41977X0613

++++

RESOLUTION FRA RAADET FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER OG REPRAESENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER , FORSAMLET I RAADET ,

af 17 . maj 1977

om viderefoerelse og gennemfoerelse af en politik og et handlingsprogram for De europaeiske Faellesskaber paa miljoeomraadet

Raadet for De europaeiske Faellesskaber og repraesentanterne for medlemsstaternes regeringer , forsamlet i Raadet , fastslaar , at de aktioner , som foelger af bilagte program , i visse tilfaelde skal udfoeres paa faellesskabsplan og i andre tilfaelde af medlemsstaterne .

For saa vidt angaar de aktioner , der skal ivaerksaettes af medlemsstaterne , drager disse omsorg for deres tilfredsstillende gennemfoerelse , dog saaledes at Raadet i forbindelse med disse aktioner udoever de samordningsbefoejelser , der er fastsat i traktaten .

For saa vidt angaar de af programmets aktioner , der skal udfoeres af De europaeiske Faellesskabers institutioner ,

HAR RAADET FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER -

som henviser til traktaten om oprettelse af Det europaeiske Kul - og Staalfaellesskab .

som henviser til traktaten om oprettelse af Det europaeiske oekonomiske Faellesskab ,

som henviser til traktaten om oprettelse af Det europaeiske Atomenergifaellesskab ,

som henviser til forslag fra Kommissionen ,

som henviser til udtalelse fra Europa-Parlamentet ( 1 ) ,

som henviser til udtalelse fra Det oekonomiske og sociale Udvalg ( 2 ) ,

som tager i betragtning , at ifoelge erklaeringen fra Raadet for De europaeiske Faellesskaber og repraesentanterne for medlemsstaternes regeringer , forsamlet i Raadet , af 22 . november 1973 ( 3 ) skal der ivaerksaettes et handlingsprogram for De europaeiske Faellesskaber paa miljoeomraadet ;

som tager Faellesskabernes opgaver i betragtning , som er fastlagt i traktaterne om oprettelse af Faellesskaberne ;

som navnlig tager i betragtning , at Det europaeiske oekonomiske Faellesskab i henhold til artikel 2 i traktaten om dets oprettelse isaer har til opgave at fremme en harmonisk udvikling af den oekonomiske aktivitet i Faellesskabet som helhed samt en varig og afbalanceret udvikling , hvilket i fremtiden vil vaere utaenkeligt uden en effektiv bekaempelse af forurening og gener sat en forbedring af livskvaliteten og miljoebeskyttelsen ;

som tager i betragtning , at en forbedring af livskvaliteten og beskyttelse af det naturlige miljoe herefter vil staa som en af Det europaeiske oekonomiske Faellesskabs vaesentlige opgaver , og at en miljoepolitik fra Faellesskabets side kan bidrage til , at denne opgave fuldfoeres ;

som tager de maalsaetninger og principper i betragtning , som Raadet allerede har godkendt for denne politik ;

som finder , at handlingsprogrammet paa miljoeomraadet af 22 . november 1973 boer ajourfoeres med henblik paa at sikre kontinuiteten af de allerede indledte aktioner , og at der boer tages nye opgaver op for aarene 1977 - 1981 ;

som mener , at der for saa vidt angaar mindskelse af forurening og gener boer laegges stoerst vaegt paa foranstaltninger til beskyttelse af vandomraader og paa foranstaltninger i forbindelse med luftforurening , og at stoejbekaempelse boer udvikles yderligere ; endvidere at miljoepolitikkens forebyggende karakter boer styrkes , og at der boer laegges saerlig vaegt paa beskyttelse og forvaltning af arealer , miljoe og de naturlige ressourcer -

GODKENDT de retningslinjer , som er fastlagt i det handlingsprogram , der findes i bilaget ;

TAGET til efterretning , at Kommissionen vil forelaegge hensigtsmaessige forslag vedroerende ivaerksaettelsen af programmet ;

FORPLIGTET sig til at traeffe afgoerelse om disse forslag inden ni maaneder efter deres oversendelse fra Kommissionen , eller i paakommende tilfaelde efter oversendelse af udtalelserne fra Europa-Parlamentet og Det oekonomiske og sociale Udvalg .

( 1 ) EFT nr . C 178 af 2 . 8 . 1976 , s . 44 .

( 2 ) EFT nr . C 281 af 27 . 11 . 1976 , s . 21 .

( 3 ) EFT nr . C 112 af 20 . 12 . 1973 , s . 1 .

BILAG

HANDLINGSPROGRAM FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER PAA MILJOEOMRAADET

( 1977-1981 )

INDHOLDSFORTEGNELSE

* Side *

INDLEDNING * 5 *

AFSNIT I : OVERSIGT OVER MAALSAETNINGER OG PRINCIPPER FOR EN MILJOEPOLITIK I FAELLESSKABET * 6 *

AFSNIT II : MINDSKELSE AF FORURENING OG GENER * 8 *

Kapitel 1 : Objektiv vurdering af de farer , forurening medfoerer for menneskets sundhed og miljoeet * 8 *

Kapitel 2 : Forebyggelse og mindskelse af forurening af ferskvandsomraader og af havene * 9 *

Kapitel 3 : Luftforurening * 13 *

Kapitel 4 : Bekaempelse af stoejgener * 15 *

Kapitel 5 : Saerlige aktioner vedroerende visse industrigrene samt energiproduktionen * 17 *

Afdeling 1 : Saerlige aktioner vedroerende visse industrigrene * 17 *

Afdeling 2 : Saerlige aktioner vedroerende energiproduktionen * 17 *

Kapitel 6 : Aktioner vedroerende visse produkter * 18 *

Kapitel 7 : Kontrol og vurdering * 18 *

AFSNIT III : BESKYTTELSE OG HENSIGTSMAESSIG FORVALTNING AF AREALER , MILJOE OG NATURLIGE RESSOURCER * 19 *

Kapitel 1 : Beskyttelse - og hensigtsmaessig forvaltning af det fysiske miljoe * 19 *

Afdeling 1 : Udarbejdelse af en oekologisk kortlaegningsmetode * 19 *

Afdeling 2 : Aktioner vedroerende landbrugs - og skovbrugsarealer * 20 *

Afdeling 3 : By - og landzoner , kystomraader og bjergomraader * 23 *

Kapitel 2 : Beskyttelse af fauna og flora * 25 *

Kapitel 3 : Beskyttelse og forvaltning af naturlige ressourcer - bekaempelse af spild * 29 *

Afdeling 1 : Vandressourcer * 29 *

Afdeling 2 : Forvaltning af affald gennem en samlet politik til forebyggelse , genindvinding og bortskaffelse * 31 *

Afdeling 3 : Miljoeproblemer i forbindelse med den tiltagende knaphed paa visse naturlige ressourcer * 35 *

AFSNIT IV : AKTIONER AF GENEREL KARAKTER VEDROERENDE BESKYTTELSE OG FORBEDRING AF MILJOEET * 35 *

Kapitel 1 : Vurdering af virkningerne paa miljoeet * 35 *

Kapitel 2 : Oekonomiske aspekter * 36 *

Kapitel 3 : Udbredelse af viden om miljoebeskyttelse * 38 *

Kapitel 4 : Forskningsaktioner vedroerende miljoebeskyttelse * 40 *

* Side *

Kapitel 5 : Bevidstgoerelse over for miljoeproblemet samt undervisning * 41 *

Kapitel 6 : Det europaeiske institut til forbedring af livs - og arbejdsvilkaarene * 43 *

Kapitel 7 : Forbedring af arbejdsmiljoeet * 44 *

Kapitel 8 : Aktioner vedroerende overholdelse af bestemmelser om miljoebeskyttelse * 44 *

AFSNIT V : FAELLESSKABETS INDSATS PAA DET INTERNATIONALE OMRAADE * 44 *

Kapitel 1 : Faellesskabets og medlemsstaternes aktion i internationale organisationer og organer samt samarbejde med tredjelande * 45 *

Kapitel 2 : Samarbejde med udviklingslandene paa miljoeomraadet * 45 *

INDLEDNING

1 . Ved vedtagelsen den 22 . november 1973 af handlingsprogrammet for De europaeiske Faellesskaber paa miljoeomraadet ( 1 ) , i det foelgende benaevnt " handlingsprogrammet af 1973 " , har Faellesskabet anlagt en miljoepolitik ; denne politik har det formaal at " bidrage til , at ekspansionen tjener mennesket ved at give det et miljoe , som sikrer det de bedste livsvilkaar , saavel som til at bringe denne ekspansion i samklang med den mere og mere paatraengende noedvendighed af at opretholde det naturlige miljoe " .

2 . Denne politik foelger isaer af det forhold , at den enestaaende oekonomiske udvikling , som i loebet af nogle aartier har givet de vestlige lande mulighed for at daekke deres vaesentligste behov , i dag moeder visse hindringer . Blandt disse er de begraensede naturlige ressourcer . Naturen yder i hoej grad sit til den oekonomiske ekspansion , og som foelge heraf mindskes visse produktionsmuligheder , samtidig med at omkostningerne ved denne produktion , sammen med de noedvendige udgifter til genskabelse af naturlige ressourcer , i visse tilfaelde bliver stigende .

3 . Tallene fra visse rapporter af nyere dato har , skoent de ikke kan antages kritikloest , fremdraget et vaesentligt problem , som man ikke laengere kan overse : den materielle vaekst har fysiske graenser , som det maa tilstraebes at rykke , samtidig , med at der goeres en indsats for saa hurtigt som muligt gradvist at indfoere en mere kvalitetsorienteret vaekstmodel .

4 . Endvidere ser man , at forbrugsstrukturen har aendret sig . Dele af befolkningen stiller sig tvivlende over for visse aspekter af den oekonomiske udvikling , samtidig med at der viser sig visse maetningssymptomer .

5 . Det er blandt andet af disse grunde , som det anfoeres i erklaeringen fra Raadet for De europaeiske Faellesskaber og repraesentanterne for medlemsstaternes regeringer , forsamlet i Raadet , af 22 . november 1973 ( 2 ) , at fremme af en harmonisk udvikling af den oekonomiske virksomhed i Faellesskabet som helhed samt en varig afbalanceret udvikling , som er Faellesskabets opgave ( artikel 2 i EOEF-traktaten ) , i fremtiden vil vaere utaenkelige uden en effektiv bekaempelse af forurening og gener og en forbedring af livskvaliteten og miljoebeskyttelsen . Sidstnaevnte maal er ifoelge samme erklaering blandt Faellesskabets vigtigste opgaver , hvorfor der boer ivaerksaettes en faellesskabsmiljoepolitik .

6 . Medlemsstaterne er besluttet paa at drage omsorg for , at den nuvaerende kvalitet i de forskellige dele af miljoeet , vurderet ud fra alle Faellesskabets egne som helhed , ikke forringes i betragtning af den ofte irreversible eller naesten irreversible karakter af visse former for forurening .

7 . Handlingsprogrammet af 1973 har indtil den 31 . december 1976 givet anledning til mange gennemfoerelsesdokumenter ( 36 forslag oversendt af Kommissionen , hvoraf de 17 er vedtaget af Raadet ) . Sideloebende hermed har medlemsstaterne truffet mange foranstaltninger paa miljoeomraadet ( 148 lovforslag og 12 internationale aftaler er blevet fremsendt til Kommissionen og alle medlemsstaterne i henhold til informationsaftalen af 5 . marts 1973 ( 3 ) .

8 . Denne indsats boer foelges op i de kommende aar , uagtet de usikre oekonomiske konjunkturer , idet en del af disse usikkerhedsmomenter netop udspringer af de forhold , der er omtalt ovenfor .

Dette er konklusionen af den debat om Faellesskabets fremtidige aktion paa miljoeomraadet , der blev indledt i Raadet den 16 . oktober 1975 , og ogsaa formaalet med dette handlingsprogram .

9 . Dette handlingsprogram er kendetegnet ved fem hovedtraek :

9.1 . Det tilsigter at bevare kontinuiteten i den politik , der er foert siden november 1973 ( 4 ) . De maalsaetninger og principper , der blev fastlagt paa dette tidspunkt , er stadig gyldige og bekraeftes herefter paa ny . Aktioner , som ikke har kunnet fuldfoeres , vil blive viderefoert : de vil blive omtalt igen , eller der vil blive refereret til den gennem hele dokumentet .

9.2 . Der laegges ganske saerlig vaegt paa foranstaltninger , som kan medvirke til at skabe ordninger , der kan sikre en forebyggende aktion , navnlig med hensyn til forurening , fysisk planlaegning og affaldsproduktion . Programmet fastsaetter , at der skal foretages undersoegelser af de naermere betingelser for en saakaldt " procedure for vurdering af miljoevirkninger " , udarbejdelse af en metode til oekologisk kortlaegning af Faellesskabet , hvorved det bliver muligt at sammenholde de oekonomiske krav og det oekologiske tilbud , undersoegelse af metoder til at hindre affaldsproduktion , der undertiden naermer sig spild af ressourcer . Herved fremtraeder en mere helhedspraeget miljoepolitik , der bedre kan forenes med bestraebelserne paa oekonomisk planlaegning , og som i hoejere grad inddrager den enkelte ved udformningen og gennemfoerelsen af denne politik .

9.3 . Beskyttelse og hensigtsmaessig forvaltning af arealer , af miljoeet og af de naturlige ressourcer er viet saerlig opmaerksomhed , og der tages i saerdeleshed hensyn til de italienske og tyske myndigheders forslag paa omraadet .

9.4 . For saa vidt angaar mindskelse af forurening og gener laegges stoerst vaegt paa foranstaltninger til beskyttelse af ferskvandsomraader og have samt foranstaltninger i forbindelse med luftforurening , mens der med hensyn til stoejbekaempelse er fremkommet nye fremstillinger af dette problem .

9.5 . Endelig bekraeftes Faellesskabets virksomhed paa internationalt plan paa ny , og det foreslaas , at der i Faellesskabets samarbejdspolitik med udviklingslandene i videst muligt omfang tages hensyn til de miljoemaessige aspekter .

10 . Dette handlingsprogram omfatter en periode paa fem aar ( 1977-1981 ) . Det vil paa forslag fra Kommissionen kunne tages op til revision eller suppleres under sin gennemfoerelse for at tage hensyn til udviklingen og de indhoestede erfaringer .

AFSNIT I

OVERSIGT OVER MAALSAETNINGER OG PRINCIPPER FOR EN MILJOEPOLITIK I FAELLESSKABET

Maalsaetninger

11 . Miljoep * tikken i Faellesskabet har som maalsaetning at forbedre livskvaliteten og forudsaetningerne for denne , miljoeet og livsvilkaarene for befolkningen i Faellesskabet . Den boer bidrage til , at ekspansionen tjener mennesket ved at give det et miljoe , som sikrer det de bedste levevilkaar , saavel som til at bringe denne ekspansion i samklang med den mere og mere paatraengende noedvendighed af at opretholde det naturlige miljoe .

12 . Den skal isaer sigte mod at :

- forebygge , mindske og saa vidt muligt fjerne forurening og gener ,

- opretholde en tilfredsstillende oekologisk balance og varetage beskyttelse af biosfaeren ,

- bidrage til en fornuftig forvaltning af og undgaa enhver udnyttelse af ressourcerne og det naturlige miljoe , der kan medfoere maerkbare skader paa den oekologiske balance ,

- styre udviklingen efter krav til kvalitet , saerligt ved forbedring af arbejds - og livsvilkaarene .

- soerge for i mere udstrakt grad at inddrage miljoeaspekterne i den fysiske planlaegning ,

- soege faelles loesninger paa miljoeproblemerne sammen med stater uden for Faellesskabet , saerligt inden for internationale organisationer .

Principper

13 . Den bedste miljoepolitik bestaar i at forebygge , at forurening og gener opstaar , frem for senere at bekaempe virkningerne deraf . Med henblik herpaa skal tekniske fremskridt udvikles og styres , saa at de opfylder oensket om at beskytte miljoeet og forbedre livskvaliteten med de mindst mulige omkostninger for samfundet . Denne miljoepolitik kan og maa vaere sideloebende med den oekonomiske og sociale udvikling . Dette gaelder ligeledes for tekniske fremskridt .

14 . Virkningerne paa miljoeet af alle tekniske planlaegnings - og beslutningsprocesser maa tages i betragtning paa et saa tidligt stadium som muligt .

Miljoeet skal ikke betragtes som et ydre miljoe , hvis angreb og forstyrrelser mennesket er undergivet , men maa betragtes som en faktor , der ikke kan adskilles fra tilrettelaeggelse og fremme af menneskets fremskridt . Man maa derfor vurdere foelgerne for livskvaliteten og for det naturlige miljoe af enhver foranstaltning , der traeffes eller planlaegges paa nationalt plan eller faellesskabsplan , og som kan paavirke denne kvalitet og dette miljoe .

15 . Enhver udnyttelse af ressourcerne og det naturlige miljoe , som kan medfoere foelelige skader for den oekonomiske balance , skal undgaas .

Det naturlige miljoe har begraensede ressourcer og kan kun i et vist omfang absorbere forureningen og neutralisere dens skadelige virkninger . Miljoeet er et gode , som maa bruges , men ikke misbruges , og som boer forvaltes paa bedste maade .

16 . Videnskabelig og teknologisk viden i Faellesskabet boer oeges med henblik paa en effektiv indsats for bevarelse og forbedring af miljoeet og for bekaempelse af forurening og gener . Forskning paa dette omraade boer derfor fremmes .

17 . De omkostninger , som forebyggelse og fjernelse af gene * medfoerer , paahviler principielt forureneren ; der kan dog goeres undtagelser herfra samt gennemfoeres saerordninger , navnlig i overgangsperioder , under forbehold af , at dette ikke foerer til alvorlige fordrejninger i de internationale handelsforbindelser og investeringer . Med forbehold af anvendelse af traktaternes bestemmelser boer dette princip praeciseres og de naermere regler for dets anvendelse , herunder undtagelserne , defineres paa faellesskabsplan . Naar der goeres undtagelser , boer der ligeledes tages hensyn til noedvendigheden af gradvist at udligne de regionale uligheder inden for Faellesskabet .

18 . I overensstemmelse med deklarationen , der blev vedtaget i Stockholm paa FN-konferencen om mennesket og miljoeet , boer det overvaages , at aktiviteter i ét land ikke resulterer i forringelse af miljoeet i et andet land .

19 . Faellesskabet og dets medlemsstater skal i deres miljoepolitik tage hensyn til udviklingslandenes interesser og isaer undersoege eventuelle virkninger af planlagte foranstaltninger inden for rammerne af denne politik , med henblik paa at forhindre eller i stoerst muligt omfang at mindske eventuelle ugunstige virkninger paa den oekonomiske udvikling i disse lande og paa samhandelen med disse .

20 . Effektiviteten af bestraebelserne paa at fremme forskning og politik inden for miljoeomraadet paa internationalt plan og paa verdensplan skal styrkes ved en klar og langtsigtet planlaegning af en europaeisk politik paa dette omraade .

I overensstemmelse med aanden i stats - og regeringschefernes Paris-erklaering skal Faellesskabet og medlemsstaterne lade deres stemme hoere i internationale organisationer , som behandler spoergsmaal , der vedroerer miljoeet , og med den myndighed , som et faelles standpunkt giver , yde selvstaendige bidrag inden for disse organer .

I overensstemmelse med konklusionerne fra Stockholm-konferencen maa det regionale samarbejde , der ofte goer det lettere at loese problemerne , intensiveres .

Samarbejdet paa verdensplan boer koncentreres om de omraader , hvor de paagaeldende miljoeproblemers art noedvendiggoer en verdensomspaendende indsats ; det boer bygge paa De forenede Nationers saerorganisationer , som allerede har udfoert et betydeligt arbejde , og hvis indsats boer fortsaettes og udvikles .

En samlet politik paa miljoeomraadet er kun mulig paa grundlag af nye og mere effektive former for internationalt samarbejde , som tager hensyn baade til de oekologiske vekselvirkninger paa verdensplan og til verdensoekonomiens indbyrdes afhaengighed .

21 . Beskyttelse af miljoeet angaar enhver i Faellesskabet , og derfor boer betydningen heraf goeres klar for offentligheden . Miljoepolitikkens heldige gennemfoerelse forudsaetter , at alle samfundsgrupper og alle samfundskraefter i Faellesskabet bidrager til at beskytte og forbedre miljoeet . Det indebaerer , at der paa alle niveauer goeres en vedvarende og grundig indsats for opdragelse og belaering , saaledes at den enkelte i Faellesskabet goer sig problemet kla * og til fulde paatager sig sit ansvar over for de kommende generationer .

22 . For hver forureningskategori maa man soege det aktionsniveau ( lokalt , regionalt , nationalt , paa faellesskabsplan og internationalt plan ) , som er tilpasset til den paagaeldende forureningstype , og som svarer bedst til det geografiske omraade , der skal beskyttes .

De aktioner , som kan udfoeres mest effektivt paa faellesskabsplan ) , skal koncentreres paa dette niveau ; prioritetsraekkefoelgen maa fastlaegges med stoerst mulig omhu .

23 . Vaesentlige dele af miljoepolitikken boer ikke laengere planlaegges og gennemfoeres isoleret i de forskellige lande . De nationale programmer paa disse omraader boer samordnes og politikken harmoniseres inden for Faellesskabet paa grundlag af en faelles langtidsplan . Denne politik boer have som maal at forbedre livskvaliteten , idet den oekonomiske vaekst ikke udelukkende maa betragtes ud fra en kvantitativ synsvinkel .

Denne samordning og harmonisering skal saerligt goere det muligt at hoejne effektiviteten af de aktioner , der udfoeres paa de forskellige niveauer med henblik paa at beskytte og forbedre miljoeet i Faellesskabet under hensyn til de regionale forskelle indenfor Faellesskabet og til det faelles markeds rette funktion .

Denne miljoepolitik inden for Faellesskabet sigter saa vidt muligt mod samordnede og harmoniserede fremskridt for de enkelte landes nationale politik uden derfor at laegge hindringer i vejen for de fremskridt , som allerede er gjort eller vil kunne goeres paa nationalt plan . Saadanne fremskridt boer finde sted under en form , som ikke bringer det faelles markeds rette funktion i fare .

Denne samordning og harmonisering skal isaer gennemfoeres :

- ved anvendelse af de relevante artikler i traktaterne ,

- ved gennemfoerelse af de aktioner , der beskrives i dette program ,

- ved ivaerksaettelse af informationsproceduren paa miljoeomraadet ( 5 ) .

AFSNIT II

MINDSKELSE AF FORURENING OG GENER

KAPITEL 1

OBJEKTIV VURDERING AF DE FARER , FORURENING MEDFOERER FOR MENNESKETS SUNDHED OG MILJOEET

24 . Det arbejde , der er fastlagt i del I , afsnit III , kapitel 1 , og i del II , afsnit I , kapitel 1 og 2 , i handlingsprogrammet af 1973 , suppleret ved Raadets resolution af 24 . juni 1 * ( 6 ) , vil Kommissionen viderefoere ( 7 ) for hver af * forureningsfaktorer af foerste og anden kategori , der er anfoert i de naevnte dokumenter .

25 . Angaaende forureningsfaktorerne af foerste kategori vil man foerst og fremmest anstille undersoegelser vedroerende de forureningsfaktorer , der er opfoert paa liste I , som er knyttet som bilag til Raadets direktiv 76/464/EOEF af 4 . maj 1976 om forurening , der er foraarsaget af udledning af visse farlige stoffer i Faellesskabets vandmiljoe ( 8 ) For saa vidt angaar forureningsfaktorerne af anden kategori , vil Kommissionen konsultere en gruppe nationale sagkyndige og tage hensyn til liste I og II , som er knyttet som bilag til direktiv 76/464/EOEF .

