51996AC1087

Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om »Hvidbog om forberedelse af de associerede central- og østeuropæiske landes integration i Unionens indre marked« (97/C 30/20)

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber besluttede den 14. juli 1995 under henvisning til EF-traktatens artikel 198 C at anmode om Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om »Hvidbog om forberedelse af de associerede central- og østeuropæiske landes integration i Unionens indre marked«.

Det forberedende arbejde henvistes til ØSU's Sektion for EF's Eksterne Forbindelser, Handels- og Udviklingspolitik, som udpegede Ettore Masucci til ordfører. Sektionen vedtog sin udtalelse den 10. september 1996.

Det Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 338. plenarforsamling af 25. og 26. september 1996, mødet den 25. september 1996, med 101 stemmer for, 2 imod og 2 hverken for eller imod, følgende udtalelse.

1. Indledning

1.1. Det var ganske vist Det Europæiske Råd i København, der gav grønt lys for EU-medlemskab til de associerede lande i Central- og Østeuropa (CØ-10), der ønskede det, men det var Rådet i Essen, der lagde den før-tiltrædelsesstrategi, som med udgangspunkt i de »strukturerede forbindelser« gav startsignalet til en egentlig integrationsproces.

1.2. Der har lige fra starten været et klart ønske om at lade overgangen til markedsøkonomi og demokrati følge den udviklingskurs, der er en forudsætning for integrationsprocessen, og at trække på erfaringerne fra den europæiske integrationsproces.

1.3. De vanskeligheder, de problemer og den skævhed, der i løbet af denne proces nødvendigvis må opstå ikke alene i CØ-10 men også i EU-landene, kan ikke mindske den historiske rækkevidde af disse beslutninger.

1.3.1. Det nye genforenede Europa vil opnå nogle meget betydelige fordele, ikke alene takket være udvidelsen, hvorved der dannes et område med et stort økonomisk vækstpotentiale, men også takket være såvel de tætte kulturelle bånd, der er knyttet gennem tiderne, som udvidelsen af EU's sikkerhedszone.

ØSU håber, at udvidelsen bliver til gensidig fordel, og at den bliver til gavn for befolkningerne i de lande, der bliver optaget i EU.

1.4. De problemer og skævheder, der allerede nu kan spores, var for en stor dels vedkommende, hvad man kunne forvente, og bør med en tidlig indsats tages i opløbet eller afbødes.

1.4.1. For EU's vedkommende ligger det største problem i konsekvenserne for den fælles landbrugspolitik, regionalpolitikken og ressourcebehovet i forbindelse med finansieringen af politikkerne.

På et mere overordnet plan skal man også huske på, at såvel beslutningsprocessen som administrationen vil blive mere og mere vanskelig i et EU bestående af 25 eller flere medlemsstater.

1.5. At ville integrere CØ-10 i Den Europæiske Union er en meget ambitiøs målsætning, som forudsætter, at der tages stilling til to grundlæggende problemer:

- overtagelse af hele den gældende fællesskabsret af lande med forskellig baggrund, hvad angår institutioner, forvaltnings- og markedsstrukturer, sociale forhold og borgerrettigheder;

- den økonomiske og sociale tilbagegang, der er fulgt i kølvandet på de store politiske forandringer, som startede i 1989, og som giver sig udslag i et økonomisk tilbageslag, høj inflation, reallønsnedgang for løn- og pensionsmodtagere og en ringere socialbeskyttelse og høj arbejdsløshed ().

1.6. På det økonomiske plan skal integrationen af et stort, potentielt marked af forbrugere ses i sammenhæng med vanskelighederne med at omlægge et stærkt centraliseret, ineffektivt produktions- og handelssystem.

1.6.1. Den totale mangel på indenlandsk kapital og faren for kraftige inflationspres står i grel kontrast til behovet for store investeringer i infrastruktur og tjenesteydelser.

I forbindelse med omstruktureringen af den offentlige administration er der et regnskab at gøre op med det nedarvede bureaukrati.

1.7. Manglende politisk stabilitet har sammen med økonomisk og juridisk usikkerhed lagt en dæmper på tilstrømningen af udenlandsk kapital, der især har været rettet mod Tjekkiet, Ungarn og Polen. I de øvrige associerede lande har de udenlandske investeringer ofte været koncentreret om storbyerne, først og fremmest hovedstæderne, hvor denne kapitalindsprøjtning har sat gang i udviklingen og skabt et betydeligt antal jobs. Imidlertid har denne situation samtidig skærpet de økonomiske og sociale skævheder mellem regionerne i de enkelte lande.

1.8. I arbejdsmarkedssammenhæng har de økonomiske reformer og arbejdsløsheden tvunget mange arbejdere til at udvandre til Vesten, omend denne udvandring i løbet af de seneste to år er faldet kraftigt bl.a. som følge af skærpet kontrol i modtagerlandene. Der er også eksempler på udvandrere, der vender tilbage til hjemlandet, hvilket i nogle tilfælde skyldes, at forholdene i det pågældende land er blevet bedre, mens det i andre tilfælde skyldes, at en del af udvandrerne ikke har kunnet finde arbejde i værtslandet og er blevet marginaliseret.

1.9. Alt dette har i store dele af befolkningerne skabt skuffelse og modvilje mod ændringer og har i visse tilfælde ført til stigende støtte til politiske kræfter, der ledes af moderate repræsentanter for det tidligere styre, som går ind for en blidere overgang til markedsøkonomi, for derved, i hvert fald i et vist omfang, at begrænse de høje sociale omkostninger ved omstillingen. Tiden vil vise, om denne strategi er den rette vej.

1.10. Siden 1993 er situationen i samtlige de associerede lande blevet bedre, omend i forskelligt omfang. Man mangler dog fortsat at løse alle de strukturelle problemer ved en stærkt centraliseret økonomi. Det stiller krav om radikale ændringer, men der mangler et velfunderet erhvervsliv, moderne ledelse, den fornødne teknologi samt massiv kapitaltilførsel.

1.10.1. EU's PHARE-program har i de seneste år spillet en væsentlig rolle. ØSU har foretaget en grundig undersøgelse af værdien og effekten af dette program (samt af de dermed forbundne problemer) ().

1.10.2. Til trods for store vanskeligheder er privatiseringen og den økonomiske omlægning i CØ-10 sket forbavsende hurtigt, og landenes produktions- og handelsmønstre har undergået radikale ændringer (somme tider i første omgang til det værre).

I de fleste af de associerede lande tegner den private sektor sig nu for mindst 50 % af BNP (se bilag II).

1.11. Det er i denne politiske, økonomiske og sociale sammenhæng, Kommissionens hvidbog skal ses.

2. Hvidbogens målsætninger og indhold

2.1. Hvidbogen markerer starten på en ny fase i før-tiltrædelsesstrategien, der forud har gennemgået følgende faser:

- indgåelse af associeringsaftaler;

- indledning af en »struktureret dialog« mellem EU og CØ-10 på områder, der rummer en transeuropæisk dimension (energi, transport, miljø, videnskab og teknik), og inden for de udenrigs- og sikkerhedspolitiske områder samt retlige og indre anliggender;

- iværksættelse af politikker og ydelse af teknisk bistand baseret på et tæt samarbejde, der især har taget udgangspunkt i PHARE-programmet.

2.2. Regeringskonferencen, der blev indledt den 29. marts 1996 i Torino, har blandt andet til formål at forberede EU's institutioner og politikker på udvidelsen.

Der vil først blive indledt tiltrædelsesforhandlinger efter afslutningen på regeringskonferencen. Tiltrædelse kan kun ske gennem accept af fællesskabslovgivningen som helhed, men Kommissionen har meget passende foreslået, at der for tiltrædelsesfasen fastlægges »en hensigtsmæssig rækkefølge, hvori de associerede landes lovtilpasning kan gennemføres inden for hvert større område« ().

