51998AC0101

Det Økonomiske og Sociale udvalgs udtalelse om »Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet "Den Europæiske Union og rummet: Fremme af applikationer, markeder og industriens konkurrenceevne"« (98/C 95/03)

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber besluttede den 30. juli 1997 under henvisning til EF-traktatens artikel 198 at anmode om Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om det ovennævnte emne.

Det forberedende arbejde henvistes til ØSU's Sektion for Industri, Handel, Håndværk og Tjenesteydelser, som udpegede Mario Sepi til ordfører. Sektionen vedtog sin udtalelse den 7. januar 1998.

Det Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 351. plenarforsamling af 28. og 29. januar 1998, mødet den 29. januar 1998, med 75 stemmer for, 3 imod og 5 hverken for eller imod, følgende udtalelse.

1. Indledning

1.1. I perioden fra december 1996 til september 1997 har EU-institutionerne fremlagt tre dokumenter, som har afgørende betydning for den europæiske rumpolitik ().

1.2. Det første dokument i rækken (KOM(96) 617 endelig udg.) er Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet, som indeholder en omfattende analyse af situationen og afgrænser Kommissionens rolle på området.

Denne meddelelse munder ud i et forslag om at udarbejde handlingsplaner med konkrete forslag til mulige kommercielle anvendelser af rumaktiviteter inden for forskellige sektorer.

1.3. Det andet dokument i rækken, der er fremlagt i marts 1997, er netop en af disse handlingsplaner og vedrører forholdet mellem rumpolitikken og informationssamfundet.

1.4. I september 1997 vedtog Rådet konklusioner om emnet (det tredje dokument), hvori det støtter hovedlinjerne i meddelelsen fra december 1996 og giver Kommissionen mandat til at iværksætte sine politik- og lovgivningstiltag i de forskellige sektorer.

2. Kommissionens meddelelse

2.1. Kommissionen peger på, at rummet har stigende betydning, ikke blot i videnskabelig, men også i økonomisk henseende i kraft af de mange afledte produkter (spin-off) og de dertil knyttede markeder.

2.2. Selv om USA afsætter langt flere midler til rumfartsområdet end Europa, kan det konstateres, at Europa er blevet førende især på områder som kommercielt salg og tjenesteydelser, som kan udgøre mere end ti gange det samlede budget til løfteraketter og satellitter.

2.3. Med udgangspunkt i disse præmisser afgrænser Kommissionen sit eget indsatsområde. Kommissionen agter således at optimere indsatsen dels i medlemsstaterne, dels i Den Europæiske Rumorganisation (ESA), og integrere den i EU's politikker på områder som forskning og teknologisk udvikling (FTU), menneskelige ressourcer, uddannelse, samarbejde med tredjelande og industriel udvikling, især af SMV, men også inden for transport, telekommunikation, intelligent anvendelse af »bæredygtige ressourcer« osv.

2.4. De eksterne rammer for Kommissionens indsats er:

a) ændringen i den geopolitiske kontekst, som i de to sidste årtier bidrog til rumsektorens vækst, primært af militære, men også af nationale præstigemæssige årsager;

b) den øgende globalisering, åbningen af de internationale markeder og nye konkurrenters tilkomst;

c) den teknologiske udvikling og overgangen til det globale informationssamfund.

2.5. Inden for disse nye rammer vil Kommissionen med de relevante EU-instrumenter skabe et miljø, som kan fremme investeringer og bedre industristrukturer, og tilskynde til at forbedre den europæiske rumfartsindustris konkurrenceevne og kvalitet.

2.6. De enkelte landes adfærd udgør imidlertid et grundlæggende problem. Medlemsstaterne bør erkende, at det i den nye internationale kontekst er nødvendigt at føre et løbende samråd på europæisk plan.

2.7. Kommissionen skulle have til opgave at forbedre koordineringen af de europæiske FTU-politikker, udbygge samarbejdet med ESA og de nationale rumagenturer og øge mulighederne for at føre en fælleseuropæisk politik i de internationale fora.

2.8. Derefter analyserer Kommissionen rumpolitikkens forskellige anvendelsesområder, især inden for telekommunikation, overvågning af bevægelser og jordobservation.

