(1)

Ved Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 430/2013 (2) blev der indført en antidumpingtold på importen af rørfittings af deformerbart støbejern med gevind, med undtagelse af samlinger af kompressionsfittings i henhold til ISO DIN 13 metrisk gevind og runde forgreningsdåser med gevind uden låg af deformerbart støbejern, i øjeblikket henhørende under KNkode ex 7307 19 10 (Taric-kode 7307 19 10 10) med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina«) og Thailand (»den oprindelige undersøgelse«).

(2)

Tolden, der var baseret på afskaffelsen af dumpingniveauet, var på mellem 14,9 % og 57,8 %.

(3)

Den 12. juni 2013 indgav den kinesiske eksporterende producent Jinan Meide Castings Co., Ltd (»Jinan Meide«) en ansøgning til Den Europæiske Unions Ret om annullering af forordning (EU) nr. 430/2013, for så vidt som den finder anvendelse på virksomheden. Den 30. juni 2016 fastslog Retten i sin dom, at Jinan Meides ret til forsvar var blevet tilsidesat og annullerede den anfægtede forordning, for så vidt som den indførte en antidumpingtold på importen af rørfittings af deformerbart støbejern med gevind fremstillet af Jinan Meide.

(4)

Efter ovenstående dom genoptog Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) ved meddelelse af 28. oktober 2016 (3) antidumpingundersøgelsen vedrørende rørfittings af deformerbart støbejern med gevind fremstillet af Jinan Meide.

(5)

Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/1146 (4) genindførte Kommissionen en endelig antidumpingtold på 39,2 % på importen af rørfittings af deformerbart støbejern med gevind med oprindelse i Kina fremstillet af Jinan Meide.

(6)

Den 25. november 2015 indledte Kommissionen efter anmodning fra Metpro Limited en delvis interimsundersøgelse vedrørende visse typer rørfittings af deformerbart støbejern med gevind med oprindelse i Kina og Thailand for at fastslå, om de var omfattet af anvendelsesområdet for de gældende antidumpingforanstaltninger. Kommissionen afsluttede denne delvise interimsundersøgelse den 18. juli 2016 ved gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/1176 (5), efter at ansøgeren havde trukket sin anmodning tilbage.

(7)

Den 23. maj 2017 indledte Kommissionen efter anmodning fra Hebei Yulong Casting Co., Ltd en delvis interimsundersøgelse vedrørende visse typer rørfittings af deformerbart støbejern med gevind med oprindelse i Kina og Thailand for at fastslå, om de var omfattet af anvendelsesområdet for de gældende antidumpingforanstaltninger. Kommissionen afsluttede denne delvise interimsundersøgelse ved gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/52 (6), efter at ansøgeren havde trukket sin anmodning tilbage.

(8)

Den 12. juli 2018 besluttede Den Europæiske Unions Domstol (7), at fittings fremstillet af støbejern med kuglegrafit (også kendt som duktilt støbejern) ikke svarer til begrebet »deformerbart støbejern« som defineret i KN-underposition 7307 19 10 . Domstolen konkluderede, at fittings af støbejern med kuglegrafit skal tariferes i opsamlingsunderposition 7307 19 90 i KN (som andre varer af andet jern).

(9)

Den 14. februar 2019 offentliggjorde Kommissionen forordning (EU) 2019/262 (8) om ændring af henvisningerne til Taric-koderne med henblik på at tilpasse dem til domstolens konklusioner. Da antidumpingforanstaltninger indføres i henhold til varedefinitionen uden hensyn til tariferingen, havde denne ændring ingen indvirkning på varedækningen i forbindelse med de gældende foranstaltninger.

(10)

Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/1259 (9) genindførte Kommissionen de endelige antidumpingforanstaltninger over for importen af rørfittings af deformerbart støbejern med gevind og af støbejern med kuglegrafit med oprindelse i Kina og Thailand efter en udløbsundersøgelse.

(11)

Jinan Meide anfægtede gennemførelsesforordning (EU) 2017/1146 ved Retten. Retten afsagde den 20. september 2019 dom i sag T-650/17 (10) vedrørende gennemførelsesforordning (EU) 2017/1146.