Formålet med før-tiltrædelsesstrategien er at udarbejde en arbejdsplan, som CØ-10 kan bruge i deres gradvise overtagelse af den gældende fællesskabsret. Ved tiltrædelsen bliver de pågældende lande en integreret del af det indre marked, og Det Europæiske Råd i Essen mente derfor, at forberedelsen på det indre marked bør stå i centrum for tilnærmelsesstrategien. Kommissionen blev derfor anmodet om at udarbejde en hvidbog om forberedelse til det indre marked med det formål at udarbejde et program for »opfyldelse af forpligtelserne i det indre marked, som hvert associeret land kunne følge under Unionens opsyn«.

2.3. Hvidbogen henvender sig til de seks lande, der allerede har associeringsaftaler med EU (Polen, Ungarn, Tjekkiet, Slovakiet, Bulgarien og Rumænien) og gælder ligeledes de lande, der er i færd med at indgå associeringsaftaler (de baltiske lande og Slovenien). Det er derfor vigtigt, at før-tiltrædelsesstrategien allerede på nuværende tidspunkt ligeledes anvendes over for de sidstnævnte lande.

Hvidbogen har universel karakter, forstået på den måde, at den ikke peger på en handlingsplan for hvert enkelt land, men tager sigte på alle landene under ét.

2.4. Hvidbogen består af to dele: den første, kortere del har politisk karakter, og indeholder en grundig analyse af det indre markeds målsætninger, sammenhæng og natur; den anden del, der egentlig er et bilag, er meget mere omfattende og teknisk, idet den indeholder en detaljeret gennemgang af hele fællesskabsretten set i relation til alle aspekterne ved det indre marked.

2.4.1. Første del er struktureret således:

- kapitel 1 beskriver hvidbogens indfaldsvinkel;

- kapitel 2 belyser det indre marked, hindringerne for den frie bevægelighed, og beskriver, hvordan fællesskabsretten har fjernet disse hindringer. Endelig behandler det konkurrencepolitikkens rolle;

- kapitel 3 redegør for udvælgelseskriterierne for henholdsvis den fællesskabslovgivning, der fremlægges i bilaget, og oversigterne over de forskellige sektorer samt formålet hermed;

- kapitel 4 indeholder en beskrivelse af situationen i de central- og østeuropæiske lande i relation til det indre marked og peger på en række særlige vanskeligheder i forbindelse med tilpasningen til Fællesskabets regler og praksis;

- kapitel 5 indeholder de enkelte strategier og EU-støtteprogrammer til fordel for CØ-10;

- kapitel 6 runder af med at påpege, hvilke fordele der kan opnås ved at følge hvidbogens henstillinger, samt hvilke opgaver Kommissionen, CØ-10 og medlemslandene skal løse for at sikre, at disse fordele opnås.

2.4.2. Bilaget indeholder en analyse af de enkelte sektorer, fra den frie bevægelighed til socialpolitikken, fra veterinærretlige problemer til miljøproblemer, fra transport til audiovisuelle medier. Der gøres rede for de afgørende valg, Fællesskabet har foretaget, for fællesskabslovgivningen samt for, hvilke strukturer der er nødvendige for at sikre gennemførelse og håndhævelse af lovgivningen.

2.5. Det centrale træk ved hvidbogen er nemlig, at den »fokuserer på de vigtigste foranstaltninger i hver enkelt sektor og skitserer, i hvilken rækkefølge tilnærmelsen af lovgivningerne skal foretages« ().

Som det blev understreget i formandskabets konklusioner fra Rådet i Cannes, opstiller hvidbogen ikke nogen rangfølge mellem de forskellige sektorer og angiver heller ikke hverken prioriteringer eller tidsplan. Det påhviler de pågældende lande selv at fastlægge deres program ud fra deres interne forhold og egne prioriteringer og under hensyntagen til den overordnede ramme, der er fastlagt i associeringsaftalerne.

2.6. I nærværende udtalelse giver ØSU sit syn på, hvordan hvidbogen lever op til Kommissionens målsætninger og til indholdet af disse målsætninger. ØSU foretager en samlet vurdering af det politiske, økonomiske og sociale udviklingsniveau i CØ-10 og EU og påpeger eventuelle mangler og foreslår tilføjelser i det omfang, det skønnes nødvendigt.

3. Et nøgleinstrument

3.1. Det er hensigten, at nærværende udtalelse skal have bred politisk værdi. De efterfølgende vurderinger vedrører hvidbogens overordnede indfaldsvinkel, da det forekommer hensigtsmæssigt at overlade gennemgangen af de enkelte sektorer (fri bevægelse, socialpolitik, transport, energi, telekommunikation, konkurrence, miljø, forbrugerbeskyttelse osv.) til eventuelle senere udtalelser fra de kompetente sektioner i ØSU.

På den måde kan der foretages en mere tilbundsgående og præcis analyse, og dermed kan Kommissionen få nogle mere detaljerede forslag til tilføjelser og ændringer.

Imidlertid virker det som en god idé også at fremsætte nogle generelle kommentarer om visse overordnede emner af horisontal karakter (se bilag I).

3.1.1. Kommissionen selv synes også at bevæge sig i denne retning, idet den allerede har udarbejdet tekster om specifikke emner, der vedrører udvidelsen af EU med CØ-10, både for så vidt angår virkningen på EU's politik og konsekvenserne internt i de pågældende lande.

Et første dokument af denne type om handelspolitik og bistand til CØ-10 [og NIS ()] viser ved hjælp af et righoldigt statistisk materiale, hvordan EU er blevet CØ-10's største handelspartner. Et andet dokument om landbruget () peger på, at der er behov for at give førsteprioritet til modernisering og teknisk bistand og kortlægger endvidere, hvilke konsekvenser udvidelsen vil få for den fælles landbrugspolitik.

3.2. Først og fremmest skal Kommissionens hvidbog anerkendes som et referencedokument, idet den har karakter af et sandt »Europa-kompendium« og indeholder en analytisk gennemgang af hele det indre marked, såvel de rent juridiske forhold som den institutionelle og administrative integrationsproces, der er foregået gennem de seneste årtier.

Også repræsentanterne for det civile samfund i CØ-10 har - såvel i svarene i spørgeskemaerne som under høringen i Warszawa - givet udtryk for, at de ser hvidbogen som et nyttigt og vigtigt bidrag.

3.2.1. En gennemlæsning af de forskellige generelle kapitler og de detaljerede sektoroversigtskort i bilaget giver et umiddelbart indtryk af den - ofte møjsommelige - udviklingsproces, landene har været igennem. De mange store vanskeligheder er blevet ryddet af vejen takket være medlemslandenes og regeringernes fornuftige og positive holding til en stadig bredere og dybere europæisk integration.

3.2.2. Der er derfor ingen tvivl om, at såvel regeringerne som de socio-økonomiske interesseorganisationer i CØ-10 vil se hvidbogen som et vigtigt redskab til at takle problemerne vedrørende deres optagelse i EU.

3.2.3. Det er især beskrivelsen i kapitel 2 og 3 af principperne bag det indre marked og konkurrencepolitikken og af lovgivningen vedrørende afskaffelse af handelshindringerne og sikringen af den frie bevægelighed for varer, personer, tjenesteydelser og kapital, der giver de associerede landes regeringer en oversigt over, hvilke lovgivningsmæssige og administrative reformer, der kræves for at forberede deres lande på harmonisering med EU og indtræden i det indre marked.

3.2.4. Under hensyntagen til de dybe forskelle, der til trods for de seneste års ændringer fortsat eksisterer mellem CØ-10's økonomiske og administrative strukturer, foreslår hvidbogen, at landene i før-tiltrædelsesfasen følger en slagplan for overtagelsen af lovgivningen, der indebærer nogle mere radikale ændringer. Der skelnes derfor mellem »nøgleforanstaltninger« og de øvrige gældende foranstaltninger, og nøgleforanstaltningerne underopdeles yderligere i to faser.