2.9. For alle disse sektorer foreslås der, omend med forskellig indbyrdes vægtning, fire former for interventioner:

- en harmoniseret lovmæssig ramme for at fremme standardiseringen;

- FTU-støtte for at nedbringe ikke-tilbagevendende omkostninger;

- koordinering i internationale fora;

- incitamenter til at udvide markederne til andre lande.

2.10. I forbindelse med markedet for opsendelsessystemer er målet at fastholde Europas stilling på verdensmarkedet, idet der etableres et sæt afbalancerede internationale regler, som skal sikre åben og loyal konkurrence i sektoren, og idet udbudet af opsendelsestjenester udvides.

2.11. Det internationale samarbejde stiller krav om en samordnet EU-strategi, dels for at EU-landene kan fremstå som en fuldgyldig dialogpartner over for de højtudviklede lande, dels for at EU kan udvikle en politik for samarbejde med og levering af tjenester til de østeuropæiske lande, de nye uafhængige stater og udviklingslandene.

2.12. Da projekternes rentabilitetsudsigter er lovende, bør Kommissionen i høj grad bidrage til at løse finansieringsproblemerne inden for rumrelaterede aktiviteter, dels via strategisk støtte til de sektorer, der interesser EU mest (telekommunikation, transport, mobilitet, miljø), dels via operativ støtte, idet de finansierings- og garantiordninger og den støtte til rumprogrammer, der ydes af Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond, intensiveres.

2.13. Der er forståeligt nok fortsat problemer med kompetencefordelingen og en vis interessekonflikt mellem de forskellige aktører i rumsektoren, dvs. de enkelte stater, de nationale rumfartsorganisationer, ESA, de enkelte industrier osv. Kommissionen agter at etablere strukturer for samråd og indgå samarbejdsaftaler med især ISA på grundlag af traktatens artikel 130 M og lancerer samtidig en idé om at etablere europæiske økonomiske interessefællesskaber inden for de forskellige applikationsområder.

3. Generelle bemærkninger

3.1. Den foreliggende meddelelse er offentliggjort på et meget centralt tidspunkt i den europæiske rumindustris historie, hvor industrien skifter fra primært at være en teknologisk og militær prestigesektor til at være en civil, mere kommercielt orienteret sektor med en bred vifte af tjenester.

3.2. Overgangen er allerede indledt, og det er væsentligt, at EU påtager sig en ledende rolle lige fra starten. Allerede nu skal Kommissionen og medlemsstaterne i fællesskab styrke deres indsats for at forbedre den europæiske industris stilling.

3.3. ØSU bifalder Rådets konklusioner af 23. september 1997, som er et udtryk for medlemsstaternes vilje til at samarbejde, og pålægger EU at fremme samarbejdet. Det drejer sig derfor om at uddybe og konkretisere punkt 2 og 4 i konklusionerne.

3.4. ØSU ser meget positivt på disse konklusioner, men skal dog bemærke, at Kommissionens analyse ville kræve en tidshorisont og en vifte af interventioner, der er langt mere troværdige end de planlagte. Det drejer sig frem for alt om at intervenere, ikke kun via FTU-politikken, men også gennem en troværdig europæisk industri- og handelspolitik i de efterfølgende led. I denne forbindelse bør regeringerne bestræbe sig på at tegne en mere markant fælles profil i international politik.

3.5. Med undtagelse af visse sektorer, hvor der dukker flere og flere private aftagere op, må det konstateres, at efterspørgselen den dag i dag primært er offentlig, ligesom også finansieringen for en stor dels vedkommende - og ikke kun på FTU-området - er offentlig, omend en hurtig ændring i retning af en mere kommercielt, altså privat orienteret politik er tænkelig. EU's politik på områder som konkurrence, offentlige indkøb og liberalisering af tjenesteydelser skal tage højde for dette særlige træk.

3.6. Rumpolitikkens hovedaktører er i dag først og fremmest medlemsstaterne, ESA og de nationale rumagenturer. En alt for nationalt orienteret rumpolitik kan medføre en vis rolleforvirring, overlapninger, en utilstrækkelig synergi og en farlig konkurrence. Ifølge nævnte konklusioner fra Rådet skal Kommissionen som led i handlingsplanerne opstille en effektiv koordinationsplan for politikken til fordel for den europæiske rumfartsindustri.

