Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 51996AC1086

    Det OEkonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om »Kommissionens forslag til Raadets direktiv om aendring af direktiv 76/207/EOEF om gennemfoerelse af princippet om ligebehandling af maend og kvinder for saa vidt angaar adgang til beskaeftigelse, erhvervsuddannelse, forfremmelse og arbejdsvilkaar« (97/C 30/19)

    EFT C 30 af 30.1.1997, p. 57–59 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    51996AC1086

    Det OEkonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om »Kommissionens forslag til Raadets direktiv om aendring af direktiv 76/207/EOEF om gennemfoerelse af princippet om ligebehandling af maend og kvinder for saa vidt angaar adgang til beskaeftigelse, erhvervsuddannelse, forfremmelse og arbejdsvilkaar« (97/C 30/19) -

    EF-Tidende nr. C 030 af 30/01/1997 s. 0057


    Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om »Kommissionens forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 76/207/EØF om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder for så vidt angår adgang til beskæftigelse, erhvervsuddannelse, forfremmelse og arbejdsvilkår« (97/C 30/19)

    Rådet for Den Europæiske Union besluttede den 5. juni 1996 under henvisning til EF-traktatens artikel 198 at anmode om Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om det ovennævnte emne.

    Det forberedende arbejde henvistes til ØSU's Sektion for Social-, Familie-, Uddannelses- og Kulturspørgsmål, som udpegede Anne-Marie Sigmund til ordfører. Sektionen vedtog sin udtalelse den 12. september 1996.

    Det Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 338. plenarforsamling af 25. og 26. september 1996, mødet den 25. september 1996, med 97 stemmer for, 2 imod og 8 hverken for eller imod, følgende udtalelse.

    1. Indledning

    1.1. I oktober 1995 afsagde EF-Domstolen dom i sag C-450/93 (Eckhard Kalanke mod Freie Hansestadt Bremen). Denne dom blev siden tolket så forskelligt, at der opstod almindelig usikkerhed om, om en række positive foranstaltninger til forøgelse af antallet af kvinder i visse sektorer og på visse ansættelsesniveauer, herunder særlig kvoteordninger, er lovlige.

    1.2. Problemkomplekset er behandlet i direktiv 76/207/EØF. Det generelle indhold i dette direktiv er »princippet om ligebehandling«.

    1.3. I Kalanke-sagen drejede det sig om, om kvoteordningen i delstaten Bremens ligestillingslov er forenelig med bestemmelserne i direktiv 76/207/EØF. EF-Domstolen fastslog, at Bremen overtræder direktivet med sin bestemmelse om, at man i dele af den offentlige sektor, hvor kvinderne er underrepræsenterede, i forbindelse med ansættelse eller forfremmelse automatisk skal foretrække en kvindelig ansøger, hvis hun har samme kvalifikationer som mandlige ansøgere.

    1.4. I den debat, der fulgte, er dommen blevet fortolket forskelligt:

    Spektret spænder fra den opfattelse, at EF-Domstolen kun har kendt en »stiv« kvoteordning som den, der - automatisk - blev anvendt på Eckhard Kalanke, i strid med EF-lovgivningen, til den opfattelse, at en hvilken som helst kvoteordning er ulovlig. Der hersker således så stor usikkerhed i dette spørgsmål, at det ikke står klart for medlemsstaterne, om kvoter er lovlige.

    1.5. Den 27. marts 1996 forelagde Kommissionen et forslag om ændring af direktiv 76/207/EØF. I begrundelsen for forslaget fastholder Kommissionen, at det kun er af forklarende art, og at det ikke ændrer direktivets anvendelsesområde. Ændringsforslaget erstatter imidlertid formuleringen »kvindernes muligheder« med »det underrepræsenterede køns muligheder« og stiller den betingelse for anvendelse af fortrinsbestemmelser, at de »ikke udelukker en vurdering af de særlige omstændigheder i forbindelse med hvert enkelt tilfælde«.

    1.5.1. ØSU tager Kommissionens opfattelse til efterretning, at EF-Domstolen i Kalanke-sagen kun afviser en fuldstændig stiv kvoteordning, og at medlemsstaterne og arbejdsgiverne kan benytte undtagelsesbestemmelsen i artikel 2, stk. 4, til at træffe andre positive foranstaltninger til fordel for kvinder, herunder fleksible kvoteordninger.

    1.6. Det fremgår af ovenstående, at Kommissionens ændringsforslag skal forstås som en reaktion på EF-Domstolens dom i Kalanke-sagen. Efter ØSU's opfattelse må en sådan juridisk præcisering besvare spørgsmålet, om positive foranstaltninger (specielt kvoteordninger) er lovlige.

    2. Generelle bemærkninger

    Skønt udtalelsen i princippet kun drejer sig om det foreliggende direktivforslag, er det efter ØSU's opfattelse nødvendigt at se emnet i en større sammenhæng.

    2.1. I den forbindelse henvises først og fremmest til ØSU's tidligere udtalelse om »Lige muligheder for mænd og kvinder - Fællesskabets program på mellemlang sigt 1986-1990« (), hvori det konstateres, at lige muligheder er et emne, der berører hele samfundet, og at retsregler ganske vist er nødvendige, men ikke i sig selv tilstrækkelige til at korrigere forældet rolleadfærd og ændre en dybt rodfæstet tankegang.

