This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 42021X1719
UN Regulation No 148 – Uniform provisions concerning the approval of light-signalling devices (lamps) for power-driven vehicles and their trailers [2021/1719]
FN-regulativ nr. 148 — Ensartede forskrifter for godkendelse af lyssignalanordninger (lygter) til motordrevne køretøjer og påhængskøretøjer dertil [2021/1719]
FN-regulativ nr. 148 — Ensartede forskrifter for godkendelse af lyssignalanordninger (lygter) til motordrevne køretøjer og påhængskøretøjer dertil [2021/1719]
PUB/2020/490
EUT L 347 af 30.9.2021, pp. 123–172
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
In force
|
30.9.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 347/123 |
Kun de originale FN/ECE-tekster har retlig virkning i henhold til folkeretten. Dette regulativs nuværende status og ikrafttrædelsesdato bør kontrolleres i den seneste version af FN/ECE's statusdokument TRANS/WP.29/343, der findes på adressen: http://www.unece.org/trans/main/wp29/wp29wgs/wp29gen/wp29fdocstts.html
FN-regulativ nr. 148 — Ensartede forskrifter for godkendelse af lyssignalanordninger (lygter) til motordrevne køretøjer og påhængskøretøjer dertil [2021/1719]
omfattende al gældende tekst frem til:
Supplement 3 til den oprindelige udgave af regulativet — Ikrafttrædelsesdato: 30. september 2021
Dette dokument er udelukkende et dokumentationsredskab. De autentiske og juridisk bindende tekster er:
|
— |
ECE/TRANS/WP.29/2018/157 |
|
— |
ECE/TRANS/WP.29/2019/81 |
|
— |
ECE/TRANS/WP.29/2020/32 og |
|
— |
ECE/TRANS/WP.29/2021/45 |
INDHOLDSFORTEGNELSE
REGULATIV
|
1. |
Anvendelsesområde |
|
2. |
Definitioner |
|
3. |
Administrative bestemmelser |
|
4. |
Generelle tekniske krav |
|
5. |
Særlige tekniske krav |
|
6. |
Overgangsbestemmelser |
BILAG
|
1. |
Meddelelse |
|
2. |
Rumlig fordeling af lys, vandret og lodret |
|
3. |
Standardfordeling af lys |
|
4. |
Mindstekrav til metoder til kontrol af produktionens overensstemmelse |
|
5. |
Mindstekrav til prøveudtagning ved en inspektør |
|
6. |
Varmebestandighedsprøvning for tågebaglygter og kørelyslygter |
|
7. |
Udformning af godkendelsesmærker |
INDLEDNING
Dette regulativ samler bestemmelserne i FN-regulativ nr. 4, 6, 7, 23, 38, 50, 77, 87 og 91 i et enkelt regulativ og er resultatet af beslutningen i Verdensforummet for Harmonisering af Køretøjsforskrifter (WP.29) om at forenkle regulativerne for lygter og lyssignaler på grundlag af det oprindelige forslag fra EU og Japan.
Formålet med dette regulativ er at øge klarheden, konsolidere og strømline de komplekse krav i FN-regulativerne nr. 4, 6, 7, 23, 38, 50, 77, 87 og 91 og gøre klar til den fremtidige overgang til resultatbaserede krav ved at reducere antallet af regulativer gennem en redaktionel øvelse uden at ændre nogen af de detaljerede tekniske krav, der allerede er i kraft indtil datoen for dette regulativs ikrafttræden.
Selv om dette regulativ afviger fra den traditionelle tilgang med særskilte regulativer for hver lygte og i stedet samler alle lygter og lyssignaler i et enkelt regulativ, indeholder dette forenklede regulativ alle bestemmelser og fungerer i overensstemmelse med den eksisterende struktur af ændringsserier, deres overgangsbestemmelser og tillæg. For hver enkelt anordning vil de overgangsbestemmelser, der er knyttet til en ny ændringsserie til dette regulativ, blive angivet. Dette omfatter også en liste over anordninger og de gældende ændringsindekser for ændringsserien.
Det forventes, at alle kontraherende parter i 1958-aftalen vedtager dette regulativ og afgiver en detaljeret forklaring, hvis de ikke er i stand til at godkende særlige lygter. Disse afgørelser registreres i dokument ECE/TRANS/WP.29/343, hvor status for de tilknyttede regulativer og ændringer registreres.
For så vidt angår kravene til godkendelsesmærkning omfatter dette regulativ kravene til brug af den »entydige identifikator« og er betinget af adgang til en sikker internetdatabase oprettet af FN/ECE (i overensstemmelse med skema 5 i overenskomsten af 1958), hvor alle typegodkendelsesdokumenter opbevares. Når den entydige identifikator anvendes, er der ikke krav om, at lygterne skal forsynes med den konventionelle typegodkendelsesmærkning (E-mærke). Hvis det ikke er teknisk muligt at anvende den entydige identifikator (f.eks. hvis adgangen til FN/ECE-internetdatabasen ikke kan sikres, eller databasen ikke er operationel), skal der anvendes konventionelle typegodkendelsesmærker, indtil den entydige identifikator er aktiveret.
1. ANVENDELSESOMRÅDE
Denne forordning finder anvendelse på følgende lygter:
Bagnummerpladelygter
Retningsviserblinklygter
Positionslygter
Stoplygter
Endemarkeringslygter
Baklygter
Manøvreringslygter
Tågebaglygter
Parkeringslyslygter
Kørelyslygter
Sidemarkeringslygter
2. DEFINITIONER
I denne forordning gælder følgende definitioner:
|
2.1. |
Alle de definitioner i den seneste ændringsserie til FN-regulativ nr. 48, som er i kraft på tidspunktet for ansøgning om typegodkendelse, finder anvendelse, medmindre andet er fastsat i dette regulativ eller i de relevante forskrifter i FN-regulativ nr. 53, 74 og 86 om montering. |
|
2.2. |
»Lygter af forskellig type«: lygter, som afviger med hensyn til væsentlige aspekter såsom:
Dog udgør retningsviserblinklygter, der kan aktiveres på flere måder (sekventiel eller ej) uden nogen ændring af lygtens optiske egenskaber, ikke »retningsviserblinklygter af forskellig type« En ændring af en lyskildens farve eller af et filters farve udgør ikke en ændring af typen. Brug af alternative LED-lyskilder udgør ikke en ændring af typen. Punkt 4.7.7 finder dog anvendelse. |
3. ADMINISTRATIVE BESTEMMELSER
3.1. Ansøgning om godkendelse
|
3.1.1. |
Ansøgning om godkendelse skal indgives af indehaveren af fabriks- eller varemærket eller af dennes bemyndigede repræsentant. |
|
3.1.2. |
Ansøgningen ledsages af:
|
3.2. Godkendelse
|
3.2.1. |
Der kræves en særskilt godkendelse for hver lygte opført under punkt 1. |
|
3.2.2. |
Hvis to eller flere sammenbyggede, kombinerede eller i hinanden indbyggede lygter indgår i samme enhed, kan der kun meddeles godkendelse, hvis hver af disse lygter opfylder forskrifterne i dette regulativ eller et andet regulativ. Lygter, der ikke opfylder forskrifterne i nogen af disse regulativer, må ikke indgå i en sådan anordning af sammenbyggede, kombinerede eller i hinanden indbyggede lygter. |
|
3.2.3. |
Såfremt de typer af lygter, som er indleveret til godkendelse i henhold til punkt 3.1 opfylder dette regulativs forskrifter, meddeles godkendelse. Alle anordninger i et samvirkende lampesystem skal forelægges til typegodkendelse af den samme ansøger. |
|
3.2.3.1. |
Godkendelse, udvidelse, nægtelse eller inddragelse af godkendelse eller endeligt ophør af produktionen af en type lygte i henhold til dette regulativ meddeles de kontraherende parter i 1958-overenskomsten, som anvender dette regulativ ved hjælp af en formular, som er i overensstemmelse med modellen i bilag 1. |
|
3.2.3.2. |
Hver godkendt type lygte tildeles et godkendelsesnummer, der angives for hver lygte i meddelelsesformularen i bilag 1.
En kontraherende part kan tildele samme godkendelsesnummer til lyssignalanordninger eller -systemer med en række lygter, men må ikke tildele samme nummer til en anden type lygte med samme funktion. |
|
3.2.4. |
Symboler, der identificerer lygten (funktion) for hvilken der er meddelt typegodkendelse
Tabel 1 Liste over symboler (fuldstændig liste findes i bilag 1 »Meddelelse«)
Minimumsværdien for »a« i del 1 i bilag 7 er 5 mm. |
|
3.2.5. |
de gældende ændringsindekser for hver anordning i ændringsserierne er som følger (se også punkt 6.1.1):
Tabel 2 Ændringsserie og ændringsindeks
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
3.3. Godkendelsesmærke
3.3.1. Generelle bestemmelser
|
3.3.1.1. |
Alle anordninger, som tilhører en godkendt type, skal omfatte et område af tilstrækkelig størrelse til den entydige indikator, jf. 1958-overenskomsten, og andre mærker som defineret i punkt 3.3.4.2 til 3.3.4.6 eller, hvis dette ikke er teknisk muligt, godkendelsesmærket med tillægssymboler og andre mærkninger som defineret i punkt 3.3.4.2 til 3.3.4.6. |
|
3.3.1.2. |
Eksempler på udformning af godkendelsesmærker findes i bilag 7. |
3.3.2. Godkendelsesmærket skal bestå af:
|
3.3.2.1. |
en cirkel, som omslutter bogstavet »E« efterfulgt af kendingsnummeret på den stat, som har meddelt godkendelse |
|
3.3.2.2. |
det i punkt 3.2.3.2 foreskrevne godkendelsesnummer |
|
3.3.2.3. |
de symboler, der identificerer de i punkt 3.2.4. angivne lyssignallygter |
|
3.3.2.4. |
nummeret på dette regulativ efterfulgt af bogstavet »R« og de to cifre, som angiver den ændringsserie, som var i kraft på tidspunktet for udstedelsen af godkendelsen |
|
3.3.2.5. |
følgende tillægssymbol(er):
|
3.3.3. Godkendelsesmærket kan erstattes af den entydige indikator, hvis denne foreligger. Den entydige identifikator skal følge det format, der er vist i nedenstående eksempel:
a ≥ 8 mm
Ovennævnte entydige indikator, der er angivet på lygten, viser, at den pågældende type er godkendt og at oplysninger om typegodkendelsen kan tilgås på FN's sikre internetdatabase ved anvendelse af 270650 for den entydige identifikator.
