(1)

Den 21. maj 2025 indledte Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) en antidumpingundersøgelse vedrørende importen af nye dæk, af gummi, af den art der anvendes til personmotorkøretøjer, busser og lastbiler med belastningsevne 121 eller derunder med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»det pågældende land« eller »Kina«) på grundlag af artikel 5 i grundforordningen. Kommissionen offentliggjorde en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (2) (»indledningsmeddelelsen«).

(2)

Kommissionen indledte undersøgelsen som følge af en klage, der blev indgivet den 7. april 2025 af Coalition Against Unfair Tyre Imports (»klageren«). Klagen blev indgivet på vegne af EU-erhvervsgrenen for dæk til personbiler og lette lastbiler, jf. grundforordningens artikel 5, stk. 4. Klagen indeholdt beviser for dumping og deraf følgende væsentlig skade, som var tilstrækkelige til at berettige indledningen af undersøgelsen.

(3)

Kommissionen gjorde importen af den pågældende vare til genstand for registrering ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2025/1538 (»forordningen om registrering«) (3).

(4)

I indledningsmeddelelsen blev interesserede parter opfordret til at kontakte Kommissionen med henblik på at deltage i undersøgelsen. Endvidere underrettede Kommissionen særligt klagerne, andre kendte EU-producenter, de kendte eksporterende producenter og de kinesiske myndigheder, kendte importører, leverandører og brugere, forhandlere samt sammenslutninger, som den vidste, var berørt af indledningen af undersøgelsen, og opfordrede dem til at deltage.

(5)

De interesserede parter havde mulighed for at fremsætte bemærkninger til indledningen af undersøgelsen og for at anmode om en høring med Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer.

(6)

Der blev afholdt høringer med 4M Pro&Invest Sp. z o.o. (»4M Pro&Invest«), en ikke forretningsmæssigt forbundet forhandler af den undersøgte vare, samt med Coalition of passenger cars and light lorries Importers (»Coalition of PC-LL Importers«), som repræsenterede to ikke forretningsmæssigt forbundne importører af den undersøgte vare, Deldo Autobanden NV (»Deldo«) og Interpneu Handelsgesellschaft mbH (»Interpneu«).

(7)

Flere EU-producenter (klagerne eller producenter, der støttede klagen) anmodede om anonymitet under hele undersøgelsen, idet de gjorde gældende, at der var risiko for en betydelig negativ indvirkning i form af repressalier. Kommissionen fandt, at parterne havde godtgjort, at der forelå gode grunde som omhandlet i grundforordningens artikel 19, stk. 1, og indrømmede disse virksomheder fortrolig behandling af deres identitet.

(8)

Andre EU-producenter, der gav sig til kende, anmodede ikke om anonymitet. I lyset af risikoen for, at de EU-producenter, der var blevet indrømmet anonymitet, kunne identificeres indirekte, måtte anonymiteten imidlertid også udvides til de EU-producenter, der gav sig til kende, men ikke havde anmodet om anonymitet.

(9)

Talrige parter fremsatte bemærkninger til klagen og indledningen af sagen.

(10)

To ikke forretningsmæssigt forbundne importører, Deldo og Interpneu, gjorde gældende, at klagens ikkefortrolige udgave var for stærkt redigeret og ikke gjorde det muligt for parterne fuldt ud at vurdere den skade, som klagerne havde gjort gældende. I den forbindelse anmodede de om, at klagens ikkefortrolige udgave ud over indeks også indeholdt intervaller samt den procentvise andel af det samlede EU-salg og fortjenesten pr. segment. China Rubber Industry Association (»CRIA«) gjorde gældende, at den overdrevne fortrolige behandling af EU-erhvervsgrenens data, navnlig makroindikatorerne (EU-produktion, salg og markedsandel), ikke gjorde det muligt for den fuldt ud at udøve sin ret til forsvar.

(11)

CRIA, Deldo, Interpneu og Giti Tyre Fujian Company Ltd. (»GITI Group«), en eksporterende producent, bestred, at klagen i tilstrækkelig grad godtgjorde den skade, som EU-erhvervsgrenen havde lidt. Disse interesserede parter gjorde gældende, at der ikke forelå nogen skade i segment 1 og 2, hvor de fleste indikatorer, f.eks. EU-salgsmængder, markedsandel og rentabilitet, forblev stabile eller endda forbedredes ved udgangen af undersøgelsesperioden. Da der desuden praktisk taget ikke forekom nogen import fra Kina af varer i segment 1 og 2, gjorde disse fire interesserede parter det gældende, at en eventuel skade ikke kunne være forårsaget af importen fra Kina.

(12)

CRIA og GITI Group gjorde endvidere gældende, at der ikke var nogen substituerbarhed eller konkurrence mellem segmenterne, og at importen fra Kina i segment 3 derfor ikke udøvede et nedadgående prispres på de højere segmenter.

(13)

Hvad angår de oplysninger, der forelå i den ikkefortrolige udgave af klagen, fandt Kommissionen, at de indekserede tal viste tendenserne i de data, der var fremlagt på fortroligt grundlag, og derfor opfyldte kriteriet om et meningsfuldt sammendrag. Kommissionen fandt endvidere, at klagen indeholdt tilstrækkelige beviser for både skade og årsagssammenhæng til at berettige indledningen af en undersøgelse, der omfattede de tre segmenter. I den forbindelse viste klagen, at produktionsmængden, produktionskapaciteten og kapacitetsudnyttelsen samt klagernes salgsmængde til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder faldt i hver segment, idet det største fald sås i segment 3. Selv om salgspriserne steg, lå denne stigning under stigningstakten i produktionsomkostningerne, og rentabiliteten faldt derfor i hvert af de tre segmenter. Klagen viste desuden, at denne betydelige forringelse af klagernes økonomiske situation faldt sammen med en betydelig stigning i de kinesiske importmængder, hvis priser underbød klagernes priser både for hele varedækningen og særskilt i segment 3, hvor hovedparten af den kinesiske import var koncentreret. I klagen blev det også forklaret, hvordan konkurrencen mellem segmenterne opstod, og hvordan de højere segmenter blev påvirket af importen og priserne i de lavere segmenter. Ovennævnte dokumentation blev anset for tilstrækkelig i indledningsfasen og blev i meget vid udstrækning bekræftet ved undersøgelsen. Disse påstande blev derfor afvist.

(14)

Derudover fremsatte CRIA, Deldo, Interpneu, Hankook Group og GITI Group yderligere bemærkninger om forskellige skadesindikatorer, manglende årsagssammenhæng og Unionens interesser. Disse beskrives og behandles nærmere i henholdsvis afsnit 4.6, 5 og 7.

(15)

I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den eventuelt ville udtage en stikprøve af de interesserede parter i overensstemmelse med grundforordningens artikel 17.

(16)

I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den havde udtaget en foreløbig stikprøve af EU-producenter. Kommissionen udtog stikprøven på grundlag af repræsentativitet med hensyn til produktionsmængden i Unionen for hvert markedssegment (segment 1, 2 og 3) i perioden fra den 1. januar til den 31. december 2024 samt geografisk placering. Denne stikprøve bestod af tre EU-producenter. De stikprøveudtagne EU-producenter tegnede sig for mere end 14,5 % af den samlede anslåede produktionsmængde af samme vare i Unionen. Kommissionen opfordrede interesserede parter til at fremsætte bemærkninger til den foreløbige stikprøve.

(17)

Der indkom ingen bemærkninger, og den foreløbige stikprøve blev derfor bekræftet. Stikprøven var repræsentativ for EU-erhvervsgrenen.

(18)

For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage en stikprøve, anmodede Kommissionen ikke forretningsmæssigt forbundne importører om at indgive de oplysninger, der anmodes om i indledningsmeddelelsen.

(19)

Fire ikke forretningsmæssigt forbundne importører (Deldo, Delticon, AG (»Decticon«), Interpneu og 4M Pro&Invest) afgav de ønskede oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 1, udtog Kommissionen en stikprøve bestående af de to ikke forretningsmæssigt forbundne importører (Deldo og Delticon) på grundlag af den største importmængde af den pågældende vare. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 2, blev alle kendte berørte importører hørt om udtagningen af stikprøven.

(20)

En eksporterende producent, Triangle Tyre Co., Ltd. (»Triangle Tyre«), og 4M Pro&Invest fremsatte bemærkninger til den foreslåede stikprøve. Begge parter gjorde gældende, at de to virksomheder i stikprøven ikke var repræsentative for den bredere gruppe af importører, eftersom de begge var store importører, der opererer med relativt lavere margener, fordi de kan drage fordel af en stærkere forhandlingsposition og stordriftsfordele. Desuden udgjorde egne mærker en vigtig del af begge virksomheders salgsportefølje. Triangle tilføjede også, at stikprøven ikke var repræsentativ, eftersom en af importørerne hovedsagelig var en onlinedistributør. 4M Pro&Invest anførte endvidere, at begge importører var etableret i Vesteuropa, i euroområdet, og derfor ikke i tilstrækkelig grad afspejlede de økonomiske realiteter på Unionens forskelligartede marked. 4M Pro&Invest gjorde også gældende, at den burde have været medtaget i stikprøven, eftersom den indgår i gruppen af små og mellemstore virksomheder fra Østeuropa, der importerede »nichedæk«.

(21)

Som svar på disse påstande fandt Kommissionen, at den kun kunne udtage en stikprøve fra den tilgængelige kreds af ikke forretningsmæssigt forbundne importører, der havde indsendt stikprøvebesvarelse, og som alle (med undtagelse af 4 M Pro&Invest) var ganske ens, dvs. store importører med en bred vareportefølje, herunder egne mærker, som opererede i Vesteuropa. De to importører med de største importmængder blev udtaget til stikprøven, da de blev anset for at være de mest repræsentative målt på mængder. Med hensyn til 4M Pro&Invests anmodning om at blive medtaget i stikprøven fandt Kommissionen, at virksomhedens medtagelse, henset til den specifikke vareportefølje, som denne virksomhed importerede, og som næsten udelukkende bestod af »nichedæk«, samt den samlet set meget begrænsede importmængde (svarende til mindre end 0,01 % af importmængderne fra Kina i 2024), ikke i væsentlig grad ville forbedre stikprøvens repræsentativitet og under alle omstændigheder ikke ville have nogen væsentlig indvirkning på resultaterne vedrørende ikke forretningsmæssigt forbundne importører.

(22)

Efter at have modtaget meddelelse fra Delticon om, at virksomheden ikke ville indsende en spørgeskemabesvarelse, underrettede Kommissionen parterne om, at den havde besluttet at erstatte denne importør med den importør, der havde den næststørste importmængde af den pågældende vare, nemlig Interpneu. Efterfølgende underrettede både Deldo og Interpneu Kommissionen om, at de ikke ville indsende en spørgeskemabesvarelse.

(23)

Som anført i betragtning 21 blev 4M Pro&Invest ikke anset for at være en repræsentativ importør. Kommissionen anmodede derfor ikke virksomheden om at indsende en spørgeskemabesvarelse.

(24)

For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald at udtage en stikprøve, anmodede Kommissionen alle eksporterende producenter i Kina om at indgive de oplysninger, der anmodes om i indledningsmeddelelsen. Kommissionen anmodede endvidere Folkerepublikken Kinas repræsentation ved Den Europæiske Union om at udpege og/eller kontakte eventuelle andre eksporterende producenter, der kunne være interesseret i at deltage i undersøgelsen.

(25)

I alt 51 eksporterende producenter eller grupper af eksporterende producenter i det pågældende land fremlagde de nødvendige oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 1, udtog Kommissionen en stikprøve bestående af to grupper på grundlag af den største repræsentative eksportmængde til Unionen, der med rimelighed kunne undersøges inden for den tid, der var til rådighed. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 2, blev alle kendte berørte eksporterende producenter og myndighederne i det pågældende land hørt om udtagningen af stikprøven.

(26)

Stikprøven bestod af Shandong Yongsheng Rubber Group Co., Ltd (»Shandong Yongsheng«) og Hankook Group, som på grundlag af de oplysninger, der blev modtaget i stikprøveudtagningsfasen, tegnede sig for 21,7 % af den anslåede samlede eksportmængde af dæk til Unionen fra Folkerepublikken Kina i undersøgelsesperioden. Der blev modtaget bemærkninger til stikprøven fra klageren, CRIA og seks eksporterende producenter eller grupper af eksporterende producenter, nemlig virksomhederne Cheng Shin Tire and Rubber Co., Ltd. og Cheng Shin Rubber Ind., Ltd. (»Cheng Shin Group«), GITI Group, Hankook Group, Kumho Tire Co., Inc (»Kumho«), Qingdao Nexen Tire Corporation (»Nexen«) og Triangle Tyre.

(27)

De interesserede parter fremsatte hovedsagelig bemærkninger om stikprøvens repræsentativitet med hensyn til opdelingen af markedet i forskellige segmenter (4), og fem grupper af eksporterende producenter, som ikke indgik i stikprøven, anmodede om at blive føjet til stikprøven eller om at få foretaget en individuel undersøgelse.

(28)

Klageren anførte, at over 90 % af import fra Kina til Unionen udgjordes af dæk i segment 3 (segmentet af budgetdæk), og at mindre end 10 % var dæk i segment 1 eller 2 fremstillet af Hankook Group (5). Klageren gjorde gældende, at importen i segment 1 eller 2 således var overrepræsenteret, eftersom Hankooks vægt i stikprøven lå mellem 50 % og 60 %, og at stikprøven derfor ikke var repræsentativ for den samlede import fra Kina med hensyn til markedssegmenter og gennemsnitspris. Klageren gjorde endvidere gældende, at de gennemsnitlige importpriser for hver varetype ifølge Domstolens dom i Fliesen-Zentrum-sagen skal ligge så tæt som muligt på gennemsnitsprisen for importen af den pågældende vare til Unionen, og at importen så tæt som muligt skal afspejle det pres på priserne, som EU-erhvervsgrenen er udsat for (6). Klageren anførte, at skadesmargenerne og dumpingmargenerne, som var baseret på den nuværende stikprøve, ikke ville afhjælpe den skade, der er påført EU-erhvervsgrenen. Klageren anmodede om, at Hankook Group blev taget ud af stikprøven og erstattet af en anden producent. Klageren fandt endvidere, at de indberettede oplysninger om Shandong Yongshengs importmængde, produktion og salg på hjemmemarkedet muligvis var blevet indberettet fejlagtigt, og at Kommissionen, hvis dette var tilfældet, burde udelukke virksomheden fra stikprøven.

(29)

CRIA anførte, at en stikprøve på kun to virksomheder ud af 56 kinesiske eksporterende producenter, som havde indsendt stikprøveskemaer, ikke var repræsentativ i lyset af de kinesiske producenters mangfoldighed med hensyn til fremstillede og eksporterede dæk, de forskellige salgskanaler og markedssegmenteringen. CRIA gjorde gældende, at en stikprøve, der kun repræsenterede 21,7 % af den samlede eksportmængde, ikke var tilstrækkeligt repræsentativ for situationen for de kinesiske eksporterende producenter, og at Kommissionen burde udvide stikprøven ved at tilføje to virksomheder. Virksomheden anførte, at Kommissionen havde tilstrækkelig tid til at udvide stikprøven, og at den også burde tage ansøgningerne om en individuel dumpingmargen i betragtning og acceptere dem.

(30)

Cheng Shin Group fandt, at en stikprøve, der repræsenterede 21,7 % af den anslåede samlede eksportmængde, var for lille, uforholdsmæssig og ikke repræsentativ for importen fra Kina til Unionen. Cheng Shin Group gjorde gældende, at medtagelsen af Cheng Shin Group på dette trin af sagen, hvor der var tilstrækkelig tid og arbejdskraft til at undersøge en yderligere virksomhed, ville øge stikprøvens repræsentativitet. I modsætning til de fleste kinesiske producenter i) producerede denne virksomhed under egne mærker (Maxxis og CST), ii) leverede virksomheden til originaludstyrsmarkedet, herunder til virksomheder som f.eks. BMW, Volkswagen og PSA, iii) investerede virksomheden betydelige ressourcer i forskning og udvikling (»FoU«) og iv) købte virksomheden naturgummi og syntetisk gummi direkte fra kilder uden for Kina, hvorfor dens produktionsinput ikke var påvirket af fordrejninger. Cheng Shin Group gjorde endvidere gældende, at dens medtagelse i stikprøven ville forbedre dækningen af segmenterne, eftersom den producerede dæk, der i vid udstrækning blev anerkendt som tilhørende et højere segment.

(31)

GITI Group fandt, at den som en af de største, hvis ikke den største, producenter i segment 2 i Kina burde have været medtaget i stikprøven af eksporterende producenter. Den betjente både segmenterne på originaludstyrsmarkedet og eftermarkedet (udskiftningsmarkedet), købte en væsentlig del af sine inputmaterialer fra internationale markeder, overholdt skovrydningsforordningen og havde allerede samarbejdet i sagen om visse dæk til busser eller lastbiler (7), hvilket ville lette den nuværende sagsbehandling og mindske Kommissionens administrative byrde. GITI Group henviste også til sagen Fliesen-Zentrum og gjorde gældende, at Kommissionen burde udtage en stikprøve, som sikrede, at de gennemsnitlige importpriser for hver varetype lå så tæt som muligt på det reelle gennemsnit, og at stikprøven i den foreliggende sag ikke omfattede virksomheder i segment 2. GITI Group henviste også til undersøgelsen vedrørende solcellepaneler (8), hvor Kommissionen udtrykkeligt medtog de største producenter af hver type af den pågældende vare i stikprøven af eksportører, og til sagen om biodiesel (9), hvor Kommissionen medtog en yderligere virksomhed for at forbedre repræsentativiteten af importen fra Kina over for EU-erhvervsgrenens varesammensætning og lette sammenligningen mellem importpriser og EU-priser. GITI Group gjorde endvidere gældende, at Kommissionen ved at udelukke virksomheder i segment 2 ikke kunne fastslå prisunderbud og målprisunderbud pr. markedssegment, og at enhver konstatering vedrørende EU-erhvervsgrenens situation og virkningen af importen fra Kina ville blive afgørende undergravet, eftersom omkring 25 % af EU-erhvervsgrenen befandt sig i segment 2.

(32)

Hankook Group fandt, at stikprøven på behørig vis afspejlede markedssegmenteringen. Hankook Group var uenig i klagerens argumenter om, at den burde udelukkes fra stikprøven. Den gjorde gældende, at det i grundforordningen krævedes, at stikprøven samlet set afspejlede de økonomiske og kommercielle forhold for de eksporterende producenter, men ikke, at hver enkelt virksomhed nøjagtigt skulle afspejle markedsforholdene for eksportører af dæk til personbiler og lette lastbiler fra Kina. Derfor afspejlede medtagelsen af Hankook Group i stikprøven markedsforholdene korrekt. For det andet fandt Hankook Group det berettiget, at Kommissionen valgte producenter, der solgte dæk i andre segmenter end segment 3, eftersom varedækningen omfattede segment 1, 2 og 3; ellers ville varedækningen have været begrænset til segment 3. For det tredje fandt Hankook Group, at Kumho og GITI Group eksporterede dæk i segment 2 til Unionen, og at andelen af segment 2 derfor udgjorde mere end 20 % af den samlede import. Hankook Group anførte endvidere, at Domstolens udtalelse i »Fliesen-Zentrum«-sagen om, at stikprøven »så nøjagtigt som muligt afspejler det pristryk, som Unionens erhvervsgren har lidt«, ikke betød, at kun virksomheder med de laveste priser burde vælges, således som klageren hævdede – hvis højere priser blev udelukket, ville prispresset blive kunstigt øget. Hankook Group anførte derfor, at den burde forblive i stikprøven.

(33)

Kumho anførte, at stikprøven hverken repræsenterede den største repræsentative eksportmængde, som med rimelighed kunne undersøges inden for den tid, der var til rådighed, eller karakteristikaene ved dækmarkedet, som var fragmenteret. Efter Kumhos opfattelse skulle der ved stikprøven navnlig tages hensyn til markedssegmenterne og prisforskellene. Kumho påpegede, at stikprøven i sagen om visse dæk til busser og lastbiler repræsenterede 37 % af eksporten. Den anførte også, at andelen på 21,7 % af importen fra de eksporterende producenter i stikprøven kunne være overvurderet, eftersom virksomhederne i stikprøven muligvis havde oppustet deres eksporttal. Med henvisning til dommen i sagen om Fliesen-Zentrum gjorde Kumho gældende, at den endelige stikprøve burde omfatte import til priser, der afspejlede de gennemsnitlige importpriser. Stikprøven burde derfor udvides for at afspejle markedsrealiteterne og for præcist at fastsætte antidumpingtolden for »alle andre«. Kumho fandt endvidere, at den var en egnet virksomhed til stikprøven som repræsentant for segment 2, eftersom dens prispolitik adskilte sig fra både Hankook Groups og Shandong Yongshengs. Den fandt, at dens medtagelse i stikprøven ville øge repræsentativiteten og ikke medføre nogen yderligere byrde i betragtning af Kumhos enkle selskabsstruktur.

(34)

Nexen anførte, at den foreslåede stikprøve ikke i tilstrækkelig grad afspejlede markedets opdeling i segmenter, og at der var væsentlige forskelle mellem segmenterne med hensyn til produktudvikling, fremstillingsprocesser, kvalitetskontrol, markedsføringsstrategier og priser. Nexen gjorde gældende, at den burde medtages i stikprøven, fordi den var en af verdens 20 største dækproducenter og betjente både originaludstyrsmarkedet og udskiftningsmarkedet. Som medlem af European Tyre & Rubber Manufacturers Association (»ETRMA«) og fordi virksomheden havde produktionsanlæg i Unionen, havde den intet incitament til at handle mod Unionens interesser, og den gennemgik konsekvent sin prisstrategi for at sikre, at der ikke forelå markedsfordrejninger eller dumping.

(35)

Triangle Tyre anførte, at hver af virksomhederne i stikprøven havde en forskellig forretningsmodel, og at Kommissionen i andre undersøgelser havde udtaget tre virksomheder til stikprøven. Triangle påpegede endvidere, at markedet for den pågældende vare var et særligt marked med forskellige markedssegmenter, og at den, eftersom dens forretningsmodel adskilte sig fra forretningsmodellen for virksomhederne i stikprøven, burde tilføjes til stikprøven for at gøre denne mere repræsentativ.

(36)

Kommissionen vurderede alle de bemærkninger, som de forskellige parter havde fremsat.

(37)

For det første mindede Kommissionen om, at kriteriet for at udtage stikprøven, som det blev meddelt parterne i notatet af 3. juni 2025, var størrelsen af eksporten til Unionen. Ved at udtage de to virksomheder med den største eksport til Unionen, Hankook Group og Shandong Yongsheng til stikprøven dækkede stikprøven imidlertid to markedssegmenter, eftersom Hankook Group var til stede både i segment 2 og i segment 3. Eftersom der på grundlag af oplysningerne i klagen, og som det blev bekræftet under undersøgelsen, ikke fandtes nogen import af dæk i segment 1 til Unionen, dækkede stikprøven således de forskellige segmenter i videst muligt omfang.

(38)

For det andet repræsenterede de to virksomheder, hvoraf den ene var en stor gruppe, det maksimale antal virksomheder, som Kommissionen kunne undersøge inden for den tid, der var til rådighed. Kommissionen gentog derfor, at de kriterier, der blev anvendt ved udtagningen af stikprøven, var baseret på den største repræsentative eksportmængde til Unionen i undersøgelsesperioden, som med rimelighed kan undersøges inden for den tid, der er til rådighed, i overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 1.

(39)

Endelig mindede Kommissionen om, at den endelige beslutning om udvælgelsen af antallet af virksomheder, der skulle undersøges, og om dækningen af varetyper fortsat beroede på Kommissionens skøn afhængigt af omstændighederne i hver enkelt sag. Den omstændighed, at der i andre undersøgelser var udtaget en større stikprøve, var derfor ikke relevant i den foreliggende sag.

(40)

På grundlag af oplysningerne i klagen er EU-erhvervsgrenen til stede i alle segmenter, og salget i segment 1 er større end salget i segment 2 og segment 3 tilsammen. Den foreslåede stikprøve omfattede de to segmenter, som Kina fremstillede og eksporterede til Unionen, og tog således i videst muligt omfang hensyn til den import, der stod i nær konkurrence med de dæk, som EU-erhvervsgrenen fremstillede og solgte. Kommissionen konkluderede derfor, at stikprøven i tilstrækkelig grad afspejlede de forskellige varetyper, der blev eksporteret til Unionen, og markedssegmenteringen.

(41)

Hvad angår henvisningen til Fliesen-Zentrum-sagen og argumenterne om, at stikprøven skulle afspejle gennemsnitsprisen for importen til Unionen, mindede Kommissionen for det første om, at henvisningen til gennemsnitspriser vedrørte sammenligningen af gennemsnitspriser for samme varetype og ikke et gennemsnit på tværs af varerne (og i dette tilfælde segmenterne). Det betyder, at enhver sammenligning med henblik på beregning af prisunderbud og målprisunderbud vil afspejle varetypen og segmentet. På grundlag af de oplysninger, der blev indsendt i stikprøvebesvarelserne, lå gennemsnitspriserne for virksomhederne i stikprøven ikke desto mindre tæt på gennemsnitsprisen for importen til Unionen.

(42)

Kommissionen mindede endvidere om, at afgørelsen om, hvorvidt der var tilstrækkelig tid til at medtage en anden eksporterende producent i stikprøven, skulle vurderes i lyset af de specifikke omstændigheder i hver undersøgelse. I den foreliggende sag var en af de to virksomheder i stikprøven – Hankook Group – en gruppe bestående af tre producerende enheder og et stort antal forretningsmæssigt forbundne parter. I betragtning af virksomhedernes størrelse og antallet af forretningsmæssigt forbundne parter, som skulle undersøges, var der derfor ikke tilstrækkelig tid til at medtage endnu en eksporterende producent eller en gruppe af eksporterende producenter i stikprøven. Eftersom stikprøven på grundlag af oplysningerne i stikprøveudtagningsfasen dækkede 21,7 % af importmængden til Unionen, dækkede den en repræsentativ mængde af importen til Unionen. Kommissionen fandt derfor, at det ikke var nødvendigt at tilføje en tredje virksomhed til stikprøven.

(43)

På baggrund af ovenstående afviste Kommissionen derfor påstandene og bekræftede den foreslåede stikprøve.

(44)

Seks (grupper af) eksporterende producenter i Kina anmodede om individuel undersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 17, stk. 3. Kommissionen vurderede anmodningerne og konkluderede, at de ikke kunne imødekommes da undersøgelsen af de to virksomheder i stikprøven allerede omfattede en vurdering/kontrol af fire producerende enheder og mere end 15 forretningsmæssigt forbundne virksomheder i Unionen. Eftersom nogle af disse yderligere producenter eller grupper af producenter bestod af flere producenter og et stort antal forretningsmæssigt forbundne parter, der deltog i produktionen og salget af den undersøgte vare, ville antallet af virksomheder, der skulle kontrolleres, nå op på omkring 30. Medtagelsen af de seks (grupper af) virksomheder, der anmodede om individuel undersøgelse, ville derfor ikke have været mulig inden for den tid, der var til rådighed. Anmodningerne kunne derfor ikke imødekommes.

(45)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gjorde Cheng Shin Group gældende, at Kommissionen havde haft rigelig tid mellem meddelelsen om, at der ikke ville blive indført midlertidige foranstaltninger, og den endelige fremlæggelse af oplysninger til at undersøge virksomheder, der anmodede om individuel undersøgelse. Kommissionen bekræftede, at den individuelle undersøgelse af eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven, i betragtning af de forhold, der er anført i betragtning 44, som Cheng Shin Group ikke anfægtede, og det omfattende undersøgelsesarbejde, der fandt sted mellem meddelelsen om, at der ikke ville blive indført midlertidige foranstaltninger, og den endelige fremlæggelse af oplysninger, ville være urimeligt byrdefuld og forhindre, at undersøgelsen kunne afsluttes rettidigt. Påstanden blev derfor afvist.

(46)

Kommissionen sendte et spørgeskema vedrørende forekomsten af væsentlige fordrejninger i Kina, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), til Folkerepublikken Kinas regering (»GOC«).

(47)

I klagen fremlagde klageren desuden tilstrækkelige beviser for fordrejninger af råmaterialepriserne i Kina for så vidt angår den pågældende vare. Som anført i indledningsmeddelelsen omfattede denne undersøgelse derfor disse fordrejninger af råmaterialerne for at afgøre, om bestemmelserne i grundforordningens artikel 7, stk. 2a og 2b, skal finde anvendelse med hensyn til Kina. Kommissionen sendte derfor supplerende spørgeskemaer herom til GOC.

(48)

Kommissionen sendte spørgeskemaer til de to stikprøveudtagne grupper af/eksporterende producenter og de tre stikprøveudtagne EU-producenter. Alle spørgeskemaer blev gjort tilgængelige online (10) på tidspunktet for indledningen af undersøgelsen. Flere brugere gav sig til kende under undersøgelsen, men kun en af dem, Hyundai Motor Manufacturing Czech s.r.o (»Hyundai«), indgav et skriftligt indlæg. Ingen brugere eller importører indgav en spørgeskemabesvarelse.

(49)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at kunne træffe afgørelse om dumping, deraf følgende skade og Unionens interesser. Der blev aflagt kontrolbesøg i henhold til grundforordningens artikel 16 hos følgende virksomheder:

EU-producenter:

Eksporterende producenter i Kina:

(50)

Undersøgelsen af dumping og skade omfattede perioden fra den 1. januar 2024 til den 31. december 2024 (»undersøgelsesperioden«). Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af skade omfattede perioden fra den 1. januar 2021 frem til udgangen af undersøgelsesperioden (»den betragtede periode«).

(51)

I henhold til grundforordningens artikel 7, stk. 1, var fristen for indførelse af midlertidige foranstaltninger den 20. januar 2026. Den 18. december 2025 underrettede Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 19a, stk. 2, de interesserede parter om, at den ikke havde til hensigt at indføre midlertidige foranstaltninger.

(52)

Kommissionen fortsatte bestræbelserne på at indhente og efterprøve alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at nå frem til de endelige konklusioner.

(53)

Den 27. april 2026 informerede Kommissionen alle parter om de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke den påtænkte at indføre en endelig antidumpingtold (»den endelige fremlæggelse af oplysninger«). Alle parter fik en frist til at fremsætte bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger.

(54)

Den 30. april 2026 anmodede CRIA om høringskonsulentens mellemkomst med henblik på at få forlænget fristen for at fremsætte bemærkninger til dokumentet med den generelle fremlæggelse af oplysninger. Høringskonsulenten behandlede omgående anmodningen og underrettede CRIA om sin beslutning om at afslå anmodningen. Høringskonsulenten tog de lovbestemte frister for afslutningen af denne undersøgelse i betragtning og afvejede de skridt, der stadig var nødvendige for at afslutte undersøgelsen, i forhold til alle de øvrige elementer, som CRIA havde fremført, og som ikke udgjorde særlige omstændigheder eller en gyldig begrundelse.

(55)

Da nogle af de bemærkninger, der blev modtaget efter den endelige fremlæggelse af oplysninger, førte til en rettelse af skrivefejl i beregningen af cif-priserne og omkostningsdataene for EU-producenterne, og da Kommissionen reviderede satsen for SA&G-omkostninger med henblik på at fastsætte ikkefordrejede og rimelige SA&G-omkostninger og fortjeneste, som påvirker dumping-, underbuds- og skadesmargenerne, sendte Kommissionen den 26. maj 2026 en supplerende endelig fremlæggelse af oplysninger (»den supplerende endelige fremlæggelse af oplysninger«) til alle interesserede parter.

(56)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger modtog Kommissionen bemærkninger fra Cheng Shin Group, CRIA, GITI Group, Hankook Group, Kumho, Shandong Yongsheng, klageren og fra følgende importører/distributører: Vannetukku Oy (»Vannetukku«), Otto Just Gmbh & Co (»Otto Just«), Coalition of PC-LL Importers, Mileage Tyres og Asociacion Nacional de Distribuidores e Importadores de Neumaticos (»Adine«), en sammenslutning af dækimportører og -distributører i Spanien, samt Hyundai. Efter den supplerende endelige fremlæggelse af oplysninger modtog Kommissionen bemærkninger fra Hankook Group, Kumho, Shandong Yongsheng og klageren. Bemærkningerne behandles i de relevante afsnit nedenfor.

(57)

Kommissionen afholdt høringer med CRIA, klageren, GITI Group, Hankook Group, Kumho, Shandong Yonsgheng og Vannetukku. Efter den supplerende endelige fremlæggelse af oplysninger blev der afholdt en høring med Shandong Yongsheng.

(58)

I sine bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger gjorde CRIA gældende, at den frist, der var fastsat for at fremsætte bemærkninger til de endelige konklusioner, ikke var tilstrækkelig til at fremsætte meningsfulde bemærkninger. Kommissionen henviste i denne forbindelse til høringskonsulentens konklusioner og mindede om, at der på grund af sagens tidsplan ikke kunne gives nogen forlængelse. Fristen på ti dage var også i overensstemmelse med grundforordningens artikel 20, stk. 5. Kommissionen afviste derfor denne påstand.

