51996PC0012(01)

Forslag til Europa-Parlamentet og Rådets afgørelse om anden tilpasning af afgørelse nr. 1110/94/EF (som tilpasset ved afgørelse nr. . . ./96/EF) om fjerde rammeprogram for Det Europæiske Fællesskabs indsats inden for forskning, teknologisk udvikling og demonstrationsaktioner (1994-1998) (96/C 115/01) KOM(96) 12 endelig udg. - 96/034(COD)

(Forelagt af Kommissionen den 2. februar 1996)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 130 I, stk. 1 og 2,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg,

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget,

i henhold til fremgangsmåden i traktatens artikel 189 B, og

ud fra følgende betragtninger:

Ved afgørelse nr. 1110/94/EF (1) vedtog Europa-Parlamentet og Rådet et fjerde rammeprogram for 1994-1998, som er ved at blive iværksat; Europa-Parlamentet og Rådet foretog ved afgørelse nr. . . ./96/EF en teknisk tilpasning af dette program som følge af Republikken Østrigs, Republikken Finlands og Kongeriget Sveriges tiltrædelse af Den Europæiske Union; ifølge artikel 1, stk. 3, i afgørelse nr. . . ./96/EF udgør det samlede maksimumsbeløb for Fællesskabets finansielle deltagelse i det fjerde ramme program 11 764 mio. ECU; ifølge samme artikel skal Europa-Parlamentet og Rådet senest den 30. juni 1996 tage det samlede maksimumsbeløb op til revision med mulighed for at forhøje det til 12 359 mio. ECU;

det fremgår af vurderingen af gennemførelsen af det fjerde rammeprogram, at der var en massiv deltagelse i de første indkaldelser af forslag; denne mobilisering, navnlig af industri- og erhvervsvirksomheder, gør, at en række projekter af høj kvalitet ikke har kunnet støttes; der er indgået forpligtelser for de godkendte bevillinger for 1995;

forskningsindsatsen er af væsentlig betydning for industriens konkurrenceevne, og dermed for det økonomiske opsving og beskæftigelsen; situationen på handelsbalancen inden for højteknologiområdet mellem EU og tredjelandene gør det nødvendigt at øge denne indsats; behovene er af et sådant omfang, at der bør gribes målrettet ind på Fællesskabsplan;

det fremgår af årsrapporten fra 1995 (2), som Kommissionen har forelagt i henhold til traktatens artikel 130 P, at Fællesskabets forskningsprogrammer fremmer oprettelsen af samarbejdsnet for at afbøde på spredningen af indsatsen og undgå unødigt dobbeltarbejde; de seneste evalueringer tyder på betydelige økonomiske følgevirkninger;

ved forhøjelsen af beløbet til det fjerde rammeprogram skal der tages hensyn til udviklingen i Den Europæiske Unions finansielle overslag;

der bør lægges særlig vægt på foranstaltninger, som kan forbedre samarbejdet eller samordningen mellem medlemsstaternes forskningsaktioner (3);

overvejelserne i de task forcer for industri og forskning, som Kommissionen har oprettet (4), gør det lettere at fastlægge prioriteter for forskningen i samarbejde med erhvervslivet, herunder små og mellemstore virksomheder - og brugerne; de fører til en bedre samordning og fokusering af indsatsen og de midler, der er til rådighed i hele EU; de tager sigte på at skabe et gunstigt miljø for innovation;

der bør gennemføres projekter vedrørende forskning, teknologisk udvikling og demonstration (i det følgende benævnt »FTU«) om emner, som er vigtige for Fællesskabet, som svarer til påtrængende behov på grund af de hurtige teknologiske fremskridt, og som bidrager til at styrke industriens konkurrenceevne og beskæftigelsen i Fællesskabet; disse emner omfatter det flytekniske område, biler, multimedier til undervisningsbrug, integrerede transportkæder, miljø, biovidenskaber, fremtidens tog og jernbanesystemer og skibsfart;

for at nå de teknisk-videnskabelige mål for disse projekter skal gennemførelsen af rammeprogrammet gennem de pågældende særprogrammer føre til en øget samarbejds- og samordningsindsats inden for de aktiviteter, der er omfattet af den første aktion i det fjerde rammeprogram (1994-1998), og til en styrkelse af nogle af disse aktiviteter; for at denne styrkelse kan få tilstrækkelig gennemslagskraft og føre til en bedre integration af de eksisterende emner, er det nødvendigt at koncentrere midlerne omkring de fem følgende prioriterede emner; det flytekniske område, automobilområdet, området multimedier til undervisningsbrug, området integrerede transportkæder og miljøområdet (navnlig vandområdet);

Udvalget for Videnskabelig og Teknisk Forskning (CREST) er blevet hørt -

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Eneste artikel

I Europa-Parlamentet og Rådets afgørelse nr. 1110/94/EF, som tilpasset ved Europa-Parlamentet og Rådets afgørelse nr. . . ./96/EF af . . ., foretages følgende ændringer:

1) Artikel 1, stk. 3, affattes således:

»Det samlede maksimumsbeløb for Fællesskabets finansielle deltagelse i det fjerde rammeprogram udgør 12 359 mio. ECU.«

2) Bilag I erstattes med bilag I til nærværende afgørelse.

3) Bilag III om videnskabelige og teknologiske mål suppleres med bilag II til nærværende afgørelse.

(1) EFT nr. L 126 af 18. 5. 1994.

(2) KOM(95) 443 endelig udg.

(3) KOM(94) 438 af 19. 10. 1994.

(4) SEK(95) 1824.

BILAG I

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

(1) Heraf 639 mio. ECU til FFC's driftsbudget.