(12)

Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/1210 (11) genindførte Kommissionen en endelig antidumpingtold på 36,0 % på importen af rørfittings af deformerbart støbejern med gevind med oprindelse i Kina fremstillet af Jinan Meide.

(13)

Den 19. januar 2023 (12) oprettede Kommissionen yderligere Taric-koder for rørfittings af deformerbart jern uden gevind for at overvåge handelsstrømmene efter Jinan Meides erhvervelse af den polske producent Odlewnia Zawiercie (»OZ«).

(14)

Den 18. november 2022 indledte Kommissionen en delvis interimsundersøgelse (13) efter anmodning fra EU-importøren KWTools BV, som anmodede om, at visse produkter med gevind af duktilt støbejern blev udelukket fra varedækningen.

(15)

Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/2202 (14) besluttede Kommissionen at udelukke følgende varer fra antidumpingforanstaltningernes anvendelsesområde:

(16)

Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2025/1890 (15) genindførte Kommissionen de endelige antidumpingforanstaltninger over for importen af rørfittings af deformerbart støbejern med gevind og af støbejern med kuglegrafit med oprindelse i Kina og Thailand efter en udløbsundersøgelse (»den seneste udløbsundersøgelse«).

(17)

Den gældende antidumpingtold ligger på mellem 24,6 % og 57,8 % på importen fra Kina og på mellem 14,9 % og 15,5 % på importen fra Thailand.

(18)

Kommissionen modtog en anmodning i henhold til grundforordningens artikel 13, stk. 3, og artikel 14, stk. 5, om at undersøge den mulige omgåelse af antidumpingforanstaltningerne mod importen af rørfittings af deformerbart støbejern med gevind med oprindelse i Kina.

(19)

Anmodningen blev indgivet den 2. juni 2025 af Ad Hoc Defence Committee of Tube or Pipe Cast Fittings of Malleable Cast Iron of the European Union (»ansøgerne«).

(20)

Anmodningen indeholdt tilstrækkelige beviser for en ændring i handelsmønstret for eksporten fra Kina til Unionen, som begyndte efter indførelsen af de oprindelige foranstaltninger. Anmodningen indeholdt beviser for, at eksporten af rørfittings af deformerbart støbejern med gevind fra Kina i et vist omfang blev erstattet af eksport af rørfittings af deformerbart støbejern uden gevind.

(21)

I henhold til anmodningen synes denne ændring at skyldes en praksis, nemlig en samle-/færdiggørelsesproces i henhold til grundforordningens artikel 13, stk. 2, med kinesiske dele i Unionen og efterfølgende salg af den færdiggjorte samme vare på EU-markedet, for hvilken der ikke forelå nogen tilstrækkelig gyldig grund eller økonomisk begrundelse ud over indførelsen af tolden. Færdiggørelsesprocessen omfatter gevindskæring af de importerede dele uden gevind. Det fremgik af beviserne, at omfanget af disse processer steg betydeligt efter indførelsen af antidumpingforanstaltningerne.

(22)

Anmodningen indeholdt også tilstrækkelige beviser for, at delene fra Kina udgjorde over 60 % af den samlede værdi af delene i den færdige vare, og værditilvæksten til de dele, der blev indført i løbet af færdiggørelsesprocessen, udgjorde mindre end 25 % af fremstillingsomkostningerne.

(23)

Desuden viste beviserne, at der fandt dumping sted, og at de afhjælpende virkninger af de oprindelige antidumpingforanstaltninger blev undergravet med hensyn til både mængde og pris.

(24)

Efter at have underrettet medlemsstaterne fastslog Kommissionen, at der forelå tilstrækkelige beviser til at indlede en undersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 13, stk. 3, og indledte en undersøgelse ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2025/1448 (16) (indledningsforordningen) og gjorde importen af rørfittings af deformerbart støbejern uden gevind til genstand for registrering.

(25)

Undersøgelsesperioden omfattede perioden fra den 1. januar 2022 til den 30. juni 2025 (»undersøgelsesperioden«). Der blev indhentet data for undersøgelsesperioden med henblik på at undersøge den påståede ændring i handelsmønstret efter indførelsen af de oprindelige foranstaltninger og forekomsten af en praksis, forarbejdning eller bearbejdning, for hvilken der ikke forelå nogen tilstrækkelig gyldig grund eller økonomisk begrundelse ud over indførelsen af tolden.

