This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 51996PC0361
Proposal for a Council Regulation (EC) amending Regulation (EEC) No 1765/92 establishing a support system for producers of certain arable crops
Forslag til Rådets forordning (EF) om ændring af forordning (EØF) nr. 1765/92 om indførelse af en støtteordning for producenter af visse markafgrøder
Forslag til Rådets forordning (EF) om ændring af forordning (EØF) nr. 1765/92 om indførelse af en støtteordning for producenter af visse markafgrøder
/* KOM/96/0361 endelig udg. - CNS 96/0221 */
EFT C 301 af 11.10.1996, pp. 9–10
(ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)
Forslag til Rådets forordning (EF) om ændring af forordning (EØF) nr. 1765/92 om indførelse af en støtteordning for producenter af visse markafgrøder /* KOM/96/0361 ENDEL - CNS 96/0221 */
EF-Tidende nr. C 301 af 11/10/1996 s. 0009
Forslag til Rådets forordning (EF) om ændring af forordning (EØF) nr. 1765/92 om indførelse af en støtteordning for producenter af visse markafgrøder (96/C 301/05) KOM(96) 361 endelig udg. - 96/0167(CNS) (Forelagt af Kommissionen den 2. august 1996) RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 42 og 43, under henvisning til forslag fra Kommissionen, under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet, og ud fra følgende betragtninger: Ved Rådets forordning (EØF) nr. 1765/92 (1) er det fastsat, at der til producenter af hård hvede i traditionelle produktionsområder ydes et supplement til den godtgørelse, der er nævnt i afsnit I i forordningen; formålet er at udligne det yderligere indkomsttab, som de pågældende producenter lider i forhold til producenterne af andre kornarter, og som skyldes, at der er fastsat en enhedspris for alle kornarterne; fordelen er begrænset til at omfatte arealerne med hård hvede i de traditionelle produktionsområder; da det blev fastlagt, for hvilket antal hektarer den enkelte producent af hård hvede i de traditionelle produktionsområder kunne oppebære supplementet til godtgørelsen, var det nødvendigt at oprette et nationalt register; dette registers eksistens har gjort det vanskeligt at tilpasse produktionsstrukturen for hård hvede til markedssituationen; derfor bør ordningen med særstøtte til hård hvede justeres; det bør sikres, at justeringen fører til en produktion af hård hvede af en sådan størrelse, at de industrier, der anvender produktet, kan blive forsynet, uden at princippet om styring af budgetudgifterne i øvrigt anfægtes; dette kan opnås ved, at der for hver af de berørte medlemsstater fastsættes et loft for det areal, der giver adgang til særstøtten; dette areal bør omfatte alle de områder, for hvilke der ydes supplement til godtgørelsen, og som er anført i bilag II og III til forordning (EØF) nr. 1765/92; dette loft bør fastsættes på grundlag af det hidtil største areal, for hvilket der er ydet supplement til godtgørelsen, så produktionssituationen i de pågældende medlemsstater afspejles bedst muligt; for Spanien er det maksimale garantiareal ved Rådets forordning (EF) nr. 3116/94 (2) blevet fastsat til 570 000 ha, hvilket er det produktionsniveau, der afspejler situationen i denne medlemsstat bedst muligt; for Portugal er det maksimale garantiareal ved forordning (EF) nr. 3116/94 blevet fastsat til 35 000 ha for bedst muligt af afspejle produktionspotentiellet i denne medlemsstat, idet der er taget hensyn til, at der i henhold til forordning (EØF) nr. 3653/90 (3) ydes en gradvis aftagende særstøtte til producenterne af blød hvede; for Italiens vedkommende bør der på grund af størrelsen af de arealer, der traditionelt anvendes til dyrkning af hård hvede, og som er omfattet af ordningen med femårig jordudtagning i referenceperioden, jf. forordning (EØF) nr. 2328/91 (4), tages hensyn til disse arealer; en eventuel overskridelse af garantiarealerne bør medføre, at ansøgningerne om særstøtten til hård hvede justeres; for at skabe større klarhed bør bilag II og III til forordning (EØF) nr. 1765/92 samles i et enkelt bilag; det bør sikres, at der til de arealer, som særstøtten for hård hvede ydes for, svarer en produktion, som opfylder forarbejdningsindustriernes krav; det kan opnås ved, at der anvendes certificeret sædekorn; forordning (EØF) nr. 1765/92 bør derfor ændres - UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING: Artikel 1 I forordning (EØF) nr. 1765/92 foretages følgende ændringer: 1) Artikel 4, stk. 3, 4 og 5, erstattes af følgende tekst: »3. Der udbetales et supplement på 358,6 ECU/ha til godtgørelsen for det areal, hvor der dyrkes hård hvede, i de traditionelle produktionsregioner, der er nævnt i bilag II, op til det loft, der er fastsat i bilag III. Hvis summen af de arealer, for hvilke der ansøges om supplement til godtgørelsen, i et høstår overskrider det loft, der er fastsat ovenfor, foretages der en forholdsmæssig nedsættelse af det areal pr. producent, som supplementet kan betales for. Medlemsstaterne kan dog fordele ovenstående arealer mellem de produktionsregioner, der er anført i bilag II, eller i givet fald inden for produktionsregionen som omhandlet i artikel 3, efter omfanget af dyrkningen af hård hvede i perioden 1993-1995. Hvis i dette tilfælde summen af de arealer, for hvilke der i en produktionsregion ansøges om supplement til godtgørelsen, i et høstår overskrider det tilsvarende regionale loft, foretages der en forholdsmæssig nedsættelse af det areal pr. producent, som supplementet kan betales for. 4. Der indføres en støtte på 138,9 ECU/ha for et areal på højst 50 000 ha i andre franske departementer med en veletableret produktion af hård hvede end de i bilag II nævnte. I Østrig ydes den i første afsnit nævnte støtte for højst 5 000 ha i de områder, hvor denne produktion er veletableret.« 2) Artikel 12, femte led, affattes således: »- dem, der for hård hvede fastlægger betingelserne for at opnå det i artikel 4, stk. 3, omhandlede supplement til godtgørelsen og betingelserne for at opnå den i artikel 4, stk. 4, omhandlede støtte, navnlig hvilke områder der kan komme i betragtning, og hvilke foranstaltninger der skal træffes ved overskridelse af loftet for udbetaling af denne støtte; bestemmelserne skal fastsætte forpligtelse til at gøre udbetalingen af det i artikel 4, stk. 3 og 4, nævnte supplement betinget af, at der anvendes certificeret sædekorn.« 3) Bilag II ændres således: a) For Italien tilføjes »Umbria« på listen over områder. b) For Frankrig tilføjes regionen Midi-Pyrénées og departementerne Ardèche og Drôme i slutningen af listen over områder. 4) Bilag III affattes som angivet i bilaget til nærværende forordning. Artikel 2 Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Den anvendes fra høståret 1997/98. Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. (1) EFT nr. L 181 af 1. 7. 1992, s. 12. Forordningen er senest ændret ved forordning (EF) nr. 2989/95 (EFT nr. L 312 af 23. 12. 1995, s. 5). (2) EFT nr. L 330 af 21. 12. 1994, s. 1. (3) EFT nr. L 362 af 27. 12. 1990, s. 28. (4) EFT nr. L 218 af 6. 8. 1991, s. 1. Forordningen er senest ændret ved forordning (EF) nr. 2387/95 (EFT nr. L 244 af 12. 10. 1995, s. 50). BILAG »BILAG III >TABELPOSITION> «