This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 51996PC0259(01)
Proposal for a COUNCIL DECISION concerning the conclusion of the framework cooperation Agreement in preparation for the eventual establishment of a political and economic association between the European Community and its Members States, of the one part, and the Republic of Chile, of the other part
Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse af rammesamarbejdsaftalen, der som endelig målsætning skal forberede en associering af politisk og økonomisk art mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på ene side og Republikken Chile på den anden
Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse af rammesamarbejdsaftalen, der som endelig målsætning skal forberede en associering af politisk og økonomisk art mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på ene side og Republikken Chile på den anden
/* KOM/96/0259 endelig udg. - ACC 96/0149 */
EFT C 258 af 5.9.1996, p. 5–5
(ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)
Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse af rammesamarbejdsaftalen, der som endelig målsætning skal forberede en associering af politisk og økonomisk art mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på ene side og Republikken Chile på den anden /* KOM/96/0259 ENDEL - ACC 96/0149 */
EF-Tidende nr. C 258 af 05/09/1996 s. 0005
Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af rammesamarbejdsaftalen, der som endelig målsætning skal forberede en associering af politisk og økonomisk art mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Republikken Chile på den anden side (96/C 258/05) KOM(96) 259 endelig udg. - 96/0149(ACC) (Forelagt af Kommissionen den 12. juni 1996) RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 113 og 130 Y sammenholdt med artikel 228, stk. 2, første punktum, og stk. 3, første afsnit, under henvisning til forslag fra Kommissionen, under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet, og ud fra følgende betragtninger: Efter traktatens artikel 130 U skal Fællesskabets politik med hensyn til udviklingssamarbejde fremme en bæredygtig økonomisk og social udvikling i udviklingslandene, deres harmoniske og gradvise integration i verdensøkonomien og bekæmpelse af fattigdommen i disse lande; rammesamarbejdsaftalen, der som endelig målsætning skal forberede en associering af politisk og økonomisk art mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Republikken Chile på den anden side, bør godkendes - TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE: Artikel 1 Rammesamarbejdsaftalen, der som endelig målsætning skal forberede en associering af politisk og økonomisk art mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Republikken Chile på den anden side, godkendes herved på Fællesskabets vegne. Teksten til aftalen er knyttet til denne afgørelse. Artikel 2 Formanden for Rådet varetager i henhold til artikel 33 i rammesamarbejdsaftalen formandskabet i Det Blandede Råd og repræsenterer Fællesskabet heri. En repræsentant for Kommissionen varetager formandskabet i den blandede samarbejdskommission og i den blandede underkommission for handel i overensstemmelse med disses forretningsordener og repræsenterer bistået af repræsentanter for medlemsstaterne Fællesskabet i disse organer. Artikel 3 Formanden for Rådet foranstalter på Fællesskabets vegne den i aftalens artikel 42 nævnte notifikation. Artikel 4 Denne afgørelse offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende. BILAG I FÆLLES ERKLÆRING OM DEN POLITISKE DIALOG MELLEM DEN EUROPÆISKE UNION OG CHILE 1. Præambel DEN EUROPÆISKE UNION OG CHILE - som er sig deres fælles kulturarv og de tætte historiske, politiske og økonomiske forbindelser, der forener dem, bevidst, som bygger på deres tilslutning til de demokratiske værdier og bekræfter, at respekten for menneskerettighederne, de individuelle frihedsrettigheder og retsstatsprincipperne, som udgør grundlaget for de demokratiske samfund, ligger til grund for Den Europæiske Unions medlemsstaters