(59)

I sine bemærkninger efter den supplerende endelige fremlæggelse af oplysninger gjorde Shandong Yongsheng gældende, at Kommissionen havde tilsidesat grundforordningens artikel 20, stk. 5, og virksomhedens ret til forsvar, idet Kommissionen ikke havde behandlet alle de bemærkninger, der var fremsat af interesserede parter efter den endelige fremlæggelse af oplysninger. Under høringen tilføjede Shandong Yongsheng, at Kommissionen burde have udsendt en ny supplerende fremlæggelse af oplysninger om årsagssammenhængsanalysen, valget af repræsentativt land og den tyrkiske hyperinflation. Kommissionen mindede om, at den supplerende endelige fremlæggelse af oplysninger kun vedrørte ændringer, der havde en indvirkning på beregningerne af dumping og skade, men at, som det er anført nærmere i de respektive afsnit nedenfor, alle de bemærkninger, der blev fremsat efter den endelige og den supplerende endelige fremlæggelse af oplysninger, blev behørigt taget i betragtning og behandlet af Kommissionen i dens afsluttende betragtninger. Påstanden blev derfor afvist.

(60)

Den undersøgte vare er nye dæk, af gummi, af den art der anvendes: til personmotorkøretøjer (herunder stationcars og racerbiler) og til busser og lastbiler med belastningsevne 121 eller derunder, som i øjeblikket henhører under KN-kode 4011 10 00 og 4011 20 10 (»den undersøgte vare«). Disse varer betegnes almindeligvis henholdsvis dæk til personbiler og lette lastbiler.

(61)

Dæk til personbiler og lette lastbiler fremstilles af de samme basismaterialer, nemlig: naturgummi og syntetisk gummi, kønrøg, blødgøringsolie, forskellige kemikalier (antioxidanter og acceleratorer), stål (til bælter og vulsttråd) og tekstiler (rayon, nylon, polyester og aramidfibre).

(62)

De vigtigste trin i produktionsprocessen er: i) blanding af de vigtigste råmaterialer, ii) ekstrudering og kalandrering, iii) opbygning af et uvulkaniseret dæk, iv) hærdning (vulkanisering) og v) slutkontrol (måling og prøvning).

(63)

Den undersøgte vare omfatter et bredt udvalg af dæktyper og -størrelser, som alle har belastningsevne under 121. De monteres normalt på mindre køretøjer som f.eks. personbiler og lette lastbiler eller påhængskøretøjer.

(64)

Den pågældende vare er den undersøgte vare med oprindelse i Kina, som i øjeblikket tariferes under KN-kode 4011 10 00 og 4011 20 10 .

(65)

Undersøgelsen viste, at følgende varer har samme grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber samt samme grundlæggende anvendelsesformål:

(66)

Kommissionen konkluderede derfor, at disse varer er samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(67)

Mange parter indgav indlæg med anmodning om, at forskellige typer dæk blev udelukket.

(68)

4M Pro&Invest gjorde gældende, at dæk til midlertidig brug (også benævnt »space-saver« eller »compact«) og dæk til påhængskøretøjer burde udelukkes fra varedækningen, da de sammenlignet med standarddæk til personbiler og lette lastbiler har grundlæggende forskelle med hensyn til både deres fysiske og tekniske egenskaber og deres tilsigtede anvendelse. 4M Pro&Invest gjorde navnlig gældende, at dæk til midlertidig brug var underlagt andre mærkningskrav, var mindre med smallere bredde og mindre slidbanedybde og ofte havde begrænsninger for maksimal afstand og hastighed (normalt 80 km/t). For så vidt angår dæk til påhængskøretøjer gjorde den gældende, at dæk til påhængskøretøjer i modsætning til den undersøgte vare havde en mindre fælgdiameter (under 15 tommer), havde anden slidbanedybde og andet slidbanemønster samt særlige mærkninger, hastighedskategorier (højst 140 km/t eller mellem 80 og 100 km/t) og oppumpningstryk. 4M Pro&Invest gjorde endvidere gældende, at disse forskelle tjener specifikke formål, og at både dæk til midlertidig brug og dæk til påhængskøretøjer derfor ikke er indbyrdes udskiftelige med standarddæk til personbiler og lette lastbiler. 4M Pro&Invest tilføjede endvidere, at disse dæk ikke blev produceret af EU-erhvervsgrenen eller i det mindste ikke i de fornødne mængder, navnlig på udskiftningsmarkedet. Endelig tilføjede 4M Pro&Invest, at i sagen om hjul af stål (11) var de hjul, der var under 16 tommer og ikke blev produceret af EU-erhvervsgrenen, udelukket fra varedækningen.

(69)

Hyundai anmodede om, at dæk til midlertidig brug produceret ved hjælp af diagonalteknologi blev fjernet fra varedækningen. Ifølge Hyundai blev disse ikke produceret af EU-erhvervsgrenen og kunne derfor ikke forvolde EU-erhvervsgrenen skade. Told ville derfor i urimelig grad skade bilproducenter og slutbrugere.

(70)

Hankook Group gjorde endvidere gældende, at dæk til midlertidig brug burde udelukkes, eftersom disse dæk synligt adskilte sig fra standarddæk (mindre, lettere, med begrænset vejgreb, enklere slidbanemønster, lavere hastighedsgrænser (højst 30-50 mph) og beregnet til korte afstande (mellem 50 og 100 miles)). Hankook Group tilføjede, at disse dæk havde andre prægninger, og at deres produktionsomkostninger generelt var lavere end for standarddæk til personbiler og lette lastbiler. På grundlag af disse egenskaber gjorde Hankook Group gældende, at dæk til midlertidig brug ikke kunne udskiftes med standarddæk til personbiler og lette lastbiler.

(71)

Otto Just GmbH & Co (»Otto Just«), en uafhængig importør med speciale i levering til producenter af originaludstyr i branchen for påhængskøretøjer, gjorde gældende, at dæk til påhængskøretøjer burde udelukkes. Otto Just påpegede, at dæk til påhængskøretøjer sædvanligvis var mindre (8-15 tommer) og havde et højt belastningsindeks, og at EU-erhvervsgrenen ikke havde tilstrækkelig kapacitet til at dække dette markedssegment. Antidumpingforanstaltninger ville derfor skabe forsyningsmangel og skade producenter af påhængskøretøjer, som for størstedelens vedkommende var små og mellemstore virksomheder.

(72)

Vannetukku gjorde gældende, at »whitewall-dæk« (monteret på gamle biler (samlerobjekter), der første gang er registreret før 1980) med en bredde på mindst 40 mm burde udelukkes fra varedækningen. Ifølge Vannetukku var de dyrere end standarddæk til personbiler og lette lastbiler og blev ikke fremstillet af EU-erhvervsgrenen og kunne derfor ikke forvolde EU-erhvervsgrenen nogen skade. Vannetukku gjorde endvidere gældende, at disse dæk i modsætning til det af EU-producenterne påstande adskilte sig fra dæk til veteranbiler.

(73)

Derudover anmodede adskillige interesserede parter (B.I.S. Srl, Baltityre Group, Bronson Wheels AB, Edison, Gummistrada B.V, Maxxis Hellas, Pneurama Lda og VA-PA Toute Oy) om udelukkelse af forskellige specifikke nichevaretyper, f.eks. terrændæk, diagonaldæk, dæk til veteranbiler, bestemte mærker til veterankøretøjer, højhastighedsdæk til påhængskøretøjer samt konkurrence- og semislickdæk, der anvendes til drifting inden for motorsport). Med alle disse bemærkninger blev det gjort gældende, at told ville skade kunderne, samtidig med at EU-erhvervsgrenen ikke producerede disse typer eller kun i meget begrænset omfang, og at den derfor ikke led skade som følge af importen heraf.

(74)

CRIA gjorde gældende, at varedækningen for den undersøgte vare var for bred og uklar og omfattede en lang række varegrupper, som ikke havde lignende egenskaber, specifikationer og slutanvendelser. Ligesom de ovennævnte parter gjorde CRIA gældende, at nogle af disse dæk ikke stod i et konkurrenceforhold til dæk til personbiler og lette lastbiler, og at der var utilstrækkelig produktion i Unionen. CRIA fremførte endvidere, at en antidumpingundersøgelse gennemført af USA udelukkede dæk af T-typen til reservehjul til midlertidig brug, dæk til lav hastighed og dæk til påhængskøretøjer (12). Derudover påpegede CRIA, at der i klagen blev henvist til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/740 (13) ved definitionen af den undersøgte vare, selv om denne forordning udtrykkeligt ikke finder anvendelse på visse dæk (14). CRIA anmodede derfor om, at Kommissionen for hver af de kategorier, der er udelukket ved forordning (EU) 2020/740, præciserede, om de var omfattet af undersøgelsens varedækning. I en senere bemærkning fokuserede CRIA på reservedæk til midlertidig brug, dæk til påhængskøretøjer og professionelle off road-dæk. CRIA gentog, at dæk til midlertidig brug og professionelle off road-dæk var undtaget fra de mærkningskrav for dæk, der er fastsat i forordning (EU) 2020/740, og CRIA fandt, eftersom relevansen af de obligatoriske mærkningskrav (det europæiske produktregister for energimærkning (»EPREL«)) blev understreget i klagen, at dæk, der udtrykkeligt var undtaget herfra, logisk set burde falde uden for undersøgelsens varedækning. For så vidt angår dæk til påhængskøretøjer anførte CRIA, at disse også var omfattet af et andet regelsæt i henhold til FN/ECE-regulativ nr. 54 (15), hvori de defineres som »Free Rolling Tyres«, og hvori deres anvendelse på forreste styreaksler og drivaksler er forbudt. CRIA gentog argumenterne om, at disse tre typer dæk ikke var indbyrdes udskiftelige med standarddæk til personbiler og lette lastbiler, og at de alle var let identificerbare på grund af markeringerne på dæksiden, som blev påført under vulkaniseringsprocessen og udgjorde permanente, ikke-aftagelige kendetegn ved dækket.

(75)

Kommissionen analyserede disse påstande nøje og foretog følgende vurdering.

(76)

For det første understreger Kommissionen for så vidt angår den anmodning om præcisering, som CRIA fremsatte, at alle dæk, der opfylder varedefinitionen i afsnit 2 i indledningsmeddelelsen og i afsnit 2.1 ovenfor, er omfattet af undersøgelsens varedækning, medmindre de er specifikt udelukket. Varedækningen i forskellige EU-forordninger eller FN-regulativer om varemærkning eller køretøjsklassificeringer er ikke relevant for fastlæggelsen af varedækningen, medmindre den er nævnt i varedefinitionen, således som det også fremgår af klagen, som parten henviste til (16). Der er endvidere ikke krav om indbyrdes udskiftelighed mellem forskellige varetyper inden for den pågældende vare, og det er ikke nødvendigt, at hvert eneste dæk kan anvendes på hvert eneste køretøj/i hver eneste position. Disse elementer vedrører derimod definitionen af samme vare og er vigtige for skadesanalysen samt nødvendige for varesammenligningen. På samme måde er varedefinitionen i undersøgelser foretaget af andre myndigheder i tredjelande ikke en relevant faktor.

(77)

For så vidt angår påstandene om dæk til midlertidig brug (4M Pro&Invest, CRIA, Hyundai og Hankook) og dæk til påhængskøretøjer (4M Pro&Invest, CRIA og Otto Just) bemærkede Kommissionen, at de fleste af de anførte forskelle, f.eks. mindre eller enklere slidbane, lavere eller højere lufttryk, mindre størrelse, smallere bredde osv., hverken er tilstrækkeligt specifikke eller identificerbare til at kunne danne grundlag for en varedefinition/en udelukkelse. Desuden blev påstanden om, at disse dæk angiveligt ikke blev produceret af EU-erhvervsgrenen, ikke bekræftet ved undersøgelsen, således som Kommissionens verifikation viste. Kommissionen konstaterede, at både dæk til midlertidig brug og dæk til påhængskøretøjer blev produceret af EU-erhvervsgrenen, om end i begrænsede mængder. EU-erhvervsgrenen taber endvidere faktisk terræn i disse varesegmenter under de nuværende markedsvilkår på grund af det stærke pres, som udøves af den urimeligt lavt prissatte import fra Kina. Kommissionen fandt samlet set, at dæk til midlertidig brug og dæk til påhængskøretøjer har de samme grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber. De er fremstillet af de samme basismaterialer som beskrevet i betragtning 62.

(78)

For så vidt angår påstanden om whitewall-dæk bemærkede Kommissionen, at Vannetukku ikke fremlagde underbyggede oplysninger og beviser, der påviste konkrete forskelle i de fysiske, kemiske eller tekniske egenskaber, som kunne begrunde, at whitewall-dæk burde udelukkes. En højere pris betyder desuden i sig selv ikke, at der ikke foreligger dumping, underbud og/eller målprisunderbud. Endvidere viste dokumentationen i sagen og offentligt tilgængelige oplysninger, at sådanne dæk også blev fremstillet af EU-erhvervsgrenen (17).

(79)

På samme måde fandt Kommissionen for så vidt angår de generelle påstande, der som anført i betragtning 73 ovenfor, og som er fremsat af forskellige parter (B.I.S. Srl, Baltityre Group, Bronson Wheels AB, Edison, Gummistrada B.V, Maxxis Hellas, Pneurama Lda og VA-PA Toute Oy), at disse påstande ikke indeholdt underbyggede beviser vedrørende forskellene i disse dæks fysiske, kemiske eller tekniske egenskaber, på grundlag af hvilke de særskilt kunne defineres eller udelukkes fra den undersøgte vares varedækning.

(80)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog Vannetukku sin påstand om, at whitewall-dæk burde udelukkes fra varedækningen. Vannetekku understregede, at disse dæk adskilte sig væsentligt fra standarddæk, hovedsagelig fordi det ekstra, tykke lag hvidt gummi på dæksiden krævede andre råmaterialer og en anden fremstillingsproces. Vannetukku tilføjede også, at whitewall-dæk havde andre (lavere) hastighedsbegrænsninger og kun blev fremstillet af ganske få virksomheder i verden og ikke af nogen virksomheder i Unionen. Vannetukku understregede, at den ikke solgte whitewall-dæk til dumpingpriser. Vannetukku fastholdt, at disse produkter varer generelt var næsten dobbelt så dyre som et tilsvarende standarddæk, og at deres prisniveau forblev stabilt i den betragtede periode. Af disse grunde, dvs. manglende produktion i Unionen og manglende dumping, fandt Vannetukku, at whitewall-dæk ikke var skyld i tabet af arbejdspladser i Unionen og ikke kunne forvolde EU-erhvervsgrenen skade.

(81)

CRIA gentog sin påstand om, at dæk til midlertidig brug, dæk til påhængskøretøjer og professionelle off road-dæk burde udelukkes fra varedækningen i den foreliggende undersøgelse, navnlig på grund af deres manglende indbyrdes udskiftelighed med standarddæk til personbiler og lette lastbiler. I denne forbindelse gentog CRIA de samme argumenter som dem, der allerede er beskrevet og behandlet i betragtning 74, og opregnede en række antidumpingundersøgelser, hvor Kommissionen angiveligt havde udelukket visse varetyper på grund af manglende indbyrdes udskiftelighed (18). Ifølge CRIA var Kommissionens karakteristik af, at disse varer havde samme anvendelsesformål, fordi de »ruller på køretøjer«, begrænsende og afspejlede ikke den økonomiske og funktionelle virkelighed. CRIA tilføjede også, at Kommissionen med urette afviste forordning (EU) 2020/740 om mærkning af dæk og FN/ECE-standarder for typegodkendelse som irrelevante for fastlæggelsen af varedækningen og dermed så bort fra bindende sikkerhedsregler, hvori dæktyper klassificeres særskilt.

(82)

Hyundai gentog sin påstand om, at reservedæk til midlertidig brug burde udelukkes fra varedækningen som beskrevet i betragtning 69, og understregede, at disse dæk klart kunne skelnes fra andre på grund af deres mærkning.

(83)

Otto Just gentog sine påstande vedrørende dæk til påhængskøretøjer, som er sammenfattet i betragtning 71, og opfordrede til en differentieret vurdering af dette segment.

(84)

Påstandene vedrørende varedækningen, og navnlig den manglende indbyrdes substituerbarhed mellem forskellige varetyper, som allerede er beskrevet og behandlet i betragtning 76-78 ovenfor, blev ikke gentaget. Kommissionen fastholdt, at den havde et vidt skøn med hensyn til varedefinitionen og vurderingen af graden af substituerbarhed. I denne forbindelse kan selv visse typer inden for gruppen af de mest almindelige standarddæk til personbiler og lette lastbiler økonomisk eller funktionelt være uegnede til alle køretøjstyper og -størrelser, men det betyder på ingen måde, at de ikke kan være omfattet af den samme varedefinition med henblik på en antidumpingundersøgelse. De nichedæk, som disse parter har identificeret, har de samme grundlæggende fysiske egenskaber som standarddæk til personbiler og lette lastbiler, nemlig at de alle er luftdæk af gummi med dækside- og slidbanestrukturer, som er tilpasset deres grundlæggende anvendelsesformål, nemlig at blive monteret på hjulene på et køretøj og danne kontaktpunktet med vejbanen ved at bære køretøjets vægt og samtidig, i forskellige kombinationer, give vejgreb, styrekontrol, bremseevne og stødabsorbering. De påståede forskelle med hensyn til de fysiske egenskaber eller anvendelsesformål, som disse parter fremførte, modsagde ikke denne grundlæggende funktionelle fællesnævner og gav derfor ikke grundlag for at konkludere, at der forelå en absolut mangel på indbyrdes udskiftelighed mellem dæk til personbiler og lette lastbiler og andre nicheprodukter. I de forskellige sager, som CRIA henviste til, blev udelukkelser meddelt på grundlag af de omstændigheder, der særligt gjorde sig gældende for disse undersøgelser, og i alle tilfælde på grundlag af forskelle i varernes fysiske, kemiske og tekniske egenskaber, og de viste således ikke, at Kommissionen havde fraveget sin faste praksis. Som eksempel kan nævnes, at afgørelsen om at udelukke varen i sagen om skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af bimetal primært var baseret på forskelle i de fysiske, kemiske og tekniske egenskaber (19), eftersom disse skruer, bolte, møtrikker og lignende varer faktisk var en særlig kombination af rustfrit stål og kulstofstål. Tilsvarende var de forskellige varer, der blev udelukket fra varedækningen i undersøgelsen vedrørende bordservice og køkkenartikler af keramisk materiale eller rørfittings af deformerbart støbejern med gevind og af støbejern med kuglegrafit, baseret på deres forskellige fysiske, kemiske og tekniske egenskaber. Biodieselsagen kan også klart adskilles, eftersom bæredygtigt flybrændstof blev udelukket, fordi det tjente en helt særskilt sektor (luftfart) i modsætning til vejtransport.

(85)

Endelig fandt Kommissionen, hvad angår den angiveligt oversete forordning (EU) 2020/740 om mærkning af dæk og FN/ECE-standarderne for typegodkendelse, at de var irrelevante for fastlæggelsen af varedækningen, eftersom den pågældende vare i en antidumpingundersøgelse defineres autonomt af undersøgelsesmyndigheden på grundlag af varens egenskaber og konkurrenceforholdene på markedet og ikke afspejler varens lovpligtige klassificering i henhold til andre dele af EU-retten.

(86)

Påstandene om udelukkelse af de ovenfor anførte varetyper fra varedækningen blev derfor afvist, og varedefinitionen som angivet i indledningsmeddelelsen og gengivet i afsnit 2.1 ovenfor blev opretholdt.

(87)

Ifølge klagen kan markedet for dæk til personbiler og lette lastbiler opdeles i tre særskilte segmenter. Segment 1-dæk er premiumdæk, der er kendetegnet ved den bedste ydeevne og de højeste priser. Segment 2-dæk beskrives som mellemklasse- og mellemprisdæk, der er kendetegnet ved det bedste forhold mellem pris og kvalitet. Segment 3-dæk udgør markedets lavprissegment.

(88)

De oplysninger, som Kommissionen har indsamlet og/eller modtaget, bekræftede denne markedssegmentering for dæk til personbiler og lette lastbiler på EU-markedet. Selv om der ikke findes klare og permanente skillelinjer mellem segmenterne (som nærmere uddybet i betragtning 425), er der generel enighed mellem de interesserede parter og Kommissionens konklusioner om følgende kategorisering:

(89)

Kommissionen udsendte et notat med en kortlægning af dæk efter mærke, som den 4. september 2025 blev gjort tilgængeligt for alle interesserede parter med henblik på bemærkninger.

(90)

Kortlægningen byggede på en analyse af følgende oplysninger:

(91)

Som anført i betragtning 88 accepterede de interesserede parter generelt, at markedet var opdelt i tre segmenter, og den kortlægning af dækmærker, som Kommissionen havde foreslået

(92)

Der blev modtaget bemærkninger med forslag om omklassificering af følgende mærker: Barum, Debica, Dunlop, Tigar, General Tire, Gislaved, Hankook, Matador, Sava og Viking.

(93)

For at beskytte de interesserede parters anonymitet kunne Kommissionen ikke oplyse, hvilken interesseret part der havde fremsat en given påstand.

(94)

Hvad angår mærket Hankook, blev der anført fire grunde til at klassificere dette mærke i segment 2 i stedet for segment 1:

(95)

Under hensyntagen til bemærkningerne til Kommissionens kortlægning af markedet samt til de kilder, der er nævnt i betragtning 90 og 94, blev Debica, Barum, Matador og Sava anset for at høre til segment 3, mens Hankook og Dunlop blev flyttet fra segment 1 til segment 2. Kommissionen underrettede parterne om den reviderede kortlægning af dæk efter mærke den 27. marts 2026.

(96)

Eftersom der ved indledningen af undersøgelsen var tilstrækkelige beviser, som pegede på, at der forekom væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), for så vidt angår Kina, fandt Kommissionen det hensigtsmæssigt at indlede undersøgelsen af de eksporterende producenter fra dette land i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a.

(97)

For at indsamle de nødvendige oplysninger med henblik på en eventuel anvendelse af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, opfordrede Kommissionen i indledningsmeddelelsen derfor alle eksporterende producenter i Kina til at indsende oplysninger om de inputmaterialer, der anvendes til produktion af den undersøgte vare. 34 eksporterende producenter indsendte de relevante oplysninger.

(98)

Kommissionen sendte et spørgeskema til GOC for at indhente de oplysninger, som den anså for nødvendige til sin undersøgelse vedrørende de påståede væsentlige fordrejninger. I punkt 5.3.2 i indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen desuden alle interesserede parter til at tilkendegive deres synspunkter, fremlægge oplysninger og indsende dokumentation vedrørende anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, senest 37 dage efter datoen for offentliggørelsen af indledningsmeddelelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

(99)

Der blev ikke modtaget nogen spørgeskemabesvarelse fra GOC, og der blev ikke modtaget nogen bemærkninger til anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a inden for den fastsatte frist. Kommissionen underrettede efterfølgende GOC om, at den ville anvende de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18, til at fastslå, om der foreligger væsentlige fordrejninger i Kina.

(100)

I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen også, at den i lyset af den tilgængelige dokumentation kunne blive nødt til at vælge et passende repræsentativt land i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), med henblik på at fastsætte den normale værdi på grundlag af ikke-fordrejede priser eller referenceværdier. Det land, som klageren havde udpeget som et passende repræsentativt land, var Serbien.

(101)

Den 4. september 2025 underrettede Kommissionen ved et notat (»det første notat«) de interesserede parter om de relevante kilder, den havde til hensigt at anvende til at fastsætte den normale værdi. I dette notat fremlagde Kommissionen en liste over alle produktionsfaktorer, f.eks. råmaterialer, arbejdskraft og energi, der anvendes ved produktionen af den pågældende vare. Ud fra de kriterier, der ligger til grund for valget af ikkefordrejede priser eller referenceværdier, udpegede Kommissionen desuden mulige repræsentative lande, nemlig Mexico, Serbien og Tyrkiet. Kommissionen modtog bemærkninger fra klageren, CRIA, GITI Group, Hankook Group, Kumho og Shandong Yongsheng.

(102)

Den 14. oktober 2025 underrettede Kommissionen ved endnu et notat (»det andet notat«) de interesserede parter om de relevante kilder, den havde til hensigt at anvende til at fastsætte den normale værdi med Tyrkiet som det repræsentative land. Den underrettede også interesserede parter om, at den ville fastsætte salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (»SA&G-omkostninger«) og fortjeneste på grundlag af de oplysninger, der var til rådighed for Brisa Bridgestone, en producent i Tyrkiet.

(103)

Kommissionen modtog bemærkninger fra CRIA, GITI Group, Hankook Group, Kumho, Shandong Yongsheng samt Sumitomo Rubber (Hunan) og Sumitomo Rubber (Changshu) (»Sumitomo Group«). Disse bemærkninger behandles i afsnit 3.3.

(104)

I grundforordningens artikel 2, stk. 1, anføres det, at »[d]en normale værdi fastsættes normalt på grundlag af de priser, der er betalt eller skal betales i normal handel af uafhængige kunder i eksportlandet«.

(105)

Dog anføres følgende i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a): »Såfremt det […] fastslås, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i dette land på grund af, at der foreligger væsentlige fordrejninger i den i litra b) anvendte betydning, beregnes den normale værdi på grundlag af produktions- og salgsomkostninger, der afspejler ikke-fordrejede priser eller referenceværdier«, og »[den] skal indbefatte et ikke-fordrejet og rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste« (»salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger« benævnes i det følgende »SA&G-omkostninger«).

(106)

Som nærmere forklaret nedenfor konkluderede Kommissionen i denne undersøgelse, at det på grundlag af den foreliggende dokumentation, og i lyset af GOC's manglende samarbejdsvilje, var hensigtsmæssigt at anvende grundforordningens artikel 2, stk. 6a.

(107)

I grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), fastsættes det, at »[b]etydelige fordrejninger er de fordrejninger, der finder sted, når indberettede priser eller omkostningerne, herunder omkostninger til råmaterialer og energi, ikke udspringer af frie markedskræfter, fordi de er blevet påvirket af væsentlig statslig indgriben. Ved vurderingen af, hvorvidt der foreligger væsentlige fordrejninger, skal der bl.a. tages hensyn til mulig påvirkning fra et eller flere af følgende forhold:

(108)

Da listen i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), ikke er kumulativ, er det dog ikke alle elementer, der skal oplyses for at fastslå, om der foreligger væsentlige fordrejninger. Desuden kan de samme faktiske omstændigheder anvendes til at påvise forekomsten af et eller flere af forholdene på listen.

(109)

Enhver konklusion om væsentlige fordrejninger som omhandlet i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), skal dog træffes på grundlag af alle de foreliggende beviser. Den samlede vurdering af forekomsten af fordrejninger kan også tage hensyn til den generelle baggrund og situation i eksportlandet, navnlig hvis de grundlæggende forhold i eksportlandets økonomiske og administrative struktur giver regeringen betydelige beføjelser til at gribe ind i økonomien på en sådan måde, at priser og omkostninger ikke er et resultat af markedskræfternes frie udvikling.

(110)

Grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra c), fastslår, at »[h]vis Kommissionen har velunderbyggede indicier for, at der evt. er væsentlige fordrejninger, som omhandlet i litra b), i et bestemt land eller en bestemt sektor i det pågældende land, og hvis det er relevant for den effektive anvendelse af denne forordning, udarbejder, offentliggør og ajourfører Kommissionen regelmæssigt en rapport, der beskriver de markedsvilkår, der er omhandlet i litra b), i det pågældende land eller den pågældende sektor«.

(111)

Kommissionen offentliggjorde i henhold til denne bestemmelse en landerapport om Kina (23) (»rapporten«), der indeholder dokumentation for, at der er tale om væsentlig statslig indgriben på mange niveauer i økonomien, herunder specifikke fordrejninger af mange vigtige produktionsfaktorer (f.eks. jord, energi, kapital, råmaterialer og arbejdskraft) og af specifikke sektorer, herunder den kemiske sektor. Interesserede parter blev opfordret til at tilbagevise, fremsætte bemærkninger til eller supplere den dokumentation, der var indeholdt i sagsakterne på tidspunktet for indledningen af undersøgelsen. Rapporten blev føjet til sagsakterne i indledningsfasen.

(112)

Klageren hævdede, at der forekommer væsentlige fordrejninger i sektoren for den pågældende vare. Klageren henviste til rapporten og til anden relevant dokumentation, som supplerer rapporten. Mere specifikt påpegede klageren, at markedet i Kina er afkoblet fra normale markedskræfter, fordi Kina er en kommunistisk stat baseret på doktrinen om »socialistisk markedsøkonomi«, og fordi det kinesiske kommunistparti (»CCP« eller »partiet«) udøver en stærk indflydelse på økonomien, herunder den private sektor. Ved hjælp af forfatningsmæssig bemyndigelse, industriel planlægning og partistrukturer, der er indlejret på tværs af industrier, fastlægger staten de økonomiske prioriteter og ressourcefordelingen.

(113)

Klageren anførte også, at Kommissionen i tidligere undersøgelser fandt væsentlige fordrejninger i industrien for dæk til busser og lastbiler samt i sektorer i forudgående led, f.eks. stål, petrokemikalier, energi og tekstiler. Ifølge klageren finder disse konklusioner også anvendelse på industrien for dæk til personbiler og lette lastbiler.

(114)

Endvidere redegjorde klageren mere detaljeret for følgende elementer, der førte til væsentlige fordrejninger.

(115)

For det første hævdede klageren, at markedet for dæk til personbiler og lette lastbiler i Kina i vid udstrækning dækkes af virksomheder, der drives under regeringens ejerskab, kontrol eller politiske tilsyn.

(116)

Mere specifikt anførte klageren, at den kinesiske økonomi i høj grad er afhængig af statsejede virksomheder, som spiller en strategisk rolle i opretholdelsen af statens kontrol. Statsejede virksomheder tegner sig for ca. 25 % af Kinas BNP og er koncentreret i kritiske sektorer. »SASAC« (statsrådets kommission for tilsyn med og forvaltning af statsejede aktiver) fører tilsyn med de statsejede virksomheder, gennemfører industriplaner og kontrollerer virksomhedernes ressourcer, ledelse og personaleudnævnelser og sikrer dermed, at partiets mål nås. Denne gennemgribende kontrol omfatter også dækindustrien og sektorerne i forudgående og efterfølgende produktionsled.

(117)

Klageren fremhævede, at statsejede virksomheder udøver betydelig kontrol både i sektorerne i forudgående produktionsled og i selve dækfremstillingssektoren. Ud over petrokemikalier er naturgummi og tekstiler industrier, hvor Kina har store statsejede aktører. Flere store kinesiske dækproducenter ejes direkte eller indirekte af statslige enheder. F.eks. kontrolleres Shuangqian Tire Group Co. Ltd., som producerer dæk til personbiler, af en statsejet virksomhed, og China National Tyre & Rubber Co. Ltd (»CNRC«), en af Kinas største dækproducenter, er en dattervirksomhed af SINOCHEM. Selv virksomheder, der ikke er majoritetsejet af staten, f.eks. Giti Tire Co. og Prinx Chengshan (Shandong) Tire Co., har statsejede virksomheder i deres kapitalstruktur. Denne gennemgribende statslige kontrol i sektorerne i forudgående led og i selve dækindustrien understreger de væsentlige fordrejninger af markedskræfterne.

(118)

For det andet anførte klageren, at regeringens og CCP's indflydelse rækker dybt ind i kinesiske virksomheder og muliggør statslig indgriben i priser og omkostninger.

(119)

Klageren påpegede, at CCP udøver kontrol over virksomheder gennem indlejrede particeller, som er obligatoriske i organisationer, som tæller tre eller flere partimedlemmer. I statsejede virksomheder har CCP betydelig myndighed, idet det udpeger ledende personer og styrer vigtige beslutninger. Desuden er private virksomheder også udsat for et stigende pres for at integrere partiets ledelse i deres beslutningsprocesser. CCP's indflydelse styrkes gennem politikker som f.eks. kodeksen for virksomhedsledelse fra 2018 og udtalelsen fra 2020 om styrkelse af den forenede fronts arbejde (24), som fremmer partiets lederskab i private virksomheder. Desuden fremmer CCP's system med »two-way entry and cross-appointments« integrationen af partimedlemmer i virksomhedernes ledelse. I statsejede virksomheder skal centrale ledelsesfunktioner varetages af CCP-medlemmer, hvilket sikrer partiets lederskab i selskabsledelsen. CCP kontrollerer også personalet i både statsejede virksomheder og private virksomheder, fører tilsyn med personaleafgørelser og opretholder talentdatabaser for at sikre, at udnævnelser sker i overensstemmelse med partiets mål.

(120)

Klageren påpegede også, at den nationale 14. femårsplan lægger vægt på overholdelse af CCP's retningslinjer og pålægger virksomhederne at integrere partiets ideologi i deres aktiviteter. Brancheorganisationer såsom CRIA og China Chamber of Commerce of Metals, Minerals and Chemicals Importers and Exporters (»CCCMC«) sikrer, at dækproducenter og forbundne virksomheder følger statslige direktiver. CRIA fungerer gennem sine afdelinger og retningslinjer som bindeled mellem partiet og regeringen på den ene side og virksomhederne på den anden side og fremmer CCP's indflydelse på kontrollen med industriens resultater. Disse sammenslutninger har desuden ledere med tilknytning til CCP og partiafdelinger indlejret i deres strukturer.

(121)

Klageren anførte endvidere, at større dækproducenter som f.eks. Qingdao Doublestar, Shuangqian Tire Group Co., Ltd. og Sailun Group Co. er præget af betydelig partipåvirkning gennem ledere med tilknytning til CCP og statsligt ejerskab. Klageren fremhævede, at den gennemgribende kontrol fra staten og partiet begrænser kinesiske virksomheders mulighed for uafhængigt at fastsætte priser og omkostninger, eftersom disse påvirkes af ikke-markedsmæssige hensyn, der er i overensstemmelse med CCP's mål, og hvorved de ikke længere er bestemt af normale markedskræfter.