(2) Heraf 96 mio. ECU til videnskabelige og teknologiske støtteaktioner med konkurrencemæssigt sigte.

(3) Foruden de midler, der er afsat til den tredje aktion, vil gennemsnitligt 1 % af det samlede budget til det fjerde rammeprogram blive afsat til formidling og nyttiggørelse af resultaterne af den første aktion. Der vil blive sikret en nær samordning mellem formidlings- og nyttiggørelsesaktiviteterne for særprogrammerne under første og tredje aktion.

(4) Heraf 40 mio. ECU til videnskabelig og teknisk ad hoc-støtte til andre EF-politikker, der tildeles på et konkurrencemæssigt grundlag.

(5) Beløbene i rammeprogrammet for Det Europæiske Atomenergifællesskabs indsats inden for forskning og uddannelse (1994-1998) tilpasses samtidig med dette program og forhøjes til i alt 1 441 mio. ECU, således at det samlede beløb til Fællesskabernes FTU-indsats bliver på 13 800 mio. ECU.

(6) De miljørelaterede forskningsprojekter vil også blive gennemført inden for forskellige andre aktionslinjer under den første aktion, navnlig inden for områderne industriteknologi, energi og transport.

Bilag II

Videnskabelige og teknologiske mål

Bilag III til afgørelse nr. 1110/94/EF bevares og suppleres således:

i) Inden andetsidste afsnit i den indledende afdeling indsættes:

»Der vil endvidere blive anvendt en målrettet metode til løsningen af en række problemer, som industrien og samfundet står over for. Dette er ikke tænkt som nogen sektororienteret fremgangsmåde, men en metode, der skal fremme udvikling, demonstration og anvendelse, på en integreret måde, af forskellige generiske teknologier, som virksomhederne sandsynligvis ikke eller først for sent vil investere i, fordi der mangler offentlige incitamenter hertil.

Denne metode skal iværksættes ved hjælp af to særskilte og komplementære gennemførelsesformer:

- bedre fokusering og øget samordning af de igangværende aktiviteter, som blandt andet kan involvere omstrukturering af arbejdsprogrammerne, offentliggørelse af samlede eller fælles indkaldelser af forslag, samling i grupper af projekter henhørende under forskellige programmer, integrering af målrettede projekter, forbindelser med EUREKA og/eller samordning med nationale programmer

- styrkelse af aktiviteterne inden for bestemte områder efter en lignende fremgangsmåde af hensyn til prioriterede emner.«

ii) Inden sidste afsnit i den indledende afdeling indsættes:

»Prioriterede emner

Den europæiske industri kæmper med flere alvorlige ulemper sammenlignet med dens stærke konkurrenter. Trods det indre markeds lovende udvikling er den europæiske forskning og industri stadig opsplittet som følge af økonomiske, kulturelle og institutionelle forskelle medlemsstaterne imellem. Der er behov for at gribe til en integreret, operationel fremgangsmåde, således at forskning, udvikling og demonstration - både på EU-niveau og på medlemsstatsplan - effektivt svarer til de markedsmæssige og politiske krav og derved støtter industriens konkurrenceevne og økonomiske præstationer. Et sådant samarbejde skulle kunne fremme synergien i alle forsyningskædens led og tilskynde til forskning, som fører til indførelse af ens standarder.

De prioriterede emner og den række gennemførelsesforanstaltninger, der vedtages for at behandle dem, er af direkte betydning for industrien, herunder små og mellemstore virksomheder, og for borgere i hele EU. Disse aktioner vil samle, målrette og integrere forskning inden for rammeprogrammet og således bidrage til at beskytte beskæftigelsen, øge den økonomiske og sociale samhørighed og opnå en bedre samordning af aktiviteterne inden for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (FTU) i al almindelighed.

Flyteknik

Stillet over for stadig kraftigere konkurrence på verdensmarkedet for fly er både den flytekniske industri og forskningsinstitutionerne i gang med en omstrukturering ud fra en erkendelse af, at der bliver større og større behov for bedre samarbejde på europæisk plan, hvis konkurrenceevnen skal forbedres. Der skal imidlertid mange foranstaltninger til for at forbedre konkurrenceevnen; generisk teknologi, nye processer, bedre designværktøjer, nye standarder for dataudveksling, nye færdigheder på alle områder. Intet enkelt program kan levere alle disse fordele - de kan kun nås ved en integreret række foranstaltninger, som tilsammen hjælper virksomhederne (herunder små og mellemstore virksomheder) til hver for sig og kollektivt at samarbejde i den komplekse forsyningskæde. Det er først og fremmest EU's opgave at tilskynde til større samordning mellem de mange eksisterende FTU-programmer på det civile flytekniske område i Europa som reaktion på den ca. fire gange så høje støtte, sådanne programmer modtager i USA.

Den aktuelle udfordring involverer tre centrale industrielle og teknologiske mål: anvendelse af avanceret teknologi, som kan reducere design- og produktionsforløbet og omkostningerne med 30 % under anvendelse af moderne distribuerede paralleludviklingsmetoder for at nedbryde skellene mellem forskellige firmaer og effektivisere forsyningskæden i hele det flytekniske net, udvikling, demonstration og validering af teknologier, som forbedrer den samlede effektivitet i fremtidens fly og dermed reducerer dets driftsomkostninger med 25 %, samtidig med at der opnås større sikkerhed, samt reduktion af flyenes virkninger på miljøet, f. eks. reduktion af luftformige emissioner og minimering af støjen fra maskiner og flyskrog også inden i kabinen. En sådan flyteknisk relateret teknologi kan medføre følgevirkninger til gavn for mange områder, herunder materialer, strukturer, databehandling, design, metodologi, elektronik, telematik, elproduktion, systemintegrering, fremstillingsteknologier og så videre. Endvidere vil god praksis blive overført så bredt som muligt inden for hele den flytekniske forsyningskæde, så viden kan omsættes til industrikapacitet, for at forbedre effektiviteten og fleksibiliteten og for i så høj grad som muligt at reducere flys virkninger på miljøet.

