51996AC1072

Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om »Kommissionens meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget - Samhørighedspolitikken og miljøet« (97/C 30/05)

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber besluttede den 9. februar 1996 under henvisning til EF-traktatens artikel 198 at anmode om Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om »Samhørighedspolitikken og miljøet«.

Det forberedende arbejde henvistes til ØSU's Sektion for Regionaludvikling og Fysisk Planlægning, som udpegede Ramón Mercé Juste til ordfører. Sektionen vedtog sin udtalelse den 17. september 1996.

Det Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 338. plenarforsamling af 25. og 26. september 1996, mødet den 25. september 1996, med 96 stemmer for, ingen imod og 3 hverken for eller imod, følgende udtalelse.

1. Indledning

Hensigten med Kommissionens meddelelse er at skabe grundlag for en større synergi mellem samhørighedspolitikken og miljøpolitikken i forbindelse med gennemførelsen af strukturfondenes og samhørighedspolitikkens programmer.

ØSU betragter strukturfondene og Samhørighedsfonden som de vigtigste midler til at opnå økonomisk og social samhørighed (). Det er derfor hensigtsmæssigt at bruge disse instrumenter til at skabe større synergi mellem samhørighed og miljø. Integrationen af miljødimensionen i strukturfondsforordningerne ved reformen i 1993 har desuden medført officiel anerkendelse af miljøets betydning, som senere blev bekræftet ved oprettelsen af Samhørighedsfonden. ØSU har udtalt sig om disse emner () og om EU-programmet »Mod en bæredygtig udvikling« (), som er rammen for denne meddelelse.

Miljøets kvalitet er en potentiel social velstandsindikator, og det er en kendsgerning, at sociale indikatorer har direkte indvirkning på den økonomiske udvikling via deres tiltrækningskraft. ØSU er derfor enig i, at der er behov for at forny den politiske forpligtelse til at iværksætte miljøforanstaltninger.

ØSU har altid kæmpet for bedre koordinering af de forskellige politikker på nationalt plan og EU-plan og støtter derfor de forslag, der sigter på at fremme miljøets integration i de øvrige politikker, i dette konkrete tilfælde i anvendelsen af strukturfondene.

ØSU ser positivt på Kommissionens meddelelse, men ønsker dog at fremsætte nogle bemærkninger og understrege nogle principper.

2. Bemærkninger

2.1. ØSU er klar over, at der med den gældende lovgivning er begrænsede muligheder for at opnå større synergi mellem samhørighedspolitikken og miljøpolitikken, men understreger, at man bør gøre forsøg i den retning for at få erfaringer, der kan give nye ideer til den generelle revision af strukturfondsforordningerne i 1999.

2.2. ØSU erkender, at der er gjort fremskridt med hensyn til at inkorporere miljøet i samhørighedspolitikken, dels ved revisionen af strukturfondsforordningerne i 1993, hvor miljøaspektet integreredes i alle faser af programmernes udarbejdelse og gennemførelse, dels ved oprettelsen af Samhørighedsfonden. ØSU peger ikke desto mindre på betydningen af den udfordring, EU står over for i de kommende år, nemlig at sikre, at samhørighedspolitikken udformes og gennemføres i overensstemmelse med princippet om bæredygtig udvikling og med respekt for miljøbestemmelserne og de fremskridt, der sker i disse år.

2.3. ØSU finder det vigtigt at udnytte den horisontale dynamik, som integrationen af miljøfaktoren i strukturfondspolitikken indebærer, til at gøre programmerne mere rationelle i forhold til resultaterne (forbedre balancen mellem sociale og miljømæssige omkostninger og fordele) og sikre synergien mellem fondene mere effektivt. I fondenes evalueringsrapporter kan man f.eks. ofte læse om Regionalfonds- eller Landbrugsfondsinvesteringer i miljøet (rensningsanlæg, anlæg til affaldshåndtering), men intet om Socialfondsmidler til uddannelse af operatørerne.

2.4. Der bør ligeledes skabes større synergi mellem miljøpolitikken og indsatsen inden for forskning og teknologisk udvikling, især i forbindelse med særprogrammerne og integrationen af miljøhensyn i disse.