(122)

For det tredje påpegede klageren, at offentlige politikker og foranstaltninger i Kina begunstiger indenlandske leverandører og fordrejer de frie markedskræfter betydeligt, også i dækindustrien og dens forsyningskæde. GOC gennemfører omfattende planlægning gennem femårsplaner, herunder sektorspecifikke planer, som også fastsætter mål for produktion, innovation og grøn udvikling. Disse planer prioriterer centrale sektorer i forudgående produktionsled som f.eks. petrokemikalier, naturgummi, stål og energi samt industrier i efterfølgende led, der er knyttet til dækfremstillingsindustrien.

(123)

Klageren fremhævede, at regeringens politikker er udformet med henblik på at udøve øget kontrol over dækindustrien. Disse politikker støtter strategisk industrien udvikling, sikrer overensstemmelse med statslige mål og øger regeringens indflydelse på alle niveauer i industrien. F.eks. behandles dæksektoren specifikt i femårsplanerne og drager direkte fordel af GOC's støtte. Dæk er omfattet af den vejledende udtalelse om fremme af udviklingen af høj kvalitet i de petrokemiske og kemiske industrier under den 14. femårsplan. Denne vejledende udtalelse lægger ikke blot vægt på fremme af dækvarer gennem standardiseret digital omstilling, men fokuserer også på at forbedre de teknologiske standarder og kvalitetsstandarder i hele sektoren. Gennemførelsen lettes af brancheorganisationer såsom CRIA, der fungerer som bindeled mellem regeringen og dækvirksomhederne og sikrer overensstemmelse med de strategiske mål, der er fastlagt i den vejledende udtalelse. GOC anvender gunstige offentlige indkøb, finansiel støtte og andre redskaber til at øge konkurrenceevnen for indenlandsk fremstillede dæk på udenlandske markeder.

(124)

Endvidere påpegede klageren, at provinsregeringerne udsteder regler til støtte for dækproducenter. Et centralt eksempel er Shandongs 14. femårsplan, som har til formål at konsolidere støtten fra den offentlige sektor og styrke private virksomheders kapacitet med fokus på bilindustriens forsyningskæde og ressourcefordeling. Provinsen målrettede sin bilindustri gennem »synergi i forsyningskæden og evne til ressourcefordeling«. Andre statslige indgreb støtter direkte dækproducenterne i deres investeringer i forskning og udvikling, grønne initiativer og forbedringer af produktionskæden.

(125)

Desuden fremhævede klageren, at disse politikker kunstigt reducerer produktionsomkostningerne. Eksempelvis støtter »ét bælte og én vej«-initiativet de kinesiske dækproducenters internationale ekspansion ved at tilvejebringe gunstige eksportmuligheder og styrke deres markedsposition på det globale marked og i Kina.

(126)

For det fjerde henviste klageren til den manglende eller diskriminerende anvendelse af eller utilstrækkelige håndhævelse af den kinesiske konkurs-, selskabs- og formueret. Klageren fremhævede navnlig den kunstige opretholdelse af finansielt uholdbare dækproducenter, som konkurrerer lokalt og internationalt med udenlandske virksomheder takket være støtte, der gør det muligt for dem at undgå konkurs.

(127)

Klageren pegede også på fraværet af privat jordejerskab i Kina, hvor tildelingen af jord kontrolleres af regeringen og påvirkes af politiske hensyn snarere end af markedsdrevne beslutninger. Dette giver statsstøttede dækvirksomheder en urimelig fordel og fordrejer dermed yderligere markedet og undergraver konkurrencen på det frie marked i dækindustrien.

(128)

For det femte hævdede klageren, at lønomkostningerne i Kina er betydeligt fordrejede, og bemærkede, at der kun findes én retligt anerkendt fagforening i landet, som kontrolleres af CCP. Denne kontrol fører sammen med Kinas manglende ratifikation af vigtige konventioner fra Den Internationale Arbejdsorganisation og restriktiv arbejdspraksis til politisk indgriben, der påvirker lønfastsættelsesprocesserne, hvilket medfører, at lønresultaterne er statsstyrede snarere end markedsbaserede. Desuden diskriminerer systemet til registrering af husstande migrantarbejdstagere ved at begrænse adgangen til sociale og økonomiske ydelser, hvilket yderligere fordrejer arbejdskraftsomkostningerne i den kinesiske økonomi.

(129)

For det sjette nyder kinesiske dækproducenter godt af adgang til finansiering fra institutioner, der gennemfører offentlige politiske målsætninger eller på anden måde ikke handler uafhængigt af staten. Ikke alene er de største banker i Kina statsejede, men private banker skal også følge nationale politikker, når de driver virksomhed. Dette bevirker, at investeringer på præferencevilkår kanaliseres mod »tilskyndede« industrier. Klageren illustrerede disse fordele for kinesiske dækproducenter ved at fremhæve præferencelån og finansiering, som virksomheder som f.eks. Shanghai Huayi Group, Double Coin og Prinx Chengshan havde modtaget fra offentlige banker som f.eks. Export-Import Bank of China og Bank of China. Derudover opretholder virksomheder som f.eks. Doublestar tætte forbindelser med banker som f.eks. Bank of Communications, der har forpligtet sig til betydelig støtte i form af investerings- og finansieringskreditlinjer, hvilket viser de politikdrevne motiver hos disse finansielle institutioner.

(130)

Klageren anførte endvidere, at obligations- og kreditvurderinger i Kina ofte er oppustede og systematisk overstiger de tilsvarende internationale vurderinger. Denne fordrejning udspringer af de implicitte statsgarantier, der ydes til »tilskyndede« eller på anden måde udpegede industrier, og som effektivt begrænser risikoen for misligholdelse af obligationer. Eksempler herpå er kinesiske kreditvurderingsbureauer, som tildeler virksomheder betydeligt højere vurderinger end anerkendte internationale bureauer og dermed giver disse virksomheder gunstigere lånevilkår.

(131)

Samlet set anførte klageren, at hele den kinesiske økonomi er påvirket af væsentlige fordrejninger, som derfor også strækker sig til dækindustrien. GOC griber ind på alle niveauer i dækforsyningskæden, hvilket skaber en situation, hvor inputmaterialer, input til disse inputmaterialer osv. alle påvirkes af statslige fordrejninger på forskellige måder.

(132)

Sammenfattende hævdede klageren, at der i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, forekommer væsentlige fordrejninger i dæksektoren.

(133)

Kommissionen undersøgte, hvorvidt det var hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i Kina, eftersom der foreligger væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). Den pågældende analyse omfattede undersøgelsen af de væsentlige statslige indgreb i Kinas økonomi i almindelighed, men også den specifikke markedssituation i den relevante sektor, herunder den pågældende vare.

(134)

Dette gjorde Kommissionen på grundlag af de foreliggende oplysninger i sagsakterne. Beviserne i sagsakterne omfattede beviserne i rapporten som er baseret på offentligt tilgængelige kilder. Kommissionen supplerede yderligere denne dokumentation med sin egen undersøgelse af de forskellige kriterier, der er relevante for at bekræfte forekomsten af væsentlige fordrejninger i Kina.

(135)

Det kinesiske økonomiske system er baseret på begrebet en »socialistisk markedsøkonomi«. Dette begreb er nedfældet i den kinesiske forfatning og er afgørende for Kinas økonomiske styring. Det centrale princip er det »socialistiske offentlige ejerskab af produktionsmidlerne, dvs. at ejendomsretten tilhører hele befolkningen, og at arbejderne har et kollektivt ejerskab« (25).

(136)

Den statsejede økonomi er »den førende kraft i den nationale økonomi«, og staten har mandat til at sikre dens »konsolidering og vækst« (26). Derfor fremgår det af politikdokumenter så sent som fra 2024, at GOC fortsat søger at »fremme koncentrationen af statsejet kapital i vigtige industrier […] og i fremadskuende strategiske vækstindustrier« (27) og at »styrke kapitaltilførslerne til støtte for statsvirksomheders udvikling af høj kvalitet« (28). Den generelle struktur i den kinesiske økonomi giver derfor ikke blot mulighed for en væsentlig statslig indgriben i økonomien, men sådanne indgreb er udtrykkeligt bemyndiget. Princippet om, at offentligt ejerskab har forrang over det private, gennemsyrer hele retssystemet og fremhæves som et generelt princip i alle centrale retsakter.

(137)

Den kinesiske formueret er et godt eksempel: Den henviser til socialismens indledende fase og pålægger staten at opretholde det grundlæggende økonomiske system, hvor offentligt ejerskab spiller en dominerende rolle.

(138)

Andre former for ejerskab tolereres, og loven tillader disse at udvikle sig side om side med statsligt ejerskab (29). Loven om fremme af udviklingen af den private økonomi fra 2025 (30) anerkender formelt private virksomheder som »et vigtigt element i den socialistiske markedsøkonomi«, men den giver samtidig mandat til, at »private økonomiske organisationer og deres operatører skal støtte CCP's ledelse, tilslutte sig det socialistiske system med kinesiske karakteristika og aktivt deltage i opbygningen af en socialistisk moderne magt« (31).

(139)

De økonomiske aktører er derfor – direkte eller indirekte – underlagt politiske retningslinjer, administrativ styring og krav om ideologisk tilpasning fra partistatslige institutioner, hvilket fastholder strukturelle forvridninger i det konkurrencemæssige miljø.

(140)

I henhold til kinesisk lovgivning udvikles den socialistiske markedsøkonomi desuden under ledelse af CCP, og derfor er strukturerne i den kinesiske stat og i CCP indbyrdes forbundne på alle niveauer (juridiske, institutionelle og personlige) og danner en overbygning, hvor CCP's og statens roller ikke kan skelnes fra hinanden.

(141)

Efter en ændring af den kinesiske forfatning i marts 2018 fik CCP en endnu mere fremtrædende rolle, idet den blev genbekræftet i teksten til forfatningens artikel 1.

(142)

Efter det eksisterende første punktum i bestemmelsen: »det socialistiske system er Folkerepublikken Kinas grundlæggende system«, blev der indsat et nyt andet punktum med følgende ordlyd: »det, der kendetegner socialisme med kinesiske karakteristika, er Kinas Kommunistiske Partis lederskab« (32). Dette illustrerer den uanfægtede og stigende kontrol, som CCP udøver over Kinas økonomiske system.

(143)

Dette lederskab og denne kontrol er uløseligt forbundet med det kinesiske system og rækker langt videre end det, der normalt gør sig gældende i andre lande, hvor regeringer udøver generel makroøkonomisk kontrol inden for grænserne af de frie markedskræfter.

(144)

Den kinesiske stat fører en interventionistisk økonomisk politik og forfølger mål, der er sammenfaldende med CCP's politiske dagsorden i stedet for at afspejle de fremherskende økonomiske forhold på et frit marked (33). De kinesiske myndigheder har mange forskellige interventionistiske økonomiske værktøjer, herunder systemet med industriplanlægning, det finansielle system og de lovgivningsmæssige rammer.

(145)

For det første styres den kinesiske økonomis retning af et komplekst system med industriplanlægning, for så vidt angår den overordnede administrative kontrol, hvilket påvirker alle økonomiske aktiviteter i landet. Disse planer udgør tilsammen et vidtgående og komplekst netværk af sektorspecifikke og tværgående politikker, som findes på alle forvaltningsniveauer.

(146)

Planer på provinsniveau er detaljerede, mens nationale planer normalt har noget bredere mål. I planerne præciseres også de midler, der skal støtte de relevante industrier/sektorer samt de tidsrammer, inden for hvilke målsætningerne skal nås. Visse planer indeholder eksplicitte produktionsmål.

(147)

I henhold til planerne udpeges individuelle industrisektorer, bestemte typer af økonomiske aktører (34) og/eller -projekter som (positive eller negative) prioriteter i overensstemmelse med regeringens prioriteter, og de tildeles specifikke udviklingsmål (industriel opgradering, international ekspansion osv.).

(148)

I 2025 offentliggjorde CCP's centralkomité en analyse, der bekræftede planernes bindende karakter: »Den videnskabelige udformning og effektive gennemførelse af de nationale udviklingsplaner er vigtige midler for vores parti til effektivt at lede den økonomiske og sociale udvikling. I en moderniseringspraksis har Kina undersøgt og etableret en institutionel ordning, hvor et plenarmøde i partiets centralkomité under central og samlet ledelse af partiets centralkomité forelægger et forslag til plan, statsrådet udarbejder et udkast til plan, og Den Nationale Folkekongres gennemgår og godkender den, inden den offentliggøres og gennemføres. Dette omdanner reelt partiets forslag til statens og folkets vilje. Gennem denne proces omdannes større strategiske tiltag ved partiets centralkomité til juridisk bindende planer for landsdækkende gennemførelse« (35).

(149)

Erhvervsdrivende, både private og statsejede, skal følgelig foretage en virkningsfuld tilpasning af deres forretningsaktiviteter til de faktiske forhold, der følger af planlægningssystemet. Dette skyldes ikke kun planernes bindende karakter, men også, at de relevante kinesiske myndigheder på alle forvaltningsniveauer overholder planerne og anvender deres beføjelser i overensstemmelse hermed, hvilket tvinger de erhvervsdrivende til at overholde de prioriteter, der er nedfældet i planerne (36).

(150)

For det andet domineres Kinas finansielle system på niveauet for tildelingen af finansielle ressourcer også af statsejede forretningsbanker og politisk styrede banker, der af GOC beskrives som »den vigtigste kraft, der driver realøkonomien og yder stærk støtte til stabiliteten og den langsigtede udvikling af den nationale økonomi« (37). Når disse banker udformer og gennemfører deres udlånspolitik, skal de tilpasse sig regeringens industripolitiske målsætninger i stedet for primært at vurdere de økonomiske fordele ved et bestemt projekt (38).

(151)

Det samme gælder for de øvrige dele af det kinesiske finansielle system, som f.eks. aktiemarkeder, obligationsmarkeder, private egenkapitalmarkeder osv. Desuden er disse dele af den finansielle sektor institutionelt og operationelt udformet på en måde, der ikke er gearet til at sikre den mest effektive drift af finansmarkederne, men til at sikre kontrol og tillade, at staten og CCP griber ind (39).

(152)

For det tredje antager statens indgreb i økonomien forskellige former, for så vidt angår de lovgivningsmæssige rammer.

(153)

Eksempelvis anvendes reglerne om offentlige udbud regelmæssigt til at forfølge andre politiske mål end økonomisk effektivitet, hvilket underminerer de markedsbaserede principper på området. Ved gældende lovgivning fastsættes det specifikt, at offentlige udbud skal gennemføres med henblik på at »nå nationale politiske mål for økonomisk og social udvikling« (40). Disse mål er imidlertid ikke defineret nærmere, hvilket giver de beslutningstagende organer en bred skønsmargen (41). Desuden opretholder den gældende lovgivning regler, som udtrykkeligt forskelsbehandler varer, der ikke er indenlandske, idet det bestemmes, at »der vil blive givet et prisfradrag på 20 % på noteringen af en indenlandsk vare, og den nedsatte pris vil blive taget i betragtning under evalueringsprocessen« (42). Som følge heraf begunstiger indkøbsbeslutninger indenlandske varer og træffes ikke på grundlag af frie markedskræfter.

(154)

På investeringsområdet bevarer GOC ligeledes betydelig kontrol over og indflydelse på destinationen for og omfanget af både statslige og private investeringer. Screening af investeringer samt forskellige incitamenter, restriktioner og forbud i forbindelse med investeringer anvendes af myndighederne som et vigtigt redskab til at støtte industripolitiske mål, som f.eks. opretholdelse af den statslige kontrol med nøglesektorer eller styrkelse af indenlandsk industri (43). GOC søger f.eks. at »optimere driften af og tilsynsmekanismen for store industrifonde for at sikre, at investeringsretningen for fondene opfylder kravene i de nationale strategier« (44). Et andet eksempel på GOC's kontrol med økonomien gennem styring af de finansielle ressourcer er de politikker, der er skitseret i 2025 Several Measures to Further Promote the Development of Private Investment (45). Ifølge foranstaltningerne søger GOC at »øge de centrale budgetmidler for at støtte kvalificerede private investeringsprojekter og aktivt spille en vejledende og ledende rolle«. GOC har også til hensigt at »gøre god brug af nye politiske finansieringsinstrumenter [og] støtte en række kvalificerede private investeringsprojekter i vigtige industrier og på centrale områder« (46).

(155)

GOC's indgreb i økonomien er udformet som »en koordineret indsats fra finans-, penge-, industri-, pris- og beskæftigelsespolitik samt andre politikker i forbindelse med gennemførelsen af nationale udviklingsplaner og større strategier« (47).

(156)

Alt i alt er den kinesiske økonomiske model baseret på visse grundlæggende aksiomer, som giver mulighed for og tilskynder til mange statslige indgreb. Sådanne betydelige statslige indgreb er i strid med markedskræfternes frie spil og resulterer i, at den effektive tildeling af ressourcer i overensstemmelse med markedsprincipperne fordrejes (48).

(157)

I Kina udgør virksomheder, der opererer under statens ejerskab, kontrol og/eller politiske tilsyn eller politiske vejledning, en væsentlig del af økonomien.

(158)

Sektoren for den pågældende vare betjenes hovedsagelig af privatejede virksomheder, f.eks. Shandong Linglong Tire Co (49), eller af virksomheder, hvor staten ejer minoritetsandele, f.eks. Sailun Group (50), der er 1,18 % statsejet (51), eller Zhongce Rubber Group (52), der er 36 % statsejet (53).

(159)

I en række virksomheder ejer staten desuden ikke blot en andel, men udøver også kontrol, f.eks. i Qingdao Double Star Co. Ltd (54), som er 41,35 % statsejet og kontrolleres af Qingdao Municipality SASAC, eller i Double Star Dongfeng Tire, en dattervirksomhed, der er 100 % ejet af Qingdao Double Star Co. Ltd (55). Et andet eksempel er Guizhou Tyre Co. Ltd (56), som er 20,48 % statsejet og kontrolleres af Guiyang Municipality People's Government (57).

(160)

Desuden betjenes sektoren for den pågældende vare også af statsejede virksomheder som f.eks.: CNRC (58), der ejes af SINOCHEM (en statsejet virksomhed under kontrol af den centrale SASAC (59)) og SINOPEC (60) (en anden statsejet virksomhed under kontrol af den centrale SASAC (61)), som begge er førende producenter af syntetisk gummi, et vigtigt inputmateriale til fremstilling af den pågældende vare (62).

(161)

CCP's indgreb i den operationelle beslutningstagning er imidlertid blevet normen ikke kun i statsejede virksomheder, men også i private virksomheder (63), hvor CCP påtager sig lederskab over næsten alle aspekter af landets økonomi. Statens indflydelse ved hjælp af CCP-strukturer i virksomhederne fører faktisk til, at de økonomiske aktører er under regeringens kontrol og politiske tilsyn, når man tager i betragtning, i hvor høj grad stats- og partistrukturerne er vokset sammen i Kina.

(162)

Desuden er sektoren for den pågældende vare underlagt adskillige regeringspolitikker, f.eks. MIIT's vejledende udtalelse om fremme af udviklingen af høj kvalitet i den petrokemiske og kemiske industri i løbet af perioden for den 14. femårsplan, hvor afsnit II.3 foreskriver gennemførelse af »handlinger, der skal forbedre kvaliteten af forsyningen af kemiske produkter. Der skal fokuseres på strategiske vækstindustrier [...], og udviklingen af [...] højtydende gummi- og plastmaterialer [...] skal fremskyndes. Andelen af grønne produkter i industrier som f.eks. [...] dæk [...] skal øges. Virksomhederne skal tilskyndes til at forbedre produktkvaliteten og til at skabe og udvikle mærker«. Desuden indeholder afsnit V i denne vejledende udtalelse bestemmelser om opbygning af »en internetbaseret overvågning af en industrikæde, der gælder for bulkvarer såsom gødningsstoffer og dæk« (64).

(163)

Dækindustrien er også omfattet af politikker på provinsniveau, f.eks. Shandong-provinsens 14. femårsplan om udvikling af den kemiske industri, der indeholder følgende specifikt for dækindustrien: »Strengt håndhæve industripolitikker og industristandarder, sammenlægge og udfase virksomheder med en årlig produktionskapacitet på under 1,2 millioner helstålradialdæk (undtagen dæk til entreprenørmaskiner, luftfartsdæk og slangeløse dæk med bred profil) og under 5 millioner halvstålradialdæk (undtagen run-flat-dæk, racerdæk af høj kvalitet og dæk med ultralav profil). […] Udvikle avancerede varer som f.eks. dæk med ultralav profil, fladere profil, lav rullemodstand, lavt støjniveau og run-flat-egenskaber i takt med udviklingen mod avancerede og segmenterede markeder og udvide FoU samt produktionen af højtydende radialdæk som f.eks. intelligente dæk, sikkerhedsdæk, dæk med lav rullemodstand og meget slidstærke dæk for at øge varernes merværdi og markedsandele. Styrke dækindustriklyngerne på Shandonghalvøen samt i det nordlige Shandong, styrke forbindelserne til støttefaciliteter til industrien, udvikle industriklyngen for gummitilsætningsstoffer i det vestlige Shandong og udbygge industriklyngen for udstyr til gummiforarbejdning i det østlige Shandong. I alle henseender styrke digitaliseringen, netværksudviklingen og den intelligente udvikling af dækindustrien, fremme opførelsen af intelligente fabrikker i dækindustrien i hele provinsen og skabe en internetbaseret cloudplatform for dækfremstillingsindustrien. Aktivt fremme grønne produktionsprocesser for dæk som f.eks. kemisk gummiraffinering og teknologi til strålingsprævulkanisering, tilskynde til genbrug af dæk, fremme grøn pyrolyse og teknologi til regenerering af kønrøg fra udtjente dæk og fremme industriens grønne cirkulære udvikling. […] Senest i 2025 vil dækindustriens produktionsværdi nå 200 mia. RMB. Der vil være otte dækvirksomheder med en omsætning på over 10 mia. RMB, hvoraf mere end to vil have en omsætning på over 20 mia. RMB, og 1-2 virksomheder vil komme blandt de ti største i den globale dækindustri« (65).

(164)

Statsligt tilsyn og politisk kontrol findes også på kommunalt niveau. Et eksempel er kommunen Changchun, kendt som »bilernes by« (66), hvor Shandong Linglong Tire Co. Ltd indgik en investeringsaftale på 4,89 mia. RMB om en fabrik med en årlig produktion på 14,2 millioner dæk. Changchun Automobile Development Zone understreger, at zonens »resultater skyldes den politiske vejledning og det stærke lederskab fra provinsens partikomité, provinsregeringen, den kommunale partikomité og den kommunale regering [og] sammenholdet og innovationen i Automobile Development Zones partiarbejdsudvalg« (67).

(165)

Statslig kontrol og politisk tilsyn kan også konstateres hos de relevante industrisammenslutninger (68).

(166)

CRIA (69) – som har Shandong Linglong Tire Co., Ltd, Sailun Group, Zhongce Rubber Group, CNRC, Qingdao Double Star Co. Ltd. og Guizhou Tyre Co., Ltd. som medlemmer (70) – har f.eks. 15 afdelinger og fagudvalg, hvoraf dækafdelingen er den største. Produktionen i dækafdelingens medlemsvirksomheder tegner sig for ca. 80 % af den kinesiske indenlandske dækproduktion. CRIA har 62 styrende enheder, hvoraf Zhongce Rubber Group Co., Ltd. varetager formandsposten, og Sailun Group Co., Ltd. og Linglong Tire Co., Ltd. varetager næstformandsposterne (71). CRIA's dækafdeling følger bestemmelserne i CRIA's vedtægter, hvori dens formål angives som at tjene medlemmerne, fungere som et bindeled mellem regeringen og virksomhederne og udføre forskellige opgaver under hovedsammenslutningens ledelse (72).

(167)

I artikel 3 i CRIA's vedtægter fastsættes det, at organisationen »tilslutter sig [CCP's] overordnede ledelse. I henhold til bestemmelserne i [CCP's] forfatning opretter sammenslutningen en organisation under [CCP], udfører partiaktiviteter og skaber de nødvendige betingelser for partiorganisationens aktiviteter. Den myndighed, der er ansvarlig for registrering og forvaltning af sammenslutningen, er ministeriet for civile anliggender, og den myndighed, der er ansvarlig for partiopbygning, er partikomitéen under [den centrale SASAC]. Sammenslutningen accepterer den faglige vejledning, det tilsyn og den forvaltning, der udøves af den myndighed, der er ansvarlig for registrering og forvaltning, og af den myndighed, der er ansvarlig for partiopbygning, samt af den relevante administrative afdeling med ansvar for industriforvaltning« (73). I artikel 36 hedder det endvidere, at den person, der har ansvar for sammenslutningen, skal opfylde betingelser som f.eks. »at tilslutte sig [CCP's] ledelse, støtte socialisme med kinesiske karakteristika, beslutsomt gennemføre partiets linje, principper og politikker og have gode politiske kvaliteter« (74).

(168)

Som følge heraf er privatejede producenter i sektoren for den pågældende vare afskåret fra at operere på markedsvilkår. Både statsejede og privatejede virksomheder i sektoren er rent faktisk underlagt politisk tilsyn og vejledning.

(169)

GOC er i stand til at påvirke priser og omkostninger gennem statslig tilstedeværelse i virksomhederne. CCP-celler i både statsejede og private virksomheder udgør en vigtig kanal, hvorigennem staten kan gribe ind i virksomhedsbeslutninger.

(170)

Ifølge artikel 17 i den kinesiske selskabslov skal der oprettes en CCP-organisation i enhver virksomhed med mindst tre CCP-medlemmer som specificeret i artikel 30 i CCP's forfatning (75), og virksomheden skal skabe de nødvendige betingelser for partiorganisationens aktiviteter.

(171)

Dette krav synes ikke altid tidligere at være blevet fulgt eller håndhævet strengt. CCP har imidlertid, og i hvert fald siden 2016, styrket sine krav om at kontrollere forretningsmæssige beslutninger i virksomheder som et politisk princip (76), herunder ved at lægge pres på private virksomheder for at få dem til at sætte »patriotisme« i første række og til at følge partidisciplinen (77).

(172)

Allerede i 2017 blev det oplyst, at der fandtes particeller i 70 % af omkring 1,86 millioner privatejede virksomheder, og at CCP-organisationerne i stigende grad pressede på for at få det sidste ord i forretningsmæssige beslutninger i deres respektive virksomheder (78). Lignende skøn blev rapporteret i 2022 (79). Disse regler finder generel anvendelse i hele den kinesiske økonomi, i alle sektorer, herunder også på producenterne af den pågældende vare og leverandørerne af inputmaterialer hertil.

(173)

Den 15. september 2020 blev der endvidere offentliggjort et dokument med titlen »General Office of CCP Central Committee's Guidelines on stepping up the United Front work in the private sector for the new era« (80) (»retningslinjerne«), hvorved partikomitéers rolle i private virksomheder blev udvidet yderligere.

(174)

I retningslinjernes afsnit II.4 hedder det: »Vi skal øge partiets overordnede kapacitet til at lede Den Forenede Fronts arbejde i den private sektor og effektivt optrappe arbejdet på dette område«, og i afsnit III.6 hedder det: »Vi skal yderligere optrappe partiopbygningen i private virksomheder og sætte particeller i stand til effektivt at varetage deres rolle som fæstning og sætte partimedlemmer i stand til at varetage deres rolle som fortropper og pionerer«. Retningslinjerne lægger således vægt på den rolle, som CCP spiller i virksomheder og andre enheder i den private sektor, og på at styrke denne rolle (81).

(175)

Undersøgelsen bekræftede, at overlapninger mellem ledende stillinger og CCP-medlemskab/-partifunktioner også findes i dæksektoren. Som eksempel herpå er bestyrelsesformanden og den administrerende direktør for SINOCHEM også henholdsvis sekretær og vicesekretær for SINOCHEM's partikomité (82). Tilsvarende er formanden og næstformanden for Qingdao Double Star Co. Ltd. også henholdsvis sekretær og vicesekretær for selskabets partikomité (83). Bestyrelsesformanden for Guizhou Tyre Co., Ltd er også sekretær for partikomitéen (84).

(176)

Desuden nævner dækproducerende virksomheder også udtrykkeligt CCP's indflydelse på deres virke. Qingdao Double Star Co. Ltd. anfører f.eks. i sin årsrapport for 2024 følgende: »I rapporteringsperioden insisterede virksomheden på at anvende partiopbygning af høj kvalitet til at lede udvikling af høj kvalitet« og sikrede »partiopbyggende lederskab i indsatsen for fremme af udvikling af høj kvalitet: [Virksomheden] styrkede den partiopbyggende ledelse, fokuserede på hovedansvarsområder og kerneforretning, gennemførte dybtgående uddannelse om Xi Jinpings overvejelser om socialisme med kinesiske karakteristika for en ny æra, fremmede partiets innovative teoretiske resultater som rettesnor for virksomhedens forretningsudvikling, […] opbyggede et pionerteam inden for produktion, forskning, markedsføring og ledelse og integrerede partiopbygning i den daglige drift« (85). Tilsvarende mener Guizhou Tyre Co., Ltd., at »virksomheden som en statsejet holdingenhed altid arbejder i overensstemmelse med partiets urokkelige ledelse over statsejede virksomheder. Vedtægterne fastlægger klart partiorganisationens retlige status i forbindelse med virksomhedsledelse og integrerer partiets lederskab i alle aspekter af selskabsledelse« (86).

(177)

Således gør statens tilstedeværelse i virksomheder, i dæksektoren og i andre sektorer (som f.eks. finans- og inputsektorer) det muligt for GOC at påvirke priser og omkostninger.

(178)

Den kinesiske økonomis udvikling afhænger i høj grad af et omfattende planlægningssystem, der opstiller prioriteter og fastsætter de mål, som de centrale og lokale myndigheder samt provinsmyndighederne skal fokusere på. Der findes relevante planer på alle forvaltningsniveauer, og de dækker stort set alle økonomiske sektorer. De mål, der er fastsat i planlægningsinstrumenterne, er bindende, og myndighederne på hvert administrativt niveau overvåger gennemførelsen af planerne på de tilsvarende lavere forvaltningsniveauer.

(179)

Overordnet set resulterer planlægningssystemet i Kina i, at ressourcerne kanaliseres til sektorer, der er udpeget som strategiske eller på anden måde politisk vigtige af regeringen, i stedet for at blive allokeret i overensstemmelse med markedskræfterne (87).

(180)

De kinesiske myndigheder har vedtaget en række politikker, der er vejledende for, hvordan sektoren for den pågældende vare fungerer.

(181)

Den 14. femårsplan om udvikling af råmaterialer (88) har som mål at få et gennembrud i vigtige kategorier af råmaterialer »med fokus på centrale anvendelsesområder, som f.eks. [...] bionisk syntetisk gummi« (89). Yderligere bestemmelser, som er specifikke for dækindustrien, findes også i MIIT's vejledende udtalelse om fremme af udviklingen af høj kvalitet i den petrokemiske og kemiske industri i løbet af perioden for den 14. femårsplan eller i Shandong-provinsens 14. femårsplan om udvikling af den kemiske industri.

(182)

På provinsniveau vil de statslige myndigheder ligeledes i henhold til Anhuis 14. femårsplan for udvikling af industrien for nye materialer (90) udforme sektorens industrielle struktur på følgende måde: »med fokus på automobil-, elektronik-, højhastighedsjernbane-, luft- og rumfartssektoren og kernekraftsektoren og på grundlag af Anqings, Huainans og andre steders industrigrundlag øge forsknings- og udviklingsintensiteten og innovationsintensiteten og med stor energi udvikle produkter af gummimateriale med særlige egenskaber og processer såsom modstandsdygtighed over for høje og lave temperaturer, ældningsmodstand, modstandsdygtighed over for ablation, modstandsdygtighed i forbindelse med kemiske stoffer, vejrbestandighed, ozonbestandighed, lysbuebestandighed osv.«. Planen nævner også på listen over nøgleprodukter »hydrogeneret nitrilgummi, bromeret nitrilgummi, opløselig polymeriseret styrenbutadiengummi, isoprengummi og monomerer heraf, akrylgummi, særlig fluorholdig gummi, fluorsilikonegummi, elisolerende silikonegummi« og på listen over banebrydende teknologier »teknologi til hydrogenering af nitrilgummi, teknologi til forberedelse af carboxylnitrilgummi, funktionaliseret SSBR-produktionsteknologi, energibesparende teknologi til syntetisk gummitørring, teknologi til koncentration af emulsionspolymerisation, miljøvenlig additiv udskiftningsteknologi osv.« (91).

(183)

På samme måde indeholder Gansus 14. femårsplan om udvikling af råmaterialeindustrien (92) et afsnit om »finkemikalieindustrien«, hvoraf det fremgår, at »der inden udgangen af 2025 arbejdes hen imod, at industriens samlede produktionsværdi når 50 mia. yuan«, og på området for syntetisk gummi er målet, at »nøglevirksomheder med stor energi udvikler miljøvenlige gummitilsætningsstoffer, vulkaniseringsacceleratorer til dæktyper i CBS-/MBS-serien, karbondisulfid, uopløselig svovl, kønrøg af høj kvalitet og andre varer« og for så vidt angår avancerede petrokemiske nye materialer, at »nøglevirksomheder forbedrer niveauet og kapaciteten i Gansu-provinsen inden for plast til særlige bygge- og anlægsarbejder, særlige former for syntetisk gummi [osv.]« og »med stor energi udvikler vigtige strategiske nye materialer«. Inden for petrokemikalier »udvikles der plast til særlige bygge- og anlægsarbejder, særlige former for syntetisk gummi, specialfremstillede fibre, bionedbrydelige højtydende materialer og højtydende kompositmaterialer«.

