This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 51996IR0206
Opinion of the Committee of the Regions on the European Commission's 'First Report on the consideration of cultural aspects in European Community action'
Regionsudvalgets udtalelse om »1. rapport om hensynet til de kulturelle aspekter i Det Europæiske Fællesskabs virksomhed«
Regionsudvalgets udtalelse om »1. rapport om hensynet til de kulturelle aspekter i Det Europæiske Fællesskabs virksomhed«
CdR 206/96 fin
EFT C 116 af 14.4.1997, p. 65–73
(ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)
Regionsudvalgets udtalelse om »1. rapport om hensynet til de kulturelle aspekter i Det Europæiske Fællesskabs virksomhed« CdR 206/96 fin
EF-Tidende nr. C 116 af 14/04/1997 s. 0065
Regionsudvalgets udtalelse om »1. rapport om hensynet til de kulturelle aspekter i Det Europæiske Fællesskabs virksomhed« (97/C 116/09) REGIONSUDVALGET har - under henvisning til Kommissionens rapport til Europa-Parlamentet, Rådet og Regionsudvalget »1. rapport om hensynet til de kulturelle aspekter i Det Europæiske Fællesskabs virksomhed« (KOM(96) 160 endelig udg.), under henvisning til sin beslutning af 8. marts 1996 om at henvise det forberedende arbejde til Underudvalg 7 »Borgernes Europa, Forskning, Kultur, Ungdom og Forbrugerspørgsmål«, under henvisning til Underudvalg 7's forslag til udtalelse (CdR 206/96 rev. 2), som blev vedtaget den 26. november 1996 med Tuulikki Karjalainen som ordfører, og ud fra følgende betragtninger: Den europæiske kulturarv og navnlig den regionale og lokale mangfoldighed skal fremmes, således som Regionsudvalget har konstateret i sine tidligere udtalelser vedrørende kulturprogrammerne KALEIDOSKOP 2000, ARIANE og RAPHAEL () og INFO-2000-programmet (); Den sproglige mangfoldighed er en af hjørnestenene i den europæiske kulturarv, således som Regionsudvalget har konstateret i sin udtalelse om »Det Flersproglige Informationssamfund« () - på den 16. plenarforsamling den 15.-16. januar 1997 (mødet den 16. januar) vedtaget følgende udtalelse. 1. Indledning 1.1. Kommissionen har udsendt sin første rapport om hensynet til de kulturelle aspekter i Det Europæiske Fællesskabs virksomhed. Rapporten kan ses som en foreløbig kortlægning af hvordan man hidtil har taget hensyn til de kulturelle aspekter, navnlig før Maastricht-traktaten, hvor Fællesskabets beføjelser blev udstrakt til at omfatte kulturen. Rapporten er alsidig, grundig og klart formuleret. Der er ikke tale om et program: Rapporten beskriver fortrinsvis situationen i et tilbageblik og stort set uden at foreslå foranstaltninger der skal tages stilling til. 1.2. Regionsudvalget konstaterer at rapporten og den diskussion den har affødt, er med til at skabe større bevidsthed om de kulturelle aspekter i Fællesskabets virksomhed. Det er således vigtigt at man allerede i denne første rapport får defineret de linjer og grundkonstellationer der er nødvendige, hvis der skal tages hensyn til kulturvirksomhedens særlige karakter på alle Fællesskabets aktivitetsområder. Derfor finder Regionsudvalget det beklageligt at man ikke har defineret kulturvirksomheden i rapporten, så meget desto mere som den kulturopfattelse der kommer til udtryk, forekommer snæver. Den manglende definition kan også være årsag til at der i rapporten ikke er taget stilling til hvor i Fællesskabets virksomhed de kulturelle aspekter ikke i tilfredsstillende omfang er slået igennem. 1.3. Behovet for en definition forstærkes yderligere af at man i andre politiske sektorer har en tendens til at tildele kulturen en instrumental rolle, dvs. til at se kulturen som et middel hvormed man kan nå andre mål. Hvis ikke dette instrumentale syn skal få negative konsekvenser for kulturen, i form af f.eks. prioritering af kvantitet frem for kvalitet og af tradition frem for fornyelse, bør det i EU's regler slås fast at kulturen skal støttes på dens egne betingelser med respekt for den kulturelle virksomheds særlige karakter. 2. Diskussion af rapporten 2.1. I rapporten undersøges kulturens stilling i EU's virksomhed med udgangspunkt i Maastricht-traktaten, navnlig artikel 128. Rapporten munder ud i en konkretisering af den fremtidige udvikling af EU's kulturpolitik (pkt. 2 i konklusionen). Denne udvikling udledes af såvel tidligere foranstaltninger på kulturområdet som af Unionens samlende bestræbelser, som man mener kan fremmes med kulturpolitiske midler. For så vidt angår det kulturelle aspekt er disse målsætninger delvis i modstrid med hinanden hvilket vil gøre det vanskeligt at gennemføre dem samtidig. I denne forbindelse vil Regionsudvalget henlede opmærksomheden på to centrale problemområder. 2.2. Regionsudvalget vil først pege på at det kræver en stor indsats at bevare og fremme den europæiske kulturs mangfoldighed samtidig med at grundlaget for en fælles europæisk identitet og en stadig snævrere union mellem Europas folk styrkes. 