3.2.5. Et andet ligeså vigtigt aspekt ved hvidbogen er, at der lægges stor vægt på forudsætningerne for at gennemføre og håndhæve lovgivningen, dvs.:

- reform af administrationsapparatet og samfundet som helhed;

- tilstedeværelse af institutioner og strukturer, der er i stand til at håndhæve lovene.

3.3. Det virkelige problem ligger nemlig ikke så meget i at opnå identiske, tilpassede retsakter som i at tilpasse administrationerne og skabe de sociale, politiske, økonomiske og tekniske betingelser, der kræves for at gennemføre lovgivningen.

3.4. Høringen i Warszawa har vist, at hvidbogen kan virke som katalysator internt i CØ-10. Dette er endnu en grund til at tage højde for den sociale dimension og følge opfordringen til at tage hensyn til interessegruppernes, f.eks. forbrugernes, synspunkter.

4. Generelle bemærkninger

4.1. ØSU støtter Kommissionens forslag om, at tiltrædelsesforhandlingerne først skal indledes efter afslutningen af regeringskonferencen. Tiltrædelse forudsætter overtagelse af hele den gældende fællesskabsret, og de enkelte landes tiltrædelsestidspunkt afhænger bl.a. af, hvor langt de er kommet med tilpasningen. ØSU ønsker, at man i tide opfylder de krav, der er nødvendige for, at man på samme tid kan indlede tiltrædelsesforhandlingerne med samtlige lande, hvad enten de har indgået en associeringsaftale eller er på vej til at blive et associeret land. Motivet hertil er, at de lande, som har mest at indhente for at leve op til EU's krav, stimuleres til at intensivere deres anstrengelser.

4.1.1. Overtagelse og indarbejdning af hele den gældende fællesskabsret udgør uden tvivl en vanskelig opgave for CØ-10, men det er et nødvendigt skridt for at blive optaget som fuldgyldigt medlem af EU.

Det EU, som de vil blive optaget i, bygger jo netop på et eget regelkompleks, og det kan ikke drages i tvivl.

4.1.2. Den integrationsproces, der er i gang i CØ-10 har global karakter, da den omfatter alle lovgivningsområder. Eventuelle forskelle, der måtte forekomme på grund af særlige økonomiske, sociale eller kulturelle forhold, kan overvindes ved hjælp af et teknisk instrument kaldet rammedirektiver, der gør det muligt at respektere særlige forhold og stadig bevare en overordnet indfaldsvinkel.

4.1.3. I mellemtiden ville det være en fordel, hvis CØ-10 udvidede deres interne samarbejde og som et minimum bragte det op på samme niveau som samarbejdet med EU.

Det interne samarbejde i CØ-10 støder på vanskeligheder som følge af historisk betingede forbehold. EU-institutionerne burde i deres programmer og indsats opmuntre og fremme dette interne samarbejde.

4.2. ØSU anser hvidbogen for at være et vigtigt middel til at fremskynde integrationen af CØ-10 i EU og til at fremme disse landes indbyrdes samarbejde. På langt sigt vil integrationen være til gavn for såvel de østeuropæiske som de vesteuropæiske lande, hvilket er det endelige sigte for forbindelserne mellem EU og CØ-10.

Der er behov for en særlig indsats i forbindelse med oprettelsen af integrerede energi-, transport- og telekommunikationsnet mellem CØ-10 og EU. Dannelsen af uafhængige interessegrupper som eksponenter for et aktivt civilt samfund, er ligeledes en vigtig faktor for såvel det økonomiske som det demokratiske fremskridt.

For at fremme den økonomiske vækst og konvergens i CØ-10 skal der gøres en indsats for at tilskynde til økonomiske reformer og modernisere økonomien specielt inden for industrien og den offentlige administration, ligesom de indenlandske og udenlandske investeringer skal fremmes.

Disse forandringer skal så hurtigt som muligt bidrage til at forbedre borgernes leve- og arbejdsvilkår, hvilket er hovedformålet med den europæiske integration.

4.3. En forudsætning for at fremme investeringerne og udviklingsprocessen er, at der findes en klar lovramme med faste regler og en indarbejdet praksis.

Det største problem er imidlertid, at det ikke er nok at tilpasse lovene, men at der også er behov for strukturer og dermed de nødvendige ressourcer. Derfor vil den tekniske og finansielle bistand, som EU kan yde gennem PHARE og andre bistandsprogrammer, være afgørende for at sikre en ensartet gennemførelse af lovgivningen om det indre marked.

For at opnå størst mulig gennemslagskraft bør disse gennemførelsesbestræbelser være koncentreret om de økonomiske, juridiske og administrative »flaskehalse«, der kan identificeres med hjælp fra bl.a. de nationale og udenlandske økonomiske aktører, der er aktive i de enkelte associerede lande ().

En bedre overvågning med deltagelse af organisationerne gør det muligt at føre bedre tilsyn med, om EU-midlerne anvendes effektivt.

4.3.1. Der er ligeledes behov for »retssikkerhed«, dvs.: »Retssystemet må nødvendigvis sikre den enkelte borger domstolsadgang, især med hensyn til de offentlige myndigheders beslutninger« (). Denne domstolsadgang skal i øvrigt være forholdsvis hurtig.

4.4. Et andet internt problem i EU med betydelige konsekvenser for hele tiltrædelsesforløbet for CØ-10 er den fulde gennemførelse af det indre marked. Fuldførelsen af det indre marked er allerede er i fuld gang, og disse lande vil jo ikke træde ind i det indre marked, som det ser ud i dag, men som det vil se ud på tiltrædelsestidspunktet.

ØSU påpegede med rette i sin udtalelse () vedrørende status over udviklingen af det indre marked: »at de forestående udfordringer og tidsfrister for EU, det være sig det internationale konkurrencepres, planlægningen af den kommende monetære union eller udsigten til nye udvidelser, klart taler for, at der må ydes en politisk kraftanstrengelse for hurtigt at sikre gennemførelsen af et ægte enhedsmarked«.

4.4.1. Det er med andre ord nødvendigt, at EU snarest muligt iværksætter de resterende foranstaltninger, der er nødvendige for at færdiggøre det indre marked med EU-15, før der sker en udvidelse med de nye lande. Ud over lovgivningen om fjernelsen af de fortsat eksisterende tekniske handelshindringer vedrører disse foranstaltninger først og fremmest den frie bevægelighed for personer, et komplet, endeligt fastlagt beskatningssystem for transaktioner inden for EU samt et tættere toldsamarbejde i forhold til tredjelande. Dette ønske er kommet klart til udtryk i ØSU's seneste udtalelse om gennemførelsen af det indre marked ().

4.5. De associerede landes overtagelse af hele den gældende fællesskabsret vil omfatte foranstaltninger, som endnu ikke er iværksat i de nuværende medlemsstater.

Desuden vil møntunionen sandsynligvis allerede være en realitet på tiltrædelsestidspunktet, hvilket giver en helt anden økonomisk og politisk situation. Dette forhold taler for, at der aftales nogle klart afgrænsede tilpasnings- og overgangsperioder på de områder, hvor de enkelte lande har store tilpasningsvanskeligheder.

5. Konsekvenserne af udvidelsen

5.1. En bedre vurdering af hvidbogen kræver, at der også tages højde for de konsekvenser, som udvidelsen med CØ-10 vil have for EU's politikker. Kommissionen fremlagde i december 1995 en delrapport () om dette emne efter anmodning fra Rådet i Essen.