3.3.4. Mærkningskrav
For lygter, der indleveres til godkendelse, gælder følgende:
|
3.3.4.1. |
De skal omfatte et område af tilstrækkelig størrelse til godkendelsesmærket eller den entydige identifikator.
|
|
3.3.4.2. |
De skal være forsynet med ansøgerens fabriks- eller handelsbetegnelse; Denne mærkning skal være let læselig og må ikke kunne slettes. |
|
3.3.4.3. |
Med undtagelse af lygter med ikke-udskiftelige lyskilder skal anordningen være forsynet med let læselig og ikke sletbar mærkning, der angiver:
|
|
3.3.4.4. |
Hvis der er tale om lygter med:
skal de være forsynet med oplysninger om den nominelle spænding eller spændingsintervallet. |
|
3.3.4.5. |
Hvis der er tale om lygter med lyskildemodul(er), skal lyskildemodulet være forsynet med:
|
|
3.3.4.6. |
En elektronisk lyskilderegulering eller en variabel lysstyrkeregulering, der er en del af lygten, men ikke indbygget i lygtehuset, skal være mærket med fabrikantens navn og dens identifikationsnummer. |
|
3.3.4.7. |
Mærkningen i punkt 3.3.4.2 til 3.3.4.6 skal påføres på en uudslettelig og let læselig måde på lygten, men behøver ikke opfylde kravene i punkt 3.3.4.1.1. |
3.3.5. Sammenbyggede, kombinerede eller i hinanden indbyggede lygter
|
3.3.5.1. |
I tilfælde, hvor sammenbyggede, kombinerede eller i hinanden indbyggede lygter er fundet i overensstemmelse med forskrifterne i flere FN-regulativer, kan der påføres ét enkelt godkendelsesmærke eller én entydig identifikator. Godkendelsesmærket skal bestå af en cirkel, der omgiver bogstavet »E« efterfulgt af kendingsnummeret for det land, der har meddelt godkendelsen, og et godkendelsesnummer. Godkendelsesmærket eller den entydige indikator kan være placeret et vilkårligt sted på de sammenbyggede, kombinerede eller i hinanden indbyggede lygter, forudsat at:
|
|
3.3.5.2. |
Komponenterne i et enkelt godkendelsesmærke må ikke være mindre end den mindstestørrelse, som foreskrives for det mindste af de enkelte mærker i det regulativ, i henhold til hvilket godkendelsen er meddelt. |
|
3.3.5.3. |
I bilag 7 til dette regulativ findes eksempler på godkendelsesmærker for sammenbyggede, kombinerede eller i hinanden indbyggede lygter med alle ovennævnte tillægssymboler. |
|
3.3.5.4. |
For i hinanden indbyggede lygter, hvis lygteglas kan anvendes til andre typer anordninger, finder bestemmelserne i punkt 3.3.5 anvendelse. |
3.4. Ændringer af en lygtetype for motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil og udvidelse af godkendelse
|
3.4.1. |
Enhver ændring af en lygtetype skal meddeles den typegodkendende myndighed, der har godkendt typen. Denne myndighed kan da enten:
|
|
3.4.2. |
De kontraherende parter i 1958-overenskomsten, som anvender dette regulativ, underrettes om godkendelse eller nægtelse af godkendelse, med angivelse af ændringerne, ved den i punkt 3.2.3.1 foreskrevne procedure. |
|
3.4.3. |
Den typegodkendende myndighed, som udsteder udvidelse af en godkendelse, tildeler udvidelsen et serienummer og underretter de andre kontraherende parter i 1958-overenskomsten, der anvender det FN-regulativ, i henhold til hvilket, godkendelsen er meddelt, ved hjælp af en meddelelsesformular, der er i overensstemmelse med modellen i bilag 1 til dette regulativ. |
3.5. Produktionens overensstemmelse
Procedurerne til sikring af produktionens overensstemmelse skal være i overensstemmelse med dem, der er fastlagt i 1958-overenskomstens skema 1 (E/ECE/TRANS/505/Rev.3), idet der gælder følgende forskrifter:
|
3.5.1. |
Lygter skal være fremstillet på en sådan måde, at de er i overensstemmelse med typen, der er godkendt i henhold til dette regulativ. Overensstemmelsen med kravene i punkt 4 og 5 kontrolleres som følger:
|
|
3.5.2. |
Den kompetente myndighed, som har meddelt typegodkendelse, kan til hver en tid efterprøve de metoder til overensstemmelsesprøvning, som anvendes på de enkelte produktionsanlæg. Der foretages normalt en inspektion hvert andet år. |
|
3.5.3. |
Hvis der er tale om ikke-udskiftelige glødetrådslyskilder eller lyskildemoduler udstyret med ikke-udskiftelige glødetrådslyskilder, skal ansøgeren til typegodkendelsesdokumenterne vedlægge en rapport, som kan godkendes af den kompetente myndighed med henblik på typegodkendelse, som påviser, at disse ikke-udskiftelige lyskilder er i overensstemmelse med kravene i punkt 4.11 i IEC 60809, 3. udgave. |
|
3.5.4. |
Prøvning med alternative LED-lyskilder er undtaget fra kontrol af produktionens overensstemmelse. |
3.6. Sanktioner i tilfælde af produktionens manglende overensstemmelse
|
3.6.1. |
Den meddelte godkendelse kan inddrages, hvis kravene i dette regulativ ikke er opfyldt. |
|
3.6.2. |
Hvis en kontraherende part til 1958-overenskomsten, der anvender dette regulativ, inddrager en godkendelse, som den tidligere har meddelt, skal den straks underrette de øvrige kontraherende parter, der anvender dette regulativ, herom ved hjælp af en meddelelsesformular, som er i overensstemmelse med modellen i bilag 1. |
3.7. Endeligt ophør af produktionen
Hvis indehaveren af godkendelsen endeligt indstiller produktionen af en lygte, som er godkendt i henhold til dette regulativ, skal indehaveren underrette den myndighed, som har meddelt godkendelsen, herom. Efter modtagelse af den pågældende meddelelse underretter myndigheden de øvrige kontraherende parter i 1958-overenskomsten, som anvender dette regulativ, herom ved hjælp af en meddelelsesformular, der er i overensstemmelse med modellen i bilag 1.
3.8. Navne og adresser på tekniske tjenester, som er ansvarlige for udførelse af godkendelsesprøvning, og på de typegodkendende myndigheder
De kontraherende parter i overenskomsten af 1958, som anvender dette regulativ, meddeler FN's sekretariat navne og adresser på de tekniske tjenester, som er ansvarlige for udførelse af godkendelsesprøvningerne, og på de typegodkendende myndigheder, som meddeler godkendelse, og til hvem formularer med attestering af godkendelse, udvidelse, nægtelse eller inddragelse af godkendelser, eller den endelige ophør af produktionen, som er meddelt i andre stater, skal fremsendes.
3.9. Bemærkninger vedrørende farver og særlige anordninger for markeringslygter og parkeringslygter
Artikel 3 i den overenskomst, som dette regulativ er et tillæg til, forhindrer ikke de kontraherende parter i 1958-overenskomsten i, for lygter monteret på de køretøjer, de indregistrerer, at forbyde visse farver, som er omfattet af bestemmelser i dette regulativ, eller i, for alle klasser eller visse klasser af køretøjer de indregistrerer, at forbyde stoplygter udelukkende med konstant lysstyrke.
4. GENERELLE TEKNISKE KRAV
Alle lygter, der indgives til godkendelse, skal være i overensstemmelse med kravene i punkt 4 og 5.
|
4.1. |
Kravene i afsnit 5 »Almindelige forskrifter« og 6 »Individuelle forskrifter« (og i de bilag, der henvises til i de nævnte afsnit) af FN-regulativ nr. 48, 53, 74 eller 86 og de ændringsserier hertil, som er i kraft på tidspunktet for ansøgning om typegodkendelse af lygten, finder anvendelse på dette regulativ.
Kravene til hver lygte og den eller de køretøjsklasser, som lygten er beregnet til at blive monteret på, finder anvendelse, når det er muligt at kontrollere denne på det tidspunkt, hvor lygten typegodkendes. |
|
4.2. |
Lygterne skal være konstrueret og fremstillet således, at de ved normal brug og til trods for de rystelser, de derved kan blive udsat for, forbliver funktionssikre og bevarer de i dette regulativ påbudte egenskaber. |
|
4.3. |
Lyskilder
|
4.4. Uafhængige og samvirkende lygter
|
4.4.1. |
En enhed med to uafhængige lygter, der skal typegodkendes som en D-mærket lygte, kan anvendes til positionslygter fortil og baglygter, med undtagelse af kategori MA, MR, stoplygter bortset fra kategori MS, endemarkeringslygter fortil og bagtil og retningsviserblinklygter bortset fra kategori 11, 11a, 11b, 11c og 12. |
|
4.4.2. |
Et samvirkende lygtesystem, der skal typegodkendes som Y-mærkede lygter, kan anvendes til positionslygter fortil og bagtil, stoplygter, endemarkeringslygter fortil og bagtil, kørelyslygter og retningsviserblinklygter i kategori 1, 1a, 1b, 2a og 2b. |
4.5. Uafhængige, sammenbyggede, kombinerede eller i hinanden indbyggede lygter,
|
4.5.1. |
Lygter, der er blevet typegodkendt som positionslygter fortil eller baglygter, anses også som værende godkendt som endemarkeringslygter. |
|
4.5.2. |
Positionslygter fortil og baglygter, som er sammenbyggede eller kombinerede eller indbygget i hinanden, kan også anvendes som endemarkeringslygter. |
|
4.5.3. |
Positionslygter eller kørelyslygter, som er gensidigt indbygget med en anden funktion og bruger en fælles lyskilde, og som er konstrueret til konstant drift med et tillægssystem til regulering af lysstyrken, er tilladt. |
|
4.5.4. |
Hvis der er tale om en baglygte, der er gensidigt indbygget med en stoplygte, skal lygten imidlertid enten:
I begge tilfælde skal der være en anmærkning herom i meddelelsen. |
|
4.5.5. |
Hvis der i positionslygten fortil er monteret en eller flere generatorer for infrarød stråling, skal forskrifterne for denne positionslygte fortil med hensyn til fotometri og farve opfyldes både, når generatorerne er i funktion, og når de ikke er det. |
4.6. Bestemmelser for svigt
4.6.1. Svigt af en enkeltlygte, der er forsynet med mere end én lyskilde
|
4.6.1.1. |
Hvis der i en enkeltlygte med mere end én lyskilde er en gruppe lyskilder, der er forbundet på en sådan måde, at de alle ophører med at udsende lys, hvis én af dem svigter, betragtes det som én lyskilde. |
|
4.6.1.2. |
Ved svigt i en af lyskilderne i en enkeltlygte med mere end én lyskilde finder mindst en af følgende bestemmelser anvendelse:
|
|
4.6.1.3. |
Kravene i punkt 4.6.1.2 finder ikke anvendelse på kørelyslygter, der skal opfylde kravene i punkt 5.4.4.