2.2.1. En kulturel identitet formes af traditioner der bunder i fælles erfaringer, historie og levevilkår, og i samspil med påvirkning udefra, herunder fra andre kulturer. Så længe en egn, en region eller et folk kan leve og anskue verden på sin egen måde kan den pågældende kultur bevare sit særpræg. Dette er med til at opretholde kulturernes mangfoldighed. Den fælles historiske baggrund gør naturligvis at europæerne har mange elementer i deres identitet til fælles. Man er dog nødt til at beslutte sig for hvor langt man vil gå i retning af ensartethed. EU har jo valgt at basere sin kulturpolitik på beskyttelse af mangfoldigheden. 2.2.2. EU's grundprincip, integration, bygger i høj grad på en idealistisk målsætning om opretholdelse af freden mellem Europas folk. Dette mål har man med held arbejdet sig hen imod gennem fremme af samarbejde og samkvem mellem de forskellige befolkninger. Det ser imidlertid ud til at ét af integrationens midler - økonomien - har fået en fremherskende stilling, og at den økonomiske integration er godt på vej til at blive en selvstændig målsætning. Efter Regionsudvalgets opfattelse bør man mere kritisk undersøge om en udvikling som er dikteret af den økonomiske integration, vil ensrette den europæiske livsstil i et sådant omfang at kulturernes mangfoldighed vil lide under det eller måske ligefrem gå tabt. 2.2.3. EU's foranstaltninger på kulturområdet tager overvejende sigte på sprog, bygge- og håndværkstraditioner og audiovisuel kultur. Fremme af national- og mindretalssprogene ses som en konkret foranstaltning til bevarelse af kulturernes mangfoldighed. Sproget må da også ses som det traditionelt bærende i den kulturelle identitet. Det er således Regionsudvalgets opfattelse at EU ikke gør nok på dette område, og at de tildelte ressourcer er utilstrækkelige. 2.2.4. Den beskyttelse og udnyttelse af kulturarven som EU finansierer via forskellige foranstaltninger og programmer - frem for alt på turistområdet - afspejler på udmærket vis betydningen af den kulturelle identitet. Regionsudvalget mener at Unionens holdning på dette område har været og stadig er for restriktiv. Til denne arv synes man næsten kun at henregne materielle ting som bygninger, monumenter, håndværksprodukter og kunstskatte på museer. Europa har jo dog en uvurderlig åndelig-kulturel tradition som kan være et stærkt strategisk element i bestræbelserne på at skabe såvel en fælles identitet som regional udvikling, og som udgør grundlaget for den moderne kunst der skabes her og nu. Et strategisk grundelement i en europæisk identitet bør bestå i en multikulturel kvalitet som indebærer kendskab til, forhold til og identifikation med fælles kulturelle træk på et hvilket som helst materielt og/eller åndeligt område af folkenes udfoldelser. 2.2.5. Den europæiske kulturs mangfoldighed og den fælles europæiske identitet befinder sig i et samspil og forandres i dette nu, i dagens kunst og den eksisterende kultur. Denne udvikling foregår - som altid når det drejer sig om kultur - navnlig lokalt og regionalt. Regionsudvalget finder at end ikke hensynet til subsidiaritetsprincippet kan være så tungtvejende at man ikke kan behandle disse processer - som i den grad definerer fremtiden - i EU's dokumenter og programmer. Ét af nutidens kulturområder - den audiovisuelle kultur - har dog allerede fået en højt prioriteret stilling i EU's kulturpolitik. 2.2.6. Hvad angår den audiovisuelle kultur bør der nok ske en klarere samordning af EU's overordnede målsætninger og kulturområdets udviklingsbehov. Der er nemlig tale om en branche med et betydeligt økonomisk potentiale, som sætter den europæiske konkurrenceevne kraftigt på prøve i forhold til produktionen i USA og efterhånden også i Asien. Europas teknisk-økonomiske kunnen har her fundet en ny, ekspansiv industri. Samtidig har man erkendt at denne industris konkurrenceevne i høj grad er af indholdsmæssig, kulturel eller endog kunstnerisk karakter. Fremmer man den audiovisuelle industris konkurrenceevne, gavner man også den europæiske kulturs mangfoldighed idet »indholdet« i denne produktion hidrører fra de nationale og regionale kulturer (INFO 2000-programmet er her et udmærket eksempel). 2.2.7. Efter Regionsudvalgets opfattelse bør man søge at gennemføre en tilsvarende politik over en bredere front, dvs. på andre områder inden for skabende kunst og kultur. EU bør fremme den kulturelle mangfoldighed som er Europas styrke og kendetegn. Regionsudvalget er opmærksom på at grænsedragningen mellem nationale og regionale foranstaltninger på den ene side og EU's foranstaltninger på den anden netop på kulturområdet er et yderst følsomt og vanskeligt spørgsmål. Det er formentlig grunden til at EU har været tilbøjelig til at se kulturen mere som et middel end som et mål. Efter Regionsudvalgets opfattelse er det vigtigt, at kulturen også anskues som et resultat af og en målsætning i EU's virksomhed. 2.2.8. Det er efter Regionsudvalgets mening klart at kulturen på grund af dens særlige karakter ikke er et middel på linje med andre. Betingelserne for de »hårde« midler - dvs. økonomien og teknologien - får lov til at udvikle sig med en forbedret europæisk konkurrenceevne for øje, men når det gælder »produktudvikling« af den europæiske kultur og stimulering af skabende virksomhed, er mulighederne inden for rammerne af EU's forskellige foranstaltninger ret begrænsede. Regionsudvalget anser det for meget vigtigt at få klarlagt hvor den europæiske kulturs konkurrenceevne i fremtiden skal hente næring. Bl.a. strukturfondenes snævre kulturbegreb fører let udviklingsstrategierne ind i rent økonomisk-teknologiske baner. Regionsudvalget mener at kun en bredere kulturel synsvinkel vil være af reel strategisk betydning for udviklingen af regioner der er perifert beliggende og/eller gennemgår store strukturforandringer. 