EU kan yde en vis støtte til denne industrigrens indsats på lang sigt gennem dens eksisterende forskningsprogrammer, herunder navnlig særprogrammerne for informationsteknologi og for industri- og materialeteknologi. Der er imidlertid en række huller, navnlig i samordningen af relaterede aktiviteter og med hensyn til hurtig udnyttelse af resultaterne fra FTU-aktionerne. Der bør iværksættes udvalgte demonstrationsprojekter i stor skala, som det kun er realistisk at gennemføre på europæisk plan, omfattende nettet af alle forsyningsselskaber og brugere, inden for særprogrammerne for forskning, ledsaget af relevante formidlings- og uddannelsesaktiviteter på alle niveauer i design- og produktionskæden såvel som hos tjenesteleverandørselskaber og infrastrukturoperatørselskaber i hele EU. Særlige aktiviteter vil endvidere kunne gennemføres i samarbejde med tredjelande.

Multimedier til undervisningsbrug

Undervisnings- og uddannelsessystemerne i Europa står over for en tredobbelt udfordring: at forberede de europæiske borgere på at deltage fuldt ud i informationssamfundet, at tilfredsstille uddannelses- og undervisningsbehovene hos en voksende mangfoldighed af elever og studerende, lige fra elever, der lige er gået ud af skolen, til særlige kategorier af studerende som handicappede personer og elever i landdistriktssamfund, samt at forbedre omkostningseffektiviteten og den pædagogiske effektivitet, fordi der ikke kan skaffes ekstra ressourcer til denne øgede og forskelligartede efterspørgsel.

Multimedier til undervisningsbrug indebærer - navnlig på grund af deres interaktive muligheder - en reel chance for at klare disse udfordringer. Dette fremgår allerede af eksempler i begrænset målestok i pilotforsøg i primær- og sekundærskoler, nye undervisningsmetoder indført i højteknologiske firmaer, og det marked, der er ved at opstå for hjemmebaserede multimedie uddannelsestjenester både on-line og off-line.

De implicerede virksomheder, herunder en lang række små og mellemstore virksomheder, må manifestere sig på det verdensomspændende marked, som vil tilbyde multimedie fjernundervisningstjenester af høj kvalitet til lave omkostninger ved århundredets udgang takket være mere brugervenlige multimediesystemer og prisfaldet for hardware og telekommunikationstariffer.

Fællesskabets forskning inden for multimedier til undervisningsbrug har ikke tilstrækkelige budgetmidler til sin rådighed til at kunne klare disse industri- og samfundsrelaterede udfordringer. Forskningen må styrkes for at give den europæiske industri mulighed for at udvikle og validere fremtidens multimediesystemer, -tjenester og -indhold. Industrien skal være konkurrencedygtig på verdensmarkedet, tage hensyn til kulturelle og sproglige forskelle i Europa og imødekomme læreres, instruktørers og elevers behov. Disse aktiviteter bør integreres i sammenhæng med det globale informationssamfund gennem validering og demonstration af nye multimedieapplikationer i andre geografiske områder, navnlig med henblik på at styrke samarbejdet med udviklingslandene.

FTU-aktiviteter på bilområdet

Der er stigende bekymring omkring væksten inden for landevejstransport og dens skadelige eksterne omkostninger. Der er presserende behov for løsninger, som kan afbøde bytransportens forurening og trafiktæthed, hvor befolkningstæthederne er størst, og sikre bæredygtighed på lang sigt. Størsteparten af NOx-emissionerne kommer fra landevejstransport, og inden for de forskellige køretøjstyper er bilen ansvarlig for hovedparten af CO-emissioner. Der kræves en velovervejet reaktion under hensyntagen til de alternative teknologiers globale konsekvenser, og hvorvidt de kan accepteres.

Udfordringen er at få industrien, herunder de små og mellemstore virksomheder, og de offentlige myndigheder til at arbejde sammen om at fremme nye teknologiske ideer til køretøjer og det miljø, de skal fungere i, som afspejler Den Europæiske Unions politik på områderne transport, energi og miljø, samtidig med at der tages tilstrækkeligt hensyn til sociale behov og ydes bidrag til industriens konkurrenceevne. Der er allerede bred enighed om de mest lovende teknologiske valgmuligheder, præstationer og miljømål. Der er et presserende behov for at fokusere forskningssamarbejdet på teknologiske gennembrud, som skal gøre det muligt at udvikle køretøjet med ultra-lave emissioner (ULEV) eller nul-emission (ZEV) samt den fornødne infrastruktur. Målet skal nås gennem udvikling af teknologier som: hybridbiler, elbiler, anordninger til energilagring/omsætning (brændselsceller, batterier), beslægtede uundværlige teknologier (elektronik, letvægtsmaterialer, telematik osv.), en ny generation af forbrændingsmotorer og motorer, der drives ved hjælp af nye brændstoffer (biodiesel, brint, naturgas osv.). Aktionen tager sigte på at koncentrere indsatsen for at fjerne de vigtigste teknologiske hindringer, hvilket kræver yderligere FTU, herunder demonstrationsaktioner, for at nå frem til køretøjer, som ikke blot er rene, sikre, energieffektive og »intelligente«, men som også er omkostningseffektive at fremstille og bruge over hele deres livscyklus. Der vil blive lagt særlig vægt på fremdriftssystemer, som anses for at have den største potentielle virkning med hensyn til miljøet som helhed og costbenefit for industrien.