Dog gælder kravene i punkt 4.6.1.1 stadig. |
|
4.6.1.4. |
Kravene i punkt 4.6.1.2 finder ikke anvendelse på retningsviserblinklygter. Retningsviserblinklygter i kategori 1, 1a, 1b, 2a og 2b skal opfylde kravene i punkt 5.6.3.
Dog gælder kravene i punkt 4.6.1.1 stadig. |
|
4.6.1.5. |
Kravene i punkt 4.6.1.2 finder ikke anvendelse på nummerpladelygter.
Dog gælder kravene i punkt 4.6.1.1 stadig. |
|
4.6.1.6. |
Kravene i punkt 4.6.1.2 b) finder ikke anvendelse på stoplygter og positionslygter for køretøjer i klasse L.
Dog gælder kravene i punkt 4.6.1.1 og 4.6.1.2 a) stadig. |
4.6.2. Ved svigt i den variable lysstyrkeregulering af:
|
a) |
en baglygte i kategori R2, der afgiver en lysstyrke, der er større end den højeste værdi for kategori R1 |
|
b) |
en endemarkeringslygte bagtil i kategori RM2, der afgiver en lysstyrke, der er større end den højeste værdi for kategori RM1 |
|
c) |
en stoplygte i kategori S2, der afgiver en lysstyrke, der er større end den højeste værdi for kategori S1 |
|
d) |
en stoplygte i kategori S4, der afgiver en lysstyrke, der er større end den højeste værdi for kategori S3 |
|
e) |
en retningsviserblinklygte i kategori 2b, der afgiver en lysstyrke, der er større end den højeste værdi for kategori 2a |
|
f) |
en tågebaglygte i kategori F2, der afgiver en lysstyrke, der er større end den højeste værdi for kategori F1 |
skal forskrifterne for konstant lysstyrke for den pågældende kategori opfyldes automatisk.
4.7. Prøvningsbetingelser
|
4.7.1. |
Alle målinger, både fotometriske og kolorimetriske, foretages:
|
|
4.7.2. |
Hvis der er tale om en lyskilde, der drives af en variabel lysstyrkeregulering for at opnå variabel lysstyrke, udføres fotometriske målinger imidlertid efter ansøgerens beskrivelse. |
|
4.7.3. |
Fabrikanten skal levere prøvelaboratoriet den elektroniske lyskilderegulering eller variable lysstyrkeregulering, der er nødvendig for forsyning af lyskilden og de relevante funktioner. |
|
4.7.4. |
Den spænding, lygten skal tilføres, noteres in meddelelsesformularen i bilag 1. |
|
4.7.5. |
Afgrænsningerne af den synlige overflade i retning af en lyssignallygtes referenceakse skal bestemmes. Ved blinklygter i kategori 5 eller 6 skal afgrænsningen af den lysemitterende overflade imidlertid bestemmes. Dette krav finder ikke anvendelse på bagnummerpladelygter. |
|
4.7.6. |
Hvis der er tale om stoplygter i kategori S3 eller S4, som er beregnet til montering inde i køretøjet, skal den eller de indleverede prøveplader (hvis der er forskellige muligheder) anbringes (se punkt 3.1.2.8.) foran den lygte, der skal prøves, i den eller de geometriske positioner, som er beskrevet i ansøgningstegningen(-erne) (se punkt 3.1.2.2.). |
|
4.7.7. |
I tilfælde, hvor lygten efter ansøgerens skøn også skal godkendes med alternative LED-lyskilder, skal alle fotometriske og kolorimetriske målinger gentages med den (de) foreskrevne alternative LED-lyskilder. |
4.8. Fotometriske målinger
4.8.1. Bestemmelser om måling
|
4.8.1.1. |
Ved fotometriske målinger skal forstyrrende tilbagekastninger undgås ved en passende blænding. |
|
4.8.1.2. |
Såfremt måleresultaterne anfægtes, udføres målinger, som opfylder følgende forskrifter:
|
|
4.8.1.3. |
Hvis lygten kan monteres på køretøjet i mere end én position eller inden for et område med forskellige positioner, gentages de fotometriske målinger for hver enkelt position eller for de yderste positioner i den referenceakse for området, der er angivet af fabrikanten. |
4.8.2. Målemetoder
|
4.8.2.1. |
De fotometriske egenskaber afprøves i overensstemmelse med det relevante underpunkt i punkt 4.7. |
|
4.8.2.2. |
For flere udskiftelige lyskilder:
|
|
4.8.2.3. |
For lygter med undtagelse af lygter med glødetrådslyskilde(r) |
|
4.8.2.3.1. |
For baklygter og kørelyslygter gælder, at lysstyrkerne, målt efter et minuts og efter 10 minutters drift, skal opfylde minimums- og maksimumskravene. Lysstyrkefordelingen efter ét minuts og efter 10 minutters drift beregnes ud fra måling af lysstyrkefordelingen efter at der er opnået fotometrisk stabilitet ved på hvert prøvningspunkt at anvende lysstyrkeforholdet målt ved HV.
|
|
4.8.2.3.2. |
For alle andre lygter gælder, at lysstyrkerne, målt efter et minuts og efter 30 minutters drift, skal opfylde minimums- og maksimumskravene.
Retningsviserblinklygterne skal anvendes i blinkende tilstand (f = 1,5 Hz, driftscyklus = 50 %). Lysstyrkefordelingen efter ét minuts drift kan beregnes ud fra lysstyrkefordelingen efter 30 minutters drift ved hvert prøvningspunkt at anvende lysstyrkeforholdet målt ved HV efter ét minuts og 30 minutters drift. |
|
4.8.3. |
Hvis ikke andet er angivet skal hver signallampe overholde kravene til lysstyrken uden for referenceaksen og inden for de vinkelfelter, der er fastlagt i figurerne i bilag 2, og lysstyrken for hver af de to lygter skal: |
|
4.8.3.1. |
i hver retning svarende til punkterne i den relevante lysfordelingstabel, som er indeholdt i bilag 3, mindst være lig med produktet af det minimum, som er anført i tabellen for hver funktion nedenfor, og den procent, som tabellen angiver for den pågældende retning |
|
4.8.3.2. |
i ingen retning, hvorfra lyssignalanordningen kan iagttages, overskride det maksimum, som er anført i den relevante tabel for hver funktion. |
|
4.8.4. |
Hvis en enhed med to uafhængige lygter, der skal godkendes som en D-mærket lygte, og lygterne har samme funktion, anses for at være en enkeltlygte, skal den opfylde forskrifterne for: |
|
a) |
maksimal lysstyrke, hvis alle lygterne er tændt samtidigt |
|
b) |
minimal lysstyrke, hvis en af lygterne svigter. |
|
4.8.5. |
Et samvirkende lygtesystem skal opfylde kravene, når alle de samvirkende lygter i systemet fungerer sammen. |
Dog:
|
a) |
hvis det samvirkende lygtesystem, der leverer baglygtefunktionen, er delvis monteret på den faste komponent og delvis monteret på en bevægelig komponent, skal de(n) samvirkende lygte(r), som er angivet af ansøgeren, opfylde kravene vedrørende udvendig geometrisk synlighed og de kolorimetriske og fotometriske krav for alle faste positioner for de bevægelige komponenter. I dette tilfælde anses kravene til geometrisk synlighed indadtil for at være opfyldt, hvis denne/disse samvirkende lygte(r) stadig er i overensstemmelse med de foreskrevne fotometriske værdier i lysfordelingsfeltet for godkendelsen af anordningen i alle de bevægelige komponenters faste stillinger |
|
b) |
hvis det samvirkende lygtesystem med den bageste retningsviserblinklygtefunktion imidlertid er monteret delvist på den faste komponent og en bevægelig komponent, skal den/de samvirkende lygte(r), som er specificeret af ansøgeren, opfylde kravene til geometrisk synlighed, kolorimetri og fotometri i alle faste positioner for den/de bevægelige komponent(er). Dette gælder ikke for indbyrdes afhængige retningsviserblinklygte(r) til montering på køretøj(er), hvor der aktiveres supplerende lygter for at opfylde eller fuldende den geometriske synlighedsvinkel, når den bevægelige komponent befinder sig i en fast åben position, forudsat at disse yderligere lygter opfylder samtlige krav til position, fotometri og kolorimetri, der gælder for retningsviserblinklygter monteret på den bevægelige komponent. |
|
4.8.6. |
Forskrifterne i de relevante punkter i bilag 3 vedrørende lokale styrkevariationer skal være overholdt. |
|
4.8.7. |
Hvis ikke andet er angivet, skal lysstyrkerne måles med lyskilden/-kilderne tændt konstant, og når det drejer sig om lygter, som udsender rødt lys, med farvet lys. |
|
4.8.8. |
Hvis der er tale om lygter i kategori R2, RM2, S2, S4, F2 og 2b skal den tid, der går fra, at lyskilden/lyskilderne sættes under strøm og indtil det lys, der måles på referenceaksen, når op på 90 % af den værdi, der er målt i henhold til punkt 5, måles for de ekstreme lysstyrkeniveauer, som frembringes af lygten. Den tid, der måles for at opnå den laveste lysstyrke, må ikke overskride den tid, der måles for at opnå den højeste lysstyrke. |
|
4.8.9. |
Den variable lysstyrkeregulering må ikke frembringe signaler, der resulterer i lysstyrker, der: |
|
4.8.9.1. |
ligger uden for det område, der er fastsat i punkt 5, og |
|
4.8.9.2. |
overskrider den maksimale værdi for konstant lysstyrke fastsat i punkt 5 for den specifikke lygte: |
|
a) |
for systemer, der kun styres af, om der er dagslysbetingelser eller natbetingelser: under natbetingelser |
|
b) |
for andre systemer: under standardbetingelser (1). |
|
4.8.10. |
Bilag 3 indeholder en nærmere beskrivelse af de målemetoder, der skal anvendes. |
|
4.8.11. |
Hvis en baglygte og/eller en endemarkeringslygte bagtil er gensidigt indbygget med en stoplygte med enten konstant eller variabel lysstyrke, skal forholdet mellem de lysstyrker, der faktisk måles for de to lygter, når de er tændt samtidigt, og baglygtens eller endemarkeringslygtens lysstyrke, når denne er tændt alene, være mindst 5:1 i det felt, der er afgrænset af de lige vandrette linjer, der går gennem ± 5° V, og de lige lodrette linjer, der går gennem ± 10° H i lysfordelingstabellen. |
Hvis en eller begge de to gensidigt indbyggede lygter indeholder mere end én lyskilde og anses for at være en enkeltlygte, anvendes de værdier, der opnås med alle lyskilderne i funktion.