(184)

I Gansu-provinsens 14. femårsplan nævnes også PetroChina Lanzhou Petrochemical Company på listen over nøgleprojekter og opførelsen af en ny særlig nitrilgummienhed med en kapacitet på 35 000 ton/år, som hovedsagelig omfatter en enhed for kemiske præparater, en polymeriseringsenhed, en monomer-genvindingsenhed, opbevaring af slam, en blandeenhed, en koagulerings- og tørringsenhed samt en emballeringsenhed osv. til en samlet investering på mere end 84 mio. RMB (93). Af Jiangxis 14. femårsplan om udvikling af høj kvalitet af den petrokemiske industri (94) fremgår det, at »[vi vil …] udvide anvendelsesområdet for […] varer af organisk silicium, f.eks. siliconolie, silikonegummi, […] og hvid kønrøg. Vi vil styrke forskning i og udvikling og produktion af nye kemiske materialer og med stor energi udvikle banebrydende nye materialer såsom specialgummi […]«. Med hensyn til specialgummi anføres det også, at regeringen vil »fokusere på udvikling af solutionspolymeriseret styren-butadiengummi […], hydrogeneret nitrilgummi, halogeneret butylgummi, hydrogenerede elastomerer af styrentermoplast, isoprengummi […], termoplastisk vulkanisat, etenpropengummi […] osv.«.

(185)

I Jiangxi-provinsens 14. femårsplan om udvikling af den petrokemiske industri (95) anføres det, at regeringen vil »fremme udviklingen af industrien for nye kemiske materialer som f.eks. konstruktionsplast, specielt syntetisk gummi og højtydende fibre fuldt ud, udvide anvendelsesområdet for nye kemiske materialer inden for biler, jernbanetransport, luft- og rumfart osv. og virkeliggøre udvikling af høj kvalitet i vores provins' petrokemiske industrisystem« og »styrke […] etenpropengummi og brændstofethanol, forædle specielle kulfibre, højaktivt polyisobutylen, specielle gummi- og plastmaterialer og andre specialvarer […] og skabe tre store konkurrencedygtige sektorer inden for syntetisk harpiks, syntetisk gummi og organiske basiskemiske råvarer, styrke den petrokemiske industris konkurrenceevne og udviklingsdynamik og bidrage til at udvikle konkurrencedygtige produktklynger og specifikke produktkæder«.

(186)

Kort sagt har GOC indført foranstaltninger for at tilskynde aktørerne til at opfylde de offentlige politiske målsætninger vedrørende sektoren. Gennem disse foranstaltninger styrer og kontrollerer GOC derfor praktisk talt alle aspekter af sektorens udvikling og drift samt inputmaterialer i forudgående produktionsled. Sådanne foranstaltninger hindrer markedskræfterne i at fungere frit.

(187)

Ifølge oplysningerne i sagsakterne kan det kinesiske konkurssystem ikke i tilstrækkelig grad opfylde sine egne hovedmål, som f.eks. retfærdig afvikling af fordringer og gæld og beskyttelse af kreditorers og debitorers lovlige rettigheder og interesser. Dette skyldes tilsyneladende, at mens den kinesiske konkurslov formelt hviler på principper, der ligner dem, som anvendes i tilsvarende lovgivning i andre lande end Kina, er det kinesiske system kendetegnet ved en systematisk manglende håndhævelse.

(188)

Antallet af konkurser er notorisk lavt i forhold til størrelsen af landets økonomi, ikke mindst fordi insolvensbehandlingen lider under en række mangler, der reelt fungerer som en hindring for indgivelse af konkursbegæringer. Staten spiller desuden fortsat en stærk og aktiv rolle i insolvensbehandlinger og har ofte direkte indflydelse på sagens udfald (96), som angiveligt ofte er uigennemsigtige og fører til diskriminerende praksis (97).

(189)

Desuden er manglerne ved systemet for ejendomsret særligt tydelige i forbindelse med ejendomsretten til jord og brugsrettighederne til jord i Kina (98). Al jord ejes af staten (kollektivt ejet landjord og statsejede byområder), og tildelingen heraf afhænger fortsat udelukkende af staten. Der findes lovbestemmelser, der har til formål at tildele brugsrettigheder til jord på en gennemsigtig måde og til markedspriser, f.eks. ved at indføre udbudsprocedurer. Disse bestemmelser overholdes imidlertid ofte ikke, idet visse købere får deres jordarealer gratis eller til priser under markedsværdien (99). Desuden foreskrives det i CCP-centralkomitéens afgørelse fra 2024 om yderligere omfattende uddybning af reformen og fremme af modernisering i kinesisk stil, at »arealforvaltningssystemet skal forbedres for at sikre, at det er effektivt forbundet med makropolitikker og regional udvikling og prioriterer rimelig anvendelse af jord til førende industrier og større projekter« (100). Myndighederne forfølger som følge heraf ofte specifikke politiske mål, herunder gennemførelsen af de økonomiske planer, når de tildeler jordarealer (101).

(190)

Producenter af den pågældende vare er som andre sektorer i den kinesiske økonomi omfattet af de almindelige regler i den kinesiske konkurs-, selskabs- og formueret. Dette medfører, at disse virksomheder også er underlagt fordrejninger ovenfra som følge af den diskriminerende anvendelse eller utilstrækkelige håndhævelse af konkurs- og formueretten. På grundlag af de foreliggende oplysninger synes disse betragtninger at gælde fuldt ud også i dæksektoren. Den nuværende undersøgelse har ikke bragt noget for dagen, der kan rejse tvivl om disse konklusioner.

(191)

I lyset af ovenstående konkluderede Kommissionen, at der var tale om diskriminerende anvendelse eller utilstrækkelig håndhævelse af konkurs- og formuelove i sektoren for den pågældende vare.

(192)

Et system med markedsbaserede lønninger kan ikke fuldt ud udvikles i Kina, eftersom arbejdstagere og arbejdsgivere hindres i at udøve deres ret til kollektiv organisering. Kina har ikke ratificeret en række af Den Internationale Arbejdsorganisations grundlæggende konventioner, navnlig konventionerne om foreningsfrihed og retten til kollektive forhandlinger (102).

(193)

I henhold til national lovgivning er kun én enkelt fagforening aktiv. Denne fagforening er imidlertid ikke uafhængig af de statslige myndigheder, og dens engagement i kollektive overenskomstforhandlinger og beskyttelse af arbejdstagernes rettigheder er fortsat på et rudimentært niveau (103). Desuden er den kinesiske arbejdsstyrkes mobilitet begrænset af husstandsregistreringssystemet, som begrænser adgangen til hele spektret af social sikring og andre ydelser til lokale beboere i et givet administrativt område.

(194)

Dette resulterer typisk i, at arbejdstagere, som ikke er i besiddelse af den lokale bopælsregistrering, befinder sig i en sårbar beskæftigelsessituation og har en lavere indkomst end indehavere af bopælsregistreringen (104). Disse resultater fører til en fordrejning af lønomkostningerne i Kina.

(195)

Der blev ikke fremlagt dokumentation for, at dæksektoren ikke ville være omfattet af det beskrevne kinesiske arbejdsretlige system, der er beskrevet ovenfor. Sektoren påvirkes således af fordrejningerne af lønomkostningerne både direkte (ved fremstilling af den pågældende vare eller de vigtigste råmaterialer til fremstillingen heraf) og indirekte (ved adgang til kapital eller inputmaterialer fra virksomheder, der er omfattet af det samme arbejdsretlige system i Kina).

(196)

Adgangen til kapital for virksomhedsaktører i Kina er underlagt forskellige fordrejninger. Det kinesiske finansielle system er kendetegnet ved en stærk position for statsejede banker (105), som ved tildeling af adgang til finansiering tager hensyn til andre kriterier end et projekts økonomiske levedygtighed. I lighed med de ikkefinansielle statsejede virksomheder er bankerne fortsat knyttet til staten, ikke kun gennem ejerskab, men også via personlige relationer (de øverste ledere i store statsejede finansielle institutioner udpeges i sidste instans af CCP) (106), og de gennemfører regelmæssigt offentlige politikker, der er udformet af GOC.

(197)

Herved overholder bankerne en udtrykkelig retlig forpligtelse til at drive deres virksomhed i overensstemmelse med den nationale økonomiske og sociale udviklings behov og efter vejledning fra statens industripolitikker (107). Selv om det anerkendes, at der kan være forskellige retlige bestemmelser, der henviser til behovet for at overholde almindelige regler for bankvirksomhed og tilsynsregler, f.eks. behovet for at undersøge låntagerens kreditværdighed, tyder den omfattende dokumentation, inklusive resultaterne af undersøgelser af handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter, på, at disse bestemmelser kun spiller en sekundær rolle i anvendelsen af de forskellige retlige instrumenter.

(198)

For eksempel har GOC præciseret, at selv beslutninger i private forretningsbanker skal overvåges af CCP og være i overensstemmelse med de nationale politikker. Et af statens tre overordnede mål i forbindelse med bankstyring er nu at styrke partiets lederskab i bank- og forsikringssektoren, herunder i forbindelse med driftsmæssige og ledelsesmæssige spørgsmål (108). Desuden skal kriterierne for evaluering af forretningsbankernes resultater nu især tage hensyn til, hvordan enhederne »bidrager til de nationale udviklingsmål og realøkonomien«, og navnlig hvordan de »bidrager til strategiske industrier og vækstindustrier« (109).

(199)

Mere specifikt søger GOC ifølge den vejledende udtalelse fra 2025 om finansiel støtte til ny industrialisering, som er udstedt af People's Bank of China sammen med ministeriet for industri og informationsteknologi, finansministeriet, den nationale udviklings- og reformkommission og andre statslige myndigheder, også at »vejlede finansielle institutioner til at anvende diversificerede værktøjer som f.eks. lån, obligationer, egenkapital og forsikring til at levere omfattende finansielle tjenesteydelser til store virksomheder og vigtige støttevirksomheder, der opererer inden for centrale industrikæder, tilvejebringe finansielle løsninger til stabil drift af virksomheder, der er berørt af eksterne påvirkninger, og støtte private virksomheder i aktivt at deltage i den uafhængige og kontrollerbare opbygning af industrikæder« (110).

(200)

Endvidere er vurderinger af obligationer og kreditvurderinger ofte fordrejet af en række forskellige årsager, herunder det forhold, at risikovurderingen er påvirket af virksomhedens strategiske betydning for GOC og af styrken af enhver implicit garanti stillet af regeringen (111). Dette forværres af yderligere gældende regler, som dirigerer finansiering i retning af de sektorer, der er udpeget af regeringen som værende tilskyndede eller på anden måde vigtige (112). Dette resulterer i en forudindtagethed ved udlån til fordel for statsejede virksomheder, store private virksomheder med gode forbindelser og virksomheder i nøgleindustrisektorer, hvilket indebærer, at tilgængeligheden af og omkostningerne ved kapital ikke er ens for alle aktører på markedet.

(201)

Derudover er låneomkostningerne blevet holdt kunstigt lave for at stimulere væksten i investeringerne. Det har ført til den overdrevne brug af kapitalinvesteringer med stadig lavere investeringsafkast. Dette illustreres ved væksten i virksomhedernes gearing i den statslige sektor på trods af et kraftigt fald i rentabiliteten, hvilket tyder på, at mekanismerne i banksystemet ikke følger normale forretningsmæssige reaktioner.

(202)

Desuden er prissignaler stadig ikke drevet af de frie markedskræfter, men påvirkes af statsligt indførte fordrejninger, selv om der blev opnået en nominel renteliberalisering i oktober 2015. Det er f.eks. blevet oplyst, at statsejede virksomheder, men også hele industrisektorer, som GOC anser for strategiske, nyder godt af rentesatser, der ligger under markedsrenten (113). De kunstigt lave rentesatser medfører underprissætning og dermed den overdrevne anvendelse af kapital.

(203)

Den generelle kreditvækst i Kina er tegn på en forværring af effektiviteten af kapitalallokeringen, uden at der er tegn på en kreditstramning, som man ville forvente på et marked uden fordrejninger. Som følge heraf er antallet af misligholdte lån steget kraftigt, og GOC har flere gange valgt enten at undgå misligholdelse, hvorved der opstår såkaldte »zombie-virksomheder«, hvoraf antallet er stigende (114), eller at overdrage ejerskabet til gælden (f.eks. via fusioner eller konvertering af gæld til egenkapital) uden nødvendigvis at fjerne det samlede gældsproblem eller tage fat på de grundlæggende årsager hertil.

(204)

På trods af de skridt, der er taget for at liberalisere markedet, er erhvervskreditsystemet i Kina i bund og grund påvirket af væsentlige fordrejninger som følge af statens fortsat omfattende rolle på kapitalmarkederne. Derfor medfører de betydelige statslige indgreb i det finansielle system, at markedsvilkårene påvirkes i alvorlig grad på alle niveauer.

(205)

Derudover blev der i forbindelse med den nuværende undersøgelse ikke fremlagt dokumentation for, at sektoren for den pågældende vare ikke er berørt af statslig indgriben i det finansielle system, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), sjette led. Derfor medfører de betydelige statslige indgreb i det finansielle system, at markedsvilkårene påvirkes i alvorlig grad på alle niveauer.

(206)

Kommissionen bemærkede, at de fordrejninger, der er beskrevet i rapporten, er karakteristiske for den kinesiske økonomi. Det fremgår af de foreliggende beviser, at de kendsgerninger og karakteristika ved det kinesiske system, som er beskrevet ovenfor samt i del I i rapporten, finder anvendelse i hele landet og på tværs af økonomiens sektorer. Det samme gælder for beskrivelsen af de produktionsfaktorer, som er anført ovenfor og i del II i rapporten.

(207)

Endelig minder Kommissionen om, at der er brug for en række inputmaterialer for at producere den pågældende vare. Når producenter af den pågældende vare køber/indgår aftale om disse inputmaterialer, er de priser, de betaler (og som registreres som deres omkostninger), tydeligvis påvirket af de systemiske fordrejninger, der er nævnt ovenfor. Leverandører af inputmaterialer anvender f.eks. arbejdskraft, som er genstand for fordrejningerne. De kan låne penge, der er genstand for fordrejningerne i den finansielle sektor eller i forbindelse med kapitalallokering. De er desuden underlagt det planlægningssystem, der gælder for alle forvaltningsniveauer og sektorer. Disse fordrejninger er beskrevet nærmere ovenfor i afsnit 3.2.1.2. Kommissionen påpegede, at den lovgivningsmæssige struktur, der ligger til grund for disse fordrejninger, finder anvendelse generelt, idet dækproducenterne er underlagt disse regler som alle andre erhvervsdrivende i Kina. Fordrejningerne har derfor en direkte indvirkning på omkostningsstrukturen for den pågældende vare.

(208)

Som følge af de omstændigheder, der er beskrevet i afsnit 3.2.1.2, er det ikke kun salgspriserne på hjemmemarkedet for den pågældende vare, som det ikke er hensigtsmæssigt at anvende, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), men alle omkostningerne ved inputmaterialer (herunder råmaterialer, energi, jord, finansiering, arbejdskraft osv.), som er påvirket, da deres prisdannelse er udsat for en betydelig statslig indgriben. De statslige indgreb, der er beskrevet i forbindelse med kapitalallokering, indrømmelse af jord, arbejdskraft, energi og råmaterialer, finder faktisk sted i hele Kina. Det betyder f.eks., at et inputmateriale, der i sig selv er produceret i Kina ved at kombinere en række produktionsfaktorer, er udsat for væsentlige fordrejninger. Det samme gælder for inputmaterialer til inputmaterialer osv.

(209)

Den 30. juni 2025 indgav CRIA en række bemærkninger vedrørende anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). I sine bemærkninger fremførte CRIA følgende argumenter: i) klageren har ikke fremlagt direkte beviser for markedsfordrejninger, ii) den kinesiske dækindustri er i høj grad markedsorienteret, og iii) klagen udvisker grænserne mellem antidumping- og antisubsidieundersøgelser.

(210)

Til støtte for sit første argument gjorde CRIA mere specifikt gældende, at klagerens påstande om væsentlige fordrejninger på den ene side er generaliserede og uspecifikke, og at de på den anden side indeholder logiske modsigelser vedrørende fordrejningerne på naturgummimarkedet. Hvad angår disse påstandes generelle karakter, påpegede CRIA, at klageren i vid udstrækning støttede sig på rapporten, på konklusioner draget i irrelevante undersøgelser vedrørende dæk til busser og lastbiler eller stålsektoren og på fordrejede fortolkninger af makroøkonomiske dokumenter som f.eks. den 14. femårsplan. CRIA understregede, at det ikke er i overensstemmelse med realiteten i Kinas økonomiske udvikling, at hele den kinesiske økonomi fremstilles som en minutiøst kontrolleret enhed, og at klagerens påstande ikke har nogen bevisværdi med hensyn til at godtgøre, hvordan disse makropolitikker specifikt og direkte fordrejede omkostningerne og priserne hos producenterne af dæk til personbiler og lette lastbiler. Ifølge CRIA er Kommissionen forpligtet til at foretage en uafhængig, faktabaseret og objektiv undersøgelse i denne sag frem for blot at acceptere klagerens makrofortælling. Hvad angår de påståede logiske modsigelser påpegede CRIA, at klageren på trods af sine påstande om, at naturgummimarkedet i Kina er fordrejet, indrømmer, at Kinas import af naturgummi er flere gange større end landets indenlandske produktion. Det er derfor meget sandsynligt, at hjemmemarkedsprisen i Kina primært er bestemt af importen og det internationale marked. Klagerens argument om, at visse sydøstasiatiske lande, der eksporterer naturgummi, ikke kan betragtes som mulige repræsentative lande, fordi Kina – som nettoimportør af naturgummi – befinder sig i en anden situation med hensyn til dette inputmateriale, er endvidere juridisk uklart, eftersom forskelle i forsyningssituationen ikke indgår i udvælgelseskriterierne efter grundforordningens artikel 2, stk. 6a. Kommissionen bør derfor godtage omkostningerne til naturgummi, som fremgår af de kinesiske eksporterende producenters regnskaber.

(211)

Hvad angår det andet argument uddybede CRIA sin hovedpåstand om, at den kinesiske dækindustri er en selvregulerende og konkurrencepræget sektor, der er styret af markedskræfterne og nøje følger markedsøkonomiens principper, ved at gøre følgende gældende:

(212)

Til støtte for sit tredje argument kritiserede CRIA klagen for at gøre gældende, at der findes subsidieringspraksis i Kina. CRIA påpegede, at der til behandling af subsidiering findes et særskilt retligt instrument i Unionen, og at klagerens påstande derfor bør undersøges og afgøres gennem en særskilt antisubsidieundersøgelse. Klagernes forsøg på at støtte sig på påstande om subsidiering for at underbygge påstande om væsentlige fordrejninger i en antidumpingundersøgelse respekterer ikke grænserne mellem de to forskellige retlige instrumenter, som er fastsat i to forskellige retlige rammer.

(213)

Den 1. august 2025 reagerede klageren på CRIA's bemærkninger ved at påpege, at i) dækindustrien i Kina er gennemsyret af væsentlige fordrejninger som følge af den kinesiske stats og CCP's systematiske indgreb i stort set alle aspekter af industrien, i aktiviteter i forudgående og efterfølgende produktionsled samt inden for virksomhederne, uanset om de er privatejede eller statsejede, ii) antallet af private aktører, der også er til stede på det kinesiske marked, ikke rokker ved konstateringen af, at der foreligger væsentlige fordrejninger, eftersom private aktører i Kina styres af staten og handler i overensstemmelse med industripolitikkerne, og iii) forekomsten af væsentlige fordrejninger, som påvirker alle dele af den kinesiske værdikæde for dækproduktion, tidligere er blevet klart påvist, enten ved tidligere undersøgelser foretaget af Kommissionen eller ved undersøgelser i andre jurisdiktioner, således som det er nærmere anført i klagen.

(214)

Den 15. september 2025 supplerede CRIA sine bemærkninger vedrørende indledningen med en række bemærkninger som reaktion på det første notat. I sine bemærkninger fremførte CRIA to argumenter.

(215)

For det første indtog CRIA den holdning, at grundforordningens artikel 2, stk. 6a, ikke finder anvendelse på grund af dens uforenelighed med WTO-aftalerne og afgørelsen fra WTO's tvistbilæggelsesorgan.

(216)

Mere specifikt fremførte CRIA følgende:

(217)

For det andet gjorde CRIA gældende, at de kinesiske markeder for dæk og råmaterialer ikke er underlagt de påståede væsentlige fordrejninger. CRIA gjorde i denne forbindelse gældende, at de fordrejninger, som klageren har anført, ikke er tilstrækkeligt underbygget, og henviste til sine bemærkninger af 30. juni 2025, idet CRIA gentog, at klagerens påstande er præget af generaliseringer, spekulation og interne modsigelser og ikke understøttes af direkte og specifikke beviser vedrørende industrien for dæk til personbiler og lette lastbiler i Kina eller undersøgelsesperioden i denne undersøgelse.

(218)

CRIA's argumenter kunne ikke accepteres af følgende årsager.

(219)

Hvad angår CRIA's første argument ved indledningen, nemlig at klageren ikke har fremlagt direkte beviser for markedsfordrejninger, bemærkede Kommissionen indledningsvis, at mængden og kvaliteten af de beviser, der er nødvendige for at opfylde kriteriet om bevisernes tilstrækkelighed med henblik på indledning af en undersøgelse, adskiller sig fra den mængde og kvalitet af beviser, der er nødvendig med henblik på en foreløbig eller endelig konstatering af forekomsten af dumping, skade eller en årsagssammenhæng, som Retten har bekræftet i sagen Viraj Profiles (115). Klagen opfyldte de standarder, der er fastsat i grundforordningens artikel 5, stk. 9, sammenholdt med artikel 2, stk. 6a, litra d). Som anført i indledningsmeddelelsen mente Kommissionen i forbindelse med indledningen af undersøgelsen nemlig, at der forelå tilstrækkelige beviser i henhold til grundforordningens artikel 5, stk. 9, for, at det som følge af væsentlige fordrejninger, der påvirker priser og omkostninger, ikke ville være hensigtsmæssigt at anvende hjemmemarkedspriser og -omkostninger i Kina, hvilket således berettiger indledningen af en undersøgelse på grundlag af grundforordningens artikel 2, stk. 6a.

(220)

Kommissionen dokumenterede derfor sådanne fordrejninger. I den henseende har Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra e), indsamlet de oplysninger, der er nødvendige for at fastslå forekomsten og virkningen af væsentlige fordrejninger og den deraf følgende anvendelse af den metode, der er foreskrevet i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a). Denne analyse er nærmere beskrevet ovenfor i afsnit 3.2.1.1-3.2.1.8. I denne henseende er CRIA's bemærkning om Kommissionens forpligtelse til at gennemføre en uafhængig, faktabaseret og objektiv undersøgelse uden relevans. Kommissionens analyse i afsnit 3.2.1.1-3.2.1.8 har endvidere også tilbagevist CRIA's påstand om, at Kinas økonomiske udvikling i realiteten er fri for markedsfordrejende statslige indgreb, og at de relevante kinesiske makropolitikker ikke specifikt og direkte fordrejer omkostninger og priser i sektoren for den pågældende vare.

(221)

Kommissionen bemærkede desuden vedrørende CRIA's første argument ved indledningen om de påståede logiske modsigelser i klagen med hensyn til naturgummi som en globalt handlet råvare og udvælgelsen af et repræsentativt land for det første, at CRIA ikke fremlagde beviser for, at naturgummipriserne i Kina er styret af det globale råvaremarked, og for det andet, at det repræsentative land blev udvalgt i overensstemmelse med de gældende kriterier i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, således som det er nærmere beskrevet i afsnit 3.2.4.

(222)

Hvad angår CRIA's andet argument ved indledningen af undersøgelsen, nemlig at den kinesiske dækindustri i høj grad er markedsorienteret, påpegede Kommissionen følgende:

(223)

Hvad angår CRIA's tredje argument ved indledningen af undersøgelsen, nemlig at klagen udvisker grænserne mellem de antidumping- og antisubsidieretlige instrumenter, konkluderede Kommissionen allerede i betragtning 219, at klagen opfyldte de krav, der er fastsat i grundforordningens artikel 5, stk. 9, og at indledning af en undersøgelse på grundlag af grundforordningens artikel 2 stk. 6a, således var berettiget. Elementer i klagen, som lå uden for den vurdering, der skulle foretages i henhold til grundforordningens artikel 5, stk. 9, blev ikke taget i betragtning af Kommissionen ved denne vurdering.

(224)

Hvad angår CRIA's første argument som svar på det første notat vedrørende WTO-foreneligheden af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, påpegede Kommissionen følgende:

(225)

Hvad angår CRIA's andet argument som svar på det første notat om produktionsfaktorer vedrørende bevisernes tilstrækkelighed, er dette allerede blevet behandlet ovenfor i dette afsnit.

(226)

Den tilgængelige dokumentation viste, at priserne eller omkostningerne for så vidt angår den pågældende vare, herunder omkostningerne ved råmaterialer, energi og arbejdskraft, ikke udspringer af frie markedskræfter, fordi de er blevet påvirket af væsentlig statslig indgriben, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), hvilket fremgår af den faktiske eller mulige påvirkning fra et eller flere af de der anførte relevante forhold.

(227)

I lyset af ovenstående konkluderede Kommissionen, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet til at fastsætte den normale værdi i dette tilfælde. Kommissionen beregnede derfor den normale værdi udelukkende på grundlag af produktions- og salgsomkostninger, der var et resultat af ikkefordrejede priser eller referenceværdier, dvs. som i dette tilfælde var baseret på de tilsvarende produktions- og salgsomkostninger i et passende repræsentativt land, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), som beskrevet i det følgende afsnit.

(228)

Valget af det repræsentative land var baseret på følgende kriterier, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a:

(229)

Som forklaret i afsnit 3.1 har Kommissionen offentliggjort to notater til sagsakterne om kilderne til fastsættelse af den normale værdi: »Første notat« og »andet notat«.

(230)

I notaterne beskrives de kendsgerninger og beviser, der ligger til grund for de relevante kriterier, og gennemgås de bemærkninger, som parterne havde indsendt om disse elementer og om de relevante kilder. I det andet notat underrettede Kommissionen de interesserede parter om, at den havde til hensigt at betragte Tyrkiet som et passende repræsentativt land i denne sag, hvis det blev bekræftet, at der foreligger væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a.

(231)

I det første notat udpegede Kommissionen Argentina, Brasilien, Colombia, Indonesien, Malaysia, Mexico, Serbien, Sydafrika, Thailand og Tyrkiet som lande med et økonomisk udviklingsniveau svarende til Kinas ifølge Verdensbanken, dvs. at de alle klassificeres af Verdensbanken som »mellemindkomstlande i den øverste halvdel« på grundlag af bruttonationalindkomsten, hvor det var kendt, at der foregik produktion af den undersøgte vare.

(232)

Kommissionen undersøgte derefter nærmere, om der forelå data om produktionsfaktorer, herunder umiddelbart tilgængelige finansielle oplysninger fra producenter af den undersøgte vare. På grundlag af de oplysninger, der blev fremlagt efter indledningen, identificerede den de seks vigtigste produktionsfaktorer, som tegnede sig for ca. 70 % af de samlede materialeomkostninger – naturgummi (HS 4001 22 ), kønrøg (2803 00 ), styrenbutadiengummi (4002 19 ), polybutadiengummi (HS 4002 20 ), cordvæv (HS 5902 20 ) og stålcord (HS 7312 10 ). Den vurderede derefter, om disse produktionsfaktorer blev importeret til de potentielle repræsentative lande i tilstrækkelige mængder, og hvor stor en andel af importen der kunne være væsentligt påvirket af import fra Kina eller fra et af de lande, der er opført i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/755 (121).

(233)

Kommissionen fandt, at både Argentina og Colombia importerede de vigtigste produktionsfaktorer i relativt små mængder, og at disse to lande slet ikke importerede nogle af produktionsfaktorerne. Da de relativt små importmængder af de vigtigste produktionsfaktorer kunne have påvirket importprisen, fandt Kommissionen, at denne import muligvis ikke udgjorde en passende referenceværdi, og konkluderede, at hverken Colombia eller Argentina udgjorde et passende repræsentativt land.

(234)

Endvidere viste analysen af importen af de vigtigste råmaterialer til andre kandidater som repræsentativt land, at noget af importen kunne være væsentligt påvirket af betydelige mængder med oprindelse i Kina. Dette var navnlig tilfældet for Thailand og Sydafrika, hvor importen fra Kina af tre af de seks vigtigste produktionsfaktorer, der er nævnt ovenfor, udgjorde mere end 50 % af den samlede import af disse faktorer, og i mindre grad for Malaysia, hvor andelen af importen fra Kina af tre af de vigtigste produktionsfaktorer lå mellem 27 % og 69 %. Derudover fandtes der i Brasilien og Indonesien enten ingen produktion af den undersøgte vare eller ingen tilgængelige finansielle oplysninger. Kommissionen fandt derfor, at ingen af disse lande udgjorde et passende repræsentativt land.

(235)

Kommissionen identificerede derefter tilgængelige regnskaber, som dækkede undersøgelsesperioden, for rentable virksomheder, der fremstillede samme vare i Mexico (Compana Hulera Tornel), Serbien (Tigar Tyres Doo) og Tyrkiet (Brisa Bridgestone Sabanci), og konkluderede, at disse lande kunne udgøre et passende repræsentativt land. Den opfordrede parterne til at fremsætte bemærkninger.

(236)

Efter offentliggørelsen af det første notat modtog Kommissionen bemærkninger fra klageren, CRIA og fire eksporterende producenter eller grupper af eksporterende producenter – GITI Group, Hankook Group, Kumho og Shandong Yongsheng. Parterne fremsatte påstande vedrørende følgende lande:

(237)

GITI Group gjorde gældende, at Indonesien (sammen med Malaysia) udgjorde et muligt repræsentativt land, idet i) landet importerede sammensat gummi (som ifølge GITI er en vigtig produktionsfaktor), ii) andelen af import fra Kina for flere vigtige produktionsfaktorer (cordvæv, stålcord og kønrøg) i den samlede import var lavere for Indonesien end for Serbien, Mexico og Tyrkiet, og iii) der forelå finansielle oplysninger for indonesiske virksomheder (PT Goodyear Indonesia Tbk og PT Gajah Tunggal Tbk, et joint venture mellem GITI Group og Michelin).

(238)

Kumho Tire og Hankook Group gjorde også gældende, at Indonesien udgjorde et passende repræsentativt land på grund af størrelsen af dets hjemmemarked og de store importmængder af alle produktionsfaktorer.

(239)

GITI Group og CRIA gjorde gældende, at Kinas eksport af vigtige produktionsfaktorer (kønrøg, stålcord, cordvæv og polybutadiengummi) til Malaysia udgjorde tilsvarende andele af importen fra Kina som i Serbien og Tyrkiet, der blev anset for potentielle repræsentative lande, og at Malaysia derfor ikke burde udelukkes fra kredsen af potentielle repræsentative lande. GITI Group gjorde endvidere gældende, at Malaysia sammen med Indonesien var det eneste land med repræsentativ import af sammensat gummi.

(240)

GITI Group, Shandong Yongsheng og CRIA anførte, at Malaysia var blevet valgt som repræsentativt land i den amerikanske antidumpingundersøgelse vedrørende import af dæk fra Kina (122), og at der forelå offentligt tilgængelige regnskaber for flere selskaber i Malaysia (123).

(241)

GITI Group gjorde gældende, at Mexico ikke kunne udgøre et muligt repræsentativt land. Gruppen henviste hovedsagelig til de lave importmængder af sammensat gummi og de store importmængder af cordvæv fra Kina til Mexico.

(242)

CRIA og Shandong Yongsheng fremførte lignende argumenter vedrørende omfanget af importen fra Kina til Mexico, Serbien og Tyrkiet og gjorde gældende, at omfanget af den import fra Kina ikke kunne anses for at være hovedkriteriet for at se bort fra mulige repræsentative lande, og at et højt niveau af import af stålcord fra Kina var fælles for alle mulige repræsentative lande. CRIA gjorde endvidere gældende, at Kommissionen, ligesom i visse andre sager, kunne foretage en yderligere analyse af, om importen fra Kina havde en fordrejende virkning på importpriserne, og at den også kunne gøre dette i denne undersøgelse for lande med en høj andel af kinesisk import.

(243)

GITI Group fandt, at de mexicanske importpriser for vigtige inputvarer, der indeholdt stål, f.eks. ståltråd, kunne være fordrejede, eftersom der i Mexico var indført forskellige antidumpingtoldsatser og udligningstold på stål. Gruppen henviste også til foranstaltninger, som Mexico havde indført over for importen af syntetisk gummi fra Japan, Republikken Korea og USA, og til antidumpingtold på dæk til personbiler og lette lastbiler med oprindelse i Kina. GITI Group gjorde endvidere gældende, at de finansielle oplysninger for dækvirksomheder i Mexico ikke udgjorde en passende referenceværdi, eftersom de ikke dækkede undersøgelsesperioden, og eftersom data kun forelå for én virksomhed. GITI Group fandt derfor, at Mexico ikke kunne udgøre et repræsentativt land.

(244)

Shandong Yongsheng gjorde gældende, at Mexico blandt Mexico, Serbien og Tyrkiet var det mest hensigtsmæssige repræsentative land, eftersom i) Serbiens import fra Kina var højere end Malaysias, et land, der i det første notat blev udelukket på grund af sin afhængighed af import fra Kina, og ii) Mexico havde det højeste niveau af social og miljømæssig beskyttelse med hensyn til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a).

(245)

Kumho Tire og Hankook Group gjorde gældende, at Mexico udgjorde et passende repræsentativt land på grund af størrelsen af dets hjemmemarked og de store importmængder af naturgummi.

(246)

CRIA og Shandong Yongsheng gjorde gældende, at Thailand ikke burde være blevet afvist som et muligt repræsentativt land på grundlag af et højt niveau af import fra Kina.