(26)

For perioden fra den 1. juli 2024 til den 30. juni 2025 (»rapporteringsperioden«) blev der indsamlet mere detaljerede data med henblik på at undersøge, om importen undergravede de gældende foranstaltningers afhjælpende virkninger for så vidt angår priser og/eller mængder og forekomsten af dumping.

(27)

Kommissionen underrettede officielt alle kendte eksportører, importører og brugere samt Folkerepublikken Kinas repræsentation ved Den Europæiske Union om indledningen af undersøgelsen.

(28)

En anmodningsformular om fritagelse for importører i Unionen og et spørgeskema til producenter/eksportører i Kina blev gjort tilgængelige på GD TRADE's websted.

(29)

Seks importører indsendte anmodningsformularer, hvoraf det fremgik, at de ikke omgik de gældende foranstaltninger. Tre virksomheder i Kina returnerede spørgeskemaet til eksportører.

(30)

De interesserede parter fik mulighed for at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og anmode om at blive hørt inden for den frist, der er fastsat i indledningsforordningen. Alle parter blev underrettet om, at manglende fremlæggelse af alle relevante oplysninger eller indgivelse af ufuldstændige, urigtige eller vildledende oplysninger kan medføre anvendelse af grundforordningens artikel 18 og konklusioner baseret på de foreliggende faktiske oplysninger.

(31)

Den vare, der er berørt af den mulige omgåelse, er rørfittings af deformerbart støbejern med gevind og af støbejern med kuglegrafit, undtagen

(32)

Den pågældende vare tariferes under KN-kode ex 7307 19 10 (Taric-kode 7307 19 10 10 og 7307 19 10 20) og har oprindelse i Folkerepublikken Kina og Thailand (»den pågældende vare«). Det er denne vare, som de gældende foranstaltninger finder anvendelse på.

(33)

De varer med gevind, der er udelukket fra varedækningen, jf. betragtning 31, tariferes i øjeblikket under KN-kode ex 7307 19 10 (Taric-kode 7307 19 10 03 og 7307 19 10 05 for deformerbart støbejern og Taric-kode 7307 19 10 13 og 7307 19 10 15 for støbejern med kuglegrafit).

(34)

I løbet af undersøgelsen bemærkede Kommissionen, at runde forgreningsdåser uden låg af deformerbart støbejern med gevind blev tariferet under både Taric-kode 7307 19 10 05 og 7307 19 10 15. Kommissionen ønsker at præcisere, at alle runde forgreningsdåser uden låg af deformerbart støbejern med gevind bør tariferes under Taric-kode 7307 19 10 05.

(35)

Den vare, der undersøges for mulig omgåelse, er rørfittings af deformerbart støbejern uden gevind, i øjeblikket henhørende under Taric-kode 7307 19 10 35 og 7307 19 10 45 (»den undersøgte vare«) og med oprindelse i Folkerepublikken Kina.

(36)

Rørfittings af støbejern med kuglegrafit uden gevind, i øjeblikket henhørende under Taric-kode 7307 19 10 40, er ikke omfattet af undersøgelsen.

(37)

Undersøgelsen viste, at den pågældende vare, som fremstilles i Unionen af den undersøgte vare fra Kina, har samme grundlæggende fysiske og kemiske egenskaber og samme anvendelsesformål som den undersøgte vare med oprindelse i Kina. De er derfor samme varer, jf. forordningens artikel 1, stk. 4, og artikel 13, stk. 1.

(38)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 13, stk. 1, bør følgende fire elementer analyseres successivt for at vurdere en eventuel omgåelse:

(39)

Da de beviser, som ansøgeren fremlagde i anmodningen, tydede på en færdiggørelsesproces i Unionen, jf. grundforordningens artikel 13, stk. 2, analyserede Kommissionen derefter, om de tre kriterier i nævnte bestemmelse var opfyldt:

(40)

I alle fem anmodningsformularer, der vedrørte importen af den undersøgte vare fra Kina til Unionen, jf. betragtning 29, var importen anført under Taric-kode 7307 19 10 35 (den undersøgte vare af deformerbart støbejern). Import under Taric-kode 7307 19 10 45 (andre varer end den undersøgte vare) var ikke anført på nogen af formularerne.