26 . Under udfoerelsen af ovennaevnte arbejde :

- tages der hensyn til , at en maengde forureningsfaktorer optraeder samtidig i flere miljoetyper , saasom luft , vand , i levnedsmidler og i visse forarbejdede produkter ;

- sker vurderingen af menneskets udsaettelse for forureningsfaktorer , der optraeder samtidigt i forskellige miljoetyper , ved bestemmelse af den samlede udsaettelse ( maalingen sker ved at bestemme forureningsfaktorerne ved maalet ) ;

- foretages en undersoegelse af synergistisk virkning mellem :

- forskellige forureningsfaktorer af foerste og anden kategori ,

- forureningsfaktorer og sygdomsfremkaldende organismer ,

- forureningsfaktorer og meteorologiske faenomener ,

- forureningsfaktorer og foedens sammensaetning ,

- forureningsfaktorer og kemikalier samt farmaceutiske produkter ,

- tages den hensyn til forureningsfaktorernes virkninger , herunder virkningerne paa langt sigt , paa de forskellige befolkningsgrupper samt paa miljoeet , saerlig paa kulturplanter og foedevarer af animalsk oprindelse .

KAPITEL 2

FOREBYGGELSE OG MINDSKELSE AF FORURENING AF FERSKVANDSOMRAADER OG AF HAVE

27 . Af alle de naturlige ressourcer , som fornys gennem det meteorologiske kredsloeb , er vand en af de vigtigste . Ved denne fornyelse sikres naesten alle regioner i Faellesskabet en stadig forsyning .

28 . Imidlertid bevirker bl.a . befolkningstaetheden , befolkningskoncentrationen , den hoeje levestandard og det hoeje oekonomiske aktivitetsniveau i Vesteuropa , at en del af disse potentielt disponible ressourcer goeres delvis og undertiden helt ubrugelige paa grund af forurening , hvortil i visse tilfaelde kommer mangel paa passende vandbygningsarbejder .

29 . Vand er uundvaerligt for menneskelivet , og det opfylder talrige funktioner , som er noedvendige for menneskets virke , hvor det anvendes til mange og forskelligartede formaal .

30 . Ved gennemfoerelsen af handlingsprogrammet af 1973 er der foerst og fremmest lagt betydelig vaegt paa bekaempelse af ferskvandsforureningen . Dog kraeves en stadig aktivitet , dersom man vil forbedre kvaliteten af denne vandtype og fjerne den forurening , som foraarsages ved visse farlige stoffers udledning i Faellesskabets vandmiljoe .

31 . Hvad havvand angaar angiver handlingsprogrammet af 1973 ( del II , afsnit I , kapitel 6 , afdeling 1 ) , at denne vandtype udgoer

" en vigtig forsyningskilde for produkter og navnlig for vaerdifulde proteiner til vor i stigende grad overbefolkede verden . Havene spiller desuden en vaesentlig rolle i den naturlige oekologiske balance , idet de soerger for en vaesentlig del af den ilt , hvoraf liv afhaenger . Havene og kystomraaderne er i oevrigt af stoerste vaerdi for rekreative formaal for mennesker .

Havforureningen har allerede naaet et meget hoejt niveau . Saaledes kan man konstatere en foruroligende ophobning af visse forurenede stoffer i plankton , levende organismer , aflejringer , og der er allerede en ikke ringe risiko for eutrofiering i visse flodmundinger og kystomraader .

Faellesskabet som helhed er beroert af havforureningen , baade paa grund af den vigtige rolle , som havet spiller i arternes bevarelse og udvikling , og paa grund af soefartens og soetransportens betydning for en harmonisk oekonomisk udvikling af dette Faellesskab . "

32 . Beskyttelse og sanering af ferskvandsomraader og have med henblik paa at opfylde de oekonomiske og sociale behov og sikre opretholdelse af den vitale oekologiske ligevaegt er en opgave med fortrinsret i dette handlingsprogram .

33 . Paa dette omraade udgoer en raekke vigtige bestemmelser , som enten * llerede er vedtaget eller er under overvejelse , grundlaget for en sammenhaengende politik til forebyggelse og mindskelse af denne type forurening paa faellesskabsplan . Indsatsen paa dette omraade i de kommende aar vil derfor bestaa i at foere disse bestemmelser ud i livet .

34 . Faellesskabet vil viderefoere ivaerksaettelsen af planlagte aktioner mod vandforurening , som fastsat i del II , afsnit I , i handlingsprogrammet af 1973 , nemlig :

- objektiv vurdering af risici for menneskets sundhed og miljoeet som foelge af forurening ( jf . kapitel 1 ) ;

- fastlaeggelse af normer ( jf . kapitel 2 ) ;

- informationsudveksling mellem overvaagnings - og kontrolnet ( jf . kapitel 3 ) ;

- kvalitetsmaalsaetninger ( jf . kapitel 3 ) ;

- aktioner vedroerende visse produkter ( jf . kapitel 4 ) ;

- saerlige aktioner for visse industrigrene samt energiproduktionen ( jf . kapitel 5 ) ;

- saerlige aktioner vedroerende visse zoner af faelles interesse :

- havforurening ;

- beskyttelse af Rhin-bassinet mod forurening ;

- aktioner vedroerende miljoebeskyttelse i graenseomraader ( jf . kapitel 6 ) .

35 . Kommissionen vil , med forbehold af medlemsstaternes gennemfoerelse af Raadets direktiver , ivaerksaette de aktioner , der vedkommer den , og som er fastsat i henhold til foelgende direktiver ( samt i henhold til direktiver , som senere vedtages i medfoer af dette handlingsprogram ) :

- Raadets direktiv 75/440/EOEF af 16 . juni 1975 om kvalitetskrav til overfladevand , som anvendes til fremstilling af drikkevard i medlemsstaterne ( 9 ) ;

- Raadets direktiv 76/160/EOEF af 8 . december 1975 om kvaliteten af badevand ( 10 ) ;

- Raadets direktiv 76/464/EOEF af 4 . maj 1976 om forurening , der er foraarsaget af udledning af visse farlige stoffer i Faellesskabets vandmiljoe ( 10 ) .

De paagaeldende aktioner vil navnlig bestaa i :

36 . Hvad angaar direktiv 75/440/EOEF :

- undersoegelse af de enkelte landes planer vedroerende forbedring af overfladevandets kvalitet ( jf . artikel 4 , stk . 2 ) ;

- undersoegelse af , hvorvidt det er berettiget at anvende vand af ringere kvalitet end A 3 ( jf . artikel 4 , stk . 3 ) ;

- forelaeggelse af et udkast til direktiv om maalemetoder og hyppigheden af proeveudtagningerne samt analysen af de i direktivet fastsatte parametre ( jf . artikel 5 , stk . 2 ) ;

- undersoegelse af de i artikel 8 omhandlede undtagelser ;

- eventuelle forslag til revision af de i direktivet fastsatte vaerdier og parametre ( jf . artikel 9 ) ;

- forelaeggelse af et udkast til direktiv vedroerende gennemsivningsvand ;

- generelt tilsyn med gennemfoerelsen af dette direktiv .

37 . For saa vidt angaar direktiv 76/160/EOEF :

- gennemgang af hvorvidt de eventuelle undtagelser , en medlemsstat tillader , er berettigede , samt gennemgang af planerne for administrationen af vandet inden for de paagaeldende omraader ( jf . artikel 4 , stk . 3 ) ;

- deltagelse i de i artikel 4 , stk . 4 , fastsatte samraad mellem bredstaterne ;

- undersoegelse af de i artikel 8 omhandlede undtagelser ;

- forslag til de fornoedne aendringer for at tilpasse direktivet til de tekniske fremskridt ( jf . artikel 9 , 10 og 11 ) ;

- offentliggoerelse af en sammenfattende rapport vedroerende badevandet i medlemsstaterne og dettes vigtigste karakteristika ( jf . artikel 13 ) ;

- generelt tilsyn med gennemfoerelsen af dette direktiv .

38 . For saa vidt angaar direktiv 76/464/EOEF :

- forelaeggelse af forslag om opstilling af regler , navnlig for forurening af territorialfarvandet foraarsaget af driftsmaessige udtoemninger fra skibe , idet der tages hensyn til de internationale konventioner paa omraadet , som allerede forefindes ;

- forelaeggelse af et forslag til direktiv vedroerende beskyttelse af grundvand ( jf . artikel 4 ) ;

- forelaeggelse af forslag om graensevaerdier , maksimumsfrister , kvalitetsmaalsaetninger og kontrolprocedurer for stofferne paa liste I ( jf . artikel 6 ) ;

- saafremt en medlemsstat oensker at goere kvalitetsmaalsaetninger gaeldende , undersoegelse af beviserne for , at disse maal er opfyldt og opretholdes i overensstemmelse med artikel 6 , stk . 3 ;

- indgivelse af rapport til Raadets i de tilfaelde , hvor Kommissionen har godkendt anvendelsen af metoden med kvalitetsmaalsaetninger ( jf . artikel 6 , stk . 3 ) ;

- regelmaessig sammenligning mellem programmerne vedroerende stofferne paa liste II med henblik paa at sikre , at gennemfoerelsen er tilstraekkelig harmoniseret ;

- eventuelle forslag om revision af liste I og II paa baggrund af den indvundne erfaring og om fornoedent overfoersel af visse stoffer fra liste II til liste I ;

- generelt tilsyn med gennemfoerelsen af dette direktiv .

39 . Kommissionen vil desuden arbejde videre med gennemfoerelsen af foelgende af Raadets afgoerelser vedroerende Det europaeiske oekonomiske Faellesskabs virksomhed inden for rammerne af internationale konventioner :

- Raadets afgoerelse 75/437/EOEF af 3 . marts 1975 om indgaaelse af konventionen til forhindring af landbaseret ( 12 ) havforurening ; denne konvention er i det foelgende benaevnt " Paris-konventionen " ;

- Raadets afgoerelse 75/438/EOEF af 3 . marts 1975 om Faellesskabets deltagelse i den interimskommission , som er nedsat paa grundlag af resolution III i konventionen om bekaempelse af landbaseret havforurening ( 13 ) ;

- Raadets afgoerelse af 8 . december 1975 om Det europaeiske oekonomiske Faellesskabs deltagelse i forhandlingerne om en rammekonvention med tilhoerende protokoller om forebyggelse af havforureningen i Middelhavet ( 14 ) ;

- Raadets afgoerelse af 19 . januar 1976 om Det europaeiske oekonomiske Faellesskabs deltagelse i forhandlingerne om indgaaelse af en konvention om beskyttelse af Rhinen mod kemisk forurening ( 15 ) .

40 . Kommissionen forelagde den 14 . marts 1977 Raadet en henstilling vedroerende indledning af forhandlinger med henblik paa Faellesskabets tiltraedelse af konventionen af 22 . marts 1974 om beskyttelse af havmiljoeet i Oestersoeomraadet . I sit arbejde vedroerende havforurening vil Kommissionen forelaegge forslag med henblik paa en tilnaermelse af gennemfoerelsesbestemmelserne for internationale konventioner , naar dette viser sig at vaere noedvendigt for det faelles markeds funktion og for ivaerksaettelsen af De europaeiske Faellesskabers handlingsprogrammer paa miljoeomraadet . Den tager herved hensyn til det forhold , at bestemmelserne i de forskellige konventioner kan variere .

41 . Hvad angaar havforurening foraarsaget af udledning af affald har Kommissionen allerede forelagt et direktivforslag ( 16 ) . Kommissionen vil desuden forelaegge passende forslag med henblik paa Faellesskabets deltagelse i de forskellige internationale konventioner om denne type forurening .

42 . Paa omraadet havforurening fra transport og sejlads vil Kommissionen ud over de i punkt 38 , foerste led , omhandlede forslag foretage undersoegelser , og i givet fald forelaegge passende forslag om en effektiv gennemfoerelse af de internationale konventioner og om indbyrdes tilnaermelse af gennemfoerelsesbestemmelserne til konventionerne , for saa vidt dette er noedvendigt for det faelles markeds funktion og for udfoerelsen af dette handlingsprogram .

43 . Hvad angaar havforurening foraarsaget af udledning fra land , deltager Kommissionen paa Faellesskabets vegne i arbejdet i Pariskonventionens interimskommission . Mere generelt vil Kommissionen fremsaette forslag om faellesskabsforanstaltninger til forebyggelse og mindskelse af forureningen fra land i henhold til del II , afsnit I , kapitel 6 , afdeling 1 , i handlingsprogrammet af 1973 og til direktiv 76/464/EOEF .

44 . Hvad angaar havforurening hidroerende fra udforskning og udnyttelse af havbunden , deltager Faellesskabet i det arbejde vedroerende denne type forurening , som saerlig foregaar inden for rammerne af Paris-konventionen . Faellesskabet deltager med observatoerstatus i det arbejde , der foregaar inden for rammerne af Londonkonferencen ( 17 ) , hvor en af arbejdsgrupperne behandler spoergsmaalene om civilretligt ansvar i forbindelse med denne type forurening . Endelig foelger Kommissionen opmaerksomt arbejdet hermed paa III Havretskonference .

45 . Hvad mere generelt angaar arbejdet vedroerende havforurening paa sidstnaevnte konference vil Kommissionen bestraebe sig paa at opnaa , at resultaterne fra konferencen bliver i overensstemmelse med traktatens regler og med de foranstaltninger , der er truffet paa faellesskabsplan vedroerende miljoebeskyttelse . Kommissionen vil i givet fald i god tid fremsaette de forslag , der er noedvendige for at sikre overensstemmelsen .

46 . Faellesskabet , repraesenteret ved Kommissionen , vil deltage i arbejdet i Den internationale kommission til beskyttelse af Rhinen mod Forurening . Inden for rammerne af konventionen om beskyttelse af Rhinen mod kemisk forurening vil den paase , at denne konvention bliver ivaerksat saa hurtigt og effektivt som muligt , for at de saerlige problemer ved forureningen af Rhinen kan blive loest under samtidig hensyntagen til faellesskabsbestemmelserne .

47 . Kommissionen har allerede fremsat forslag til Raadet med henblik paa at goere det muligt for Faellesskabet at deltage i den europaeiske konvention om beskyttelse af internationale vandloeb mod forurening ( Strasbourg-konventionen ) og vil anmode Raadet om at vedtage disse forslag endeligt , saa snart de loebende forhandlinger i Europaraadet er afsluttet .

48 . Under hensyntagen til de foregaaende punkter vil Faellesskabets arbejde paa omraadet forebyggelse og mindskelse af forureningen i ferskvandsomraader og i have saerlig omfatte foelgende prioriterede felter :

- direktiv om beskyttelse af grundvand ;

- udarbejdelse af kvalitetsmaalsaetninger for vand , der er indledt eller forudset i handlingsprogrammet af 1973 , men ikke er fuldfoert ;

- fastsaettelse af maalemetoder og proevehyppighed ;

- definition af faelles metoder , der goer det muligt at fastslaa , hvilke foranstaltninger , der er noedvendige for at naa og overholde de nuvaerende og fremtidige kvalitetsmaalsaetninger ;

- faelles efterforskning og afgoerelse af , hvilke minimumskvalitetskrav der er tilfredsstillende paa langt sigt , og som Faellesskabets vandmiljoeer skal opfylde ;

- udveksling af information mellem nettene for overvaagning og kontrol med vandforurening i Faellesskabet ;

- opstilling af graensevaerdier for emissioner , maksimumsfrister samt kvalitetsmaalsaetninger for en foerste fortegnelse over stoffer fra liste I i direktiv 76/464/EOEF ;

- udarbejdelse af en kontrol - og overvaagningsprocedure for stofferne paa liste I i direktiv 76/464/EOEF ;

- gennemfoerelse af de direktiver om kvalitetsmaalsaetninger , som Raadet har vedtaget ;

- forebyggelse og mindskelse af landbaseret havforurening inden for rammerne af Paris-konventionen og direktiv 76/464/EOEF ;

- gennemfoerelse af de internationale konventioner om ferskvandsomraader og have , som Faellesskabet er eller bliver kontraherende part i .

49 . Kommissionen vil desuden undersoege , hvilke foranstaltninger der skal traeffes til fremme af udveksling af oplysninger i forbindelse med opfoerelse inden for Faellesskabet af rensningsanlaeg samt overvaagnings - og kontrolstationer for forurening i de naeste femten aar .

KAPITEL 3

LUFTFORURENING

Indledning

50 . Luftforureningen kendetegnes blandt andet ved foelgende :

Den er mest udpraeget i taetbefolkede byomraader og industriomraader , hvor over 60 % af befolkningen i Faellesskaberne for oejeblikket lever .

Den er staerkt paavirket af meteorologiske og klimatiske forhold ( vindforhold , nedboer , temperatursvingninger , solens straaler osv . ) og kan paa den anden side selv paavirke disse forhold .

Den kan skyldes fjerntliggende forureningskilder , fordi visse forureningsfaktorer kan foeres med vinden over lange afstande og foraarsage forurening over landegraenserne . Saaledes kan aktiviteterne i en stat bevirke en forringelse af miljoeet i en anden , enten inden for eller uden for Faellesskabet , og saaledes goere det noedvendigt , at der traeffes passende foranstaltninger .

Den fremkaldes af faste forureningskilder og bevaegelige forureningskilder .

51 . De forureningsfaktorer , der udledes i atmosfaeren , stiger i antal paa grund af fremstillingen og anvendelsen af visse nye produkter . Desuden medfoerer anvendelsen af nye fremstillingsmetoden en aendring af emissionernes sammensaetning . Det forekommer , at stoffer , der saaledes udledes i atmosfaeren , finder gunstige betingelser for omdannelse , idet de , ofte under paavirkning af solbestraaling , reagerer enten indbyrdes eller med atmosfaerens normale kemiske bestanddele , hvorved der opstaar nye kemiske forekomster , som kan have endnu mere skadelige egenskaber , end de primaere forureningsfaktorer . Indholdet af naturlig ozon i stratosfaeren kan muligvis paavirkes af menneskets udledning af forureningsfaktorer .

52 . Proeveudtagning og analyse af forureningsfaktorer , der ofte findes i svage koncentrationer , volder stadig vanskeligheder , der maa overvindes , inden resultaterne fra de enkelte regioner kan blive let sammenlignelige .

53 . Den komplekse kemiske sammensaetning , der kendetegner visse luftforurenende faktorer og de stoffer , som fremkommer ved disses omdannelse , samt de skiftende paavirkninger i forbindelse med aendringerne i de meteorologiske forhold vanskeliggoer bedoemmelsen af forureningsfaktorernes indvirkning paa menneskets sundhed , den oekologiske ligevaegt , jordbunden , vegetationen og paa de forskellige materialer . Videre forskning paa dette omraade er derfor noedvendig .

54 . Disse saerlig * omstaendigheder maa tages i betragtning under udarbejdelsen af foranstaltninger af forskellig art , der skal traeffes paa de forskellige beslutningsniveauer , og navnlig paa faellesskabsplan .

Aktion paa faellesskabsplan

55 . Denne aktion vil foerst og fremmest bestaa i gennemfoerelsen af de retsakter , Raadet allerede har vedtaget paa omraadet .

Handlingsprogrammet af 1973

56 . De aktioner , der var planlagt paa omraadet i handlingsprogrammet af 1973 , fortsaettes , nemlig :

a ) opstilling af kriterier ( jf . del II , afsnit I , kapitel 1 , i handlingsprogrammet af 1973 og afsnit II , kapitel 1 , i dette handlingsprogram ) .

Som angivet i handlingsprogrammet af 1973 vil fastsaettelsen af kriterier blive ledsaget af bestraebelser paa standardisering og harmonisering af maalemetoder og maaleinstrumenter , og saaledes goere det muligt , ved at indkredse manglende viden paa visse omraader , at fremdrage forskningsemner , der om fornoedent skal optages i Faellesskabets program for forskning og udvikling ;

b ) opstilling af kvalitetsmaalsaetninger ( del II , afsnit I , kapitel 3 , afdeling 2 , i handlingsprogrammet af 1973 ) .

Aktionen skal saerlig omfatte foelgende forurenende stoffer :

- bly

- nitrogenoxider

- carbonmonoxid

- svovldioxid og svaevestoev

- fotokemiske oxydanter

- asbest

- carbonhydrider

- vanadium ;

c ) fastlaeggelse af normer ( del II , afsnit I , kapitel 2 , i handlingsprogrammet af 1973 ) .

I visse tilfaelde vil tvingende aarsager i forbindelse med beskyttelse af den menneskelige sundhed eller af miljoeet dog kunne noedvendiggoere fastlaeggelse af foreloebige faelles normer uden at afvente opstillingen af kriterier og kvalitetsmaalsaetninger paa faellesskabsplan , dersom de oplysninger , der allerede er til raadighed paa internationalt og nationalt plan , kan anses som tilstraekkelige til disse formaal ;

d ) informationsudveksling mellem overvaagnings - og kontrolnet ( del II , afsnit I , kapitel 3 , afdeling 1 , i handlingsprogrammet af 1973 ) .

Kommissionen vil i saerdeleshed tilse gennemfoerelsen af Raadets beslutning 75/441/EOEF af 24 . juni 1975 om indfoerelse af en faelles procedure for udveksling af information mellem overvaagnings - og kontrolnet med hensyn til data om luftforurening foraarsaget af svovlforbindelser og svaevestoev ( 18 ) . Den vil i givet fald fremsaette andre forslag for andre forureningsfaktorer i henhold til del II , afsnit I , kapitel 3 , afdeling 1 , stk . A , B og C , i handlingsprogrammet af 1973 ;

e ) aktioner vedroerende visse produkter ( del II , afsnit I , kapitel 4 , i handlingsprogrammet af 1973 ) .

De aktioner , der er fastsat i dette kapitel , fortsaettes for saa vidt angaar luftforureningsfaktorer . I saerdeleshed vil direktiverne om stoffer indeholdt i udstoedningsgassen fra koeretoejer ( 19 ) og om svovlindholdet i gasolier ( 20 ) i paakommende tilfaelde blive aendret eller suppleret under hensyntagen til de seneste videnskabelige og tekniske fremskridt ;

f ) saerlige aktioner vedroerende visse industrisektorer samt energiproduktionen ( del II , afsnit I , kapitel 5 , afdeling 1 og 2 , i handlingsprogrammet af 1973 ) .

De aktioner , der er fastsat i dette kapitel , viderefoeres , idet der foerst og fremmest laegges vaegt paa industrier , som udleder stoev , svovloxider og nitrogenoxider , carbonhydrider og oploesningsmidler , samt fluor og tunge metaller ;

g ) aktioner vedroerende miljoebeskyttelse i graenseomraader ( del II , afsnit I , kapitel 6 , afdeling 3 , i handlingsprogrammet af 1973 ) .