4.9. Lysets farve
Farven af det udsendte lys måles inden for det lysfordelingsfelt, der er defineret for den specifikke funktion i det relevante afsnit i bilag 3. Til kontrol af disse kolorimetriske specifikationer anvendes den prøvningsmetode, der er beskrevet i punkt 4.7. Uden for dette område må der ikke kunne observeres nogen skarp farvevariation.
For lygter udstyret med ikke-udskiftelige lyskilder skal de kolorimetriske egenskaber dog kontrolleres med de lyskilder, der forefindes i lygten, i overensstemmelse med de relevante underpunkter i punkt 4.7.
5. SÆRLIGE TEKNISKE KRAV
5.1. Tekniske krav vedrørende positionslygter fortil, (symboler A, MA) og endemarkeringslygter fortil (symbol AM)
|
5.1.1. |
Det udsendte lys fra hver af de to lygter skal opfylde kravene i tabel 3.
Tabel 3 Lysstyrke for positionslygter fortil og endemarkeringslygter fortil
|
|||||||||||||||||||
|
5.1.2. |
Uden for referenceaksen og inden for de vinkelfelter, der er vist i figurerne i bilag 2, del A, skal lysstyrken af hver lygte i enhver retning svarende til punkterne i den standardlysfordelingstabel, som findes i bilag 3, punkt 2, være mindst lig med de minimumsværdier, der er angivet i punkt 5.1.1 ovenfor, multipliceret med den procentsats, som i nævnte tabel er angivet for den pågældende retning. |
|
5.1.3. |
På de felter, der er defineret i diagrammerne i bilag 2, del A, må lysstyrken for det udsendte lys ikke være mindre end 0,05 cd for parkeringslygter fortil og endemarkeringslygter fortil. |
|
5.1.4. |
Det afgivne lys skal være hvidt, men lygten mærket »MA« kan være gul. |
5.2. Tekniske krav vedrørende baglygter (symbol R1, R2, MR) og endemarkeringslygter bagtil (symbol RM1, RM2)
|
5.2.1. |
Det udsendte lys fra hver af de to lygter skal opfylde kravene i tabel 4.
Tabel 4 Lysstyrke for baglygter og endemarkeringslygter bagtil
|
|||||||||||||||||||||||
|
5.2.2. |
Uden for referenceaksen og inden for de vinkelfelter, der er vist i figurerne i bilag 2, del A, skal lysstyrken af hver lygte i enhver retning svarende til punkterne i den standardlysfordelingstabel, som findes i bilag 3, punkt 2, være mindst lig med de minimumsværdier, der er angivet i punkt 5.2.1 ovenfor, multipliceret med den procentsats, som i nævnte tabel er angivet for den pågældende retning. |
|
5.2.3. |
Dog er en lysstyrke på 60 cd tilladt for baglygter, som er gensidigt indbygget med stoplygter under et plan, der med det vandrette plan danner en vinkel på 5° nedefter. |
|
5.2.4. |
På de felter, der er defineret i diagrammerne i bilag 2, del A, må lysstyrken for det udsendte lys ikke være mindre end 0,05 cd for baglygter og endemarkeringslygter bagtil. |
|
5.2.5. |
Det afgivne lys skal være rødt.
Disse forskrifter finder også anvendelse inden for det område af variabel lysstyrke, der frembringes af:
|
5.3. Tekniske forskrifter for parkeringslygter (symbol 77R)
|
5.3.1. |
Det udsendte lys fra hver af de to indleverede lygter skal opfylde kravene i tabel 5.
Tabel 5 Lysstyrker for parkeringslygter
|
|
5.3.2. |
For bagudrettede parkeringslygter, som er indbygget i en stoplygte tillades dog en lysstyrke på 60 cd neden for et plan, som danner en vinkel på 5° med det vandrette plan og er under dette. |
|
5.3.3. |
Uden for referenceaksen og inden for de vinkelfelter, der er vist i figurerne i bilag 2, del A, skal lysstyrken af hver lygte i enhver retning svarende til punkterne i den standardlysfordelingstabel, som findes i bilag 3, punkt 2, være mindst lig med de minimumsværdier, der er angivet i punkt 5.3.1 ovenfor, multipliceret med den procentsats, som i nævnte tabel er angivet for den pågældende retning. |
|
5.3.4. |
På de felter, der er defineret i diagrammerne i bilag 2, del B, må lysstyrken for det udsendte lys ikke være mindre end 0,05 cd for parkeringslygter fortil og bagtil. |
|
5.3.5. |
Det afgivne lys skal:
|
5.4. Tekniske forskrifter for kørelyslygter (symbol RL)
|
5.4.1. |
Det udsendte lys fra hver af de to indleverede lygter skal opfylde kravene i tabel 6. |
Tabel 6
Lysstyrker for kørelyslygter
|
|
Min. lysstyrke i H-V (værdier i cd) |
Maks. lysstyrke i enhver retning ved anvendelse som (værdier i cd) |
|
Kørelyslygter |
400 |
1 200 |
|
5.4.2. |
Uden for referenceaksen skal lysstyrken af hver lygte i enhver retning svarende til punkterne i den standardlysfordelingstabel, som findes i bilag 3, punkt 2, være mindst lig med de minimumsværdier, der er angivet i punkt 5.4.1 ovenfor, multipliceret med den procentsats, som i nævnte tabel er angivet for den pågældende retning. |
|
5.4.3. |
På de felter, der er defineret i diagrammerne i bilag 2, del A, må lysstyrken for det udsendte lys ikke være mindre end 1,0 cd. |
5.4.4. Lyskildesvigt
|
5.4.4.1. |
Hvis der er tale om en kørelyslygte med flere lyskilder, skal kørelyslygten overholde kravene med hensyn til minimumslysstyrke, og maksimumlysstyrken må ikke overskrides, når alle lyskilder aktiveres. |
|
5.4.4.2. |
Ved svigt i en af lyskilderne i en enkeltlygte med mere end én lyskilde finder en af følgende bestemmelser anvendelse:
|
|
5.4.5. |
Det afgivne lys skal være hvidt. |
|
5.4.6. |
Den synlige overflades areal er i retningen for kørelyslygtens referenceakse mindst 25 cm2 og højst 200 cm2. |
|
5.4.7. |
Kørelyslygten skal underkastes prøvningen for varmebestandighed beskrevet i bilag 6. |
5.5. Tekniske forskrifter for stoplygter (symbol S1, S2, S3, S4, MS)
|
5.5.1. |
Det udsendte lys fra hver af de to indleverede lygter skal opfylde kravene i tabel 7.
Tabel 7 Lysstyrker for stoplygter
|
|||||||||||||||||||||||||||
|
5.5.2. |
Uden for referenceaksen skal lysstyrken af hver lygte i enhver retning svarende til punkterne i den standardlysfordelingstabel, som findes i bilag 3, punkt 2, være mindst lig med de minimumsværdier, der er angivet i punkt 5.5.1 ovenfor, multipliceret med den procentsats, som i nævnte tabel er angivet for den pågældende retning. |
|
5.5.3. |
På de felter, der er defineret i diagrammerne i bilag 2, del A, må lysstyrken for det udsendte lys ikke være mindre end 0,3 cd for lygter i kategori S1, S3 og MS, og for lygter i kategori S2 og S4 om dagen. For lygter i kategori S2 og S4 må lysstyrken ikke være under 0,07 cd om natten. |
|
5.5.4. |
Det afgivne lys skal være rødt.
Hvis der er tale om stoplygter i kategori S3 eller S4, der er beregnet til montering inde i køretøjet, skal de kolorimetriske egenskaber kontrolleres i forhold til den værst tænkelige (worst case) kombination af lygter, bagrude(r) og prøveplade(r). Disse forskrifter finder også anvendelse inden for det område af variabel lysstyrke, der frembringes af stoplygter i kategori S2 og S4. |
5.6. Tekniske krav vedrørende retningsviserblinklygter (Symboler 1, 1a, 1b, 2a, 2b, 5, 6, 11, 11a, 11b, 11c, 12)
|
5.6.1. |
Det udsendte lys fra hver af de to lygter skal opfylde kravene i tabel 8, og kravene til minimumslysstyrken skal være opfyldt: |
|
a) |
for retningsviserblinklygter i kategori 1, 1a, 1b, 2a, 2b, 11, 11a, 11b, 11c og 12 i referenceaksen, eller |
|
b) |
for retningsviserblinklygter i kategori 5 og 6 i retning A, jf. bilag 2. Tabel 8 Lysstyrker for retningsviserblinklygter
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
5.6.2. |
Uden for referenceaksen må lysstyrken fra hver lygte i hver retning svarende til punkterne i tabellen over standardlysfordeling i: |
|
(a) |
punkt 2.1 i bilag 3 for kategori 1, 1a, 1b, 2a, 2b, 11, 11a, 11b, 11c og 12, eller |
|
(b) |
punkt 2.4 i bilag 3 for kategori 6 |
ikke være mindre end det minimum, der er angivet i punkt 5.6.1. multipliceret med procentsatsen i nævnte tabel for den pågældende retning.