2.2.9. Det er meget vigtigt at gøre sig klart at det der foregår inden for andre sektorer i EU, kan have en langt større indvirkning på kulturområdet end foranstaltninger der eksplicit tager sigte på kulturen. Ifølge rapporten har EU allerede på mange måder taget hensyn til den kulturelle virksomheds særlige karakter, ligesom bestræbelserne fremover vil blive styrket på dette område. Regionsudvalget understreger at hensigten med integrationen ikke kan være at konformere livsstilen på bekostning af kulturernes mangfoldighed. Regionsudvalget forudsætter derfor at EU iværksætter særlige foranstaltninger med henblik på at sikre kulturernes mangfoldighed. 2.3. Regionsudvalget vil for det andet pege på at virkeliggørelsen af »Borgernes Europa« gennem styrkelse af en europæisk identitet kan skabe problemer i forhold til subsidiaritetsprincippet. 2.3.1. Af rapportens konklusion fremgår det at ønsket er »atter at anbringe borgerne i centrum for den europæiske integration«. Regionsudvalget tror ikke på at borgerne kan tilegne sig en europæisk identitet hvis ikke »det europæiske« er synligt i deres hverdag. Og omvendt: Hvis dagligdagen bliver mere europæisk, kan det svække borgernes egen traditionelle regionale og lokale identitet. Der er talrige eksempler på at det ikke er muligt at skabe eller påtvinge befolkningen en kulturel identitet ovenfra. Set fra et kulturelt synspunkt må skabelsen og betoningen af »den europæiske identitet« give visse betænkeligheder idet der synes at være tale om en magtpolitisk eller økonomisk dikteret størrelse. 2.3.2. Skal man identificere sig med sit nærmiljø, kan det kun ske ved at man vænner sig til at påvirke og fungere i dette nærmiljø og gennem sin indsats vinde genklang og opnå accept. Efter Regionsudvalgets opfattelse er det derfor også meget vigtigt at få klarlagt om borgernes muligheder for at påvirke Unionens virksomhed er af en sådan karakter at borgerne oplever sig selv som en del af Europa og føler at der tages hensyn til dem på europæisk niveau. Regionsudvalget mener at EU i alle sine programmer - men navnlig i kulturprogrammerne - bør være mere opmærksom på at Unionens foranstaltninger først når ud til borgerne og borgernes organisationer efter komplicerede procedurer i de administrative organer. Man kunne f.eks. øge deltagelsen i den europæiske integrationsproces ved hjælp af programmer og underprogrammer der muliggør udveksling af idéer og erfaringer vedrørende fælles projekter med mennesker fra andre dele af EU. For at fremme deltagelse og øget demokrati, såvel i Unionen som i nye medlemsstater, er det vigtigt at dette sker uden for den professionelle kultursfære og inden for rammerne af de aktiviteter der sorterer under de regionale og lokale repræsentanter; det kunne således gælde f.eks. kulturvirksomhed inden for pleje, omsorg og boligmiljø. 2.3.3. Efter Regionsudvalgets opfattelse kan EU profilere sig positivt ved hjælp af et godt kulturelt renommé, som dog skal være baseret på kendsgerninger. Når der flere gange i rapporten lægges vægt på kulturen som krumtap for et godt ry, burde EU måske tage sit renommé på kulturområdet op til alvorlig overvejelse. Regionsudvalget mener således ikke at EU's virksomhed i dag kan karakteriseres som udpræget kulturpositiv. Det bør klarlægges hvordan EU's kulturelle profil kan styrkes. 2.3.4. Kultur lever og opstår lokalt. Retten til selv at påvirke og skabe er ud fra den lokale kulturs synspunkt vigtigst. Omvendt skal man have in mente at de lokale kulturer i Europa traditionelt har udviklet sig i et samspil hvorfor mange lokale kulturelle træk har spredt sig vidt omkring og fået fælleseuropæisk karakter. 2.3.5. EU's beslutningstagning i kulturelle anliggender er i dag stærkt underlagt subsidiaritetsprincippet (artikel 128 indeholder en forpligtelse til at respektere den nationale og regionale kulturs mangfoldighed, et forbud mod harmonisering af lovgivningen, krav om enstemmighed i Rådets afgørelser og obligatorisk høring af Regionsudvalget). Som det er nu, opfattes kultur ikke desto mindre snævert som en ikke-kommerciel aktivitet der vedrører kunst og traditioner og er af indholdsmæssig karakter. 2.3.6. Reelt finder en vis harmonisering allerede nu sted inden for kunstindustrien og i forbindelse med ophavsret og bestemmelser vedrørende antikviteter m.m. Samtidig belastes kulturlivet i medlemsstaterne bl.a. af at kulturarbejde er omfattet af mindst den laveste momssats. I sådanne spørgsmål tages der nok hensyn til kulturaspektet, men det sker ofte med udgangspunkt i forholdet til det øvrige erhvervsliv frem for på kulturens egne præmisser. Efter Regionsudvalgets opfattelse bør man da også kritisk undersøge om de i rapporten nævnte domstolsafgørelser fører til at man under henvisning til andre indsatsområder omgår den subsidiaritet der skal følges på det kulturelle område. 