Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 51995PC0107(02)

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 93/38/EØF om samordning af fremgangsmåderne ved tilbudsgivning inden for vand- og energiforsyning samt transport og telekommunikation

/* KOM/95/107 endelig udg. - COD 95/0080 */

EFT C 138 af 3.6.1995, pp. 49–66 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

51995PC0107(02)

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 93/38/EØF om samordning af fremgangsmåderne ved tilbudsgivning inden for vand- og energiforsyning samt transport og telekommunikation /* KOM/95/107ENDEL - COD 95/0080 */

EF-Tidende nr. C 138 af 03/06/1995 s. 0049


Forslag til Europa-Parlamentet og Rådets direktiv om ændring af direktiv 93/38/EØF om samordning af fremgangsmåderne ved tilbudsgivning inden for vand- og energiforsyning samt transport og telekommunikation (95/C 138/02) (Tekst af betydning for EØS) Kom(95) 107 endelig udg. - 95/0080(COD)

(Forelagt af Kommissionen den 27. april 1995)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 57, stk.2, sidste punktum, artikel 66 og artikel 100 A,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg,

i overensstemmelse med proceduren i traktatens artikel 189 B, og

ud fra følgende betragtninger:

1) Ved afgørelse 94/800/EF om indgåelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af de aftaler, der er resultatet af de multilaterale forhandlinger i Uruguay-rundens regi (1986 1994), for så vidt angår de områder, der hører under Fællesskabets kompetence (1), godkendte Rådet på Den Europæiske Unions vegne bl. a. aftalen om offentlige indkøb, i det følgende benævnt »Aftalen«, der har til formål at opstille et internationalt sæt af regler om afbalancerede rettigheder og forpligtelser i forbindelse med offentlige indkøb med henblik på at liberalisere og skabe vækst i verdenshandelen;

2) ved direktiv 93/38/EØF (2) er der sikret en samordning af de nationale fremgangsmåder ved tilbudsgivning inden for vand- og energiforsyning samt transport og telekommunikation med henblik på at indføre lige konkurrencevilkår i forbindelse med denne tilbudsgivning i alle medlemsstaterne;

3) af hensyn til de internationale rettigheder og forpligtelser, der påhviler Unionen ved dens accept af Aftalen, er det de arrangementer, der fastsættes i Aftalen, der gælder for bydende og varer fra tredjelande, der har undertegnet Aftalen;

4) visse bestemmelser i Aftalen stiller bydende gunstigere end bestemmelserne i direktiv 93/38/EØF;

5) når der indgås aftaler om offentlige indkøb af ordregivere, der falder ind under Aftalens bestemmelser, skal de muligheder for at deltage i udbudsforretninger om indkøb af varer, bygge- og anlægsarbejder og tjenesteydelser, der i medfør af traktaten står til rådighed for virksomheder og varer fra medlemsstaterne, være mindst lige så gunstige som de muligheder for at deltage i udbudsforretninger i Unionen, som i medfør af arrangementerne i Aftalen tildeles virksomheder og varer fra tredjelande, der har undertegnet Aftalen;

6) det er derfor nødvendigt at supplere og foretage tilpasninger i bestemmelserne i direktiv 93/38/EØF;

7) behovet for en reel liberalisering af offentlige indkøb og en rimelig balance i anvendelsen af udbudsreglerne inden for de sektorer, der er omfattet af dette direktiv, gør det fortsat nødvendigt, at de ordregivere, der er omfattet af direktivet, identificeres på anden vis end ved henvisning til deres retlige form;

8) udvidelsen af fordelene ved bestemmelserne i Rådets direktiv 93/38/EØF til tredjelande skal ske på en sådan måde, at der sikres en ensartet behandling af privatretlige og offentligretlige ordregivere;

9) det skal sikres, at medlemsstaternes regler vedrørende de ejendomsretlige ordninger ikke berøres(traktatens artikel 222);

10) direktivets anvendelse skal forenkles, og den balance, der er opnået i den gældende fællesskabsret om offentlige indkøb inden for de sektorer, der er omfattet af direktivet, skal bibeholdes:

11) det er derfor nødvendigt, at tilpasningerne i direktivet finder anvendelse på alle de ordregivere og sektorer, der er omfattet af direktiv 93/38/EØF;

12) liberaliseringen af offentlige indkøb inden for de sektorer, der er omfattet af dette direktiv, kan få negative konsekvenser for Kongeriget Spanien; for Den Hellenske Republiks og Den Portugisiske Republiks økonomi vil liberaliseringen betyde en endnu større belastning: disse medlemsstater bør derfor tildeles en længere frist af tilstrækkelig længde til at gennemføre dette direktiv -

UDSTEDT FØLGENDFE DIREKTIV:

Artikel 1

Rådets direktiv 93/38/EØF af 14. juni 1993 om samordning af fremgangsmåderne ved tilbudsgivning inden for vand- og energiforsyning samt transport og telekommunikation ændres således:

1) Artikel 14, stk. l og 2,affattes således:

»1. Dette direktiv finder anvendelse på aftaler, der indgås af ordregivere, der udøver en af de i artikel 2, stk. 2, litra d), definerede former for virksomhed, og hvis anslåede værdi eksklusive moms mindst andrager:

a) 600 000 ECU for indkøbs- og tjenesteydelsesaftaler

b) 5 000 000 ECU for bygge- og anlægskontrakter.

2. Dette direktiv finder anvendelse på aftaler, der indgås af ordregivere, der udøver en af de i artikel 2, stk. 2, litra a), b) og c), definerede former for virksomhed, og hvis anslåede værdi eksklusive moms mindst andrager:

a) modværdien i ecu af 400 000 SDR for indkøbs- og tjenesteydelsesaftaler

b) modværdien i ecu af 5 000 000 SDR for bygge- og anlægskontrakter.

3. Ved beregningen af en tjenesteydelsesaftales anslåede værdi medregner ordregiveren tjenesteyderens samlede vederlag under hensyntagen til bestemmelserne i stk. 4 til 14.«

2) Artikel 14, stk. 10 og 11, affattes således:

»11. Værdien af en bygge- og anlægskontrakt med henblik på anvendelse af stk. 1 eller 2 skal beregnes ud fra arbejdets samlede værdi. Ved et arbejde forstås resultatet af et hele af bygge- og anlægsarbejder, der i sig selv skal opfylde en økonomisk og teknisk funktion. Når en vareleverance, et arbejde eller en tjenesteydelse opdeles i flere delleverancer eller delarbejder, skal værdien af hver enkelt delleverance eller delarbejde tages i betragtning ved beregningen af den i stk. 1 eller 2 nævnte værdi. Er den samlede værdi af delleverancerne eller delarbejderne lig med eller større end den i stk. 1 eller 2 nævnte værdi, finder bestemmelserne i dette stykke anvendelse på samtlige delleverancer eller delarbejder. For så vidt angår bygge- og anlægskontrakter kan ordregiverne dog fravige bestemmelserne i stk.1 eller 2, når det drejer sig om delarbejder, hvis anslåede værdi eksklusive moms er på under 1 000 000 ECU, når den samlede værdi af disse delarbejder ikke derved overstiger 20 % af arbejdernes samlede værdi.