5.2. I nævnte rapport bekræftes det først og fremmest, at tidsplanen for udvidelsen i første omgang skal afhænge af, hvor hurtigt ansøgerlandene gør fremskridt med de politiske og økonomiske reformer, der kræves som forberedelse til EU-medlemskab. Det anslås derfor at være for tidligt på nuværende stade at fastsætte en tidsplan, da hver enkelt ansøgning skal behandles separat for bl.a. at undgå, at et enkelt lands forsinkelse har konsekvenser for de øvrige ansøgerlande.

5.3. I betragtning af at den gradvise integrering af CØ-10 og dermed udvidelsen af EU allerede er påbegyndt, mener Kommissionen, at Unionen bør tage hensyn til dette udvidelsesperspektiv, når den træffer beslutninger om den fremtidige udvikling af sine politikker.

5.4. Kommissionen forudser i denne forbindelse, at hvis der på regeringskonferencen »ikke skabes reformer i institutionernes funktionsmåde og beslutningstagning, kan udvidelsen føre til lammelse og endog opløsningstendenser« ().

Nævnte reformer anses for at være »en absolut forhåndsbetingelse ikke alene for indledningen af tiltrædelsesaftalerne, men også for et vellykket udvidelsesforløb«.

5.5. Med hensyn til udvidelsens virkninger ser Kommissionen særligt positivt på de politiske konsekvenser, idet udvidelsen med CØ-10 i væsentlig grad vil bidrage til fred, sikkerhed og stabilitet i Europa samt styrke EU's rolle i international sammenhæng. Specielt forventer Kommissionen, at udvidelsen vil øge samarbejdsmulighederne inden for den internationale indsats mod kriminalitet og narkotika.

5.5.1. Kommissionen påpeger, at beskyttelse af mindretal fortsat i visse tilfælde er et ømtåleligt emne, og mener, at det er nødvendigt, at der tages større hensyn til de forfatningsmæssige spilleregler. ØSU er enig i dette synspunkt.

5.6. Hvad angår de økonomiske virkninger, understreges betydningen af, at det indre marked udvides med mere end 100 millioner forbrugere, men der gøres ligeledes opmærksom på det alvorlige problem, der ligger i den nuværende store økonomiske afstand, der er mellem CØ-10 og EU.

Kommissionen fremhæver især det faktum, at med udgangspunkt i et gennemsnitligt BNP per capita på ca. 30 % af EU-gennemsnittet (undtagen Slovenien med 50 % og Tjekkiet med godt 40 %) vil mange af landene - ifølge de mest anerkendte vækstprognoser for Central- og Østeuropa og resten af verden - endnu i år 2005 ikke være nået op på et BNP per capita svarende til mere end 40 % af EU-gennemsnittet.

5.6.1. Men Kommissionen opfordrer dog til »ikke at overvurdere de økonomiske tilpasningsproblemer for Unionen« ().

5.7. Med hensyn til hvilke foranstaltninger, der skal iværksættes på de forskellige områder, oplyser Kommissionen, at den er i færd med at undersøge, hvilke problemer der kan opstå i forbindelse med arbejdskraftens fri bevægelighed, frie kapitalbevægelser, finansielle ydelser, energi, transport, miljø, socialpolitik og forbrugerbeskyttelse. Kommissionen vil i en efterfølgende rapport underrette Rådet om resultatet af sine undersøgelser.

5.8. Hvad specielt angår samhørighedspolitikken siger Kommissionen: »Det er selv for Unionen i dens nuværende sammensætning vanskeligt at forudsige, hvorledes Unionens fremtidige politik på samhørighedsområdet vil forme sig, og hvilke finansielle virkninger den vil have; for den udvidede Union kan teoretiske overslag baseret på en simpel ekstrapolation af de nuværende arrangementer ikke udgøre et anvendeligt grundlag« (). Kommissionen mener dog, at en reform nødvendigvis må indføres gradvist, og at den derfor vil tage en vis tid.

5.8.1. Hvis samhørighedsprincippet udstrækkes fuldt ud til de nye medlemsstater, forudser Kommissionen, at der efter tiltrædelsen indgås aftaler om overgangsordninger, og minder om, at »Erfaringen viser, at det er vanskeligt effektivt at anvende bistandsbeløb, der er af betydelig størrelse i forhold til modtagernes BNP, og at for store bistandsbeløb endog kan fordreje deres økonomiske struktur« ().

5.9. Rapporten berører også landbrugspolitikken og nævner de reformer, der allerede er indført for at gøre denne politik mere markedsorienteret, men henviser i øvrigt til den allerede omtalte rapport. Det bekræftes imidlertid, at det uafhængigt af udvidelsen efter Kommissionens opfattelse ikke vil være ønskeligt at bevare status quo.

5.9.1. Efter Kommissionens opfattelse »Vil det være langt bedre at videreudvikle den approach, der allerede blev benyttet under 1992-reformerne. Dette indebærer mindre anvendelse af prisstøtte, opprioritering af miljøhensyn og sociale hensyn og udvikling af en integreret politik for landdistrikter« ().

En sådan strategi ville fremme integrationen af CØ-10's landbrug, da den i første linje vil fremme programmer til sikring af strukturelle forbedringer og udvikling af landdistrikter, hvilket er afgørende for disse lande, uden dermed at forvride prisniveauet.

Der er i ØSU ved at blive udarbejdet en særlig udtalelse om dette emne.

6. Forholdet mellem hvidbogen og den overordnede før-tiltrædelsesstrategi

6.1. På den ene side må det påskønnes, at Kommissionen har udarbejdet et instrument af grundlæggende betydning ikke alene for CØ-10's tilnærmelse af EU med også for den fremtidige tilrettelæggelse af EU's politikker. På den anden side bør man være opmærksom på, at hvidbogen på visse punkter er utilstrækkelig, hvilket kan svække dens objektive værdi.

6.2. I denne forbindelse skal man først og fremmest være opmærksom på, at hvidbogens fremstilling af forholdet mellem a) tilpasning til det indre marked og accept af hele den gældende fællesskabsret og mellem b) »nøgleforanstaltninger« og den samlede lovgivning vedrørende det indre marked ikke bidrager til at skabe klarhed om optagelseskriterierne, men tværtimod er årsag til en vis forvirring.

6.2.1. I hvidbogen siges det f.eks. (), at »... tiltrædelse af Unionen (...) vil kræve accept af hele den gældende fællesskabsret«. Senere (i punkt 3.4) står der, at »man i praksis ikke kan udskille nogen del af den allerede gældende fællesskabsret fra resten«, og at »De senere tiltrædelsesforhandlinger med de central- og østeuropæiske lande vil omfatte hele den gældende fællesskabsret«.

6.2.2. Det er nødvendigt at læse formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd i Cannes for at forstå, at »først ved de associerede landes tiltrædelse overtager de hele den gældende fællesskabsret og Fællesskabets politikker med de overgangsperioder, der måtte være nødvendige«.

6.3. Denne indfaldsvinkel giver grund til endnu større bekymring, hvad angår hvidbogens behandling af »den sociale dimension«.

Den sociale dimension omtales specifikt i kapitel 3, punkt 3.8 og 3.9 og igen i kapitel 4, punkt 25.

6.4. I punkt 3.8 står der, at »Den sociale dimension er et afgørende element i politikken for det indre marked«, medens det i punkt 3.9 bekræftes, at »Et højt socialt beskyttelsesniveau er et af Unionens fundamentale mål, der bl.a. tilgodeses af de økonomiske fordele, som det indre marked indebærer«. Det fastslås med andre ord, at disse aspekter ganske korrekt er to sider af samme sag.

6.5. Ovenstående fremstår imidlertid som tom tale, eftersom hvidbogen efter alt at dømme er mere optaget af at sikre det indre marked maksimal »funktionsdygtighed« end at sikre EU-borgerne bedre leve- og arbejdsvilkår. De væsentlige bevæggrunde, der fik medlemslandene til at tillægge den sociale dimension stor vægt i traktaten, forudsættes bekendte, men her har man valgt at understrege, at »Hvis medlemsstaternes lovgivning anskuede arbejdstagernes rettigheder eller sundheden og sikkerheden på arbejdspladsen forskelligt, kunne dette føre til uensartede omkostninger for virksomhederne og derved true med at fordreje konkurrencen« (punkt 3.8).