    I udtalelsen om »Ligelig deltagelse af mænd og kvinder i beslutningstagningen« () betegnes kvindernes underrepræsentation som en grundlæggende udfordring for demokratiet.

    2.2. Ligebehandlingsprincippet og foranstaltningerne til dets gennemførelse er efter ØSU's opfattelse et nødvendigt element i samfundets selvforståelse. ØSU støtter derfor alle politiske og retlige foranstaltninger til realisering af dette mål. Navnlig positive foranstaltninger er et vigtigt redskab til at bekæmpe diskrimination og fremme lighed mellem mænd og kvinder. Kommissionen, medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter bør intensivere deres bestræbelser for at udvikle og fremme programmer for positive foranstaltninger for kvinder, særligt i den private sektor.

    2.3. Det er EU's opgave at bevare denne selvforståelse under hensyntagen til historiske og kulturelle forskelle mellem medlemsstaterne og til deres økonomiske baggrund og sociale strukturer. Med dette som udgangspunkt bør der udvikles et humanistisk, liberalistisk og pluralistisk inspireret europæisk ligeberettigelsesprogram, der kan danne grundlag for Fællesskabets og den øvrige verdens foranstaltninger.

    2.4. I den forbindelse henviser ØSU til FN's konvention om afskaffelse af enhver form for diskrimination af kvinder (1979). ØSU finder, at der i Fællesskabets politiske og retlige foranstaltninger bør tages større hensyn til denne konventions indhold, som er udtryk for verdenssamfundets vilje. Det er også, hvad nutidens europæiske borgere forventer.

    2.5. ØSU finder emnet så vigtigt, at det bør tilstræbes at formulere primærretlige regler på området. Det er derfor glædeligt, at der på regeringskonferencen allerede foregår drøftelser om at forankre ligebehandlingsprincippet i den primære fællesskabsret.

    2.6. ØSU opfordrer derfor de implicerede parter til at indføje en artikel i EF-traktaten, som ud over et forbud mod diskriminering indeholder et principielt krav om ligebehandling af mænd og kvinder.

    3. Særlige bemærkninger

    ØSU bifalder i princippet Kommissionens initiativ, der skal afklare spørgsmålet om ligebehandling af mænd og kvinder.

    3.1. ØSU har forståelse for, hvor vanskeligt det er at afklare dette spørgsmål entydigt. Men Kommissionen bør efter ØSU's opfattelse klart tage stilling til, om positive foranstaltningers - herunder navnlig kvoteordningers - lovlighed for fremtiden principielt bør forankres i fællesskabsretten. ØSU finder ikke, at forslaget opfylder det krav om endegyldig afklaring, som Kommissionen selv formulerer.

    3.2. ØSU er sig bevidst, at startgrundlaget for positive foranstaltninger varierer fra medlemsstat til medlemsstat. Hvis det er Kommissionens opfattelse, at individets ret til ligebehandling, som er fastslået i direktivet, kan forenes med begrebet gruppe - og dermed med kvoteordninger - bør den derfor klart tilkendegive og begrunde dette.

    3.3. I den forbindelse gør ØSU endnu en gang opmærksom på, at det i henhold til subsidiaritetsprincippet fortsat må være medlemsstaternes sag, hvilke positive foranstaltninger de iværksætter til gennemførelse af princippet om ligebehandling.

    3.4. ØSU understreger, at et direktiv efter dets opfattelse ikke er det rigtige retsinstrument, hvis man ønsker en entydig og endegyldig afklaring af dette principielle spørgsmål.

    3.5. Efter ØSU's opfattelse foregriber man med det foreliggende forslag til ændring af direktivet den afklaring, der bør gennemføres på primærretligt plan, og derfor er forslaget på nuværende tidspunkt uhensigtsmæssigt. ØSU anbefaler, at man afventer resultatet af regeringskonferencen.

    3.6. På grund af denne principielle holdning undlader ØSU i detaljer at drøfte forslagets formuleringer.

    3.7. Som vogter af de europæiske borgeres interesser går ØSU ind for, at et emne af så vidtrækkende betydning som ligebehandlingsprincippet bør behandles i det traktatværk, som regeringskonferencen formulerer, så medlemsstaterne primærretligt forpligtes til at sikre ligestilling af mænd og kvinder.

    3.8. Afslutningsvis udtrykker ØSU håb om, at reglerne om ligebehandling og om fremme af ligebehandling via positive foranstaltninger kan formuleres i EU's primærret på en måde, der er forståelig og tilfredsstillende for de europæiske borgere. Under alle omstændigheder må det efter ØSU's opfattelse være et fælles anliggende, at det mål, der er opstillet i artikel 1 i direktiv 76/207/EØF - gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i medlemsstaterne - realiseres på grundlag af klare og umisforståelige retlige bestemmelser.

    Bruxelles, den 25. september 1996.

    Carlos FERRER

    Formand for Det Økonomiske og Sociale Udvalg

    () EFT nr. C 189 af 28. 7. 1986, s. 31.

    () EFT nr. C 204 af 15. 7. 1996, s. 21.

    Top