12. Med henblik på anvendelse af stk. 1 eller 2 medtager ordregiverne i bygge- og anlægskontrakters anslåede værdi værdien af alle vareleverancer og tjenesteydelser, som ordregiverne stiller til rådighed for entreprenøren, og som er nødvendige for kontraktens udførelse.«

3) Stk.3 9, 12 og 13 i det nuværende, direktiv omnummereres og bliver til stk. 4 10, 13 og 14.

4) I artikel 14 indsættes følgende stykker:

»15. De i stk. 1 og 2 fastsatte tærskelbeløbs modværdi i national valuta skal i princippet justeres en gang hvert andet år med virkning fra den dato, der er fastsat i direktiv 93/36/EØF hvad angår tærskelbeløbene for indkøbs- og tjenesteydelsesaftaler, og fra den dato, der er fastsat i direktiv 93/37/EØF hvad angår tærskelbeløbene for bygge- og anlægskontrakter. Beregningen af disse modværdier sker på grundlag af gennemsnittet af disse valutaers dagskurs i ecu for de 24 måneder, der slutter den sidste dag i august forud for den justering, der får virkning fra den 1. januar. Modværdierne offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende i begyndelsen af november.

16. De i GATT-aftalen fastsatte tærskelbeløb i ecu skal i princippet justeres en gang hvert andet år med virkning fra den 1. januar 1996. Beregningen af disse modværdier sker på grundlag af gennemsnittet af ecuens dagskurs i SDR for de 24 måneder, der slutter den sidste dag i august forud for den justering, der får virkning fra den 1.januar. Disse modværdier offentliggøres som fastsat i stk. 15.

17. Den i stk. 15 og 16 fastsatte beregningsmetode revideres i overensstemmelse med bestemmelserne i direktiv 93/36/EØF.«

5) I artikel 18 indsættes følgende stk. 9:

»9. Ordregiverne må ikke på en måde, der har til følge at udelukke konkurrencen, søge eller modtage rådgivning, der kan benyttes i forbindelse med udarbejdelsen af specifikationer til en bestemt udbudsforretning, fra nogen, som måtte have en forretningsmæssig interesse i den pågældende udbudsforretning.«

6) Artikel 20, stk. 2, litra f), affattes således:

»f) ved supplerende arbejder eller tjenesteydelser, der ikke var omfattet af det oprindelige projekt eller den først indgåede kontrakt, og som på grund af uforudsete omstændigheder er blevet nødvendige for udførelsen af den pågældende aftale, hvis kontrakten tildeles den entreprenør eller tjenesteyder, der udfører den oprindelige aftale:

- når disse supplerende arbejder eller tjenesteydelser ikke teknisk eller økonomisk kan adskilles fra den oprindelige aftale uden væsentlige ulemper for ordregiverne, eller

- når disse supplerende arbejder eller tjenesteydelser til trods for, at de kan adskilles fra den oprindelige aftale, er strengt nødvendige af hensyn til dennes opfyldelse

den samlede værdi af kontrakter om supplerende arbejder eller tjenesteydelser må dog ikke udgøre mere end 50 % af værdien af den oprindelige aftale«

7) Artikel 21, stk. 2, litra c), affattes således:

»c) skal ordregiverne efterfølgende, men inden de påbegynder udvælgelsen af bydende eller deltagere i en forhandling, anmode samtlige ansøgere om på grundlag af mere detaljerede oplysninger om kontrakten at bekræfte deres interesse. Disse oplysninger skal vædre mindst lige så detaljerede som dem, der kræves afgivet i bilag XII B eller bilag XII C.«

8) Artiklel 22, stk. 1, litra b), affattes således:

»b) for bygge- og anlægskontrakter: de væsentlige karakteristika for de påtænkte kontrakter, hvis anslåede værdi mindst andrager:

- det tærskelbeløb, der er fastsat i artikel 14, stk. 1, når der er tale om kontrakter, der påtænkes indgået af ordregivere, der udøver en af de i artikel 2, stk. 2, litra d), definerede former for virksomhed, eller

- det tærskelbeløb, der er fastsat i artikel 14, stk. 2, når der er tale om kontrakter, der påtænkes indgået af ordregivere, der udøver en af de i artikel 2, stk. 2, litra a), b) og c), definerede former for virksomhed.«

9) Artikel 22, stk. 3, affattes således:

»3. Når bekendtgørelsen anvendes til at foretage udbud i overensstemmelse med artikel 21, stk. 1, litra b), må den tidligst have været offentliggjort tolv måneder inden datoen for afsendelsen af den i artikel 21, stk. 2, litra c), omhandlede anmodning. Ordregiveren skal desuden overholde de i artikel 26, stk. 2 eller 3, fastsatte frister.«

10) Artikel 23, stk. 1 og 2, affattes således:

»1. Denne artikel anvendes på projektkonkurrencer, som afholdes i forbindelse med en procedure med henblik på indgåelse af tjenesteydelsesaftaler, hvis anslåede værdi eksklusive moms mindst andrager:

- den værdi, der er angivet i artikel 14, stk. 1, når der er tale om ordregivere, der udøver en af de i artikel 2, stk. 2, litra d),definerede former for virksomhed, eller

- den værdi, der er angivet i artikel 14, stk. 2, når der er tale om ordregivere, der udøver en af de i artikel 2, stk. 2, litra a), b) og c), definerede former for virksomhed.

