This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 51995PC0514
Amended proposal for a COUNCIL DIRECTIVE introducing minimum Community measures necessary for the control of diseases affecting bivalve molluscs
Ændret forslag til RÅDETS DIREKTIV om minimumsfællesskabsforanstaltninger til bekæmpelse af sygdomme hos toskallede bløddyr
Ændret forslag til RÅDETS DIREKTIV om minimumsfællesskabsforanstaltninger til bekæmpelse af sygdomme hos toskallede bløddyr
/* KOM/95/514 endelig udg. - CNS 94/0213 */
EFT C 19 af 23.1.1996, p. 14–14
(ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)
Ændret forslag til RÅDETS DIREKTIV om minimumsfællesskabsforanstaltninger til bekæmpelse af sygdomme hos toskallede bløddyr /* KOM/95/514 ENDEL - CNS 94/0213 */
EF-Tidende nr. C 019 af 23/01/1996 s. 0014
Ændret forslag til Rådets direktiv om minimumsfællesskabsforanstaltninger til bekæmpelse af sygdomme hos toskallede bløddyr (1) (96/C 19/10) KOM(95) 514 endelig udg. - 94/0213(CNS) (Forelagt af Kommissionen i henhold til EF-traktatens artikel 189 A, stk. 2, den 13. november 1995) Den 26. september 1994 forelagde Kommissionen ovenstående forslag for Rådet. Som følge af den udtalelse, Europa-Parlamentet afgav den 7. april 1995, ændres det oprindelige forslag således: 1. Artikel 3, stk. 2, litra c), affattes således: »c) over konstateret abnorm dødelighed; ved abnorm dødelighed forstås pludseligt indtrædende dødelighed, som rammer ca. 15 % af bestanden inden for et kortvarigt tidsrum mellem to observationer (ca. 15 dage)«. 2. Artikel 3, sidste punktum, affattes således: »Den officielle tjeneste skal, såfremt den anmoder herom, have adgang til at gennemgå dette register, som skal ajourføres regelmæssigt og opretholdes i en fireårig periode.« 3. Artikel 4, stk. 1, første punktum, affattes således: »1. Medlemsstaterne skal påse, at der gennemføres et løbende overvågnings- og prøveudtagningsprogram såvel i områder med opdræt af toskallede bløddyr som på naturlige banker, der udnyttes til opdræt.« 4. I artikel 4, stk. 1, andet afsnit, indsættes følgende led: »- ud over at oprette en liste over steder, hvor de sygdomme, der er omhandlet i liste II i bilag A til direktiv 91/67/EØF, findes, en liste over de steder, hvor der forekommer abnorm dødelighed, og en liste over de sygdomspatogener, der er registreret på disse steder, navnlig hos de værtsarter, som ikke er omfattet af liste II i bilag A til direktiv 91/67/EØF.« (1) EFT nr. C 285 af 13. 10. 1994, s. 9.