2.3.7. Artikel 128, stk. 4, indebærer, at EU på alle indsatsområder fremover skal lægge mere vægt på aktiviteter der påvirker borgernes hverdagskultur. Bevaringsværdig kultur er andet og mere end den savoir faire som er til stede lokalt og regionalt i traditionelle arbejdsmetoder og erhverv. Regionsudvalget gør opmærksom på at fremtidens traditioner ligger latent i den europæiske hverdags nuværende mangfoldighed. Hvis subsidiaritetsprincippets beskyttelse af disse traditioner umuliggøres af erhvervslivets fortrinsstilling, vil det måske nok resultere i en relativt homogen europæisk identitet, men på bekostning af mangfoldigheden og det lokale særpræg. 2.3.8. Identitet udspringer af identifikation med nærmiljøet, og ægte identifikation forudsætter et positivt samspil der gør at man kan påvirke sit nærmiljø. Efter Regionsudvalgets opfattelse erkendes det helt rigtigt i EU's kultursyn at en sund europæisk identitet skal være baseret på en lokal, regional og national identitet. Udgangspunktet for bevidste foranstaltninger på kulturområdet er princippet om respekt for og beskyttelse af den kulturelle mangfoldighed. Tilsvarende lægges der i programmer på såvel kulturområdet som inden for andre sektorer bevidst vægt på at fremme møde og samvær mellem mennesker: personudveksling, formidling af information, erfaringer og færdigheder, fælles projekter og permanente samarbejdsnet. Regionsudvalget støtter sådanne foranstaltninger fordi de ikke er i strid med subsidiaritetsprincippet og er med til efterhånden at opbygge en positiv opfattelse af »det europæiske« i borgernes bevidsthed. 2.3.9. Unionsborgerskabet er allerede godt på vej - det fremmes ganske naturligt af virkeliggørelsen af de fire friheder. Som nævnt er sproget et af de vigtigste kulturbærende elementer. Ved at støtte nationalsprogenes stilling betoner EU betydningen af kulturernes mangfoldighed. EU kan fremme det forenende aspekt ved at opmuntre borgerne til at lære flere europæiske fremmedsprog. 2.3.10. Når medlemsstaternes borgere kan studere i et hvilket som helst land i EU, når en eksamen gælder overalt, og når man kan arbejde hvor som helst og nyde godt af den samme sociale beskyttelse som landets egne borgere, vil især de unge snart begynde at opfatte sig som borgere i Europa. Denne følelse af at være europæer vil især gavne den aktive, lærevillige og tilpassede del af befolkningen mens den øvrige befolknings mulighed for at deltage i udformningen af den europæiske identitet er mere begrænset. 3. Hensyntagen til den kulturelle dimension på de fælles indsatsområder der nævnes i rapporten Ud over de fremførte principielle synspunkter har Regionsudvalget følgende særlige bemærkninger til rapporten. 3.1. »Kulturen og det indre marked - lovgivningsmæssige aspekter« (I) 3.1.1. Den frie bevægelighed og kulturarbejdernes situation (I/I) Regionsudvalget foreslår at man fortsat gør sig overvejelser vedrørende en - omend nok så løs - definition af kunstnerens stilling. Navnlig fuldtidskunstnere står på grund af deres unormale arbejdsvilkår ofte med fortolkningsproblemer i forhold til myndighederne. 3.1.2. Ophavsret (I/II) Efter Regionsudvalgets opfattelse er et højt beskyttelsesniveau nødvendigt. Lovgivningen må udvikles på de områder hvor den endnu ikke er dækkende (visuel kunst, EDB-applikationer m.m.). I fællesskab med repræsentanter fra området (afgiftsmodtagere) må man prøve at opnå enighed om et niveau der tillader øget anvendelse af kunstværker og produkter, navnlig til ikke-kommercielle formål (museer, biblioteker etc.). 3.1.3. Skatter og afgifter (I/III) Regionsudvalget deler den opfattelse at man bør søge at få video og multimedia ind under den laveste momssats idet deres betydning for den moderne kultur er særdeles stor. Efter Regionsudvalgets opfattelse bør man overveje at tillade momsfritagelse for kulturproduktion og udførelse af arbejdsopgaver på området. Medlemsstaterne skal have mulighed for på forskellige måder at yde støtte til kulturen: Regulering af beskatningen - og navnlig skattefrihed - har traditionelt været en mulighed. Momsen er på mange måder en belastning i forbindelse med f.eks. kulturarrangementer: Arrangørerne skal svare moms både ved køb af tjenesteydelser og ved salg af egne tjenesteydelser. Regionsudvalget understreger at dette navnlig svækker forudsætningerne for det lokale og regionale kulturliv. 3.1.4. Konkurrencepolitik (I/IV) Regionsudvalget mener at man i diskussionen om offentlig finansiering af fjernsyn og radio ud fra såvel et regionalt som et kulturelt synspunkt bør indtage et positivt standpunkt, forudsat at det samtidig kræves af de berørte institutioner at de i deres virksomhed lægger vægt på såvel kulturelle værdier som betjening af regionerne. For de private virksomheder på området er det ofte ensidighed i den redaktionelle politik der udgør et problem. Kan dette afhjælpes med fælleseuropæiske uddannelsesinitiativer e.l., vil det sikkert give vor kulturelle mangfoldighed et nyt og velkomment tilskud. 