Raadets resolution af 3 . marts 1975 om energi og miljoe

57 . Raadet opfordrede i sin resolution af 3 . marts 1975 om energi og miljoe ( 21 ) Kommissionen til under hensyntagen til de seneste prognoser for udviklingen i olieforbruget og omkostningsniveauet at forelaegge forslag vedroerende bl.a . :

" a ) gennemfoerelse af mere rationel forsyning med braendstoffer der forurener i ringe grad , f.eks . raaolie med lavt svovlindhold , til forbrugere i saerligt forurenede omraader , der foranlediger alvorlig forurening ,

b ) tilskyndelse til udvikling af afsvovlningsmetoder og til alle andre fremgangsmaader med henblik paa selektivt at begraense emission af svovldioxid i atmosfaeren og navnlig til konstruktion af pilotanlaeg , hvis opstilling boer fremmes , naar de er faerdigudviklede i teknisk henseende ,

c ) tilskyndelse til effektiv braendstofanvendelse ,

d ) intensivering af forskningen vedroerende nitrogenoxiders indvirkning paa mennesket og miljoeet ,

e ) udvikling af egnede metoder til maaling af nitrogenoxider ,

f ) ivaerksaettelse af forebyggende foranstaltninger for at begraense forureningen fra kilder , der emitterer nitrogenoxider , indtil der er erhvervet stoerre viden paa dette omraade . "

De af Raadet allerede vedtagne direktiver og beslutninger om luftforurening

58 . Disse direktiver og beslutninger vil blive ivaerksat af medlemsstaterne og Kommissionen .

Kommissionen vil i saerdeleshed tilse medlemsstaternes fastlaeggelse af zoner , i hvilke forskellige typer gasolie kan anvendes ( jf . artikel 5 i direktiv 75/716/EOEF ) . Kommissionen forelaegger i givet fald hensigtsmaessige forslag for Raadet om revision af eller tillaeg til dette direktiv ( jf . artikel 6 ) .

Kommissionen vil fortsaette sit arbejde med henblik paa indfoerelse af den faelles procedure , som er fastlagt ved beslutning 75/441/EOEF , i saerdeleshed ved at hoere medlemsstaterne vedroerende de steder , der skal omfattes af programmet , og udarbejde ensartede skemaer for dataformidling . Kommissionen vil desuden opstille et program for behandling af disse data , der giver en enkel og klar fremstilling af resultaterne , holde samraad med medlemsstaterne om rapporternes form og om forbedring af udvekslingsproceduren , samt opstille programmer for indbyrdes sammenligning og tilnaermelse af metoderne til proeveudtagning og analyse , med henblik paa at goere det lettere at sammenligne tallene . Kommissionen forelaegger Raadet egnede forslag inden for disse omraader .

59 . Foruden de i dette kapitel naevnte aktioner vil Kommissionen inden for en gruppe af nationale sagkyndige foranstalt udveksling af oplysninger vedroerende de metoder , der anvendes paa nationalt eller regionalt plan til bekaempelse af luftforurening , herunder :

- ivaerksaettelse af nationale eller regionale planer ;

- oprettelse af administrative og videnskabelige organer , som forvaltningen af luftmiljoeet henlaegges under ;

- anvendelse af oekonomiske foranstaltninger ;

- fortegnelse over forureningskilder ;

- tilrettelaeggelse af en procedure for udveksling af information mellem alarmeringsnettene ;

- anvendelse af matematiske modeller ;

- udarbejdelse af normer for visse forureningsfaktorer , der anses for farlige ;

- kontrol med forurenende virksomheder .

60 . Desuden vil Kommissionen undersoege problemerne vedroerende :

- fluorforbindelsers , chlorforbindelsers og nitrogenoxiders virkning paa stratosfaerens oeverste lag ;

- forurening foraarsaget af den stigende anvendelse af gasturbiner ( 22 ) ;

- forureningsproblemer i forbindelse med mindre installationer ( opvarmningsanlaeg i huse , forbraendingsapparater osv . ) ;

- mulige virkninger af graenseoverskridende luftforurening .

61 . Under hensyntagen til resultatet af disse informationsudvekslinger og undersoegelser og med udgangspunkt i arbejde , der er foretaget af andre internationale organisationer , vil Kommissionen i givet fald forelaegge Raadet egnede forslag .

KAPITEL 4

BEKAEMPELSE AF STOEJGENER

Indledning

62 . Stoej defineres almindeligvis som et kompleks af lyde , der har en ubehagelig og mere eller mindre uacceptabel indvirkning paa mennesket , saerlig fordi det bibringer ubehag , traethed , forstyrrelse og eventuelt smerte .

Stoej fremkalder , alt efter sin art og intensitet , hos det menneske , der er udsat for den , en raekke symptomer , der gaar fra ubehag til visse psykiske og patologiske virkninger .

63 . Det ubehag , der fornemmes , afhaenger bl.a . af stoejens art og intensitet ( adskilte lydkomponenter , stoedvis lyd , svingende lyd ) , den information , stoejsignalet bibringer ( bevidst eller ubevidst ) , den udsatte persons nervemaessige tilstand og vedkommendes beskaeftigelse ( f.eks . manuelt arbejde , intellektuelle og rekreative aktiviteter ) .

Blandt de maalelige virkninger bemaerkes isaer forstyrrelse af

- mundtlig kommunikation ,

- arbejdsydelse ,

- soevn ,

- helbred , isaer indtraedelse af hoereskader .

64 . Stoejen er i hoej grad intensiveret med udviklingen af det moderne industrisamfund og urbaniseringen og saerlig gennem den stigende anvendelse af mere og mere stoejende mekaniske hjaelpemidler og apparater , der efterhaanden vinder indpas paa alle omraader , hvor mennesker virker : den voksende jernbane - , landevejs - og lufttrafik , mekanisering af landbruget , industriens udvikling , det stigende antal husholdnings - og kommunikationsapparater ( radio , fjernsyn ) .

Stoejens uoenskede forstyrrende og skadelige virkninger har i flere aar vaeret genstand for talrige undersoegelser baade paa nationalt og internationalt plan .

For at mindske disse gener har medlemsstaterne indfoert lovbestemmelser vedroerende bestemte stoejkilder og/eller , i visse tilfaelde , rammelove .

65 . Det skal bemaerkes , at de foranstaltninger , som de enkelte medlemsstater traeffer med henblik paa at mindske stoejgenerne , vil kunne faa indvirkning paa det faelles markeds funktion , eftersom de kan skabe tekniske hindringer for samhandelen med produkter , der er undergivet antistoejbestemmelser eller i givet fald vil kunne medfoere fordrejninger af investeringer og priser for saa vidt angaar stoejfrembringende anlaeg . De forskelligartede foranstaltninger kan endvidere , tilsammen med de forskellige paabudte stoejniveauer , skabe kvalitative skaevheder mellem medlemsstaterne i Faellesskabet .

66 . For at fjerne de oekonomiske fordrejninger , der kan opstaa paa grund af forskellige specifikationer for visse stoejende produkter og udstyr , og for samtidig at mindske den stoej , de foraarsager , har Kommissionen forelagt Raadet en raekke forslag i form af direktiver om tilladte stoejniveauer for pneumatiske pighamre , taarnkraner , generatoraggregater , elektriske svejseaggregater , motorkoeretoejer , motorcykler samt lfutfartoejer .

Fastlaeggelse og ivaerksaettelse af en faellesskabspolitik for stoejbekaempelse

67 . Den samlede foroegelse af stoejgener medfoerer , at der herefter maa soeges loesninger paa dette generelle problem gennem ivaerksaettelse af et samlet program til stoejbekaempelse , hvis store linjer maa fastlaegges paa faellesskabsplan , medens den naermere udformning og gennemfoerelsen maa ske paa det alt efter den paataenkte foranstaltning hensigtsmaessige plan : faellesskabsplan , nationalt , regionalt eller lokalt plan .

68 . Kommissionen vil snarest forelaegge et program om fastlaeggelse af de almindelige rammer for en raekke foranstaltninger , der boer traeffes paa disse forskellige planer med henblik paa stoejbekaempelse . Disse foranstaltninger boer fastlaegges og opdeles efter de former for aktiviteter , som enten boer beskyttes mod stoej ( aktiviteter saasom : uddannelse , pleje , afslapning , hvile , fritidsbeskaeftigelse osv . ) , eller som boer undergives regler for at mindske den stoej , de foraarsager ( transport , industrier , landbrug , stoejende fritidsaktiviteter osv . ) . Foranstaltningerne boer ikke blot omfatte stoejkilderne , men ogsaa tage hensyn til betingelserne for stoejspredning og stoejpaavirkning ( f.eks . kan stoej fra biltrafik begraenses ikke blot ved at mindske bilmotorernes stoejniveau , men desuden ved at forbedre koerebanebelaegningen og ved planlaegning af vejfoeringen ) .

Dette generelle forslag kan alt efter det enkelte tilfaelde give anledning til , at der ivaerksaettes faellesskabsaktioner eller nationale , henholdsvis regionale programmer , hvorved der tages hensyn til saerlige oekonomiske og sociale forhold .

69 . Angaaende faellesskabsaktionerne vil Kommissionen fremsaette egnede forslag vedroerende :

- de retningslinjer , som de kompetente myndigheder kan tage hensyn til ved fastsaettelsen af niveauer ( kvalitetsmaalsaetninger ) for omraader med bestemte fremherskende aktiviteter : rekreative omraader , beboelsesomraader , fritidsomraader , industrizoner , landeveje , jernbaner , lufthavne , internationale vandveje osv . ) ;

- metoder til maaling af stoej ;

- specifikationer vedroerende stoejende produkter ( 23 ) , eventuelle forholdsregler med hensyn til disse produkters anvendelsesmaader og kontrol deraf , samt regler for maerkning og anbringelse af maerkater ; med bistand af nationale sagkyndige udarbejder Kommissionen en liste over prioriteter med henblik paa udformningen af forslag om disse spoergsmaal . Denne liste boer bygge paa en vurdering af omfanget af disse varers andel i samtlige akustiske gener , miljoeet er udsat for ;

- normer for lydisolering ;

- tilladt stoejniveau paa arbejdspladser i forbindelse med Det europaeiske institut til forbedring af Livs - og Arbejdsvilkaarene og De europaeiske Faellesskabers sociale handlingsprogram .

Endvidere vil Kommissionen viderefoere forskningen vedroerende lidt kendte virkninger af stoej paa mennesker ( bl.a . kortvarig eller lavfrekvent stoej ) samt epidemiologiske undersoegelser .

70 . Kommissionen nedsaetter et udvalg af eksperter fra medlemslandene ( tilstedevaerelsen af ekspertudvalg , der i forvejen behandler specielle emner , beroeres ikke heraf ) , der skal bistaa den med udarbejdelsen af forslaget om fastlaeggelse af almindelige rammer for foranstaltningerne samt af de ovenfor anfoerte saerlige forslag . Kommissionen vil i sit arbejde med sammenligning af nationale programmer for stoejbekaempelse blive bistaaet af dette udvalg .

KAPITEL 5

SAERLIGE AKTIONER VEDROERENDE VISSE INDUSTRIGRENE SAMT ENERGIPRODUKTIONEN

Afdeling 1

SAERLIGE AKTIONER VEDROERENDE VISSE INDUSTRIGRENE

71 . En raekke aktioner vedroerende industriaktiviteter findes i kapitlerne om vandforurening , luftforurening , bekaempelse af spild og stoejbekaempelse .

Kommissionen vil fortsaette det arbejde , der er fastsat i del II , afsnit I , kapitel 5 , afdeling 1 , i handlingsprogrammet af 1973 ( 24 ) .

Afdeling 2

SAERLIGE AKTIONER VEDROERENDE ENERGIPRODUKTIONEN

72 . En raekke aktioner vedroerende luftforurening stammende fra driften af elvaerker samt vedroerende radioaktive affaldsstoffer findes i afsnit II , kapitel 3 , og afsnit III , kapitel 3 , i dette handlingsprogram .

Kommissionen vil derudover viderefoere det arbejde , der er fastsat i del II , afsnit I , kapitel 5 , afdeling 2 , i handlingsprogrammet af 1973 samt i Raadets resolution af 3 . marts 1975 om energi og miljoe .

73 . For saa vidt saerlig angaar termiske udledninger fra el-vaerker , vil Kommissionen i overensstemmelse med ovennaevnte resolution og med henblik paa eventuelt at forelaegge Raadet forslag fortsat undersoege :

" 1 ) indsamling af eksisterende oplysninger vedroerende virkningerne paa miljoeet af termiske udledninger og forbedring af kendskabet til disse virkninger ,

2 ) udveksling paa faellesskabsplan af oplysninger om planlaegning af placering af nye kraftvaerker under hensyntagen til risikoen for forurening og gener ,

3 ) noedvendigheden af , overalt hvor beskyttelsen af miljoeet kraever det , at forsyne nye kraftvaerker med koeletaarne samt hurtigst muligt forbedre konstruktionen af og teknologien ved toerre koeletaarne med henblik paa at formindske de ulemper , som disse endnu frembyder for visse aspekter af miljoebeskyttelsen ,

4 ) udnyttelse af spildvarme " .

74 . I henhold til punkt 6 i den ovennaevnte resolution vil Kommissionen undersoege de saerlige problemer , der knytter sig til udviklingen af kerneenergien .

75 . Raadet har taget Europa-Parlamentets beslutning af 13 . januar 1976 ( 25 ) til efterretning .

Placeringen , opfoerelsen og driften af atomkraftvaerker i de forskellige medlemsstater har faelles traek og kan give anledning til problemer , som gaar ud over de nationale rammer . Disse problemer boer behandles inden for dertil egnede rammer .

KAPITEL 6

AKTIONER VEDROERENDE VISSE PRODUKTER

76 . Handlingsprogrammet af 1973 angiver , at " beskyttelse af mennesket og dets miljoe kraever , at der rettes saerlig opmaerksomhed mod de produkter , hvoraf brugen kan medfoere skadelige konsekvenser for mennesket eller miljoeet " .

Der er i de foregaaende kapitler anfoert en raekke aktioner vedroerende forurenende stoffer og produkter .

77 . Kommissionen vil derudover paa dette omraade viderefoere det arbejde , der er naevnt i del II , afsnit I , kapitel 4 , i handlingsprogrammet af 1973 vedroerende dels harmoniseringen af specifikationer for de paagaeldende produkter bl.a . i forbindelse med det generelle program for fjernelse af de tekniske hindringer for samhandelen , dels disse produkters sammensaetning , konstruktion og anvendelse .

78 . Med hensyn til kontrol med nye kemikalier , der kan have uheldige virkninger paa mennesker og miljoe , har Kommissionen forelagt Raadet et forslag til direktiv . ( 26 )

79 . Det er ligeledes noedvendigt paa faellesskabsplan at foretage en omhyggelig kontrol af kemikaliernes indvirkning paa miljoeet . I de sidste aar er man fra det offentliges side i stadig hoejere grad stoedt paa vanskeligheder foraarsaget af anvendelse af visse kemikalier , der allerede forefindes ( f . eks . PCB ( polychlorerede bifenyler ) , monomert vinylchlorid , fluorocarbon , kviksoelvforbindelser ) og hvis virkning paa miljoeet ikke tidligere har vaeret klargjort , eller i hvert fald ikke i tilstraekkelig grad .

80 . Der boer herefter ske en systematisk gennemgang efter toksicitetskriterier , biologisk kumulation og persistens af specifikationer og anvendelsesbetingelser for visse kemikalier , som falder ind under de naevnte kriterier , under hensyntagen til :

- det grundigere videnskabelige kendskab til miljoegiftvirkninger , man har faaet herom , siden de er kommet paa markedet ,

- den mere noejagtige vurdering af maalenes udsaettelsesgrad ,

- nye anvendelser af kemikalier ,

- disses egnethed i forbindelse med recirkulationsteknik .

Kommissionen vil gennemfoere denne undersoegelse med bistand fra et udvalg sammensat af nationale eksperter .

KAPITEL 7

KONTROL OG VURDERING

81 . En lang raekke af Faellesskabets direktiver paa miljoeomraadet indeholder bestemmelser om udveksling af kontroloplysninger eller paalaegger krav med hensyn til kontrol af forureningsomfanget i forskellige situationer . De forslag , der forelaegges senere , vil uden tvivl indeholde yderligere krav herom . Selv om der almindeligvis i hvert direktiv fastsaettes saerlige procedurer for kontrol og for tilpasning til det tekniske fremskridt , skoenner Kommissionen det ligeledes noedvendigt , at der udarbejdes en altomfattende og sammenhaengende metode , hvorved samtlige af de i direktiverne angivne kontrolkrav og udvekslinger af oplysninger kan vurderes .

82 . Denne kontrol - og vurderingsmetode skulle opfylde forskellige maal , der navnlig , saa vidt det overhovedet er muligt , skal sikre , at :

- kravene i ét direktiv ikke er i modstrid med kravene i andre ;

- de oplysninger , der indsamles i henhold til forskellige direktiver , indgaar i en helhed ;

- oplysningerne fra medlemsstaterne kan sammenlignes under behoerig hensyntagen til , at de forskellige administrative strukturer og informationsnet er indbyrdes forskellige og har mange aspekter ;

- de kontrolkrav , der paalaegges i fremtidige direktiver paa miljoeomraadet , er forenelige med kravene i de allerede eksisterende direktiver , og at de supplerer dem .

83 . Kommissionen vil ivaerksaette denne altomfattende kontrol - og vurderingsmetode , eventuelt i samraad med nationale sagkyndige .

AFSNIT III

BESKYTTELSE OG HENSIGTSMAESSIG FORVALTNING AF AREALER , MILJOE OG NATURLIGE RESSOURCER

KAPITEL 1

BESKYTTELSE OG HENSIGTSMAESSIG FORVALTNING AF DET FYSISKE MILJOE

Indledning

84 . Oprettelsen af det faelles marked og dettes funktion rejser med hensyn til forvaltning af det naturlige miljoe en raekke stadig mere akutte spoergsmaal , der allerede har kunnet spores paa nationalt og regionalt plan , nemlig blandt andet :

- den optimale geografiske fordeling af mennesker og aktiviteter ;

- de for mennesket og det naturlige miljoe skadelige eller uoenskede virkninger af en intensiv udnyttelse af landskabet .

85 . Den frie bevaegelighed for personer , varer og kapital , strukturaendringer , navnlig inden for landbruget , de hyppige omskiftelser inden for teknologi , oekonomi og sociologi , navnlig den foroegede produktion i industri og jordbrug , samt den hastige udbygning af infrastrukturerne til transport har medfoert , dels at der er skab misforhold paa regionalt plan mellem byzoner og landzoner , eller at saadanne misforhold er forvaerret , og dels en mere intensiv oekonomisk udnyttelse baade af landomraader og byomraader . I visse omraader af Faellesskabet bliver uopdyrkede jorder , land - og skovbrugsjorder , der kan betragtes som naturlige ressourcer , mere og mere sjaeldne .

86 . Disse spoergsmaal er yderst komplicerede , naar de opstaar der , hvor der finder en konfrontation sted mellem placering af industrivirksomheder , udvikling af de mindre gunstigt stillede omraader , byplanskontrol samt transport - og landbrugspolitik , for blot at naevne de vigtigste . Paa disse omraader vil offentlig indgriben i forskellig grad henhoere under de kompetente nationale myndigheder . De synes ikke desto mindre berettiget at behandle de miljoemaessige aspekter paa faellesskabsplan og at overveje en raekke aktioner paa dette plan .

87 . I handlingsprogrammet af 1973 er det i del II , afsnit II , kapitel 1 og 3 , fastsat , at der skal foretages en raekke undersoegelser og arbejder paa faellesskabsplan paa dette omraade .

Raadet har endvidere paa sin samling den 7 . november 1974 opfordret Kommissionen til at paabegynde en klassificering af Faellesskabets territorium paa grundlag af miljoekarakteristika med henblik paa , at der kan ske en individualisering og en definition af de maal , der skal foelges , og de aktioner der skal indledes .

88 . Alle disse aktiviteter vil Faellesskabet fortsaette med i de naermeste aar . Aktiviteterne omfatter :

- udarbejdelse af en oekologisk kortlaegningsmetode , hvorved det naturlige miljoes data inddrages i egnsplanlaegningen ;

- soegning efter loesninger paa visse miljoeproblemer i forbindelse med enten intensivt landbrug eller i forbindelse med , at landbrugs - og skovbrugsjorder forlades , eller at arealet indskraenkes ;

- byplanlaegning , planlaegning i kystomraader og bjergomraader .

Afdeling 1

UDARBEJDELSE AF EN OEKOLOGISK KORTLAEGNINGSMETODE

89 . Kommissionen har forpligtet sig til at efterkomme Raadets opfordring af 7 . november 1974 , som er naevnt i punkt 87 , og har straks paabegyndt det hermed forbundne forberedende arbejde .

90 . Dette arbejde tilsigter fastlaeggelse af en metode , foerst og fremmest gennem kortlaegning , hvorved der i den fysiske planlaegning kan indfoeres data og vaerdimaal for det naturlige miljoe og mulighed for at sammenholde det oekologiske udbud med den oekonomiske og sociale efterspoergsel .

91 . Metoden skulle muliggoere en hensigtsmaessig miljoebeskrivelse og afspejle miljoeets mange forskellige aspekter ved at udtrykke , i hvor hoej grad miljoeet egner sig til forskellige aktiviteter , idet den spaender over baade den videnskabelige beskrivelse af miljoeets elementaere karakteristika , miljoeets betydning i egnsplanlaegningen og miljoepolitikken .

En metode af denne art , anvendt paa rette plan , boer i vaesentlig grad bidrage til , at de offentlige myndigheder paa forebyggende vis inddrager miljoe - , herunder forureningsdata , i beslutningsprocesserne i forbindelse med egnsplanlaegning og miljoepolitik ( jf . procedure for vurdering af virkningerne paa miljoeet - afsnit IV , kapitel 1 ) .

Metoden boer bidrage til at fastlaegge de saerlige aktioner paa faellesskabsplan , der skal udfoeres i visse regioner , i saerdeleshed regioner , der modtager faellesskabsstoette ( regionalstoette , stoette til enkelte sektorer , landbrugsstoette , osv . ) .

92 . Aktionen skal forloebe efter et arbejdsprogram over flere aar og bygge paa et snaevert samarbejde mellem Kommissionen og medlemsstaterne . Under gennemfoerelsen af arbejdsprogrammets forskellige afsnit vil Kommissionen blive bistaaet af en allerede nedsat gruppe af nationale eksperter .

Aktionen gennemfoeres i fire faser :

- Foerste fase vil bestaa i at udarbejde en eller flere forsoegsmetoder under hensyntagen saerlig til det arbejde , der har fundet sted i medlemsstaterne paa omraadet . Kommissionen vil i samarbejde med de involverede medlemsstater anvende denne forsoegsmetode til " case-studies " , der gennemfoeres i flere medlemsstater . Forsoegsmetoden , der om noedvendigt forbedres efter at have vaeret anvendt til " case-studies " , vil dernaest blive forelagt Raadet til godkendelse .

- Saafremt Raadet godkender den foreslaaede metode , skal det i loebet af anden fase fastlaegge , hvorledes medlemsstaterne skal anvende denne metode , saaledes at deres omraade efterhaanden daekkes . Kommissionen vil forelaegge Raadet et forslag herom .

- Under tredje fase vil der i medlemsstaterne blive udarbejdet oplysningsmateriale , og der vil blive foretaget sammenlignende analyser af dette paa faellesskabsplan . Kommissionen vil forelaegge resultatet af analyserne for Raadet .

- Under fjerde fase vil Kommissionen i givet fald forelaegge Raadet hensigtsmaessige forslag , der bygger paa gennemgangen af de saaledes udarbejdede kort , med henblik paa i Faellesskabet og i medlemsstaterne at naa frem til den mest effektive anvendelse af kortlaegningsmetoden .