3.7. Dette forudsætter, at medlemsstaterne er villige til at samordne deres rumpolitikker. Det er den eneste vej til en effektiv industripolitik på markederne og en optimal anvendelse af ressourcerne. Med dette for øje er der brug for et stadig snævrere samarbejde mellem Kommissionen og ESA, altså en styrkelse af det eksisterende samarbejde.

3.8. ØSU understreger, at rumindustrien har stor betydning for hele det europæiske erhvervsliv, idet den styrker konkurrenceevnen, fremmer nye projekter og øger udviklingspotentialet. Fremskridt i rumsektoren har derfor stor strategisk betydning. Udviklingen bør derfor understøttes med alle eksisterende instrumenter og procedurer; hvis disse fremskridt ikke kan realiseres, kan det i denne sektor være hensigtsmæssigt at iværksætte det styrkede samarbejde, der er omtalt i Amsterdam-traktaten.

3.9. I de internationale forhandlinger om radiofrekvenser og telekommunikationsstandarder (ITU) eller om konkurrenceregler og markedsfordeling er der behov for en fælleseuropæisk holdning og en fælles forhandler for at sikre en passende politisk modvægt til de andre dialogpartnere.

3.10. ØSU støtter Kommissionens bestræbelser på at etablere samrådsfora, men ser et behov for en fastere institutionel og lovgivningsmæssig koordinationsstruktur, især i lyset af den stigende internationale konkurrence.

3.11. Kommissionen vælger at sætte ind i applikationssektorer, der er afledt af rumaktiviteterne, mens opsendelsestjenesterne ikke vurderes efter fortjeneste, selv om de stadig er den vigtigste drivkraft i denne industrisektor. ØSU henstiller, at der også ydes en støtte- og koordineringsindsats i denne sektor, så Europa kan sikres den fornødne uafhængighed på opsendelsesområdet.

3.12. Kommissionen kommer ikke tilstrækkeligt ind på et af de grundlæggende problemer for industriens fremtid, nemlig forholdet mellem FTU og det industrielle og kommercielle output. Det indebærer, at man enten må udvide ESA's (for øjeblikket ikke-markedsorienterede) kompetence »nedad« eller skabe en »myndighed« i EU, om ikke andet så et kontaktforum, der kan optimere den potentielle synergi. Det er indlysende, at en eventuel fælles struktur eller en ændring af ESA's funktioner bør vurderes indgående, så cost/benefit-forholdet kan forbedres.

3.13. Man bør fremme oprettelsen af en sammenslutning af rumindustrier efter samme model som inden for forsvarsindustrien, som kan samordne de nationale industriers forskellige synspunkter og bringe os mere og mere i retning af en egentlig fælles industripolitik.

3.14. Andetsteds i meddelelsen nævner Kommissionen ganske vist uddannelse og videreuddannelse af de menneskelige ressourcer, men det bør fremhæves meget tydeligere, at disse faktorer er afgørende vigtige for sektorens udvikling.

3.15. Kommissionens detaljerede analyse af alle potentielle applikationer inden for rumsystemer viser, at sektoren har stor betydning, ikke alene i strategisk henseende, men på mange områder, og at der kan opnås store synergieffekter ved at anvende satellitter, der dækker hele den funktionsvifte, der er omtalt her. Dette viser, at sektorens fremtid snarere vil være præget af en øget udvikling af satellitter eller satellitnet med mange funktioner (af en ny generation) end af satellitter med kun én funktion (som nu er i flertal) og ligeledes af opsendelsessystemer, der i højere grad er tilpasset de krav, de nye satellitsystemer stiller.

3.16. ØSU understreger endnu en gang, at der er tale om en meget kompleks sektor, og at der er behov for et helhedsbillede af alle potentielle funktioner. ØSU går derfor varmt ind for en samordnet ledelse af de forskellige beslutningsorganer, der findes i sektoren i dag.