3.1.5. Kulturgoderne og det indre marked (I/V) Det er klart og smukt i overensstemmelse med det kulturelle aspekt at hver enkelt medlemsstat selv kan bestemme hvilke genstande der udgør landets nationale skat. Regionsudvalget håber at denne praksis ville slå igennem inden for så vidt muligt alt hvad der vedrører den kulturelle identitet, også på det regionale og lokale plan. 3.1.6. Traditionelle og regionale landbrugsprodukter (I/VI) Regionsudvalget konstaterer at den kulturelle mangfoldighed kan fremmes og vises respekt gennem støtte af »det lokale« og de lokale savoir faire-traditioner. Tilsvarende fremmes mangfoldigheden ved at sikre bevarelse af det traditionelle og for den pågældende produktion karakteristiske kulturlandskab. 3.1.7. Det kulturelle aspekt af Domstolens afgørelser (I/VII) I rapporten konstateres det at Domstolen bestræber sig på at opretholde en balance mellem kulturaspektet og det økonomiske aspekt som primært og sekundært. Man vil dog forhindre medlemsstaterne i at pleje økonomiske interesser under dække af det kulturelle aspekt, f.eks. i en konkurrencesituation. 3.1.8. Regionsudvalget finder at EU i sine bestræbelser på at skabe et regionernes og borgernes Europa bør være særlig opmærksom på dagliglivets kulturelle rigdom. En stor del af den erhvervsudøvelse og produktion der finder sted i små virksomheder, rummer vigtige aspekter af det lokale og regionale dagligliv som f.eks. standardisering eller forbrugerpolitik kan kuldkaste. Artikel 128, stk. 4, vil sikkert gøre det muligt for Domstolen at være mere opmærksom på dette fremover. 3.2. Kulturen og Fællesskabets interne politikker (II) 3.2.1. Kultur, samhørighed og harmonisk regionaludvikling (II/I) 3.2.1.1. Den sociale og økonomiske samhørighedspolitik er for øjeblikket et af EU's hovedindsatsområder, med en andel af EU's budget på 30 %. Strukturfondene (EFRU, ESF, EUGFL, Udviklingssektionen, FIUF) skal fremme udvikling i perifert beliggende områder eller områder der gennemgår strukturtilpasning, og hovedformålet med dem er at stimulere erhvervslivets strukturtilpasning så der skabes arbejdspladser inden for erhverv der bygger på nye færdigheder eller moderne udnyttelse af traditionelle færdigheder. 3.2.1.2. Strukturfondene er den største financier af kulturvirksomhed i EU (mere end 80 % af de midler der tildeles kulturprojekterne). Det er dog værd at bemærke at ud af 75 undersøgte handlingsprogrammer i mål 1-områder indeholder kun 11 foranstaltninger på kulturområdet (svarende til 12,5 % af budgettet for de 75 projekter). I andre målområder og i andre programmer er kulturens andel væsentligt mindre. 3.2.1.3. Regionsudvalget er fuldt ud klar over at strukturfondenes midler ikke fordeles på et rent kulturelt grundlag: Kulturen bruges i programmerne som et redskab og i det mindste hidtil med udgangspunkt i en snæver fortolkning - som der står i rapporten: »det kulturelle aspekt (i disse programmer, o.a.) kommer ind i det omfang de kulturelle aktiviteter indgår som en del af foranstaltninger til udnyttelse af regionale eller lokale ressourcer og af en strategi for økonomisk udvikling ...«. Kultur og regionale programmer 3.2.1.4. Man er gået ud fra at kulturen har to hovedopgaver i den regionale og kommunale udvikling:1) etablering af arbejdspladser og 2) forbedring af en given regions eller lokalitets renommé og tiltrækningskraft. Via programmerne overføres de vigtigste strategier for gennemførelse af opgaven »etablering af arbejdspladser« ved 1) at udnytte den stedlige tradition, hovedsagelig med henblik på turisme og etablering af mindre virksomheder på håndværksområdet, og 2) at udvikle kulturindustrien. 3.2.1.5. Når man i de regionale udviklingsprogrammer ikke har opfattet kulturen som en større strategisk faktor med hvilken det er muligt at stimulere innovationsevnen og den attitudeændring der kræves i en tid med store omstillinger, så kan det skyldes såvel styring fra EU's side som den fremherskende opfattelse i regionerne. Regionsudvalget understreger at der i hvert enkelt regionaludviklingsprogram bevidst bør indarbejdes et kulturaspekt og at kulturel udvikling - i forlængelse af det lokale potentiale og behovene i den pågældende region - bør indgå som et element der finansieres under det pågældende program i lighed med andre projekter. Dette forudsætter samarbejde og koordinering mellem GD XVI og GD X til gavn for det kulturelle aspekt i den regionale udvikling. 3.2.1.6. Erhvervsprojekter på kulturområdet er meget krævende idet man her skal forene to vidt forskellige verdener og typer af ekspertise: På den ene side et grundigt kendskab til kulturens indhold og særlige karakter, på den anden side økonomiske og administrative/organisatoriske færdigheder. Generelt er kendskab til kulturens indholdsmæssige side det vigtigste - og mindst udbredte - hvorfor man i de regionale udviklingsaktiviteter bør gøre en særlig indsats for at videreuddanne de økonomisk ansvarlige på kulturområdet. Regionsudvalget understreger at virksomhedsdrift på kulturområdet ikke er mulig uden grundlæggende og alsidige faglige færdigheder. Omvendt rummer dette område store innovationsmuligheder der med fordel kunne spændes for strukturtilpasningen. 