2. Denne artikel anvendes på alle projektkonkurrencer, hvor konkurrencepræmierne og betalingerne til deltagerne tilsammen beløber sig til mindst det tærskelbeløb, der er fastsat i artikel 14, stk. 2, for konkurrencer, som afholdes af ordregivere, der udøver en af de former for virksomhed, der er omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra a), b) og c), og 600 000 ECU for konkurrencer, som afholdes af ordregivere , der udøver en af de former for virksomhed, der er omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra d).«

11) Artikel 26, stk. 1, affattes således:

»Ved offentligt udbud fastsætter ordregiverne fristen for modtagelse af bud til mindst 52 dage regnet fra datoen for bekendtgørelsens afsendelse. Denne frist for modtagelse af bud kan nedsættes til 36 dage, hvis ordregiverne har offentliggjort en bekendtgørelse i overensstemmelse med artikel 22, stk. 1, forudsat at bekendtgørelsen ud over de oplysninger, der kræves afgivet i del I i bilag XIV, mindst indeholder så mange af de oplysninger, der kræves afgivet i bekendtgørelser udarbejdet i henhold til bilag XII A, som står til rådighed på tidspunktet for offentliggørelsen af bekendtgørelsen i overensstemmelse med artikel 22, stk. 1. Denne bekendtgørelse skal desuden have været offentliggjort mindst 40 dage og højst tolv måneder før offentliggørelsen af bekendtgørelsen i overensstemmelse med artikel 21, stk. 1.«

12) Artikel 26, stk. 2, affattes således:

»2. Ved begrænset udbud og udbud efter forhandling med forudgående indkaldelse af bud fastsættes fristen for modtagelse af anmodninger om deltagelse som svar på en bekendtgørelse offentliggjort i overensstemmelse med artikel 21, stk. 1, litra a), eller som svar på en opfordring fra en ordregiver i overensstemmelse med artikel 21, stk. 2, litra c), som hovedregel til mindst 37 dage fra datoen for afsendelse af bekendtgørelsen eller opfordringen og må i intet tilfælde være kortere end den offentliggørelsesfrist, der er fastsat i artikel 25, stk. 3, plus ti dage.

3. Ved begrænset udbud og udbud efter forhandling med forudgående indkaldelse af bud fastsættes fristen for modtagelse af bud til mindst 40 dage fra datoen for opfordringen til at afgive bud. Denne frist kan dog:

a) nedsættes, som hovedregel til 24 dage, men dog i intet tilfælde til mindre end ti dage, hvis ordregiveren har offentliggjort en bekendtgørelse i overensstemmelse med artikel 22, stk. 1, forudsat at bekendtgørelsen ud over de oplysninger, der kræves afgivet i del I i bilag XIV, mindst indeholder så mange af de oplysninger, der kræves afgivet i bekendtgørelser udarbejdet i overensstemmelser med bilag XII B eller C, som står til rådighed på tidspunktet for offentliggørelsen af bekendtgørelsen i overensstemmelse med artikel 22, stk. 1. Denne bekendtgørelse skal desuden have været offentliggjort mindst 40 dage og højst tolv måneder før offentliggørelsen af bekendtgørelsen i overensstemmelse med artikel 21, stk. 1, eller

b) aftales indbyrdes mellem ordregiveren og de udvalgte ansøgere, forudsat at alle bydende tildeles lige lang tid til at udarbejde og indgive bud. Hvis det ikke er muligt at opnå enighed om fristen for modtagelse af bud, fastsætter ordregiveren en frist, der som hovedregel skal være på mindst 24 dage, men i intet tilfælde mindre end ti dage fra datoen for opfordringen til at afgive bud; fristen fastsættes bl. a. under hensyntagen til de faktorer, der er nævnt i artikel 28, stk. 3.«

13) Artikel 28, stk. 5, affattes således:

»5. Anmodninger om deltagelse i kontrakten og opfordringer til at afgive bud skal fremsættes ad hurtigst mulig vej. Når anmodninger om deltagelse fremsættes pr. telegram, telex, telefax, telefon eller via et andet elektronisk medium, skal de, undtagen når de afgives pr. elektronisk post, bekræftes pr. brev, som sendes inden udløbet af den i artikel 26, stk. 2, fastsatte frist.«

14) I artikel 28 indsættes følgende stk. 6:

»6. Bud skal normalt afgives skriftligt og enten direkte eller pr. brev. Såfremt det tillades at afgive bud pr. telex, telegram, telefax eller andet elektronisk medium, skal det således afgivne bud indeholde alle oplysninger, der er nødvendige for at vurdere buddet; ved offentligt udbud eller begrænset udbud skal disse oplysninger bl. a. omfatte den bydendes endelige budpris og en erklæring om, at den bydende accepterer alle vilkår og bestemmelser i opfordringen til at afgive bud. Bud, der afgives således, skal, undtagen når det afgives pr. elektronisk post, bekræftes pr. brev, der sendes inden udløbet af de i artikel 26, stk.1 eller 3, fastsatte frister. Det er ikke tilladt at afgive bud pr. telefon.«

15) Artikel 30, stk. 1, affattes således:

»1. Ordregiverne kan, hvis de ønsker det, oprette og anvende et kvalifikationssystem for leverandører, entreprenører og tjenesteydere. Ordregivere, der opretter eller anvender et kvalifikationssystem, skal sikre, at leverandører, entreprenører og tjenesteydere til enhver tid kan ansøge om kvalifikation.«

16) Artikel 35, stk. 1, affattes således:

»1. Artikel 34, stk. 1, finder anvendelse, når en medlemsstat ved tildeling af kontrakter anvender andre kriterier, der er i overensstemmelse med gældende bestemmelser på tidspunktet for dette direktivs vedtagelse, og hvis formål er at give visse bydende en fortrinsstilling, på den betingelse at disse bestemmelser er forenelige med traktaten.«

17) Artikel 38 udgår.

18) Artikel 41 affattes således:

»1. Ordregiveren skal senest 15 dage efter den dato, hvor den modtager anmodning herom, underrette afviste ansøgere eller bydende, der skriftligt anmoder derom, om det antagne buds egenskaber og relevante fordele samt navnet på den bydende, hvis bud er antaget. Ordregiverne kan dog beslutte, at bestemte oplysninger om kontrakttildelingen, som omhandlet i første afsnit af dette stykke, ikke skal offentliggøres, såfremt offentliggørelse af oplysningerne ville være til hinder for retshåndhævelsen eller på anden måde stride mod offentlige interesser, eller såfremt dette ville være til skade for bestemte offentlige eller private virksomheders legitime forretningsmæssige interesser eller til skade for en lige konkurrence mellem leverandører, entreprenører eller tjenesteydere.

2. Ordregiveren skal underrette ansøgere eller bydende, der skriftligt anmoder derom, om grundene til, at den har besluttet at undlade at indgå en kontrakt, for hvilken der er offentliggjort en forudgående indkaldelse af bud, eller at gøre udbudsproceduren om. Ordregiveren skal desuden underrette Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer om sådanne beslutninger.