(41)

De fem anmodninger om fritagelse omfattede kun 30 % af importen under de to koder, der var genstand for undersøgelsen vedrørende omgåelse (kode 7307 19 10 35 og 7307 19 10 45).

(42)

Kommissionen mente derfor, at samarbejdsviljen var lav, og oplysningerne fra anmodningen blev derfor anvendt i henhold til grundforordningens artikel 18, hvor der ellers ikke forelå data.

(43)

Som anført i betragtning 13 begyndte Kommissionen først at overvåge importen af den undersøgte vare i 2023. Ved hjælp af data fra overvågningsperioden var Kommissionen imidlertid i stand til at anslå importmængden af den undersøgte vare i 2022.

Tabel 1 —

Import af den pågældende vare og den undersøgte vare

(44)

Mellem 2022 og udgangen af rapporteringsperioden viste importdataene et fald i mængden af den pågældende vare, der er kommet ind i Unionen fra Kina, og hvor den gældende told blev betalt. Imidlertid steg mængden af den undersøgte vare, der kom ind i Unionen fra Kina i samme periode.

(45)

Faldet i importen af den pågældende vare til Unionen og stigningen i importen af den undersøgte vare i samme periode udgjorde en ændring i handelsmønstret, jf. grundforordningens artikel 13, stk. 1.

(46)

Kommissionen kontrollerede også importen af den undersøgte vare fra andre lande for at se, om den stigende tendens gjaldt for lande, der ikke var omfattet af foranstaltninger.

Tabel 2 —

Importen af den undersøgte vare fra andre lande

(47)

På baggrund af data fra Eurostat bemærkede Kommissionen, at importen under Taric-kode 7307 19 10 35 og 7307 19 10 45 er faldet i løbet af perioden, og at mængden er meget lavere end importen fra Kina.

(48)

Ifølge grundforordningens artikel 13, stk. 1, skal ændringen i mønstret for handelen skyldes praksis, forarbejdning eller bearbejdning, for hvilken der ikke foreligger nogen tilstrækkeligt gyldig grund eller økonomisk begrundelse ud over indførelsen af tolden.

(49)

Denne praksis, forarbejdning eller bearbejdning omfatter samling af dele eller færdiggørelsesprocesser, jf. grundforordningens artikel 13, stk. 2.

(50)

Kommissionen fandt, at gevindskæring af den undersøgte vare, hvorved den omdannes til den pågældende vare (den praksis, som er beskrevet i betragtning 19), udgør en færdiggørelsesproces i henhold til grundforordningens artikel 13, stk. 2.

(51)

Importdataene viste, at den største mængde af den undersøgte vare, der kommer ind i Unionen og derfor forventes at indgå i færdiggørelsesprocessen, kommer fra Kina. Kommissionen kunne derfor på grundlag af disse data og de modtagne anmodninger om fritagelse antage, at der til de fleste gevindskæringsprocesser blev indkøbt dele til over 60 % målt i værdi fra det land, der er omfattet af foranstaltninger.

(52)

I betragtning af det lave samarbejdsniveau fandt Kommissionen, at de foreliggende faktiske oplysninger, jf. anmodningen, viste, at færdiggørelsesprocessen ikke ville tilføje værditilvækstomkostninger på mere end 25 %.

(53)

Undersøgelsen bekræftede ud fra de modtagne anmodninger om fritagelse, at den pågældende praksis, nemlig import af den undersøgte vare fra Kina, gevindskæring og efterfølgende salg af den pågældende vare med gevind i Unionen, kan gennemføres uden at tilføje de indførte dele værditilvækstomkostninger på mere end 25 %.

(54)

Det fremgik af anmodningen, at årsagen til importen af den undersøgte vare fra Kina til Unionen med henblik på gevindskæring og videresalg som den pågældende vare var at undgå betaling af den gældende antidumpingtold på importen af den pågældende vare fra Kina. Det investeringsniveau, der er nødvendigt for at starte en gevindskæringsvirksomhed i Unionen, er meget lavere end enten at påbegynde fuld produktion af den pågældende vare i Unionen eller betale antidumpingtolden på importen af den pågældende vare fra Kina.