6.5.1. Her kunne man med rette have forventet en henvisning til en anden hvidbog om socialpolitik med sigte på en velstruktureret samfundsmodel.

6.6. Tværtimod står der i punkt 3.9, at »Hvidbogens gennemgang af den lovgivning, der vedrører det indre marked, omfatter de dele af den sociale lovgivning, der har betydning for det indre markeds funktion, eller som er nødvendige ledsageforanstaltninger for andre foranstaltninger, der betragtes som centrale retsakter, ikke mindst på det selskabsretlige område«.

6.7. Hvidbogen bruges af EU som en slags »visitkort« over for de lande, der ønsker at blive medlemmer af EU. Selv om hovedvægten i hvidbogen er lagt på det indre marked, turde det indre marked imidlertid blot være en del af et rigt facetteret samfundsøkonomisk system. Kommissionen indrømmer da også selv, at hvidbogen ikke behandler alle EU's aktivitetsområder og skal følges op med et supplement. Man må spørge sig selv, om det portræt, hvidbogen tegner af EU, stemmer overens med, dels hvordan EU ønsker at blive opfattet, dels hvordan EU kunne ønske sig se ud.

6.8. Ud fra dette synspunkt kan man næppe tilslutte sig hvidbogens fortolkning af den sociale dimension som værende blot en teknisk detalje i forbindelse med konkurrencen og det indre marked. Med denne »fortolkning« risikerer man jo at frarøve den sociale dimension sin selvstændighed.

6.8.1. Det indre marked udgør EU's merværdi, men det endelig mål for udvidelsen bør være at fremme sikkerheden, stabiliteten og den europæiske samfundsmodel.

Det indre marked må ikke ses som et mål i sig selv, men som et redskab til at forbedre borgernes arbejds- og levevilkår samt en betingelse for, at erhvervslivet frit kan drive økonomisk virksomhed.

6.8.2. De fire friheder, der garanteres af det indre marked, skal ses i snæver sammenhæng med den sociale dimension. Den sociale dialog skal derfor være et element i opbygningen af det indre marked.

6.8.3. Socialpolitikken må ikke behandles som et udelukkende sektorielt aspekt, men skal behandles som en »dimension«, der skal løbe som en rød tråd gennem alle integrationens aspekter. Tiltrædelsesstrategien skal løbe over to hovedfronter: den økonomiske og den sociale.

6.8.4. Det skal understreges, at det indre marked og den sociale dimension er uadskillelige, idet det bl.a. skal undgås, at udvidelsen med CØ-10 begrænser sig til dannelsen af en »frihandelszone« i stedet for opbygningen af et Europa kendetegnet ved social markedsøkonomi. Socialpolitikken skal derfor også stå i centrum for integrationen.

6.9. Det er helt klart, at man ikke med rette kan hævde, at hvidbogen kun beskæftiger sig med foranstaltningerne vedrørende det indre marked, da det sociale bidrag tydeligvis spiller en stor rolle for konkurrencebetingelserne.

6.10. Et meget vigtigt aspekt ved denne problemstilling er utvivlsomt faren for »social dumping«, der med sine produktionsudflytninger risikerer at rive tæppet væk under hele sektorer i EU. Den fjendtlighed over for integrationsprocessen, som dette fænomen vækker hos offentligheden i de pågældende medlemslandene, virker naturligvis ikke befordrende for en yderligere udvidelse af EU.

6.11. Der er ingen tvivl om, at den snævre fortolkning af før-tiltrædelsesstrategien, som Kommissionen anvender i hvidbogen, er betinget af den politiske prioritering i det dokument, der ligger til grund for hvidbogen, dvs. bilag IV til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd i Essen, hvor socialpolitikken ikke nævnes med ét ord.

6.12. I det pågældende dokument lægges der endnu en gang vægt på en filosofi, der bidrager til at øge afstanden mellem borgerne og de europæiske institutioner, hvilket gav anledning til store problemer i forbindelse med ratificeringen af Maastricht-traktaten.

6.13. I punkt 4.25 gengives endelig følgende udsagn fra de associerede lande uden yderligere kommentarer: »Hvad socialpolitik angår, er de associerede lande af den opfattelse, at en stor del af deres lovgivning ligger tæt op ad EU's standarder«. Denne påstand gendrives imidlertid af de fagforbund, der var til stede ved høringen i Warszawa. Det burde i det mindste bevæge Kommissionen til at revidere den måde, den præsenterer tingene på.

6.14. I denne hvidbog ser Kommissionen dermed bort fra de problemer, der nødvendigvis må opstå i forbindelse med en såvel formel som reel tilpasning af forholdene i CØ-10 til EU-niveau.

Eksempelvis tages der ikke højde for, at indkomstfordelingen er ændret som følge af, at man har afskaffet de tidligere styrers planøkonomi og bureaukratiske administrationsapparat og er gået over til markedsøkonomi, hvorved der er opstået nye sociale klasser, medens andre tidligere beskyttede grupper nu rammes hårdt med de konsekvenser, det har på det politiske og sociale plan.

7. Konklusioner

7.1. ØSU opfordrer til, at der lægges en strategi, der både omfatter tiltrædelse og reel integration af CØ-10. Dette forudsætter for det første, at EU melder klart ud om, hvilke ændringer det agter at foretage for at berede vejen for optagelsen af CØ-10, for det andet, at de associerede lande accepterer EU's samfundsøkonomiske model, hvis målsætning bør være at forbedre borgernes levestandard og arbejdsvilkår samt betingelserne for virksomhedernes frie økonomiske aktivitet, og for det tredje, at EU-institutionerne ser nærmere på visse tiltag på det sociale område i de associerede lande.

7.1.1. Med henblik på blandt andet at skabe større forståelse hos offentligheden i EU og CØ-10 understreger ØSU, hvor vigtigt det er, at EU's »hovedbudskab« er en helstøbt samfundsøkonomisk model, der sætter socialpolitikken i højsædet.

7.2. ØSU opfordrer Kommissionen til at vurdere de sociale virkninger af foranstaltningerne i hvidbogen og til at komme med forslag til ledsageforanstaltninger, der ikke begrænser sig til den tekniske bistand, der ydes gennem PHARE-programmet.

Den rapport, Kommissionen af det nyligt afholdte Madrid-topmøde blev pålagt at udarbejde for hvert land vedrørende de fremskridt, der er gjort på lovgivningsområdet og mht. de administrative bestemmelser, der kræves for at blive optaget i EU, skal også dække sociallovgivning, arbejdsvilkår og beskyttelse af arbejdstagere, kvinder, mindreårige osv.

7.3. Dette er et vigtigt aspekt, hvis man ønsker at undgå, at der - selv i en overgangsperiode, hvis længde i øvrigt ikke kan forudses - mellem EU og CØ-10 skabes en »frihandelszone« uden noget reelt samhørighedselement.

De eksisterende Europa-aftaler vil kunne munde ud i en lignende situation, og den strukturerede dialog fører ikke i sig selv ud over dette indledende stadie, hvor alliancen udelukkende har økonomisk karakter. Der er derfor behov for at betone viljen til reelt at integrere de associerede lande.

7.3.1. Målet må ikke kun være at udvide forbrugermarkedet, der, som det kan ses af EU's handelsoverskud, fortsat domineres af vestlige producenter (i 1988 var im- og eksporten omtrent lige store). Hovedmålet må være at integrere de almindelige borgere i en samfundsmodel kendetegnet ved social markedsøkonomi, hvor arbejdsmarkedets parter spiller en væsentlig rolle.