5.6.3. Bestemmelser for svigt
For retningsviserblinklygter i kategori 1, 1a, 1b, 2a og 2b skal der afgives et signal for aktivering af kontrolanordningen nævnt i punkt 6.5.8 i FN-regulativ nr. 48 eller punkt 6.3.8. i FN-regulativ nr. 53, hvis (uanset bestemmelserne i punkt 4.6):
|
a) |
der optræder svigt i en af lyskilderne, eller |
|
b) |
lysstyrken i referenceaksen ved lygter, som kun er konstrueret til to lyskilder, er mindre end 50 % af den mindste lysstyrke, eller |
|
c) |
lysstyrken i en af følgende retninger, jf. bilag 3, punkt 2.1 til dette regulativ, som følge af svigt i en eller flere lyskilder, er mindre end det foreskrevne minimum:
|
5.6.4. Prøvningsforskrifter:
Uagtet punkt 4.8.3 og 4.8.3.1 gælder dog for bageste retningsviserblinklygter i kategori 5 en mindsteværdi på 0,6 cd i alle de i bilag 2, del A angivne områder.
|
5.6.5. |
I hele det i diagrammerne i bilag 2, del A fastlagte område må lysstyrken for lygter af kategori 1b ikke være under 0,7 cd; for lygter af kategori 1, 1a, 2a, 11, 11a, 11b, 11c, 12 og lygter af kategori 2b om dagen må den ikke være under 0,3 cd; for lygter i kategori 2b må den ikke være under 0,07 cd om natten. |
|
5.6.6. |
Generelt måles lysstyrken med lyskilden/lyskilderne tændt konstant. |
Afhængigt af lygtens konstruktion, f.eks. anvendelse af lysdioder (LED) eller nødvendigheden af forholdsregler mod overophedning, tillades det imidlertid at måle lygterne i blinkende tilstand.
|
a) |
Dette skal gennemføres ved at skifte med en frekvens på f = 1,5 ± 0,5 Hz med en pulsbredde på over 0,3 s, målt ved 95 % af den maksimale lysstyrke. I alle andre tilfælde skiftes den i punkt 4.7.1 påkrævede spænding med en stigningstid og faldningstid på mindre end 0,01s; der tillades ingen overskridelse; |
|
b) |
Ved målinger foretaget i blinkende tilstand skal den registrerede lysstyrke repræsenteres ved den maksimale styrke. |
|
5.6.7. |
Hvis der er tale om lygter i kategori 2b, skal den tid, der går fra lyskilden/lyskilderne sættes under strøm, og indtil det lys, der måles på referenceaksen, når op på 90 % af den værdi, der er målt i henhold til punkt 5.6.2, måles for de ekstreme lysstyrkeniveauer, som frembringes af blinklygten. Den tid, der måles for at opnå den laveste lysstyrke, må ikke overskride den tid, der måles for at opnå den højeste lysstyrke. |
|
5.6.8. |
Den variable intensitetsregulering må ikke frembringe signaler, der forårsager lysintensitet uden for det område, der er fastsat i punkt 5.6.1, og som overskrider den højeste lysstyrke for kategori 2a, der er specificeret i punkt 5.6.1: |
|
a) |
for systemer, der kun styres af, om der er dagslysbetingelser eller natbetingelser: under natbetingelser |
|
b) |
for andre systemer: på referencebetingelser som påvist af fabrikanten (2). |
|
5.6.9. |
Det afgivne lys skal være gult. Disse forskrifter finder også anvendelse inden for det område af variabel lysstyrke, der frembringes af de bageste retningsviserblinklygte i kategori 2b. |
|
5.6.10. |
For enhver retningsviserblinklygte, bortset fra anordninger med glødetrådslyskilde(r), gælder, at lysstyrken, målt efter et minuts og efter 30 minutters drift i blinketilstand (f = 1,5 Hz, relativ driftstid 50 %) skal opfylde minimums- og maksimumkravene. Lysstyrkefordelingen efter et minuts drift kan beregnes ved, at man i hvert prøvningspunkt anvender lysstyrkeforholdet, målt i H-V efter et minuts og efter 30 minutters drift som beskrevet ovenfor. |
|
5.6.11. |
For retningsviserblinklygter af kategori 1, 1a, 1b, 2a, 2b, 11, 11a, 11b, 11c eller 12 kan blinket frembringes ved sekventiel aktivering af deres lyskilder, hvis følgende betingelser er opfyldt: |
|
a) |
Hver lyskilde skal, efter at den er aktiveret, forblive tændt, indtil ON-cyklussen er afsluttet. |
|
b) |
Aktiveringssekvensen for lyskilderne skal generere et signal, der ensartet og gradvist passerer fra den inderste til den yderste kant af den lysemitterende flade. |
|
c) |
Det skal været et signal uden afbrydelser og uden lodrette svingninger (dvs. højst en retningsændring langs den lodrette akse). Afstanden mellem to tilstødende/tangentielle særskilte dele af den sekventielle retningsviserblinklygtes lysemitterende flade, må ikke være over 50 mm, når den måles vinkelret på referenceaksen, i stedet for værdierne i punkt 5.7.2 i FN-regulativ nr. 48 eller punkt 5.7.2 i FN-regulativ nr. 86 eller punkt 5.6.2 i FN-regulativ nr. 53. Disse afbrydelser af signalet må ikke skabe noget overlap på den lodrette akse mellem de forskellige dele, fra indersiden mod ydersiden af køretøjet, og må ikke anvendes til andre lys- eller signalfunktioner. |
|
d) |
Variationen skal være ophørt senest 200 ms efter ON-cyklussens begyndelse. |
|
e) |
Den vinkelrette projektion af retvisningsviserblinkerens lysemitterende flader på referenceaksen skal være afgrænset af et rektangel, der ligger i et plan lodret på referenceaksen, og hvis længste sider er parallelle med H-planet. Forholdet mellem rektanglets vandrette sider må ikke være under 1,7. |
Overensstemmelse med ovennævnte betingelser skal efterprøves i blinkende tilstand.
5.7. Tekniske forskrifter for sidemarkeringslygter (symbol SM1, SM2)
|
5.7.1. |
Det udsendte lys fra hver af de to lygter skal opfylde kravene i tabel 9.
Tabel 9 Lysstyrker for sidemarkeringslygter
Hertil kommer, at den maksimale lysstyrke ved røde sidemarkeringslygter er begrænset til 0,25 cd i vinkelfeltet fra 60° til 90° i vandret retning og ± 20° i lodret retning mod køretøjets forende. |
|||||||||||||||||||||||
|
5.7.2. |
Uden for referenceaksen og inden for de vinkelfelter, som er vist i figurerne i bilag 2, del C, gælder, at hver af de to sidemarkeringslygters lysstyrke:
|
|
5.7.3. |
For sidemarkeringslygtekategori SM1 og SM2 kan det være tilstrækkeligt kun at afprøve fem punkter, der udvælges af den typegodkendende myndighed. |
|
5.7.4. |
Det afgivne lys skal være gult. Hvis den bageste sidemarkeringslygte er sammenbygget eller kombineret med eller indbygget i baglygten, endemarkeringslygten bagtil, tågebaglygten eller stoplygten, eller er sammenbygget med eller har en del af sin lysemitterende flade fælles med den bagudvendende refleksanordning, kan den dog være rød. |
5.8. Tekniske forskrifter for baklygter (symbol AR)
|
5.8.1. |
Det udsendte lys fra hver af de to lygter skal opfylde kravene i tabel 10.
Tabel 10 Lysstyrker for baklygter
|
||||||||||||||
|
5.8.2. |
I alle de i punkt 2.5 i bilag 3 viste målingsretninger må lysstyrken ikke være mindre end den minimumsstyrke, som er angivet i bilaget.
Hvis baklygten imidlertid kun agtes monteret i et køretøj som del af et par, er det tilstrækkeligt at verificere den fotometriske lysstyrke op til en indadgående vinkel på 30°, hvor den fotometriske værdi på mindst 25 cd skal overholdes. Denne betingelse skal være tydeligt forklaret i godkendelsesansøgningen og de relaterede dokumenter (jf. punkt 3.1). Hvis typegodkendelsen meddeles under anvendelse af betingelsen ovenfor, skal en erklæring i punkt 9.1.3 i meddelelsesformularen (jf. bilag 1) desuden oplyse om, at anordningen kun må monteres som del af et par. |
|
5.8.3. |
Det afgivne lys skal være hvidt. |
5.9 Tekniske forskrifter for tågebaglygter (symbol F1, F2)
|
5.9.1. |
Det udsendte lys fra hver af de to lygter skal opfylde kravene i tabel 11.
Tabel 11 Lysstyrker for tågebaglygter
|
|
5.9.2. |
Minimumslysstyrken ved alle andre punkter for standardfordeling af lys er fastsat i punkt 2.6 i bilag 3. |
|
5.9.3. |
Den variable intensitetsregulering må ikke frembringe signaler, der forårsager lysintensitet uden for det område, der er fastsat i punkt 5.9.1, og som overskrider den højeste lysstyrke for kategori F1, der er specificeret i punkt 5.9.1:
|
|
5.9.4. |
Den synlige overflade i referenceaksens retning må ikke være større end 140 cm2. |
|
5.9.5. |
Det afgivne lys skal være rødt. |
|
5.9.6. |
Tågebaglygten skal underkastes prøvningen beskrevet i bilag 6. |
5.10. Tekniske forskrifter for manøvreringslygter (symbol MR)
|
5.10.1. |
Lysstyrken må ikke overstige 500 cd i alle de retninger, i hvilke lyset kan ses, når det er installeret i en af de positioner, der angives af ansøgeren. |
|
5.10.2. |
Lygten skal være konstrueret således, at det udsendte lys, når det rettes direkte mod køretøjets side, forende eller bagende, ikke overstiger 0,5 cd i det nedenfor definerede vinkelfelt.
Målingen skal begrænses til en vandret vinkel på mellem +90° til –90° i forhold til linjen, som skærer referenceaksen, og som er vinkelret på køretøjets lodrette plan i længderetningen. Måleafstanden skal være mindst 3,0 m. |
|
5.10.3. |
Det afgivne lys skal være hvidt. |
5.11. Tekniske forskrifter for bagnummerpladelygter (symbol L, LM1)
|
5.11.1. |
Anordningerne til belysning af bagnummerplader i kategori 1a, 1b, 1c, 2a og 2b skal være konstrueret således, at hele pladens overflade kan ses inden for de i bilag 2, del D angivne vinkler. |
5.11.2. Måleprocedure
Luminansmålinger foretages på en diffus farveløs overflade med en kendt diffus reflektionsfaktor (4). Den diffuse farveløse overflade skal have samme mål som nummerpladen eller mål, der går ét målepunkt uden for nummerpladen. Dens midte skal være placeret centreret i forhold til målepunkternes placering.
Den (disse) diffuse farveløse overflade(r) placeres i den position, som nummerpladen normalt indtager, og 2 mm foran holderen.
Luminansmålinger foretages vinkelret på den diffuse farveløse overflade med en tolerance på 5° i hver retning ved de punkter, som er angivet i punkt 3 i bilag 3, idet hvert punkt repræsenterer et cirkulært område på 25 mm i diameter. Den målte luminans korrigeres for den diffuse reflektionsfaktor 1,0.