3.2.1.7. Man har vænnet sig til at man selv med beskedne investeringer på kulturområdet kan opnå spektakulære resultater. Hvis man har forventninger om at kulturen skal generere virkelig afgørende resultater på områder som fælles udvikling, imagepleje og beskæftigelsesfremme, er det imidlertid klart at der må investeres lige så meget på dette område som der investeres i samfundets »hårde« sektorer. 3.2.1.8. I rapporten foreslås det at kulturens rolle i de regionale programmer klarlægges ved hjælp af udvalgte forsøgsområder i mål 5b-områderne. Regionsudvalget støtter stærkt dette tiltag og foreslår at der samtidig udvælges forsøgsområder i mål 2- og mål 6-områderne. Man bør tillige mere alment skaffe sig oplysninger om kulturens beskæftigelsesfremmende virkning i disse områder. EF-initiativerne 3.2.1.9. Regionsudvalget finder det beklageligt at den kulturelle dimension kun er repræsenteret i 1 % af projekterne i INTERREG II for perioden 1994-1999. Grænseområderne er af særlig kulturel interesse, og Regionsudvalget foreslår derfor at EU også inddrager det kulturelle aspekt som et naturligt element i disse projekter. 3.2.1.10. Kulturelt samarbejde kan være med til at fremme civilsamfundets etablering i de unge demokratier. En styrkelse af demokratiet i f.eks. Rusland forudsætter netop en styrkelse af det demokratisk indstillede civile samfund og af kulturen. Derfor vil fremme af det regionale og lokale kultursamarbejde kunne underbygge Unionens overordnede politik over for Rusland. Kulturelt samarbejde vil også være det mest effektive middel til at lade borgerne stifte bekendtskab med og lære at respektere principper og holdninger i andre lande, hvilket også vil kunne gavne samarbejdet inden for alle andre sektorer. Regionsudvalget foreslår således at det kulturelle aspekt indarbejdes i TACIS- og PHARE-programmerne. 3.2.1.11. Det konstateres i rapporten at kulturaspektet er blevet styrket i de udviklingsprogrammer for landdistrikterne der finansieres gennem LEADER II-programmet. Efter Regionsudvalgets opfattelse kunne man for så vidt angår kulturaspektet bruge erfaringerne fra LEADER-projekterne i struktureringen af udviklingsprogrammer for andre regioner. EFRU-forordningens artikel 10 3.2.1.12. Kulturprojekter kan også gennemføres som pilotprojekter. Den indholdsmæssige snæverhed der kommer til udtryk i at kun ét område - »Kultur og økonomisk udvikling« - eksplicit vedrører kultur, er kritisabel. Under denne overskrift er der igen kun plads til at behandle anvendelse af traditionen i turisme og håndværk. Efter Regionsudvalgets opfattelse bør man navnlig af et innovativt pilotprojekt kunne forvente et bredere strategisk syn på kulturens betydning. 3.2.1.13. Et bredere strategisk syn på kulturens betydning kan afprøves gennem forsøg med integreret programmation og systemudvikling inden for miljømæssige, kulturelle og turistmæssige tjenester. Dette skal have til formål på afgrænsede områder at fremme økonomiske og sociale udviklingsprocesser som bredt medinddrager den offentlige og private sektor og begunstiger den endogene udvikling i de pågældende områder og fremmer væksten i beskæftigelsen. 3.2.2. Kultur, socialpolitik og menneskelige ressourcer (II/II) Kultur, beskæftigelse og social samhørighed 3.2.2.1. Regionsudvalget noterer sig med tilfredshed at ESF med supplerende programmer synes at fremme genindslusning på arbejdsmarkedet af kultursektorens arbejdsløse. Samtidig er det under ESF muligt at opnå støtte til udvikling af nye innovative arbejdsformer på kulturområdet og til bred anvendelse af kulturel virksomhed med henblik på at modvirke udstødelse. Det springende punkt er imidlertid hvor opfindsomme og kulturelt velfunderede de mennesker er, som står med ansvaret for udviklingen på forskellige niveauer i medlemsstaterne. 3.2.2.2. Det er vigtigt at Regionsudvalget får resultaterne af de forsøg der er iværksat inden for rammerne af LEDA-programmet, stillet til rådighed. Den i rapporten konstaterede mangel på statistikker på kulturområdet kræver en mere langsigtet indsats fra EU's side. Kultur og menneskelige ressourcer 3.2.2.3. Regionsudvalget konstaterer at der også i EU-programmer vedrørende skole og uddannelse er rige muligheder for at gennemføre kulturprojekter. Skabelsen af en europæisk identitet beror i allerhøjeste grad på at skoleelever og unge studerende får kendskab til Europas kulturer, men også på hvilken opfattelse de får af Europa og Unionens virksomhed. Børnenes og de unges velfærd og lige adgang hertil er særdeles vigtig for fremtidens Europa. Det gælder ikke mindst den kulturelle velfærd. I EU er der et stort antal gode eksempler på »best practice« inden for børne- og ungdomskultur, som fortjener støtte, udviklingsmuligheder og bredere omtale. Regionsudvalget foreslår at der skabes særlige muligheder for netværk og støtte til europæisk børne- og ungdomskultur. 3.2.2.4. Tilbud om uddannelse og udveksling af kunstnere og kunststuderende udgør også fra en kulturel synsvinkel et vigtigt element i EU's uddannelsesprogrammer. 3.2.2.5. LINGUA-programmet, der tager sigte på at støtte små sprog og fremme kendskabet til fremmedsprog i EU, ligger udmærket i forlængelse af artikel 128's målsætninger om at beskytte de europæiske kulturers mangfoldighed og fremme den kulturelle forståelse. Regionsudvalget støtter udvikling af EU-programmer i stil med LINGUA på andre minoritetsrelaterede områder. 