(247)

Shandong Yongsheng gjorde endvidere gældende, at Kommissionen kunne anvende data om SA&G-omkostninger og fortjeneste, som forelå for thailandske producenter af dæk til personbiler og lette lastbiler. Virksomheden tilføjede, at Thailand, Indonesien og Malaysia alle havde betingelser, der med hensyn til energi- og lønomkostninger mest lignede Kinas.

(248)

GITI Group gjorde gældende, at Tyrkiet og Serbien havde en lav importmængde af sammensat gummi, og at referenceværdien for dette råmateriale burde justeres, hvis et af disse lande blev udvalgt. For det andet gjorde GITI Group, Kumho Tire, Hankook Group og CRIA gældende, at SA&G-omkostningerne i begge mulige repræsentative lande var urimeligt høje. GITI Group og CRIA henviste til finansielle oplysninger fra Mexico (124), Indonesien (125), Malaysia (126) og Thailand (127), som viste en lavere procentdel af SA&G-omkostninger.

(249)

GITI Group og CRIA gjorde endvidere gældende, at importen af cordvæv fra Kina var særlig høj i både Serbien og Tyrkiet.

(250)

Hankook Group gjorde gældende, at den tyrkiske virksomhed Brisa Bridgestones konsoliderede regnskaber omfattede dattervirksomheder, der var involveret i udvikling og fremstilling af mobile teknologier, og at dens regnskaber derfor tydeligvis ikke var repræsentative med henblik på beregningen af den normale værdi.

(251)

CRIA, Kumho Tire og Hankook Group gjorde gældende, at importmængderne fra Rusland til Tyrkiet og Serbien udelukkede, at disse lande kunne betragtes som egnede repræsentative lande. Kumho Tire og Hankook Group tilføjede, at både Tyrkiet og Serbien fortsatte med at importere russisk stål, som igen kan anvendes til fremstilling af stålcord.

(252)

Både Kumho Tire og Hankook Group gjorde gældende, at både Tyrkiet og Serbien angav data om cordvæv i m2, og at vægten af cordvæv kan variere afhængigt af slidbanens tykkelse og tæthed, mens andre lande angav data i kg. De to virksomheder tilføjede, at markedets karakteristika i Serbien ikke kunne sammenlignes med Kinas, og at Tyrkiet fortsat var ramt af alvorlig inflation, hvilket påvirkede de relevante økonomiske indikatorer.

(253)

Kommissionen vurderede alle de argumenter, som de forskellige interesserede parter fremsatte i forbindelse med det andet notat, således som det sammenfattes i afsnit 3.2.4.4.

(254)

Med hensyn til GITI Groups påstand fandt Kommissionen, at det ikke var berettiget at basere valget af repræsentativt land på importmængden af sammensat gummi (HS-kode 4002 80 ). For de stikprøveudtagne eksporterende producenter udgjorde sammensat gummi enten en lav andel af de samlede produktionsomkostninger, eller også blev det slet ikke anvendt (128). Kommissionen fandt derfor, at importniveauet for sammensat gummi ikke var et relevant kriterium for valget af repræsentativt land.

(255)

Endvidere indeholdt importen af de to produktionsfaktorer til alle mulige repræsentative lande en høj andel af import fra Kina, eftersom Kina var verdens største eksportør under position 5902  (129) (dækcordvæv) og HS 7312 10  (130) (stålcord). Kommissionen konkluderede derfor, at importmængden fra Kina for disse to produktionsfaktorer ikke var et kriterium, der skulle tages i betragtning.

(256)

Endelig vurderede Kommissionen argumenterne vedrørende forslagene om at vælge Indonesien, Malaysia eller Thailand som muligt repræsentativt land. Kommissionen konkluderede imidlertid, at hverken Indonesien, Malaysia eller Thailand udgjorde et passende repræsentativt land.

(257)

Importen til Indonesien af den vigtigste produktionsfaktor, dvs. naturgummi, som udgør en betydelig del af omkostningerne, var relativt lav, og importen af tre af de seks vigtigste produktionsfaktorer indeholdt en høj andel af import fra Kina – stålcord, cordvæv og kønrøg. Selv om en høj andel af import fra Kina vedrørende stålcord og cordvæv var fælles for alle de mulige repræsentative lande, var andelen af import af kønrøg fra Kina også høj og udgjorde 46 %. Til sammenligning udgjorde import af kønrøg fra Kina til Tyrkiet kun 5 %.

(258)

Importen af de vigtigste produktionsfaktorer til Malaysia indeholdt også en høj andel af import fra Kina – bortset fra den høje andel af import af cordvæv og stålcord fra Kina udgjorde importen af styrenbutadiengummi fra Kina, som er en af de vigtigste produktionsfaktorer, også en større andel af den samlede import (27 %) sammenlignet med 12 % for importen til Tyrkiet. Endvidere er det forhold, at Malaysia blev valgt i den amerikanske antidumpingundersøgelse, ikke relevant for denne undersøgelse.

(259)

Importen fra Kina af alle de vigtigste produktionsfaktorer var også særligt høj for Thailand: kønrøg (57 %), styrenbutadiengummi (25 %), polybutadiengummi (32 %), cordvæv (7 %) og stålcord (82 %). Endvidere fastslog Sydafrikas International Trade Administration Commission i maj 2025, at flere thailandske virksomheder havde omgået antidumpingtolden på dæk ved såkaldt »country hopping« fra Kina via Cambodja, Thailand og Vietnam, hvilket bekræfter Thailands høje eksponering over for Kina (131).

(260)

På baggrund af ovenstående fandt Kommissionen, at importpriserne for de vigtigste produktionsfaktorer til Indonesien, Malaysia og Thailand ikke kunne anses for repræsentative, eftersom de sandsynligvis var fordrejede, hvis de væsentlige fordrejninger som omhandlet i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), blev bekræftet.

(261)

Kommissionen vurderede derefter de oplysninger, den havde til rådighed, vedrørende de tre foreslåede lande (Mexico, Serbien og Tyrkiet) og konkluderede, at Tyrkiet var et egnet valg som repræsentativt land.

(262)

For det første indeholdt importstatistikkerne for Tyrkiet umiddelbart tilgængelige data for størstedelen af produktionsfaktorerne bortset fra stålcord. Importstatistikkerne for de seks vigtigste produktionsfaktorer indeholdt enten ingen eller kun begrænset import fra Kina (højst 5 % for kønrøg (132)). Til sammenligning havde Serbien et højt niveau af import af kønrøg (45 %) og stålcord (68 %) fra Kina.

(263)

Importmængderne af de vigtigste produktionsfaktorer til Tyrkiet var flere gange højere end i både Serbien og Mexico, og der var derfor større sandsynlighed for, at deres importpriser kunne udgøre rimelige referenceværdier. Endvidere fandt Kommissionen, modsat parternes påstande, også at data om importen til Tyrkiet af cordvæv, der var angivet i m2, kunne omregnes til kg på grundlag af omregningssatsen for denne type materiale.

(264)

For det andet fandt Kommissionen, at regnskaberne for den tyrkiske virksomhed Brisa Bridgestone udgjorde et rimeligt grundlag for at fastsætte en referenceværdi for SA&G-omkostninger og fortjeneste, eftersom de var reviderede og dækkede undersøgelsesperioden. Kommissionen bemærkede, at påstanden om den mulige indvirkning af dattervirksomheden Arventos omsætning på de konsoliderede regnskaber ikke var underbygget. Kommissionen fandt også, at påstanden om, at Arventos SA&G-omkostninger var urimeligt høje, fordi virksomheder i andre lande havde lavere SA&G-omkostninger, ikke var underbygget af beviser. Kommissionen bemærkede, at flere thailandske virksomheder ifølge Kommissionens analyse rapporterede SA&G-omkostninger på mellem 30 % og 60 % (133). Kommissionen konkluderede derfor, at Brisa Bridgestones finansielle oplysninger fortsat var en passende kilde til fastsættelsen af procentsatserne for SA&G-omkostninger og fortjeneste, eftersom Brisa Bridgestone var en større virksomhed med reviderede regnskaber sammenlignet med den eneste virksomhed i Mexico, for hvilket der forelå finansielle oplysninger, som var af relativt mindre størrelse, og der forelå ingen oplysninger om, hvorvidt disse data var revideret.

(265)

Derudover er Tyrkiet, ud over Kina, en af verdens største eksportører af den undersøgte vare (134) og et land med et økonomisk udviklingsniveau svarende til Kinas.

(266)

Med hensyn til påstanden vedrørende tyrkisk inflation fandt Kommissionen, at importpriserne ikke var påvirket af devalueringen af den tyrkiske lira. Enhver prisstigning ville afspejle sig i en stigning i de samlede omkostninger ved de solgte varer og/eller i SA&G-omkostningerne og dermed i et fald i fortjenstmargenen for den repræsentative producent. Da SA&G-omkostninger og fortjenstmargener blev udtrykt i procent, havde dette ingen indvirkning på beregningen af den normale værdi. Med hensyn til påstanden vedrørende inflation i forbindelse med visse omkostninger bemærkede Kommissionen, at de ikkefordrejede priser, som den fastsatte for produktionsomkostningerne, blev udtrykt i det pågældende lands valuta, og at forskelle i inflationen mellem det repræsentative land og det pågældende land allerede i betydelig grad var afspejlet i den respektive valutakurs. De beregnede referenceværdier påvirkedes derfor stort set ikke af inflationen i det repræsentative land. Påstanden blev derfor afvist.

(267)

Endelig fandt Kommissionen med hensyn til den påståede indvirkning af importen af russisk stål til Tyrkiet, som muligvis var blevet anvendt til at fremstille stålcord, at påstanden var generel og manglede understøttende beviser for den påståede overvæltningseffekt. Hvad angår importen til Serbien og Tyrkiet af kønrøg, styrenbutadiengummi og polybutadiengummi blev det også fastslået, at denne import omfattede import fra Rusland. Kommissionen konkluderede imidlertid, at det ikke var berettiget at udelukke disse to lande på dette grundlag. Disse produktionsfaktorer udgjorde ikke en stor andel af produktionsomkostningerne (135), og for Serbiens vedkommende var markedsandelen for denne import relativt lav (136). Kommissionen bemærkede også, at ingen interesseret part fremlagde beviser for, at importen fra Rusland kunne gøre importen til Tyrkiet upålidelig – Kommissionen fandt, at der ikke forelå beviser for en unormal prisforskel – heller ikke mellem den gennemsnitlige importpris for disse input til Tyrkiet og den tilsvarende importpris for de samme input til lande uden import fra Rusland. Kommissionen nåede til samme konklusion i sagen om dæk til busser og lastbiler (137), da den analyserede undersøgelsesperioden i den sag, som sluttede den 30. juni 2023 (138). Kommissionen fandt derfor, at påstanden om, at Tyrkiet skulle afvises på dette grundlag, var uberettiget.

(268)

Kommissionen konkluderede derfor, at Tyrkiet kunne anses for at være det repræsentative land, eftersom i) det blandt alle de øvrige lande havde de bedste data til brug som referenceværdier for produktionsfaktorerne, og ii) der forelå rimelige finansielle oplysninger.

(269)

Efter det andet notat fremsatte CRIA, GITI Group, Hankook Group, Kumho Tire, Shandong Yongsheng og Sumitomo Rubber bemærkninger til Kommissionens beslutning om at anvende Tyrkiet som repræsentativt land. Påstandene analyseres nedenfor.

(270)

Hankook Group og Kumho gjorde gældende, at Kommissionen begik en fejl ved at udvælge Tyrkiet som repræsentativt land på grundlag af et enkelt kriterium, dvs. andelen af import fra Kina til landet, som ikke er opført i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a). De to virksomheder gjorde gældende, at Kommissionen så bort fra forhold som f.eks. produktionsmængden for den undersøgte vare i hvert potentielt repræsentativt land samt tilgængeligheden af et større antal regnskaber for korrekt at fastsætte de SA&G-omkostninger og den fortjeneste, der skulle anvendes ved beregningen af den normale værdi. Hankook Group gjorde endvidere gældende, at andre lande havde markeder med karakteristika, der i højere grad lignede Kinas, og/eller gav bedre adgang til offentlige data.

(271)

Hankook Group og Kumho gjorde gældende, at Kommissionen begik en fejl i sin vurdering af den kinesiske imports indvirkning på importpriserne, og at Kommissionen burde undersøge enhedsprisen for at vurdere, om importen var fordrejet eller ej. Parterne gjorde gældende, at enhedsimportprisen for visse produktionsfaktorer til Tyrkiet svarede til enhedsprisen i andre lande med større eksponering over for import fra Kina, og at et højt niveau af import fra Kina som sådan derfor ikke udgjorde et gyldigt grundlag for at udelukke et land fra at blive udvalgt som repræsentativt land i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a. Kommissionen gentog, at importmængden fra Kina ved udvælgelsen af et passende repræsentativt land er et vigtigt kriterium ved vurderingen af den samlede sandsynlighed for, at importen af produktionsfaktorer sandsynligvis var fordrejet af importen fra Kina. Den mindede først om, at formålet med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, er at konstruere en normal værdi, der er fri for fordrejninger. Hvis der derfor blev taget hensyn til importmængden fra Kina, ville det gøre det muligt at genindføre fordrejningerne i den beregnede normale værdi. Ved valget af et land skal denne vurdering foretages samlet, og der kræves ingen direkte prissammenligning. Dette adskiller sig fra den situation, hvor et land vælges, fordi det opfylder alle kriterierne. I så fald har Kommissionen ikke andet valg end at undersøge en bestemt importpris og afgøre, om denne pris er fordrejet eller ej. Denne vurdering foretages derfor som et andet trin. Kommissionen afviste følgelig påstanden om, at den skulle foretage en prissammenligning for hvert potentielt repræsentativt land for at fastslå, om et bestemt input kunne være fordrejet af kinesisk import eller ej.

(272)

For det andet påpegede Kommissionen, at valget af Tyrkiet som repræsentativt land var baseret på, at Tyrkiet opfyldte alle de kriterier, der er fastsat i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a).

(273)

De vigtigste produktionsfaktorer blev importeret til Tyrkiet i repræsentative mængder på grundlag af umiddelbart tilgængelige data, og der forelå finansielle oplysninger baseret på Brisa Bridgestones reviderede regnskaber, som blev anset for at danne grundlag for fastsættelsen af et ikkefordrejet og rimeligt beløb til dækning af SA&G-omkostninger og fortjeneste. Kommissionen fandt, at de oplysninger, der forelå for Tyrkiet, var af bedre kvalitet end for andre potentielle repræsentative lande.

(274)

Hankook Group gjorde også gældende, at konstateringen af, at der blev importeret store mængder cordvæv og stålcord fra Kina til næsten alle mulige repræsentative lande, byggede på ukorrekte tal, eftersom Kommissionen vilkårligt havde grupperet cordvæv henhørende under HS-koderne 5902 10 , 5902 20 og 5902 90 under den bredere underkategori position 5902 . Gruppen gjorde gældende, at Kina under specifikke HS-koder ikke var verdens største eksportør (139).

(275)

Modsat Hankook Groups påstand bekræftede data fra Observatory of Economic Complexity (»OEC«) på HS-niveau, at Kina for HS-kode 5902 10 var verdens største eksportør (140). Kina var verdens næststørste eksportør for HS-kode 5902 20 efter Vietnam (141). Den samlede handel under HS-kode 5902 90  (142) var forholdsvis begrænset sammenlignet med de øvrige koder. Uanset om Kina var den største eller en af de største eksportører af disse produktionsfaktorer, er det under alle omstændigheder afgørende, niveauet af importen fra Kina af disse produktionsfaktorer var relativt højt for alle potentielle repræsentative lande. Derfor blev denne påstand afvist.

(276)

Hankook Group og Kumho gentog også deres påstand om, at Kommissionen med urette havde anset importen fra Rusland for ikke at være fordrejet, selv om sanktioner i form af importforbud mod stålprodukter med oprindelse i Rusland fandt anvendelse fra den 16. marts 2022 (143). Endvidere trådte et importforbud, der gjaldt for kønrøg (position 2803 ), styrenbutadiengummi (HS-kode 4002 19 ), butadiengummi (HS-kode 4002 20 ), sammensat gummi (HS-kode 4002 80 ) og haloisobuten-isoprengummi (HS-kode 4002 39 ), i kraft den 26. februar 2023 (144), idet der indtil den 30. juni 2024 fandt en overgangsordning med importkvoter anvendelse. Hankook Group gjorde gældende, at gennemsnitsprisen på importen fra Rusland til Tyrkiet var betydeligt lavere end gennemsnitsprisen på importen fra andre lande, herunder Kina, og at der i betragtning af, at der fandtes en landerapport om væsentlige fordrejninger i både Kina og Rusland, ikke var nogen gyldig grund til, at Tyrkiet burde foretrækkes frem for disse lande. Endelig gjorde Hankook Group gældende, at både Tyrkiet og Serbien var afhængige af energiimport fra Rusland, hvilket viste, at hele den tyrkiske økonomi var underlagt fordrejninger.

(277)

Kommissionen understregede, at disse argumenter allerede var blevet behandlet i det andet notat. Importforbuddet begyndte først at blive anvendt i anden halvdel af undersøgelsesperioden, dvs. fra den 1. juli 2024, og indtil da var de tre materialer kun underlagt en overgangskvote (og dermed en delvis begrænsning). Da de interesserede parter ikke fremlagde konkrete beviser, kunne det derfor ikke fastslås, om og i hvilket omfang importen fra Rusland var fordrejet i undersøgelsesperioden. Parterne henviste kun til, at priserne på visse input, der blev importeret fra Rusland, lå under den gennemsnitlige importpris til Tyrkiet i undersøgelsesperioden, uden at godtgøre, at disse lave priser var et resultat af sanktionerne. Selv om priserne på importen fra Rusland lå lidt under gennemsnittet, var de gennemsnitlige importpriser til Tyrkiet for disse materialer desuden sammenlignelige med importpriserne i nogle af de mulige repræsentative lande, som ikke var påvirket af import fra Rusland. Kommissionen fandt, at påstanden vedrørende energiimport fra Rusland var generel og ikke underbygget. Kommissionen afviste derfor påstanden.

(278)

CRIA gjorde gældende, i) at Tyrkiet ikke udgjorde et passende repræsentativt land, ii) at Brisa Bridgestones finansielle oplysninger var uegnede, og iii) at Kommissionen, hvis den bekræftede Tyrkiet som repræsentativt land, burde anvende alternative kilder eller foretage passende justeringer af referenceværdierne for visse produktionsfaktorer.

(279)

For det første gjorde CRIA gældende, at Kommissionen burde identificere specifikke HS-koder, der præcist svarede til det materiale, som de kinesiske eksporterende producenter anvendte ved fremstillingen af den undersøgte vare. CRIA gjorde gældende, at Kommissionen burde identificere underkoden (på 8-cifret niveau) for varen, f.eks. cordvæv, under koderne 5902 10 10 og 5902 20 10 (gummiimprægneret dækcordvæv). CRIA fremførte, at Tyrkiet importerede en væsentligt større andel af disse materialer fra Kina og lande, der ikke er medlemmer af WTO, end Indonesien eller Malaysia. CRIA gjorde gældende, at lignende konstateringer gjaldt for importen til Tyrkiet af stålcord.

(280)

Indledningsvis gentog Kommissionen, at Kina er verdens største eksportør af cordvæv og stålcord, og at importen af disse to produktionsfaktorer til alle mulige repræsentative lande indeholdt en høj andel import fra Kina. Selv om Tyrkiets import af disse to materialer ganske vist indeholdt en større andel import fra Kina end importen af disse to materialer til Indonesien og Malaysia, blev dette kriterium derfor ikke anset for afgørende ved valget af det passende repræsentative land. Kommissionen gentog, at andelen af import fra Kina til Tyrkiet af andre vigtige produktionsfaktorer, i modsætning til i andre mulige repræsentative lande, var meget lav, nemlig højst 5 % for kønrøg.

(281)

Kommissionen fastslog desuden, at de materialer, der henhørte under de KN-koder, som CRIA havde identificeret, ikke var de materialer, som virksomhederne overvejende anvendte (145). Disse påstande blev derfor afvist.

(282)

For det andet gjorde CRIA gældende, at inflationen i Tyrkiet og valutadeprecieringen førte til fordrejede indenlandske omkostninger og priser, herunder energi- og arbejdskraftomkostninger, og at priserne på elektricitet var steget mere end seks gange siden 2021 og arbejdskraftomkostningerne mere end fire gange mellem 2022 og 2024. CRIA fremførte, at disse stigninger ikke blev opvejet af valutadevalueringen, og at dataene derfor var fordrejede og upålidelige og således ikke kunne anvendes som referenceværdier. CRIA fremførte desuden, at den tyrkiske regerings statslige indgriben på valutamarkedet, handelsfordrejende foranstaltninger og offentlig støtte til stålindustrien udgjorde en væsentlig fordrejning af markedsdynamikken, og at de høje tyrkiske renter fordrejede den repræsentative virksomheds SA&G-omkostninger og fortjeneste (146). Lignende argumenter blev fremsat af GITI Group, Hankook Group, Kumho, Shandong Yongsheng og Sumitomo Group.

(283)

Kommissionen gentog, at importpriserne til Tyrkiet for de forskellige produktionsfaktorer, der skulle anvendes som referencepriser, var udtrykt i andre valutaer og derfor ikke blev påvirket af devalueringen af den tyrkiske lira. For både arbejdskrafts og elektricitets vedkommende skete der en stigning i omkostningerne for disse faktorer fra 2022 til 2024. Stigningerne i omkostningerne ved elektricitet fulgte lignende tendenser i mange andre lande og var sandsynligvis forbundet med Ruslands militære aggression over for Ukraine. Det kunne under alle omstændigheder ikke fastslås, om disse stigninger i faste priser udelukkende skyldtes inflation eller også andre faktorer. På den baggrund fandt Kommissionen, at forekomsten af inflation i et land ikke automatisk indebærer, at data fra det pågældende land er fordrejede og urimelige, og det samme gælder f.eks. den omstændighed, at en regering griber ind på arbejdsmarkedet for at ændre mindstelønnen. Påstandene blev derfor afvist.

(284)

Shandong Yongsheng gjorde også gældende, at importpriserne til Tyrkiet for stålcord, sammensat gummi og silica ifølge virksomhedens egen analyse lå over gennemsnitsprisen for resten af verden – mere end 20 % højere for stålcord, 49 % højere for silica og 576 % højere for sammensat gummi. Shandong Yongsheng foreslog, at Kommissionen burde anvende importpriserne for disse materialer til Malaysia og Mexico.

(285)

Kommissionen fremhævede, at stålcord og silica (henholdsvis HS 7312 10 og HS 2811 22 ) blev importeret til Tyrkiet i betydelige mængder og blev anset for rimelige. Den omstændighed, at de lå over den gennemsnitlige importpris til resten af verden, havde ingen betydning for vurderingen af referenceværdiernes egnethed for disse produktionsfaktorer. Disse påstande blev derfor afvist. For så vidt angår sammensat gummi erstattede Kommissionen, som nævnt nedenfor i dette afsnit, referenceværdien for denne produktionsfaktor med importprisen til Mexico på grund af den lave importmængde af denne produktionsfaktor til Tyrkiet.

(286)

CRIA gjorde også gældende, at regnskaber, der var baseret på historiske omkostninger, ikke var pålidelige på grund af den høje inflation og skulle justeres for at tage højde for inflationen. CRIA fremførte, at Brisa Bridgestones finansielle oplysninger derfor ikke var egnede til at fastsætte et ikkefordrejet beløb for SA&G-omkostninger og fortjeneste. CRIA pegede endvidere på, at de reviderede regnskaber indeholdt justeringer for at tage højde for inflationen (»net monetary position gain«), og at virksomheden reelt var urentabel, hvis der blev set bort fra denne justering sammen med indtægter fra investeringsaktiviteter.

(287)

Kommissionen var ikke enig i, at der skulle ses bort fra justeringen for inflation. Justeringen vedrørte regnskabsaflæggelse i hyperinflationsøkonomier og var påkrævet i henhold til Turkish Accounting Standard 29 for at give et nøjagtigt billede af virksomhedens finansielle resultater (147). Hvis den blev udeladt, ville det føre til en fordrejet vurdering af SA&G-omkostningerne. De omberegnede tal for SA&G-omkostninger og fortjeneste viste, at virksomheden var rentabel i undersøgelsesperioden. Kommissionen afviste derfor påstanden.

(288)

CRIA og andre parter som f.eks. GITI Group, Hankook Group, Kumho og Shandong Yongsheng gjorde endvidere gældende, at følgende justeringer burde foretages, hvis Kommissionen bekræftede Tyrkiet som repræsentativt land:

(289)

Kommissionen fandt, at påstandene om eventuelle fordrejninger af importpriserne for stålcord til Tyrkiet var for generelle og ikke underbyggede. Disse påstande blev derfor afvist.

(290)

For så vidt angår cordvæv fastsatte Kommissionen indledningsvis importprisen pr. m3. Den udtrækning af priser inklusive betalt told, der var baseret på GTA-data (148), angav imidlertid kg som sekundær enhed. Det var derfor ikke nødvendigt, at Kommissionen selv fastsatte en omregningskoefficient for at fastlægge benchmarket. Alle bemærkninger vedrørende omregningssatsen for cordvæv og Tyrkiets egnethed som repræsentativt land på grund af manglen på en omregningssats for denne produktionsfaktor blev derfor anset for irrelevante.

(291)

For så vidt angår sammensat gummi accepterede Kommissionen påstanden om, at importmængden på 20 kg var for lav og medførte et ikkerepræsentativt benchmark, og erstattede benchmarket for denne produktionsfaktor med importprisen for sammensat gummi til Mexico, som var det eneste land med repræsentative importmængder, der ikke var påvirket af import fra Kina. Kommissionen mindede om, at sammensat gummi enten udgjorde en lav andel af omkostningerne inden for de samlede produktionsomkostninger eller slet ikke blev anvendt (149) og dermed kun havde en marginal indvirkning på produktionsprocessen hos de stikprøveudtagne samarbejdsvillige kinesiske eksporterende producenter.

(292)

For så vidt angår CRIA's påstand om arbejdskraft afviste Kommissionen anmodningen om at anvende ILO-data, fordi databasen i modsætning til Turkstat (150) ikke indeholdt oplysninger om arbejdskraftomkostninger i forskellige sektorer og derfor var mindre præcis. Turkstat gav derimod præcist oplysninger for NACE-branchekode 22.11 (Fremstilling af gummidæk og gummislanger, vulkanisering af dæk), som dækproducenter henhører under. Kommissionen fandt endvidere, at GITI Groups påstand om, at arbejdskraftomkostningerne pr. time ikke burde justeres under hensyn til, at dækvirksomhederne for størstedelens vedkommende er store virksomheder med mere end 1 000 ansatte, var generel og ikke underbygget. I modsætning til GITI Groups påstand byggede de arbejdskraftomkostninger pr. time, der blev anvendt for NACE-sektor 22, på oplysninger fra 1 274 virksomheder, hvoraf 95 % var SMV'er, mens dækproducenterne typisk var store virksomheder med mere end 1 000 ansatte. Justeringen blev derfor anset for berettiget, og påstanden blev afvist.

(293)

CRIA, Hankook Group, Shandong Yongsheng og Sumitomo Group fremførte, at Kommissionen burde se bort fra Brisa Bridgestones konsoliderede regnskaber på grund af medtagelsen af telekommunikationsenheden Arvento. Hankook Group gjorde gældende, at Brisa Bridgestones finansielle oplysninger var baseret på produktion af gummivarer generelt (herunder skovarer, gummiremme og materialer med gummibærende varer) og ikke kun på produktion af dæk. CRIA foreslog at udelukke alle data, der ikke vedrørte dæk, fra beregningen af SA&G-omkostninger og fortjeneste ved at anvende forholdet mellem indtægterne fra dækforretningen og den øvrige forretning (henholdsvis 96 % og 4 %).

(294)

For så vidt angår Brisa Bridgestone og Arvento fandt Kommissionen, at oplysningerne i regnskabet ikke angav SA&G-omkostninger og fortjeneste særskilt. Kommissionen bemærkede ikke desto mindre, at påstandene ikke var underbyggede, navnlig hvad angår indvirkningen af Arventos omsætning på de konsoliderede regnskaber. I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), skal den beregnede normale værdi omfatte et ikkefordrejet og rimeligt beløb til dækning af SA&G-omkostninger samt fortjeneste. Det præciseres ikke heri, hvordan disse beløb skal fastsættes, men det kræves, at de er ikkefordrejede og rimelige. Kommissionen er ikke forpligtet til at anvende virksomheder, der fremstiller den undersøgte vare. Undersøgelsen viste under alle omstændigheder, at Brisa Bridgestones dækforretning udgjorde 96 % af salget, og at salget uden for dækområdet bestod af regummierede dæk, reservedele, sporingsudstyr, batterier og andre alternative varer (151), hvilket bekræftede, at Arventos (og andre gummivarers) indvirkning på Brisa Bridgestones forretningsdrift var meget begrænset. Kommissionen konkluderede derfor, at de SA&G-omkostninger og den fortjeneste, der blev fastsat i denne sag, var ikkefordrejede og rimelige og opfyldte kravene i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a). Påstanden blev afvist.

(295)

GITI Group og Hankook Group gjorde gældende, at Brisa Bridgestones bruttodriftsmargen, som lå over 30 %, ikke var repræsentativ for de gældende markedsvilkår for dækproducenterne i Tyrkiet. Hankook Group gjorde gældende, at tyrkiske dækproducenter ifølge tyrkiske statistikker vedrørende NACE-branchekode 22.11 i gennemsnit opnåede en bruttodriftsmargen på 24,58 % (med en SA&G-sats på 21,18 % og en profitrate på 3,40 %). Ifølge Hankook Group hang de lave rentabilitetsniveauer sammen med den nylige indledning i Tyrkiet af en antidumpingprocedure vedrørende dæk til personbiler og lette lastbiler med oprindelse i flere lande.

(296)

Ud over Brisa Bridgestones data pegede CRIA og GITI Group også på andre rentable dækproducenter i Tyrkiet, nemlig Sumitomo Rubber AKO Lastik Sanayi ve Ticaret Anonim Şirketi (»Sumitomo Rubber Türkiye«) og Goodyear Lastikleri T.A.S (»Goodyear Türkiye«). GITI Group fandt endvidere, at de fordrejende virkninger af urimeligt høje renter og oppustede valutakursgevinster/-tab burde fjernes, hvis tyrkiske data om SA&G-omkostninger blev anvendt ved fastsættelsen af SA&G.

(297)

Kommissionen analyserede de finansielle oplysninger for Sumitomo Rubber Türkiye. Kommissionen konstaterede for det første, at de oplysninger, der forelå for denne virksomhed, var mindre detaljerede end dem, der var angivet i Brisa Bridgestones reviderede regnskaber. I overensstemmelse med sin standardpraksis ved anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, anvender Kommissionen de mest detaljerede virksomhedsdata, der er tilgængelige, for at fastsætte rimelige og ikkefordrejede beløb for SA&G-omkostninger og fortjeneste. Dette gør det muligt at: i) opnå større sikkerhed med hensyn til nøjagtigheden af de anvendte data, og ii) foretage justeringer, når det er nødvendigt. Kommissionen forsøgte ikke desto mindre at fastsætte SA&G-omkostningerne på grundlag af de ufuldstændige oplysninger, der forelå for Sumitomo Rubber Türkiye, hvilket førte til et niveau på ca. 6 %. Kommissionen fandt, at dette beregnede niveau for SA&G-omkostninger var urimeligt. Som anført af Hankook Group lå de gennemsnitlige SA&G-omkostninger for virksomheder i denne sektor ifølge statistikkerne fra Tyrkiets centralbank (152), som vedrører NACE-branchekode 22.11, på over 20 % og var derfor på linje med Brisa Bridgestones SA&G som beregnet af Kommissionen.

(298)

Som anført i betragtning 297 anvender Kommissionen, når det er muligt, data, der gør det muligt at identificere finansielle oplysninger på et mere detaljeret niveau, som i denne sag, hvor der forelå detaljerede reviderede regnskaber for Brisa Bridgestone. Kommissionen besluttede derfor kun at basere sine beregninger af SA&G-omkostninger og fortjeneste på Brisa Bridgestones data. Virksomheden Goodyear Türkiye var ikke rentabel i undersøgelsesperioden, og der kunne derfor ikke tages hensyn til dens data. Denne påstand blev derfor afvist.

(299)

CRIA, Hankook Group og GITI Group anførte, at Kommissionen burde tage hensyn til Brisa Bridgestones reviderede regnskaber frem for data fra ORBIS. Parterne gjorde gældende, at det beregnede beløb for SA&G-omkostninger og fortjeneste var lavere, når der blev taget hensyn til regnskaberne, end hvis det blev fastsat på grundlag af ORBIS-data.

(300)

Kommissionen tog påstanden til følge og reviderede beløbet for SA&G-omkostninger og fortjeneste på grundlag af regnskaberne.

(301)

CRIA gjorde gældende, at det var nødvendigt med flere justeringer af beregningen af Brisa Bridgestones fortjeneste og SA&G-omkostninger for at sikre en retfærdig sammenligning mellem eksportprisen for de kinesiske eksporterende producenter og den beregnede normale værdi. CRIA foreslog både a) at udelukke alle data, der ikke vedrørte dæk, fra beregningen af SA&G-omkostninger og fortjeneste ved at anvende forholdet mellem indtægterne fra dækforretningen og den øvrige forretning (henholdsvis 96 % og 4 %), b) at udelukke indtægter og udgifter fra investeringsaktiviteter, som efter CRIA's opfattelse ikke vedrørte dækforretningen, samt udgifter til forskning og udvikling, transport og oplagring samt royalty- og salgsprovisionsudgifter (det samme argument blev fremført af GITI Group) og c) at udelukke tab som følge af afledte finansielle instrumenter fra andre driftsindtægter og -udgifter.