og Chiles interne og eksterne politikker og danner grundlaget for deres fælles projekt, som ønsker at bidrage til at styrke freden og sikkerheden i verden i overensstemmelse med principperne i De Forenede Nationers Pagt, og er fast besluttede på at anvende principperne om forebyggelse og fredelig løsning af de internationale konflikter, som bekræfter deres interesse for regional integration som et middel til at fremme en bæredygtig og harmonisk udvikling for deres folk på grundlag af principperne om sociale fremskridt og solidaritet mellem deres medlemmer, som bygger på de privilegerede forbindelser, der er etableret i kraft af rammeaftalen om samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Chile - HAR BESLUTTET at lade deres indbyrdes forbindelser indgå i et langsigtet perspektiv. 2. Mål På baggrund af de konklusioner, Rådet for Den Europæiske Union vedtog den 17. juli 1995 efter fremlæggelsen af meddelelsen med titlen »Styrkelse af Den Europæiske Unions forbindelser med Chile«, bekræfter parterne, at de har til hensigt at indgå en aftale, hvori de giver udtryk for deres politiske vilje til som endeligt mål at oprette en associering af politisk og økonomisk art. De to parter har med henblik herpå aftalt at indlede en uddybet politisk dialog, der tager sigte på at sikre et tættere samråd om emner af fælles interesse, særlig gennem en koordination af de respektive holdninger i de kompetente multilaterale fora. Denne dialog vil kunne finde sted sammen med andre partnere i regionen eller så vidt muligt i tilknytning til andre allerede etablerede politiske dialoger. 3. Dialogens mekanismer Med henblik på at indføre og udvikle denne politiske dialog om bilaterale og internationale spørgsmål af fælles interesse er parterne enige om a) at der regelmæssigt skal afholdes møder mellem Republikken Chiles præsident og de højeste myndigheder i Den Europæiske Union efter nærmere retningslinjer, som parterne fastlægger b) at der regelmæssigt skal afholdes møder på udenrigsministerniveau efter nærmere retningslinjer, som parterne fastlægger c) at der regelmæssigt skal afholdes møder mellem andre ministre vedrørende spørgsmål af fælles interesse, når disse møder efter parternes opfattelse er nødvendige for at styrke de gensidige forbindelser d) at der regelmæssigt skal afholdes møder mellem højtstående embedsmænd fra de to parter. 4. Den Europæiske Union og Chile er enige om, at denne fælles erklæring markerer starten på tættere og uddybede forbindelser. BILAG II FÆLLES ERKLÆRING OM DIALOGEN PÅ PARLAMENTSNIVEAU Parterne støtter det initiativ, der er fremført af Europa-Parlamentet og det chilenske parlament, om at institutionalisere en dialog mellem disse parlamenter og giver udtryk for deres vilje til at etablere og udvikle denne parlamentariske dialog. BILAG NOTEUDVEKSLING om den midlertidige anvendelse af visse bestemmelser i rammesamarbejdsaftalen, der som endelig målsætning skal forberede en associering af politisk og økonomisk art mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Republikken Chile på den anden side Bruxelles, den . . . 1996 Note nr. 1 Hr. . . . Jeg har den ære hermed at henvise til rammesamarbejdsaftalen, der som endelig målsætning skal forberede en associering af politisk og økonomisk art mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Republikken Chile på den anden side, der blev undertegnet den 22. juni 1996. I afventning af denne aftales ikrafttræden har jeg den ære hermed at foreslå Dem, at Det Europæiske Fællesskab og Republikken Chile midlertidig anvender aftalens bestemmelser om det handelsmæssige samarbejde mellem parterne som omhandlet i artikel 4-7 og 9 i afsnit III i aftalen, hvis Chiles retsorden gør det muligt. I den periode, hvor aftalen anvendes midlertidig, forbliver de relevante bestemmelser i rammesamarbejdsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Chile, der blev undertegnet den 20. december 1990, i kraft, forudsat at disse bestemmelser ikke er identiske eller uforenelige med bestemmelserne i aftalen af 22. juni 1996, som anvendes