5.11.3. Fotometriske egenskaber
I hvert af målepunkterne i punkt 3 i bilag 3 skal luminansen B mindst være
|
a) |
for kategori 1a, 1b, 1c, 2a og 2b lig med 2,5 cd/m2 |
|
b) |
for kategori 1 og 2 lig med 2,0 cd/m2. |
Luminansens gradient mellem værdierne B1 og B2, målt i to vilkårlige punkter 1 og 2 blandt de ovenfor nævnte, må ikke være over 2 × Bo/cm, idet Bo er den mindste luminans målt i de forskellige punkter, dvs.
|
5.11.4. |
Lysets farve skal være tilstrækkelig farveløst til ikke at forårsage nogen væsentlig ændring af nummerpladens farve. |
5.11.5. Lysindfald
Fabrikanten af belysningsanordningen skal angive et eller flere anbringelsesfelter, hvor anordningen skal monteres i forhold til nummerpladeområdet. Når lygten placeres i de(n) position(er), som fabrikanten har angivet, må lysets indfaldsvinkel på nummerpladens overflade intet sted på den overflade, som skal belyses, være større end 82°, idet denne vinkel måles fra det yderpunkt af anordningens belysningsområde, som er længst væk fra nummerpladens overflade. Hvis der er mere end en belysningsanordning, gælder ovenstående krav kun for den del af nummerpladen, som skal belyses af den pågældende anordning.
Hvis en af yderkanterne af anordningens belysningsoverflade er parallel med nummerpladens overflade, er det punkt på belysningsanordningen, som er længst væk fra nummerpladens overflade, centerpunktet for den kant af belysningsoverfladen, som er parallel med nummerpladen og længst væk fra dens overflade.
Anordningen skal være konstrueret således, at der ikke udsendes lys direkte bagud, undtagen rødt lys, hvis anordningen er kombineret eller sammenbygget med en baglygte.
6. OVERGANGSBESTEMMELSER
6.1 Generelt
|
6.1.1. |
Kontraherende parter, som anvender dette regulativ, skal fortsat anerkende FN-typegodkendelser af lygterne, der er udstedt i henhold til en af de forudgående ændringsserier til dette regulativ, som ikke er berørt af de ændringer, der blev indført med den seneste ændringsserie.
For at kontrollere dette må det ændringsindeks, der gælder for den relevante lygte (funktion), ikke afvige fra dets ændringsindeks, som er angivet i den seneste ændringsserie. |
|
6.1.2. |
Kontraherende parter, der anvender dette regulativ, må ikke nægte at meddele udvidelse af FN-typegodkendelser efter en af de forudgående ændringsserier til dette regulativ. |
(1) God sigt (meteorologisk optisk rækkevidde MOR > 2 000 m som defineret i WMO, Guide to Meteorological Instruments and Methods of Observation, Sixth Edition, ISBN: 92-63-16008-2, pp 1.9.1/1.9.11, Geneve 1996) og rent lygteglas.
(2) God sigt (meteorologisk optisk rækkevidde MOR > 2 000 m som defineret i WMO, Guide to Meteorological Instruments and Methods of Observation, Sixth Edition, ISBN: 92-63-16008-2, pp. 1.9.1/1.9.11, Geneve 1996) og rent lygteglas.
(3) God sigt (meteorologisk optisk rækkevidde MOR > 2 000 m som defineret i WMO, Guide to Meteorological Instruments and Methods of Observation, Sixth Edition, ISBN: 92-63-16008-2, pp. 1.9.1/1.9.11, Geneve 1996) og rent lygteglas.
(4) CIE-publikation nr. 17 — 1970, afsnit 45-20-040.
BILAG 1
Meddelelse
(største format: A4 (210 × 297 mm))
|
|
udstedt af: |
Myndighedens navn: … … … … |
|
|
Vedrørende: (2) |
Meddelelse af godkendelse Udvidelse af godkendelse Nægtelse af godkendelse Inddragelse af godkendelse Endeligt ophør af produktionen |
||
|
af en type lygte i henhold til FN-regulativ nr. 148 |
|||
|
Lygte (2): |
Bagnummerpladelygte Retningsviserblinklygte Stoplygte Positionslygte Endemarkeringslygte Baklygte Manøvreringslygte Tågebaglygte Parkeringslygte Kørelyslygte Sidemarkeringslygte |
||
|
Lygtekategori: |
|
Ændringsindeks: |
|
|
Godkendelsesnr.: |
|
Entydig identifikator (hvis det er relevant) |
|
1.
Lygtens fabriks- eller handelsbetegnelse: …
2.
Fabrikantens navn for denne type lygte: …
3.
Fabrikantens navn og adresse: …
4.
Navn og adresse på fabrikantens eventuelle repræsentant: …
5.
Indleveret til godkendelse den: …
6.
Teknisk tjeneste, som forestår godkendelsesprøvningen: …
7.
Dato på rapport udstedt af den pågældende tekniske tjeneste: …
8.
Nummer på rapport udstedt af denne tjeneste: …
9.
Kortfattet beskrivelse:
9.1.
Hvis der er tale om
9.1.1.
en bagnummerpladelygte: …Geometriske installationsbetingelser (position(er) og hældning(er) for anordningen i forhold til det område, nummerpladen skal placeres i, og/eller forskellige hældninger for dette område): …
9.1.2.
et retningsviserblinklys: …Sekventiel aktivering af lyskilder: ja/nej2
9.1.3.
en baklygte:Lygten må kun monteres på køretøjet som del af et lygtepar: ja/nej2
9.1.4.
en manøvreringslygte:Maksimal monteringshøjde: …
9.1.5.
en kørelyslygte:Maksimal lysstyrke overstiger ikke 700 cd: ja/ nej
9.2.
I henhold til lygtesignalfunktioner og -kategori:|
|
Til udvendig eller indvendig montering eller begge2 |
|
|
Farve på det afgivne lys: rødt/hvidt/gult/farveløst2 |
|
|
Antal, kategori og art af lyskilde(r): … |
|
|
Lygte godkendt til alternative LED-lyskilder: ja/ nej |
|
|
Hvis ja, kategorien af de(n) alternative LED-lyskilde(r): … |
|
|
Spænding og wattforbrug: … |
|
|
Lyskildemodul: ja/nej2 |
|
|
Den særlige identifikationskode for lyskildemodulet: … |
|
|
Kun til en begrænset monteringshøjde lig med eller mindre end 750 mm over jordhøjde, hvis relevant: ja/ nej … |
|
|
Eventuelle geometriske monteringsbetingelser og variationer i forbindelse hermed: … |
|
|
Anvendelse af elektronisk lyskilderegulering/variabel lysstyrkeregulering:
|
Indgangsspænding(er) fra en elektronisk lyskilderegulering/variabel lysstyrkeregulering: …
Fabrikant og identifikationsnummer for elektronisk lyskilderegulering/variabel lysstyrkeregulering (når lyskilde-reguleringen er en del af lampen men ikke indbygget i lygtehuset): …
Variabel lysstyrke, hvis relevant: ja/nej2
Funktion(er), der frembringes af en samvirkende lygte, som indgår i et samvirkende lygtesystem, hvis relevant:…
9.3.
Positionslygter fortil2,baglygter2, stoplygter2, endemarkeringslygte2, kørelyslygter2 må kun monteres på et køretøj, der er udstyret med en kontrolanordning, der angiver en fejl: ja/nej2
10.
Godkendelsesmærkets placering: …
11.
Begrundelse(r) for (eventuel) udvidelse: …
12.
Godkendelse meddelt/udvidet/nægtet/inddraget2: …
13.
Godkendelse meddelt for udstyr, der udelukkende skal anvendes i køretøjer, der allerede er i brug, ja/nej 2
14.
Sted: …
15.
Dato: …
16.
Underskrift: …
17.
Fortegnelsen over de dokumenter, som er indleveret til den typegodkendende myndighed, som har meddelt godkendelse, er vedlagt denne meddelelse og kan udleveres på begæring:…
…
…
…
…
(1) Kendingsnummer for det land, der har meddelt/udvidet/nægtet/inddraget godkendelsen (se godkendelsesbestemmelserne i dette regulativ).
(2) Det ikke gældende overstreges.
BILAG 2
Rumlig fordeling af lys, vandret og lodret
De i disse opstillinger angivne vinkler er korrekte for lygter til montering i køretøjets højre side.
Del A
Positionslygter fortil og baglygter, endemarkeringslygter, stoplygter, retningsviserblinklygter fortil og bagtil, kørelyslygter og parkeringslyslygter fortil og bagtil
Tabel A2-1
Rumlig fordeling af lys, vandret og lodret
|
Lygte |
Mindsteværdier for vandrette vinkler (indersiden/ydersiden) |
Mindsteværdier for lodrette vinkler (opadgående/nedadgående) |
Yderligere oplysninger |
|
Forreste retningsviserblinklygte (1, 1a, 1b) |
45°/80° 20°/80° (1) |
15°/15° 15°/5° (2) |
- |
|
Bageste retningsviserblinklygte (2a, 2b) |
45°/80° 20°/80° (1) |
15°/15° 15°/5° (2) 5°/15° (3) |
- |
|
Forreste retningsviserblinklygte (11, 11a, 11b, 11c) Bageste retningsviserblinklygte (12) |
20°/80° |
15°/15° 15°/5° (2) |
- |
|
Positionslygte fortil, enkeltlygte (MA) Baglygte, enkeltlygte (MR) |
80°/80° |
15°/10° 15°/5° (2) |
- |
|
Positionslygte fortil, lygtepar (MA) |
20°/80° |
15°/10° 15°/5° (2) |
- |
|
Baglygte, lygtepar (MR) |
20°/80° |
15°/10° 15°/5° (2) |
- |
|
Stoplygte, enkeltlygte (MS) |
45°/45° |
15°/10° 15°/5° (2) |
- |
|
Stoplygte, lygtepar (MS) |
0°/45° |
15°/10° 15°/5° (2) |
- |
|
Positionslygte fortil (A) Baglygte (R, R1, R2) |
45°/80 20°/80° (1) |
15°/15° 15°/5° (2) 5° / 15° (3) |
- |
|
Parkeringslygte fortil (77R) Parkeringslygte bagtil (77R) |
0°/45° |
15°/15° 15°/5° (2) |
- |
|
Endemarkeringslygte fortil (AM) Endemarkeringslygte bagtil (RM1, RM2) |
0°/80° |
15°/15° 15°/5° (2) 5°/15° (3) |
- |
|
Stoplygte (S1, S2) |
45°/45° 20°/45° (1) |
15°/15° 15°/5° (2) 5°/15° (3) |
- |
|
Højt placeret stoplygte (S3, S4) |
10°/10° |
10°/5° |
- |
|
Kørelyslygte (RL) |
20°/20° |
10°/5° |
- |
Del B
Retningsviserblinklygte på siden og sideparkeringslygter (4)
Tabel A2-2
Rumlig fordeling af lys, vandret og lodret
|
Lygte |
Vandrette vinkler: (A/B) |
Mindsteværdier for lodrette vinkler (opadgående/nedadgående) |
Yderligere oplysninger |
|
Sidemarkeringslygter (5) |
5°/55° |
15°/15° 15 ° / 5 °2 |
Vandrette vinkler gælder for retning A |
|
Retningsviserblinklygte på siden (6) |
5°/55° |
30°/5° |
|
|
Sideparkeringslygter4 |
0°/45° |
15°/15° 15°/5°2 |
Vandrette vinkler gælder fortil og bagtil |
Del C
Sidemarkeringslygter
Tabel A2-3
Rumlig fordeling af lys, vandret og lodret
|
Lygte |
Mindsteværdier for vandrette vinkler (A/B) |
Mindsteværdier for lodrette vinkler (over/under) |
Yderligere oplysninger |
|
Sidemarkeringslygte (SM1) |
45°/45° |
10°/10° 10°/5°2 |
|
|
Sidemarkeringslygte (SM2) |
30°/30° |
10°/10° 10°/5°2 |
|
Del D
Bagnummerpladelygte, synligt felt
Tabel A2-4
Rumlig fordeling af lys, vandret og lodret
|
(1) Reducerede vinkler, der kun anvendes under H-planet, for lygter monteret med H-planet under 750 mm.