Inden for flere af særprogrammerne under det fjerde rammeprogram er der muligheder for at imødekomme en række vigtige FTU-behov. Der må imidlertid gennemføres betydeligt mere FTU og demonstration til at behandle strategisk vigtige prioriteter og fastlægge en sammenhængende ramme for sammenlignende bedømmelse af forskellige teknologiske og politiske valgmuligheder.

Integrerede transportkæder

For at minimere de negative virkninger fra overdreven færdselstæthed, forurening og ulykker tager den fælles transportpolitik sigte på bæredygtig mobilitet ved at opnå den bedste ligevægt mellem de forskellige transportformer og den mest effektive og bæredygtige anvendelse af transportinfrastrukturens nuværende kapacitet. Intermodal transport indebærer enorme muligheder for at effektivisere Europas transportsystemer. Stigende intermodal transport vil stimulere udviklingen og omstruktureringen af EU's transport- og transportforsyningsindustrier, navnlig små og mellemstore virksomheder, og vil også lette de økonomiske byrder, som medlemsstaterne må bære til transportinfrastrukturer.

Der tegner sig et samlet billede af et integreret transportsystem, som yder en omkostningseffektiv og effektiv dør-til-dør tjeneste, med gnidningsløs overførsel af gods og passagerer fra den ene transportform til den anden. Gennemførelsen heraf kræver en fin balance mellem et konkurrencedygtigt, markedsorienteret miljø på den ene side og samarbejde mellem transportvirksomheder, infrastrukturleverandører, systemleverandører, offentlige myndigheder og transportbrugere på den anden side. Der er store spørgsmål vedrørende interoperabilitet, design af omstignings/omlæsningssteder og omladningsteknologi, trafikregulering, informationssystemer, logistik og driftsstrategi, som må besvares gennem forskning og demonstration, hvis dette samlede billede skal blive til virkelighed. Der skal ofres særlig opmærksomhed på jernbanesektorens behov.

For øjeblikket er der ikke afsat tilstrækkelige ressourcer til forskningen i multimodal transport, og den er delt kraftigt op mellem og inden for EU-programmerne. Som følge heraf kan der ikke iværksættes nogen demonstration af betragteligt omfang. Der er behov for en »kritisk masse« af FTU-aktiviteter både i passager- og fragtsektoren, med større vægt på demonstrationsprojekter, for at opnå mærkbare resultater, som kan få væsentlig indflydelse på transportsystemet og den europæiske forsyningsindustris konkurrenceevne. Forskningen skal fokuseres på effektive omstignings/omlæsningssteder, effektive intermodale net, anvendelse af informationsteknologi til at forbedre servicekvaliteten, bedre transportmidler, overvindelse af traditionelle syn på markedet (det modale) og uddannelse.

Miljørelateret FTU (vand)

Bæredygtig vandforsyning er blevet et presserende problem for EU, for dets nærmeste naboer i Middelhavsområdet og Mellemøsten og for hele verden. Befolkningsvækst og økonomisk vækst har ført til uligevægt mellem forsyning og efterspørgsel efter vandressourcer, forringelse af vandkvaliteten, rovdrift på ressourcerne og globale miljøbelastninger, som har skadelige følger for vandkredsløbet.

Der er grund til at styrke Fællesskabets FTU-indsats, fordi der står store interesser på spil, fordi vandkredsløbet udgør en mærkbar forbindelse mellem stadig mere og mere indbyrdes afhængige økonomiske beslutningstagere, og fordi den politik, der føres på forskellige områder, påvirker vandkredsløbet på et internationalt niveau. Endvidere har EU allerede indflydelse på forvaltningen af vandressourcerne både direkte (gennem direktiver, finansiering af infrastrukturer osv.) og indirekte (landbrugs-, regional- og miljøpolitik) på måder, som har haft betydelig indflydelse på arten af og efterspørgslen efter teknologier og tjenester og på udviklingen af vandmarkedet. Fællesskabets FTU skal hjælpe virksomheder og andre aktører med at reagere på initiativer, som træffes inden for andre sektororienterede politikker. Den skal bidrage til at udjævne regionale skævheder i de teknologiske og forvaltningsmæssige præstationer i forbindelse med vandsystemer og løse aktuelle problemer med vandforurening og rovdrift. Den skal også hjælpe med til at finde passende svar på, hvad der kan gøres ved ekstraordinære situationer som tørke, forureningsulykker eller oversvømmelser.

Verdens vandforsyningsmarked forventes at blive tredoblet i løbet af de næste femten år og nå op på omkring 125 mia. ECU. At få fuld del i dette marked kræver imidlertid en indsats, både med hensyn til generiske teknologier og til organisering af samarbejde. Europa er hjemsted for adskillige globale vandforsyningsselskaber og vandforvaltningssystemer af høj kvalitet ifølge adskillige nationale og europæiske organer, der interesserer sig for vandforskning. Det er vigtigt at styrke og udbygge denne europæiske ekspertise, under hensyntagen til den seneste udvikling og de aktuelle behov på verdensmarkedet, og at udvikle nye europæiske tiltag til teknisk-videnskabeligt samarbejde på området.

De forskningsområder, der er af størst interesse, omfatter økotoksikologi og forureningsfysik og -kemi, overvågning og vurdering af vandressourcer, forebyggelse af forureningens spredning gennem jordbund, sedimenter og vandførende lag, rensning af forurenet jord og decentralisering af visse former for vandbehandling, tilskyndelse til »rationel udnyttelse« af vand i landbrug og industri gennem genbrug og ved andre metoder, afpasning af rensningsprocesserne til mindre samfunds behov, værktøjer til forudsigelse og styring af udbud og efterspørgsel og beredskab over for vandkatastrofer, nye forsyningskilder.