3.2.3. Kultur og avancerede informations- og kommunikationsteknologier (II/III) 3.2.3.1. Dette er et af hovedområderne i EU's virksomhed, og hensigten er at det skal styrke den europæiske industris konkurrenceevne og forbedre livskvaliteten i Europa. Teknologi synes dog i lighed med økonomi at være et område der let bliver et mål i sig selv. De ressourcer der sættes ind på teknologisk udvikling og udbygning, overstiger som oftest langt de midler der investeres i udvikling af indhold. Regionsudvalget vil gøre opmærksom på at man når man dirigerer ressourcer ind i teknologi, skal overveje hvad det er for en livskvalitet man søger at skabe med teknologiens hjælp. 3.2.3.2. Regionsudvalget er enig i at teknologien skaber nye muligheder for museer, biblioteker og den audiovisuelle kultur m.m. Det nævnes i rapporten at EU skal fungere som katalysator ved at lægge rammerne for kulturverdenens samarbejde med repræsentanter for industri og handel, hvilket forhåbentlig kan resultere i en afbalanceret udvikling (kulturverdenen forstået som personer med indholdsmæssig ekspertise). Efter Regionsudvalgets mening bør det dog nøje overvejes hvordan en »høj kulturel kvalitet« skal kunne opretholdes i en konkurrencesituation hvor rene markedsvilkår gælder - navnlig hvis det berører en minoritetskultur der jo bidrager til kulturernes mangfoldighed. 3.2.4. Kulturpolitikken og andre interne politikker (I/IV) Miljø og kultur 3.2.4.1. Mens den levende natur behandles som et selvstændigt område i EU's politik kan man konstatere at alle andre miljøspørgsmål i større eller mindre grad er af kulturel karakter. Regionsudvalget finder det meget vigtigt at det kulturelle aspekt vinder større anerkendelse og gives en stærkere profil på de forskellige niveauer i miljøpolitikken. 3.2.4.2. Miljøet udgør det fysiske rum hvori vort liv udspiller sig, og er dermed en af de vigtigste faktorer for så vidt angår ydre påvirkning. I vort daglige miljø indgår forskellige objekter, bygninger, boliger, trafikinfrastruktur, kunstværker og naturelementer. Regionsudvalget understreger at der i miljøplanlægningen ikke blot skal tages hensyn til beskyttelse af naturens balance, men også til kulturaspektet. I arkitektur, formgivning, byplanlægning og projektering af bygninger skal man respektere de bedste regionale, nationale og europæiske traditioner og lægge vægt på trivsel således at æstetik, historicitet og kunst bliver fremtrædende elementer. Dette er ikke kun et spørgsmål om at tilfredsstille turismens krav, men om den enkelte borgers livskvalitet. 3.2.4.3. Regionsudvalget betoner at kulturaspektet i højere grad bør anerkendes og respekteres i EU's miljøpolitik. Turisme og kultur 3.2.4.4. Under behandlingen af den regionale udvikling blev det nævnt at turismen spiller en vigtig rolle. Det konstateres at navnlig kulturturismen er af stor betydning for skabelsen af en europæisk identitet. Regionsudvalget tilslutter sig den i rapporten fremførte bekymring over det »slid« som ukontrollerede turistmasser efterhånden kan påføre kulturelle seværdigheder. 3.2.4.5. Regionsudvalget understreger at ikke mindst den lokale befolkning i områder under strukturtilpasning kan ende som dårligt betalt arbejdskraft i turisterhvervet medmindre der gøres en indsats for at forbedre befolkningens faglige færdigheder. Forskning og kultur 3.2.4.6. Regionsudvalget konstaterer at den kulturrelaterede forskning ifølge rapporten i høj grad synes at have været koncentreret om bevarelse af bygningstradition og historiske monumenter. Herudover nævnes forskning i sociale problemer med et kulturelt element. Det er endvidere tydeligt at kulturdimensionen har vundet terræn i EU's forsknings- og udviklingspolitik. 3.2.4.7. Efter Regionsudvalgets opfattelse bør man fremme omfattende forskning i kulturel udviklingsvirksomhed - ikke mindst fordi man på dette område ofte er nødt til at starte med at udvikle et metodologisk grundlag. Tilsvarende bør evalueringssystemerne udvikles. Små og mellemstore virksomheder 3.2.4.8. Det fremgår af rapporten at SMV'er på kulturområdet repræsenterer en vigtig kulturel dimension som dog er vanskelig at definere og tage stilling til inden for rammerne af EU's nuværende indsatspolitik. Regionsudvalget betoner at denne opgave ikke skulle være umulig. Er det tilfældet må EU's politik ændres idet der er tale om udvikling af nye kulturelle færdigheder. Den kooperative sektor og kulturen 3.2.4.9. Der er alment betragtet en livlig foreningsvirksomhed på kulturområdet. Regionsudvalget konstaterer at foreningsvirksomheden er meget værd idet den bygger bro mellem forvaltning og borgere. Igennem de frivillige organisationers virksomhed knyttes borgerne til det demokratiske samfund og tilfører det deres egen indsats. Gennem foreningerne får man også borgernes idealisme og uforfalskede kultursind ind i EU's virksomhed som modvægt til den økonomiske og politiske dominans. Derfor finder Regionsudvalget også at EU i højere grad end nu skal stimulere foreningsvirksomheden for at fremme deltagelse, pluralisme og de demokratiske processer. Endvidere bør arbejdet med at skabe en særlig europæisk foreningstype fremskyndes. Fællesskabets indsats til fordel for venskabsforbindelser mellem kommuner i EU 3.2.4.10. Venskabsprogrammet styrker den europæiske dimension blandt borgerne. Regionsudvalget finder denne type samarbejde, som foregår tæt ved græsrødderne, meget vigtig og mener at det kulturelle element i denne virksomhed bør stimuleres med fælles foranstaltninger. 