EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 51996IP0780

Beslutning om tilbageholdelsen af Raghbir Singh Johal

EFT C 198 af 8.7.1996, p. 210 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

51996IP0780

Beslutning om tilbageholdelsen af Raghbir Singh Johal

EF-Tidende nr. C 198 af 08/07/1996 s. 0210


B4-0780/96

Beslutning om tilbageholdelsen af Raghbir Singh Johal

Europa-Parlamentet,

- der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder (ICCPR),

- der henviser til den europaeiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlaeggende frihedsrettigheder (den europaeiske menneskerettighedskonvention),

- der henviser til FN's principper om beskyttelse af personer under tilbageholdelse eller i faengsel (FN's principsamling),

- der henviser til FN's grundlaeggende principper om advokaters rolle (FN's grundlaeggende principper),

- der henviser til Amnesty International's rapport fra februar 1996 om den uretmaessige tilbageholdelse af asylansoegeren Raghbir Singh,

A. der henviser til, at Raghbir Singh Johal har vaeret indespaerret i Winson Green-faengslet i Birmingham siden 29. marts 1995 uden sigtelse eller proces,

B. der henviser til, at Raghbir Singh Johal har boet i Storbritannien siden 1980, er gift med en brite og har to britiskfoedte boern, og at han i april 1982 fik tidsubestemt opholdstilladelse i Storbritannien,

C. der henviser til, at det britiske indenrigsministerium den 29. marts 1995 bekendtgjorde, at det agtede at deportere Raghbir Singh Johal i medfoer af paragraf 3, stk. 5b), i immigrationsloven af 1971, hvorefter han blev indsat i Winson Green-faengslet indtil det tidspunkt, hvor han skulle deporteres »af hensyn til den nationale sikkerhed og paa grund af andre forhold af politisk art, naermere betegnet bekaempelse af international terrorisme«,

D. der henviser til, at Raghbir Singh Johal har ansoegt om politisk asyl, og at han fortsat holdes faengslet, medens indenrigsministeriet behandler hans ansoegning,

1. udtrykker bekymring over, at Raghbir Singh Johal fortsat er tilbageholdt i Winson Green-faengslet i Birmingham;

2. paapeger, at indenrigsministeriet ikke har givet hverken Raghbir Singh Johal selv eller hans advokater nogen naermere oplysninger om de forhold, han er sigtet for, herunder navnlig »international terrorisme«;

3. bemaerker endvidere, at Raghbir Singh Johal i henhold til paragraf 15, stk. 3, i immigrationsloven af 1971 ikke har adgang til proevelse af sin sag ved domstolene, men kun kan rette henvendelse til et raadgivende organ uden for domstolssystemet og uden domsmyndighed bestaaende af tre personer udpeget af indenrigsministeren, hvor han hverken har ret til advokatbistand eller mulighed for naermere at undersoege de beviser, der maatte blive brugt mod ham;

4. er af den opfattelse, at den deportationsprocedure, der er fulgt i Raghbir Singh Johal's tilfaelde, er i modstrid med visse internationale traktater, som Det Forenede Kongerige har ratificeret, og at den endvidere udgoer en overtraedelse af andre internationale bestemmelser, idet:

a) alle, der af en eller anden grund er blevet tilbageholdt, har ret til at blive informeret om aarsagerne hertil (artikel 9, stk. 2, i ICCPR, artikel 5, stk. 2, i den europaeiske menneskerettighedskonvention, princip 11, stk. 2, i FN's principsamling),

b) alle tilbageholdte har ret til at faa proevet lovligheden af deres tilbageholdelse ved en domstol (artikel 9, stk. 4, i ICCPR, artikel 5, stk. 4, i den europaeiske menneskerettighedskonvention),

c) denne domstol skal vaere kompetent, uafhaengig og upartisk (princip 4 i FN's principsamling), og

d) tilbageholdte ogsaa har ret til at faa advokatbistand (artikel 11, stk. 1, og artikel 18 i FN's principsamling og artikel 1 i FN's grundlaeggende principper);

5. bemaerker, at Raghbir Singh Johal som redaktoer for Awaze Quane Punjabi Weekly og som generalsekretaer for den internationale Sikh- ungdomssammenslutning har foert kampagne for oprettelsen af et uafhaengigt Sikh-omraade i Indien, men at der aldrig er fremlagt beviser paa, at han nogen sinde har slaaet til lyd for, endsige anvendt voldelige midler for at naa dette maal;

6. mener derfor, at det britiske indenrigsministeriums vedvarende tilbageholdelse af Raghbir Singh Johal umiddelbart maa anses for at udgoere et overgreb mod internationalt anerkendte menneskerettigheder;

7. opfordrer den britiske regering til enten at forelaegge udtrykkelige beviser for, at Raghbir Singh Johal har medvirket til international terrorisme, eller straks loeslade ham;

8. paalaegger sin formand at sende denne beslutning til Raadet, Kommissionen, den britiske regering og Den Europaeiske Menneskerettighedsdomstol.

Top