Biovidenskaber: Vacciner og virussygdomme

De fordele, der opnås fra forskning i vacciner, er enestående på grund af deres todimensionale karakter: handling og forebyggelse - handling ved at tilskynde til partnerskab, industrielle fremskridt, beskæftigelse og udvikling af nye kemiske forbindelser, der kan anvendes til behandling af forskellige sygdomme (f. eks. kræft eller herpes) og fremme af socialforsorg, forebyggelse ved at undgå sygdomme (tre millioner børnedødsfald forhindret om året i hele verden), lidelser, langvarige eftervirkninger, tab af arbejdsfortjeneste, udgifter til sundhedspleje og i sidste ende en for tidlig død.

Der er efterhånden enighed mellem myndighederne, industrien og de højere læreanstalter om behovene og de prioriterede opgaver for F & U inden for vacciner og virussygdomme. Der er blevet fastlagt flere prioriteter med hensyn til deres mulige teknologiske anvendelsesområder og deres virkninger på verdens sundhed. Der er på kort sigt tale om: udvikling af nye/bedre vacciner mod sygdomme med store socioøkonomiske virkninger, slimhindeimmunitet, dyremodeller for vaccineudvikling, vacciner mod kræft og andre kroniske sygdomme, transportsystemer og produktion af vacciner i foderplanter. Som prioriteter på mellemlang og lang sigt kan nævnes oprettelse af et europæisk-baseret center for udførelse af forsøg på mennesker i fase I og fase II, et europæisk overvågningssystem og støtte til fælles projekter og/eller samordningsaktiviteter mellem Fællesskabet og medlemsstaterne.

Disse emner indgår i de særprogrammer, der beskæftiger sig med udvikling af vacciner, og der vil blive gjort en indsats for at forbedre samordningen og grupperingen af særlige forskningsområder for derved at afpasse nogle af aktiviteterne under særprogrammerne, så de er i bedre overensstemmelse med de fælles målsætninger. Målet er at anlægge en helhedspræget indfaldsvinkel på vaccinerelateret F & U, som viser borgerne, at der er enighed og samhørighed på dette afgørende område inden for industriel udvikling og global sundhed og velfærd.

Fremtidens tog og jernbanesystemer

I de seneste år er jernbanernes andel af det samlede transportmarked faldet. Omkostningerne har været for høje og driftssystemerne ikke tilstrækkelig smidige og markedsorienterede. Men jernbanerne mærker nu en revolution som følge af liberaliseringen af markedet og det øgede behov for harmonisering og interoperabilitet, der kræves af et transeuropæisk net, som også omfatter bedre forbindelser mellem centrale og perifere regioner og til nettene i Central- og Østeuropa.

Den langsigtede vision er jernbanenet, som udgør omkostningseffektive led i det overordnede transeuropæiske transportnet og i integrerede bynet, som giver både passagerer og fragtkunder den service, de ønsker. Jernbanernes evne til at transportere mange passagerer og store godsmængder sikkert og på en miljøvenlig og energieffektiv måde indebærer betydelige fordele. Andre transportformers problemer med trafikpropper, sikkerhed og forurening kan dermed i betydelig grad opvejes.

For øjeblikket er EU's jernbaneforskning både mængdemæssigt begrænset og opsplittet. Der må tages mere hensyn til jernbanebrugernes og leverandørernes krav. Det er nødvendigt, at de sidstnævnte opnår meget betydelige omkostningsbesparelser, hvis de skal bevare deres konkurrenceevne på verdensmarkedet, og derved understøtte beskæftigelsen i EU. Det kræver en »kritisk masse« at overvinde den eksisterende opsplitning, forbedre synergien og give jernbaneindustrien, herunder små og mellemstore virksomheder, mulighed for bedre at opfylde markedets behov. Dette kræver en ændret fokusering i jernbaneforskningen over mod områder som modulopbyggede højhastighedstog, fremtidens bybanenet, trafikstyring, multimedie information og integrerede logistiske systemer, godstog og anvendelse af begrebet »virtual factory« til fremstilling af skinnekøretøjer og montering.

Fremtidens skibsfart

De maritime industrier - skibsværfter, skibsfart og havets ressourcer - er globale nøglesektorer i økonomisk, handelsmæssig og miljømæssig henseende. Skibsværfterne må bygge stadig mere effektive, miljøvenlige, energibesparende og sikre skibe, hvis de skal klare den internationale konkurrence, som navnlig kommer fra Korea, Japan og i den nærmeste fremtid også Kina såvel som de østeuropæiske lande. Havmiljøet er en potentiel kilde til store mængder energi og råstoffer og er af stor betydning for miljøbeskyttelse og energiforsyning.

De maritime industrier er det centrale emne i et af de elleve projekter om informationssamfundet, der blev vedtaget af G7-landene i februar 1995 (MARIS). De bør blive blandt pionererne i de sociale og industrielle ændringer hånd i hånd med indførelsen af informationsteknologi og nye kommunikationssystemer.