7.4. Man må forsøge at undgå at begå den samme fejl, som EU har begået gennem de seneste årtier ved udelukkende at betro udformningen af først EF og dernæst EU til en elite af politiske, økonomiske og juridiske eksperter uden at inddrage og informere borgerne via interesseorganisationerne og lade dem deltage aktivt.

Et sådant engagement er omend endnu vigtigere i lande, der gennemgår en radikal politisk og økonomisk omvæltning med store sociale omkostninger til følge, og hvor befolkningerne derfor risikerer at udvikle en holdning til integrationen i EU alene baseret på forventninger om eventuelle yderligere sociale omkostninger uden at kunne få øje på de overordnende politiske, økonomiske, sociale og kulturelle visioner.

7.5. Det er vigtigt at bide mærke i, at såvel arbejdsmarkedets parter i CØ-10 som de videnskabelige eksperter er opmærksomme på, at integrationsprocessen ikke alene er et regeringsanliggende, og under høringen har de klaget over, at de ikke har været inddraget i dialogen mellem regeringerne og EU-myndighederne.

En så snæver indfaldsvinkel vil ikke føre positive resultater med sig - hverken hvad angår et velfungerende indre marked eller opbygningen af erhvervsmæssige og faglige organisationer.

Kommissionen bør officielt insistere på, at interesseorganisationerne bliver inddraget, og at den sociale dialog kommer til at spille en vigtig rolle som et af de grundlæggende elementer i den samfundsmodel, vi sammen er ved at opbygge. Det civile samfund spiller en afgørende rolle for styrkelsen af demokratiet.

7.5.1. De informationsmekanismer, Kommissionen har iværksat i de associerede lande, er tydeligvis ikke tilstrækkelige til at sikre hverken indsigt eller gennemsigtighed i de igangværende integrationsprocesser. Kommissionens informationsindsats kan ikke gøre det ud for det arbejde, som først og fremmest burde udføres af de pågældende landes nationale institutioner, der for øjeblikket virker mangelfulde, omend ikke i samme omfang overalt.

7.5.2. Den nuværende generelle opbakning om integrationsperspektiverne fra såvel offentligheden som de socioøkonomiske interesseorganisationer giver det indtryk, at en omfattende informering og medinddragelse ikke vil forsinke processen på rund af den deraf følgende uundgåelige lobbyvirksomhed, men vil tværtimod fremme og styrke den. Desuden vil man ved at inddrage interessegrupperne, selv dem der i første omgang kommer til at opleve integrationen som noget negativt, modvirke, at nogen udnytter andres uvidenhed til på et givent tidspunkt at modsætte sig tiltrædelsen.

7.6. ØSU skal for sit vedkommende opfordre til, at der som aftalt nedsættes nogle blandede økonomiske og sociale udvalg mellem EU og CØ-10. Her tre år efter at denne beslutning blev truffet, er det kun det ungarske udvalg, der er ved at komme på plads takket være en beslutning i Associeringsrådet i juli 1996.

Sådanne udvalg kunne være yderst nyttige, eftersom de ville give arbejdsmarkedets parter og andre interessegrupper mulighed for at udtale sig om de emner, der er genstand for den strukturerede dialog mellem CØ-10's regeringer og Det Europæiske Råd.

7.6.1. Som opfølgning på det ønske, der kom til udtryk fra adskillige repræsentanter fra CØ-10 under høringen i Warszawa, har ØSU besluttet at indlede og løbende føre en dialog direkte med disse repræsentanter. Dette er ensbetydende med oprettelsen af et Observatorium, som kan følge integrationsprocessen på nært hold.

7.7. I lyset af ovennævnte problemer bør længden af overgangsperioden for de enkelte lande afstemmes efter deres forskellige udgangssituationer og efter, hvilket trin de har nået i tilpasningssprocessen.

Dette stemmer overens med den linje, der blev lagt på topmødet i Madrid, hvor det blev besluttet at indlede tiltrædelsesforhandlingerne samtidigt, men med en individuel køreplan for hvert af de associerede lande.

7.8. På den anden side ligger der i den manglende politiske og sociale stabilitet, der i den seneste tid er opstået som en reaktion på de negative konsekvenser, der følger i kølvandet på omvæltningerne, et stærkt argument mod at forhale integrationsprocessen yderligere.

EU og de associerede lande må hver især have en klar strategi og behandle integrationsspørgsmålet som deres egen målsætning og dermed noget, der direkte vedrører deres egen fremtidige økonomiske og sociale udvikling. En vellykket integration kan betyde en afgørende styrkelse af Europas rolle og konkurrencemæssige stilling i forhold til andre store økonomiske regioner.

EU bør ikke forsinke de interne reformer, der er et nødvendigt led i forberedelsen.

7.9. Derudover er det vigtigt at understrege det hensigtsmæssige i, at de associerede lande sideløbende med deres forhåndstilpasning til EU tilstræber den størst mulige indbyrdes integration, herunder ved at harmonisere deres tiltrædelsesprogrammer.

En sådan integration kunne bl.a. ske ved at overvinde de politiske og økonomiske modsætningsforhold og intensivere det regionale samarbejde. Denne indgangsvinkel afspejles i øvrigt også i en række bistandsprogrammer til fremme af regionale initiativer.

7.10. ØSU anmoder Kommissionen om at blive holdt løbende orienteret om, hvilke fremskridt der sker i forberedelsen på integrationsprocessen, og om de forskellige foranstaltninger der træffes, så det har mulighed for at fremkomme med sine synspunkter i rette tid, det være sig i form af initiativudtalelser eller høringsudtalelser.

7.11. ØSU overlader de mere dybtgående analyser af de forskellige aspekter ved udvidelsen til eventuelle supplerende udtalelser fra ØSU's kompetente sektioner.

Bruxelles, den 25. september 1996.

Carlos FERRER

Formand for Det Økonomiske og Sociale Udvalg

() Kommissionen, Europa 2000+, 1994, s. 234.

() ØSU's informationsrapport om »Vurdering af PHARE-programmet«, ordfører José Gafo Fernández, CES 1281/94.

() Pkt. 3.16 i Kommissionens hvidbog, »Forberedelse af de associerede central- og østeuropæiske landes integration i Unionens indre marked«, KOM(95) 163 endelig udg.

() Kommissionens hvidbog, 1995, s. 1.

() Kommissionen. Mod en større økonomisk integration, 1995.

() Kommissionen. De alternative strategier for udviklingen af forbindelserne på landbrugsområdet mellem Den Europæiske Union og de associerede lande med henblik på disse landes fremtidige tiltrædelse. Studie (dokument om landbrugsstrategien), IP/95/1314.

() En bevilling til dækning af omkostninger vedrørende personer fra de central- og østeuropæiske lande, der deltager i EU-finansierede tiltag, er opført i undersektion B3, budgetkonto 4 004, der er indført af Europa-Parlamentet.

() Kommissionens hvidbog, pkt. 2.30.

() ØSU's udtalelse om »Beretning fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet - Det indre marked 1994« (Ordfører: Vever), EFT nr. C 39 af 12. 2. 1996.

() ØSU's udtalelse om »Beretning fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet: Det indre marked 1995« (Ordfører: Vever), EFT nr. C 212 af 22. 7. 1996.

() Delrapport til Det Europæiske Råd fra Kommissionen om de virkninger, som udvidelsen med de associerede lande i Central- og Østeuropa har for Den Europæiske Unions politikker, CSE(95) 605.

() Idem, pkt. 5.

() Idem, pkt. 24.

() Idem, pkt. 38.

() Idem, pkt. 42.

() Idem, pkt. 45.

() Hvidbogen, s. 1.