4. Særlige bemærkninger

4.1. Det er vigtigt at fremme udviklingen inden for uddannelse og udbredelse af teknologisk knowhow over for både brugere og SMV'er for at fremme såvel investeringerne som markedets efterspørgsel, så der skabes en selvforstærkende udvikling »på stedet«. SMV'ernes rolle er nødvendig for at nedbringe produktionsomkostningerne, udnytte de nye teknologier samt øge beskæftigelsen og tjenesternes udbredelse.

4.2. Det er vigtigt, at der så fuldstændigt som muligt gøres status over europæisk FTU, så Kommissionen og de kompetente nationale agenturer i samråd kan minimere omfanget af eventuelle overlapninger, kortlægge de urentable områder nøjere og sikre, at resultaterne hurtigst muligt omsættes til industrielle applikationer, idet der lægges vægt på en maksimering af det økonomiske og beskæftigelsesmæssige »afkast«, ikke længere set fra en rent national, men i højere grad fra en europæisk synsvinkel. Rumindustrien skal betragtes som en multiplikatorfaktor for sådanne afkast.

4.3. Ud over at rationalisere FTU-indsatsen er det afgørende, at der fastlægges hurtige, effektive procedurer for finansiering via centrale europæiske organer, også i applikationsfasen (projektfinansiering), ikke mindst for at stimulere de private investeringer i sektoren.

4.4. I betragtning af Europas store engagement i den internationale rumstation og manglen på en specifik europæisk lovgivning om kommercielle rettigheder for applikative og/eller udviklede »ejer«teknologier, der er i kredsbane, er det altafgørende, at der fastlægges en sådan lovgivning i form af patenter og licenser i lighed med den lovgivning, der allerede er indført i USA eller nu revideres i Japan og Rusland. Det vil derefter være nødvendigt, at man inden for rammerne af TRIPS-forhandlingerne i WTO-regi når til enighed om et fælles internationalt regelsæt om særlige aspekter.

5. Forslag til handlingsplanerne og mulige applikationer

De anførte eksempler skal vise, hvor vigtige rumapplikationerne er for opfyldelsen af erhvervslivets og det europæiske samfunds behov. Disse applikationer kræver ikke alle en specifik intervention fra Kommissionens side.

5.1. Landbrug

Denne sektor lader sig i særlig grad overvåge af rumsystemer på verdensplan som led i undersøgelsen af, hvilke produkter det er optimalt at dyrke under specifikke kemiske og fysiske jordforhold. Via satellitter er det i øvrigt muligt at overvåge forurening med antropogene faktorer og forebygge skader som følge af insektsværme eller andre parasitter.

5.2. Meteorologi

Rummet har spillet og kan fortsat spille en stor rolle for måling, analyse og forudsigelse af meteorologiske hændelser, især i meget udstrakte områder. Det er derfor formålstjenligt at sigte mod teknologisk videreudvikling af satellitter, som er udstyret med mere følsomme sensorer, og som kan sikre en mere effektiv udarbejdelse og formidling af data.

5.3. Fiskeri

Fiskerisektoren kan have stor gavn af en satellitbaseret havovervågning, som giver nyttige oplysninger om fiskeforekomster og deres bevægelser og dermed kan sikre en bæredygtig udnyttelse af ressourcerne.

5.4. Videnskab

Videnskaben har været en af de afgørende faktorer for rumindustriens opståen. Kommissionen har prioriteret de rent kommercielle formål højst og ikke lagt behørig vægt på de rent videnskabelige formål, hvis styring hidtil har været overladt til ESA. Hermed mister man muligheden for at sikre dels en optimal udnyttelse af de knappe menneskelige og økonomiske ressourcer til gavn for sektoren på længere sigt, dels en mere industrielt orienteret og fleksibel sektor. Med dette for øje er det hensigtsmæssigt at støtte europæisk industris deltagelse i den internationale rumstation, ikke kun af hensyn til det industrielle udbytte (metallurgi, biokemi, farmakologi, mikroelektronik, telekommunikation), men også på grund af de videnskabelige innovationer, det vil resultere i.

5.5. Forebyggelse af katastrofer og interventionsstyring

Muligheden for i visse tilfælde først at forebygge katastrofer og derefter overvåge deres konsekvenser for infrastrukturen viser, hvor vigtig en rolle rumsystemerne spiller, når det drejer sig om telemåling og kommunikation med henblik på at sikre en effektiv styring af de landbaserede tiltag.