(2) For lygter, der er beregnet til montering med lygtens H-plan i en højde på under 750 mm.
(3) Tilladte lygter, der er beregnet til montering med lygtens H-plan i en højde på over 2 100 mm.
(4) Sideparkeringslygter er en kombination af parkeringslygter fortil og bagtil.
BILAG 3
Standardfordeling af lys
1. Med mindre andet er angivet:
|
1.1. |
Retningen H = 0° og V = 0° svarer til referenceaksen. (På køretøjet er denne vandret og parallel med køretøjets midterplan i længderetningen og orienteret i det påbudte synsfelts retning). Den går igennem referencecentret. Medmindre andet er angivet viser de værdier, der er vist i figur A3-I-A3-XV minimumslysstyrkerne i procent af de krævede minimumslysstyrker for de forskellige måleretninger. |
|
1.2. |
Inden for det omhandlede lysfordelingsområde, der er vist skematisk som et gitter, skal lyset i det væsentlige være ensartet, dvs. at lysstyrken i hver retning i en del af det område, der dannes af gitterlinjerne, modsvarer i det mindste den laveste minimumværdi, som er angivet på gitterlinjerne omkring den pågældende retning som procentdel.
For baklygter gælder dog, at hvis det ved visuel inspektion af lygten viser sig, at der er betydelig lokal variation i lysstyrken, skal der foretages en kontrol for at sikre, at lysstyrken, målt mellem to af de ovenfor omhandlede måleretninger, ikke er under 50 % af den laveste foreskrevne minimumslysstyrke for disse måleretninger. |
|
1.3. |
Hvis en af de følgende lygter imidlertid er beregnet til montering i en højde (ved anvendelse af H-planet som angivet af fabrikanten) på eller under 750 mm over jorden, måles den fotometriske styrke kun op til en nedadgående vinkel på 5°:
|
2. Standardfordeling af lys.
|
2.1. |
Standardfordelingen af lys for positionslygter fortil og baglygter, parkeringslygter, endemarkeringslygter fortil og bagtil, stoplygter (S1, S2 og MS) og retningsviserblinklygter i kategori 1, 1a, 1b, 2a, 2b, 11, 11a, 11b, 11c og 12. |
De angivne værdier viser minimumlysstyrkerne i procent af de krævede minimumlysstyrker for de forskellige måleretninger (se tabel 3, 4, 5, 7 og 8).
2.2. Standardfordeling af lys for kørelyslygter
De angivne værdier viser minimumlysstyrkerne i procent af den krævede minimumlysstyrke for de forskellige måleretninger (se tabel 6).
2.3. Standardfordelingen af lys for stoplygter i kategori S3 og S4
De angivne værdier viser minimumlysstyrkerne i procent af de krævede minimumlysstyrker for de forskellige måleretninger (se tabel 7).
2.4. Standardfordeling af lys for retningsviserblinklygter i kategori 6.
Referenceaksen, H = 5° og V = 0°, svarer til retning A som fastsat i bilag 2.
De angivne værdier viser minimumlysstyrkerne i procent af de krævede minimumlysstyrker for de forskellige måleretninger (se tabel 8).
(køretøjets yderside)
2.5. Standardfordeling af lys for baklygter
Målepunkter udtrykt som vinkelgrader med referenceaksen og minimumslysstyrkeværdier.
Værdierne i figur A3-V er i cd.
Retningerne H = O° og V = O° svarer til referenceaksen. På køretøjet er disse vandrette og parallelle med køretøjets medianlængdeplan og orienteret i det påbudte synlighedsfelts retning. De går igennem referencecentret. Værdierne i figur A3-V viser minimumlysstyrkerne i cd for de forskellige måleretninger.
2.6. Standardfordeling af lys for tågebaglygter
Hvis det ved visuel inspektion af lygten viser sig, at der er betydelig lokal variation i lysstyrken, skal der foretages en kontrol for at sikre, at den lysstyrke, der måles uden for akserne inden for den rombe, der bestemmes af de yderste måleretninger, er under 75 cd (se figuren nedenfor).
2.7. Standardfordeling af lys for sidemarkeringslygter
2.7.1. Sidemarkeringslygter i kategori SM1
Minimumsværdier: 0,6 cd på andre punkter end referenceaksen, hvor den skal være 4,0 cd
Maksimumsværdier: 25,0 cd overalt.
2.7.2. Sidemarkeringslygter i kategori SM2
Mindsteværdier: 0,6 cd overalt.
Maksimumsværdier: 25,0 cd overalt.
2.7.3. Sidemarkeringslygter i kategori SM1 og SM2
For sidemarkeringslygter i kategori SM1 og SM2 kan det være tilstrækkeligt kun at afprøve fem punkter, der udvælges af den typegodkendende myndighed.
3. Målepunkter for bagnummerpladelygter (jf. punkt 5.11.3)
3.1. Kategori 1a — høj nummerplade (340 x 240 mm)
3.2. Kategori 1b — bred nummerplade (520 × 120 mm)
3.3. Kategori 1c — nummerplade til landbrugs- eller skovbrugstraktorer (255 × 165 mm)
3.4. Kategori 2 a– lille nummerplade (330 × 165 mm)
3.5. Kategori 2b– bred nummerplade (440 × 220 mm)
|
Bemærkning: |
For så vidt angår anordninger til belysning af to eller flere nummerplader findes målepunkterne ved at kombinere de relevante tegninger ovenfor i overensstemmelse med det omrids, som er angivet af fabrikanten. Hvis to målepunkter imidlertid er mindre end 30 mm fra hinanden, anvendes kun et. |
3.6. Kategori 1 (240 × 130 mm) for køretøjer i klasse L
3.7. Kategori 2 (280 x 200 mm) for køretøjer i klasse L
BILAG 4
Mindstekrav til metoder til kontrol af produktionens overensstemmelse
1. GENERELT
|
1.1. |
Overensstemmelseskriterierne anses for at være opfyldt i både mekanisk og geometrisk henseende, hvis der ikke forekommer afvigelser ud over uundgåelige variationer, som ligger inden for rammerne af kravene i dette regulativ. |
|
1.2. |
Hvad angår den fotometriske ydelse anses masseproducerede lygter ikke for uoverensstemmende, når den fotometriske ydelse i punkt 4.7 i dette regulativ prøves på lygter, der på tilfældig måde er blevet udtaget: |
|
1.2.1. |
Ingen målt værdi afviger i ugunstig retning med mere end 20 % fra de værdier, som foreskrives i dette regulativ.
For de krævede minimumsværdier i alle de i bilag 2 og 3 angivne områder skal de respektive maksimale afvigelser for de målte værdier svare til værdierne i tabel A4-1: Tabel A4-1 20 og 30 % værdier for produktionens overensstemmelse
|
|
1.2.1.1. |
For bagnummerpladelygter:
Med hensyn til luminansens gradient, må den ugunstige afvigelse være: Tabel A4-2 20 % og 30 % værdier for produktionens overensstemmelse, bagnummerpladelygte
|
||||||||||
|
1.2.2. |
Såfremt, for lygter udstyret med udskiftelig lyskilde, resultaterne af de ovenfor beskrevne prøver ikke opfylder forskrifterne, gentages prøvningen af lygterne med en anden standardglødelampe. |
|
1.3. |
Kromaticitetskoordinaterne skal være overholdt ved prøvning under betingelserne i punkt 4.7 i dette regulativ. |
|
1.4. |
For ikke-udskiftelige glødetrådslyskilder eller lyskildemoduler, der er udstyret med ikke-udskiftelige glødetrådslyskilder, ved alle kontroller af produktionens overensstemmelse: |
|
1.4.1. |
indehaveren af typegodkendelsen skal dokumentere anvendelsen i normal produktion, og angive, hvilke(n) lyskilde(r), der ikke kan udskiftes som angivet i typegodkendelsesdokumentationen. |
|
1.4.2. |
hvis der er tvivl med hensyn til den ikke-udskiftelige glødetrådslyskildes overensstemmelse med kravene til produktets levetid og/eller, hvis der er tale om farvebelagte glødetrådslyskilder, med hensyn til kravene til farveholdbarhed, jf. punkt 4.11 i IEC 60809, 3. udgave, skal overensstemmelse kontrolleres som angivet i punkt 4.11 i IEC 60809, 3. udgave. |
2. MINIMUMSKRAV TIL FABRIKANTENS OVERENSSTEMMELSESKONTROL
For hver type lygte skal indehaveren af typegodkendelsen gennemføre mindst følgende prøvninger med passende intervaller. Prøvningerne udføres i overensstemmelse med dette regulativs bestemmelser.
Hvis en prøveudtagning ikke er i overensstemmelse med den pågældende prøvningstype, udtages og prøves yderligere eksemplarer. Fabrikanten skal træffe foranstaltninger til sikring af overensstemmelsen af den pågældende produktion.
2.1. Prøvningernes art
Overensstemmelsesprøvningen i dette regulativ skal omfatte fotometriske og kolorimetriske egenskaber.
2.2. Prøvningsmetoder
|
2.2.1. |
Prøvningerne udføres generelt i overensstemmelse med metoderne i dette regulativ. |
|
2.2.2. |
Ved alle overensstemmelsesprøvninger, som foretages af fabrikanten, kan der efter tilladelse fra den kompetente myndighed, der er ansvarlig for godkendelsesprøvningerne, benyttes ækvivalente metoder. Det påhviler fabrikanten at godtgøre, at de anvendte metoder er ækvivalente med dem, som er fastlagt i dette regulativ. |
|
2.2.3. |
Anvendelsen af punkt 2.2.1 og 2.2.2 kræver regelmæssig kalibrering af prøvningsapparaturet, og målingerne skal sammenholdes med de målinger, der udføres af en kompetent myndighed. |
|
2.2.4. |
I alle tilfælde anvendes de referencemetoder, som er foreskrevet i dette regulativ, navnlig ved administrativ kontrol og prøveudtagning. |
2.3. Prøvetagningens art
Der udtages på tilfældig måde prøver af lygter fra en ensartet produktionsbatch. Ved en ensartet batch forstås et sæt lygter af samme type, defineret i henhold til fabrikantens produktionsmetoder.