Afdeling 2

AKTIONER VEDROERENDE LANDBRUGS - OG SKOVBRUGSAREALER

A . Retningslinjer og principper

93 . Som angivet i handlingsprogrammet af 1973 udfoerer landbrugerne gennem deres virksomhed nyttige funktioner i form af vedligeholdelse af jordbund og landskaber , men land - og skovbrugsvirksomhed medfoerer ogsaa visse konsekvenser for det naturlige miljoe , navnlig paa grund af den moderne produktionsteknik i landbruget . Den indsats , der vil blive gjort i de kommende aar inden for rammerne af dette handlingsprogram , vil derfor blive tilrettelagt i henhold til de to retningslinjer , som disse forhold giver udtryk for : dels at forstaerke landbrugs - og skovbrugsvirksomhedens gavnlige virkninger paa miljoeet , dels at mindske uheldige virkninger .

94 . Med henblik herpaa :

- vil Kommissionen virke for udvidet kendskab til landbrugs - og skovbrugsvirksomheds indvirkning paa miljoeet . Dette arbejde vil viderefoere bestraebelserne paa at identificere virkningerne paa de forskellige elementer , der omfattes af miljoebeskyttelsen , saasom jordbund , luft , vand , flora , fauna og landskabet , samt paa at fastlaegge virkningernes aarsager . Man vil i saerdeleshed bestraebe sig paa at bestemme disse elementers forholdsmaessige betydning ;

- vil Kommissionen efter at have gennemgaaet resultaterne overveje og foreslaa saadanne foranstaltninger , som er bedst egnet til at styrke landbrugets og skovbrugets gavnlige virkning paa miljoeet ( f . eks . maader til beskyttelse af jordbunden mod erosion ) eller paa den anden side mindske de uheldige virkninger ( f.eks . mindske tabet af goedningsstoffer i dyrket jord eller ogsaa at mindske de sekundaere virkninger paa flora og fauna foraarsaget af anvendelsen af pesticider ) .

95 . I forbindelse med handlingsprogrammet af 1973 har Kommissionen gennemfoert en raekke undersoegelser for bedre at kunne vurdere de forskellige produktionstekniske metoders indvirkning paa det naturlige miljoe .

To punkter er blevet undersoegt med saerlig opmaerksomhed :

- anvendelsen af pesticider og muligheden for at anvende biologiske og integrerede bekaempelsesmetoder i stedet for den konventionelle kemiske bekaempelse for at sikre den fytosanitaere beskyttelse af land - og skovbrugskulturerne ;

- behandling af affaldsstoffer hidroerende fra intensiv husdyravl .

96 . Under programmets viderefoerelse vil disse undersoegelser blive udviklet og udvidet under hensyntagen til de opnaaede resultater og til det materiale , medlemsstaterne har forelagt paa dette omraade . Samtidig vil Kommissionen i forbindelse med den faelles landbrugspolitik og politikken for forbrugerbeskyttelse fortsaette de aktioner , der er naevnt i handlingsprogrammet af 1973 , og som vedroerer levnedsmidlers kvalitet og isaer aktionerne vedroerende farlige stoffers forurening af levnedsmidler .

B . Aktioner vedroerende pesticider

97 . Paa omraadet pesticider skulle der kunne opnaas en nedsaettelse af generne gennem den samlede virkning af foelgende foranstaltninger :

- forbud mod eller begraensning af anvendelse af farlige produkter ;

- kontrol med bekaempelsesprodukter , foer de kommer paa markedet ;

- forbedring af behandlingsmetoder og behandlingsapparatur med henblik paa at nedsaette doserne af de anvendte pesticider ;

- udvikling af metoder til afloesning af den kemiske skadedyrsbekaempelse ;

- kontrol med residualpesticider i levnedsmidler .

98 . I denne forbindelse :

a ) har Kommissionen den 5 . august 1976 forelagt Raadet et forslag til direktiv om forbud mod markedsfoering og anvendelse af plantebeskyttelsesmidler indeholdende visse virksomme stoffer ( 27 ) ;

b ) har Kommissionen den 4 . august 1976 forelagt Raadet et forslag til direktiv om markedsfoering af EOEF-godkendte plantebeskyttelsesmidler ( 28 ) . Saafremt Raadet godkender dette forslag til direktiv , vil kun saadanne produkter , der ved passende brug til rette formaal ikke har nogen uoensket virkning for planter eller planteafgroeder , ingen skadelig virkning for menneskers og husdyrs sundhed og heller ingen uacceptabel ugunstig virkning paa miljoeet , herunder den vilde fauna og flora , kunne opnaa EOEF-godkendelse ;

c ) vil Kommissionen lade gennemfoere en undersoegelse af mulighederne for gennem en teknisk forbedring af behandlingsmateriellet at mindske tab af virksomme stoffer under anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler . Efter gennemgang af resultaterne heraf vil Kommissionen ivaerksaette de aktioner , der viser sig mest hensigtsmaessige ( udbredelse af en kodex for den rette anvendelse af fytosanitaere produkter , fremme af konstruktionen af nyt materiel og behandlingsapparatur , isaer forstoevningsapparatur ) med henblik paa at nedsaette brug af overdrevne doser ;

d ) vil Kommissionen forelaegge Raadet forslag om stoette til udvikling af biologiske og integrerede bekaempelsesmetoder til fytosanitaer beskyttelse af frugtbeplantninger ;

e ) vil Kommissionen foreslaa en forskningsaktion fra Faellesskabets side med henblik paa at udbrede anvendelsen af denne teknik til andre sektorer inden for den vegetabilske produktion , herunder skovbruget .

C . Aktioner vedroerende intensiv husdyravl

99 . For saa vidt angaar intensiv husdyravl har undersoegelsen vedroerende de oekologiske konsekvenser af moderne produktionstekniske metoder inden for landbruget fastslaaet , at der findes tre kilder til gener : affald , hovedsagelig bestaaende af dyreekskrementer , lugt og stoej .

100 . Kommissionen har erkendt , at loesninger paa disse problemer vil kraeve , at der erhverves ny viden paa en raekke omraader . Raadets afgoerelse 75/460/EOEF af 22 . juli 1975 om vedtagelse af faelles forskningsprogrammer og af programmer for samordning af forskning inden for omraaderne leukose hos dyr , staldgoedning , produktion af oksekoed og produktion af planteproteiner ( 29 ) er vedtaget ud fra denne tanke ; Kommissionen og medlemsstaterne gennemfoerer i faellesskab forskningsprogrammet for staldgoedning over en periode paa 4 aar fra 1975 at regne .

101 . Paa grund af de ganske saerligt omfattende problemer i forbindelse med ekskrementer fra mange dyr samlet paa smaa omraader har Kommissionen i loebet af handlingsprogrammet af 1973 ladet undersoege , under hvilke forudsaetninger en udspredning , som kan sidestilles med en form for recirkulation af organisk materiale og af de mineralske bestanddele i den dyrkede jord , kan blive en tilfredsstillende loesning .

102 . I denne forbindelse skulle en mindskelse af gener kunne opnaas ved virkninger fra to raekker foranstaltninger i forening : forebyggelse eller begraensning af udtraengning af goedning ved udstroemning og gennemsivning samt udarbejdelse af tekniske metoder til mindskning af spredning af stank , baade under indsamling og oplagring af goedning og ved spredning paa jordene .

103 . For at naa disse maal :

a ) vil Kommissionen forelaegge Raadet egnede forslag med henblik paa mindskelse af gener fra intensiv husdyravl ( jf . del II , afsnit II , kapitel 1 , litra B , d ) , i handlingsprogrammet af 1973 ) :

- om bl.a . de tekniske krav , som skal opfyldes af indsamlings - og oplagringsanordninger for goedning ,

- om begraensning af spredning af goedning paa dyrkede jorder ;

b ) vil Kommissionen undersoege de sundhedsmaessige krav og det tilladelige maksimumsindhold af uoenskede stoffer i goedning til spredning samt i andet organisk affald , der behandles paa samme maade . Efter at resultaterne fra disse undersoegelser er gennemgaaet , vil Kommissionen eventuelt forelaegge Raadet egnede forslag .

D . Aktioner vedroerende mineralske goedningsstoffer

104 . For saa vidt angaar brugen af mineralske goedningsstoffer har undersoegelsen over de moderne produktionstekniske metoders oekologiske konsekvenser kun gjort det muligt at drage konklusioner af begraenset raekkevidde med hensyn til overfladevands eutrofiering og grundvandets foroegede indhold af nitrater . Det maa dog bemaerkes , at i grunden ligner problemet i temmelig hoej grad problemer vedroerende naturgoedning . I begge tilfaelde er der nemlig tale om at hindre , at visse stoffer , der kan vaere skadelige for oekosystemet , saerlig kvaelstof og phosphor , traenger ud i vandet . Derfor maa foelgerne af spredning af affaldsstoffe * fra husdyravl og af goedskning med mineraler betragtes som vaerende to sider af samme problem .

105 . Adskillige forhold goer det imidlertid noedvendigt at kulegrave problemet : paa den ene side de meget forskellige vilkaar for tilfoersel til overfladevand og grundvand , og paa den anden side intensiv anvendelse af goedskning med mineraler samt den betydning , denne har for afgroedernes stoerrelse ; denne analyse skal ligeledes omfatte visse virkninger , som intensiv goedskning kan have for jordbund og levnedsmidler .

106 . Kommissionen vil derfor undersoege :

- de betingelser , hvorunder visse former for overfladevand kun kan tolerere en begraenset tilfoersel af goedningsstoffer , hvis de kvalitetskrav , der svarer til vandets anvendelse , skal overholdes ;

- de betingelser , hvorunder visse former for grundvand kun kan tolerere en begraenset tilfoersel af goedningsstoffer , hvis de kvalitetskrav , der svarer til vandets anvendelse , skal overholdes ;

- de indvirkninger , foranstaltninger til begraensning af udtraengning af goedningsstoffer har paa jordenes anvendelse ( afgroedernes art , dyrkningsmetoder , produktionsintensitet ) .

107 . Efter disse undersoegelser vil Kommissionen forelaegge Raadet egnede forslag .

E . Aktioner vedroerende udnyttelse af landomraader

108 . Paa grund af de talrige vekselvirkninger i oekosystemer , hvor der udoeves landbrugs - og skovbrugsvirksomhed , boer der laegges saerlig vaegt paa de oekologiske konsekvenser af de for tiden anvendte dyrkningsmetoder og paa indfoerelse af nye dyrkningssystemer .

109 . Dette har reelt den interesse , at der derved gives en samlet bedoemmelse af de foelgevirkninger , som visse typer landbrugs - og skovbrugsvirksomhed paafoerer omraadet , men frembyder til gengaeld ogsaa de vanskeligheder , der er forbundet med en undersoegelse , hvori indgaar et stort antal faktorer .

110 . Uden at opgive tanken om en samlet undersoegelse af emnet har Kommissionen erkendt , at det er noedvendigt at foretage en oekologisk vurdering af saadanne dispositioner vedroerende det naturlige miljoe , der foelger af indfoerelsen af nuvaerende dyrkningsmetoder .

111 . Kommissionen vil :

- undersoege de oekologiske konsekvenser af grunddispisitioner ( 30 ) : sammenlaegning af jorder , aendring af skovbevoksningsstrukturerne , draening af vaadomraader , vandloebsregulering ;

- lade undersoegelsen gaa noget mere i detaljer i visse mindre regioner i Faellesskabet ;

- undersoege de forskellige muligheder for alternativ udnyttelse af ugunstigt stillede landbrugsomraader og af saadanne , der ikke laengere er under dyrkning , under hensyntagen til saadanne omraaders oekologiske betydning .

112 . Efter gennemgang af resultaterne vil Kommissionen indlede de aktioner , der forekommer den mest hensigtsmaessige .

F . Skove

113 . Skovene har en saerlig betydning paa grund af den rolle , de spiller for den oekologiske ligevaegt , og dette er samfundet sig stadig mere bevidst .

Det er noedvendigt , ligeledes paa grundlag af den af Kommissionen allerede gennemfoerte undersoegelse af problemerne inden for skovsektoren og disses indvirkning paa miljoeet , at gennemfoere yderligere undersoegelser af skovenes udstraekning og sammensaetning ved at undersoege deres hovedfunktioner under forskellige stedlige forhold , og ved at finde frem til , hvorledes de bedst kan samordnes .

For saa vidt angaar de mere direkte miljoemaessige funktioner boer der isaer foranstaltes undersoegelser af :

- skovenes dyreliv og deres betydning for opretholdelse af ligevaegten i miljoeet ;

- identificering af de skovkomplekser , der er bedst bevaret i overensstemmelse med deres egne naturlige betingelser , og som derfor skal beskyttes saerligt ;

- den indvirkning , som den oekonomiske og sociale udnyttelse ( turistmaessig og rekreativ ) har paa skovmiljoeet og i saerdeleshed paa dets naturmaessige og aestetiske egenart .

114 . Der skal i denne forbindelse erindres om , at for saa vidt angaar fremme af aktioner inden for skovbrug til forbedring af jordbrugsstrukturen har Kommissionen den 21 . februar 1974 forelagt et forslag til direktiv ( 31 ) , der endnu er til behandling i Raadets instanser .

Afdeling 3

BY - OG LANDZONER , KYSTOMRAADER OG BJERGOMRAADER

115 . I henhold til handlingsprogrammet af 1973 skal Kommissionen undersoege en raekke miljoeproblemer i forbindelse med udvikling af visse byzoner : problemer i forbindelse med udviklingen af en mammutby i Nordvesteuropa , miljoeproblemer der er specielle for bycentre og kystomraader . Kommissionen har gennemfoert undersoegelser af disse problemer samt af medlemsstaternes byplanlaegningspolitik med henblik paa at fastlaegge de omraader , hvor loesninger paa faellesskabsplan ville vaere velegnede ; den har ligeledes gennemfoert undersoegelser af egnsudviklingen .

116 . Kommissionen vil fortsaette dette arbejde og efter samraad med en gruppe nationale eksperter forelaegge Raadet egnede forslag .

117 . Det kan forventes , at de projekter og foranstaltninger , som er omhandlet i afsnit IV , kapitel 1 , og i afsnit III , kapitel 1 , afdeling 1 , i dette handlingsprogram vil faa en betragtelig indflydelse paa den politik og de beslutninger , der traeffes af myndighederne for byplanlaegning og egnsudvikling .

118 . Kommissionen vil derudover ivaerksaette de i denne afdeling naevnte aktioner under hensyntagen til de internationale organisationer og isaer Europaraadets arbejde paa dette omraade .

A . Afholdelse af en konference om byproblemer

119 . Kommissionen vil i 1978 sammen med Raadet for Europakommunerne og International Union of Local Authorities afholde en konference med valgte repraesentanter og eksperter fra lokale og regionale myndigheder i alle medlemsstaterne . Dokumenterne og droeftelserne vil vaere baseret paa de i punkt 115 naevnte undersoegelser .

B . Faellesskabets forskningsprogram vedroerende by planlaegning

120 . Kommissionen vil med bistand fra en undergruppe under Udvalget for videnskabelig og teknisk Forskning ( CREST ) forelaegge Raadet et forslag til afgoerelse om et forskningsprogram vedroerende den foelgevirkning , som udviklingen af de store bymaessige koncentrationer har paa miljoeet . Programmet gennemfoeres i form af en samordnet aktion , der etablerer en koordinering mellem en raekke af medlemsstaternes forskningsaktiviteter inden for byplansektoren . Formaalet med dette toaarige program er at foretage en sammenlignende analyse af aarsager , dynamik og foelger af udviklingen af store bymaessige koncentrationer inden for Faellesskabet .

121 . Tre emner vil have forrang :

- klarlaeggelse af de kraefter , som styrer bydannelsen og befolkningskoncentrationen ,

- analyse af befolkningskoncentrationens dynamik og klarlaeggelse af dens foelger ,

- vurdering af den politik , der foeres paa omraadet ( foelgerne af de indblandede kraefters frie spil over for en velovervejet aktion ) , f.eks . bevarelse af frie omraader for at opretholde den oekologiske ligevaegt eller oprettelse eller bevarelse af rekreative omraader i stoerre byomraader .

C . Bevarelse af natur - og kulturarven

122 . Bygningsvaerker fra fortiden og den landskabelige skoenhed er en rigdom i Faellesskabet , som ikke kan fornys , en vaesentlig bestanddel af dettes miljoe og et vaesentligt ydre udtryk for Europas kulturelle og historiske identitet . Paa grund af bl.a . aendringerne i levevis og til trods for de offentlige myndigheders store anstrengelser i alle medlemsstaterne er denne kulturarv for oejeblikket alvorlig truet af forfald og tilintetgoerelse . Dette gaelder i lige hoej grad bymiljoeet og landmiljoeet .

123 . Europa-Parlamentet har i sin beslutning af 13 . maj 1974 om bevarelsen af Europas kulturav ( 32 ) henstillet , at der indledes faellesskabsaktioner paa omraadet og specielt , at der oprettes en europaeisk fond for monumenter og naturskoenne omraader .

En faellesskabsaktion kunne vaere gavnlig paa foelgende to omraader :

a ) nye konserverings - og restaureringsmetoder maa udvikles . Et saadant arbejde er paabegyndt i enkelte institutter i nogle medlemsstater . De specialister , der er beskaeftiget med dette arbejde , kunne drage fordel af en udveksling af oplysninger og erfaringer paa faellesskabsplan med hendblik paa at fremme udviklingen af nye tekniske metoder paa de bedst mulige vilkaar , saavel fra et teknologisk som et finansielt synspunkt ;

b ) mangelen paa kvalificerede personer paa omraadet konstateres i alle medlemsstaterne . Der maa derfor indledes saadanne programmer for specialuddannelse , som maaske ikke altid er berettiget inden for en enkelt medlemsstat . En koordinering og stimulering af saadanne programmer paa faellesskabsplan kunne bedre resultaterne .

124 . Kommissionen vil under hensyn til det arbejde , der er udfoert andetsteds , og med bistand af nationale sagkyndige undersoege mulighederne for og det hensigtmaessige i saadanne bidrag til bevarelse af Faellesskabets bygningsvaerker fra fortiden og den landskabelege skoenhed . Saafremt denne undersoegelse viser sig positiv i saa henseende , vil Kommissionen forelaegge Raadet egnede forslag herom .

125 . De ubebyggede omraader og landskaber i Faellesskabet udsaettes til stadighed for pres , som skyldes byernes vaekst , anlaeggelse af veje , de moderne landbrugsmetoder samt anvendelse af disse omraader til rekreative formaal . Intensiveringen af disse aktiviteter udgoer en alvorlig trussel for visse landomraader og biotoper , der er karakteristiske for Europa .

126 . De i afdeling 2 beskrevne aktioner vedroerende landomraader , navnlig saadanne som vedroerer de for tiden anvendte landbrugsmetoder , vil bidrage til bevarelse af landskabsvaerdier . En undersoegelse af beskyttelsen af de landskaber og biotoper , der er karakteristiske for Faellesskabets lande , er desuden tilendebragt . Kommissionen vil anvende resultaterne herfra i forbindelse med de forskellige aktioner paa dette omraade og ligeledes med henblik paa at deltage i de internationale organisationers og isaer Europa-Raadets arbejde .

D . Bjergomraader

127 . I Raadets direktiv 75/268/EOEF af 28 . april 1975 om landbrug i bjergomraader og i visse ugunstigt stillede omraader ( 33 ) er Faellesskabets bjergomraader blandt andet blevet fastlagt , og samtidig er visse sociale og oekonomiske forudsaetninger for bevarelse af det naturlige miljoe i disse omraader blevet klarlagt .

128 . Det er muligt , at de i direktiv 75/268/EOEF fastsatte foranstaltninger ikke direkte loeser problemerne i forbindelse med bevarelse af det naturlige miljoe i bjergomraader . Disse problemer behoever en grundigere og mere speciel analyse , hvor isaer tages hensyn til foelgende punkter :

- fysisk saarbarhed ( jordbund og klima ) , der goer saadanne omraader saerlig udsat for erosion og en raekke naturkatastrofer ( laviner , oversvoemmelser af bjergstroemme , klippeskred , jordskred osv . ) ; en saadan erosion kan skyldes en uovervejet udnyttelse af disse omraader ;

- kompliceret oekologi og saarbare oekosystemer , som principielt maa ydes generel beskyttelse ;

- noedvendighed af at bevare landskaberne og de naturlige miljoeer , de delvis og de fuldt opdyrkede omraader ;

- ligevaegt mellem den naturlige udnyttelse og den turistmaessige udnyttelse af disse omraader .

129 . Kommissionen vil behandle de mangeartede aspekter af problemerne i forbindelse med bjergomraader og vil eventuelt forelaegge Raadet egnede forslag .

E . Kystomraader

130 . Arbejdet vedroerende planlaegning og oekologisk forvaltning af Europas kystomraader , som Kommissionen har udfoert i henhold til handlingsprogrammet af 1973 , har sammen med arbejdet paa samme omraade i forskellige internationale organisationer , bl.a . OECD og Europaraadet , foert til fastlaeggelse af kystomraadernes specielle problemer , og noedvendigheden af , at der findes loesninger paa internationalt plan , er dermed blevet understreget .

131 . Problemerne skyldes hovedsagelig industriens og turismens hurtige udvikling i de seneste aar , og de forvaerres paa grund af den hyppige mangel paa samlet og langtsigtet planlaegning .

Der er herved opstaaet talrige konfliktsituationer mellem forskellige former for virksomhed og modstridende interesser .

132 . Det i punkt 130 omhandlede arbejde har foert til en formulering af principperne for den integrerede planlaegning for kystomraaderne ; disse er navnlig kommet til udtryk i henstillingerne fra Europaraadet af 26 . oktober 1973 og OECD af 12 . oktober 1976 . Disse principper maa nu paa faellesskabsplan og paa egnet vis foeres ud i livet .

133 . Kommissionen vil forelaegge Raadet egnede forslag herom .

KAPITEL 2

BESKYTTELSE AF FAUNA OG FLORA

Indledning

134 . Vilde plante - og dyrearter samt dyrebestande er en del af menneskehedens faellesarv . De er vigtige , fordi de udgoer genetiske ressourcer , som ikke kan fornys , og fordi de indgaar i globale oekologiske ligevaegte , hvis stabilitet er afhaengig af de mange forskellige funktioner , som sikres derigennem , og af de mange forskelligartede organismer , som bidrager dertil . Den gradvise indskraenkelse af et stigende antal vilde arter er ikke blot i sig selv en forringelse af naturarven , den reducerer mangfoldigheden i de genetiske ressourcer , som ikke kan fornys , og skader samtidig mere eller mindre den oekologiske ligevaegt . Derfor boer naturarven beskyttes og bevares , ikke blot hvad angaar * enkelte plante - og dyrearter , men som et samlet hele .

I oevrigt er beskyttelsen af det stoerst mulige antal vilde dyr og plantearter noedvendig af etiske hensyn .

135 . Den vilde fauna og flora opfylder talrige funktioner :

- en biologisk betinget regulering af udviklingen af uoenskede organismer ;

- beskyttelse af jorden imod erosion og regulering af vandsystemerne ;

- genetisk reserve til fremtidig udvikling og tilpasning ;

- tidlig varsling af visse former for forurening ( bioindikatorer ) ;

- laboratorium for videnskabelig forskning og undervisning i naturvidenskaberne ( biologi , oekologi , etologi osv . ) ;

- kilde til rekreative formaal og fritidsbeskaeftigelser ;

- kilde til oekonomiske goder .

136 . I betragtning af alle disse vigtige funktioner er det saaledes paakraevet , at der sikres den vilde fauna og flora en effektiv beskyttelse . Dette kan ske baade ved at paavirke de truede dyre - og plantearter selv og ved at beskytte deres naturlige leve - og voksesteder .