Teknologisk og logistisk forskning er disse erhvervsgrenes nøgle til fremtiden. Udviklingen af ny teknologi vil føre til modernisering af skibsbygning og skibsfart samt til optimal udnyttelse af havets ressourcer og således forbedre konkurrenceevne, sikkerhed og miljøbeskyttelse, samtidig med at beskæftigelsen beskyttes. Aktionerne på dette område vil bidrage til at undgå dobbeltarbejde, øge samordningen og skabe synergi mellem Fællesskabets og medlemsstaternes bestående programmer og bevirke optimal udnyttelse af forskningsaktiviteterne i samarbejde med de maritime industrier.«

iii) Følgende indsættes efter den eksisterende tekst under overskriften FØRSTE AKTION 1. INFORMATIONS- OG KOMMUNIKATIONSTEKNOLOGI: A. Telematikteknologi til støtte for anvendelser af almen interesse:

»For at svare til prioriterede emner skal der i højere grad fokuseres på og ske en koncentrering omkring følgende aktiviteter: anvendte telematiksystemer til landevejstransportens forvaltning og sikkerhed; telematikværktøjer med henblik på flys samlede effektivitet, sikkerhed og driftsomkostninger; telematikværktøjer til intermodal transport »fra dør til dør«; telematikværktøjer til søtransportlogistik, skibstrafik og godshåndtering og forskningsaktiviteter under MARIS; jernbaneorienterede telematiktjenester og telematikværktøjer til trafikstyring; udvikling af nye multimedie undervisnings- og uddannelsesværktøjer og -tjenester af høj kvalitet med øget vægt på inddragelsen af undervisnings- og uddannelsesinstitutioner, biblioteker, museer og forlag; udvikling af telematiksystemer til bekæmpelse af vandforurening og forvaltning af vandressourcer.

Følgende særlige aktiviteter skal styrkes: udvikling af aktiv miljø- og køretøjskontrol, aktiv sikkerhed og informationssystemer til nye bildesign; udvikling og demonstration af telematiksystemer med fokus på bedre effektivitet og sikkerhed for fly; værktøjer til intermodale transportterminaler, netdriftssystemer og informations- og betalingssystemer; forsøg i stor målestok med nye undervisningstjenester, forskning i og demonstration af telematikbaserede tjenester til læreruddannelse, udvikling og validering af undervisningsmaterialer og -tjenester.«

iv) Følgende indsættes efter den eksisterende tekst under overskriften 1.C Informationsteknologi:

»For at svare til prioriterede emner skal der i højere grad fokuseres på og ske en koncentrering omkring følgende aktiviteter: robuste elektroniske sensorer, processorer og indkapslinger til optimeret køretøjs- og emissionsstyring og arkitekturer med integrerede åbne systemer; værktøjer til informationsudveksling og paralleludvikling inden for den flytekniske industris forsyningsnet; nye generiske værktøjer og platforme for undervisning og uddannelse; teknologier, som letter design, produktion og kvalitetsstyring af multimedie materialer til fagfolk; MARIS-forskningsaktiviteter såsom MARVEL; distribueret industrilogistik til jernbaneforsyningsindustrien.

Følgende særlige aktiviteter skal styrkes: design og udvikling af elektroniske kontrolsystemer til køretøjer; systemrelateret softwareforskning vedrørende funktionel eller fysisk integration af komponenter, net og virksomhedernes arbejdsgang for at opnå en bedre co-design sammen med komponentleverandørerne. Demonstration af processer og IT-værktøjer til støtte for distribueret paralleludvikling og større flyeffektivitet; udbygning af multimedie støttecentre, der tager sig af multimedier til undervisningsbrug, interoperabilitet i undervisningsforsyningssystemer og -platforme.«

v) Følgende indsættes efter den eksisterende tekst under overskriften 2. INDUSTRITEKNOLOGI A. Konstruktionsteknologi, systemudviklingsteknologi og teknologi til menneskevenlig tilrettelæggelse af produktion:

»For at svare til prioriterede emner skal der i højere grad fokuseres på og ske en koncentrering omkring følgende aktiviteter: bedre industrielle præstationer i offentlige vandforsyningsselskaber, vandbesparelser i industriprocesser og tilpasning af vandteknologier til små selskabers behov.

Følgende særlige aktiviteter skal styrkes: forskning og demonstration inden for renere teknologier til at behandle, genbruge og spare på vand og til at forebygge udbredelse af forurening; forskning med henblik på større anvendelse af afsaltningsteknologier.«

vi) Følgende indsættes efter den eksisterende tekst under overskriften 2. C. Transportmiddelteknologi:

»For at svare til prioriterede emner skal der i højere grad fokuseres på og ske en koncentrering omkring følgende aktiviteter: designmetoder og designprocesser, som tager sigte på at reducere flyudviklingsomkostningerne; materialer, som bidrager til mere effektive fly eller fly med mindre indvirkning på miljøet; teknologisk udvikling og demonstration rettet mod bedre driftsøkonomi og begrænsning af flyenes støj og emissioner; optimeret forbrændingsmotor til hybride køretøjer integreret med avancerede transmissionssystemer; letvægtsstrukturer tilpasset til de krav, der stilles i forbindelse med anlæg til oplagring/omsætning af vedvarende energi; design-, system- og fremstillingsteknologier som kan forbedre skibsværfternes konkurrenceevne/produktivitet; sikkerhed til søs (såvel i designfasen som driftssikkerhed) og bedre grænseflade mellem skib og land (f. eks. godshåndtering); demonstration af integrering af avancerede teknologier med modulopbyggede skinnekøretøjer, banelinje- og omladningsteknologier.