(55)

Undersøgelsen fandt ingen beviser for en tilstrækkelig gyldig grund eller økonomisk begrundelse for færdiggørelsesprocessen, nemlig gevindskæring af den undersøgte vare, hvorved den omdannes til den pågældende vare, ud over indførelsen af tolden, hvor den pågældende vare efterfølgende blev solgt til fri omsætning i Unionen.

(56)

Kommissionen fandt derfor, at kravene i grundforordningens artikel 13, stk. 1, og artikel 13, stk. 2, ikke var opfyldt.

(57)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 13, stk. 2, undersøgte Kommissionen om importen af den undersøgte vare til Unionen havde undergravet de afhjælpende virkninger af de i øjeblikket gældende foranstaltninger, både hvad angår mængder og priser.

(58)

Eurostats data viste, at der blev importeret 18 566 ton af den undersøgte vare til Unionen i rapporteringsperioden. Den seneste udløbsundersøgelse viste, at EU-forbruget af den pågældende vare var på 28 000 ton om året. Importen af den undersøgte vare, der kunne gevindskæres til den pågældende vare, udgjorde derfor 66 % af det samlede EU-forbrug.

(59)

Kommissionen fandt, at dette importniveau var betydeligt.

(60)

Eurostats data indeholdt også oplysninger om prisen på den undersøgte vare, der kom ind i Unionen til en gennemsnitspris på 2 224 EUR pr. ton i rapporteringsperioden. Gennemsnitsprisen på den pågældende vare fra Kina, for hvilken der skulle betales told i samme rapporteringsperiode, var 3 027 EUR pr. ton, hvilket er en forskel på 36 %.

(61)

Kommissionen analyserede også de indkøb, som de fire virksomheder, der anmodede om fritagelse for deres import af den undersøgte vare fra Kina, havde foretaget, og konstaterede en gennemsnitlig købspris på 1 512 EUR pr. ton.

(62)

Kommissionen var også i stand til at sammenligne salgspriserne på den pågældende vare for de virksomheder, der anmodede om fritagelse, med EU-erhvervsgrenens salgspriser på den pågældende vare i den seneste udløbsundersøgelse.

(63)

De virksomheder, der anmodede om fritagelse, solgte den pågældende vare fremstillet ved gevindskæring af den undersøgte vare importeret fra Kina til 4 390 EUR pr. ton i rapporteringsperioden. I den nuværende undersøgelsesperiode for den seneste udløbsundersøgelse (17) var EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspris på 5 700 EUR pr. ton. Denne pris blev bekræftet i anmodningen (mellem 4 900 og 5 600 EUR pr. ton). Dette viste klart, at den lave pris på den undersøgte vare fra Kina væltes over på kunden efter gevindskæring.

(64)

Kommissionen konkluderede derfor, at de afhjælpende virkninger af de gældende foranstaltninger blev undergravet, både hvad angår mængde og pris.

(65)

I henhold til grundforordningens artikel 13, stk. 1, kræves der bevis for dumping i forhold til den tidligere fastsatte normale værdi for den pågældende vare.

(66)

I den seneste udløbsundersøgelse blev der beregnet en normal værdi for den pågældende vare i Kina ved hjælp af den metode, der er fastsat i grundforordningens artikel 2, stk. 6a (18), for undersøgelsesperioden fra den 1. juli 2023 til den 30. juni 2024.

(67)

Kommissionen var i stand til at sammenligne prisen på den pågældende vare med gevind i Unionen importeret fra Kina med denne normale værdi ved hjælp af data fra anmodningerne om fritagelse. Salgsprisen i Unionen var lavere end den normale værdi, og disse pågældende varer blev derfor klart dumpet med en dumpingmargen på mindst 8 %.

(68)

På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen, at den endelige antidumpingtold på importen af den pågældende vare med oprindelse i Kina blev omgået ved import af den undersøgte vare.

(69)

I henhold til grundforordningens artikel 13, stk. 1, bør de gældende antidumpingforanstaltninger udvides til også at omfatte importen til Unionen af den undersøgte vare fra Kina.