137 . De aktioner , som beskrives i dette kapitel , vedroerer disse to metoder til beskyttelse af den vilde fauna og flora ; de indgaar som led i en integreret politik ( 34 ) .

138 . Med hensyn til gennemfoerelsen af disse aktioner vil Kommissionen isaer stoette sig paa de internationale organisationers og saerlig Europa-Raadets arbejde .

Der skal erindres om , at Europaraadet som foelge af dets anden miljoeministerkonference , der blev afholdt i Bruxelles den 23 . og 24 . marts 1976 , undersoeger mulighederne for at indfoere lovbestemmelser , der kan sikre beskyttelse af livet i naturen og bevarelse af biotoperne . Kommissionen deltager i forberedelsen af disse bestemmelser . For saa vidt som en tilfredsstillende gennemfoerelse af disse noedvendiggoer aktioner paa faellesskabsplan , vil Kommissionen forelaegge Raadet egnede forslag .

A . Beskyttelse af den vilde fauna

139 . I loebet af de sidste to aar har Kommissionen undersoegt visse spoergsmaal vedroerende beskyttelse af traekfugle og visse dyrearter , som er truet eller paa vej til at forsvinde . De paagaeldende undersoegelser har vist , at der drejer sig om et typisk multinationalt problem , hvis loesning noedvendiggoer initiativer paa internationalt plan samt visse foranstaltninger paa faellesskabsplan .

140 . Det forslag til direktiv om fredning af fugle , som Kommissionen har forelagt Raadet den 20 . december 1976 ( 35 ) , er en foranstaltning med dette for oeje . Denne aktion er ogsaa i overensstemmelse med Europa-Parlamentets oenske ifoelge dettes beslutning af 21 . februar 1975 ( 36 ) .

a ) International handel med vilde plante - og dyrearter , der trues af udryddelse

141 . En vigtig metode til beskyttelse af vilde plante - og dyrearter , der trues af udryddelse , er begraensning af og streng kontrol med den internationale handel med dyr og planter , som tilhoerer disse arter , samt med produkter , der fremstilles paa grundlag af disse .

142 . Washington-konventionen om international handel med vilde plante - og dyrearter , der trues af udryddelse , er udtryk for denne bestraebelse ( 37 ) .

Paa grund af denne konventions handelsmaessige karakter og de hindringer for den frie vareomsaetning inden for Faellesskabet , som dens forskelligartede anvendelse i medlemsstaterne vil kunne medfoere , vil Kommissionen forelaegge Raadet egnede forslag i denne forbindelse .

For at denne konvention , som traadte i kraft den 1 . juli 1975 , skal blive saa effektiv som mulig og ikke skabe oekonomiske fordrejninger inden for det faelles marked , bliver det desuden noedvendigt , at anvendelsen af konventionen harmoniseres inden for Faellesskabet . Kommissionen vil saa hurtigt som muligt forelaegge Raadet egnede forslag herom .

b ) Beskyttelse af vandrende arter

143 . Et andet omraade , hvor der i oejeblikket goeres en indsats paa internationalt plan med deltagelse af Kommissionen , er bevarelse af vandrende arter , hvorom et udkast til konvention er under udarbejdelse som led i De forenede Nationers miljoeprogram ( UNEP ) . Princippet i dette udkast er , at de stater , hvori der findes bestande af samme vandrende arter , i faellesskab traeffer saadanne foranstaltninger til bevarelse og styring , som passer paa situationen for disse arter , hvad enten det drejer sig om arter , der er ved at blive udryddet , arter , der trues af udryddelse , eller andre arter .

144 . Ved indgaaelse af saeraftaler vedroerende en art eller en artsgruppe vil Kommissionen til sin tid for saa vidt angaar de vandrende arter der har betydning for Faellesskabet , forelaegge Raadet de foranstaltninger , der muliggoer en tilfredsstillende gennemfoerelse af disse aftaler paa faellesskabsplan .

c ) Beskyttelse af faunaen i havet og i ferskvand

Saltvandsarter

145 . Den gradvise formindskelse af bestanden af vise arter af fisk og havpattedyr , der i vid udstraekning skyldes er overdrevent fiskeri , udgoer en alvorlig trussel mod havenes oekologiske ligevaegt . Desuden er der risiko for , at dette kan skabe alvorlige oekonomiske problemer for fiskeriet , baade med hensyn til produktion og sikring af forsyninger til markederne .

146 . Derfor er det i Raadets forordning ( EOEF ) nr . 2141/70 af 20 . oktober 1970 om etablering af en faelles strukturpolitik for fiskerisektoren ( 38 ) udtrykkeligt fastsat , at Raadet efter forslag af Kommissionen eventuelt kan traeffe de noedvendige foranstaltninger til bevarelse af fiskeressourcer ( artikel 5 ) .

147 . I overensstemmelse med denne bestemmelse tilsendte Kommissionen ved slutningen af 1975 Raadet et forslag til forordning ( 39 ) med henblik paa at tilpasse kystfiskeriets produktionskapacitet til det fangstniveau , der anbefales videnskabeligt , og undgaa overfiskning paa fangstpladserne .

148 . Endvidere har Kommissionen , med henblik paa at loese de vanskeligheder , som utvivlsomt vil opstaa i forbindelse med den nye international havret , som for oejeblikket behandles paa FN's III . Havretskonference , tilsendt Raadet tre meddelelser , dateret den 4 . december 1974 , den 18 . februar 1976 og den 23 . september 1976 .

I disse meddelelser gaar Kommissionen ind for ivaerksaettelse af en ordning til bevarelse af de paagaeldende fiskeressourcer og indfoerelse af en faellesskabsordning for fangstkvoter i de farvande , som kan taenkes at blive underlagt medlemsstaternes jurisdiktion .

De naermere bestemmelser for anvendelse af disse principper , der vil blive behandlet i et forslag fra Kommissionen , maa tage hensyn til de graenser , der fastsaettes paa internationalt plan vedroerende de forskellige havzoner ( territorialfarvand , oekonomiske zoner , det aabne hav ) .

149 . Kommissionen vil undersoege mulighederne for at oege beskyttelsen af havpattedyr og saerlig de arter , som trues af udryddelse .

150 . Kommissionen vil desuden undersoege , hvorvidt det er hensigtsmaessigt at harmonisere lovgivningerne vedroerende undervandsjagt .

Ferskvandsarter

151 . Inden foer dette omraade vil Kommissionen koncentrere sine bestraebelser om tre punkter :

- beskyttelse af biotoperne mod forurening ;

- spoergsmaal , der har tilknytning til de sundhedsmaessige sider af de metoder , hvorved visse fiskearter kan genindfoeres eller bevares ;

- problemer vedroerende genindfoerelse og bevarelse af de vandrende arter isaer laks .

d ) jagtbestemmelser

152 . Selv om jagten kan bidrage positivt til opretholdelsen af oekologisk ligevaegt , har kravene med hensyn til bevarelse af vildarter , og navnlig opretholdelse af bestanden paa et oekologisk set tilfredsstillende niveau , et langt videre sigte end jagtbestemmelserne og overholdelse af disse .

153 . Kommissionen vil undersoege jagtbestemmelserne , for hvilke det bliver noedvendigt at traeffe visse foranstaltninger paa faellesskabsplan for at sikre bevarelsen af de dyrearter - isaer dem , der er i fare for at blive udryddet - som bidrager til opretholdelse af den oekologiske ligevaegt . Kommissionen vil forelaegge Raadet egnede forslag .

e ) Beskyttelse af vaadomraader af international betydning

154 . Noedvendigheden af at beskytte disse karakteristiske oekosystemer skyldes hovedsagelig behovet for at bevare de saerlige former for liv , der er knyttet til eksistensen af saadanne oekosystemer .

155 . Problemet vedroerende beskyttelse af vaadomraader er ved talrige lejligheder blevet rejst paa internationalt plan .

156 . Mulighederne for at skabe et internationalt organ til beskyttelse og bevarelse af disse biotoper blev for foerste gang undersoegt i 1962 paa den internationale konference vedroerende sumpomraader ( MAR-konferencen ) . Den 2 . februar 1971 godkendte den internationale konference i Ramsar i Iran en konvention vedroerende vaadomraader af international betydning , saerlig de omraader , der tjener som biotoper eller " mellemstationer " for traekfugle .

157 . Flest mulige medlemsstaters tiltraedelse af Ramsar-konventionen vil vaere en foerste foranstaltning til beskyttelse af vaadomraaderne ( 40 ) . Imidlertid maa den suppleres med andre initiativer paa nationalt plan og i givet fald paa faellesskabsplan .

158 . Paa baggrund af det arbejde , der er udfoert i Europaraadet , og paa basis af de nationale opgoerelser vil Kommissionen forelaegge Raadet en samlet opgoerelse over de vaadomraader inden for Faellesskabet , som det forekommer den noedvendigt at beskytte , enten fordi de i sig selv er af betydning paa faellesskabsplan eller paa internationalt plan , eller fordi deres geografiske placering goer dem til uundvaerlige stoettepunkter for visse fuglearters traek .

159 . Ved forelaeggelsen af denne opgoerelse vil Kommissionen forelaegge Raadet egnede forslag , navnlig vedroerende beskyttelse og forvaltning af visse vaadomraader samt tiltstoedende omraader , i givet fald efter at have raadfoert sig med nationale sagkyndige og under hensyntagen til det arbejde , der er udfoert saavel paa faellesskabsplan som i internationale organisationer , saasom Europa-raadet .

B . Beskyttelse af den vilde flora

160 . I forbindelse med handlingsprogrammet af 1973 har Kommissionens undersoegelser vedroerende beskyttelse af det vilde plante - og dyreliv begraenset sig til de dyrearter , som er truet eller paa vej til at forsvinde . Selv om situationen for talrige plantearter er mindre ioejnefaldende , giver den ikke desto mindre anledning til bekymring .

161 . Flest mulige medlemsstaters tiltraedelse af Washington - og Ramsar-konventionen samt Faellesskabets tiltraedelse af Washington-konventionen er et vigtigt skridt henimod beskyttelse af disse plantearter . Kommissionen vil desuden undersoege andre former for aktioner paa faellesskabsplan , som kan bidrage til beskyttelse af den vilde flora .

C . Bevarelse af de genetiske ressourcer

162 . De genetiske ressourcer , som udgoeres af samtlige nuvaerende dyre - og plantearter , er ikke-fornyelige ressourcer af videnskabelig , oekologisk og oekonomisk betydning ( for eksempel anvendelse af gener fra vilde arter til forbedring af dyrkede planter eller af dyreracer ) .

De forskellige aktioner , som er beskrevet i dette kapitel , tager alle sigte paa at bevare de genetiske ressourcer som saadanne .

163 . Foruden denne generelle bevarelse er det noedvendigt at gennemfoere specielle aktioner for saa vidt angaar husdyrarter og dyrkede planter samt dermed beslaegtede arter .

164 . Visse medlemsstater og tredjelande har allerede oprettet samlinger af de forskellige arter samt génbanker . Videreudvikling og rationel forvaltning heraf kraever en saerlig koordinationsindsats .

Et internationalt samarbejde paa dette omraade erunder udvikling under FAO's ledelse .

165 . I betragtning af den oekologiske og oekonomiske betydning det har at bevare husdyrarternes og de vilde dyrearters samt de dyrkede og de vilde planters genetiske ressourcer , for eksempel af hensyn til den faelles landbrugspolitiks langsigtede maal , vil Kommissionen stoette de forskellige arbejdsprojekter , der er indledt paa dette omraade , saerlig :

- fortegnelse over indholdet af eksisterende samlinger og génbanker i medlemsstaterne ,

- udarbejdelse af normer for dokumentation og udveksling af information ,

- Faellesskabets deltagelse i oprettelsen af sin del af det verdensomspaendende net af génbanker ( program FAO-IBPGR ( International Board for Plant Genetic Resources ) ) .

166 . Kommissionen vil eventuelt tage de initiativer , der viser sig noedvendige paa faellesskabsniveau , for eksempel som led i den faelles landbrugspolitik .

KAPITEL 3

BESKYTTELSE OG FORVALTNING AF NATURLIGE RESSOURCER BEKAEMPELSE AF SPILD

Afdeling 1

VANDRESSOURCER

167 . Den fysiske vekselvirkning mellem de forskellige miljoeer , der indgaar i vandoekosystemet , som f.eks . overfladevand , grundvand og havvand , og tilsvarende vekselvirkningen mellem kvaliteten og kvantiteten af vandressourcerne spiller en afgoerende rolle for en helhedspolitik for forvaltningen af disse ressourcer .

Det hydrologiske kredsloeb leverer hvert aar en varierende maengde ferskvand . Indtil for relativt nylig var der kun i toerre omraader forsyningsproblemer og problemer med at distribuere dette vand . I vore dage begynder behovet for planlaegning og strengere kontrol som foelge af den oekonomiske ekspansion , den bymaessige koncentration og den kvalitative forringelse af de disponible ressourcer at blive maerkbart i hele Faellesskabet . I visse egne af Faellesskabet er mangelen paa vand endda en hindring for udviklingen i almindelighed , og i saerdeleshed for udviklingen af landbrug og industri , hvilket endog kan foere til , at der opstaar en kronisk tilstand af underudvikling .

En saadan planlaegning og regulering af ressourcerne har faaet stoerre raekkevidde og omfatter ikke blot hensyntagen til mange forskellige maal som f.eks . regulering og opretholdelse af en vis minimumskapacitet og genanvendelse af vand , men ogsaa en mere indgaaende undersoegelse af forskellige loesninger , som fremmer gennemfoerelsen af specielle maal inden for det oekonomiske , sociale og miljoemaessige omraade .

Der boer i forbindelse med denne planlaegning foretages en grundig undersoegelse af de forskellige aspekter . I denne sammenhaeng boer der tillaegges de oel ologiske foelger en lige saa stor vaegt som hensynet til den oekonomiske og regionale udvikling .

168 . De problemer , som staar i forbindelse med maengden af vandressourcer , indgaar allerede i de aktioner , soin er forudset i del II , afsnit II , kapitel 2 , i handlingsprogrammet af 1973 . De omhandles endvidere i en afgoerelse , som Raadet traf paa sin 311 . samling i Bruxelles den 7 . november 1974 . Ved denne lejlighed gjorde Raadet sig bekendt med et italiensk dokument og en meddelelse fra Kommissionen , og det opfordrede dernaest Kommissionen til " at indlede arbejdet med henblik paa en analyse af efterspoergslen efter vand samt individualisering af tilgaendelige minimumsreserver af vand og inddeling af territoriet paa grundlag af dets miljoekarakteristika for at muliggoere individualiseringen og definitionen af de maal , der skal forfoelges , og de aktioner , der skal saettes i gang . "

169 . I overensstemmelse med denne afgoerelse har Kommissionen foretaget en raekke undersoegelser af , hvilke vandressourcer man raader over inden for Faellesskabet . Disse undersoegelser har vist , at Faellesskabets vandressourcer som helhed synes tilstraekkelige til i mange aar fremov at daekke det forventede behov . Imidlertid varierer de disponible ressourcer betydeligt fra egn til egn og fra aarstid til aarstid , og der er vandforsyningsproblemer paa regionalt plan . Disse undersoegelser har ligeledes vist den naere forbindelse , der er mellem ressourcernes kvalitet og kvantitet .

170 . Som led i dette handlingsprogram maa der paa det dertil egnede niveau traeffes forholdsregler vedroerende forvaltning af vandressourcerne , som skal udformes saaledes , at de :

- imoedekommer miljoekvaliteten og den oekonomiske udvikling ;

- tager hensyn til den fysiske vekselvirkning mellem forskellige miljoeer , som ikke kan forvaltes uafhaengigt af hinanden ;

- ikke adskiller kvantitetsproblemet fra kvalitetsproblemet .

I visse medlemsstater er der allerede oprettet strukturer , der tager hensyn til afvandingsomraadernes ensartethed , og som sikrer optimal forvalning af ferskvand , baade med hensyn til kvalitet og kvantitet .

171 . Formaalet med de undersoegelser , som Kommissionen vil ivaerksaette paa dette omraade , skal navnlig vaere :

a ) at forbedre anvendelsen af de disponible ressourcer og at goere de potentielle ressourcer disponible med henblik paa at sikre et mindstemaal af vandressourcer i de omraader i Faellesskabet , hvor der er et permanent eller saesonbestemt kvantitativt underskud .

Til det formaal vil Kommissionen :

- foretage en sammenligning af de oekonomiske , juridiske og tekniske midler , som kan anvendes til bekaempelse af vandspild og til foroegelse af recirkulation og genanvendelse af vand ;

- gennemfoere en aktion , som skal bevidstgoere forbrugerne paa dette omraade ;

- indsamle informationer om karakteristiske tilfaelde af optimal udnyttelse af den naturlige eller delvis regulerede afgivne maengde til forskellige anvendelsesformaal som f.eks . drikkevandsforsyning , overrisling , transport og energiproduktion ;

- undersoege , hvilken metodologi der kan anvendes ved indfoerelse af kombinerede vandbygningsarbejder , hvor der sker omlaegning af vandfoering inden for afvandingsomraadets graenser med henblik paa at sikre aftapning , forskellige anvendelser , bekaempelse af oversvoemmelser , regulering af vandstanden samt forbedring af vandets kvalitet ;

- foretage undersoegelser vedroerende udarbejdelse af et rammeprogram for udvikling af vandkraft og forbedring af miljoeet som led i Faellesskabets landbrugsstrukturpolitik ;

- undersoege de eventuelle muligheder , der er aabnet i forbindelse med afsaltning af havvand og brakvand under hensyntagen til energiforbruget og anlaegs - og driftsomkostningerne ;

- tage problemet vedroerende smaa oeers vandforsyning i betragtning ;

- undersoege metoder til formindskelse af fordampningen ( saerlig ved udvikling af visse afgroeder ) navnlig i omraader , hvor saesonbestemt mangel paa vand falder sammen med en staerk efterspoergsel ;

b ) at beskytte alle vandressourcer , og isaer ressourcer af god kvalitet ; det drejer sig om :

- gradvis at lade anvendelsen af grundvandet visse steder vaere forbeholdt menneskeligt forbrug , for saa vidt dette kan forenes med en rationel forvaltning af ressourcerne ;

- at beskytte kvaliteten af de vandfoerende underjordiske lag og pumpestederne for disse lag mod forurening og mod enhver oekologisk set uacceptabel aendring af det vandfoerende lags ligevaegt ;

- at genforsyne de vandfoerende underjordiske lag ved kunstig eller naturlig tilfoersel for at oege deres kapacitet ;

- at bekaempe vandforurening i almindelighed ( jf . afsnit II , kapitel 2 ) ;

c ) at forbedre udformningen og sammenligneligheden af opgoerelserne over disponible vandressourcer og det forventede behov for vand .

172 . Desuden vil Kommissionen i en gruppe sammensat af nationale sagkyndige udveksle oplysninger om de midler , som paa nationalt eller regionalt plan anvendes ved forvaltning af vandressourcerne , og bl.a . om :

- udarbejdelse og gennemfoerelse af nationale eller regionale planer ;

- oprettelse af administrative organer , der skal tage sig af forvaltningen af vandmiljoeerne ;

- anvendelse af oekonomiske foranstaltninger ;

- anvendelse af matematiske modeller ;

- anvendelse af modeller for fysisk planlaegning .

173 . Baade paa baggrund af resultaterne af de i punkt 171 omhandlede undersoegelser og de i punkt 172 omhandlede udvekslinger af oplysninger aflaegger Kommissionen rapport til Raadet om mulighederne for at forbedre vandforsyningen i Faellesskabet ( 41 ) .

Afdeling 2

FORVALTNING AF AFFALD GENNEM EN SAMLET POLITIK TIL FOREBYGGELSE , GENINDVINDING OG BORTSKAFFELSE

174 . Maengden af affald af enhver art , der hvert aar frembringes i Faellesskabet , anslaas til ca . 1,7 milliarder tons , nemlig husholdningsaffald : ca . 90 millioner tons , industriaffald : ca . 115 millioner tons , renseslam : ca . 200 millioner tons , landbrugsaffald : ca . 950 millioner tons , og affald fra udvindingsindustrier : ca . 300 millioner tons . Den aarlige vaekst af affaldsmaengden kan anslaas til ca . 5 % . Ophobningen af alt dette affald ledsages ofte af luftforurening , vandforurening og betydelige gener .

175 . Bortkastelse er stadig en af de mest almindelige bortskaffelsesmetoder , og hvis bortkastelsen ikke bringes under kontrol , udsaetter den befolkningerne og miljoeet for alvorlige risici , navnlig paa grund af , at meget affald indeholder giftige og farlige produkter . Endvidere er der fare for , at de bortkastede maengder vil blive foroeget paa grund af forureningsbekaempende foranstaltninger med henblik paa at forbyde , at de udledes i vand . Generelt set er de samlede bortkastede maengder , som paa nuvaerende tidspunkt svarer til omkring 70-80 % af affaldet , rent bortset fra de miljoeproblemer , de kan skabe , ensbetydende med tab af materialer i det omfang , affaldet kan genanvendes oekonomisk .

176 . Helt bortset fra de forureningsproblemer , affaldet skaber , foerer forekomsten af saa betydelige maengder affald og bortskaffelsen heraf helt naturligt til , at der maa soeges metoder til at undgaa eller mindske , hvad der paa lang sigt maa anses for spild af ressourcer .

Det meste affald indeholder nemlig materialer , der kan have en vis vaerdi , som vanskeligt kan beregnes , men som ganske givet er betydelig , saasom metaller , glas , gummi , tekstiler , olie , plastmaterialer , visse kemiske stoffer osv .

177 . I mange aar ognavnlig siden 1973 har baade industrien og offentlige organer gjort en stor indsats for at genindvinde materialer . Det er imidlertid kun en del af disse materialer , der for oejeblikket genindvindes .

Faellesskabet er som helhed staerkt afhaengigt af udlandet med hensyn til en lang raekke vigtige raavarer ( 42 ) :

- 60 % for papirmasse og papir .

- 80 til 90 % for jern ikke-jernholdige metaller , herunder isaer tin zink .

178 . Beskyttelse af miljoeet mod forurening , en sund oekonomisk forvaltning af ressourcerne , forsoeg paa at goere Faellesskabet mindre afhaengigt af importerede raavarer , en langtsigtet , fornuftig forvaltning af naturlige ressourcer , der ikke kan fornys eller kun fornys i en vis rytme , alt dette tilsammen taler for , at der omgaaende indledes en virkelig spildbekaempelse .

Bekaempelsen boer ske :

- hos forbrugerne , der gennem deres adfaerd og deres valg spiller en vaesentlig rolle i frembringelsen af affald ;

- i industrien , der baade oensker at genindvinde dyre raavarer , som anvendes i dens fremstillingsprocesser , og som har interesse i , at der eventuelt oprettes genindvindingsvirksomheder , men som ogsaa er ansvarlig for en stor del af affaldet i kraft at maengden og arten af de varer , den fremstiller . Industrien boer ligeledes overveje , hvorledes produkternes holdbarhed kan oeges med henblik paa at reducere produktionen af affald ;

- hos de lokale administrationer , der er ansvarlige for indsamling og eventuelt sortering af affald ;

- hos de nationale administrationer , som for eksempel ved hjaelp af offentlige udbud kan spille en vaesentlig rolle for at oege afsaetningen af visse genindvundne stoffer og i det hele taget kan foere en samlet politik for rationel udnyttelse af raavarerne .