3. Ordregiverne skal opbevare formålstjenlige oplysninger angående hver kontrakt, således at de senere kan begrunde beslutningerne om:

a) leverandørernes, entreprenørernes eller tjenesteydernes kvalifikation og udvælgelse samt tildelingen af kontrakterne

b) anvendelsen af undtagelsen fra brugen af europæiske specifikationer i overensstemmelse med artikel 18, stk. 6

c) anvendelsen af procedurer uden forudgående udbud i henhold til artikel 20, stk. 2

d) ikke-anvendelse af bestemmelserne i afsnit III, IV og V i henhold til undtagelserne i afsnit I.

4. Oplysningerne skal opbevares i mindst fire år efter tildelingen af kontrakten, således at ordregiveren i denne periode kan give Kommissionen de nødvendige oplysninger, hvis den anmoder om det.«

19) I artikel 42 indsættes følgende stykke:

»2. For de former for virksomhed, som bilag I, II, VII, VIII og IX henviser til, skal medlemsstaterne i overensstemmelse med de arrangementer, der skal fastlægges efter fremgangsmåden i artikel 40, stk. 4 8, sørge for, at Kommissionen senest den 31. oktober 1997 for det foregående år og derefter senest 31. oktober hvert år modtager en statistisk rapport. Denne rapport skal indeholde følgende oplysninger:

a) statistiske oplysninger om den anslåede værdi af indgåede kontrakter, der ligger over tærskelbeløbene i artikel 14, stk. 2, opdelt efter kategorier af former for virksomhed og kategorier af varer, bygge- og anlægsarbejder og tjenesteydelser

b) statistiske oplysninger om den samlede værdi af indgåede kontrakter, der ligger over tærskelbeløbene i artikel 14, stk. 2, opdelt efter kategorier af former for virksomhed, for hvert af tilfældene i artikel 20, stk. 2

c) statistiske oplysninger, opdelt efter kategorier af former for virksomhed, om den samlede værdi af kontrakter indgået i medfør af undtagelserne i GATT-aftalen, og

d) andre oplysninger, som skal fastlægges efter fremgangsmåden i artikel 40, stk. 4 8, og som er nødvendige for at opfylde forpligtelserne i GATT-aftalen med hensyn til statistiske rapporter, navnlig statistiske oplysninger om varers og tjenesteydelsers oprindelsesland.

De statistiske oplysninger, der kræves indberettet i henhold til denne bestemmelse, omfatter ikke oplysninger om kontrakter, der til genstand har de tjenesteydelser, der står opført under kategori 8 i bilag XVI A eller i bilag XVI B.«

20) Det nuværende stk. 2 omnummereres til stk. 3.

21) Følgende artikel 42 A indsættes og affattes således:

»Artikel 42 A

Med henblik på ordregivernes tildeling af ordrer skal medlemsstaterne i deres forbindelser anvende lige så gunstige betingelser som dem, de giver tredjelande i forbindelse med gennemførelsen af GATT-aftalen. Med henblik herpå rådfører medlemsstaterne sig med hinanden i Det Rådgivende Udvalg for Offentlige Aftaler om, hvilke foranstaltninger der skal træffes i medfør af GATT-aftalen.«

22) Bilag XII, XIII, XIV og XV til direktiv 93/38/EØF affattes som angivet i bilaget til dette direktiv.

Artikel 2

1. Medlemsstaterne vedtager de nødvendige foranstaltninger for at efterkomme dette direktiv og anvender dem senest den 1. januar 1996. De underretter straks Kommissionen herom.

2. Kongeriget Spanien kan imidlertid fastsætte, at de i stk. 1 omhandlede foranstaltninger først anvendes fra den 1. januar 1997, og Den Hellenske Republik og Den Portugisiske Republik kan fastsætte, at de i stk. 1 omhandlede foranstaltninger først anvendes fra den 1. januar 1998.

Artikel 3

Når medlemsstaterne vedtager de i artikel 2 omhandlede foranstaltninger, henvises der deri til dette direktiv, eller de ledsages ved offentliggørelsen af den sådan henvisning. De nærmere regler for denne henvisning fastsættes af medlemsstaterne.

Artikel 4

Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv, samt en sammenligningstabel mellem dette direktiv og de udstedte nationale foranstaltninger.

Artikel 5

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

(1) EFT nr. L 336 af 23. 12. 1994, s. 1.

(2) EFT nr. L 199 af 9. 8. 1993, s. 84.

BILAG

»BILAG XII

A. OFFENTLIGT UDBUD

1. Ordregiverens navn, adresse og telegramadresse samt telefon-, telex- og telefaxnummer.

2. Kontraktens art (indkøbsaftale, bygge- og anlægskontrakt eller tjenesteydelsesaftale; hvis der er tale om en rammeaftale, angives dette).

Tjenesteydelsens kategori ifølge bilag XVI A og XVI B samt beskrivelse (CPC-klassifikation).

Eventuelt angives, om der anmodes om bud med henblik på køb, leasing eller leje med eller uden forkøbsret eller en kombination af disse.

3. Leverings- eller udførelsessted.

4. For indkøbsaftaler og bygge- og anlægskontrakter:

a) - arten og mængden af de varer, der skal leveres, herunder eventuelle optioner på yderligere indkøb samt om muligt et skøn over, hvornår optionerne påtænkes bragt i anvendelse. Når der er tale om gentagelsesopgaver, jf. artikel 14, stk. 8, angives om muligt tillige et skøn over, hvornår der senere vil blive offentliggjort indkaldelser af bud for de varer, der skal indkøbes, eller

- ydelsernes art og omfang, generel beskrivelse af bygge- og anlægsarbejdet.

b) Angivelse af, om leverandørerne kan afgive bud på dele af de ønskede leverancer og/eller på disse som helhed.

Hvis bygge- og anlægsarbejdet eller kontrakten er opdelt i flere underentrepriser, størrelsen af de enkelte underentrepriser og muligheden for at afgive bud på en, flere eller samtlige underentrepriser.

c) For bygge- og anlægskontrakter.

Angivelse af entreprisens eller kontraktens formål, når denne også omfatter projektering.

5. For tjenesteydelsesaftaler:

a) Arten og omfanget af de tjenesteydelser, der skal udføres, herunder eventuelle optioner på yderligere indkøb samt om muligt et skøn over, hvornår optionerne påtænkes bragt i anvendelse. Når der er tale om gentagelsesopgaver, jf. artikel 14, stk. 8, angives om muligt tillige et skøn over, hvornår der senere vil blive offentliggjort indkaldelser af bud for de tjenesteydelser, der skal udføres.

b) Angivelse af, om udførelsen af tjenesteydelsen ved lov eller administrativ bestemmelse er forbeholdt en bestemt profession.

c) Oplysning om denne lov eller administrative bestemmelse.

d) Angivelse af, om juridiske personer skal anføre navn og faglige kvalifikationer for de medarbejdere, der skal udføre tjenesteydelsen.

e) Angivelse af, om der kan afgives bud på en del af de pågældende tjenesteydelser.