BILAG I

Bemærkninger til bilaget til hvidbogen

1. Inden for frie kapitalbevægelser er det vanskeligt at operere med en opdeling i henholdsvis nøgleforanstaltninger og andre foranstaltninger, men beskrivelsen af de fremskridt, som EU har gjort siden 1960, kan være særdeles nyttig. Radikale ændringer på de finansielle markeder i forhold til 60'erne og 70'erne har ført til, at det ikke længere er så vigtigt at foretage en skarp skelnen mellem langfristede og kortfristede kapitalbevægelser. Rækken af foranstaltninger kan derfor variere og afpasses efter de særlige økonomiske forhold, der gør sig gældende i et givent land.

1.1. Under alle omstændigheder ser det ud til, at fuldstændig liberalisering er en absolut forudsætning for at kunne tiltrække udenlandske investorer og skabe en konkurrencedygtig finanssektor.

Bilaget til hvidbogen (herefter bilaget) anviser - muligvis lidt for upræcist - hvilke ledsageforanstaltninger der er behov for.

2. De industrielle produkters frie bevægelighed og sikkerhed er af vital betydning for optagelsen i det indre marked og for udviklingen i samhandelen. ØSU støtter fuldt ud bilagets indfaldsvinkel, og er enig i, at harmoniseringen på dette felt er en - ikke kun teknisk set - yderst vanskelig proces, som sigter mod at omlægge et stift, centraldirigeret system til et demokratisk system.

Bilaget understreger især to aspekter, der betydningsmæssigt strækker sig ud over den pågældende sektor.

2.1. For det første, hvad angår forebyggelse af nye handelshindringer (Direktiv 83/139/EØF), er forslaget om at oprette et sammenligneligt system til udveksling af informationer mellem de associerede lande med henblik på efterfølgende at indgå en aftale mellem EU og CØ-10, dvs. mellem to kompatible systemer, et skridt i retningen af et tættere regionalt samarbejde.

2.2. For det andet, hvad angår direktiverne med den »nye metode« for så overordnede spørgsmål som sikkerhed, sundhed og miljø, er ønsket om engagement og deltagelse fra de pågældende interessegrupper, forbrugerne, arbejdsmarkedets parter sammen med udskiftningen af de statslige organer med demokratiske, konsensusbaserede standardiseringsorganer tydeligvis en overgang med vidtrækkende politiske og sociale konsekvenser.

3. På konkurrenceområdet er genindførelsen af markedsøkonomiske principper en af de vanskeligste opgaver for CØ-10, hvis flertal har planøkonomi. Sideløbende med den vanskelige privatiseringsproces ville det være naturligt som det første at foretage en skelnen mellem staten og de statskontrollerede virksomheder og give dem forskellig juridisk status.

I før-tiltrædelsesfasen bliver CØ-10 også nødt til at oprette en national myndighed med tilsvarende kontrolbeføjelser som pendanten i EU.

4. På det socialpolitiske område ønsker ØSU igen at påpege, at den sociale dimension skal ses separat og ikke blot i sammenhæng med det indre marked, og at Fællesskabspagten om Arbejdstagernes Grundlæggende Arbejdsmarkedsmæssige og Sociale Rettigheder og Aftalen om Social- og Arbejdsmarkedspolitikken, der er vedføjet Maastricht-traktaten som bilag, derfor kan tjene som vejviser i før-tiltrædelsesfasen. ØSU er dog enig i, at de anførte prioriteringer er vigtige, og fremfører nedenfor nogle foreløbige generelle bemærkninger.

4.1. Især hvad angår ligebehandling af mænd og kvinder, er det vigtigt at huske på, at EU-lovgivningen ikke har til formål at træde i stedet for mere progressive nationale bestemmelser. Kvindens tilstedeværelse og stilling på arbejdsmarkedet er for tiden genstand for ændringer i CØ-10 som følge af et dalende BNP og forringede levevilkår.

4.2. Henvisningen til artikel 118 A i traktaten kunne føre til den misforståelse, at de små og mellemstore virksomheder ikke vil blive ramt af de administrative byrder, der måtte følge af lovgivningen om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen. Traktatteksten lyder faktisk således: »... byrder af en sådan art, at de hæmmer oprettelse og udvikling af små og mellemstore virksomheder.«

I den indledende fase bør alle direktiver af generel karakter imidlertid være omfattet.

4.3. Hvad angår arbejdsmarkedslovgivning og arbejdsvilkår, ville det være tilrådeligt at inkludere direktiv 94/45/EF om europæiske samarbejdsudvalg i den første fase for derved bl.a. at bekræfte den faktiske situation, idet bedriftsråd allerede findes i CØ-10.

5. Miljøpolitikken bør være blandt politikkerne under de »strukturerede forbindelser« og - som det siges i associeringsaftalerne - skal de dertil hørende foranstaltninger integreres i udviklingspolitikkerne helt fra starten. Forurening er et særligt alvorligt problem i næsten alle de associerede lande, og ingen undtagelse kan tolereres.

Ej heller miljøpolitikkerne bør udelukkende ses i relation til det indre marked. De skal betragtes som et selvstændigt område, der har behov for et særligt konvergens- og harmoniseringsprogram, hvilket der også blev udtrykt ønske om på mødet den 5. oktober 1994 i Rådet (miljøministrene).

5.1. Ledsageforanstaltninger spiller i denne sammenhæng en særlig vigtig rolle som praktisk udmøntning af lovgivningen. Det Europæiske Miljøagentur kunne ligeledes spille en rolle i denne forbindelse.

6. En selskabslovgivning, der indebærer fælles grundlæggende regler, er afgørende for det indre markeds funktionsdygtighed.

ØSU er enig med hvidbogen i at give prioritet til reglerne vedrørende retten til at starte virksomhed, oprette datterselskaber og eje aktier og alle regler, der sigter mod at sikre gennemsigtighed og beskyttelse af kreditorer, samt endelig de væsentlige administrative bestemmelser og ledsagebestemmelser.

7. Beskyttelse af intellektuel ejendomsret er en uomgængelig betingelse på et stadigt mere konkurrencepræget marked og en forudsætning for at fremme den intellektuelle kreativitet og den frie bevægelighed for ideer.

ØSU er enig i, at CØ-10's (minus Bulgariens) tiltrædelse af Uruguay-rundens aftaler og dermed også til »Trade related aspects of Intellectual Property Rights« ikke er tilstrækkelig til at tilfredsstille kravene i det indre marked, og at der derfor er behov for at skabe et juridisk harmoniseret område.

I mellemtiden ville det være hensigtsmæssigt at vedtage nogle overgangsaftaler om beskyttelse af varer og tjenesteydelser.

8. Endelig bifalder ØSU Kommissionens indfaldsvinkel til emnet forbrugerbeskyttelse, som det er vigtigt at anerkende og bekræfte som et selvstændigt område med specifikke målsætninger. Dette emne bør ikke opfattes som et biprodukt af indremarkeds- og konkurrencepolitikken, men tværtimod som et vigtigt bidrag til udviklingen af en markedsøkonomi.

Der gives endelig en yderst detaljeret oversigt over de betingelser, der kræves for at kunne implementere lovene og især sikre anerkendelse af de grundlæggende forbrugerrettigheder, forbrugeroplysning og -uddannelse, domstolsadgang samt fremme af interessegrupper.

BILAG II

Oversigt over den økonomiske udvikling

1.1. Med henblik på at tegne et omend groft, men dog brugbart billede af den økonomiske udvikling i CØ-10 oplyses nedenstående nøgletal med det forbehold, at kvaliteten af det statistiske materiale fra disse lande fortsat lader meget tilbage at ønske med hensyn til indsamling og bearbejdelse ().

I treårs perioden 1992-1995 har BNP udtrykt i USD udviklet sig som følger:

- Bulgarien: en fremgang fra 8,6 til 12,9 mia.;

- Tjekkiet: fra 28,0 til 45,0 mia.;

- Ungarn: fra 36,5 til 44,0 mia.;

- Polen: fra 84,3 til 121,0 mia.;

- Rumænien: fra 22,1 til 33,7 mia; og

- Slovakiet: fra 10,9 til 16,0 mia.

