Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 51997PC0515

Forslag til Rådets forordning (EF) om ændring af forordning (EØF) nr 2262/84 om særlige foranstaltninger inden for olivenoliesektoren

/* KOM/97/0515 endelig udg. - CNS 97/0267 */

EFT C 343 af 13.11.1997, p. 16–16 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

51997PC0515

Forslag til Rådets forordning (EF) om ændring af forordning (EØF) nr 2262/84 om særlige foranstaltninger inden for olivenoliesektoren /* KOM/97/0515 endelig udg. - CNS 97/0267 */

EF-Tidende nr. C 343 af 13/11/1997 s. 0016


Forslag til Rådets forordning (EF) om ændring af forordning (EØF) nr. 2262/84 om særlige foranstaltninger inden for olivenoliesektoren (97/C 343/08) KOM(97) 515 endelig udg. - 97/0267(CNS)

(Forelagt af Kommissionen den 17. oktober 1997)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 43 stk. 2,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet,

ud fra følgende betragtninger:

Ifølge artikel 1, stk. 5, i forordning (EØF) nr. 2262/84 (1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 533/97 (2), vedtager Rådet på forslag af Kommissionen inden den 1. januar 1998, metoden for finansiering af kontorernes faktiske udgifter fra produktionsåret 1998/99;

de opgaver, der sædvanligvis overdrages kontorerne, skal gennemføres i produktionsåret 1998/99; følgelig bør det fastsættes, at EF deltager i kontorernes udgifter i denne periode for at sikre, at de fungerer effektivt og regelmæssigt som led i den administrative selvstændighed, der er fastsat i forordning (EØF) nr. 2262/84 -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I artikel 1, stk. 5, i forordning (EØF) nr. 2262/84 affattes de to sidste afsnit således:

»I produktionsåret 1998/99 dækker De Europæiske Fællesskabers almindelige budget 50 % af kontorernes faktiske udgifter.

Inden den 1. oktober 1998 tager Kommissionen stilling til, om det er nødvendigt, at Fællesskabet fortsat deltager i dækningen af kontorernes udgifter og forelægger i givet fald et forslag for Rådet. Rådet træffer efter proceduren i traktatens artikel 43, stk. 2, inden den 1. januar 1999 beslutning om eventuel finansiering af de pågældende udgifter.«

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

(1) EFT L 208 af 3. 8. 1984, s. 12.

(2) EFT L 83 af 25. 3. 1997, s. 1.

Top