This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 41999D0018
The Schengen acquis - Decision of the Executive Committee of 28 April 1999 on the improvement of police cooperation in preventing and detecting criminal offences (SCH/Com-ex (99) 18)
Schengen-reglerne - Eksekutivkomitéens afgørelse af 28. april 1999 om forbedring af politisamarbejdet om forebyggelse og opklaring af strafbare handlinger (SCH/Com-ex (99) 18)
Schengen-reglerne - Eksekutivkomitéens afgørelse af 28. april 1999 om forbedring af politisamarbejdet om forebyggelse og opklaring af strafbare handlinger (SCH/Com-ex (99) 18)
EFT L 239 af 22.9.2000, p. 421–423
(ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV) Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave
(CS, ET, LV, LT, HU, MT, PL, SK, SL, BG, RO, HR)
In force
Schengen-reglerne - Eksekutivkomitéens afgørelse af 28. april 1999 om forbedring af politisamarbejdet om forebyggelse og opklaring af strafbare handlinger (SCH/Com-ex (99) 18)
EF-Tidende nr. L 239 af 22/09/2000 s. 0421 - 0423
EKSEKUTIVKOMITÉENS AFGØRELSE af 28. april 1999 om forbedring af politisamarbejdet om forebyggelse og opklaring af strafbare handlinger (SCH/Com-ex (99) 18) EKSEKUTIVKOMITÉEN, der henviser til artikel 132 i konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen, der henviser til artikel 39 i ovennævnte konvention, der ønsker at fortsætte bestræbelserne på at forbedre vilkårene for politisamarbejde over landegrænserne, der tager hensyn til eksekutivkomitéens afgørelse af 16. december 1998 (dok. SCH/Com-ex (98) 51 rev. 3), HAR TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE: Principperne for politisamarbejde om forebyggelse og opklaring af strafbare handlinger, som indeholdt i formandskabets note (dok. SCH/I (98) 75 rev. 5) af 28. april 1999 godkendes hermed. Luxembourg, den 28. april 1999. C.H. Schapper Formand Vedr.: Anvendelse af konventionens artikel 39: forbedring af politisamarbejdet med henblik på forebyggelse og opklaring af strafbare handlinger SCH/I (98) 75 rev. 5 Det tyske formandskab bestræber sig på at forbedre politisamarbejdet mellem de kontraherende parter om efterforskning af strafbare handlinger. På mødet i Arbejdsgruppe I den 14. september 1998 forelagde formandskabet en note, der skitserer problemerne og løsningsmulighederne (SCH/I (98) 55 rev.). Alle delegationerne var enige om, at der kunne gøres meget for at udbedre manglerne ved politisamarbejdet med hensyn til efterforskning af strafbare handlinger, hvis bestemmelserne i Schengen-konventionen blev fortolket ensartet og anvendt på grundlag af dens mål. De kontraherende parter er enige om, at det forbedrede politisamarbejde om opklaring af strafbare handlinger ikke må anfægte de retlige myndigheders beføjelser. Følgende løsninger kan gennemføres på kort sigt: 1. Liste Med henblik på anvendelse af Schengen-konventionens artikel 39 og på forbedring af opklaring og forebyggelse af strafbare handlinger kan Schengen-staternes politimyndigheder udveksle oplysninger under forudsætning af, at - udvekslingen af oplysninger ikke kræver anvendelse af tvangsforanstaltninger - udvekslingen af oplysninger er tilladt under den anmodede stats lovgivning, og at de aktiviteter, der skal udføres, ikke er forbeholdt de retlige myndigheder eller kræver deres samtykke. Forbedringer af opklaringen og forebyggelsen af kriminalitet opnås ved hjælp af samarbejde mellem politistyrker i Schengen-staterne, uden at de retlige myndigheder involveres, når der er grund til mistanke, eller der opstår konkrete farlige situationer, især ved tiltag som nævnt nedenfor. Denne liste er ikke udtømmende, og gennemførelsen af foranstaltningerne forudsætter, at de er tilladt i henhold til national ret i den anmodede og den anmodende stat: - identifikation af køretøjers ejere og førere - forespørgsler om kørekort - opsporing af opholdssted og bopæl - identifikation af telekommunikationsabonnenter (telefon, fax og Internet), forudsat at disse oplysninger er offentligt tilgængelige - oplysninger fra de pågældende personer via politiet på frivilligt grundlag(1) - identifikation af personer - overførsel af politiefterretninger fra politiets databaser eller filer under forudsætning af, at det er i overensstemmelse med de relevante lovbestemmelser om databeskyttelse - udarbejdelse af planer og koordinering af undersøgelsesforanstaltninger og hastesøgninger (uafhængigt af søgninger i SIS) - opsporing af varers oprindelse, især våben og køretøjer (opsporing af salgskanaler) - undersøgelse af beviser (såsom skade på køretøjer efter flugt fra et ulykkessted, sletninger i dokumenter osv.). Schengen-staterne kan ifølge Schengen-konventionens artikel 39 aftale med enkelte eller alle kontraherende parter at fastlægge andre områder, hvor politiet kan yde gensidig bistand uden at involvere de retlige myndigheder. 2. Anvendelse af betingelsen om samtykke fra de retlige myndigheder (artikel 39, stk. 2) Omgående anvendelse af oplysninger som bevismidler i en straffesag er kun mulig, hvis den anmodede kontraherende stat ikke kræver en formel retsanmodning ud over politiets anmodning. De retsforfølgende myndigheders knappe ressourcer skal bruges til at klare presserende problemer i forbindelse med forebyggelse af kriminalitet og ikke begrænses unødigt af krav om samtykke. Det fremgår på ingen måde af artikel 39, stk. 2, at der skal indhentes samtykke fra de retlige myndigheder til fremlæggelse af dokumenter som bevismateriale. Det er derfor de kontraherende parter, der skal fastsætte proceduren for at indhente samtykke. Schengen-staterne er enige om, at politiet og de retlige myndigheder kan fremsende anmodninger om samtykke og de dertil hørende dokumenter på en hvilken som helst måde, der gør en hurtig fremsendelse mulig under forudsætning af, at fremsendelsen sker i skriftlig form, så det er muligt at identificere dokumentets forfatter (f.eks. telefax eller e-post). 3. Forenkling af procedurerne Strafferetlige efterforskninger, navnlig i presserende sager, kan også fremmes ved at forenkle procedurerne. For eksempel ved bilaterale aftaler mellem to Schengen-stater, hvorved politimyndighederne, på foranledning af de retlige myndigheder, samarbejder direkte ved at bistå hinanden med politiafhøringer, eftersøgninger og beslaglæggelse af genstande, når en forsinkelse ville indebære en risiko. De kontraherende parter vil undersøge de erfaringer, der er indvundet med denne eller tilsvarende aftaler for at fastlægge, om der kan udarbejdes passende procedurer for hele Schengen-området. (1) Ifølge lovgivningen i Østrig, Tyskland og Nederlandene finder princippet om frivillige politiafhøringer anvendelse.