Bedømmelsen skal sædvanligvis dække serieproduktion fra de enkelte fabrikker. En fabrikant kan dog samle resultaterne for samme type hidrørende fra flere fabrikker, som drives med samme kvalitetssystem og samme kvalitetsstyring.
2.4. Målte og registrerede fotometriske og kolorimetriske egenskaber
Den udtagne lygte underkastes fotometrisk efterprøvning af mindsteværdierne i de i bilag 3 angivne punkter og af de foreskrevne kromaticitetskoordinater.
2.5. Godkendelseskriterier
Det påhviler fabrikanten at foretage en statistisk analyse af prøvningsresultaterne og i enighed med de kompetente myndigheder fastlægge acceptkriterier for produkterne med henblik på opfyldelse af kravene for prøvning af produktionens overensstemmelse i punkt 3.5.1 i dette regulativ.
Godkendelseskriterierne skal være fastlagt således, at der med en konfidensgrænse på 95 % er en sandsynlighed på mindst 0,95 for at bestå stikprøvekontrollen i overensstemmelse med bilag 5.
BILAG 5
Mindstekrav til prøveudtagning ved en inspektør
1. GENERELLE BESTEMMELSER
|
1.1. |
Overensstemmelseskriterierne anses for at være opfyldt i både mekanisk og geometrisk henseende, hvis der ikke forekommer afvigelser ud over uundgåelige variationer, som ligger inden for rammerne af kravene i dette regulativ. |
|
1.2. |
Hvad angår den fotometriske ydelse anses masseproducerede lygter ikke for uoverensstemmende, når den fotometriske ydelse i punkt 4.7 i dette regulativ prøves på lygter, der på tilfældig måde er blevet udtaget:
|
|
1.3. |
Der ses bort fra lygter med åbenbare fejl. |
|
1.4. |
Kromaticitetskoordinaterne skal være overholdt ved prøvning under betingelserne i punkt 4.7 i dette regulativ. |
2. FØRSTE PRØVEUDTAGNING
Fire lygter udvælges tilfældigt. Det første sæt på to prøveeksemplarer mærkes A og det andet sæt B.
|
2.1. |
Masseproducerede lygter skal ikke anses for uoverensstemmende, såfremt afvigelsen i en prøve A og B (alle fire lygter) ikke overstiger 20 %.
Hvis afvigelsen i begge lygter i prøve A ikke er over 0 %, kan målingen bringes til ophør. |
|
2.2. |
Masseproducerede lygter skal anses for uoverensstemmende, såfremt afvigelsen i mindst en af prøverne A og B overstiger 20 %.
Fabrikanten skal anmodes om at bringe sin produktion i overensstemmelse med kravene (justering), og der skal foretages gentagne prøveudtagninger i henhold til punkt 3 senest to måneder efter meddelelsen. Prøverne A og B opbevares af den tekniske tjeneste, indtil hele processen i forbindelse med produktionens overensstemmelse er afsluttet. |
3. FØRSTE GENTAGELSE AF PRØVEUDTAGNINGEN
En prøve på fire lygter udvælges tilfældigt blandt de lagre, der fremstilles efter justering. Det første sæt på to prøveeksemplarer mærkes A og det andet sæt B.
|
3.1. |
Masseproducerede lygter skal ikke anses for uoverensstemmende, såfremt afvigelsen i en prøve C og D (alle fire lygter) ikke overstiger 20 %.
Hvis afvigelsen i begge lygter i prøve C ikke er over 0 %, kan målingen bringes til ophør. |
|
3.2. |
Masseproducerede lygter skal anses for uoverensstemmende, såfremt afvigelsen i en mindst en af prøverne C eller D er:
|
4. ANDEN GENTAGELSE AF PRØVEUDTAGNINGEN
En prøve på fire lygter udvælges tilfældigt fra beholdningen af enheder, som er produceret efter justering. Det første sæt på to prøveeksemplarer mærkes E og det andet sæt F.
|
4.1. |
Masseproducerede lygter skal ikke anses for uoverensstemmende, såfremt afvigelsen i en prøve E og F (alle fire lygter) ikke overstiger 20 %. Hvis afvigelsen i begge lygter i prøve E ikke er over 0 %, kan målingen bringes til ophør. |
|
4.2. |
Masseproducerede lygter skal anses for uoverensstemmende, såfremt afvigelsen i en mindst en af prøverne E og F overstiger 20 %. I så fald trækkes godkendelsen tilbage, og stk. 5 anvendes. |
5. INDDRAGELSE AF GODKENDELSE
Som krævet i henhold til punkt 4.1 og 4.2 tilbagekaldes godkendelsen i henhold til punkt 3.6 i dette regulativ.
BILAG 6
Varmebestandighedsprøvning for tågebaglygter og kørelyslygter
1.
Lygten skal udsættes for en en-times afprøvning i vedvarende drift efter en opvarmningsperiode på 20 minutter. Den omgivende temperatur skal være 23 °C ± 5 °C. Den anvendte lyskilde skal være af den til lygten foreskrevne kategori, og den skal tilføres strøm med en sådan spænding, at den yder den angivne gennemsnitlige styrke ved tilsvarende prøvningsspænding. For lygter med ikke-udskiftelige lyskilder (glødetrådslyskilder og andre), skal prøvningen foretages med lyskilder monteret i lygten, jf. punkt 5.4.1. i dette regulativ.
2.
Hvor kun den højeste effekt er angivet, skal prøvningen udføres ved at regulere spændingen, indtil en effekt svarende til 90 % af den angivne effekt er opnået. Den ovenfor angivne gennemsnitlige eller højeste effekt skal i alle tilfælde vælges fra den af spændingerne 6, 12 eller 24 V, ved hvilken den når den højeste værdi; for lygter med ikke-udskiftelige lyskilder, anvendes prøvningsforskrifterne i punkt 5.9.1 i dette regulativ.
2.1.
Hvis der er tale om lyskilder styret af en elektronisk reguleringsanordning for at opnå variabel lysstyrke, skal prøvningen foretages under betingelserne ved mindst 90 % af den højeste lysstyrke.
3.
Efter at lygten er blevet stabiliseret ved den omgivende temperatur, må ingen forvrængning, deformering, revnedannelse eller farveændring kunne konstateres. I tvivlstilfælde måles lysstyrken i henhold til punkt 5 i dette regulativ. Ved denne måling skal værdierne ligge på mindst 90 % af de værdier, der blev målt inden prøvningen for varmebestandighed på samme lygte.
BILAG 7
Udformning af godkendelsesmærker
De følgende udformninger af godkendelsesmærker gives blot som eksempler, og alle andre udformninger, der i overensstemmelse med punkt 3.3 i dette regulativ, kan accepteres.
1. Godkendelsesmærke for en enkeltlygte
|
a = se afsnit 3.2.4. i dette regulativ |
En lygte forsynet med godkendelsesmærket til venstre er en positionslygte fortil (A), som er godkendt i Nederlandene (E4) i henhold til dette regulativ (148R) under godkendelsesnummer 221. Det nummer (00), der er nævnt efter 148R, angiver, at godkendelsen er meddelt i henhold til kravene i denne forordning som fastsat i den oprindelige ændringsserie. Den vandrette pil angiver ydersiden af køretøjet. Den lodrette pil, der udgår fra et vandret segment og peger nedad, angiver en lygte med nedsat lysfordeling (lodret nedad og/eller vandret under H-planet). |
|
|
En lygte forsynet med godkendelsesmærket til venstre er en kombination af en positionslygte fortil (A) og en tågeforlygte (F3) med lygteglas af plast (PL), som er godkendt i Frankrig (E2) i henhold til dette regulativ (148R) og FN-regulativ nr. 149 (anordninger til vejbelysning) under godkendelsesnummer 3223. Det nummer (00), der er nævnt efter 148R og efter 149R, angiver, at godkendelsen er meddelt i henhold til kravene i den pågældende forordning som fastsat i den oprindelige ændringsserie. |
2. Godkendelsesmærkning af sammenbyggede, kombinerede eller i hinanden indbyggede lygter
|
Bemærk: |
De lodrette og vandrette linjer angiver lygtens form skematisk. De hører ikke med til godkendelsesmærket. |
Disse eksempler på godkendelsesmærker viser to muligheder for mærkning af en lygte, når to eller flere lygter indgår i samme helhed i forbindelse med sammenbyggede, kombinerede eller i hinanden indbyggede lygter.
De angiver, at lygten er godkendt i Nederlandene (E4) under godkendelsesnummer 3333 og omfatter:
|
a) |
en refleksanordning i kategori 1A |
|
b) |
en bageste retningsviserblinklygte med variabel lysstyrke (kategori 2b). Den vandrette pil angiver monteringsretningen for denne anordning, som ikke kan monteres vilkårligt på køretøjets højre eller venstre side |
|
c) |
en baglygte med variabel lysstyrke (kategori R2). Den vandrette pil angiver, til hvilken side de fotometriske specifikationer er opfyldt i en vinkel på op til 80° H |
|
d) |
en tågebaglygte med variabel lysstyrke (kategori F2) |
|
e) |
en baklygte (kategori AR) |
|
f) |
en stoplygte med variabel lysstyrke (kategori S2). |
Alle disse lygter (funktioner) godkendes i overensstemmelse med den oprindelige ændringsserie til dette regulativ (148R) som angivet ved det nummer (00), der er nævnt efter 148R.
3. Godkendelsesmærke for en lygte, hvis linse er beregnet til at blive anvendt i lygter af forskellig type
Dette eksempel svarer til mærkning af et lygteglas, der er bestemt til brug i forskellige typer lyssignallygter. De viste godkendelsesmærker angiver, at anordningen er godkendt i Spanien (E9) under godkendelsesnummer 1432 og kan omfatte alle de anførte forskellige funktioner.
Lygtehuset skal være påført det eneste gyldige typegodkendelsesmærke.
4. Identifikationskode for lyskildemodulerne
Lyskildemodulet, forsynet med den ovenfor viste identifikationskode er godkendt sammen med en lygte, som er godkendt i Italien (E3) med godkendelsesnummeret 17325.