6. Angivelse af, om der kan afgives alternative bud.

7. Undtagelse fra anvendelsen af europæiske specifikationer, jf. artikel 18, stk. 6.

8. Kontraktens begyndelse, leveringsfrist eller varighed eller frist for udførelse af tjenesteydelsen.

9. a) Navn og adresse på det kontor, hvortil der kan rettes henvendelse for at få udleveret udbudsmaterialet og de supplerende dokumenter.

b) Eventuelt beløb, der skal erlægges for at modtage disse dokumenter, samt betalingsbetingelser.

10. a) Sidste frist for modtagelse af bud.

b) Adresse, hvortil de skal sendes.

c) Det eller de sprog, de skal være affattet på.

11. a) I givet fald de personer, der har adgang til at overvære åbningen af buddene.

b) Dato, klokkeslæt og sted for åbning af buddene.

12. Eventuelt sikkerhedsstillelse og garantier, som forlanges.

13. De vigtigste finansierings- og betalingsvilkår og/eller henvisninger til forskrifter, hvoraf de fremgår.

14. Eventuelt den retlige form, som den sammenslutning af leverandører, entreprenører eller tjenesteydere, som ordren tildeles, skal have.

15. De minimumskrav af økonomisk og teknisk art, som leverandør, entreprenør eller tjenesteyder, som ordren tildeles, skal opfylde.

16. Periode, i hvilken den bydende er forpligtet til at vedstå sit bud.

17. Kriterier, der vil blive lagt til grund for tildeling af ordren. Andre kriterier end den laveste pris skal nævnes, hvis de ikke fremgår af udbudsbetingelserne.

18. Andre oplysninger.

19. Eventuelt henvisning til offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende af den vejledende periodiske bekendtgørelse, der er relevant for kontrakten.

20. Dato for ordregiverens afsendelse af bekendtgørelsen.

21. Dato for Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationers modtagelse af bekendtgørelsen (oplyses af dette).

B. BEGRÆNSET UDBUD

1. Ordregiverens navn adresse og telegramadresse samt telefon-, telex- og telefaxnummer.

2. Kontraktens art (indkøbsaftale, bygge- og anlægskontrakt eller tjenesteydelsesaftale; hvis der er tale om en rammeaftale, angives dette).

Tjenesteydelsens kategori ifølge bilag XVI A og XVI B samt beskrivelse (CPC-klassifikation).

Eventuelt angives, om der anmodes om bud med henblik på køb, leasing eller leje med eller uden forkøbsret eller en kombination af disse.

3. Leverings- eller udførelsessted.

4. For indkøbsaftaler og bygge- og anlægskontrakter:

a) - Arten og mængden af de varer, der skal leveres, herunder eventuelle optioner på yderligere indkøb samt om muligt et skøn over, hvornår optionerne påtænkes bragt i anvendelse. Når der er tale om gentagelsesopgaver, jf. artikel 14, stk. 8, angives om muligt tillige et skøn over, hvornår der senere vil blive offentliggjort indkaldelser af bud for de varer, der skal indkøbes, eller

- ydelsernes art og omfang, generel beskrivelse af bygge- og anlægsarbejdet.

b) Angivelse af, om leverandørerne kan afgive bud på dele af de ønskede leverancer og/eller på disse som helhed.

Hvis bygge- og anlægsarbejdet eller kontrakten er opdelt i flere underentrepriser, størrelsen af de enkelte underentrepriser og muligheden for at afgive bud på en, flere eller samtlige underentrepriser.

c) For bygge- og anlægskontrakter.

Angivelse af entreprisens eller kontraktens formål, når denne også omfatter projektering.

5. For tjenesteydelsesaftaler:

a) Arten og omfanget af de tjenesteydelser, der skal udføres, herunder eventuelle optioner på yderligere indkøb samt om muligt et skøn over, hvornår optionerne påtænkes bragt i anvendelse. Når der er tale om gentagelsesopgaver, jf. artikel 14, stk. 8, angives om muligt tillige et skøn over, hvornår der senere vil blive offentliggjort indkaldelser af bud for de tjenesteydelser, der skal udføres.

b) Angivelse af, om udførelsen af tjenesteydelsen ved lov eller administrativ bestemmelse er forbeholdt en bestemt profession.

c) Oplysning om denne lov eller administrative bestemmelse.

d) Angivelse af, om juridiske personer skal anføre navn og faglige kvalifikationer for de medarbejdere, der skal udføre tjenesteydelsen.

e) Angivelse af, om der kan afgives bud på en del af de pågældende tjenesteydelser.

6. Angivelse af, om der kan afgives alternative bud.

7. Undtagelse fra anvendelsen af europæiske specifikationer, jf. artikel 18, stk. 6.

8. Kontraktens begyndelse, leveringsfrist eller varighed eller frist for udførelse af tjenesteydelsen.

9. Eventuelt den retlige form, som den sammenslutning af leverandører, entreprenører eller tjenesteydere, som ordren tildeles, skal have.

10. a) Sidste frist for modtagelse af anmodninger om deltagelse.

b) Adresse, hvortil de skal sendes.

c) Det eller de sprog, de skal være affattet på.

11. Sidste frist for afsendelse af opfordringer til at afgive bud.

12. Eventuelt sikkerhedsstillelse og garantier, som forlanges.

13. De vigtigste finansierings- og betalingsvilkår og/eller henvisninger til forskrifter, hvoraf de fremgår.

14. Oplysning om leverandørens, entreprenørens eller tjenesteyderens egne forhold og de minimumskrav af økonomisk og teknisk art, som leverandøren, entreprenøren eller tjenesteyderen skal opfylde.

15. Kriterier, der vil blive lagt til grund for tildeling af ordren, hvis de ikke fremgår af opfordringen til at afgive bud.

16. Andre oplysninger.

17. Eventuelt henvisning til offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende af den vejledende periodiske bekendtgørelse, der er relevant for kontrakten.

18. Dato for ordregiverens afsendelse af bekendtgørelsen.

19. Dato for Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationers modtagelse af bekendtgørelsen (oplyses af dette).

C. UDBUD EFTER FORHANDLING

1. Ordregiverens navn adresse og telegramadresse samt telefon-, telex- og telefaxnummer.

2. Kontraktens art (indkøbsaftale, bygge- og anlægskontrakt eller tjenesteydelsesaftale; hvis der er tale om en rammeaftale, angives dette).