179 . Alle medlemsstater har gjort sig klart , at det er noedvendigt at indlede en aktion med henblik paa at forbedre genindvindingen af de materialer , der er indeholdt i affald .

Alle staterne har oprettet organer , der skal undersoege problemer i forbindelse med genindvindingen og fastlaegge prioriteter . I visse tilfaelde er der oprettet specialiserede institutioner , der skal udfoere et vist antal konkrete foranstaltninger .

180 . Faellesskabet er i allerhoejeste grad interesseret i disse problemer og maa derfor stoette en aktiv spildbekaempelsespolitik .

a ) for at mindske forurening foraarsaget af usystematisk ophobning og forkert behandling af affald ;

b ) for at bidrage til en harmonisk udvikling af den oekonomiske virksomhed , som EOEF-traktaten har givet det til opgave , en udvikling , der kun kan lide under de uheldige virkninger af prisstigningerne paa raavarer , under Faellesskabets og dets medlemsstaters afhaengighed med hensyn til forsyninger , samt paa lang sigt under knapheden paa og den hermed forbundne forventelige fordyrelse af visse materialer ;

c ) for at undgaa konkurrencefordrejninger og hindringer for samhandelen , som foranstaltninger paa affaldsomraadet , der blot traeffes paa nationalt plan , kunne bevirke ( f.eks . indfoerelse af stoetteordninger , afgifter , overfoersel af toksisk affald fra en stat til en anden , eller forbud mod saadanne overfoersler ) ;

d ) for at udvide kendskabet til de paagaeldende problemer samt til de forsoeg , der er udfoert paa de forskellige beslutningsniveauer , og for derved at optimere ivaerksaettelsen af de mest hensigtsmaessige loesninger af juridisk , teknisk og oekonomisk art paa et passende plan .

181 . Faellesskabet har allerede truffet en raekke beslutninger vedroerende genindvinding og bortskaffelse af affald ; i handlingsprogrammet af 1973 er det i del II , afsnit I , kapitel 7 , fastsat , at Kommissionen skal tage skridt til en raekke undersoegelser og arbejder paa omraadet med henblik paa at forelaegge Raadet forslag . Kommissionen har taget dette mandat til foelge og har , foruden genemfoerelsen af en raekke foreloebige undersoegelser , forelagt Raadet direktiv 75/442/EOEF af 15 . juli 1975 om affald ( 43 ) , direktiv 75/439/EOEF af 16 . juni 1975 om bortskaffelse af olie-affald ( 44 ) og direktiv 76/403/EOEF af 6 . april 1976 om bortskaffelse af polychlordiphenyler og polychlortriphenyler ( 45 ) ; Raadet har godkendt disse .

182 . I direktiv 75/442/EOEF fastsaettes det i artikel 3 , at " medlemsstaterne traeffer hensigtsmaessige foranstaltninger til fremme af forebyggelse , recirkulation og forarbejdning af affald , udvinding af raavarer og eventuelt energi heraf samt fremme af alle andre metoder , der muliggoer genanvendelse af affald " , samt at " de underretter i rette tid Kommissionen om alle udkast til regler vedroerende saadanne foranstaltninger og isaer om alle udkast til regler vedroerende :

a ) anvendelse af produkter , der kan give anledning til tekniske vanskeligheder med bortskaffelsen eller medfoere meget store bortskaffelsesomkostninger ;

b ) fremme af

- en nedsaettelse af maengden af visse former for affald ,

- behandling af affald med henblik paa recirkulation og genanvendelse ,

- genindvinding af raavarer og/eller fremstilling af energi ved benyttelse af visse former for affad ;

c ) anvendelse af visse naturlige ressourcer , herunder energiressurcer , hvor disse kan erstattes af genindvundne materialer . "

183 . Kommissionen finder , at fremgangsmaaden i artikel 3 , stk . 2 , i direktiv 75/442/EOEF kun er en foreloebig foranstaltning til ivaerksaettelse af en faellesskabsaktion , der har til formaal at undgaa spredning af produkter , der er vanskelige at bortskaffe , at fremme genindvinding og genanvendelse af affald og mere generelt at bekaempe spild af visse naturlige ressourcer og energiressourcer .

Den forbeholder sig ret til , til sin tid , at forelaegge Raadet egnede forslag i denne forbindelse under hensyntagen til udviklingen i forholdene paa dette omraade og de erfaringer , som medlemsstaterne har gjort .

Paa samlingen den 15 . juli 1976 tog Raadet Kommissionens erklaering herom til efterretning .

184 . Kommissionen vil fortsaette gennemfoerelsen af alle de ovenfor naevnte afgoerelser fra Raadet . Mere generelt tilsigter Faellesskabets aktion for affald dels , at der traeffes de noedvendige foranstaltninger for at tilskynde til og forbedre processerne for recirkulation og genanvendelse af affald , dels at man undersoeger og traeffer foranstaltninger med henblik paa at forebygge affaldsproduktion og sikre bortskaffelse af affaldsstoffer , der ikke kan genindvindes , uden fare for mennesker og miljoe .

A . Forebyggelse af affaldsproduktion

185 . Selv om mange industrier og privatpersoner nu i hoej grad er klar over noedvendigheden af at bekaempe spild og spare paa ressourcerne , medfoerer investeringernes struktur og stoerrelse , varernes udformning samt forbrugsvaner , at man ofte foerst paa et sent tidspunkt naar til en stoerre erkendelse af denne noedvendighed , og af , hvilken indsats der boer goeres som foelge heraf .

186 . Formaalet med en politik for forvaltning af affald maa vaere , at man under hensyntagen til oekonomiske og tekniske krav undgaar affaldsproduktion og medvirker til , at materialet udnyttes saa effektivt som muligt paa alle stadier af fremstillingen og anvendelsen af produkterne . Aktionen boer foere til en undersoegelse af muligheden for at anvende erstatningsmaterialer i stedet for materialer , der er saerlig sjaeldne , eller som til sin tid kan blive det , tilskyndelse af de erhvervsdrivende til at udforme og fremstille varerne saaledes , at man undgaar spild og letter genindvindingen af raavarer ( opstilling af specifikationer , standardisering , forlaengelse af varernes levetid osv . ) .

Kommissionen vil undersoege disse muligheder med bistand fra Forvaltningskomiteen for Affald , oprettet ved Kommissionens afgoerelse 76/431/EOEF ( 46 ) .

B . Recirkulation og genanvendelse af affald

187 . De vanskeligheder , man stoeder paa med hensyn til recirkulation og genanvendelse af affald , skyldes sammenfald af flere faktorer , bl.a . :

a ) usikkerheden paa markedet for sekundaere raavarer og de utilstraekkelige og usikre afsaetningsmuligheder .

Efterspoergslen efter genindvundne materialer er nemlig paa kort sigt udsat for udsving , der staar i forbindelse med udbuddet af primaere raavarer og priserne paa disse . Resultatet er betragtelige prisudsving paa sekundaere raavarer , hvilket vanskeliggoer ivaerksaettelsen af programmer for investering og teknologisk udvikling fra genindvindingsindustriernes side og medfoerer tilbageholdenhed , hvor det drejer sig om lokale og positive initiativer . Dette forhold skaber problemer for de lokale myndigheder og for industrien .

Sekundaere raavarer indeholder ofte urenheder , som goer dyre forbehandlinger noedvendige , og som kraever udarbejdelse af supplerende teknik og investeringer , hvilket undertiden faar industrierne til at foretraekke at anvende primaere raavarer . De anvendte normer ved fastlaeggelsen af varespecifikationer vanskeliggoer endvidere undertiden anvendelsen af sekundaere raavarer ;

b ) mangelen paa praecise oekonomiske oplysninger , navnlig resultater af cost/benefit-analyser og optimeringsmodeller , som angiver de bedste fremgangsmaader ( recirkulation , genindvinding af energi , bortskaffelse ) for anvendelsen af materialerne , under hensyntagen til fremgangsmaadernes rentabilitet , de noedvendige udgifter til tilrettelaeggelse , de samfundsomkostninger , som angreb paa miljoeet medfoerer , og vurdering af de sociale og oekonomiske konsekvenser af en overdreven udnyttelse af knappe ressourcer ;

c ) mangelen paa genindvindingsteknologi , der kan goere genindvinding rentabel uden at skade miljoeet ;

d ) vanskeligheden ved at tilrettelaegge genindvinding , saa at denne bliver rentabel , i betragtning af de involveredes antal , deres forskellige opgaver og deres spredning . Genindvinding noedvendiggoer nemlig koordination og samarbejde mellem et stort antal involverede ( under indsamling , sortering , transport , behandling og selve genanvendelsen ) . Denne organisatoriske vanskelighed er saerlig maerkbar i forbindelse med genindvinding af materialer fra husholdningsaffald .

188 . De under punkt 187 naevnte vanskeligheder maa faa de offentlige myndigheder til at foretage en raekke undersoegelser og traeffe foranstaltninger paa hensigtsmaessigt plan .

189 . Med udgangspunkt i udtalelserne fra Forvaltningskomiteen for Affald og , med hensyn til forskning og udvikling , i arbejdet i CREST's underudvalg for planlaegning af forskning og udvikling vedroerende raavarer vil Kommissionen :

a ) gennemfoere de aktioner , der paahviler den inden for rammerne af direktiv 75/442/EOEF ( saerlig artikel 3 og 12 ) og direktiv 75/439/EOEF ( saerlig artikel 15 ) ;

b ) undersoege metoder til at fremme en udvidelse og en bedre markedsstabilitet for sekundaere raavarer ;

c ) fremme affaldsboerser ved hensigtsmaessige aktioner ;

d ) gennemfoere optimeringsundersoegelser og cost/benefit-analyser for bedre at kunne vurdere behandlingsformerne for affald ;

e ) gennemgaa de omraader for forskning og udvikling , der behoever stoette og koordinering paa faellesskabsplan ;

f ) sammenligne organisationssystemer , der kan sikre en optimal genindvinding af affald , og isaer af toksisk og farligt affald ;

g ) undersoege , hvilke foranstaltninger administrationerne kan traeffe med henblik paa for eksempel ved hjaelp af offentlige udbud at forbedre afsaetningsmulighederne for visse sekundaere raavarer ;

h ) sammen med medlemsstaterne goere en indsats i forbindelse med Kommissionens oplysningsaktioner og politik for forbrugeroplysning og forbrugerbeskyttelse med henblik paa bevidstgoerelse af offentligheden og tilskyndelse af denne til at medvirke ved aktionerne ( f . eks . gennem oplysningskampagner om visse industriers og lokale myndigheders foregangsinitiativer ved tildeling af faellesskabspraemier osv . ) ;

i ) undersoege metoderne til gennem en faellesskabsaktion at give de erhvervsdrivende bedre information om udbud og efterspoergse , efter affald , om den forskning , der foregaar i medlemsstaterne paa omraadet ( jf . afsnit IV , kapitel 3 ) , om ricisi i forbindelse med kemikalier , der anvendes i industrien , og som i givet fald kan optraede i affald ( databank ECDIN ) , samt i det hele taget om alle oplysninger vedroerende affald og farlige materialer .

190 . Kommissionens arbejde , som angivet ovenfor , vil foerst og fremmest vedroere foelgende materialer :

- jernholdige metaller

- ikke-jernholdige metaller

- papir

- glas

- plast-materialer

- gummi

- tekstiler

- olieaffald

- visse kemiske stoffer .

191 . Paa grundlag af resultaterne af de udfoerte undersoegelser og efter hoering af Forvaltningskomiteen for Affald vil Kommissionen forelaegge Raadet egnede forslag .

C . Farefri bortskaffelse af affald , der ikke genindvindes

192 . Kommissionen forelagde den 28 . juli 1976 Raadet et forslag til direktiv om giftigt og farligt affald ( 47 ) . Den vil paa omraadet bortskaffelse af affald fortsaette det i del II , afsnit I , kapitel 7 , i handlingsprogrammet af 1973 naevnte arbejde samt de aktioner , som er affoedt af direktiverne 75/442/EOEF og 75/439/EOEF .

193 . Kommissionen vil endvidere undersoege , hvilke loesninger der skal soeges paa problemer i forbindelse med frembringelse af visse reststoffer fra den primaere industri ( reststoffer fra produktionen af titandioxid , mineaffald osv . ) .

194 . Den vil i en dertil egnet sammenhaeng undersoege problemer i forbindelse med kontrol med henkastning af giftige stoffer samt problemerne vedroerende civilretligt ansvar og sikkerheden i forbindelse med behandling af disse .

Saertilfaeldet radioaktive affaldsstofler

195 . Som anfoert i afsnit II , kapitel 5 , afdeling 2 , vil Kommissionen gennemfoere visse aktioner vedroerende frembringelse af energi . Desuden er programmet vedroerende forvaltning og opbevaring af radioaktive affaldsstoffer , vedtaget ved afgoerelse 75/406/Euratom ( 48 ) , under udfoerelse .

196 . Kommissionen vil endvidere undersoege saerlige problemer i forbindelse med nedlukning af elektronukleare kraftvaerker .

197 . Det derved opstaaede affald bestaar for stoerstedelens vedkommende af store komponenter og enheder i beton , hvortil kraeves specialteknik for nedrivning , dekontaminering , soenderdeling , transport osv . Med hensyn til den endelige oplagring , maa der oprettes specielle anlaeg , som kan modtage store komponenter , for at beskyttelsen mod spredning af den radioaktivitet , der er indesluttet i komponenterne , kan sikres i stor udstraekning .

198 . Faellesskabets store befolkningstaethed goer det noedvendigt at " rense " de steder , hvor der har ligget nedlukkede kernekraftvaerker baade af aestetiske grunde , og for at stederne kan bruges igen .

Problemerne i forbindelse med nedlukning vil faa et meget stoerre omfang i loebet af de naeste aartier , naar et voksende antal kommercielle anlaeg afslutter deres produktion .

De nedlukningsmetoder , der bliver vedtaget , vil paa grund af omkostningerne ved transaktionerne kunne faa foelger for udviklingen af kerneenergien og boer i lige grad sikre beskyttelse af mennesker og af miljoe uanset de teknologier , som vaelges .

199 . Paa grund af disse problemers saerlige art er det noedvendigt at forene overvejelser og erfaringer med henblik paa at goere status , baade teknisk og oekonomisk , over de aktioner , der kan taenkes gennemfoert paa kort sigt og dernaest paa laengere sigt , og ud fra denne status at afgoere , hvilke aktioner der boer gennemfoeres paa faellesskabsplan .

200 . Faellesskabsaktionerne vil med bistand fra nationale eksperter kunne udfoeres efter foelgende retningslinjer :

a ) Overslag over de forventede maengder af radioaktivt affald af forskellig art , der stammer fra nedlukning af nukleare anlaeg .

b ) Sammenholdelse af de specialiserede tekniske metoder , der findes eller er under udvikling for saa vidt angaar nedlukning , med henblik paa en vurdering deraf set saavel ud fra synsvinklen beskyttelse af mennesker og miljoe som ud fra et oekonomisk synspunkt . Paa grundlag af denne status vil man fastlaegge de aktioner , der skal indledes .

c ) Sammenholdelse af de til raadighed staaende undersoegelser og erfaringer vedroerende forloebet af nedlukningsaktionerne samt vedroerende de forskellige mulige metoder for endelig opbevaring af det radioaktive affald , som hidroerer fra disse aktioner .

d ) Udledelse af visse vejledende principper for planlaegning og drift af nukleare anlaeg med henblik paa , at de lettere kan nedlukkes paa et senere tidspunkt .

e ) Udledelse af saadanne vejledende principper for nedlukning af nukleare anlaeg , som kunne udgoere udgangspunktet for en faellesskabspolitik paa omraadet .

201 . Ud fra resultaterne af disse arbejder vil Kommissionen forelaegge Raadet egnede forslag .

Afdeling 3

MILJOEPROBLEMER I FORBINDELSE MED DEN TILTAGENDE KNAPHED PAA VISSE NATURLIGE RESSOURCER

202 . Foruden de aktioner , der omhandles i afdeling 1 , vil Kommissionen fortsaette det i del II , afsnit I , kapitel 2 , i handlingsprogrammet af 1973 fastsatte arbejde ( 49 ) .

AFSNIT IV

AKTIONER AF GENEREL KARAKTER VEDROERENDE BESKYTTELSE OG FORBEDRING AF MILJOEET

KAPITEL 1

VURDERING AF VIRKNINGERNE PAA MILJOEET

203 . Et af de vaesentligste principper for miljoepolitikken i Faellesskabet , der er fastsat i handlingsprogrammet af 1973 , vedroerer noedvendigheden af at indfoere en forebyggende politik . " Den bedste miljoepolitik " , staar der i programmet , " bestaar i at forebygge skabelse af forurening og gener frem for senere at bekaempe virkningerne deraf " " Virkningerne paa miljoeet " , hedder det videre , " maa tages i betragtning paa saa tidligt et stadium som muligt i alle tekniske planlaegnings - og beslutningsprocesser vedroerende miljoe . Miljoeet ... maa betragtes som en faktor , der ikke kan adskilles fra tilrettel * gelse og fremme af menneskets fremskridt . Man maa derfor vurdere foelgerne for livskvaliteten og det naturlige miljoe af enhver foranstaltning , der traeffes eller planlaegges paa nationalt plan eller paa faellesskabsplan , og som kan paavirke denne kvalitet og dette miljoe " .

204 . Der henvises i den forbindelse ligeledes til , at Raadet ved vedtagelsen af handlingsprogrammet af 1973 tog til efterretning , at medlemsstaterne er besluttet paa at drage omsorg for , at den nuvaerende kvalitet i de forskellige dele af miljoeet for alle Faellesskabets egne set under ét ikke forringes , bl.a . i betragtning af den ofte irreversible eller naesten irreversible karakter af visse former for forurening . Kommissionen vil i den henseende fortsaette de paabegyndte undersoegelser om , hvilke veje og midler der kan foere denne opfattelse ud i livet .

205 . Paa linje med en saadan forebyggelsespolitik er et af de maal , som Raadet har sat sig , da ogsaa at soerge for " i mere udstrakt grad at inddrage miljoeaspekterne i den fysiske planlaegning " .

206 . En del ved lov eller administrativt fastsatte regler og administrative fremgangsmaader , som for nogles vedkommende allerede i lang tid har vaeret gaeldende i medlemsstaterne , goer det muligt til en vis grad at tage hensyn til virkningerne paa miljoeet inden for denne eller hin sektor . Visse medlemsstater har i lighed med den tendens , der har vist sig i De forenede Stater og andre industrilande , indfoert eller overvejet saerlige bestemmelser , der goer en systematisk vurdering af visse planers og projekters indflydelse paa miljoeet obligatorisk .

207 . Anvendelsen af procedurer for vurdering af virkningerne paa miljoeet paa de rette administrative niveauer tilgodeser noedvendigheden af , at de maalsaetninger og principper for en miljoepolitik i Faellesskabet , som er fastlagt i handlingsprogrammet af 1973 , foeres ud i livet ;

208 . Kommissionen vil ivaerksaette de noedvendige undersoegelser for at faa klarlagt , hvorvidt og i hvilket omfang det er paakraevet at harmonisere medlemsstaternes love eller andre retsforskrifter , og hvorvidt en saadan procedure er noedvendig paa faellesskabsplan . Den vil i den forbindelse undersoege de naermere regler for anvendelse i Faellesskabet og i medlemsstaterne af procedurer for vurdering af virkningerne paa miljoeet , idet den tager hensyn til de administrative aspekter , der er saeregne for de forskellige medlemsstater .

Kommissionen vil med bistand af nationale eksperter udvide denne undersoegelse til ogsaa at daekke de forskellige relevante aspekter , herunder i saerdeleshed de faktorer , der allerede indgaar i de nationale forskrifter ( f . eks . procedarernes anvendelsesomraade og tilrettelaeggelse , hvad vurderingerne skal omfatte og omkostningerne i forbindelse hermed ) .

209 . Kommissionen vil for hvert enkelt aspekt undersoege fordelene og ulemperne ved de forskellige mulige loesninger . Ved udarbejdelsen af sine forslag vil Kommissionen saa vidt muligt soerge for , at de foreslaaede procedurer ikke foraarsager unoedige forsinkelser i investeringsprogrammer og ikke medfoerer traeghed i administrative planlaegnings - og tilladelsesprocedurer .

Efter gennemgang af resultaterne fra undersoegelserne vil Kommissionen udarbejde egnede forslag og forelaegge disse for Raadet .

KAPITEL 2

OEKONOMISKE ASPEKTER

A . Indledning

210 . Beskyttelse og forbedring af miljoeet ( arealer , miljoe og naturressourcer betragtet som en integrerende del af livsmiljoeet ) boer betragtes som uadskillelige fra tilrettelaeggelse og fremme af menneskets fremskridt . Miljoepolitik forhindrer ikke oekonomisk udvikling . Mangelen paa en saadan politik kan i sig selv vaere en hindring for udviklingen af visse oekonomiske aktiviteter . I miljoepolitikken fremhaeves det til stadighed , at den oekonomiske udvikling ikke maa ske paa bekostning af det , der omgiver mennesket , og som bestemmer dets skaebne , hvad enten det drejer sig om det naturlige miljoe eller det livsmiljoe , som mennesket har skabt sig .

211 . Derfor vil en miljoepolitik ogsaa kunne faa indflydelse paa visse oekonomiske aktiviteter , idet den paalaegger dem krav og ved , at den indfoerer visse velafbalancerede og sammenhaengende strukturelle aendringer . Endvidere vil noedvendigheden af at sikre genskabelse af oedelagte naturressourcer foere til , at der skabes ny oekonomisk aktivitet , som kan udnyttes af de offentlige myndigheder som led i deres konjunkturpolitik .

Omvendt kraever ivaerksaettelsen af en miljoepolitik , at dens oekonomiske og sociale konsekvenser noeje undersoeges , og at der saa vidt muligt tages hensyn hertil .

212 . Omkostningerne og udbyttet i forbindelse med foranstaltninger til beskyttelse og forbedring af miljoeet maa vurderes . Imidlertid maa en saadan vurdering tage hensyn til disse foranstaltningers virkninger paa lang sigt og inddrage sociale forhold , som det ofte er vanskeligt at goere op i penge .

Kommissionen vil fortsaette det arbejde , der omhandles i del II , afsnit I , kapitel 9 , i handlingsprogrammet af 1973 . Den vil i foerste raekke gennemfoere nedennaevnte arbejder i samarbejde med en ekspertgruppe fra medlemsstaterne .

B . Vurdering af omkostningerne i forbindelse med forureningsbekaempelse og udbyttet af miljoeforbedringen

a ) Specifikke forslag

213 . Det er i handlingsprogrammet af 1973 konstateret , at " beskyttelse af miljoeet mod forurening og forbedring af dette miljoe ved at livskvaliteten tages i betragtning ved beslutninsprocessen og i produktionsstrukturerne , noedvendigvis medfoerer udgifter af forskellig art " , og at " det er noedvendigt for de offentlige myndigheder noejagtigt at vurdere stoerrelsen af disse udgifter for at faa keadskab til de oekonomiske , finansielle og sociale foelger af planlagte beslutninger , og at indrette bestemmelserne for ivaerksaettelse af disse beslutninger i overenstemmelse hermed . "

214 . Skoent omkostningerne i forbindelse med foranstaltninger til beskyttelse og forbedring af miljoeet kan vaere ret begraensede paa makrooekonomisk plan , kan de vaere betydelige inden for den enkelte sektor , for en industri , en virksomhed , et offentligt organ , en samfundsgruppe eller for privatpersoner . Kommissionen vil i sine forslag tage hensyn til de forskellige planlagte foranstaltningers virkning paa mikrooekonomisk plan , idet den vurderer omkostningerne i forbindelse med de foreslaaede foranstaltninger og deres eventuelle virkning paa de paagaeldende produkters pris , under hensyntagen til maalsaetningen , til de ved forureningsbekaempelsen opnaaede resultater og til , i hvilket omfang de paagaeldende virksomheder , offentlige organer , samfundsgrupper eller privatpersoner er i stand til at baere disse omkostninger .