(302)

Kommissionen fandt det ikke hensigtsmæssigt at foretage justeringer af Brisa Bridgestones finansielle oplysninger for den del af virksomheden, der ikke vedrørte dæk (Arvento), som forklaret ovenfor i dette afsnit.

(303)

Kommissionen fandt endvidere, at udgifter til forskning og udvikling udgjorde en iboende del af SA&G-omkostningerne og ikke burde udelukkes fra beregningen af den normale værdi. Ligeledes udgjorde indtægter fra andre aktiviteter og udgifter til andre aktiviteter generelt en del af en virksomheds normale drift i fremstillingssektoren.

(304)

Kommissionen accepterede imidlertid påstanden om, at indtægter fra investeringsaktiviteter vedrørende anden virksomhed end produktionen af den undersøgte vare burde fratrækkes i SA&G-omkostningerne, ligesom de omkostninger til transport og oplagring, der var knyttet til salg af den undersøgte vare. Kommissionen fratrak også royalties og salgsprovisioner ved beregningen af SA&G-omkostninger for at sikre, at den beregnede normale værdi og eksportprisen blev sammenlignet i samme handelsled, efter at der var foretaget relevante justeringer for at sikre en passende sammenligning i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 9.

(305)

GITI Group og Shandong Yongsheng gjorde gældende, at Malaysia og Indonesien var mere repræsentative end Tyrkiet. Sumitomo Group gjorde også gældende, at der burde gives forrang til lande som Malaysia og Indonesien, men fremlagde ingen begrundelse herfor.

(306)

GITI Group gjorde gældende, at Malaysia var blevet valgt i flere forholdsvis nylige undersøgelser. GITI Group gentog, at Malaysia havde repræsentative importmængder af sammensat gummi. GITI Group gjorde gældende, at importen fra Kina og Rusland til Tyrkiet sammenlagt udgjorde en større andel end importen fra Kina for visse produktionsfaktorer til både Malaysia og Indonesien. GITI Group fandt endvidere, at Malaysia måtte være det mest egnede repræsentative land, eftersom landet var den største importør af naturgummi, idet Indonesien ikke blev anset for et egnet repræsentativt land på grund af den lave import af naturgummi, som er en af de vigtigste produktionsfaktorer.

(307)

Shandong Yongsheng fremførte, at Malaysia kun blev udelukket, fordi importen af styrenbutadiengummi indeholdt en stor andel import fra Kina, mens importen til Tyrkiet af visse produktionsfaktorer (som silica og stålcord) indeholdt en endnu større andel import fra Kina. Shandong Yongsheng gjorde gældende, at importpriserne til Malaysia for styrenbutadiengummi fra WTO-lande bortset fra Kina lå tæt på gennemsnitsprisen og var højere end priserne til Tyrkiet. Shandong Yongsheng gjorde ligeledes gældende, at den indonesiske import af kønrøg fra WTO-lande bortset fra Kina lå på næsten samme prisniveau som importen til Tyrkiet og under alle omstændigheder tæt på gennemsnitsprisen. Som forklaret ovenfor i dette afsnit valgte Kommissionen Tyrkiet som repræsentativt land ved først at identificere de lande, hvor importpriserne ville være mest fordrejede af importen fra Kina for de vigtigste produktionsfaktorer, men også mere generelt. Kommissionen fastslog, at Tyrkiet havde den laveste samlede samhandel med Kina sammenlignet med alle andre mulige repræsentative lande. Det stod klart, at Tyrkiet for de vigtigste produktionsfaktorers vedkommende var mindst afhængigt af import fra Kina, som i gennemsnit udgjorde ca. 17 %, mod 26 % for Malaysia og 32 % for Indonesien. Kommissionen præciserede også, at det ikke var fastslået, at importen fra Rusland havde en fordrejende virkning på importpriserne. De kunne derfor ikke anses for fordrejede sammen med importen fra Kina.

(308)

Kommissionen tog også hensyn til forhold som f.eks. tilstrækkelige importmængder for størstedelen af produktionsfaktorerne og tilgængeligheden af rimelige finansielle oplysninger. Kommissionen fandt det derfor ikke nødvendigt at foretage en prissammenligning mellem importpriserne for importen af visse varer fra Kina og gennemsnittet for de lande, som den anså for mindre egnede som repræsentativt land. Den omstændighed, at importprisen for en bestemt produktionsfaktor var højere end eller tæt på importprisen for den samme faktor i Tyrkiet, var heller ikke et argument for, at landet med den højeste importpris burde foretrækkes eller anses for mindre fordrejet.

(309)

GITI Group klagede over, at Kommissionen ikke forklarede, hvorfor Malaysia ikke blev udvalgt som repræsentativt land i den foreliggende sag, mens landet blev valgt som repræsentativt land i sagerne vedrørende polyethylenterephthalat fra Kina (153) og acesulfamkalium fra Kina. Det samme argument blev fremført vedrørende den amerikanske antidumpingprocedure mod import af dæk fra Kina (154), hvor Malaysia blev valgt som repræsentativt land. Endelig gjorde GITI Group og Shandong Yongsheng gældende, at Kommissionens begrundelse var i strid med den omstændighed, at Kommissionen citerede en afgørelse fra South African International Trade Administration Commission vedrørende omgåelse af antidumpingtold på dæk ved at flytte handelen fra Kina via Cambodja, Thailand og Vietnam (155), eftersom den amerikanske antidumpingundersøgelse ikke udgjorde et kriterium for at tage bemærkninger i betragtning.

(310)

Kommissionen mindede om, at hver sag vurderes ud fra sine egne omstændigheder, og at den omstændighed, at Malaysia blev anvendt i tidligere undersøgelser, ikke har nogen betydning for valget af repræsentativt land i denne undersøgelse. Det samme gælder ligeledes for den amerikanske antidumpingundersøgelse. Kommissionen fremhævede desuden, at de sager, som GITI Group havde nævnt, havde en anden undersøgelsesperiode. Endelig blev afgørelsen fra South African International Trade Administration Commission citeret for faktuelt at påvise, at der finder omgåelse sted via Thailand, hvilket bekræftede landets høje eksponering over for Kina, samt det forhold, at kinesiske virksomheder opretter fabrikker i andre sydøstasiatiske lande for at undgå told. Dette blev også bekræftet af CRIA (156), som henviste til seks forskellige kinesiske virksomheder, der etablerede dækproduktion i Thailand mellem 2012 og 2020, og til undgåelse af amerikansk antidumping- og udligningstold som en af begrundelserne for denne forretningsmæssige logik (157).

(311)

GITI Group gentog, at kun Malaysia (og Indonesien) importerede betydelige mængder sammensat gummi, som er en vigtig produktionsfaktor i GITI's produktionsproces. Desuden forelå der let tilgængelige regnskaber for malaysiske virksomheder, som var rentable.

(312)

Indledningsvis mindede Kommissionen om, at referenceværdien for sammensat gummi var blevet erstattet med data fra Mexico. Hvad angår de tilgængelige finansielle oplysninger for de malaysiske virksomheder, fremhævede Kommissionen, at to af de fire virksomheder, for hvilke GITI Group havde indsendt finansielle oplysninger, ikke havde angivet omkostninger ved solgte varer (158). SA&G-omkostningerne for de to andre virksomheder lå mellem 4,4 % og 7 %, hvilket blev anset for urimeligt for dækindustrien.

(313)

Shandong Yongsheng gjorde gældende, at Malaysias bruttonationalindkomst (BNI) pr. indbygger lå langt tættere på Kinas end Tyrkiets, hvilket gjorde landet til et mere egnet repræsentativt land. Derudover forelå der flere oplysninger om malaysiske dækproducenter end om tyrkiske producenter, eftersom Kommissionen kun havde identificeret én producent.

(314)

Ved beregningen af den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), kan Kommissionen anvende et repræsentativt land med et økonomisk udviklingsniveau svarende til eksportlandets. Grundforordningen indeholder ikke yderligere krav om at vælge det land, der har det økonomiske udviklingsniveau, der er tættest på eksportlandets. Under disse omstændigheder gør Kommissionen dette ved at udøve sit skøn og anvende lande, der af Verdensbanken er klassificeret i samme indkomstkategori. Den relevante Verdensbankkategori er kategorien i de øverste mellemindkomstlande, som Kina er klassificeret i. Kommissionen præciserede klart i det første notat, at den ville anvende Verdensbankens database til dette formål, hvilket også er i overensstemmelse med dens praksis. Det forhold, at et land kan have et BNI eller BNP pr. indbygger, der er tættere på Kinas, end et andet land, er ikke en afgørende faktor, der tages hensyn til ved udvælgelsen af et passende repræsentativt land. Derfor blev denne påstand afvist. I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), skal den beregnede normale værdi som nævnt ovenfor omfatte et ikkefordrejet og rimeligt beløb til dækning af SA&G- samt fortjeneste. Det præciseres ikke heri, hvordan disse beløb skal fastsættes, men det kræves, at de er ikkefordrejede og rimelige. Kommissionen er ikke forpligtet til at anvende et bestemt antal virksomheder med finansielle oplysninger, så længe beløbene for SA&G-omkostninger og fortjeneste er ikkefordrejede og rimelige. Grundforordningens artikel 2, stk. 6, litra a). Denne påstand blev derfor afvist.

(315)

Shandong Yongsheng gjorde gældende, at Mexicos store andel af import fra Kina af stålcord og cordvæv ikke burde tages i betragtning ved valget af det repræsentative land, da andelene af importen fra Kina af stålcord og cordvæv var uden relevans for analysen af fordrejninger af produktionsfaktorerne. Shandong Yongsheng gjorde dernæst gældende, at Kommissionen kun havde fremlagt et sammendrag af de fortrolige oplysninger om den mexicanske virksomheds regnskaber, hvilket ikke gjorde det muligt for interesserede parter at kontrollere dataene behørigt. For det tredje var den omstændighed, at Mexico var en mindre producent af dæk til personbiler og lette lastbiler end Tyrkiet, ikke et kriterium, der var fastsat i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a). Shandong Yongsheng gjorde derfor gældende, at Mexico fortsat var det mest egnede repræsentative land blandt de lande, der var foreslået i det første notat (Mexico, Tyrkiet og Serbien).

(316)

Kommissionen mindede om, at det forhold, at importen til Mexico af stålcord og cordvæv var høj, ikke var det eneste kriterium for ikke at vælge Mexico som repræsentativt land. Tyrkiet blev anset for et bedre valg af flere grunde: Tyrkiet havde den laveste samlede samhandel med Kina sammenlignet med alle andre mulige repræsentative lande, tilstrækkelige importmængder for størstedelen af produktionsfaktorerne og adgang til rimelige finansielle oplysninger. Kommissionen mindede også om, at de finansielle oplysninger i form af en oversigt fra ORBIS-databasen, som blev offentliggjort i det første notat for virksomheden Compana Hulera Tornel, udgjorde den eneste type oplysninger, der var tilgængelige om denne virksomhed. Dette stod i modsætning til de tilgængelige finansielle oplysninger for Brisa Bridgestone, som forelå i form af reviderede regnskaber.

(317)

Selv om markedets størrelse ikke var et af de kriterier, der er fastsat i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), fremhævede Kommissionen desuden, at Tyrkiet ikke blot opfyldte alle kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), men også blandt alle mulige repræsentative lande havde et marked, der i langt højere grad kunne sammenlignes med det kinesiske dækmarked.

(318)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog Shandong Yongsheng nogle af sine påstande. Virksomheden mente, at Kommissionen havde undladt at tage stilling til talrige forhold, som de interesserede parter havde fremført, og at den også havde undladt at foretage en prissammenligning af produktionsfaktorerne mellem potentielle repræsentative lande for at fastslå, om et bestemt land leverede en rimelig og ikkefordrejet referenceværdi, og at Kommissionen skulle påvise omfanget af de påståede fordrejninger og ikke blot vælge det land, hvor importen fra Kina var lavest.

(319)

Shandong Yongsheng mente endvidere, at Malaysia ville være et mere hensigtsmæssigt valg end Tyrkiet, eftersom landet på grundlag af bruttonationalindkomsten (»BNI«) har et udviklingsniveau, der ligger meget tæt på Kinas, og energi- og lønomkostninger, der ligner Kinas mere end Tyrkiets, hvilket gør Malaysia til et bedre valg som repræsentativt land.

(320)

Kommissionen bemærkede, at Shandong Yongsheng ikke havde fremlagt nogen nye elementer ud over dem, der allerede var fremlagt og behandlet af Kommissionen, som kunne begrunde en ændring af det repræsentative land. Kommissionen henviste til sin analyse, som viste, at Tyrkiet var valgt som repræsentativt land på grundlag af objektive kriterier – ikke blot indeholdt importen til Tyrkiet af de vigtigste produktionsfaktorer den laveste andel import fra Kina, men der forelå også andre forhold, f.eks. en tilstrækkelig importmængde for størstedelen af produktionsfaktorerne og adgang til rimelige finansielle oplysninger, som ikke forelå i Malaysias tilfælde. Kommissionen afviste således påstanden.

(321)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog Shandong Yongsheng, at også Mexico var et åbenbart bedre valg som repræsentativt land end Tyrkiet. Efter virksomhedens opfattelse var anvendelsen af data fra den mexicanske producent Compania Hulera Tornel langt mere hensigtsmæssig, eftersom denne virksomhed fremstillede dæk i segment 3, som tegnede sig for langt størstedelen af importen fra Kina til Unionen. Den gjorde også gældende, at Compania Hulera Tornel var en dattervirksomhed af en multinational dækvirksomhed, og at virksomhedens regnskaber derfor var behørigt revideret. Shandong Yongsheng gjorde endvidere gældende, at markedets størrelse ikke var et relevant kriterium, således som Kommissionen havde bekræftet. Shandong Yongsheng fandt derfor, at Kommissionens præference for Tyrkiet frem for Mexico ikke var begrundet, at valget af Tyrkiet var fejlagtigt og ulovligt, og at Tyrkiet ikke var et passende repræsentativt land som omhandlet i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a). Shandong Yongsheng fandt endvidere, at fastholdelsen af Tyrkiet som repræsentativt land havde karakter af straf, og at dette maksimerede selskabets dumpingmargen og dermed skadede Shandong Yongshengs og de kinesiske eksporterende producenters interesser generelt, på trods af Shandong Yongshengs vedvarende og omhyggelige samarbejde.

(322)

Kommissionen bemærkede, at Shandong Yongsheng ikke havde fremlagt bevis for, at Compania Hulera Tornels regnskaber var blevet revideret, og Kommissionen kunne heller ikke selv finde sådanne oplysninger. De eneste tilgængelige oplysninger fandtes i ORBIS-databasen, og på grundlag heraf havde Compania Hulera Tornel i undersøgelsesperioden en urimeligt lav fortjeneste. Kommissionen konkluderede derfor, at de tilgængelige data for Tyrkiet udgjorde det bedst tilgængelige grundlag for fastsættelsen af både SA&G-omkostninger og fortjeneste.

(323)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gjorde Kumho også gældende, at Kommissionens valg af Tyrkiet var tvivlsomt, og at referenceværdierne for SA&G-omkostninger og fortjeneste ikke var passende, hovedsagelig fordi de ikke var repræsentative for det markedssegment, hvor Kumho opererer. Kumho påpegede, at Kommissionen skulle foretage en sammenlignende vurdering af de tilgængelige alternativer, og at Kommissionen i den foreliggende sag klart havde undladt at foretage den krævede vurdering, hvilket gjorde dens konklusion om valget af Tyrkiet som repræsentativt land uforenelig med kravene i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), eftersom den tog hensyn til mængden af import fra Kina, før den tog hensyn til alle de kriterier, der er fastsat i grundforordningen, herunder niveauet for social og miljømæssig beskyttelse, selv om den havde fastslået, at der fandtes flere potentielle repræsentative lande. Kumho fandt endvidere, at den høje andel af import fra Kina kan have haft en fordrejende virkning på priserne på input, men at Kommissionen også burde have analyseret enhedspriserne i forhold til passende internationale referenceværdier.

(324)

Kumho gjorde endvidere gældende, at Kommissionen også burde have taget hensyn til Tyrkiets afhængighed af import fra Rusland af visse materialer og navnlig af stål. Virksomheden gjorde gældende, at import fra Rusland, eftersom Kommissionen havde udarbejdet en rapport om »fordrejninger« i Rusland, burde være blevet anset for at have en fordrejende virkning, ligesom det er tilfældet for import fra Kina, eftersom importpriserne for visse produktionsfaktorer lå under den gennemsnitlige importpris for disse materialer til Tyrkiet. Den gjorde gældende, at andelen af importen fra resten af verden af de vigtigste produktionsfaktorer til Tyrkiet, hvis der blev taget hensyn til både de fordrejende virkninger af importen fra Kina og fra Rusland, var sammenlignelig med andelen i Malaysia, Indonesien og Mexico, hvorfor der ikke forelå en objektiv begrundelse for valget af Tyrkiet.

(325)

Kommissionen analyserede disse påstande nøje. Den henviste til sin analyse af alle potentielle repræsentative lande i både det første og det andet notat i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a). I sin analyse tog Kommissionen hensyn til alle relevante forhold i sagsakterne og dem, som de interesserede parter havde fremført, og den konkluderede, at Tyrkiet var det eneste egnede repræsentative land. Kommissionen fandt derfor, at der ikke var behov for at vurdere niveauet af social og miljømæssig beskyttelse i de forskellige lande, der var taget i betragtning. Der fandtes heller ikke noget retligt krav om, at Kommissionen skulle sammenligne importpriserne til Tyrkiet med »passende internationale referenceværdier«, således som Kumho havde gjort gældende. Kommissionen bekræftede på ny, at Tyrkiet blev valgt under hensyntagen til forhold som f.eks. en tilstrækkelig importmængde for størstedelen af produktionsfaktorerne og tilgængeligheden af rimelige finansielle oplysninger, som ikke forelå for de andre potentielle repræsentative lande. Eksistensen af en rapport om Rusland berettigede ikke til automatisk at anse al import fra Rusland for fordrejet i medfør af dens konklusioner. Kommissionens analyse af importpriserne fra Rusland til Tyrkiet førte ikke til den konklusion, at der forelå fordrejninger. Især var priserne på importen fra Rusland af disse produktionsfaktorer (kønrøg, syntetisk gummi og stålcord) i undersøgelsesperioden enten svarende til eller højere end importpriserne på de samme produktionsfaktorer fra Rusland før indførelsen af sanktionerne. Kommissionen afviste således påstanden.

(326)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger besluttede Kommissionen på grundlag af de modtagne bemærkninger ud over dataene for Brisa Bridgestone også at anvende de eneste andre finansielle oplysninger fra en tyrkisk virksomhed (Sumitomo Rubber Türkiye). Kommissionen fandt, at de således fastsatte referenceværdier for SA&G-omkostninger og fortjeneste var rimelige og tilstrækkeligt repræsentative for den kinesiske dæksektor. Kommissionen fandt, at formålet ikke var at fastsætte SA&G-omkostninger og fortjeneste, som afspejlede den enkelte eksporterende producents individuelle situation, men at finde beløb, der var ikkefordrejede og rimelige. Kommissionen fastholdt derfor, at Tyrkiet udgjorde et passende repræsentativt land, og den fandt, at dette valg ikke havde en straffende karakter for Shandong Yongsheng og de øvrige kinesiske eksporterende producenter. Kommissionen afviste således påstanden.

(327)

På baggrund af ovenstående analyse anså Kommissionen Tyrkiet for det eneste passende repræsentative land. Som forklaret i betragtning 233 afviste Kommissionen Argentina og Colombia som passende repræsentative lande på grund af fraværet af eller den lave mængde af centrale produktionsfaktorer. Kommissionen konkluderede endvidere, at hverken Indonesien, Malaysia eller Thailand udgjorde et passende repræsentativt land på grund af den betydelige andel af importen fra Kina for centrale produktionsfaktorer, således som det er forklaret i betragtning 256-260. På tilsvarende vis og som anført i betragtning 262 og 263 afviste Kommissionen Serbien som repræsentativt land på grund af den store mængde import fra Kina for to vigtige produktionsfaktorer samt den omstændighed, at importmængden for alle de vigtigste produktionsfaktorer var flere gange lavere end importmængden til Tyrkiet. Endelig anvendte Kommissionen, som anført i betragtning 291, data fra Mexico som referenceværdi for en mindre produktionsfaktor, men udelukkede ikke desto mindre Mexico som passende repræsentativt land på grundlag af følgende forhold anført i betragtning 263, 264, 316 og 322: i) den store mængde import fra Kina i landet for visse produktionsfaktorer, ii) den lavere importmængde og repræsentativitet for importen af produktionsfaktorer sammenlignet med f.eks. Tyrkiet og iii) den omstændighed, at Compania Hulera Tornel havde en urimeligt lav fortjeneste.

(328)

Efter at have fastslået, at Tyrkiet på grundlag af alle ovennævnte elementer var det passende repræsentative land, var der ikke behov for at foretage en vurdering af niveauet for social og miljømæssig beskyttelse i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, sidste punktum.

(329)

På baggrund af ovenstående analyse opfyldte Tyrkiet de kriterier, der er fastsat i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, for at kunne betragtes som et passende repræsentativt land.

(330)

I det første notat anførte Kommissionen de produktionsfaktorer såsom materialer, energi og arbejdskraft, der blev anvendt i forbindelse med de eksporterende producenters produktion af den undersøgte vare, og opfordrede de interesserede parter til at fremsætte bemærkninger og foreslå offentligt tilgængelige oplysninger om ikkefordrejede værdier for hver af de produktionsfaktorer, der er nævnt i notatet.

(331)

I det andet notat anførte Kommissionen efterfølgende, at den med henblik på at beregne den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), ville anvende GTA til at fastsætte ikkefordrejede omkostninger for de fleste produktionsfaktorer, herunder især råmaterialer. Kommissionen anførte desuden, at den på den ene side ville anvende Tyrkiets statistiske institut (159) til at fastsætte ikkefordrejede omkostninger til arbejdskraft og damp og på den anden side de statistikker, som reguleringsmyndigheden for energimarkedet (160) har fremlagt til fastsættelse af ikkefordrejede omkostninger ved elektricitet.

(332)

I det andet notat informerede Kommissionen også de interesserede parter om, at på grund af det store antal produktionsfaktorer hos de stikprøveudtagne eksporterende producenter, som gav fuldstændige oplysninger, og nogle af råmaterialernes ubetydelige vægt i de samlede produktionsomkostninger, blev disse ubetydelige poster opført under »hjælpematerialer«. Kommissionen meddelte desuden, at den ville beregne hjælpematerialernes andel som en procentsats af de samlede omkostninger ved råmaterialer og anvende denne procentsats på de genberegnede omkostninger ved råmaterialer ved anvendelsen af de fastsatte ikkefordrejede referenceværdier i det passende repræsentative land.

(333)

I lyset af alle de oplysninger, der er indgivet af de interesserede parter og indsamlet under kontrolbesøgene, er der identificeret følgende produktionsfaktorer og deres kilder med henblik på at beregne den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a):

Tabel 1

Produktionsfaktorer for den undersøgte vare

(334)

Med henblik på at fastsætte ikkefordrejede priser på råmaterialer som leveret til en producents anlæg i et repræsentativt land anvendte Kommissionen som grundlag den vejede gennemsnitlige pris ved import til det repræsentative land som angivet i Global Trade Atlas, hvortil der blev lagt importafgifter og transportomkostninger. En importpris i det repræsentative land blev fastsat som et vejet gennemsnit af enhedspriserne ved import fra alle tredjelande, undtagen Kina og lande, der ikke er medlemmer af WTO, og som er opført i bilag 1 til forordning (EU) 2015/755 (161). Kommissionen besluttede at udelukke importen fra Kina til det repræsentative land, eftersom den i afsnit 3.2.1 konkluderede, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i Kina på grund af forekomsten af væsentlige fordrejninger i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). Da der ikke foreligger beviser for, at de samme fordrejninger ikke ligeledes påvirker varer bestemt til eksport, antog Kommissionen, at de samme fordrejninger påvirkede eksportpriserne.

(335)

Kommissionen angav den samarbejdsvillige eksporterende producents transportomkostninger i forbindelse med levering af råmaterialer som en procentdel af de faktiske omkostninger ved sådanne råmaterialer og anvendte derefter den samme procentsats på de ikkefordrejede omkostninger ved de samme råmaterialer for at opnå de ikkefordrejede transportudgifter. Kommissionen konstaterede som led i denne undersøgelse, at forholdet mellem den eksporterende producents råmaterialer og de indberettede transportomkostninger med rimelighed kan anvendes som en indikator med henblik på at anslå de ikkefordrejede transportomkostninger ved råmaterialer, når de leveres til virksomhedens fabrik.

(336)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gjorde Shandong Yongsheng gældende, at importpriserne til Tyrkiet på tre materialer, stålcord (HS 7312 10 ), dækcordvæv (HS 5902 ) og siliciumdioxid (HS 2811 22 ), var for høje og derfor ikke rimelige, og at importpriserne til Tyrkiet på henholdsvis stålcord og siliciumdioxid lå 20 % og 49 % over verdensgennemsnittet. Virksomheden fremførte endvidere, at priserne på stålcord klart var fordrejede, eftersom Tyrkiet havde indført beskyttelsesforanstaltninger over for valsetråd af stål, som er en vare i forudgående produktionsled til stålcord, hvilket havde en fordrejende virkning på priserne på stålcord på det tyrkiske marked.

(337)

Kommissionen påpegede, at referencepriserne blev fastsat på grundlag af importpriserne til et udvalgt repræsentativt land (i dette tilfælde Tyrkiet) og ikke på grundlag af en sammenligning med de gennemsnitlige verdensmarkedspriser. Da disse produktionsfaktorer blev importeret til Tyrkiet i tilstrækkelige mængder og blev anset for repræsentative, kunne den omstændighed, at priserne lå over verdensgennemsnittet, ikke i sig selv føre til den konklusion, at disse referenceværdier var uforholdsmæssigt høje eller urimelige. Kommissionen fandt også, at den omstændighed, at Tyrkiet havde beskyttelsesforanstaltninger over for valsetråd af stål, ikke i sig selv dokumenterede, at importpriserne til Tyrkiet på stålcord var fordrejede, og Shandong Yongsheng havde heller ikke fremlagt sådanne beviser – referenceværdien var ikke prisen på stålcord fremstillet i Tyrkiet, men derimod prisen på stålcord importeret til Tyrkiet. Der var derfor ikke påvist nogen sammenhæng mellem prisen på importeret stålcord og beskyttelsesforanstaltningerne. Da Shandong Yongsheng hverken fremlagde andre argumenter eller beviser for, at referencepriserne var urimelige, blev påstanden afvist.

(338)

Shandong Yongsheng gjorde også gældende, at Kommissionen ikke burde erstatte priserne på de produktionsfaktorer, som virksomheden importerede, med referenceværdier, da disse priser ikke var fordrejede.

(339)

Kommissionen bemærkede, at Shandong Yongsheng hovedsagelig importerede naturgummi og nogle få andre materialer, hvis samlede mængder dog overvejende havde oprindelse i Kina. Kommissionen bemærkede også, at mere end to tredjedele af importen af naturgummi samt andre importerede materialer blev købt gennem en kinesisk mellemmand og derfor var underlagt fordrejninger på det kinesiske marked. Desuden fremlagde hverken Shandong Yongsheng eller nogen anden part positive beviser for, at der ikke forelå fordrejninger for så vidt angår denne import eller for importen direkte fra lande uden for Kina. Påstanden blev derfor afvist.

(340)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gjorde CRIA gældende, at referenceværdien for kønrøg burde fastsættes på grundlag af underkode 280300009011, som er den type kønrøg, der er egnet til brug i dækproduktion. Virksomheden fremførte tilsvarende , at Kommissionen for stålcord burde have fastsat referenceværdien på grundlag af underkode 7312 10 41 .

(341)

Kommissionen afviste påstanden. Det kunne ikke på grundlag af de oplysninger, som de stikprøveudtagne eksporterende producenter havde indberettet, fastslås, at der var tale om de koder for de materialer, som blev anvendt i produktionen af dæk hos de samarbejdsvillige kinesiske eksporterende producenter. Mere specifikt gjorde Hankook Groups regnskaber det ikke muligt at fastslå de anvendte materialer på et mere detaljeret niveau end 6-cifret niveau, mens de koder, som CRIA nævnte, ikke svarede til det materiale, der var indberettet af Shandong Yongsheng.

(342)

Tyrkiets statistiske institut offentliggør detaljerede oplysninger om lønninger i forskellige økonomiske sektorer i Tyrkiet. Kommissionen anvendte disse statistikker til at fastsætte lønningerne i Tyrkiet på grundlag af de detaljerede oplysninger om lønningerne i den producerende sektor for 2024 for den økonomiske aktivitet i NACE-gruppe 22 (fremstilling af gummidæk og gummislanger), som produktionen henhører under ifølge NACE Rev. 2-klassifikationen (162), dvs. 93,69 CNY pr. time (163).

(343)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger satte Shandong Yongsheng spørgsmålstegn ved, at Kommissionen havde justeret lønomkostningerne til niveauet for store virksomheder (med over 1 000 ansatte). Virksomheden fandt, at Kommissionen derved kunstigt havde oppustet lønomkostningerne, eftersom den gennemsnitlige størrelse af kinesiske dækproducenter ikke direkte kunne sammenlignes med størrelsen af virksomheder i Tyrkiet med over 1 000 ansatte.

(344)

Kommissionen betragtede påstanden som ubegrundet. Begge stikprøveudtagne virksomheder havde et antal ansatte, der langt oversteg 1 000. Kommissionen fandt derfor, at referenceværdien var fastsat korrekt, og afviste påstanden.

(345)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gjorde klageren gældende, at Brisas regnskaber indeholdt oplysninger om både antallet af ansatte i virksomheden og personaleudgifterne samt de direkte lønudgifter for undersøgelsesperioden, og at disse oplysninger, eftersom Kommissionen så vidt muligt søger at anvende data på et mere detaljeret niveau, kunne anvendes til at fastsætte referenceværdien for arbejdskraft. Den gjorde gældende, at referenceværdien for arbejdskraft, fastsat på dette grundlag, ville være 201,61 TRY pr. time.

(346)

I sine bemærkninger som svar bestred Hankook Group påstanden. Den gjorde gældende, at data fra Tyrkiets statistiske institut gav et mere neutralt og repræsentativt billede af de gennemsnitlige lønomkostninger i den tyrkiske dæksektor end den interne omkostningsstruktur hos en enkelt producent. Den satte også spørgsmålstegn ved nøjagtigheden af klagerens beregning og anførte, at klageren efter dens opfattelse havde fejlberegnet antallet af ansatte.

(347)

Kommissionen fandt, at data fra Tyrkiets statistiske institut udgjorde en mere repræsentativ og egnet referenceværdi med henblik på at fastsætte lønomkostningerne i Tyrkiet end data fra en enkelt virksomhed. Den afviste derfor påstanden.

(348)

For at fastsætte referenceværdien for elektricitet anvendte Kommissionen statistikkerne over elpriser, der blev offentliggjort af EMRA, Tyrkiets reguleringsmyndighed for energimarkedet, i dens regelmæssige pressemeddelelser (164). Kommissionen anvendte en gennemsnitlig industriel elpris i det tilsvarende forbrugsinterval i kWh, der dækkede undersøgelsesperioden, dvs. 0,7183 CNY/kWh.

(349)

Prisen på naturgas til industrielle brugere i Tyrkiet offentliggøres af Tyrkiets statistiske institut. Kommissionen anvendte priserne for andet halvår af 2021 og første halvår af 2022 svarende til forbrugsintervallet 2 610 000-26 100 000 m3 (165). Prisen blev yderligere justeret for inflation ved anvendelse af producentprisindekset, som offentliggøres af Tyrkiets statistiske institut (166), for at afspejle prisen i undersøgelsesperioden. Momsen, som indgår i den offentliggjorte pris, blev fratrukket, da de tyrkiske producenter af den undersøgte vare har ret til godtgørelse.

(350)

For dampgas blev referenceværdien udledt af referenceværdien for naturgas ved hjælp af et konverteringsforhold. Nærmere bestemt anslås det under standardbetingelser, at der forbruges ca. 72,37 m3 naturgas til produktion af 1 ton dampgas.

(351)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gjorde CRIA gældende, at Tyrkiet var en økonomi præget af hyperinflation, hvilket uundgåeligt påvirkede de referenceværdier, der skulle fastsættes i landet, dvs. arbejdskraft- og energiomkostningerne, samt resultaterne for tyrkiske virksomheder, der blev anvendt til at fastsætte ikkefordrejede og rimelige beløb for SA&G-omkostninger og fortjeneste. CRIA var uenig i, at inflationen i betydelig grad blev opvejet af valutakursen mellem den tyrkiske lira og den kinesiske RMB.

(352)

For så vidt angår arbejdskraft gjorde CRIA gældende, at arbejdskraftomkostningerne mellem 2022 og 2024 steg med 424 %, men at valutakursen mellem den tyrkiske lira og den kinesiske RMB i samme periode faldt fra 0,4066 til 0,2189, hvilket svarer til en devaluering på 186 %. Arbejdskraftomkostningerne blev således fordoblet, selv efter anvendelsen af valutakursen. Hvad angår energiomkostningerne gjorde CRIA gældende, at referenceværdien for gas steg med 162 % mellem 2021 og 2024, når valutakursen RMB/TRY i 2021 og 2024 blev anvendt.