Tjenesteydelsens kategori ifølge bilag XVI A og XVI B samt beskrivelse (CPC-klassifikation).

Eventuelt angives, om der anmodes om bud med henblik på køb, leasing eller leje med eller uden forkøbsret eller en kombination af disse.

3. Leverings- eller udførelsessted.

4. For indkøbsaftaler og bygge- og anlægskontrakter:

a) - arten og mængden af de varer, der skal leveres, herunder eventuelle optioner på yderligere indkøb samt om muligt et skøn over, hvornår optionerne påtænkes bragt i anvendelse. Når der er tale om gentagelsesopgaver, jf. artikel 14, stk. 8, angives om muligt tillige et skøn over, hvornår der senere vil blive offentliggjort indkaldelser af bud for de varer, der skal indkøbes, eller

- ydelsernes art og omfang, generel beskrivelse af bygge- og anlægsarbejdet.

b) Angivelse af, om leverandørerne kan afgive bud på dele af de ønskede leverancer og/eller på disse som helhed.

Hvis bygge- og anlægsarbejdet eller kontrakten er opdelt i flere underentrepriser, størrelsen af de enkelte underentrepriser og muligheden for at afgive bud på en, flere eller samtlige underentrepriser.

c) For bygge- og anlægskontrakter.

Angivelse af entreprisens eller kontraktens formål, når denne også omfatter projektering.

5. For tjenesteydelsesaftaler:

a) Arten og omfanget af de tjenesteydelser, der skal udføres, herunder eventueller optioner på yderligere indkøb samt om muligt et skøn over, hvornår optionerne påtænkes bragt i anvendelse. Når der er tale om gentagelsesopgaver, jf. artikel 14, stk. 8, angives om muligt tillige et skøn over, hvornår der senere vil blive offentliggjort indkaldelser af bud for de tjenesteydelser, der skal udføres.

b) Angivelse af, om udførelsen af tjenesteydelsen ved lov eller administrativ bestemmelse er forbeholdt en bestemt profession.

c) Oplysning om denne lov eller administrative bestemmelse.

d) Angivelse af, om juridiske personer skal anføre navn og faglige kvalifikationer for de medarbejdere, der skal udføre tjenesteydelsen.

e) Angivelse af, om der kan afgives bud på en del af de pågældende tjenesteydelser.

6. Angivelse af, om der kan afgives alternative bud.

7. Undtagelse fra anvendelsen af europæiske specifikationer, jf. artikel 18, stk. 6.

8. Kontraktens begyndelse, leveringsfrist eller varighed eller frist for udførelse af tjenesteydelsen.

9. Eventuelt den retlige form, som den sammenslutning af leverandører, entreprenører eller tjenesteydere, som ordren tildeles, skal have.

10. a) Sidste frist for modtagelse af anmodninger om deltagelse.

b) Adresse, hvortil de skal sendes.

c) Det eller de sprog, de skal være affattet på.

11. Eventuelt sikkerhedsstillelse og garantier, som forlanges.

12. De vigtigste finansierings- og betalingsvilkår og/eller henvisninger til forskrifter, hvoraf de fremgår.

13. Oplysning om leverandørens, entreprenørens eller tjenesteyderens egne forhold og de minimumskrav af økonomisk og teknisk art, som leverandøren, entreprenøren eller tjenesteyderen skal opfylde.

14. Kriterier, der vil blive lagt til grund for tildeling af ordren, hvis de ikke fremgår af opfordringen til at afgive bud eller udbudsmaterialet.

15. Eventuelt navn og adresse på de leverandører, entreprenører eller tjenesteydere, der allerede er udvalgt af ordregiveren.

16. Eventuelt dato for tidligere offentliggørelser i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

17. Andre oplysninger.

18. Eventuelt henvisning til offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende af den vejledende periodiske bekendtgørelse, der er relevant for kontrakten.

19. Dato for ordregiverens afsendelse af bekendtgørelsen.

20. Dato for Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationers modtagelse af bekendtgørelsen (oplyses af dette).

BILAG XIII

BEKENDTGØRELSE OM BRUG AF ET KVALIFIKATIONSSYSTEM

1. BEKENDTGØRELSER, DER IKKE BENYTTES TIL INDKALDELSE AF BUD

1. Ordregiverens navn, adresse og telegramadresse samt telefon-, telex- og telefaxnummer.

2. Kvalifikationssystemets formål (beskrivelse af de varer, tjenesteydelser eller bygge- og anlægsarbejder eller kategorier deraf, der påtænkes indkøbt via systemet).

3. Betingelser, der skal opfyldes af leverandørerne, entreprenørerne og tjenesteyderne med henblik på at opnå kvalifikation under systemet, og metoderne til kontrol af, at hver af disse betingelser er opfyldt. Såfremt beskrivelsen af disse betingelser og kontrolmetoder er omfangsrig og bygger på dokumenter, der er tilgængelige for interesserede leverandører, entreprenører og tjenesteydere, er et sammendrag af de vigtigste betingelser og kontrolmetoder og en henvisning til disse dokumenter tilstrækkelig.

4. Adresse, hvor yderligere oplysninger og dokumentation (f. eks. de dokumenter, der er anført i punkt 3) vedrørende kvalifikationssystemet kan fås (hvis forskellig fra adressen under punkt 1).

5. Kvalifikationssystemts gyldighed og formaliteter i forbindelse med forlængelse.

6. a) Planlagt dato for iværksættelse af udbudsproceduren (hvis denne kendes).

b) Den valgte udbudsprocedure (hvis denne kendes).

7. Dato for ordregiverens afsendelse af bekendtgørelsen.

8. Dato for Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationers modtagelse af bekendtgørelsen (oplyses af dette).

II. BEKENDTGØRELSER, DER BENYTTES TIL INDKALDELSE AF BUD

1. Ordregiverens navn adresse og telegramadresse samt telefon-, telex- og telefaxnummer.

2. Kontraktens art (indkøbsaftale, bygge- og anlægskontrakt eller tjenesteydelsesaftale; hvis der er tale om en rammeaftale, angives dette).

Tjenesteydelsens kategori ifølge bilag XVI A og XVI B samt beskrivelse (CPC-klassifikation).

Eventuelt angives, om der anmodes om bud med henblik på køb, leasing eller leje med eller uden forkøbsret eller en kombination af disse.