3.3. Den audiovisuelle politik (III) 3.3.1. Regionsudvalget konstaterer at EU's politik på det audiovisuelle område måske bedst forener de økonomisk-tekniske principper og hensynet til den kulturelle dimension. Det fælleseuropæiske område for audiovisuelle tjenesteydelser (»fjernsyn uden grænser«) er med til at skabe en europæisk identitet og en følelse af samhørighed, og udgør samtidig et forum for kulturernes mangfoldighed. Endvidere fremmer den europæiske programproduktion kulturens indre, kvalitative aspekt på en gavnlig måde. Regionsudvalget ser gerne denne aktivitetstype gennemført på andre kunst- og kulturrelaterede områder. 3.4. Kulturen i Fællesskabets eksterne forbindelser (IV) 3.4.1. Regionsudvalget konstaterer at den kulturelle dimension indtager en væsentlig position i EU's eksterne forbindelser. Den er imidlertid ikke omfattet af klare tilkendegivelser eller særligt øremærkede ressourcer. Regionsudvalget finder en styrkelse af samarbejdet og koordineringen mellem GD I og GD X vigtig. Endvidere vil Regionsudvalget atter minde om at kulturaspektet bør styrkes i TACIS-, PHARE, MEDA- og INTERREG II-programmerne. Man bør i samarbejdet med de associerede lande tage hensyn til de kulturelle aspekter i politikken på ethvert område, eftersom disse landes kulturelle og sproglige mangfoldighed hører med til den kulturarv, som udgør den europæiske identitets fundament. 3.4.2. Efter Regionsudvalgets opfattelse forpligter artikel 128, stk. 3, EU og medlemsstaterne til at fremme kulturelt samarbejde med tredjelande og med internationale organer på det kulturelle område, f.eks. UNESCO og Europarådet. Regionsudvalget betoner betydningen af et sådant samarbejde. Udveksling og krydsbestøvning nærer kulturen. Stimulerer man til gennemstrømning af idéer og til nye kulturelle kontakter med lande uden for EU vil det på længere sigt tilføre den europæiske kultur ny livskraft. 3.4.3. Efter Regionsudvalgets opfattelse bør den globale multikultur og dermed også Europas ansvar for de underudviklede lande fremover gøres mere synlig i EU's politik. 4. Konklusioner 4.1. Regionsudvalget konstaterer at den kulturelle dimension er til stede i hele EU's virksomhed selvom man endnu ikke fuldt ud tager hensyn til den. Allerede nu gælder det på flere og til dels overraskende indsatsområder at mulighederne for at få støtte til finansiering af kulturprojekter langt overstiger ansøgernes fantasi og kunnen. Derfor burde der i programmer og dokumenter gøres mere ud af at informere om kulturens betydning og om de muligheder der foreligger for at komme med forslag til kulturprojekter. Også EU bør se kulturen som en selvstændig, ligeværdig udviklingskraft der bevidst skal indarbejdes i alle strategiske tiltag. Regionsudvalget understreger at EU ligeledes skal forbedre formidlingen af information om finansieringsmuligheder på kulturområdet og stimulere samarbejdet mellem aktører inden for erhvervs- og kulturliv. 4.2. I rapporten lover Kommissionen via indre styring at sikre at lovforslag og EU's politiske praksis fremover vil være i overensstemmelse med de kulturelle målsætninger. Efter Regionsudvalgets opfattelse er dette dog ikke helt tilstrækkeligt til at garantere anerkendelse af kulturens betydning. Rapporten skal også resultere i et større antal mere entydige foranstaltninger der kan synliggøre den kulturelle dimension. For at sikre at kulturmæssige interesser slår igennem på andre områder, bør alle direktorater efter Regionsudvalgets opfattelse tilføres kulturel kompetence. Af samme grund bør EU-initiativer vedrørende kultur følges op og løbende evalueres kvalitativt og kvantitativt. Det bør undersøges om dette kræver en styrkelse af GD X's koordinerende rolle og en forøgelse af de tildelte midler. Under alle omstændigheder bør der etableres et samarbejde mellem alle hovedsektorer med henblik på at koordinere arbejdet med den kulturelle dimension, sådan som det sker nu i forbindelse med miljøspørgsmål. Gennemførelsen af den kulturelle dimension skal følges op og vurderes løbende, og Kommissionen bør afgive sin næste store rapport om emnet om senest fem år. 4.3. Regionsudvalget konstaterer at kulturen må ses som et mål for og ikke et middel i EU's virksomhed, dvs. som den enkelte borgers mulighed for at leve humaniteten ud på en ægte og gennemgribende måde. Europas største skat er kulturernes mangfoldighed og denne mangfoldigheds blomstring. EU har et stort ansvar for at der tages vare på denne skat. Bruxelles, den 16. januar 1997. Pasqual MARAGALL i MIRA Formand for Regionsudvalget () EFT nr. C 100 af 2. 4. 1996, s. 30, 35, 119. () EFT nr. C 129 af 2. 5. 1996, s. 39. () EFT nr. C 337 af 11. 11. 1996, s. 45.