(353)

CRIA gjorde endvidere gældende, at Kommissionens udsagn om, at andre faktorer end inflation kunne have forårsaget de lokale omkostningsstigninger, heller ikke kunne opretholdes. Prisstigningen på elektricitet, der fulgte lignende tendenser i andre lande, sandsynligvis som følge af Ruslands militære aggression mod Ukraine, eller, for så vidt angår stigningen i arbejdskraftomkostningerne, den tyrkiske regerings indgriben på arbejdsmarkedet med henblik på pludseligt at hæve mindstelønnen, motiveret af den tyrkiske regerings daværende politiske dagsorden, var faktorer af fordrejende karakter med kun lokal eller regional virkning, og disse faktorer påvirker ikke kinesiske eksporterende producenter. Derfor kunne disse priser ikke anses for at udgøre en ikkefordrejet referenceværdi. Efter CRIA's opfattelse afspejlede virkningen af hyperinflation sig i de finansielle resultater for tyrkiske virksomheder, hvilket gjorde dataene upålidelige. CRIA henviste endvidere i denne forbindelse til justeringen i Brisa Bridgestones regnskaber (»net monetary position gain«), som efter denne parts opfattelse udsprang af en fuldstændig kunstig regnskabsføring. CRIA gjorde gældende, at Brisa Bridgestone uden denne justering ville være tabsgivende.

(354)

CRIA fremførte således, at referenceomkostningerne kun ved at eliminere en sådan fordrejning ville kunne fastsættes på et ikkefordrejet og rimeligt niveau, og foreslog at anvende referencepriserne i andre lande som f.eks. Malaysia eller Indonesien. CRIA fandt endvidere, at alternativet, hvis Kommissionen anså denne mulighed for uhensigtsmæssig, kunne være at indeksere arbejdskraft- eller energiomkostningerne i perioden før hyperinflationsperioden, dvs. før 2022, med en gennemsnitlig inflationstakt, der dækkede mindst en periode på ti år. På denne måde ville et rimeligt inflationsniveau blive indregnet i de arbejds- og energiomkostninger, der skulle fastsættes.

(355)

Shandong Yongsheng gjorde tilsvarende gældende, at Kommissionen ikke havde justeret priserne for den hyperinflation på 58,5 %, som den tyrkiske lira var udsat for i undersøgelsesperioden, og at denne justering ikke kun burde omfatte gas og damp, men også arbejdskraft, elektricitet, vand og indirekte produktionsomkostninger samt SA&G-omkostninger og fortjeneste. Den anførte, at inflationsniveauet tydeligt kunne ses i Brisa Bridgestones finansielle oplysninger, idet arbejdskraftomkostningerne og renterne i undersøgelsesperioden steg med 67 %. Shandong Yongsheng fandt derfor, at Kommissionens valg af Tyrkiet var urimeligt og ulovligt, eftersom Tyrkiet var ramt af hyperinflation. Shandong Yongsheng gjorde derfor gældende, at Kommissionen burde foretage en justering af omkostningerne for i fornødent omfang at neutralisere virkningen af inflationen og sikre et rimeligt valg af referenceværdi samt en rimelig sammenligning mellem den beregnede normale værdi og den faktiske eksportpris i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a).

(356)

Shandong Yongsheng gjorde endvidere gældende, at Tyrkiet i høj grad var afhængig af russisk og centralasiatisk olie til sin energiforsyning, og at energiomkostningerne steg efter Ruslands invasion af Ukraine i 2022. Efter virksomhedens opfattelse burde disse fordrejninger have givet Kommissionen tilstrækkelig grund til at udelukke Tyrkiet som repræsentativt land. Den gjorde gældende, at Kommissionen burde anvende den mexicanske eller malaysiske referenceværdi for elektricitet eller alternativt fratrække en »russisk energichokpræmie« fra Tyrkiets referenceværdi (som kan kvantificeres ved henvisning til prisdifferencen mellem 2021 og 2024).

(357)

Kommissionen gentog, at ingen part havde fremlagt beviser for, at inflationen gjorde fastsættelsen af referenceværdierne fordrejet eller upålidelig. Den pågældende referenceværdi var afledt af gennemsnitsprisen på arbejdskraft, elektricitet og gas i hele undersøgelsesperioden og dermed afspejlede et årligt gennemsnit. De nominelle stigninger i lønningerne (mellem 2022 og 2024) og gaspriserne i Tyrkiet var i overensstemmelse med stigende leveomkostninger, herunder energiudgifter. Kommissionen konkluderede derfor, at disse priser udgjorde rimelige referenceværdier for undersøgelsesperioden.

(358)

Som Kommissionen videre bemærkede, fulgte den samlede stigning i energiomkostningerne i Tyrkiet bredere tendenser, der også blev observeret i hele Unionen – en udvikling, der delvis kan tilskrives Ruslands militære aggression mod Ukraine. Denne korrelation indebar imidlertid ikke, at referenceværdierne var fordrejede. Trods påstandene om stigende arbejdskraft- og energiomkostninger fremlagde ingen part beviser for, at disse udgifter var urimelige eller fordrejede.

(359)

Kommissionen fremhævede faktisk, at referenceværdien for elektricitet i undersøgelsen vedrørende import af et lignende produkt (lastbildæk) (167) for undersøgelsesperioden 1. juli 2022-30. juni 2023 var på 1,180 CNY/kWh, hvilket er betydeligt højere end de 0,72 CNY/kWh, der blev anvendt i den foreliggende sag. Tilsvarende var referenceværdien for naturgas i undersøgelsen vedrørende lastbildæk på 5,02 CNY/m3 mod 4,27 CNY/m3, som blev anvendt i den foreliggende sag. Disse sammenligninger viste, at referenceværdierne for energi ikke var steget væsentligt, og at de ikke var oppustede, således som nogle parter hævdede. Kommissionen fandt derfor ingen grund til at anse referenceværdierne for fordrejede, urimelige eller upålidelige, og påstandene blev afvist.

(360)

Republikken Tyrkiets investeringskontor offentliggjorde omkostningerne ved vand til industriel brug (168). Kommissionen anvendte den pris, der var gældende i 2023 for Ankararegionen (169), eksklusive moms, eftersom de tyrkiske producenter af den undersøgte vare har ret til godtgørelse af momsen.

(361)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), skal »den beregnede normale værdi indbefatte et ikkefordrejet og rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste«. Desuden skal der fastsættes en værdi for de indirekte produktionsomkostninger til dækning af de omkostninger, som ikke indgår i de ovenfor nævnte produktionsfaktorer.

(362)

De samarbejdsvillige eksporterende producenters indirekte produktionsomkostninger blev udtrykt som en andel af de eksporterende producenters faktiske omkostninger ved produktion. Denne procentsats blev anvendt på de ikkefordrejede produktionsomkostninger.

(363)

For at fastsætte et ikkefordrejet og rimeligt beløb til dækning af SA&G-omkostninger samt fortjeneste baserede Kommissionen sig på de finansielle oplysninger for 2024 for Brisa Bridgestone, jf. udtræk fra virksomhedens årsrapporter.

(364)

På grundlag af Brisa Bridgestones årsregnskab udgør satserne for SA&G-omkostninger og fortjeneste, udtrykt som en procentdel af kostprisen for de solgte varer, henholdsvis 18,26 % og 8,81 %. Disse satser blev anset for rimelige for dækindustrien.

(365)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gjorde CRIA gældende, at Kommissionen burde have accepteret at anvende dataene fra Sumitomo Rubber Türkiye. CRIA gjorde gældende, at ORBIS-data var en kilde, som Kommissionen løbende anvendte med henblik på at fastsætte referenceværdier for SA&G-omkostninger og fortjeneste, og at Kommissionen anså dem for pålidelige. CRIA gjorde endvidere gældende, at der, eftersom dataene forelå for undersøgelsesperioden, ikke var nogen grund til, at Kommissionen ikke skulle konsolidere dem med de mere detaljerede oplysninger, der forelå for Brisa Bridgestone, og afvise dem. Den omstændighed, at de mindre detaljerede data ikke kunne justeres, kunne ikke anses for at være en grund til at afvise dem, eftersom sådanne justeringer kun blev foretaget, hvis parterne anmodede herom. CRIA fandt også, at der ikke fandtes nogen tærskel for at fastslå, at SA&G-omkostningerne var for lave. Efter CRIA's opfattelse ville inddragelsen af disse data øge repræsentativiteten i forhold til segmenteringen.

(366)

Kommissionen tog CRIA's argumenter i betragtning og accepterede, at dataene fra Sumitomo Rubber Türkiye skulle anvendes ved fastsættelsen af referenceværdierne. Kommissionen genberegnede derfor begge referenceværdier for SA&G-omkostninger og fortjeneste.

(367)

CRIA gjorde endvidere gældende, at referenceværdien for SA&G-omkostninger og fortjeneste burde tage højde for segmenteringen på samme måde som Kommissionen gjorde i målprisunderbudsberegningerne, og at udgifterne til forskning og udvikling burde fjernes for at afspejle det lavere niveau af investeringer i forskning og udvikling, som kinesiske producenter i segment 3 foretager. CRIA anmodede Kommissionen om i det mindste at bekræfte, at der ikke indgik udgifter til forskning og udvikling i de eksporterende producenters indirekte produktionsomkostninger. Lignende argumenter blev også fremsat af Shandong Yongsheng.

(368)

Shandong Yongsheng gjorde også gældende, at referenceværdien baseret på Brisa Bridgestones finansielle oplysninger ikke tog hensyn til forskellen mellem segment 1- og segment 2-virksomheders SA&G-omkostninger og fortjeneste, og at Kommissionen derfor burde anvende den fortjenstmargen, der blev anvendt ved beregningen af skadesmargenen (segment 1: 15,1 %, segment 3: 9,4 %) fra tabel 15, for både SA&G-omkostninger og fortjeneste og dermed nedsætte fortjenesten til 5,48 % og SA&G-omkostningerne til 11,36 %.

(369)

Et lignende argument blev fremsat af Kumho. Kumho gjorde gældende, at Kommissionen selv konsekvent under hele undersøgelsen havde anerkendt, at dækmarkedet er struktureret efter segmenter, og at producenter i segment 1 generelt afholdt forskellige niveauer af udgifter til forskning og udvikling samt salgs- og markedsføringsomkostninger, nød godt af stærkere mærkegenkendelse og opererede under handelsmæssige betingelser, som i væsentlig grad adskilte sig fra dem, der gjaldt i segment 2 og segment 3. Virksomheden fremførte, at anvendelsen af en referenceværdi, der i det væsentlige var afledt af en producent i segment 1, på producenter, der var aktive i lavere segmenter, derfor risikerede at føre til en overvurdering af den beregnede normale værdi.

(370)

Kommissionen fandt, at disse forholdstal, der for 2021 var fastsat på grundlag af oplysninger fra EU-erhvervsgrenen, ikke kunne ekstrapoleres til situationen i Tyrkiet, og at de ikke gjorde det muligt at fastslå, at SA&G-omkostningerne og fortjenesten tilsvarende ville blive reduceret, hvis tyrkiske producenter var til stede i segment 3. Argumenterne om det forskellige niveau for hvert segment for disse referenceværdier byggede alene på antagelser, og der forelå intet underbygget og kvantificeret grundlag for, at Kommissionen kunne tilpasse disse referenceværdier i forbindelse med dens fastlæggelse af dumping. Den omstændighed, at konklusionerne om skade for EU-producenternes vedkommende fastslog en sammenhæng mellem niveauerne for SA&G-omkostninger og fortjeneste og segmenter, kunne ikke anvendes ved fastlæggelsen af dumping, eftersom der var tale om to særskilte og forskellige analyser. Udgifter til forskning og udvikling indgik heller ikke i de eksporterende producenters indirekte produktionsomkostninger. Kommissionen gentog, at begge referenceværdier for SA&G-omkostninger og fortjeneste var rimelige for dækindustrien. Påstanden blev derfor afvist.

(371)

CRIA fandt endvidere, at tab fra afledte finansielle instrumenter, både under driftsindtægter og andre driftsudgifter i Brisa Bridgestones regnskaber, ikke burde tages i betragtning, fordi de var knyttet til transaktioner til afdækning af valutarisiko og derfor ikke udsprang af en virksomheds normale driftsaktiviteter.

(372)

Kommissionen fandt, at denne omkostning eller indtægt for en virksomhed, som eksporterer og sælger i fremmed valuta, er knyttet til den normale drift, eftersom formålet er at afdække valutarisiko i forbindelse med køb (af råmaterialer) og salg i fremmed valuta. Kommissionen afviste således påstanden.

(373)

CRIA gjorde også gældende, at Kommissionen, eftersom den havde accepteret at fratrække royalties fra SA&G-omkostningerne, også burde trukket dem fra fortjenesten, hvilket den ikke gjorde. Klageren fremførte i sit svar på CRIA's bemærkninger, at de samme omkostninger, hvis Kommissionen skulle fratrække omkostninger fra SA&G-omkostningerne, ikke burde fratrækkes fortjenesten, fordi en virksomhed, der søger at maksimere sin fortjeneste, ikke vil sænke sin salgspris, hvis en bestemt omkostning bortfalder. Klageren gjorde således gældende, at royalties ikke burde fratrækkes fortjenesten.

(374)

Kommissionen vurderede disse påstande og gav CRIA medhold i, at royalties også burde fratrækkes fra fortjenesten for at sikre en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen.

(375)

Hankook Group og Kumho fandt også, at Kommissionen havde begået en beregningsfejl, eftersom indtægter fra investeringsaktiviteter fortsat indgik i Brisa Bridgestones fortjenstmargen, og at de burde fratrækkes.

(376)

Kommissionen præciserede, at indtægterne fra investeringsaktiviteter ikke indgik i fortjenstmargenen, og at der derfor ikke var tale om en beregningsfejl. Kommissionen afviste derfor denne påstand.

(377)

Hankook Group gjorde også gældende, at den samme procentdel fratrækkes Brisa Bridgestones SA&G-omkostninger, eftersom Kommissionen havde fratrukket royalties svarende til 5 % af eksportprisen fra eksportprisen.

(378)

Kommissionen afviste denne fremgangsmåde og gjorde gældende, at det var uberettiget at anvende et ensartet procentvist fradrag på både SA&G-omkostningerne og eksportprisen. For at sikre en rimelig sammenligning blev de faktiske royalties elimineret fra begge variabler, uanset om de udgjorde 2 % eller 5 % af eksportværdien.

(379)

På grundlag af de argumenter, som de interesserede parter havde fremsat, tilpassede Kommissionen referenceværdierne for SA&G-omkostninger og fortjeneste ved at inddrage de finansielle data for Sumitomo Rubber Türkiye og ved at fratrække royalties fra Brisa Bridgestones fortjeneste. De endelige referenceværdier for SA&G-omkostninger og fortjeneste, udtrykt som en procentdel af kostprisen for de solgte varer, er på henholdsvis 15,04 % og 6,02 %.

(380)

Efter den supplerende endelige fremlæggelse af oplysninger gjorde Shandong Yongsheng gældende, at Brisa Bridgestone og Sumitomo Rubber Türkiye overvejende var producenter i segment 1 og segment 2, og at deres konsoliderede finansielle data derfor ikke gav en realistisk referenceværdi for import af dæk til personbiler og lette lastbiler fra Kina, som for størstedelens vedkommende var placeret i segment 3. Virksomheden foreslog, at referenceværdierne blev justeret på grundlag af den metode, som var forklaret i dens bemærkninger efter den endelige fremlæggelse af oplysninger.

(381)

Kommissionen henviste til sin analyse i afsnit 3.2.4.6. Kommissionen fandt, at referenceværdierne for både SA&G og fortjeneste var baseret på data fra virksomheder, der producerede dæk i forskellige segmenter, og at disse beløb for SA&G-omkostninger og fortjeneste, der skulle indgå i den beregnede normale værdi, var rimelige, ikkefordrejede og tilstrækkeligt repræsentative for sektoren. Da Shandong Yongshengs bemærkninger ikke indeholdt nye elementer, blev påstanden afvist.

(382)

Efter den supplerende endelige fremlæggelse af oplysninger gjorde Coalition gældende, at Sumitomo Rubber Türkiyes SA&G-omkostninger ikke var rimelige, eftersom de kun udgjorde ca. 6 % sammenlignet med SA&G-satsen på 21,18 % for sektoren i Tyrkiet, og at Kommissionen oprindeligt havde henvist til disse statistikker og anset en så lav SA&G-sats for ikke at være rimelig.

(383)

Coalition gjorde også gældende, at Sumitomo Rubber Türkiyes data fra ORBIS ikke var tilstrækkeligt detaljerede, og at der desuden burde have været set bort fra dem, eftersom de indberettede SA&G-omkostninger og den indberettede fortjeneste var urimelige. Alternativt burde Kommissionen, hvis den besluttede fortsat at medtage Sumitomo Rubber Türkiye i beregningen af SA&G-omkostninger og fortjeneste, være vendt tilbage til de oplysninger, der forelå i ORBIS for Brisa Bridgestone, for at sammenligne regnskaber på samme detaljeringsniveau.

(384)

Kommissionen mindede om, at referenceværdien for SA&G-omkostninger var baseret på gennemsnittet for de to virksomheder, Sumitomo Rubber Türkiye og Brisa Bridgestone, og ikke på individuelle data for Sumitomo Rubber Türkiye. Selv om den resulterende referenceværdi på 15,04 % lå under 21,18 % ifølge den tyrkiske sektorstatistik, fandt Kommissionen, at en sådan referenceværdi var mere præcis og rimelig, og at den under alle omstændigheder udgjorde de bedste foreliggende oplysninger, den havde til rådighed. Kommissionen mindede også om, at data for Sumitomo Rubber Türkiye kun forelå i ORBIS, som sædvanligvis anvendes til beregningen af SA&G-omkostninger og fortjeneste, når der ikke foreligger andre tilgængelige data. Når sådanne oplysninger foreligger, anvender Kommissionen imidlertid mere detaljerede finansielle oplysninger. Derfor anvendte Kommissionen i dette tilfælde Brisa Bridgestones regnskaber og ikke dataene fra ORBIS. Begge datasæt kunne konsolideres, og der var ingen grund til for Brisa Bridgestones vedkommende at vende tilbage til de mindre detaljerede data fra ORBIS. Disse påstande blev derfor afvist.

(385)

På grundlag af ovenstående beregnede Kommissionen den normale værdi pr. varetype ab fabrik i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a).

(386)

Først fastsatte Kommissionen de ikkefordrejede produktionsomkostninger. Kommissionen anvendte de ikkefordrejede enhedsomkostninger på den samarbejdsvillige eksporterende producents faktiske forbrug af de enkelte produktionsfaktorer. Disse forbrugstal blev verificeret i forbindelse med kontrolbesøget. Kommissionen multiplicerede anvendelsesfaktorerne med de ikkefordrejede omkostninger pr. enhed, der blev observeret i det repræsentative land, jf. afsnit 3.2.3.5.

(387)

Da de ikkefordrejede produktionsomkostninger var blevet fastlagt, anvendte Kommissionen de indirekte produktionsomkostninger. Kommissionen tilføjede derefter SA&G-omkostninger på 15,04 % og en fortjeneste på 6,02 %.

(388)

De stikprøveudtagne eksporterende producenter eksporterede til Unionen enten direkte til uafhængige kunder eller gennem forretningsmæssigt forbundne virksomheder, der fungerede som en importør.

(389)

I de tilfælde, hvor de eksporterende producenter eksporterede den undersøgte vare direkte til uafhængige kunder i Unionen, var eksportprisen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 8, den pris, der faktisk var betalt eller skulle betales ved eksportsalg til Unionen.

(390)

For de eksporterende producenter, som eksporterede den pågældende vare til Unionen gennem forretningsmæssigt forbundne virksomheder, der fungerede som importører, blev eksportprisen fastsat på grundlag af den importerede vares pris ved første videresalg til uafhængige kunder i Unionen, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 9. I dette tilfælde blev prisen justeret for alle omkostninger, der påløb mellem import og videresalg, herunder de faktiske SA&G-omkostninger, og for fortjeneste. Da der ikke var nogen ikke forretningsmæssigt forbundet importør, der samarbejdede, baserede Kommissionen sig på den fortjeneste på 6,3 %, der blev fastsat under undersøgelsen vedrørende en lignende vare, nemlig lastbildæk som nævnt ovenfor.

(391)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gjorde Hankook Group gældende, at Kommissionen ved beregningen af eksportprisen i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 9, havde begået en skrivefejl vedrørende procentsatsen for SA&G-omkostninger hos en af gruppens forretningsmæssigt forbundne parter, og anmodede Kommissionen om at rette denne fejl.

(392)

Kommissionen rettede fejlen sammen med en lignende skrivefejl, som den havde konstateret i en af de andre tabeller over Hankook Groups forretningsmæssigt forbundne enheder. Rettelserne medførte en mindre stigning i de cif-priser, der blev anvendt ved fastsættelsen af både skadesmargenen og dumpingmargenen.

(393)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, skal Kommissionen foretage en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen i samme handelsled og tage hensyn til forskelle i faktorer, der påvirker priserne og prisernes sammenlignelighed. I den foreliggende sag valgte Kommissionen at sammenligne den normale værdi og eksportprisen for de stikprøveudtagne eksporterende producenter i handelsleddet ab fabrik.

(394)

Når det var berettiget for at sikre en rimelig sammenligning, blev den normale værdi og eksportprisen justeret med henblik på at: i) tilbageregne dem til ab fabrik-niveauet og ii) foretage justeringer for forskelle i faktorer, der blev påstået og påvist at påvirke priserne og prissammenligneligheden.

(395)

Som forklaret i afsnit 3.2 blev den normale værdi fastsat på grundlag af de ikkefordrejede produktionsomkostninger sammen med beløb for SA&G-omkostninger og fortjeneste, som blev anset for at være rimelige for dette handelsled. Det var derfor ikke nødvendigt at foretage justeringer for at tilbageregne den normale værdi til niveauet ab fabrik.

(396)

Kommissionen fandt ingen grund til at foretage justeringer af den normale værdi, og ingen af de stikprøveudtagne eksporterende producenter krævede sådanne justeringer.

(397)

For at justere eksportprisen tilbage til handelsleddet ab fabrik blev der foretaget justeringer for: fragt i Unionen, told, mængderabatter, kreditomkostninger og bankgebyrer, provisioner og royalties.

(398)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gjorde Shandong Yongsheng gældende, at Kommissionen ved beregningen af eksportprisen anvendte den vekselkurs, der var anvendt i Yongshengs regnskaber, men at Kommissionen ved skadesberegningerne anvendte den officielle vekselkurs, som den havde offentliggjort i sagsakterne. Kommissionen anvendte også de officielle vekselkurser til at omregne Tyrkiets data ved beregningen af den normale værdi. Shandong Yongsheng fremførte, at Kommissionen for at sikre en rimelig sammenligning burde anvende samme kilde, nemlig ifølge Shandong Yongsheng den officielle vekselkurs, som Kommissionen havde offentliggjort i sagsakterne, ved fastsættelsen af eksportprisen. Den samme påstand blev fremsat efter den supplerende endelige fremlæggelse af oplysninger.

(399)

Anvendelsen af de oplysninger, der fremgår af virksomhedens egne regnskabsbøger, ved beregningen af den normale værdi har til formål at gøre det muligt for Kommissionen at kontrollere oplysningerne i forhold til virksomhedens egne registreringer, som er ført i RMB. Salgsdataene anvendes ved skadesberegningerne til at konstruere cif-prisen, som udtrykkes i EUR efter den officielle vekselkurs, som Kommissionen har offentliggjort i sagsakterne, således at den kan sammenlignes med EU-erhvervsgrenens pris som led i en anden beregning end beregningen af dumpingmargenen. Der er således ingen asymmetri mellem disse to fremgangsmåder, og påstanden blev afvist.

(400)

For de stikprøveudtagne samarbejdsvillige eksporterende producenter sammenlignede Kommissionen den vejede gennemsnitlige normale værdi for hver type af samme vare med den vejede gennemsnitlige eksportpris for den tilsvarende type af den pågældende vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12.

(401)

Følgelig udgør de vejede gennemsnitlige dumpingmargener følgende i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet:

(402)

For de samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven, beregnede Kommissionen den vejede gennemsnitlige dumpingmargen i henhold til grundforordningens artikel 9, stk. 6. Denne margen blev derfor fastsat på grundlag af margenerne for de stikprøveudtagne eksporterende producenter, idet der ses bort fra margenerne for de eksporterende producenter med ingen og ubetydelige dumpingmargener samt margener, der fastsættes under de omstændigheder, som er omhandlet i grundforordningens artikel 18.

(403)

På dette grundlag udgør den endelige dumpingmargen for de samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven, 24,4 %.

(404)

For alle andre eksporterende producenter i Kina beregnede Kommissionen dumpingmargenen på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18. Med henblik herpå fastsatte Kommissionen de eksporterende producenters grad af samarbejdsvilje. Graden af samarbejdsvilje er de samarbejdsvillige eksporterende producenters eksportmængde til Unionen udtrykt som en andel af den samlede import fra det pågældende land til Unionen i undersøgelsesperioden, som blev fastsat på grundlag af Eurostat.

(405)

I dette tilfælde er samarbejdsgraden høj, da eksporten fra de samarbejdsvillige eksporterende producenter tegnede sig for næsten 100 % af den samlede import i undersøgelsesperioden. Ud fra ovenstående besluttede Kommissionen at fastsætte dumpingmargenen for ikkesamarbejdsvillige eksporterende producenter på niveauet for den individuelt undersøgte stikprøveudtagne samarbejdsvillige virksomhed, som havde den højeste dumpingmargen.

(406)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gjorde Kumho gældende, at anvendelsen af et samlet gennemsnit for alle samarbejdsvillige eksporterende producenter uden for stikprøven ikke afspejlede markedsstrukturen korrekt, eftersom Kommissionen selv anerkendte, at markedet er kendetegnet ved en klar segmentering. Kumho fremførte derfor, at de foranstaltninger, der finder anvendelse på samarbejdsvillige eksporterende producenter uden for stikprøven, som hovedsagelig opererer i segment 2, bør begrænses til den skadesmargen, der er fastsat for segment 2-producenter, eller i det mindste til den dumpingmargen, der er fastsat for segment 2-producenter.

(407)

GITI Group fremførte et lignende argument og anførte, at den som en segment 2-producent har væsentlige ligheder med Hankook Group, og at den derfor bør pålægges den samme told som Hankook Group og ikke stikprøvens gennemsnit. GITI Group fandt, at den blev straffet ved, at Hankook Group, som ligeledes var en segment 2-producent, ville blive pålagt en antidumpingtold på 3,4 % (170), mens GITI Group ville blive pålagt en antidumpingtold på 29,9 % (171), selv om GITI Group opererer i samme markedssegment, konkurrerer om de samme eller lignende kunder og sælger til tilsvarende priser. GITI Group gjorde endvidere gældende, at den også leverede til velrenommerede kunder, og at den var blandt et begrænset antal kinesiske producenter, der overholdt EU's skovrydningsforordning. GITI Group var af den opfattelse, at grundforordningen (artikel 9, stk. 4) giver mulighed for at indføre en lavere told, »hvis den er tilstrækkelig til at afhjælpe skaden«, og at Kommissionen tidligere i henhold til den tidligere Rådets forordning (EF) nr. 384/96 (172) om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab, fastsatte en told for virksomheder uden for stikprøven på grundlag af disse virksomheders kategori eller status. Den henviste til tidligere sager, hvor Kommissionen fastsatte forskellige toldsatser for virksomheder, der ikke indgik i stikprøven, alt efter om virksomhederne var berettigede til markedsøkonomisk behandling eller individuel behandling.

(408)

Kommissionen afviste disse påstande. Den af Kumho foreslåede justering er ikke blandt de justeringer, der er fastsat i grundforordningen. Det forhold, at Kommissionen i henhold til forordning (EF) nr. 384/96 behandlede virksomheder, der var eller ikke var berettigede til markedsøkonomisk behandling eller individuel behandling, forskelligt, udgjorde heller ikke præcedens for, at Kommissionen inden for de nuværende retlige rammer kunne fastsætte forskellige toldmargener på grundlag af markedssegmentet.

(409)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gjorde Coalition gældende, at fastsættelsen af dumpingmargenen i henhold til grundforordningen skal afspejle dumpingpraksissens fulde omfang, og at den normale vægtning af dumpingmargenen for de samarbejdsvillige eksporterende producenter derfor var uhensigtsmæssig. Coalition gjorde gældende, at Kommissionen i denne konkrete sag selv anerkendte, at Hankooks pris lå 50 % over den gennemsnitlige pris for de kinesiske eksporterende producenter, og at dette hovedsagelig skyldtes Hankooks særlige situation og det forhold, at Hankook eksporterede segment 2-varer og næsten segment 1-varer. Coalition henviste også til skadesanalysen, som bekræftede den skadevoldende virkning af importen i segment 3. Derfor, og eftersom antidumpingforanstaltninger har til formål at genoprette lige konkurrencevilkår og give EU-erhvervsgrenen en effektiv og passende afhjælpning, fandt Coalition, at den differentierede skadelige virkning af dumpingpraksis på segmentniveau burde afspejles i de vedtagne foranstaltninger, eftersom dumpingen hovedsagelig kan henføres til segment 3, som tegner sig for langt størstedelen af tilstrømningen af dumpingimport fra Kina, og dette burde derfor afspejles i toldniveauet. Coalition fandt derfor, at dumpingmargenerne for de stikprøveudtagne virksomheder burde vægtes efter den andel af den samlede kinesiske eksport, som hvert af de segmenter, for hvilke deres dumpingmargener var blevet fastsat, repræsenterede. Hvis 20 % af importen antages at være i segment 1 eller 2 og 80 % i segment 3, bør den deraf følgende dumpingmargen for de samarbejdsvillige producenter uden for stikprøven udgøre 44 %.

(410)

Kommissionen gentog, at beregningen af dumpingmargenen allerede tog hensyn til de forskellige segmenter, og at der ikke var grundlag for at foretage nogen vægtning – Kommissionen beregnede den vejede gennemsnitlige dumpingmargen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 9, stk. 6. Den afviste derfor påstanden om, at Kommissionen burde have foretaget alternative beregninger af dumpingmargenen for samarbejdsvillige producenter uden for stikprøven.

(411)

De endelige dumpingmargener, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, er som følger:

(412)

Den samme vare blev fremstillet af mindst ti grupper af EU-producenter i undersøgelsesperioden. De udgør »EU-erhvervsgrenen« som omhandlet i grundforordningens artikel 4, stk. 1.

(413)

Den samlede EU-produktion i undersøgelsesperioden blev fastsat til ca. 251 millioner dæk. Kommissionen fastsatte dette tal på grundlag af EUROPOOL-data (173), der forvaltes af Tyres Europe (»Tyres Europe«), tidligere European Tyre and Rubber Manufacturers' Association (ETRMA), og oplysninger fra Eurostat. Medlemmerne af Tyres Europe repræsenterer langt størstedelen af EU-producenterne. Tyres Europe indsamler markedsdata fra sine medlemmer og stiller nøjagtige, aggregerede markedsdata for dæk til rådighed for dem.

(414)

Som anført i betragtning 16 tegnede de tre stikprøveudtagne EU-producenter sig for 14,5 % af den samlede EU-produktion af samme vare i undersøgelsesperioden. De mikroøkonomiske indikatorer blev undersøgt på grundlag af oplysninger fra disse tre EU-producenters besvarelser.

(415)

Kommissionen fastsatte EU-forbruget på grundlag af de oplysninger, som Tyres Europe fremlagde (EUROPOOL-data).

(416)

EU-forbruget udviklede sig således:

Tabel 2

EU-forbrug (dæk, enheder)

(417)

EU-forbruget steg først svagt i 2022, faldt derefter tilbage i 2023 og steg igen i undersøgelsesperioden. Samlet set steg forbruget i den betragtede periode med 8 %, dvs. med ca. 25 millioner dæk.

(418)

EU-markedet for dæk til personbiler og lette lastbiler er et meget konkurrencepræget marked med flere producentgrupper og mærker.

(419)

Der er to primære salgskanaler på EU-markedet, nemlig originaludstyr og udskiftningsmarkedet.

(420)

I segmentet for originaludstyr sælger dækproducenter den undersøgte vare til køretøjsproducenter til montering på nye køretøjer. Disse dæk skal derfor opfylde detaljerede specifikationer i overensstemmelse med originaludstyrsfabrikantens forventninger. Dæk, der er udviklet til originaludstyrsmarkedet, sælges normalt også af de samme dækproducenter på udskiftningsmarkedet, hvilket betyder, at dækproducenterne er interesserede i at sikre sig originaludstyrssalg for at garantere fremtidigt salg på udskiftningsmarkedet. Bilproducenterne har derfor en betydelig forhandlingsstyrke under kontraktforhandlingerne, og dækproducenternes rentabilitet ved originaludstyrssalg er derfor normalt lavere.

(421)

I udskiftningssegmentet sælges dækkene til forretningsmæssigt forbundne eller uafhængige distributører og detailhandlere, som derefter videresælger dem til slutbrugere. Som forklaret i betragtning 420 ovenfor opnår dækproducenter normalt højere rentabilitet på udskiftningsmarkedet end ved originaludstyrssalg.

(422)

På grundlag af de oplysninger, som Tyres Europe fremlagde under kontrolbesøget, tegner segmentet for originaludstyr sig for ca. 16-20 % af det samlede EU-forbrug, mens resten udgøres af udskiftningsmarkedet.

(423)

Ud over de to salgskanaler er markedet for den undersøgte vare, som forklaret i afsnit 2.4.1, også opdelt i tre segmenter. I forbindelse med denne undersøgelse anvendte Kommissionen den kategorisering, der er sammenfattet i afsnit 2.4.2.