3. For indkøbsaftaler og bygge- og anlægskontrakter:

a) - Arten og mængden af de varer, der skal leveres, herunder eventuelle optioner på yderligere indkøb samt om muligt et skøn over, hvornår optionerne påtænkes bragt i anvendelse. Når der er tale om gentagelsesopgaver, jf. artikel 14, stk. 8, angives om muligt tillige et skøn over, hvornår der senere vil blive offentliggjort indkaldelser af bud for de varer, der skal indkøbes, eller

- ydelsernes art og omfang, generel beskrivelse af bygge- og anlægsarbejdet.

b) Angivelse af, om leverandørerne kan afgive bud på dele af de ønskede leverancer og/eller på disse som helhed.

Hvis bygge- og anlægsarbejdet eller kontrakten er opdelt i flere underentrepriser, størrelsen af de enkelte underentrepriser og muligheden for at afgive bud på en, flere eller samtlige underentrepriser.

c) For bygge- og anlægskontrakter:

Angivelse af entreprisens eller kontraktens formål, når denne også omfatter projektering.

4. For tjenesteydelsesaftaler:

a) Arten og omfanget af de tjenesteydelser, der skal udføres, herunder eventueller optioner på yderligere indkøb samt om muligt et skøn over, hvornår optionerne påtænkes bragt i anvendelse. Når der er tale om gentagelsesopgaver, jf. artikel 14, stk. 8, angives om muligt tillige et skøn over, hvornår der senere vil blive offentliggjort indkaldelser af bud for de tjenesteydelser, der skal udføres.

b) Angivelse af, om udførelsen af tjenesteydelsen ved lov eller administrativ bestemmelse er forbeholdt en bestemt profession.

c) Oplysning om denne lov eller administrative bestemmelse.

d) Angivelse af, om juridiske personer skal anføre navn og faglige kvalifikationer for de medarbejdere, der skal udføre tjenesteydelsen.

e) Angivelse af, om der kan afgives bud på en del af de pågældende tjenesteydelser.

5. Betingelser, der skal opfyldes af leverandørerne, entreprenørerne og tjenesteyderne med henblik på at opnå kvalifikation under systemet, og metoderne til kontrol af, at hver af disse betingelser er opfyldt. Såfremt beskrivelsen af disse betingelser og kontrolmetoder er omfangsrig og bygger på dokumenter, der er tilgængelige for interesserede leverandører, entreprenører og tjenesteydere, er et sammendrag af de vigtigste betingelser og kontrolmetoder og en henvisning til disse dokumenter tilstrækkelig.

6. Adresse, hvor yderligere oplysninger og dokumentation (f. eks. de dokumenter, der er anført i punkt 5) vedrørende kvalifikationssystemet kan fås (hvis forskellig fra adressen under punkt 1).

7. Kvalifikationssystemets gyldighed og formaliteter i forbindelse med forlængelse.

8. a) Planlagt dato for iværksættelse af udbudsproceduren (hvis denne kendes).

b) Den valgte udbudsprocedure (hvis denne kendes).

9. Dato for ordregiverens afsendelse af bekendtgørelsen.

10. Dato for Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationers modtagelse af bekendtgørelsen (oplyses af dette).

BILAG XIV

VEJLEDENDE PERIODISK BEKENDTGØRELSE

I. BEKENDTGØRELSER, DER IKKE BENYTTES TIL INDKALDELSE AF BUD

A. For indkøbsaftaler

1. Navn, adresse og telegramadresse samt telefon-, telex- og telefaxnummer på ordregiveren eller det kontor, hvortil der kan rettes henvendelse for at få yderligere oplysninger.

2. Arten og mængden eller værdien af de ydelser eller varer, der skal leveres.

3. a) Planlagt dato for iværksættelse af udbudsproceduren (hvis denne kendes).

b) Den valgte udbudsprocedure.

4. Andre oplysninger.

5. Dato for ordregiverens afsendelse af bekendtgørelsen.

6. Dato for Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationers modtagelse af bekendtgørelsen (oplyses af dette).

B. For bygge- og anlægskontrakter

1. Ordregiverens navn, adresse og telegramadresse samt telefon-, telex- og telefaxnummer.

2. a) Udførelsessted.

b) Arten og omfanget af de ydelser, der skal udføres, generel beskrivelse af bygge- og anlægsarbejdet eller af underentrepriserne ved henvisning til det samlede arbejde.

c) Overslag over udgifterne til det arbejde, der skal udføres.

3. a) Den valgte udbudsprocedure.

b) Planlagt dato for iværksættelse af udbudsproceduren vedrørende kontrakten eller kontrakterne.

c) Planlagt dato for påbegyndelse af arbejdet.

d) Tidsplan for færdiggørelse af arbejdet.

4. Finansieringsvilkår og betingelser for prisjusteringer.

5. Andre oplysninger.

6. Dato for ordregiverens afsendelse af bekendtgørelsen.

7. Dato for Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationers modtagelse af bekendtgørelsen (oplyses af dette).

C. For tjenesteydelsesaftaler

1. Navn, adresse og telegramadresse samt telefon-, telex- og telefaxnummer på ordregiveren eller det kontor, hvortil der kan rettes henvendelse for at få yderligere oplysninger.

2. Planlagte samlede indkøb inden for hver af de i bilag XVI A anførte tjenesteydelseskategorier.

3. a) Planlagt dato for iværksættelse af udbudsproceduren (hvis denne kendes).

b) Den valgte udbudsprocedure.

4. Andre oplysninger.

5. Dato for ordregiverens afsendelse af bekendtgørelsen.

6. Dato for Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationers modtagelse af bekendtgørelsen (oplyses af dette).

II. BEKENDTGØRELSER, DER BENYTTES TIL INDKALDELSE AF BUD

Ordregiverne skal afgive så mange af nedenstående oplysninger, som står til rådighed, bl. a. under alle omstændigheder oplysningerne i punkt 1 og 2, alt efter kontraktens art, i punkt 4 eller 5 samt i punkt 10 og 11.

1. Ordregiverens navn, adresse og telegramadresse samt telefon-, telex- og telefaxnummer.

2. Kontraktens art (indkøbsaftale, bygge- og anlægskontrakt eller tjenesteydelsesaftale; hvis der er tale om en rammeaftale, angives dette).

Tjenesteydelsens kategori ifølge bilag XVI A og XVI B samt beskrivelse (CPC-klassifikation).

Eventuelt angives, om der anmodes om bud med henblik på køb, leasing eller leje med eller uden forkøbsret eller en kombination af disse.