1.2. Udlandsgælden beløb sig i Bulgarien (1995) til USD 10,7 mia., i Tjekkiet (1995, 2. kvartal) til USD 13,0 mia., i Ungarn (1995, 2. kvartal) til USD 33,0 mia., i Polen (1995, 4. kvartal) til USD 44,3 mia., i Rumænien (1995, 2. kvartal) til USD 4,8 mia. og i Slovakiet (1995, 2. kvartal) til USD 5,0 mia.

1.3. Privatiseringen er sket med forskellig hastighed i de forskellige lande. I 1994 lå den private sektors andel af BNP i Bulgarien på 27,2 %, i Tjekkiet på 56,3 %, i Rumænien på 35 % og i Slovakiet på 58 %. I 1993 var tallene for Ungarn og Polen henholdsvis 50 % og 55,3 %.

1.4. Udviklingen i det private forbrug har været meget ujævn. Medens nogle lande i perioden 1992/1993 oplevede et fald, som f.eks. Bulgarien med et fald på 13,2 %, var der i andre lande tale om en stigning. I Tjekkiet var der fra 1992 til 1994 en stigning på 23,3 %. I Ungarn steg tallet med 1,3 % om året i perioden 1993/1994 efter et mindre fald i 1992 på 1,3 %. Polen oplevede en stigning på 11,8 procentpoint i perioden 1992-1994. Den eneste oplysning om Rumænien er et fald i 1992 på 9,8 %. I Slovakiet har udviklingen været modsat, idet der i 1993 var en stigning i privatforbruget på 1,2 % og i 1994 et fald på 3,4 %.

1.5. Inflationstakten har generelt været høj i alle landene, dog med visse forskelle: i Bulgarien nåede den i 1994 helt op på 122 %, men faldt i 1995 til 28,6 %. I Polen lå inflationen i 1992 på 44,4 %, men faldt i 1995 til 20,7 %. I Rumænien var inflationen i 1993 helt oppe på 295 %, men faldt markant til 27,4 % i 1995. Efter en stigning i 1992 fra 9,1 % til 25,1 % i 1993 faldt inflationen i Slovakiet i 1994 til 11,7 % og i 1995 til 6,7 %. Også i Tjekkiet oplevede man i 1993 en stigning fra de 12,7 % i 1992 til 18,2 %, men allerede i 1994 faldt tallet igen til omkring 10,25 %, og i 1995 lå inflationen på 8,7 %.

1.6. Arbejdsløshedsprocenten så i slutningen af 1995 således ud: 11,0 % i Bulgarien, 10,4 % i Ungarn, 14,9 % i Polen, 13,1 % i Slovakiet. Rumænien havde en arbejdsløshed på 8,7 %, medens Tjekkiet med sine 3,1 % havde det laveste ledighedstal.

Den gennemsnitlige månedsløn lå i 1995 på henholdsvis USD 123 i Bulgarien, USD 380 i Tjekkiet, USD

346 i Ungarn, USD 294 i Polen, USD 146 i Rumænien og USD 279 i Slovakiet.

1.7. Prognoserne for 1996 fra henholdsvis EBRD, OECD og IMF peger samstemmende på, at CØ-10 tilsammen udgør det mest dynamiske vækstområde.

1.8. Når man beskriver udviklingen i disse lande fra 1990 og frem til i dag, må man ikke glemme, at det statistiske materiale lader meget tilbage at ønske. Dette skyldes bl.a., at den sorte økonomi er eksploderet og ikke figurerer i statistikkerne, men alligevel har stor betydning, hvilket bl.a. fremgår af afstanden mellem på den ene side udviklingen i købekraften og på den anden side stigningen i forbruget. Til eksempel har der i Polen fra 1990 til 1992 været et fald i købekraften på 30 %, og samtidig er forbruget steget eksplosivt, hvilket har hjulpet landet over recessionen. Den sorte økonomi skønnes at udgøre 30 % af BNP i Ungarn og mindst 20 % i Polen ().

1.9. De associerede lande har gennem de seneste år modtaget stor økonomisk bistand fra EU: fra 1990 til 1993 blev der under PHARE-programmet udbetalt mere end 2 200 mio. ecu, hvortil kommer 1 308 mio. ecu fra EIB og 29 212 mio. ecu fra EBRD.

1.10. I 1990'erne er der sket en markant fremgang i samhandlen mellem EU og Østeuropa. Statistikken for gruppen af central- og østeuropæiske lande (CØEL) () viser for 1994 en stigning på 21,7 % i importen fra EU og en stigning på 26,7 % i eksporten til EU, svarende til en værdi på henholdsvis 40,0 og 33,6 mia. ecu. For at danne sig et billede af, hvor stor stigning der er tale om, skal man blot huske på, at den totale samhandel import + eksport i 1988 lå på 20 mia. ecu.

Im- og eksporten mellem EU og CØ-10 udgør mere end tre fjerdedele af samhandlen mellem EU og CØEL, nemlig ca. 77 % (i 1994).

EU har et handelsoverskud på 6,4 mia. ecu.

Tre medlemsstater (Tyskland, Italien og Frankrig) tegner sig tilsammen for mere end 76 % af samhandlen (Tyskland alene for mere end 50 %).

1.10.1. EU's import: Polen er den største leverandør (27 % svarende til 9,1 mia. ecu ) fulgt af Tjekkiet (19 %) og Ungarn (15 %). Tyskland er med sine 53 % af den samlede import den største aftager af varer fra CØEL efterfulgt af Italien (16 %) og Frankrig (8 %).

EU's eksport: Også her ligger Polen i spidsen som den største aftager med en andel på 27 % svarende til en værdi på 10,8 mia. ecu, efterfulgt af Tjekkiet med 20 % og Ungarn med 15 %. Inden for EU er Tyskland med 50 % den største eksportør til CØEL, efterfulgt af Italien (18 %) og Frankrig (8 %).

1.11. EU's overskud på handelsbalancen (6,4 mia. ecu i 1994) skyldes først og fremmest eksporten af motorer, maskiner, mekanisk udstyr, biler, plastik og plastprodukter. Inden for vareområderne ikke-forarbejdede beklædningsgenstande, træ og træprodukter, jern og stål har EU et handelsunderskud.

Mere end halvdelen af overskuddet stammer fra samhandlen med Polen (1,7 mia. ecu), Tjekkiet (1,6 mia. ecu) og Ungarn (1,2 mia. ecu).

Italien er det EU-land, der har det største handelsoverskud med 2,1 mia. ecu, medens Portugal og Irland i 1993 har oplevet den procentvise største fremgang i forhold til det foregående år (på henholdsvis 68 % og 53 %). Importen fra CØEL er steget mest i Benelux og Spanien med en vækst fra 1993 til 1994 på henholdsvis 60 % og 58,5 %.

() Oplysningerne i dette bilag er hentet fra følgende kilder:

- Key Economic Indicators. 1992 - andet kvartal 1995, Stockholm Institute of East European Economics.

- Eurostat, Statistics in focus - External trade. 1995-7.

- Business Central Europe, maj 1996.

() Beregningerne for Ungarn er foretaget af Lazlo CSABA, senior economist hos markedsinstituttet Kopint-Datorg. Oplysningerne om Polen stammer fra en fælles rapport fra det centrale statistiske kontor (GUS) og det polske videnskabsakademi.

() De central- og østeuropæiske lande omfatter: Estland, Litauen, Letland, Polen, Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn, Rumænien, Bulgarien, Albanien, Slovenien, Kroatien, Bosnien-Hercegovina, samt den tidligere jugoslaviske republik Makedonien.

BILAG III

>TABELPOSITION>