Kommissionen vil ligeledes undersoege , hvilke virkninger de planlagte foranstaltninger vil kunne have paa konkurrencedygtigheden paa det internationale marked , udviklingen og beskaeftigelsen .

215 . Ved en bedoemmelse af forslagenes fordele vil det imidlertid ikke altid vaere muligt at foretage en sammenligning mellem disse og de dermed forbundne omkostninger uden en samtidig fortolkning og afvejning af disse fordele . For det foerste vil det ofte vaere saaledes , at forbedringen * miljoekvalitet , som er den positive virkning af den trufne foranstaltning , ikke kan vurderes oekonomisk , hvorfor det vil vaere umuligt direkte at sammenligne denne virkning med omkostningerne i forbindelse med foranstaltningen . Det vil dog ofte i saadanne tilfaelde vaere muligt og saerdeles vaerdifuldt at anvende en simplere metode , hvorved resultaterne af og fordelene ved de trufne foranstaltninger kan maales paa mere konkret maade . For det andet kan det forventes , at ivaeksaettelsen af miljoebeskyttende foranstaltninger generelt vil tilskynde industrien til at udvikle billigere metoder til forureringsbekaempelse ; tallene for omkostninger i forbindelse med forureringsbekaempelse , som er baseret paa teknikkens nuvaerende stade , vil saaledes i almindelighed vaere sat for hoejt i forhold til omkostningerne paa langt sigt .

b ) Metodologiske og statistiske problemer

216 . Den kvantitative vurdering af miljoepolitikkens mikro - og makrooekonomiske virkninger vil saaledes goere det noedvendigt at fortsaette det metodologiske arbejde , der er indledt inden for rammerne af handlingsprogrammet af 1973 . Tallene for omkostninger i forbindelse med forureningsbekaempelse og vurderingen af det udbytte , som samfundet har af en forbedret miljoekvalitet , skal laegges til grund for dette arbejde .

Med hensyn til omkostningerne i forbindelse med forureningsbekaempelse vil Kommissionen bestraebe sig paa at finde en vurderingsmetode , som sikrer sammenligneligheden mellem de oplysninger , der gives saavel af industrien som af de offentlige myndigheder .

217 . Fordelene ved en miljoepolitik bestaar i en formindskelse af samfundets omkostninger foraarsaget af forurening , og en forbedring af miljoekvaliteten . Den oekonomiske vurdering heraf giver anledning til meget komplekse problemer , der er saerdeles vanskelige at loese , navnlig paa grund af , at en raekke af de faktorer , der indgaar heri , noedvendigvis maa vaere subjektive . Der synes derfor at vaere ringe sandsynlighed for , at man hurtigt kan udvikle tilfredsstillende metoder til oekonomisk vurdering , skoent man fortsat boer bestraebe sig paa at inddrage det stoerst mulige antal faktorer , som er repraesentative for miljoeet , i en ny social statistik i nationalregnskabet .

218 . Man kan imidlertid ved andre metoder end oekonomisk vurdering opnaa kvantitative oplysninger om miljoekvaliteten , som kan tjene som grundlag for beslutninger vedroerende miljoepolitik eller goere det muligt at kontrollere resultaterne heraf . Indikatorer for miljoekvaliteten , som objetivt maaler visse fysiske , kemiske eller biologiske miljoekarakteristika , kan give denne art oplysninger , uden at det er noedvendigt at goere dem op i penge .

Kommissionen vil saaledes gennemgaa de indikatorer , der allerede anvendes eller er under forberedelse i medlemsstaterne , og undesoege muligheden af at udforme et faelles system af indikatorer , baade for specifikke miljoeer og for miljoeets kvalitet i almindelighed .

Kommissionen vil ligeledes undersoege , om det vil vaere hensigtsmaessigt at have et permanent faellesskabsprogram for regelmaessig statistik paa miljoeomraadet . Et saadant program kunne ligeledes tage sigte paa at sikre , at medlemsstaternes systemer for miljoestatistik er forenelige indbyrdes og med De forenede Nationers miljoestatistik .

Paa grundlag af disse undersoegelser vil Kommissionen forelaegge egnede forslag for Raadet .

c ) De oekonomiske instrumenters effektivitet

219 . Kommissionen vil fortsaette de i henhold til handlingsprogrammet af 1973 indledte undersoegelser af effektiviteten af de oekonomiske instrumenter , som kan anvendes i forureningsbekaempelsen . I den forbindelse vil Kommissionen undersoege de sandsynlige konsekvenser af de forskellige muligheder med hensyn til miljoemaessige maal og midler for at vurdere disses effektivitet i relation til de maalsaetninger , der er opstillet i dette handlingsprogram , og til det faelles markeds funktion .

C . Princippet " forureneren betaler "

220 . I forbindelse med handlingsprogrammet af 1973 vedtog Raadet den 3 . marts 1975 henstilling 75/436/Euratom , EKSF , EOEF om paaligning af omkostninger og de offentlige myndigheders indgriben paa miljoeomraadet ( 50 ) , hvori reglerne for den praktiske gennemfoerelse af princippet " forureneren betaler " beskrives .

221 . Om visse aspekter ved gennemfoerelsen af dette princip maa der ske yderligere overvejelser og undersoegelser , som skal foretages af Kommissionen i samarbejde med en gruppe af oekonomiske eksperter . Disse aspekter omfatter bl.a . udarbejdelse af bestemmelserne ifoelge henstilling 75/436/Euratom , EKSF , EOEF for saa vidt angaar harmonisering af midlerne , isaer med hensyn til , hvorledes afgiftssystemerne skal virke . Der er ligeledes tale om problemer i forbindelse med anvendelse af princippet , hvor det drejer sig om forurenere , som udoever forurenede aktivitet paa et geografisk omraade , -som raekker ind i flere forskellige stater .

D . Tilskyndelse til miljoeforbedrende aktioner

222 . Selv om der i handlingsprogrammet af 1973 i saerlig grad laegges vaegt paa at formindske forurening og gener , naevnes der ikke desto mindre en raekke foranstaltninger , der tager sigte paa at forbedre miljoekvaliteten , men for hvilke princippet " forureneren betaler " ikke direkte finder anvendelse .

Hvad angaar disse foranstaltninger maa det undersoeges , om det vil vaere hensigtsmaessigt at opstille kriterier for paaligningen af de omkostninger , disse foranstaltninger medfoerer .

KAPITEL 3

UDBREDELSE AF VIDEN OM MILJOEBESKYTTELSE

223 . Faellesskabet og medlemsstaterne goer for tiden en stor indsats med henblik paa at fastlaegge strukturer , der kan yde den videnskabelige , tekniske og oekonomiske information , som er noedvendig for gennemfoerelsen af programmerne for miljoebeskyttelse . Da disse initiativer er af forholdsvis ny dato , og da man kan konstatere , at behovet for information i de forskellige lande , saavel som de paataenkte loesninger for at yde denne information i mange tilfaelde er overensstemmende , er en mere udbredt samordning paa faellesskabsplan oenskelig og forholdsvis let opnaaelig .

224 . En saadan samordning vil goere det muligt med mindre omkostninger at indsamle og behandle informationer , som desuden helt eller delvis kunne blive et bidrag fra Faellesskabets side til de informationssystemer , der er planlagt inden for rammerne af UNEP , samt andre internationale systemer af samme art . I denne henseende er Raadets beslutning 76/161/EOEF af 8 . december 1975 om indfoerelse af en faelles procedure til oprettelse og ajourfoering af en fortegnelse over informationskilder paa miljoeomraadet inden for Faellesskabet ( 51 ) et foerste og betydeligt skridt henimod denne samordning . Gennemfoerelsen af denne beslutning vil blive en af de vigtige opgaver paa dette omraade i de kommende aar for medlemsstaterne og Kommissionen .

225 . Endvidere vil Kommissionen fortsaette de undersoegelser og aktioner , der er omhandlet i handlingsprogrammet af 1973 , del II , afsnit I , kapitel 11 , i samraad med Udvalget for videnskabelig og teknisk Information og Dokumentation ( CIDST ) og den ekspertgruppe , der repraesenterer brugernes interesse paa omraadet miljoeinformation .

Kommissionen vil give foelgende opgaver prioritet :

a ) Fortegnelse over informationskilder

226 . I medfoer af beslutning 76/161/EOEF vil en foreloebig udgave af fortegnelsen over informationskilder paa miljoeomraadet inden for Faellesskabet dokumentationstjenester , ekspertcentre , forskningsprojekter ) blive stillet til raadighed i form af magnetbaand snarest muligt . Kommissionen vil sammen med medlemsstaterne traeffe de mest hensigtsmaessige foranstaltninger for at :

- udarbejde et effektivt referencesystem paa decentraliseret grundlag , der henviser brugeren til alle de kilder , som indeholder den oplysning , han behoever ;

- udgive en del af eller eventuelt hele den ovennaevnte fortegnelse ;

- sikre Faellesskabets bidrag til Det internationale Informationssystem ( IRS ) , som er oprettet inden for rammerne af UNEP .

Endelig vil Kommissionen forelaegge Raadet egnede forslag om Faellesskabets eventuelle deltagelse som regionalt eller sektormaessigt centrum for IRS .

b ) Oprettelse af et sammenhaengende kompleks af informationstjenester

227 . I medfoer af Raadets afgoerelse 75/200/EOEF af 18 . marts 1975 om en foerste treaarig handlingsplan for videnskabelig og teknisk information og dokumentation ( 52 ) vil Euronet-nettet tilbyde sine brugere et bredt spektrum af automatiserede databaser tilvejebragt af de stoerste datatjenester i verden ( Chemical Abstracts , Biological Abstracts , osv . ) eller tilveiebragt inden for rammerne af Faellesskabet .

Disse automatiserede databaser indeholder et betydeligt dokumentationsmateriale , der behandler forskellige fagomraader i forbindelse med miljoe .

Ud over disse automatiserede datatjenester boer brugeren kunne faa adgang til saglige numeriske informations - eller dokumentationsdata , der indsamles af Faellesskabets , af nationale eller af andre bestaaende eller kommende tjenestegrene , da disse data ikke kan integreres i Euronet , eftersom de ikke er automatiserede .

Kommissionen foranstalter de noedvendige undersoegelser og pilotforsoeg for at sikre den mest hensigtsmaessige udnyttelse af automatiske og andre informationskilder for de instanser , der har ansvaret for kontrol , forvaltning og forbedring af miljoeet .

Undersoegelserne skal blandt andet vedroere :

- en noejagtig beskrivelse af behovet hos de forskellige kategorier af brugere ;

- struktur og indhold af de forskellige informationskilder , som disse har adgang til ;

- nye funktioner , der maa paataenkes eller fremmes , saasom informationsanalyse ;

- hvilke strukturer , der skal opstilles paa et decentraliseret grundlag for at lette adgangen til de forskellige tjenestegrene gennem ansvarlige nationale centre .

c ) Informationssystem vedroerende miljoelovgivningen

228 . Paa grundlag af resultaterne fra den igangvaerende forsoegsfase vil Kommissionen til Raadet oversende egnede forslag om oprettelse af et informationssystem om medlemsstaternes og Faellesskabets retsforskrifter paa miljoeomraadet . Dette system boer vaere foreneligt med det stoerre system for faellesskabsretten som helhed ( CELEX ) og det internationale system , der er ved at blive oprettet inden for rammerne af Den internationale union for beskyttelse af naturen i samarbejde med UNEP ,

d ) Analyse af teknologi vedroerende forureningsbekaempelse

229 . Kommissionen har finansieret en undersoegelse , som har klarlagt problemerne i forbindelse med indsamling og analyse af den nyeste information vedroerende de forskellige metoder og det forskellige udstyr , ved hjaelp af hvilke risikoen for miljoeforurening kan bekaempes eller nedsaettes med de faerreste omkostninger .

Oprettelse af et europaeisk center for informationsanalyse vedroerende disse teknologier synes at maatte opgives til fordel for et system , der fungerer paa grundlag af udvekslinger mellem tjenesteafdelinger fordelt ud over medlemsstaterne . Kommissionen vil undersoege forholdene omkring et saadant saerligt nets oprettelse og funktionsmaade , idet dette boer centreres om gennemfoerelsen af dette handlingsprogram og andre af Raadets retsakter , i saerdeleshed om forsoeg paa at finde " de bedst mulige tekniske midler , der er til raadighed " i forbindelse med ivaerksaettelsen af direktiv 76/464/EOEF ( artikel 6 , stk . 1 , tredje afsnit ) . Kommissionen vil forelaegge Raadet forslag om de praktiske bestemmelser , der maa vedtages med henblik paa oprettelsen af dette saerlige net .

e ) Informationssystem om konferencer

230 . Paa grundlag af resultaterne fra igangvaerende pilotforsoeg vil Kommissionen forelaegge Raadet forslag med hensyn til eventuel oprettelse af et specialiseret informationsnet om kongresser og konferencer med relation til miljoespoergsmaalet , som skal omfatte de systemer af samme art , som allerede staar til raadighed i medlemsstaterne , og samarbejde med tilsvarende eksisterende systemer i visse tredjelande og paa internationalt plan .

f ) Databank over miljoeforur * de kemikalier

231 . Kommissionen vil i samarbejde med eksperter fra medlemsstaterne foretage en vurdering af pilotprojektet ECDIN , der for tiden finder sted i forbindelse med det forskningsprogram , som blev vedtaget ved afgoerelse 73/174/EOEF ( jf . punkt 232 ) , og som vil blive indlemmet i IRS . Paa grundlag af denne vurdering vil Kommissionen undersoege muligheder for oprettelse af og funktionsmaade for en saadan operativ databank og i givet fald fremsaette forslag for Raadet om indfoerelse af et saadant system .

KAPITEL 4

FORSKNINGSAKTIONER VEDROERENDE MILJOEBESKYTTELSE

Formaalet med forskningsprogrammet , der gennemfoeres ved direkte og indirekte aktioner , er at stoette faellesskabernes handlingsprogram paa miljoeomraadet .

232 . De direkte forskningsaktioner , der foregaar ved Det faelles Forskningscenters ( FFC ) anlaeg i Ispra , er omhandlet i afgoerelse 73/126/EOEF ( 53 ) , afgoerelse 73/174/EOEF ( 54 ) og afgoerelse 75/514/EOEF ( 55 ) . Dette arbejde , som blev afsluttet den 31 . december 1976 , omfattede foelgende emner :

- analyse og overvaagning ( saerlig udvikling af en enhed for multidetektion ; undersoegelser vedroerende teledetektion og maaling af forurenenende stoffer ; oprettelse af en databank for kemiske produkter ) ;

- de forurenende stoffers vandring og virkning ( saerlig undersoegelse med bioindikatorer af forureningen af vand , af toksicitet med arvebiologisk virkning og biologiske fjernmaalinger af virkningen af subakut forgiftning paa forsoegsdyr ) ;

- systemmodel og -analyse for udvikling af eutrofieringen af en alpesoe og for forureningen af atmosfaeren ;

- teoretiske studier af termisk forurening og af rensning af vand ved katalytisk iltning ;

- optimering af driften af den databank , der vedroerer de kemiske produkter i miljoeet ;

- fastsaettelse af kriterier for nye industriprodukters foranelighed med miljoeet ( miljoe - " label " , vurdering og tekniske proever ) ;

- undersoegelse af varmebalancen i et bysamfund .

233 . Kommissionen sendte den 11 . maj 1976 til Raadet et forslag til fleraarigt forskningsprogram for Det faelles Forskningscenter ( 1977-1980 ) , i hvilket der er anfoert en aktion vedroerende miljoe og ressourcer .

234 . Raadet vedtog den 18 . juni 1973 afgoerelse 73/180/EOEF om fastlaeggelse af et forskning program for Det europaeiske oekonomiske Faellesskab , vedroerende miljoebeskyttelse ( indirekte aktion ) ( 56 ) . Dette program , som blev afsluttet den 31 . december 1975 , omfattede foelgende emner :

- oprettelse af en databank over miljoeforurenende kemikalier ;

- skadeligheden af bly ;

- epidemiologiske undersoegelser af virkningerne fra luftforurening og vandforurening ;

- mikroskopiske forureningsfaktorers indvirken paa mennesker ;

- vurdering af vandforureningsfaktorers oekologiske virkninger ;

- teledetektion af luftforurening .

235 . Raadet vedtog den 15 . marts 1976 afgoerelse 76/311/EOEF om et forskningsprogram ( 1976/1980 ) for Det europaeiske oekonomiske Faellesskab paa miljoeomraadet ( Indirekte aktion ) ( 57 ) ( 58 ) . Dette program , som er vedtaget for en femaarig periode fra den 1 . januar 1976 , omfatter foelgende omraader :

- forskning , der tilsigter opstilling af kriterier ( forhold mellem paavirkning og foelger ) for forureningsfaktorer og potentielt toksiske kemikalier ;

- forskning og udvikling af forvaltning af miljoeinformation , isaer vedroerende miljoeforurenende kemikalier ( ECDIN-projektet ) ;

- forskning og udvikling vedroerende nedbringelse og forebyggelse af forurening og gener , herunder anvendelse af " rene " teknologiske metoder ;

- forskning og udvikling vedroerende beskyttelse af det naturlige miljoe .

KAPITEL 5

BEVIDSTGOERELSE OVER FOR MILJOEPROBLEMET SAMT UNDERVISNING

236 . " Beskyttelse af miljoeet vedroerer enhver i Faellesskabet , og derfor boer betydningen heraf goeres klart for offentligheden . Miljoepolitikkens heldige gennemfoerelse forudsaetter , at alle samfundsgrupper og alle samfundets kraefter i Faellesskabet bidrager til at beskytte og forbedre miljoeet . Det indebaerer , at der paa alle niveauer udvikles en fortsat og indgaaende uddannelsesaktion , saaledes at den enkelte i Faellesskabet goer sig problemet klart og til fulde paatager sig sit ansvar over for de kommende generationer " ( jf . punkt 21 ) .

237 . Kommissionen vil fortsaette den indsats , som den siden 1973 har gjort , for at knaesaette dette vigtige princip . Den vil tage hensyn til det arbejde , der udfoeres i de kompetente internationale organisationer . Den vil saaledes viderefoere de aktioner , der er fastsat i del II , afsnit II , kapitel 6 , i handlingsprogrammet af 1973 i henhold til de retningslinjer , der er angivet i samme kapitel , navnlig :

- regelmaessig offentliggoerelse af rapporter over miljoesituationen i Faellesskabet ;

- udarbejdelse af paedagogisk litteratur til brug for laerere i grundskolen og dennes overbygning , samt af materiale til brug i grundskolen ;

- stoette fra Faellesskabet til aktiviteter paa universitetsniveau ;

- samarbejde med nationale og europaeiske organisationer uden for centraladministrationerne , som for eksempel Det europaeiske Miljoekontor .

Kommissionen vil endvidere indlede foelgende nye aktioner :

a ) Populariserede udgaver af undersoegelsesrapporter

238 . Hvert aar gennemfoerer Kommissionen , eller lader den gennemfoere , en raekke undersoegelser vedroerende beskyttelse og forbedring af miljoeet . En del af disse undersoegelser er af teknisk art og har derfor kun interesse for en begraenset kreds . ( 59 )

Andre undersoegelser er derimod af almen interesse , der gaar langt ud over fagkredsenes . For at give resultaterne fra disse undersogelser en stoerre udbredelse og for at imoedekomme de mange anmodninger herom vil Kommissionen i fremtiden udgive populariserede udgaver af de naevnte rapporter .

b ) Oprettelse af et system til udveksling af erfaringer mellem grundskoler , der er udtaget til forsoeg

239 . Med henblik paa at stotte den allerede indledte aktion for udarbejdelse af paedagogisk litteratur til laerere i grundskolen og overbygningen vil Kommissionen oprette et system til udveksling af erfaringer mellem grundskoler , der er udtaget til forsog .

c ) Aktioner til opmuntring af den brede offentligheds deltagelse i beskyttelsen og forbedringen af miljoeet

240 . En objektiv og udtoemmende information er absolut paakraevet , hvis der skal ske nogen form for bevidstgoerelse af den brede offentlighed over for miljoeproblemerne .

Faellesskabet vil deltage i de bestraebelser , medlemsstaterne har indledt , for at faa befolkningen til at indtage en aktiv holdning over for problemerne i forbindelse med beskyttelse og forbedring af miljoeet , idet det vil yde sit bidrag til gennemfoerelse af visse aktioner , saasom :

- nationale kampagner for at faa befolkningen til at deltage aktivt i genindvinding , recikulation og andre besparende foranstaltninger for visse naturlige ressourcer ( f.eks . vedroerende affalds - og vandproblemet ) , bl.a . som faellesskabsbidrag til den internationale miljoedag ( 5 . juni ) ;

- konkurrencer af alle slags for at bidrage til en bedre forstaaelse af problemerne og foranledige et personligt engagement i kampen for et bedre miljoe : fotokonkurrencer , tegnekonkurrencer , konkurrencer om originale bidrag til problemloesning paa miljoeomraadet af teknisk , oekonomisk eller politisk art osv .

d ) Saerlige informationsaktioner

241 . I det omfang en aktion paa faellesskabsniveau synes hensigtsmaessig , vil Faellesskabet ivaerksaette saerlige aktioner som supplement til sin almindelige aktivitet vedroerende miljoe og bevidstgoerelse . I den periode , dette program daekker , vil de saerlige aktioner omfatte foelgende projekter :

- udformning i samarbejde med medlemsstaternes postadministrationer af en serie europaeiske frimaerker , der gengiver forskellige aspekter af begrebet livskvalitet ;

- tilrettelaeggelse af en europaeisk vandreudstilling om miljoeproblemerne og om de loesninger , Faellesskabet kan og har planer om at bidrage med . Udstillingen kan foerst og fremmest anvendes i medlemsstaterne og dernaest , for saa vidt der er tale om et bidrag fra Faellesskabets side til lignende udstillinger eller demonstrationer uden for medlemsstaterne ;

- en endnu stoerre bevidstgoerelse af erhvervsgrupperne , navnlig om de skadelige virkninger af visse produkter , der anvendes ved udoevelsen af deres erhverv , om forbedring af de forhold , hvorunder de anvendes , om visse erhvervsmetoders virkninger paa miljoeet , og i almindelighed om alle de foranstaltninger , der kan ivaerksaettes for at undgaa visse skader paa miljoeet og for at forbedre dette - med samme eller endog undertiden stoerre udbytte .

e ) Indfoerelse af " miljoemaerkater "

242 . " Miljoemaerkater " vil af et derti * egnet organ kunne tildeles varer , der opfylder visse krav . Formaalet med en saadan aktion skulle vaere at lede forbrugerens valg henimod varer , hvis produktion og anvendelse giver mindst anledning til forurening og spild ( dvs . mindre forurenende varer ; mindre energiforbrugende varer og varer , hvis fremstilling kraever ringere forbrug af raavarer , der ikke kan fornys ; varer , der forvolder de faerreste vanskeligheder paa affaldestadiet ; varer , der indeholder flere raavarer , der kan fornys ) , samt give anledning til , at der gennem forbrugernes efterspoergsel kommer et stoerre antal produkter , som opfylder disse krav , paa markedet . Denne opgave paahviler det paa ingen maade Faellesskabet at loese alene . Dog taler foelgende faktorer for et oplaeg fra Faellesskabets side : arbejdets omfang , en multinational organisations stoerre vaegt samt de hindringer , som forskellige nationale ordninger kunne bevirke for det faelles markeds funktion .