midlertidig. Jeg har den ære hermed at foreslå, at man ligeledes midlertidig anvender visse bestemmelser om oprettelse af organer, der skal sikre gennemførelsen af vort samarbejde, jf. artikel 35, 37 og 38 i aftalen af den 22. juni 1996. Den blandede kommission, som er omhandlet i sidstnævnte aftales artikel 35, vil overtage de funktioner, der bestrides af den blandede samarbejdskommission, som blev nedsat i henhold til artikel 17 i aftalen af 20. december 1990. De underkommissioner og arbejdsgrupper, der er nedsat i henhold til aftalen fra 1990, vil fortsat udøve de funktioner, de har fået tildelt. Endelig har jeg den ære at foreslå, at hvis ovennævnte punkter kan accepteres af Chile, skal denne note og Deres bekræftelse heraf tilsammen udgøre en aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Chile, som træder i kraft på datoen for Deres bekræftende note. Modtag, hr. . . ., forsikringen om min mest udmærkede højagtelse. På vegne af Rådet for Det Europæiske Fællesskab Note nr. 2 Hr. . . . Jeg har den ære hermed at anerkende modtagelsen af Deres note af dags dato vedrørende den midlertidige anvendelse af visse bestemmelser i rammesamarbejdsaftalen, der som endelig målsætning skal forberede en associering af politisk og økonomisk art mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Republikken Chile på den anden side, der blev undertegnet den 22. juni 1996. Noten havde følgende ordlyd: »I afventning af denne aftales ikrafttræden har jeg den ære hermed at foreslå Dem, at Det Europæiske Fællesskab og Republikken Chile midlertidig anvender aftalens bestemmelser om det handelsmæssige samarbejde mellem parterne som omhandlet i artikel 4-7 og 9 i afsnit III i aftalen, hvis Chiles retsorden gør det muligt. I den periode, hvor aftalen anvendes midlertidig, forbliver de relevante bestemmelser i rammesamarbejdsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Chile, der blev undertegnet den 20. december 1990, i kraft, forudsat at disse bestemmelser ikke er identiske eller uforenelige med bestemmelserne i aftalen af 22. juni 1996, som anvendes midlertidig. Jeg har den ære hermed at foreslå, at man ligeledes midlertidig anvender visse bestemmelser om oprettelse af organer, der skal sikre gennemførelsen af vort samarbejde, jf. artikel 35, 37 og 38 i aftalen af den 22. juni 1996. Den blandede kommission, som er omhandlet i sidstnævnte aftales artikel 35, vil overtage de funktioner, der bestrides af den blandede samarbejdskommission, som blev nedsat i henhold til artikel 17 i aftalen af 20. december 1990. De underkommissioner og arbejdsgrupper, der er nedsat i henhold til aftalen fra 1990, vil fortsat udøve de funktioner, de har fået tildelt. Endelig har jeg den ære at foreslå, at hvis ovennævnte punkter kan accepteres af Chile, skal denne note og Deres bekræftelse heraf tilsammen udgøre en aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Chile, som træder i kraft på datoen for Deres bekræftende note.« Jeg kan hermed bekræfte, at Chile er indforstået med indholdet af Deres note. Modtag, hr. . . ., forsikringen om min mest udmærkede højagtelse. På Republikken Chiles vegne BILAG III FÆLLES ERKLÆRING OM DET MELLEMREGIONALE ØKONOMISKE SAMARBEJDE 1. Parterne undersøger efter fælles overenskomst eventuelle måder, hvorpå de afhængigt af udviklingen i den regionale integration og i det omfang, de bidrager til at virkeliggøre aftalens mål, kan sammenkæde deres mekanismer til forberedelse af handelsliberaliseringen med de mekanismer, der er planlagt i forbindelse med andre lande eller regionale organer, herunder især Det Sydamerikanske Fællesmarked (Mercosur). 2. Parterne undersøger i den forbindelse mulighederne for Chiles deltagelse i de samarbejdsprogrammer, der er omhandlet i aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater og Det Sydamerikanske Fællesmarked og dets deltagerstater, samt mulighederne for Mercosurs deltagelse i de samarbejdsprogrammer, der er omhandlet i denne aftale, idet de nærmere retningslinjer herfor i så tilfælde skal fastlægges af samtlige berørte parter.