Dette dokument er et uddrag fra EUR-Lex
Dokument 41997D0039
The Schengen acquis - Decision of the Executive Committee of 15 December 1997 on the guiding principles for means of proof and indicative evidence within the framework of readmission agreements between Schengen States (SCH/Com-ex (97) 39 rev.)
Schengen-reglerne - Eksekutivkomitéens afgørelse af 15. december 1997 om retningslinjer for bevismidler og indicier i forbindelse med tilbagetagelsesaftaler mellem Schengen-stater (SCH/Com-ex (97) 39 rev.)
Schengen-reglerne - Eksekutivkomitéens afgørelse af 15. december 1997 om retningslinjer for bevismidler og indicier i forbindelse med tilbagetagelsesaftaler mellem Schengen-stater (SCH/Com-ex (97) 39 rev.)
EFT L 239 af 22.9.2000, s. 188–190
(ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV) Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave
(CS, ET, LV, LT, HU, MT, PL, SK, SL, BG, RO, HR)
I kraft
Schengen-reglerne - Eksekutivkomitéens afgørelse af 15. december 1997 om retningslinjer for bevismidler og indicier i forbindelse med tilbagetagelsesaftaler mellem Schengen-stater (SCH/Com-ex (97) 39 rev.)
EF-Tidende nr. L 239 af 22/09/2000 s. 0188 - 0190
EKSEKUTIVKOMITÉENS AFGØRELSE af 15. december 1997 om retningslinjer for bevismidler og indicier i forbindelse med tilbagetagelsesaftaler mellem Schengen-stater (SCH/Com-ex (97) 39 rev.) EKSEKUTIVKOMITÉEN HAR - under henvisning til artikel 132 i konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen, under henvisning til artikel 23, stk. 4, i ovennævnte konvention - TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE: Vedlagte dokument SCH/II-Read (97) 3 rev. 7 om retningslinjer for bevismidler og indicier i forbindelse med tilbagetagelsesaftaler mellem Schengen-stater godkendes. Det anbefales, at disse retningslinjer anvendes fra datoen for vedtagelsen af denne afgørelse. Wien, den 15. december 1997. K. Schlögl Formand Vedr.: Retningslinjer for bevismidler og indicier i forbindelse med tilbagetagelsesaftaler mellem Schengen-stater SCH/II-Read (97) 3 rev. 7 Der er opstået problemer i praksis med anvendelsen af tilbagetagelsesaftaler, navnlig med hensyn til at føre bevis for udenlandske statsborgeres ulovlige ophold i eller transit gennem den anmodede kontraherende parts område. De kontraherende parter har derfor vedtaget følgende retningslinjer, som kan være til nytte ved anvendelsen af fremtidige tilbagetagelsesaftaler, under overholdelse af national ret: 1. Bl.a. følgende dokumenter anses for at udgøre bevis for ophold eller transit: - et indrejsestempel, som den anmodede kontraherende part har anbragt på rejsedokumentet - et udrejsestempel fra en nabostat til en kontraherende part under hensyn til rejseruten og datoen for grænsepassagen - et indrejsestempel, som den anmodede kontraherende part har anbragt på et falsk eller forfalsket rejsedokument - rejsehjemmel udstedt på navn, som formelt kan dokumentere indrejsen - fingeraftryk - en gyldig opholdstilladelse - et gyldigt visum, som er udstedt af den anmodede kontraherende part - et boardingpas/landingskort, som viser datoen for indrejse i den anmodede kontraherende parts område. 2. Bl.a. følgende indicier kan skabe en formodning om ophold eller transit: - officielle erklæringer - erklæringer fra tredjemænd - erklæringer fra den person, der skal overføres - en udløbet opholdstilladelse udstedt af den anmodede kontraherende part, uanset dens art - et udløbet visum udstedt af den anmodede kontraherende part - dokumenter udstedt på navn på den anmodede kontraherende parts område - rejsehjemmel - hotelregninger - adgangskort til offentlige eller private institutioner i de kontraherende parter - aftalekort til lægebesøg, tandlægebesøg osv. - oplysninger, som godtgør, at den person, der skal overføres, har benyttet en sluser eller et rejsebureau. 3. For så vidt Schengen-partnerne tager hensyn til bevismidlerne i punkt 1, når de indgår fremtidige tilbagetagelsesaftaler, udgør disse bevismidler et klart bevis for ophold eller transit. Der foretages i princippet ikke yderligere undersøgelser. Der kan dog fremlægges modbeviser (f.eks. bevis for, at et dokument er falsk eller forfalsket). 4. For så vidt Schengen-partnerne tager hensyn til indicierne i punkt 2, når de indgår fremtidige tilbagetagelsesaftaler, skaber disse indicier formodning om ophold eller transit. De kan i princippet gendrives med modargumenter.