(70)

I medfør af grundforordningens artikel 13, stk. 1, andet afsnit, bør den foranstaltning, der skal udvides, være den i artikel 1, stk. 2, i gennemførelsesforordning (EU) 2025/1890 fastsatte foranstaltning for »al anden import med oprindelse i Kina«, der er en endelig antidumpingtold på 57,8 % af nettoprisen, frit Unionens grænse, fortoldet.

(71)

I henhold til grundforordningens artikel 13, stk. 3, skal der opkræves told på den registrerede import af den undersøgte vare i overensstemmelse med konklusionerne i denne undersøgelse.

(72)

Kommissionen modtog anmodninger om fritagelse i henhold til artikel 13, stk. 4, fra den mulige udvidelse af de gældende foranstaltninger over for importen af den pågældende vare fra Kina fra følgende virksomheder:

(73)

Hver anmodning om fritagelse blev analyseret for at se, om virksomheden var involveret i den omgåelse, som Kommissionen havde konstateret. Der blev aflagt kontrolbesøg hos alle ansøgere undtagen Saint-Gobain PAM Canalisation. Det blev konstateret, at denne virksomhed ikke importerede den undersøgte vare, og en anmodning om fritagelse var derfor ikke nødvendig.

(74)

Kommissionen accepterede følgende virksomheders anmodninger om fritagelse: Erata Impex srl, AGAflex sp zoo, SC Poarta Alba Fittings Industry og Odlewnia Zawiercie SA. Det blev konstateret, at disse virksomheder ikke var involveret i den omgåelsespraksis, der er beskrevet i betragtning 21.

(75)

Erata Impex srl og SC Poarta Alba pålagde deres undersøgte vare med oprindelse i Kina merværdiskabelsesomkostninger på mere end 25 %. SC Poarta Alba begyndte også at gevindskære den undersøgte vare med oprindelse i Kina inden indførelsen af de gældende foranstaltninger.

(76)

Odlewnia Zawiercie SA foretog gevindskæring af både deres egen produktion og af den undersøgte vare med oprindelse i Kina, og importen med oprindelse i Kina oversteg ikke 60 % målt i værdi af den undersøgte vare.

(77)

AGAflex sp zoo foretog ikke gevindskæring af sin import af den undersøgte vare uden gevind, men solgte den som en færdigvare, der indgik i et system med fittings uden gevind.

(78)

Jianzhi Technology hævdede, at virksomheden var fritaget for udvidelsen af foranstaltningerne med den begrundelse, at den tilføjede sin import af den undersøgte vare fra Kina værditilvækstomkostninger på mere end 25 % gennem gevindskæringsprocessen, jf. grundforordningens artikel 13, stk. 2, litra b).

(79)

Virksomheden importerede kun den undersøgte vare fra Kina, og den opfyldte derfor ikke kriteriet om 60 % i henhold til grundforordningens artikel 13, stk. 2, litra b). Gevindskæringsprocessen blev først påbegyndt, efter at foranstaltningerne var trådt i kraft.

(80)

Da virksomheden er forretningsmæssigt forbundet med den eksporterende producent i Kina, hvorfra den modtog den undersøgte vare, og i betragtning af at transaktionen ikke er berørt af armslængdeprincippet, blev værdien af importen justeret til et armslængdeniveau ved hjælp af data fra den forretningsmæssigt forbundne eksportør.

(81)

Kommissionen konstaterede, at virksomheden ikke tilføjede importen af den undersøgte vare værditilvækstomkostninger på mere end 25 %, og at den derfor omgik den gældende told, jf. grundforordningens artikel 13, stk. 2, litra b).

(82)

De mængder, som virksomheden producerede, var også betydelige, og Kommissionen fandt derfor, at de undergravede toldens afhjælpende virkninger, jf. grundforordningens artikel 13, stk. 2, litra c).

(83)

Kommissionen fandt desuden, at den pågældende vare, hvor Jianzhi Technology foretog gevindskæring, blev dumpet ved hjælp af den metode, der er beskrevet i betragtning 65-67.

(84)

Jianzhi Technology blev derfor anset for at have været involveret i den omgåelsespraksis, der blev konstateret i denne sag.