(424)

CRIA og GITI Group gjorde gældende, at der ikke var eller kun var en meget begrænset indbyrdes udskiftelighed mellem dæk fra forskellige segmenter, og anmodede derfor om, at undersøgelsen omfattede en segmenteret analyse af skade og årsagssammenhæng. CRIA gjorde endvidere gældende, at de forskellige segmenter betjener forskellige markedssegmenter, eftersom kunderne i segment 1 og 2 tillægger sikkerhed, ydeevne og mærke større betydning end pris. Derudover findes der en velkendt fastholdelseseffekt, dvs. at navnlig ejere af biler i premium-/luksusklassen udviser en stærk mærkeloyalitet og normalt (især i bilens første brugsår) efterspørger det samme mærke ved udskiftning som de originaludstyrsdæk, der oprindeligt var monteret. Ifølge CRIA bidrager Unionens mærkningskrav også til denne fastholdelseseffekt ved at øge forbrugernes bevidsthed om forskellige aspekter vedrørende sikkerhed og ydeevne. CRIA konkluderede derfor, at markedsdynamikken for dæk til lastbiler og dæk til personbiler er grundlæggende forskellig, og at den konkurrence på tværs af segmenter, der blev fastslået i sagen om dæk til lastbiler, derfor ikke finder anvendelse på den undersøgte vare.

(425)

Kommissionen fandt parternes argumenter ubegrundede. For det første kan dæk fra alle segmenter monteres på personbiler eller lette lastbiler og er således tilstrækkeligt indbyrdes udskiftelige. Det forhold, at forbrugere af premiummærker tillægger ydeevne og sikkerhed større betydning end pris, kan ganske vist begrænse den direkte konkurrence mellem segment 1 og segment 3. Det samme kan imidlertid ikke siges om forholdet mellem segment 3 og segment 2. Mange klassiske segment 3-mærker positionerer sig desuden i stigende grad på grundlag af deres tekniske egenskaber og kvalitetsaspekter frem for blot at være billige (174). Som følge af løbende og øgede investeringer i forskning og udvikling tilbyder talrige segment 3-mærker en stadigt bedre kvalitet til meget konkurrencedygtige priser og udgør som sådan klart et alternativ til segment 2-dæk, som søger at afveje hensyn til kvalitet og pris. Desuden er skillelinjerne mellem segmenter ikke klart og endeligt fastlagt, hvilket fremgår af, at de samme mærker (Falken, Giti, Cooper osv.) af forskellige kilder, herunder almindeligt anvendte websteder med dæktests og specialiserede forhandleres websteder, kan blive klassificeret som segment 3 eller segment 2 (175). Tilsvarende findes der for visse mærker overlappende klassificeringer som segment 1 og segment 2 (Vredestein, Hankook). Fremkomsten af alternative klassificeringer som f.eks. »mid-range quality«, »high-end budget«, »premium-quality« og »quality budget« komplicerer yderligere den strenge opdeling mellem segmenter. Konkurrence og substituerbarhed mellem segmenter understøttes også af, at et stigende antal segment 3-mærker opnår originaludstyrscertificering (176) fra kendte bilfabrikanter og positionerer sig på grundlag af kvalitet og resultater, hvilket normalt er et kendetegn ved segment 2-mærker.

(426)

Samlet set fandt Kommissionen, at en sådan kundeadfærd også påvirkes af den prisforskel, som de i sidste ende er villige til at acceptere for disse egenskaber, selv om visse kunder tillægger mærke og kvalitet betydning. Den fastholdelseseffekt, som CRIA henviser til, kan således ganske vist begrænse den direkte konkurrence mellem segment 1- og segment 3-dæk på udskiftningsmarkedet (selv om visse segment 3-producenter investerer massivt i forskning og udvikling og udmærker sig ved visse tekniske parametre), men den udelukker ikke substituerbarheden mellem segment 3 og segment 2 og tilsvarende mellem segment 2 og segment 1. Kommissionen konkluderede derfor, at dæk i segment 3 er i konkurrence med højere segmenter (navnlig segment 2), og at de derfor gennem en omvendt kaskadevirkning udøver et nedadgående prispres på disse højere segmenter. Påstandene om manglende indbyrdes udskiftelighed blev derfor afvist. På samme grundlag blev anmodninger om en fuldt segmenteret analyse af skade og årsagssammenhæng heller ikke taget til følge, jf. den nærmere forklaring i henholdsvis betragtning 469 og 534.

(427)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog CRIA sin påstand om manglende konkurrence mellem segmenterne, idet CRIA gjorde gældende, at dette ikke – selv om der ganske vist var konkurrence mellem tilstødende segmenter, nemlig mellem dæk i segment 3 i den øvre ende af kvalitetsskalaen og dæk i segment 2 i den nedre ende af kvalitetsskalaen og tilsvarende mellem dæk i segment 2 i den øvre ende af kvalitetsskalaen og dæk i segment 1 i den nedre ende af kvalitetsskalaen, kunne ekstrapoleres til fuld substituerbarhed på tværs af alle segmenter.

(428)

Kumho fandt, at Kommissionen ikke havde forklaret og underbygget sin konklusion om, at varer i segment 3 og segment 2 var i direkte konkurrence, navnlig i lyset af betragtning 425, hvor den erkendte, at den direkte konkurrence kan være begrænset mellem varer i segment 1 og segment 3. Kumho anførte, at de samme begrænsende faktorer, dvs. præferencer med hensyn til dækkenes kvalitet og sikkerhed, ligeledes gør sig gældende mellem segment 2 og segment 3. Kumho påstod endvidere, at der i Kommissionens segmentanalyse ikke i tilstrækkelig grad var taget hensyn til forbrugernes opfattelse.

(429)

Shandong Yongsheng påstod, at kinesiske dæk i segment 3 var udelukket fra EU-markedet for originaludstyr, hvilket viste, at der var en klar strukturel opdeling mellem dæk i segment 3 fra Kina og de øvrige segmenter, og anførte, at Kommissionens beviser for det modsatte var »udokumenterede, uverificerede og uspecifikke«. I denne forbindelse gjorde Shandong Yongsheng gældende, at Linglongs originaludstyrscertificering var meget ny, fra 2024, vedrørte et serbisk produktionsanlæg og derfor var uden betydning for denne undersøgelse. Shandong Yongsheng gjorde endvidere gældende, at Kommissionen ikke i tilstrækkelig grad havde vurderet forbrugernes opfattelse af kinesiske varer i segment 3, og fremlagde eksempler på »negative reklamer« fra to franske distributører.

(430)

Kommissionen bemærkede, at CRIA, selv om organisationen erkendte, at dæk i tilstødende segmenter faktisk konkurrerede med hinanden, blot benægtede, at der forelå fuld substituerbarhed, uden dokumentation eller forklaring. Kommissionen fandt, at CRIA's påstand var delvis uklar, da det ikke er klart, hvad der præcist menes med betegnelsen »fuld substituerbarhed på tværs af alle segmenter«, og hvorfor dette overhovedet skulle være nødvendigt for at fastslå konkurrence mellem segmenterne. Det kan hævdes, at varer konkurrerer med de varer, der ligger dem nærmest med hensyn til kvalitet og pris, uanset om dette sker inden for samme segment eller på tværs af segmenter, og dette var netop det synspunkt, Kommissionen gjorde gældende, og som også blev accepteret af CRIA.

(431)

Hvad angår Kumhos påstand var begrundelsen for samt beviserne vedrørende den direkte konkurrence mellem segment 3 og segment 2 allerede forklaret i særlig betragtning 425 og 426, og Kumho fremlagde ikke nogen konkrete beviser til at afkræfte dette. Som allerede forklaret konkurrerer dæk i segment 3 med dæk i segment 2 på grundlag af deres tekniske egenskaber og sikkerhedsparametre og udgør derfor et levedygtigt alternativ for kunder, der søger mest mulig værdi i forhold til deres købekraft. Det er ligeledes flere gange blevet anført (bl.a. i afsnit 2.4.1), at segmenteringen i høj grad var påvirket af opfattelsen på markedet, og netop derfor var skillelinjerne ofte flydende og bestemt ikke konstante. Forhandlere og importører, der tilbyder dæk i segment 3, har en væsentlig interesse i at sælge disse dæk og i at påvirke forbrugernes opfattelse til fordel for deres produktportefølje.

(432)

Hvad angår Shandong Yongshengs påstand og navnlig henvisningen til de kilder, der er nævnt i betragtning 425, bemærkede Kommissionen, at Shandong Yongsheng ikke fremlagde nogen argumenter, der tilbageviste rigtigheden af oplysningerne. Kommissionen fandt, at offentligt tilgængelige artikler fra onlineforhandlere som f.eks. Trojan, der er specialiseret i dækbranchen og har over 30 års erfaring, global handelsmæssig tilstedeværelse og en varieret produktportefølje med detaljerede testresultater og tekniske specifikationer, var tilstrækkeligt »dokumenterede« og »specifikke« til at påvise en aktuel ændring i den globale opfattelse af forskellige mærker i segment 3. Hvad angår Linglongs originaludstyrscertificering, diskvalificerede den omstændighed, at den vedrørte et anlæg i Serbien, ikke konstateringen af, at Linglong som mærke havde sikret sig originaludstyrskontrakter med europæiske bilfabrikanter. I denne forbindelse understreges det, at segmentklassificeringen og forbrugernes opfattelse er knyttet til mærkenavnet og ikke til oprindelseslandet. Dette bevis vedrører desuden 2024, som falder sammen med undersøgelsesperioden.

(433)

Under alle omstændigheder udgjorde originaludstyrsmarkedet som anført i betragtning 422 kun ca. 16-20 % af det samlede forbrug i Unionen, og så snart et dæk skulle udskiftes, ville konkurrencen finde sted på udskiftningsmarkedet, hvorfor Shandong Yongshengs påstand om, at kinesiske dæk i segment 3 strukturelt var afskåret fra resten af markedet, blev anset for ubegrundet.

(434)

Kommissionen fandt, at Shandong Yongshengs påstand om den negative opfattelse af kinesiske mærker ikke var underbygget. Nogle distributørers negative reklamer afspejler ikke synspunkterne hos andre distributører og forhandlere, som aktivt importerer og markedsfører forskellige kinesiske dæk i segment 3 på EU-markedet. Som eksempel kan nævnes, at Coalition of PC-LL Importers i sin bemærkning vedrørende kinesiske varer i segment 3 gjorde præcis det modsatte gældende ved at understrege de kinesiske producenters effektivitet og konkurrencefordel. Desuden står Shandong Yongshengs påstand i klar modsætning til CRIA's bemærkning, hvori det anføres, at det i virkeligheden er den ringe kvalitet af EU-dæk i segment 3 sammenlignet med deres kinesiske konkurrenters, der skal analyseres som årsag til skade, således som det forklares nærmere i betragtning 554.

(435)

Sammenfattende bemærkede Kommissionen for så vidt angår påstandene om manglende substituerbarhed mellem segmenterne og konkurrence mellem segmenterne, at selve det forhold, at dæk samtidig konkurrerer på forskellige kvalitetsmæssige og tekniske aspekter samt på pris, klart viser, at beslutningen om at vælge et bestemt produkt eller mærke beror på en afvejning netop af disse faktorer, og at alle dæk i denne forstand konkurrerer med hinanden. Desuden påvirker det kundernes opfattelse og styrker konkurrencen mellem segmenterne, at visse mærker befinder sig mellem segmenter eller markedsføres under betegnelser, der almindeligvis forbindes med højere segmenter på grundlag af deres tekniske udvikling og markedsføringskampagner. Ingen af de parter, der fremsatte bemærkninger, fremførte argumenter, der afkræftede denne grundlæggende begrundelse.

(436)

Konklusionerne om konkurrence mellem segmenterne og produkternes substituerbarhed som beskrevet i betragtning 425 og 426 blev derfor fastholdt.

(437)

Kommissionen fastsatte importmængden på grundlag af data fra Eurostat. Markedsandelen for importen blev fastsat på grundlag af EU-forbruget, som fremgår af tabel 2.

(438)

Importen til Unionen fra det pågældende land udviklede sig således:

Tabel 3

Importmængde (dæk, enheder) og markedsandel

(439)

Importmængden af den pågældende vare steg støt fra år til år i den betragtede periode med en samlet stigning på imponerende 62 %, hvilket svarede til ca. 35 millioner dæk. Væksten i de importmængderne fra Kina til Unionen oversteg således væksten i EU-forbruget (25 millioner dæk).

(440)

Stigningen i importmængderne førte således til en klar forøgelse af markedsandelen for importen fra Kina fra 18 % i 2021 til 28 % i undersøgelsesperioden.

(441)

Kommissionen fastsatte importpriser på grundlag af data fra Eurostat. Prisunderbud i forbindelse med importen blev fastsat på grundlag af verificerede oplysninger fra de kinesiske eksporterende producenter, der indgik i stikprøven.

(442)

De gennemsnitlige importpriser til Unionen fra det pågældende land udviklede sig således:

Tabel 4

Importpriser (EUR/enhed)

(443)

I 2022 steg importpriserne først kraftigt med 26 %, hvorefter de faldt i 2023 til et niveau, der fortsat lå over niveauet i 2021, og forblev i samme interval i undersøgelsesperioden. I den betragtede periode steg priserne på importen fra Kina samlet set med 12 %, hvilket er en beskeden stigning sammenlignet med udviklingen i den gennemsnitlige importpris fra andre tredjelande til Unionen (+ 26 %). Selv EU-erhvervsgrenens priser, som i hele den betragtede periode lå langt over de kinesiske eksportpriser, steg mere, nemlig med 15 %.

(444)

Kommissionen fastsatte prisunderbuddet i den nuværende undersøgelsesperiode ved at sammenligne:

(445)

Prissammenligningen blev foretaget for hver enkelt varetype, dvs. på grundlag af varekontrolnummer, inklusive segmentering efter segment samt en tilsvarende sondring mellem originaludstyrsmarkedet og udskiftningsmarkedet, for transaktioner i samme handelsled med passende justeringer, hvor det var nødvendigt, og fratrukket rabatter og nedslag. For de stikprøveudtagne EU-producenter, der indgik i en gruppestruktur, hvor hovedkontoret og forretningsmæssigt forbundne salgsenheder var involveret i salget, blev salgspriserne justeret ved at fratrække SA&G-omkostningerne vedrørende salgsenhedernes aktiviteter samt fortjenesten for en ikke forretningsmæssigt forbundet importør ved analog anvendelse af grundforordningens artikel 2, stk. 9. Resultatet af sammenligningen blev udtrykt i procent af de stikprøveudtagne EU-producenters teoretiske omsætning i undersøgelsesperioden.

(446)

I betragtning af markedssegmenteringen blev der foretaget særskilte beregninger af underbuddet for hvert segment. Ingen af de eksporterende producenter i stikprøven solgte segment 1-dæk, og der kunne derfor ikke foretages en beregning af underbuddet i dette segment. I segment 3 varierede underbudsmargenerne fra 7,2 % til 36,9 %, med en gennemsnitlig underbudsmargen på 32,2 %. I segment 2-segmentet blev der ikke konstateret underbud. Dette skyldes imidlertid, at salget i segment 2 på de eksporterende producenters side udelukkende bestod af mærket »Hankook«, som i vid udstrækning anses for at være et af de bedste segment 2-dæk. Hankook-mærket har gennem årene sikret sig adskillige originaludstyrskontrakter med førende bilproducenter, herunder Audi, BMW, Mercedes og Porsche. Talrige forhandlere/importører klassificerer Hankook som »mellemdæk i den høje/øverste ende« eller som såkaldte »premiumalternative« dæk. Med andre ord er analysen af segment 2 noget begrænset, fordi der sammenlignes en homogen gruppe bestående af et topmærke i segment 2 med en bred blanding af segment 2-dæk produceret af EU-erhvervsgrenen. Analysen af de gennemsnitlige priser for de samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven, som indberettet i deres stikprøveskemaer, bekræftede, at konklusionerne vedrørende Hankook-dæk i segment 2 ikke kan ekstrapoleres til resten af importen fra Kina. Hankooks gennemsnitspriser lå betydeligt over de kinesiske eksporterende producenters gennemsnitspris, nemlig med mere end 50 %. Den gennemsnitlige vejede underbudsmargen (segment 2 og 3 samlet) nåede op på 17 %, hvilket er betydeligt.

(447)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger anførte Hankook, at sondringen mellem originaludstyrsmarkedet og udskiftningsmarkedet i skadesanalysen ikke var retligt begrundet, eftersom en sådan sondring ikke var foretaget på dumpingsiden. Hankook fandt desuden denne sondring unødvendig, da der ikke kunne konstateres et klart prismønster på tværs af salgskanalerne i virksomhedens eget salg til Unionen, og at Hankooks skadesmargen faktisk ville falde fra 3,4 % til 3,1 %, hvis de sidste cifre, der identificerer originaludstyrs i forhold til salg på udskiftningsmarkedet, blev fjernet fra varekontrolnummeret.

(448)

Klageren opfordrede Kommissionen til også at beregne en underbudsmargen for hele varedækningen på grundlag af gennemsnitspriser for at påvise omfanget af prisunderbuddet på dækmarkedet som helhed.

(449)

GITI Group gjorde gældende, at Kommissionen modsagde sig selv, da den anførte, at konstateringen af manglende underbud for Hankook ikke kunne ekstrapoleres til resten af importen fra Kina, samtidig med at den under stikprøveudtagelsen fastholdt, at Hankooks salg var repræsentativt. Tilsvarende anførte Kumho, at Kommissionen ikke kunne se bort fra konstateringen af, at der ikke forelå underbud i segment 2, med den begrundelse, at Hankook var særligt, samtidig med at mærket var medtaget i stikprøven, og man nægtede at tilføje andre eksporterende producenter.

(450)

Hvad angår Hankooks påstand bemærkede Kommissionen, at ingen af parterne bestred konstateringerne vedrørende forskellen i pris/rentabilitet mellem originaludstyrssegmentet og udskiftningssegmentet som anført i betragtning 420 og 421. Kommissionen fandt, at varesammenligningen burde foretages på et så detaljeret niveau som muligt (forudsat at dataene er tilgængelige og verificerede). Det forhold, at Hankooks salg angiveligt ikke fulgte dette mønster, kunne forklares ved forskellige yderligere forretningsmæssige beslutninger, f.eks. salgsmængden, valget af tidspunkt og forsinkelser i leveringen, og undergraver derfor ikke begrundelsen for denne sondring. Tilsvarende er det forhold, at underbudsmargenen ville have været højere eller lavere, ikke en afgørende faktor ved fastlæggelsen af graden af varesammenlignelighed. Forskellen mellem de to scenarier for beregningen af skadesmargenen, som Hankook fremlagde (med og uden henvisning til originaludstyrsmarkedet eller udskiftningsmarkedet i sammenligningen), forekommer skæv, da den ikke byggede på det fulde sæt af omkostnings- og salgsdata for de stikprøveudtagne EU-producenter, men alene på de oplysninger, der var blevet fremlagt for Hankook Group. Under alle omstændigheder udgør den forskel, som Hankook Group har beregnet, ca. 10 %, hvilket viser, at en sådan sondring var berettiget. I forbindelse med dumpingberegningerne beregnes den beregnede normale værdi på grundlag af referenceværdier for produktionsfaktorer, som ikke har nogen originaludstyrs- eller udskiftningsdimension, dvs. at arbejdsomkostninger, energiomkostninger og råmaterialepriser ikke varierer, alt efter om det producerede dæk sælges til en køretøjsproducent eller på eftermarkedet. De foreliggende oplysninger om SA&G-omkostninger og fortjeneste i det repræsentative land gav heller ikke mulighed for en sådan sondring. Den normale værdi og de deraf følgende dumpingmargener kunne derfor ikke differentieres efter anvendelseskanal. Skadesanalysen bygger derimod på faktiske transaktionsdata, som omfatter salgskanalen. Analysen opdelt på originaludstyrs- og udskiftningsmarkedet var derfor berettiget og faktisk nødvendig for en objektiv undersøgelse. Denne påstand blev derfor afvist.

(451)

Hvad angår klagerens påstand fandt Kommissionen, at den gennemsnitlige vejede underbudsmargen, der kombinerede (matchede) dæk i segment 3 og 2, i tilstrækkelig grad afspejlede underbuddet. Hvis man ser bort fra varetyperne og medtager modeller i segment 1, som ikke blev eksporteret af de kinesiske eksportører i stikprøven, ville det udhule den grad af sammenlignelighed, der sikres ved differentieringen efter varekontrolnummer, og det ville derfor ikke være mere informativt. Denne anmodning blev derfor afvist.

(452)

Hvad angår GITI Groups påstand understregede Kommissionen, at Hankook blev udtaget til stikprøven for at sikre repræsentativiteten med hensyn til salgsmængden og repræsentationen af segmenter, uanset om mærket i sidste ende blev klassificeret i segment 1 eller segment 2. I sidste ende blev en klassificering i segment 2 anset for mere passende på grundlag af en kombination af grunde, jf. betragtning 94. Samtidig viste de beviser, der blev indsamlet under undersøgelsen, som beskrevet i betragtning 446, også klart (uden at dette blev bestridt af nogen af parterne), at Hankook i vid udstrækning anses for at være et dæk i den øvre ende af segment 2 og er et mærke i overgang fra segment 2 til segment 1. Dette understreges også af den betydelige prisforskel mellem Hankooks priser og gennemsnittet for de øvrige kinesiske eksporterende producenter, herunder mange andre producenter i segment 2, jf. betragtning 446. På denne baggrund blev de begrænsninger, der var anført med hensyn til fortolkningen og ekstrapoleringen konstateringen af manglende underbud i segment 2 på grundlag af Hankooks data til resten af de kinesiske eksporterende producenter, herunder producenter i segment 2, fastholdt, og GITI Groups og Kumhos påstande blev afvist.

(453)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger konstaterede virksomhed T en skrivefejl i beregningen af SA&G-omkostningerne og anmodede Kommissionen om at korrigere denne beregning. Virksomhed G konstaterede en skrivefejl i sammenstillingen af data om produktionsomkostninger og anmodede Kommissionen om at korrigere disse omkostninger.

(454)

Kommissionen analyserede disse påstande og fandt, at de var begrundede. Beregningerne af underbud og målprisunderbud blev tilpasset i overensstemmelse hermed. Da disse rettelser vedrørte følsomme virksomhedsspecifikke data, blev de kun fremlagt på ny for de berørte virksomheder.

(455)

De nye underbudsmargener, som også omfattede de ændringer, der blev foretaget i de vejede gennemsnitspriser pr. varetype for importen fra de kinesiske eksporterende producenter i stikprøven på cif-niveau, jf. betragtning 392 ovenfor, lå for segment 3 på mellem 10,2 % og 39,2 % med en gennemsnitlig underbudsmargen på 34,7 %. I segment 2 blev der ikke konstateret underbud for de kinesiske eksporterende producenter i stikprøven. Den gennemsnitlige vejede underbudsmargen (segment 2 og 3 samlet) nåede op på 19 %.

(456)

I sine bemærkninger, der blev indgivet efter fristen for at fremsætte bemærkninger om varen og efter verifikationerne hos de stikprøveudtagne EU-producenter, anførte CRIA, at varekontrolnummeret i dets nuværende form ikke kan identificere reservedæk til midlertidig brug og dæk til påhængskøretøjer, selv om disse to typer er væsentligt billigere end standarddæk med tilsvarende parametre. CRIA gjorde derfor gældende, at varekontrolnumret for så vidt angår disse specifikke varetyper ikke sikrede en rimelig sammenligning mellem priserne på den kinesiske import til Unionen og EU-erhvervsgrenens salgspriser på hjemmemarkedet og dermed gjorde skadesvurderingen unøjagtig.

(457)

Undersøgelsen viste, at de stikprøveudtagne kinesiske eksporterende producenter ikke eksporterede dæk til påhængskøretøjer i undersøgelsesperioden. En af de stikprøveudtagne eksporterende producenter eksporterede reservedæk til midlertidig brug, som udgjorde under 1 % af de stikprøveudtagne producenters eksportsalgsmængde. Den eksporterende producent fremsatte ingen bemærkninger herom og anmodede heller ikke om nogen form for justering vedrørende denne dæktype. Under alle omstændigheder fandt Kommissionen i betragtning af den begrænsede mængde af disse dæk, at deres indvirkning ikke kunne ændre det samlede resultat af produktsammenligningen.

(458)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger fremsatte CRIA bemærkninger til betragtning 457og anførte, at »behovet for en segmenteret analyse følger af den manglende indbyrdes udskiftelighed og ikke af eksportmængderne«. CRIA gjorde endvidere gældende, at Kommissionen, eftersom ingen af de eksporterende producenter i stikprøven solgte dæk til påhængskøretøjer, ved i betragtning 77 at anføre, at EU-erhvervsgrenen mistede terræn for netop disse varetyper som følge af det stærke pres fra urimeligt lavt prissatte kinesiske importvarer, foretog en præjudicerende konstatering, der ikke var underbygget af faktuel dokumentation.

(459)

Bemærkningerne om den segmenterede analyse behandles i detaljer i afsnit 4.7. Formålet med redegørelsen i betragtning 457 var at understrege, at den prissammenligning, der blev foretaget på grundlag af varekontrolnumret, ikke i væsentlig grad blev påvirket af, at der i varekontrolnumret ikke blev skelnet mellem dæk til påhængskøretøjer eller midlertidige dæk, som angiveligt var billigere. Konstateringen af dumping blev desuden foretaget på grundlag af de verificerede data fra den eksporterende producent i stikprøven for hele varedækningen og var som sådan understøttet af faktuel dokumentation. Endvidere betyder den omstændighed, at de eksporterende producenter i stikprøven ikke eksporterede denne type dæk, ikke, at andre eksporterende producenter ikke eksporterede dem til Unionen eller ikke påvirkede EU-erhvervsgrenens resultater negativt. Disse påstande blev derfor afvist.

(460)

Kommissionen konkluderede derfor, at priserne på importen fra Kina underbød EU-erhvervsgrenen med betydelige margener samlet set (segment 2 og segment 3) og særskilt på segment 3-niveau.

(461)

Sammenligningen af priserne på importen fra Kina med EU-erhvervsgrenens salgspriser og produktionsomkostninger viste desuden et vedvarende prispres forårsaget af dumping importen fra Kina. I hele den betragtede periode lå de gennemsnitlige priser på importen fra Kina til Unionen konstant under EU-erhvervsgrenens salgspris, både på et aggregeret gennemsnitsniveau og særskilt for segment 3 (se tabel 10 og 11 nedenfor). Det er vigtigt, at priserne på importen fra Kina også lå under EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige enhedsproduktionsomkostninger. I 2023 og i undersøgelsesperioden faldt priserne på importen fra Kina endog til under EU-erhvervsgrenens enhedsproduktionsomkostninger i segment 3, som er segmentet med de laveste omkostninger og det vigtigste segment for import fra Kina (tabel 11). Som forklaret i afsnit 4.6.3.1 steg EU-erhvervsgrenens enhedsomkostninger hurtigere end dens salgspriser i hele perioden i hvert segment. Dette viser, at erhvervsgrenen ikke var i stand til fuldt ud at overvælte de stigende omkostninger på kunderne som følge af det vedvarende prispres fra de stigende mængder lavt prissat import fra Kina.

(462)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gjorde CRIA gældende, at EU-erhvervsgrenens salgspriser i den betragtede periode fortsat lå over dens produktionsomkostninger, hvilket viste, at der ikke forelå nogen prisnedgang eller noget prispres, der kunne forårsage skade. Kumho tilføjede, at det forhold, at EU-erhvervsgrenen kunne hæve sine priser, viste, at der ikke forelå noget prispres.

(463)

Kommissionen bemærkede i denne forbindelse, at prispres ikke forudsætter, at erhvervsgrenen er tabsgivende, og heller ikke udelukker, at der kan forekomme prisstigninger. Den retlige standard i grundforordningens artikel 3, stk. 3, er ganske enkelt, om den pågældende import forhindrer »prisstigninger, som ellers ville være indtruffet«, hvilket er præcis, hvad der skete i denne sag, således som det fremgår af tabel 8, der viser, at EU-erhvervsgrenen ikke var i stand til at tilpasse sin salgspris til produktionsomkostningerne, idet sidstnævnte steg hurtigere. CRIA's og Kumhos påstande blev derfor afvist.

(464)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, omfattede undersøgelsen af dumpingimportens virkninger for EU-erhvervsgrenen en vurdering af alle de økonomiske indikatorer, der havde indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode.

(465)

Der blev anvendt stikprøveudtagning med henblik på at konstatere, hvilken skade der eventuelt var blevet forvoldt EU-erhvervsgrenen, jf. betragtning 16.

(466)

I forbindelse med konstateringen af skade skelnede Kommissionen mellem makroøkonomiske og mikroøkonomiske skadesindikatorer. Kommissionen vurderede de makroøkonomiske indikatorer på grundlag af de data, der var indeholdt i klagen, den makrospørgeskemabesvarelse, som Tyres Europe indsendte, og Eurostats statistikker. Dataene fra Tyres Europe vedrørte mere end ti grupper af EU-producenter, som tegnede sig for over 90 % af den samlede EU-produktion. Kommissionen evaluerede de mikroøkonomiske indikatorer på grundlag af spørgeskemabesvarelserne fra EU-producenterne i stikprøven. Begge datasæt blev anset for at være repræsentative for EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(467)

De makroøkonomiske indikatorer er produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, markedsandel, vækst, beskæftigelse, produktivitet, dumpingmargenens størrelse og genrejsning efter tidligere dumping.

(468)

De mikroøkonomiske indikatorer er gennemsnitlige enhedspriser, enhedsomkostninger, arbejdskraftomkostninger, lagerbeholdninger, rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital.

(469)

Som allerede nævnt i betragtning 425 og 426 fandt Kommissionen, at dæk som defineret i afsnit 2.1 på trods af segmenteringen af EU-markedet i segmenter har de samme grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber og det samme grundlæggende anvendelsesformål. Skaden blev derfor fastslået på niveauet for den undersøgte vare (alle segmenter samlet). Appelorganet fandt navnlig, at »når undersøgelsesmyndighederne foretager en undersøgelse af en del af en indenlandsk erhvervsgren, burde de i princippet på samme måde undersøge alle de øvrige dele af erhvervsgrenen, samt undersøge erhvervsgrenen som helhed« (177). Ikke desto mindre blev den aggregerede analyse, i betragtning af markedets segmenterede karakter, hvor det var muligt suppleret med en analyse på segmentniveau.

(470)

De makroøkonomiske indikatorer blev fastlagt ved hjælp af den verificerede spørgeskemabesvarelse fra Tyres Europe, idet oplysninger fra EUROPOOL-data blev kombineret med supplerende oplysninger fra EU-producenter, der repræsenterer langt størstedelen af EU-produktionen (over 80 % af EU-produktionen).

(471)

EU-produktionen blev fastlagt ved at lægge EU-salget (som indberettet af Tyres Europe) og eksportsalget på grundlag af Eurostat-data sammen, korrigeret for lagerændringen som indberettet af EU-producenter, der tegner sig for langt størstedelen af EU-produktionen. Lagerkorrektionen udgjorde under 1 % af det samlede produktionsniveau i den betragtede periode.

(472)

Kapacitetsudnyttelsen var baseret på de data, der blev indberettet af EU-producenter, som tegner sig for langt størstedelen af EU-produktionen, og produktionskapaciteten blev anslået på grundlag af produktionen divideret med kapacitetsudnyttelsesgraden.

(473)

Den samlede anslåede produktion,-produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse i Unionen udviklede sig som følger i den betragtede periode:

Tabel 5

Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

(474)

EU-produktionen faldt gradvist hvert år i den betragtede periode. Samlet set faldt EU-produktionen på et voksende marked (tabel 2) med 8 %, dvs. med omkring 20 millioner dæk.

(475)

Produktionskapaciteten faldt også i den betragtede periode, om end lidt mere gradvist. Samlet set faldt produktionskapaciteten i den betragtede periode med omkring 13 millioner dæk, svarende til et fald på 4 %.

(476)

Kapacitetsudnyttelsen faldt derfor med 3 procentpoint fra 86 % i første halvdel af den betragtede periode til 83 % i anden halvdel. Dette afspejler EU-erhvervsgrenens bestræbelser på at opretholde et generelt acceptabelt niveau for kapacitetsudnyttelsen ved at tilpasse produktionskapaciteten og produktionen som reaktion på det faldende salg (tabel 6).

(477)

EU-salget blev fastlagt ved at trække importen til Unionen (tabel 3) fra EU-forbruget (tabel 2). EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel udviklede sig således i den betragtede periode:

Tabel 6

Salgsmængde og markedsandel

(478)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde fortsatte med at falde gennem hele den betragtede periode med en mindre stigning i undersøgelsesperioden, men forblev dog under niveauet i 2021. Samlet set faldt salgsmængden med omkring 7 millioner dæk, svarende til en reduktion på 4 %, i modsætning til udviklingen i EU-forbruget, som steg med 8 % i den betragtede periode (tabel 2).

(479)

På baggrund af væksten på EU-markedet medførte dette fald i salgsmængden et betydeligt tab af markedsandele for EU-erhvervsgrenen, fra 60 % i 2021 til 53 % i 2024, svarende til et fald på 12 %.

(480)

Selv om EU-forbruget steg med omkring 25 millioner dæk i den betragtede periode, kunne EU-erhvervsgrenen ikke drage fordel af denne positive udvikling. I stedet faldt dens salgsmængde med omkring 7 millioner dæk, og den mistede 7 procentpoint i markedsandel. Samtidig steg mængden af importen fra Kina til Unionen støt med omkring 35 millioner dæk, og den overtog den markedsandel, som EU-erhvervsgrenen havde tabt (tabel 2 og 3 ovenfor).

(481)

Beskæftigelsen og produktiviteten udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 7

Beskæftigelse og produktivitet