Følgende særlige aktiviteter skal styrkes: demonstration af materialer og teknologisk udvikling med henblik på mere effektive fly (navnlig flyskrog, motor og systemer) eller fly med mindre indvirkning på miljøet; designmetoder, demonstration af distribueret paralleludvikling og processer, som skal begrænse omkostningerne ved udvikling og fremstilling af fly; integrerede design- og fremstillingsprocesser til anlæg til oplagring/omsætning af energi og renere forbrændingsmotorer; materialer og teknologisk udvikling til letvægtskøretøjsstrukturer med ringe luftmodstand; teknologisk udvikling af særligt intermodalt transportudstyr, intermodale godstransportenheder og intermodal integration.«

vii) Følgende indsættes efter den eksisterende tekst under overskriften 2. D. Forskning vedrørende standarder, måling og prøvning:

»For at svare til prioriterede emner skal der i højere grad fokuseres på og ske en koncentrering omkring følgende aktiviteter: vand bliver et målområde for forskning til støtte for andre fællesskabspolitikker.

Følgende særlige aktiviteter skal styrkes: samarbejde mellem industriens og andre beslutningstagere inden for harmonisering af måle- og prøvemetoder og udvikling af standarder i forbindelse med kvalitetskrav på vandområdet.«

viii) Følgende indsættes efter den eksisterende tekst under overskriften 3. MILJØ A. Det naturlige miljø, miljøkvaliteten og de globale ændringer:

»For at svare til prioriterede emner skal der i højere grad fokuseres på og ske en koncentrering omkring følgende aktiviteter: forskning vedrørende køretøjsemissioners miljøvirkninger; forskning vedrørende flyemissioners og skibsfartsemissioners miljøvirkninger, SAFEMAR; evaluering af vandressourcer og forstyrrelser af økosystemer i forbindelse med vandforurening/vandforvaltning.

Følgende særlige aktiviteter skal styrkes: demonstration af modeller, der kan forudsige virkningerne fra flys emissioner til luften; strategisk forskning i kvantitativ og kvalitativ evaluering af vandressourcer; analysemetoder til vurdering af virkningerne fra brug/forurening, udnyttelsesgrænser for eksisterende og nye vandkilder; modeller og værktøjer til bæredygtig vandforvaltning og vandrelateret kriseforvaltning (oversvømmelser, tørke); udvikling og anvendelse af telemåling fra satellitter.«

ix) Følgende indsættes efter den eksisterende tekst under overskriften 3. B. Nye miljøbeskyttelsesteknologier:

»For at svare til prioriterede emner skal der i højere grad fokuseres på og ske en koncentrering omkring følgende aktiviteter: vandrelaterede miljøteknologier: forebyggelse af forurening og rensning efter forurening.

Følgende særlige aktiviteter skal styrkes: forskning i forureningsmekanismer og karakterisering inden for jordbund, sedimenter og vandførende lag samt i relevante rensningsteknologier.«

x) Følgende indsættes efter den eksisterende tekst under overskriften 3. C. Havforskning og -teknologi:

»For at svare til prioriterede emner skal der i højere grad fokuseres på og ske en koncentrering omkring følgende aktiviteter: anvendelse og udnyttelse af havbunden samt forvaltning af kyst- og fladsøområder, herunder operationelle prognoser.«

xi) Følgende indsættes efter den eksisterende tekst under overskriften 3. D. Miljøændringernes menneskelige dimension:

»For at svare til prioriterede emner skal følgende aktiviteter styrkes: forskning for at udvikle en integreret analyse af de socioøkonomiske vekselvirkninger og de tendenser, der påvirker vandforsyningssystemet.«

xii) Følgende indsættes efter den eksisterende tekst under overskriften 4. BIOVIDENSKABER OG BIOTEKNOLOGI: A. Bioteknologi

»For at svare til prioriterede emner skal der i højere grad fokuseres på og ske en koncentrering omkring følgende aktiviteter: generisk vaccinologi: slimhindeimmunitet og transportsystemer.«

xiii) Følgende indsættes efter den eksisterende tekst under overskriften 4. B. Forskning i biomedicin og sundhed:

»For at svare til prioriterede emner skal der i højere grad fokuseres på og ske en koncentrering omkring følgende aktiviteter: forskning i vacciner mod bestemte smitsomme sygdomme i Europa; vacciner mod kræft; standardisering, netværksdannelse, sikkerheds- og effektivitetsaspekter ved dyremodeller, der anvendes ved udviklingen af vacciner; nye in vitro alternativer.«

xiv) Følgende indsættes efter den eksisterende tekst under overskriften 4. C. Landbrug og fiskeri:

»For at svare til prioriterede emner skal der i højere grad fokuseres på og ske en koncentrering omkring følgende aktiviteter: produktion af vacciner i foderplanter; vandbesparende produktionsmetoder i landbruget og agroindustrien; optimering af driften inden for fiskeri og landbrug, MARIS-projekter, herunder MARSOURCE.

Følgende særlige aktiviteter skal styrkes: forskning og demonstration i forbindelse med rationel udnyttelse af vand i landbrugets og den agroindustrielle produktion og med landbrugsmetoder, som medvirker til at forebygge landbrugsforårsaget forurening af vandførende lag.«

xv) Følgende indsættes efter den eksisterende tekst under overskriften 5. ENERGI:

»For at svare til prioriterede emner skal der i højere grad fokuseres på og ske en koncentrering omkring følgende aktiviteter: FTU og demonstration af batteridrevne køretøjer; køretøjsmonterede brændselscelle/reformeringsanlæg; infrastruktur til genopladning/påfyldning; simulering af køretøjsemissioner; sammenlignende vurdering og europæisk database om den »bedste metode« til alternativt fremdrevne køretøjer; demonstration af energibesparende løsninger, som fører til mere effektive fly eller reducerede emissioner; demonstration af energibesparende løsninger inden for intermodale transportoperationer; anvendelse af vedvarende energi inden for vandforsyningssektoren; udbygning af de ideer og værktøjer, der er udviklet til energibesparelser på vandområdet; offshore kulbrinter og systemer med vedvarende energi.