2.5. En vellykket integration af miljøbeskyttelsesforanstaltninger i samhørighedspolitikken afhænger efter ØSU's mening af omfanget af det samarbejde, som etableres med medlemsstaterne og de berørte regioner i henhold til subsidiaritetsprincippet.

2.6. Hvad angår Samhørighedsfonden som bindeled mellem samhørighedspolitikken og miljøpolitikken, er ØSU enig med Kommissionen i, at målet skal være at finde en passende ligevægt (50/50 %) mellem tildelingen af fondsmidler til transportinfrastrukturprojekter og miljøprojekter, og at der skal anvendes en fleksibel strategi for at nå dette mål. ØSU minder i denne forbindelse om, at denne ligevægt skal opnås for den samlede programperiode (1993-1999), ikke for hvert år for sig.

Da miljøinvesteringer generelt er mindre bekostelige end transportinvesteringer, skal der finansieres flere projekter for at opnå den omtalte ligevægt. ØSU henviser til sin udtalelse om Kommissionens årsberetning om det finansielle samhørighedsinstrument 1993/1994 og årsberetningen for 1994 om Samhørighedsfonden, hvor en sådan ligevægt efterlystes.

Man skal endvidere være opmærksom på, at mange af transportprojekterne (f.eks. fremme af offentlig transport) kan bidrage til at forbedre miljøet. ØSU opfordrer derfor Kommissionen til at tage størst muligt hensyn til miljøet ved udvælgelsen af transportprojekter.

2.7. Strukturfondsstøtten til direkte investeringer i miljøprojekter har udviklet sig positivt i de seneste år. Mens der i 1989-1993 blev anvendt 2,8 mia. ecu på direkte miljøforanstaltninger i mål 1-, 2- og 5b-områder, er der i de aktuelle programmeringsdokumenter for perioden 1994-1999 afsat mere end 9,4 mia. ecu til sådanne miljøforanstaltninger. ØSU bifalder denne udvikling og støtter alle supplerende foranstaltninger, som kan øge opmærksomheden om miljøaspekterne.

ØSU understreger også, at det i EF-initiativerne er vigtigt at være særlig opmærksom på de foranstaltninger af nyskabende karakter, som bidrager til en bedre beskyttelse af miljøet.

2.8. Kommissionens meddelelse insisterer specielt på at øge finansieringsstøtten til erhvervsinvesteringer, ikke blot på grund af deres indirekte positive virkninger på miljøet, men også fordi de bidrager til en bæredygtig udvikling og forbedring af beskæftigelsesperspektiverne.

ØSU støtter Kommissionens initiativ til - både ved revisionen af programmeringsdokumenterne og i bestemte EF-initiativer - at pege på de typer projekter af forebyggende karakter, som skal prioriteres fremover. ØSU understreger, at der bør lægges vægt på regional- eller lokaludviklingsprojekter, som markedsfører produkter og tjenesteydelser, især inden for SMV, og som samtidig er med til at skabe nye arbejdspladser med respekt for miljøet. ØSU mener, at miljøet er et område, hvor der kan vedtages lokale udviklingsinitiativer, initiativer, der fortjener særlig opmærksomhed (), især hvad angår udnyttelsen af nye erfaringer samt spredning og fremme af god udviklingspraksis og oprettelse af arbejdspladser gennem tværnationale informations- og samarbejdsnet.

ØSU peger endvidere på betydningen af en miljøorienteret politik for menneskelige ressourcer med uddannelsesforanstaltninger, der øger befolkningens bevidsthed om miljøspørgsmål og forbedrer arbejdskraftens kvalifikationer, så at de mere effektivt kan opfylde arbejdsmarkedets behov.

2.9. Ved udvælgelsen af projekter bør hensynet til miljøet være et kriterium. Det indebærer, at der skal foretages en systematisk vurdering af projekternes virkning på miljøet. ØSU mener ligeledes, at det er overvågningsudvalgenes ansvar at evaluere miljøvirkningen i forbindelse med opfølgningen og evalueringen af programmerne.