Med bistand fra kompetente grupper af nationale eksperter ( f.eks . Forvaltningskomiteen for Affald og Den raadgivende Forbrugerkomité ) vil Kommissionen undersoege hele problemkomplekset i forbindelse med indfoerelse af " miljoemaerkater " . Kommissionen vil foerst udarbejde en fortegnelse over ordninger , foranstaltninger , projekte osv . , der allerede findes inden for eller uden for Faellesskabet paa dette omraade og vil dernaest analysere disse oplysninger efter de tekniske muligheder og nytten i oekonomisk og social sammenhaeng . Paa grundlag heraf vil den undersoege muligheden for og interessen i at indfoere en saadan ordning for visse varegrupper . Kommissionen vil overgive resultaterne af dette arbejde til Raadet og samtidig i givet fald fremsaette egnede forslag .

KAPITEL 6

DET EUROPAEISKE INSTITUT TIL FORBEDRING AF LIVS - OG ARBEJDSVILKAARENE

243 . I del II , afsnit II , kapitel 5 , i miljoeprogrammet af 1973 bestemtes det , at der skulle oprettes et europaeisk institut til forbedring af livs - og arbejdsvilkaarene . Dette institut , som har saede i Irland , oprettedes ved Raadets forordning ( EOEF ) nr . 1365/75 af 26 . maj 1975 ( 60 ) og har senere paabegyndt sit virke .

244 . " Instituttet har til opgave at bidrage til planlaegning og tilvejebringelse af bedre livs - og arbejdsvilkaar gennem foranstaltninger til udvikling og udbredelse af viden , der skal fremme denne udvilkling .

245 . Med dette for oeje bestaar instituttets opgaver i paa baggrund af praktisk erfaring at udvikle og uddybe overvejelser om forbedring af livsmiljoeet og arbejdsvilkaarene paa mellemlangt og langt sigt og at udfinde de faktorer , der kan udvirke aendringer . Ved udfoerelsen af sine opgaver tager instituttet hensyn til faellesskabspolitikken paa disse omraader og oplyser Faellesskabets institutioner om maalsaetninger og retningslinjer , der kan paataenkes , idet det navnlig videregiver dem videnskabelige og tekniske oplysninger .

246 . For saa vidt angaar forbedring af livsmiljoeet og arbejdsvilkaarene skal det isaer beskaeftige sig med foelgende spoergsmaal , idet det bestraeber sig paa at klarlaegge , hvad der i foerste raekke skal laegges vaegt paa :

- menneskets vilkaar paa arbejdspladsen ,

- tilrettelaeggelse af arbejdet og navnlig medarbejdernes placering i dette ,

- problemer , der er specielle for visse arbejdstagerkategorier ,

- betydningen paa langt sigt af forbedringer paa miljoeomraadet ,

- de menneskelige aktiviteters stedlige og tidsmaessige fordeling " .

247 . Kommissionen vil saa vidt muligt drage omsorg for , at de undersoegelser og andre foranstaltninger , der ivaerksaettes af instituttet , supplerer de miljoeprogrammer og sociale programmer , der ivaerksaettes paa lands - og paa faellesskabsplan .

KAPITEL 7

FORBEDRING AF ARBEJDSMILJOEET

248 . Handlingsprogrammet af 19/3 omhandler i del II , afsnit II , kapitel 4 , visse aktioner , der tilsigter en forbedring af arbejdsmiljoeet . En raekke af disse aktioner er med i Faellesskabets arbejdsmarkedmaessige og sociale handlingprogram , som er indeholdt Raadets resolution af 21 . januar 1974 ( 61 ) .

249 . Kommissionen vil foelge de allerede indledte aktioner op , og den vil ivaerksaette nye aktioner paa grundlag af de almindelige retningslinjer i ovennaevnte kapitel i handlingsprogrammet af 1973 , navnlig vedroerende arbejdets menneskeliggoerelse .

KAPITEL 8

AKTIONER VEDROERENDE OVERHOLDELSE AF BESTEMMELSER OM MILJOEBESKYTTELSE

250 . I handlingsprogrammet af 1973 fremhaeves det , i hvor hoej grad den virkelige raekkevidde af den faelles indsats afhaenger af baade en tilfredsstillende anvendelse af faellesskabsbestemmelserne og et effektivt og ensartet tilsyn med de trufne foranstaltninger .

I forbindelse hermed har Kommissionen de sidste tre aar fortsat sine bestraebelser paa at sammenligne de forskellige medlemsstaters lovgivning og dennes praktiske anvendelse med henblik paa at laegge linjerne for den indbyrdes tilnaermelse , som maatte vise sig noedvendig .

251 . Kommissionen vil fortsaette ivaerksaettelsen af de i del II , afsnit I , kapitel 8 , i handlingsprogrammet af 1973 beskrevne foranstaltninger til udveksling paa faellesskabsplan af oplysninger om det tilsyn , der er foert , og om de foranstaltninger , der er truffet i hver medlemsstat for at sikre overholdelse af bestemmelserne vedroerende :

- specifikation og anvendelse af produkter , der forurener eller kan bevirke miljoegener ;

- faste anlaeg , navnlig saadanne , som er beliggende i omraader , hvor identiske eller beslaegtede kvalitetsmaalsaetninger maatte vaere vedtaget ;

- stoffer , hvis udledning eller henkastning forbydes eller begraenses .

252 . Kommissionen vil endvidere undersoege spoergsmaalet om det formaalstjenlige i at ivaerksaette et system med udveksling af oplysninger vedroerende kontrol med forureningen , saaledes som det er bestemt i del II , afsnit I , kapitel 3 i handlingsprogrammet af 1973 .

AFSNIT V

FAELLESSKABETS INDSATS PAA DET INTERNATIONALE OMRAADE

253 . Maalsaetningerne i dette handlingsprogram omfatter soegen efter faelles losninger paa miljoeproblemerne sammen med stater uden for Faellesskabet , saerlig inden for internationale organisationer .

254 . Endvidere er det et af principperne for denne politik , at " effektiviteten af bestraebelser paa at fremme forskning og politik inden for miljoeomraadet paa internationalt plan og paa verdensplan skal styrkes ved en klar og langsigtet planlaegning af en europaeisk politik paa dette omraade . I overensstemmelse med aanden i stats - eller regeringschefernes Paris-erklaering skal Faellesskabet og medlemsstaterne lade deres stemme hoere i internationale organisationer , som behandler spoergsmaal , der vedroerer miljoeet , og med den myndighed , som et faelles standpunkt giver , yde selvstaendige bidrag inden for disse organer " , og " en samlet politik paa miljoeomraadet er kun mulig paa grundlag af nye og mere effektive former for internationalt samarbejde , som tager hensyn baade til de oekologiske vekselvirkninger paa verdensplan og til verdensoekonomiens indbyrdes afhaengighed " .

255 . Endelig fastholdes i del II , afsnit III , i handlingsprogrammet af 1973 noedvendigheden af , at Faellesskabet inden for rammerne af sine befoejelser yder en indsats paa internationalt plan , samt at medlemsstaterne i paakommende tilfaelde yder en faelles indsats isaer inden for internationale organisationer .

KAPITEL 1

FAELLESSKABETS OG MEDLEMSSTATERNES AKTION I INTERNATIONALE ORGANISATIONER OG ORGANER SAMT SAMARBEJDE MED TREDJELANDE

256 . Faellesskabet og dets medlemsstater viderefoerer den internationale aktion , der er fastsat i del II , afsnit III , i handlingsprogrammet af 1973 , og foerst og fremmest den aktion , der er groet frem inden for internationale organer , saasom UNEP , Den oekonomiske kommission for Europa under De forenede Nationer , OECD , Europaraadet , WHO , UNESCO , FAO , osv . Faellesskabet vil herunder bestraebe sig paa at undgaa overlapning ved at opretholde et snaevert samarbejde med disse forskellige organers sekretariater .

257 . I oevrigt vil Faellesskabet i henhold til sin kompetence fortsaette sin aktion inden for de interantionale konventioner , der behandler problemer , som er af betydning for miljoeet , og isaer forureningsbekaempelse i ferskvandsomraader og i havene ( jf . afsnit II , kapitel 2 , i dette handlingsprogram ) .

258 . Endelig vil Kommissionen fortsaette sit tekniske samarbejde med administrationerne i en raekke tredjelande , isaer med tredjelande , som staar over for forureningsproblemer af samme art som dem , der forefindes i Faellesskabet . Der boer i samme forbindelse erindres om , at Kommissionen og medlemsstaterne paa de i informationsaftalen af 5 . marts 1973 ( 62 ) anfoerte betingelser holdes underrettet om aftaler , som er indgaaet eller skal indgaas mellem visse medlemsstater og tredjelande .

KAPITEL 2

SAMARBEJDE MED UDVIKLINGSLANDENE PAA MILJOEOMRAADET

259 . Ifoelge principperne i dette handlinsprogram er " en samlet politik paa miljoeomraadet kun mulig paa grundlag af nye og mere effektive former for internationalt samarbejde , som tager hensyn baade til de oekologiske vekselvirkninger paa verdensplan og til verdensoekonomiens indbyrdes afhaengighede . I betragtning af disse vekselvirkninger og de indbyrdes afhaengighedsforhold kan en fyldestgoerende beskyttelse af miljoeet kun sikres i tilstraekkelig grad , saafremt disse forhold inddrages i planlaegningsprocesserne ikke blot for de industrialiserede landes vaekst , men ogsaa for vaeksten i udviklingslandene , samt i samarbejdsforbindelserne og den oekonomiske udvikling .

260 . I de seneste aar , og isaer efter Stockholmkonferencen om menneske og miljoe , har de internationale instanser , bl.a . FN , stadig oftere opfordret til , at politikken for udvikling og samarbejde foeres under hensyntagen til noedvendigheden af hurtigst muligt at sikre den oekologiske ligevaegt og inddrage maalsaetningerne paa miljoeomraadet .

Stockholm-konferencen udsendte en opfordning om , at saadanne principper kommer til at gaelde for samarbejdsforbindelserne med udviklingslandene og for udviklingsplanerne for disse .

Styrelsesraadet for UNEP ( FN's miljoeprogram ) , hvori Faellesskaberne deltager aktivt , paapegede paa sit moede i april 1976 behovet for , at der i samarbejde med de internationale finansieringsinstitutter udvikles teknik og metoder til vurdering af de miljoemaessige aspekter og de forventelige konsekvenser af udviklingsprogrammer og -projekter .

261 . Inden for rammerne af det snaevre samarbejde , der er oprettet ved Lomé-konventionen og aftalerne med middelhavslandene , yder Faellesskabet en stadigt stoerre bistand til udviklingslandene , som supplerer disses egen indsats og bygger paa forslag fra de enkelte lande under hensyn til deres politik og deres prioritering paa udviklingsomraadet .

Med dette for oeje og paa dette grundlag vil Faellesskabet undersoege muligheden for at goere disse stater opmaerksomine paa miljoemaessige spoergsmaal i forbindelse med , at det bidrager til ivaerksaettelsen af de projekter og handlingsprogrammer , der forelaegges det , Ligeledes vil det vaere saerligt opmaerksom paa saadanne fremlagte projekter , som tilsigter udnyttelse af lokale ressourcer , der er fornyelige , og udvikling af saadan teknologi , som bedst opfylder disse landes saerlige behov .

262 . Kommissionen vil i oevrigt undersoege , hvorledes de tilgaengelige oplysninger om erfaring og viden af teknisk , juridisk eller administrativ art , som Faellesskabet har erhvervet med hensyn til miljoeforvaltning , kan stilles til raadighed for disse stater , og om noedvendigt tilrettelaegge droeftelser paa dette omraade .

263 . I henhold til principperne i dette handlingsprogram " skal Faellesskabet og dets medlemsstater i deres miljoepolitik tage hensyn til udviklingslandenes interesser og isaer undersoege eventuelle virkninger af plantagte foranstaltninger inden for rammerne af denne politik med henblik paa at forhindre eller i stoerst muligt omfang at mindske eventuelle ugunstige virkninger paa den oekonomiske udvikling i disse lande og for samhandelen med disse " . Faellesskabet og medlemsstaterne vil saerlig i forbindelse med harmoniseringen og samordningen af samarbejdsforbindelserne fortsat drage omsorg for , at saadanne ugunstige virkninger undgaas .

I overensstemmelse med ovennaevnte princip , som allerede indgik i den erklaering , der blev vedtaget paa Stockholm-konferencen , har Kommissionen deltaget i de undersoegelser , der foretages af De forenede Nationers Konference for Handel og Udvikling , idet den har meddelt sine prognoser for , hvorledes de paataenkte foranstaltninger inden for rammerne af handlingsprogrammet paa miljoeomraadet vil paavirke udviklingslandenes handel .

( 1 ) EFT nr . C 112 af 20 . 12 . 1973 , s . 3 .

( 2 ) EFT nr . C 112 af 20 . 12 . 1973 , s . 1 .

( 3 ) Aftale mellem repraesentanterne for medlemsstaternes regeringer , forsamlet i Raadet , af 5 . marts 1973 , om underretning af Kommissionen og medlemsstaterne med henblik paa en eventuel harmonisering inden for Faellesskaberne af hasteforanstaltninger med henblik paa miljoebeskyttelse ( EFT nr . C 9 af 15 . 3 . 1973 , s . 1 ) suppleret ved aftalen af 15 . juli 1974 ( EFT nr . C 86 af 20 . 7 . 1974 , s . 2 ) .

( 4 ) Jf . i denne forbindelse meddelelse fra Kommissionen til Raadet vedroerende status over handlingsprogrammet for De europaeiske Faellesskaber paa miljoeomraadet pr . 15 . november 1976 .

( 5 ) EFT nr . C 9 af 15 . 3 . 1973 , s . 1 .

( 6 ) EFT nr . C 168 af 25 . 7 . 1975 , s . 4 .

( 7 ) Raadet gav den 9 . december 1976 , for saa vidt angaar de materielle spoergsmaal , sin tilslutning til et direktiv om overvaagning af befolkningen med hensyn til risikoen for blyforgiftning . Kommissionen har allerede sendt Raadet er forslag til resolution om kriterier for svovldioxid og svaevestoev i byomraader .

( 8 ) EFT nr . L 129 af 18 . 5 . 1976 , s . 23 .

( 9 ) EFT nr . L 194 af 25 . 7 . 1975 , s . 34 .

( 10 ) EFT nr . L 31 af 5 . 2 . 1976 , s . 1 .

( 11 ) EFT nr . L 129 af 18 . 5 . 1976 , s . 23 .

( 12 ) EFT nr . L 194 af 25 . 7 . 1975 , s . 5 .

( 13 ) EFT nr . L 194 af 25 . 7 . 1975 , s . 30 .

( 14 ) Raadet godkendte den 9 . december 1976 , for saa vidt angaar de materielle spoergsmaal , indgaaelsen af konventionen om beskyttelse af Middelhavet mod forurening samt protokollen om forebyggelse af forurening af Middelhavet foraarsaget af dumping fra skibe og luftfartoejer , som blev undertegnet paa Faellesskabets vegne den 13 . september 1976 .

( 15 ) Raadet godkendte den 9 . december 1976 , for saa vidt angaar de materielle spoergsmaal , indgaaelsen af denne konvention samt tillaegsoverenskomsten til den i Bern den 29 . april 1963 undertegnede overenskomst om Den internationale kommission til beskyttelse af Rhinen mod Forurening , som blev undertegnet paa Faellesskabets vegne den 3 . december 1976 .

( 16 ) EFT nr . C 40 af 20 . 2 . 1976 , s . 3 .

( 17 ) London-konferencen i marts 1973 og oktober 1975 om problemer i forbindelse med sikkerhed og beskyttelse mod forurening under eftersoegning og produktion af mineralske ressourcer i Europas nordvestlige have .

( 18 ) EFT nr . L 194 af 25 . 7 . 1975 , s . 40 .

( 19 ) Raadets direktiv 74/290/EOEF af 28 . maj 1974 og Kommissionens direktiv 77/102/EOEF af 30 . november 1976 om tilpasning til den tekniske udvik * ing af Raadets direktiv 70/220/EOEF om tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om foranstaltninger mod luftforurening foraarsaget af udstoedningsgas fra koeretoejsmotorer med styret taending ( henholdsvis EFT nr . L 159 af 15 . 6 . 1974 , s . 61 , og EFT nr . L 32 af 3 . 2 . 1977 , s . 32 ) .

Raadets direktiv 72/306/EOEF af 2 . august 1972 om tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om foranstaltninger mod emissionen af forurenende stoffer fra dieselmotorer til fremdrift af koeretoejer ( EFT nr . L 190 af 20 . 8 . 1972 , s . 1 ) .

( 20 ) Raadets direktiv 75/716/EOEF af 24 . november 1975 om tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om svovlindholdet i visse flydende braendselsstoffer ( EFT nr . L 307 af 27 . 11 . 1975 , s . 22 ) .

( 21 ) EFT nr . C 168 af 25 . 7 . 1975 , s . 2 .

( 22 ) Kommissionen henviser til , at der i dens meddelelse til Raadet af 3 . oktober 1975 om et handlingsprogram for den europaeiske luftfartssektor findes saerlige bestemmelser vedroerende gener .

( 23 ) Kommissionen henviser til , at der i dens meddelelse til Raadet af 3 . oktober 1975 om et handlingsprogram for den europaeiske luftfartssektor er anfoert saerlige aktioner for saa vidt angaar gener .

( 24 ) Kommissionen har allerde den 20 . 1 . 1975 og den 18 . 7 . 1975 oversendt Raadet to udkast til direktiver om mindskelse af udledninger fra papirmasseindustrien og fra titandioxidindustrien ( EFT nr . C 99 af 2 . 5 . 1975 , s . 2 , og EFT nr . C 222 af 29 . 9 . 1975 , s . 110 ) .

( 25 ) EFT nr . C 28 af 9 . 2 . 1976 , s . 12 .

( 26 ) Forslag til Raadets direktiv om sjette aendring af direktiv af 27 . juni 1967 om tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om klassificering , emballering og etikettering af farlige stoffer ( EFT nr . C 260 af 5 . 11 . 1976 , s . 4 ) .

( 27 ) EFT nr . C 200 af 26 . 8 . 1976 , s . 10 .

( 28 ) EFT nr . C 212 af 9 . 9 . 1976 , s . 3 .

( 29 ) EFT nr . L 199 af 30 . 7 . 1975 , s . 37 .

( 30 ) Kommissionen vil i sine undersoegelser tage hensyn til de internationale organisationers og isaer Europaraadets arbejde .

( 31 ) EFT nr . C 44 af 19 . 4 . 1974 , s . 14 .

( 32 ) EFT nr . C 62 af 30 . 5 . 1974 , s . 5 .

( 33 ) EFT nr . L 128 af 19 . 5 . 1975 , s . 1 .

( 34 ) De aktioner , som beskrives i dette kapitel , skal ses i snaever forbindelse med visse aktioner , som er naevnt i kapitel 1 , og angaar den oekologiske kortlaegningsmetode ( afdeling 1 ) , de oekologiske konsekvenser af draening af vaadomraader og vandloebsregulering ( afdeling 2 , punkt 111 , foerste led ) , bevarelse af natur - og kulturarven ( afdeling 3 , litra C ) og kvstomraader ( afdeling 3 , litra E ) .

( 35 ) EFT nr . C 24 af 1 . 2 . 1977 , s . 3 .

( 36 ) EFT nr . C 60 af 13 . 3 . 1975 , s . 51 .

( 37 ) Den 1 . februar 1977 havde alle medlemsstater undertegnet denne konvention , og to havde ratificeret den .

( 38 ) EFT nr . L 236 af 27 . 10 . 1970 , s . 1 .

( 39 ) EFT nr . C 6 af 10 . 1 . 1976 , s . 2 .

( 40 ) Jf . i denne forbindelse Kommissionens henstilling 75/66/EOEF af 20 . december 1974 til medlemsstaterne ( EFT nr . L 21 af 28 . 1 . 1975 , s . 24 ) . Pr . 1 . februar 1977 havde seks medlemsstater undertegnet denne konvention , og to havde ratificeret den .

( 41 ) Raadet goer i den forbindelse opmaerksom paa , at det allerede under sin 406 , samling den 9 . september 1976 viste sig positivt indstillet til udarbejdelsen af et rammeprogram for udvikling af vandkraft .

( 42 ) Jf . i denne forbindelse Kommissionens meddelelse til Raadet af 5 . 2 . 1975 om Faellesskabets forsyning med raastoffer .

( 43 ) EFT nr . L 194 af 25 . 7 . 1975 , s . 47 .

( 44 ) EFT nr . L 194 af 25 . 7 . 1975 , s . 31 .

( 45 ) EFT nr . L 108 af 26 . 4 . 1976 , s . 41 .

( 46 ) EFT nr . L 115 af 1 . 5 . 1976 , s . 73 .

( 47 ) EFT nr . C 194 af 18 . 9 . 1976 , s . 2 .

( 48 ) EFT nr . L 178 af 9 . 7 . 1975 , s . 28 .

( 49 ) Kommissionen har allerede indledt undersoegelser af metallerne fra platingruppen , kviksoelv , fluor , phosphater , chrom . Undersoegelser foretaget af CREST vil ligeledes bidrage til dette arbejde .

( 50 ) EFT nr . L 194 af 25 . 7 . 1975 , s . 1 .

( 51 ) EFT nr . L 31 af 5 . 2 . 1976 , s . 8 .

( 52 ) EFT nr . L 100 af 21 . 4 . 1975 , s . 26 .

( 53 ) EFT nr . L 153 af 9 . 6 . 1973 , s . 11 .

( 54 ) EFT nr . L 189 af 11 . * 1973 , s . 30 .

( 55 ) EFT nr . L 231 af 2 . 9 . 1975 , s . 19 .

( 56 ) EFT nr . L 189 af 11 . 7 . 1973 , s . 43 .

( 57 ) EFT nr . L 74 af 20 . 3 . 1976 , s . 36 .

( 58 ) Raadet vedtog ligeledes den 15 . marts 1976 et femaarigt forskningsprogram paa omraadet straalingsbeskyttelse , hvis maal det er " at supplere , oege og uddybe den viden , som er noedvendig for en objektiv vurdering af virkning af og risiko ved ioniserende straaling for saa vidt angaar arter og individer . " . Programmet indeholder derfor visse aspekter inden for forskning , der omfatter miljoebeskyttelse . I saerdeleshed skal de tilfaelde defineres , hvor miljoeet og dettes komponenter ved en eventuel radioaktiv kontaminering eller ved straaling kunne bibringes uacceptable aendringer , og metoder til at undgaa disse aendringer skal udarbejdes ( afgoerelse 76/309/Euratom - EFT nr . L 74 af 20 . 3 . 1976 , s . 32 ) .

( 59 ) Slutrapporterne fra disse undersoegelser offentliggoeres almindeligvis af Kommissionen i serien " Miljoe og livskvalitet " .

( 60 ) EFT nr . L 139 af 30 . 5 . 1975 , s . 1 .

( 61 ) EFT nr . C 13 af 12 . 2 . 1974 , s . 1 .

( 62 ) EFT nr . C 9 af 15 . 3 . 1973 , s . 1 .