Følgende særlige aktiviteter skal styrkes: energibesparende forskning, som fører til mere energieffektive køretøjer og mindre emission af forurenende stoffer; yderligere udvikling af batterier; superkondensatorer; brændselsceller og reformeringsanlæg; renere brændstoffer og forbrændingssimulering til forbrændingsmotorkøretøjer og hybride køretøjer; integrering af energioplagrings/omsætningsanlæg; rammer for sammenlignende vurdering af fremdriftsteknologier, inklusive livscyklusanalyser, costbenefitanalyser og socioøkonomiske analyser, sikkerhedsvurderinger og livstids- og præstationsprøvning af energioplagrings-/omsætningsanlæg: demonstration af nye intermodale energibesparende afsaltningsteknologier.«

xvi) Følgende indsættes efter den eksisterende tekst under overskriften 6. TRANSPORT:

»For at svare til prioriterede emner skal der i højere grad fokuseres på og ske en koncentrering omkring følgende aktiviteter: flys effektivitet, sikkerhed og virkninger på miljøet inden for lufttransportsystemet; analyse af potentialet for og de politiske følger af intermodale transportsystemer, hvor der også anvendes køretøjer med alternative fremdriftssystemer; demonstrationer i fuld målestok af teknologiske og organisatoriske løsninger, som forbedrer effektiviteten, markedsføringen og uddannelsen inden for intermodal transport; søfart og havnelogistik, effektive fartøjer, sikkerhed, trafikstyring og miljømæssig bæredygtighed; langsigtet jernbanestrategi baseret på højtprioriterede områder og værktøjer til støtte for beslutningstagningen til jernbaneadministration og interoperabilitet.

Følgende særlige aktiviteter skal styrkes; integreret demonstration af konstruktionsprincipper vedrørende flys effektivitet, sikkerhed og virkninger på miljøet inden for lufttransportsystemet; integreret demonstration af nye køretøjskonstruktionsprincipper inden for intermodale transportsystemer; integration og demonstration af smarte intermodale fragtomladningsteknologier; modulopbyggede og fleksible teknologier til integrering af små læs; foreløbige/endelige løsninger til bymæssig landevejstransport; passager- og fragtinformationssystemer; forskning i og demonstration af optimale transportproduktionssystemer til særlige netvilkår, strategier til markedsacceptering, integrerede og gennemsigtige priser og tariffer; forskning i intermodale markedsvilkår, inklusive særlige markedsbehov, adgangsbetingelser, konkurrence, erstatningsansvar og transportkvalitet.«

xvii) Følgende indsættes efter den eksisterende tekst under overskriften 7. MÅLRETTET SOCIOØKONOMISK FORSKNING: B. Forskning i uddannelse og undervisning:

»For at svare til det prioriterede emne multimedier til undervisningsbrug skal der i højere grad fokuseres på og ske en koncentrering omkring følgende aktiviteter: innovation og kvalitet i formel og uformel uddannelse og undervisning; undersøgelse af kognitive og pædagogiske aspekter ved multimedieuddannelse og -undervisning; socioøkonomiske følger af indførelsen af multimediebaserede undervisningssystemer.«

xviii) Følgende indsættes efter den eksisterende tekst under overskriften ANDEN AKTION A. 2 Samarbejde med landene i Central- og Østeuropa og med de nye uafhængige stater i det tidligere Sovjetunionen:

»For at svare til prioriterede emner skal der i højere grad fokuseres på og ske en koncentrering omkring følgende aktiviteter: samarbejdsprojekter om bevaring og forvaltning af vandressourcer, vandforsyning og anvendelse af vand. Samordning af vandrelaterede projekter, inklusive involvering af internationale organisationer; forskning i vacciner mod smitsomme sygdomme med større socioøkonomiske virkninger i de centraleuropæiske lande og de nye uafhængige stater; flyteknisk forskning i samarbejde med de mest avancerede institutter og virksomheder i de nye uafhængige stater.

Følgende særlige aktiviteter skal styrkes: forskning vedrørende integrering af EU's multimodale transportnet med nettene hos EU's europæiske partnere og naboer.«

xix) Følgende indsættes efter den eksisterende tekst under overskriften B. Samarbejde med industrialiserede tredjelande uden for Europa:

»Der kan, om nødvendigt knyttes kontakter og gennemføres regulære udvekslinger på områder, som er omfattet af ovennævnte prioriterede emner.«

xx) Følgende indsættes efter den eksisterende tekst under overskriften C. Videnskabeligt og teknologisk samarbejde med udviklingslandene:

»For at svare til prioriterede emner skal der i højere grad fokuseres på og ske en koncentrering omkring følgende aktiviteter: samarbejdsprojekter om bevaring og forvaltning af vandressourcer, vandforsyning og anvendelse af vand. Samordning af vandrelaterede projekter, inklusive involvering af internationale organisationer; forskning i vacciner mod smitsomme sygdomme med større socioøkonomiske virkninger i udviklingslandene.

Følgende særlige aktiviteter skal styrkes: forskning og demonstration inden for områderne afsaltning, integreret vandforvaltning inklusive vandbesparende teknologier til vanding og andre formål og egnede spildevandsrensningsprocesser, forskning og demonstration inden for multimedie undervisningsprogrammer med henblik på at imødekomme udviklingslandenes særlige behov, formidling af Fællesskabets forskningsresultater på dette område samt transport.«

xxi) Følgende indsættes efter det tredje afsnit i indledningen til den TREDJE AKTION:

»Der skal navnlig foretages en samordning af formidlings- og nyttiggørelsesaktiviteterne inden for de områder af forskning og teknologisk udvikling, der har tilknytning til de prioriterede emner.«