ØSU minder om, at pålidelige indikatorer er vigtige for en bedre vurdering af de vedtagne foranstaltningers indvirkning på miljøet. Det insisterer på, at der tages skridt til at fremskaffe flere og mere detaljerede miljøoplysninger, der kan bidrage til en mere objektiv vurdering. ØSU mener endvidere, at der i højere grad bør benyttes teknisk bistand for at forbedre metoderne for økonomisk vurdering af projekterne.

2.10. ØSU beklager, at Kommissionen ikke tidligere har spillet en mere aktiv rolle med hensyn til forebyggelse af overtrædelser af miljøreglerne inden for strukturfondenes og Samhørighedsfondens aktiviteter. ØSU opfordrer Kommissionen til snarest muligt at træffe forholdsregler, der afhjælper denne mangel. ØSU støtter endvidere enhver sanktion, som Kommissionen måtte iværksætte, når det konstateres, at de gældende regler ikke er overholdt, herunder tilbagebetaling af den støtte, strukturfondene har udbetalt. ØSU mener, man burde udarbejde en liste over egentlige miljøforanstaltninger - med fokus på forebyggelse, genoprettelse eller bæredygtig udvikling - som et didaktisk eller vejledende katalog, der kunne lede programlæggerne (nationale og regionale myndigheder) i deres valg og afværge eventuelle senere overtrædelser.

2.11. ØSU understreger betydningen af at inddrage arbejdsmarkedets parter og økonomiske interesseorganisationer i alle faser - udarbejdelse, gennemførelse og opfølgning - af strukturfondsforanstaltningerne i overensstemmelse med rammeforordningens artikel 4 (). Desuden bør lokale miljøorganisationer, som spiller en særlig rolle i denne sammenhæng, også konsulteres.

2.12. For at skabe større gennemsigtighed og bedre information om resultatet af initiativerne, der omtales i denne meddelelse, opfordrer ØSU Kommissionen til at udarbejde en årsberetning, der vurderer, i hvor høj grad miljødimensionen er blevet integreret i anvendelsen af strukturfondene og Samhørighedsfonden. Det ville være hensigtsmæssigt med en analyse af de miljøprojekter, som finansieres over artikel 10 i rammeforordningen for strukturfondene.

2.13. Et væsentligt aspekt ved miljøet er dets tværnationale karakter. EU's rolle på miljøområdet bør være en model for landene udenfor, især de lande, der har anmodet om optagelse, eller som har meddelt, at de agter at gøre det. Deres kommende integration i EU indebærer, at de bliver underlagt EU's miljølovgivning. Miljøaspekterne bør derfor have en rimelig plads i aftalerne før tiltrædelsen.

Samtidig bør man undersøge, hvorledes disse lande kan bibringes en industripolitik, som tager hensyn til miljøet, og som omfatter udvikling og anvendelse af rene teknologier. Dette skal ske som led i EU's udviklingsbistand.

Med EU's øvrige nabolande (Middelhavslandene og de baltiske lande) bør man styrke samarbejdet ved at fremme instrumenter, der giver mulighed for at tage hensyn til miljøet. Her må man benytte sig af EF-initiativer af typen INTERREG II C eller af andre instrumenter der kan fremme udviklingen af tværnationalt samarbejde på miljøbeskyttelsesområdet.

2.14. ØSU mener, at det ville være meget nyttigt, hvis man kunne udnytte Det Europæiske Miljøagenturs interventionspotentiale og viden til at gennemføre principperne i Kommissionens meddelelse så effektivt som muligt. ØSU finder det derfor væsentligt at udbygge samarbejdet med Miljøagenturet, hvis rolle desuden bør styrkes.

2.15. ØSU ville gerne vide, hvordan Kommissionen agter at følge denne meddelelse op. Kommissionen opfordres derfor til at udmønte de beskrevne principper i konkrete foranstaltninger.

Bruxelles, den 25. september 1996.

Carlos FERRER

Formand for Det Økonomiske og Sociale Udvalg

() EFT nr. C 153 af 28. 5. 1996.

() EFT nr. C 201 af 26. 7. 1993; EFT nr. C 82 af 19. 3. 1996.

() EFT nr. C 138 af 17. 5. 1993.

() EFT nr. C 18 af 22. 1. 1996.

() EFT nr. C 127 af 7. 5. 1994.