This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 41994X1209
Conclusions of the Council and the Ministers for Youth meeting within the Council of 30 November 1994 on the promotion of voluntary service periods for young people
Konklusioner fra Rådet og ministrene med ansvar for ungdomsanliggender, forsamlet i Rådet den 30. november 1994 om fremme af volontørtjeneste for unge
Konklusioner fra Rådet og ministrene med ansvar for ungdomsanliggender, forsamlet i Rådet den 30. november 1994 om fremme af volontørtjeneste for unge
EFT C 348 af 9.12.1994, pp. 2–3
(ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT)
In force
Konklusioner fra Rådet og ministrene med ansvar for ungdomsanliggender, forsamlet i Rådet den 30. november 1994 om fremme af volontørtjeneste for unge
EF-Tidende nr. C 348 af 09/12/1994 s. 0002 - 0003
KONKLUSIONER FRA RAADET OG MINISTRENE MED ANSVAR FOR UNGDOMSANLIGGENDER, FORSAMLET I RAADET den 30. november 1994 om fremme af volontoertjeneste for unge (94/C 348/02) Som led i samarbejdspolitikken paa ungdomsomraadet og under henvisning til, at medlemsstaterne har kompetence med hensyn til volontoertjeneste, har Raadet og ministrene med ansvar for ungdomsanliggender, forsamlet i Raadet, undersoegt mulighederne for at fremme tvaernationale volontoertjenesteophold for unge. I programmet »Ungdom for Europa III« (som i oejeblikket behandles ved proceduren med faelles beslutningstagning) (1) anerkendes denne samarbejdspolitik ved medtagelse af en saerlig aktion (A II 2), som vil kunne give en ny impuls, for saa vidt angaar volontoertjenesteophold. Anbefalingen fra Europaraadets Ministerudvalg til denne organisations medlemsstater om fremme af volontoertjeneste (2) vil ligeledes kunne foere til, at disse aktioner udbygges. Raadet og ministrene har dog fastslaaet, at medlemsstaternes gaeldende love og administrative bestemmelser i praksis fortsat kan udgoere en begraensning for volontoertjenesten i en anden medlemsstat, navnlig for saa vidt angaar ophold for mellemlang og laengere varighed. Raadet og ministrene, som mener, at europaeiske unges volontoertjenesteophold i Europa - maa betragtes som almennyttige aktiviteter, der gennemfoeres af frivillige organisationer, som foruden deres oevrige fortjenester fremmer volontoerernes personlighedsudvikling og vidner om deres ansvarsfoelelse over for samfundet og for opbygningen af et nyt Europa - maa bero paa volontoerernes egen frie og personlige afgoerelse - ikke maa traede i stedet for statsligt paalagt samfundsarbejde, i tilfaelde hvor et saadant findes, og skal tilrettelaegges og administreres af de organisationer, der beskaeftiger sig med volontoertjeneste, og vaere underlagt deres ansvar - skal vaere udtryk for et frivilligt, uloennet engagement til gavn for almenvellet, som samfundet anser for at vaere oenskeligt konstaterer, at der findes en raekke foranstaltninger under medlemsstaternes kompetence, der skulle kunne medvirke til at fjerne de hindringer, der kan staa i vejen for, at der kan gennemfoeres tvaernationale volontoertjenesteophold, ganske saerlig hvor det drejer sig om ophold paa over tre maaneder. Medlemsstaterne boer derfor inden for rammerne af deres respektive retsordener overveje - at goere det lettere for unge, som er bosiddende i en eller flere medlemsstater, der deltager i programmet »Ungdom for Europa IIII«, at rejse ind i medlemsstaten og opholde sig dér udelukkende med det formaal at goere volontoertjeneste - paa grundlag af aftaler mellem de organisationer, der beskaeftiger sig med volontoertjeneste i den paagaeldende medlemsstat, og tilsvarende organisationer i partnerlandene at tilskynde til saadanne aktiviteter - at goere det muligt i overensstemmelse med lovgivningen i volontoerens hjemland eller med lovgivningen i det land, hvor volontoertjenesten finder sted, at soerge for - at der findes en passende social beskyttelse af volontoererne i form af syge- og ulykkesforsikring samt ansvarsforsikring (3)- at de organisationer, der beskaeftiger sig med volontoertjeneste, samt deres rettigheder og pligter anerkendes (hvor dette er foreskrevet) - at volontoertjenesteophold, naar en saadan ordning forefindes, vaerdsaettes paa rette maade inden for det nationale system for hjaelp til unge samt i uddannelsessystemet - at begunstige saadanne aktiviteter, herunder i paakommende tilfaelde ved at give stoette, som staar i forhold til det gaeldende system i medlemsstaten, under hensyn til aktiviteternes almennytte. Ved ivaerksaettelsen af saadanne foranstaltninger boer formaalet vaere at udbygge volontoertjenesten i overensstemmelse med den stigende efterspoergsel, inden for forskellige omraader at fremme et europaeisk engagement, der kan antage forskellige former, samt at skabe bilaterale og multilaterale udvekslingsrelationer, der bliver saa velafbalancerede som muligt. Raadet og ministrene opfordrer Kommissionen til inden for rammerne af disse konklusioner at aflaegge rapport om udviklingen i situationen med hensyn til volontoertjenesteophold for unge og at foreslaa konkrete foranstaltninger med henblik paa at lette samarbejdet mellem de lande, der deltager i programmet »Ungdom for Europa III«, og mellem de organisationer, der beskaeftiger sig med volontoertjeneste. (1) (Faelles holdning) EFT nr. C 232 af 20. 8. 1994. (2) Europaraadet R(94) af 4. maj 1994. (3) Erklaering fra Raadet til optagelse i moedeprotokollen efter forslag fra den spanske delegation: »Raadet finder, at den omtalte passende sociale beskyttelse af volontoerer ikke boer vaere obligatorisk i medlemsstater, hvis lovgivning ikke hjemler en saadan beskyttelse, og at saadanne medlemsstater ikke boer vaere forpligtet til at indfoere en saadan ordning i fremtiden. Medlemsstaterne vil om noedvendigt kunne sikre denne beskyttelse i overensstemmelse med principperne om ligebehandling og gensidighed samt, hvis det skulle vise sig noedvendigt, refusion af udgifter, som er anerkendt i modtagelsesstatens lovgivning.«