3. Leverings- eller udførelsessted.

4. For indkøbsaftaler og bygge- og anlægskontrakter:

a) - arten og mængden af de varer, der skal leveres, herunder eventuelle optioner på yderligere indkøb samt om muligt et skøn over, hvornår optionerne påtænkes bragt i anvendelse. Når der er tale om gentagelsesopgaver, jf. artikel 14, stk. 8, angives om muligt tillige et skøn over, hvornår der senere vil blive offentliggjort indkaldelser af bud for de varer, der skal indkøbes, eller

- ydelsernes art og omfang, generel beskrivelse af bygge- og anlægsarbejdet.

b) Angivelse af, om leverandørerne kan afgive bud på dele af de ønskede leverancer og/eller på disse som helhed.

Hvis bygge- og anlægsarbejdet eller kontrakten er opdelt i flere underentrepriser, størrelsen af de enkelte underentrepriser og muligheden for at afgive bud på en, flere eller samtlige underentrepriser.

c) For bygge- og anlægskontrakter.

Angivelse af entreprisens eller kontraktens formål, når denne også omfatter projektering.

5. For tjenesteydelsesaftaler:

a) Arten og omfanget af de tjenesteydelser, der skal udføres, herunder eventuelle optioner på yderligere indkøb samt om muligt et skøn over, hvornår optionerne påtænkes bragt i anvendelse. Når der er tale om gentagelsesopgaver, jf. artikel 14, stk. 8, angives om muligt tillige et skøn over, hvornår der senere vil blive offentliggjort indkaldelser af bud for de tjenesteydelser, der skal udføres.

b) Angivelse af, om udførelsen af tjenesteydelsen ved lov eller administrativ bestemmelse er forbeholdt en bestemt profession.

c) Oplysning om denne lov eller administrative bestemmelse.

d) Angivelse af, om juridiske personer skal anføre navn og faglige kvalifikationer for de medarbejdere, der skal udføre tjenesteydelsen.

e) Angivelse af, om der kan afgives bud på en del af de pågældende tjenesteydelser.

6. Angivelse af, om der kan afgives alternative bud.

7. Undtagelse fra anvendelsen af europæiske specifikationer, jf. artikel 18, stk. 6.

8. Kontraktens begyndelse, leveringsfrist eller varighed eller frist for udførelse af tjenesteydelsen.

9. Eventuelt den retlige form, som den sammenslutning af leverandører, entreprenører eller tjenesteydere, som ordren tildeles, skal have.

10. Adressen, hvortil interesserede virksomheder skriftligt skal tilkendegive deres interesse. Hvis forskellig fra denne, tillige adressen, hvortil der kan rettes henvendelse for at få udleveret udbudsmaterialet.

11. Den valgte udbudsform (begrænset udbud eller udbud efter forhandling). Der vil ikke blive offentliggjort yderligere bekendtgørelser med henblik på indkaldelse af bud.

12. a) Sidste frist for modtagelse af anmodninger om deltagelse.

b) Adresse, hvortil de skal sendes.

c) Det eller de sprog, de skal være affattet på.

13. Eventuelt sikkerhedsstillelse og garantier, som forlanges.

14. De vigtigste finansierings- og betalingsvilkår og/eller henvisninger til forskrifter, hvoraf de fremgår.

15. Oplysning om leverandørens, entreprenørens eller tjenesteyderens egne forhold og de minimumskrav af økonomisk og teknisk art, som leverandøren, entreprenøren eller tjenesteyderen skal opfylde.

16. Kriterier, der vil blive lagt til grund for tildeling af ordren, hvis de ikke fremgår af opfordringen til at afgive bud.

17. Andre oplysninger.

18. Eventuelt henvisning til offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende af den vejledende periodiske bekendtgørelse, der er relevant for kontrakten.

19. Dato for ordregiverens afsendelse af bekendtgørelsen.

20. Dato for Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationers modtagelse af bekendtgørelsen (oplyses af dette).

BILAG XV

BEKENDTGØRELSE OM TILDELING AF ORDRER

I. Oplysninger til offentliggørelse i De Europæiske Fællesskabers Tidende

1. Ordregiverens navn og adresse.

2. Kontraktens art (indkøbsaftale, bygge- og anlægskontrakt eller tjenesteydelsesaftale; hvis der er tale om en rammeaftale, angives dette).

3. Mindst en kort beskrivelse af varernes, arbejdernes eller tjenesteydelsernes art og mængde.

4. a) Udbudsform (bekendtgørelse om brug af et kvalifikationssystem, vejledende periodisk bekendtgørelse, indkaldelse af bud).

b) Henvisning til offentliggørelsen af bekendtgørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

c. For kontrakter, der indgås uden forudgående indkaldelse af bud, angives den relevante bestemmelse i artikel 20, stk. 2, eller artikel 16.

5. Udbudsprocedure (offentligt udbud, begrænset udbud eller udbud efter forhandling).

6. Antal modtagne bud.

7. Dato for tildeling af ordren.

8. Pris, der er betalt for lejlighedskøb i henhold til artikel 20, stk. 2, litra j).

9. Navn og adresse på den eller de valgte leverandører, entreprenører eller tjenesteydere.

10. Eventuelt angivelse af, om kontrakten er eller forventes givet i underleverance/underentreprise.

11. Den betalte pris (eller prismargen).

12. Fakultative oplysninger:

- del af kontrakten, der forventes givet i underleverance/underentreprise til tredjemand, samt værdien af denne del

- kriterier for tildeling af ordren.

II. Oplysninger, der ikke er bestemt til offentliggørelse

13. Antal indgåede kontrakter (når en kontrakt er blevet delt mellem flere leverandører, entreprenører eller tjenesteydere).

14. Værdien af hver indgået kontrakt.

15. Varens eller tjenesteydelsens oprindelsesland (oprindelse inden for eller uden for Fællesskabet; i sidstnævnte tilfælde angivelse af tredjeland(e)).

16. Har der været gjort brug af undtagelserne i artikel 18, stk. 6, fra anvendelsen af europæiske specifikationer? I bekræftende fald hvilke(n)?

17. Hvilket kriterium er blevet anvendt ved ordretildelingen (det økonomisk mest fordelagtige bud, den laveste pris, de efter artikel 35 tilladte kriterier)?

18. Er ordren blevet tildelt en bydende, som afgav et alternativt bud, jf. artikel 34, stk. 3?

19. Er nogle bud blevet valgt fra med den begrundelse, at de var unormalt lave, jf. artikel 34, stk. 5?

20. Dato for ordregiverens afsendelse af bekendtgørelsen.

21. For kontrakter om de i bilag XVI B opførte tjenesteydelser, ordregiverens indvilligelse i offentliggørelse af bekendtgørelsen (artikel 24, stk. 3).«

Top