5.6. Bedrageribekæmpelse

Hidtil er satellitter blevet anvendt i et helt utilstrækkeligt omfang, omend meget effektivt, til at bekæmpe svindel og ulovlig adfærd (f.eks. bedrageri, ulovlig bortskaffelse af farligt affald, illegal indvandring, produktion og afsætning af narkotika, skovrydning, farlige eller illegale industrianlæg ...

5.7. Miljø

I de følgende år vil jordobservation via satellitter spille en fremtrædende rolle i bestræbelserne på at forbedre miljøvilkårene:

a) en mere nøjagtig geografisk kortlægning;

b) overvågning af forureningskilder i tætbebyggede områder;

c) overvågning af vandkvaliteten i udstrakte områder;

d) kontrol med klimaudviklingen (drivhuseffekt, ørkendannelse, skovrydning osv.).

5.8. Trafikbevægelser

Det er alment kendt, at man på kontinentalt eller endog verdensplan kan gennemføre en ensartet og særdeles effektiv overvågning og styring af trafikken (i luften, til vands og til lands) ved hjælp af særlige multimodale og multifunktionelle satellitsystemer. Eftersom der i dag ikke findes passende tjenester inden for positionering, kommunikation og sikkerhed, kan et sådant projekt være et godt paneuropæisk industrielt og teknologisk modtræk mod USA's dominans. En entydig standardisering og lovgivning (frekvenser, radiokommunikation, standarder, kompatibilitet og interoperabilitet mellem brugerterminaler), i det mindste på EU-plan, vil utvivlsomt kunne fremme udviklingen af industrielle produkter og tjenester, ikke kun inden for søfart og luftfart, men også inden for den landbaserede transport. På det område er der fortsat et stort potentiale for produktivitetsudvikling, især i forbindelse med brugerterminaler og tillægstjenester. Dette emne er også et vigtigt element i ØSU's udtalelse om luftfartssektoren.

5.9. Telekommunikation

I og med at satellitter er specielt velegnede til at levere bredbåndsteletjenester - grundlaget for multimedietjenester - med høj informationstæthed i hele det planlagte »dækningsområde« (på kontinentet), åbner de op for, at man kan nå ud til den individuelle abonnent, hvor det ikke er muligt med jordbaserede net. Specielt vil en udbygning af mobiltjenesterne være meget mere effektiv ved hjælp af satellit end ved hjælp af fintforgrenede jordbaserede net.

5.9.1. Hertil kommer, at satellitter er kendetegnet ved at være »overnationale« medier, der befordrer den indbyrdes kommunikation mellem abonnenter i forskellige lande, hvilket straks er vanskeligere via jordbaserede net, der hver forvaltes på sin måde.

5.10. Løfteraketter

I forbindelse med spørgsmålet om en mere effektiv koordinering i EU skal det understreges, at det er nødvendigt at støtte indsatsen for at holde skansen i de markedssegmenter, der nu dækkes af EU-industrien. Det vil i øvrigt være hensigtsmæssigt at udvide udvalget af producerede løfteraketter ud fra markedsudsigterne, der peger mod genanvendelige løfteraketter samt små og mellemstore løfteraketter, som dækker det voksende behov for engangsopsendelse af små og mellemstore satellitter med specifikke missioner.

5.11. Produkter med dobbelt anvendelsesformål

Resultaterne af de mange undersøgelser, der er foretaget i militært regi, kan med stort udbytte anvendes i den civile sektor i de tilfælde, hvor de sigter mod effektive systemer inden for observation, overvågning og multimodal kommunikation (f.eks. undersøgelser, der er gennemført af WEU og NATO).

Bruxelles, den 29. januar 1998.

Tom JENKINS

Formand for Det Økonomiske og Sociale Udvalg

() KOM(96) 617 endelig udg.: Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet - Den Europæiske Union og rummet: fremme af applikationer, markeder og industriens konkurrenceevne.

KOM(97) 91 endelig udg.: Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget - EU-handlingsplan: Satellitkommunikation i Informationssamfundet.

Ministerrådets konklusioner vedrørende »Den Europæiske Union og rummet« (10746/97 - Presse 276 - G).