(85)

På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen, at virksomhederne Erata Impex, AGAflex, Poarta Alba og OZ bør indrømmes fritagelser, da det blev konstateret, at de ikke var involveret i omgåelsespraksis.

(86)

Det blev imidlertid konstateret, at virksomheden Jianzhi Technology omgik de gældende foranstaltninger, og der kunne ikke indrømmes fritagelse.

(87)

Den undersøgte vare, der importeres af de fritagne virksomheder, bør kun anvendes i deres respektive færdiggørelsesprocesser, reeksporteres eller destrueres, og i tilfælde af overtrædelse af denne bestemmelse tilbagekalder Kommissionen fritagelsen efter proceduren i artikel 13, stk. 4, i grundforordning.

(88)

Kommissionen vil overvåge de fritagne virksomheders import af den undersøgte vare, og hvis overvågningen viser en betydelig stigning i importen af den undersøgte vare fra Kina efter denne forordnings ikrafttræden, vil Kommissionen revurdere situationen i overensstemmelse hermed.

(89)

For at sikre en effektiv overvågning vil Kommissionen føre tilsyn med al import under kode 7307 19 10 35 og 7307 19 10 45.

(90)

Hvis det viser sig at være berettiget, kan en sådan vurdering give anledning til en fornyet undersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11.

(91)

Den 30. januar 2026 orienterede Kommissionen de interesserede parter om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, der førte til ovennævnte konklusioner, og opfordrede dem til at fremsætte bemærkninger.

(92)

Der blev afholdt høringer med importørerne Metpro UK og Jianzhi Technology srl og med ansøgeren.

(93)

Importøren Metpro UK fremsendte bemærkninger vedrørende udvidelsen af tolden til at omfatte al import af rørfittings af deformerbart støbejern uden gevind under kode 7307 19 10 35 og anmodede om en undtagelse af deres import til Unionen af runde forgreningsdåser af deformerbart støbejern uden gevind uden låg, som de hævdede ikke bliver gevindskåret efter importen.

(94)

Varen med gevind pålægges ikke importtold, da der er en specifik undtagelse (som har været gældende siden den oprindelige undersøgelse) for runde forgreningsdåser med gevind af deformerbart støbejern uden låg (19).

(95)

Importøren Metpro UK anmodede også om en undtagelse af deres import til Unionen af rørfittings af deformerbart støbejern, der har en patenteret fast fix-push-fit-mekanisme med en lille skrue uden hoved som forbindelseselement. Disse importeres under kode 7307 19 10 35 og sælges som en færdigvare.

(96)

Kommissionen indvilligede i at undtage importen af runde forgreningsdåser uden gevind af deformerbart støbejern uden låg fra udvidelsen af tolden, fordi formålet med udvidelsen er at dække den undersøgte vare for omgåelse for at standse den praksis, forarbejdning eller bearbejdning (gevindskæring i Unionen), som er en omgåelse af den gældende told på importen af den pågældende vare.

(97)

Da runde forgreningsdåser uden låg af deformerbart støbejern med gevind er undtaget fra varedækningen for den pågældende vare, kunne importen af samme vare, men uden gevind, ikke være en omgåelse af de gældende foranstaltninger.

(98)

Kommissionen accepterede derfor at udelukke runde forgreningsdåser uden låg af deformerbart støbejern med gevind fra den undersøgte vare.

(99)

Da Metpro UK sendte denne anmodning efter den frist, der var fastsat i indledningsforordningen, kan Kommissionen imidlertid ikke udelukke rørfittings af deformerbart støbejern fra udvidelsen af tolden, da der er tale om varer importeret under kode 7307 19 10 35 eller 7307 19 10 45, for hvilke der ikke forinden var indført en fritagelse for varen med gevind. Enhver anmodning om fritagelse for importen af disse varer til Unionen skulle være indgivet af importøren rettidigt ved undersøgelsens begyndelse.

(100)

Da runde forgreningsdåser uden låg af deformerbart støbejern med gevind nu er udelukket fra varedækningen, bør de beløb, for hvilke der er stillet midlertidig sikkerhed i forbindelse med registreret import af denne vare, frigives.

(101)

Importøren Saint-Gobain Canalisation fremsatte bemærkninger om, at selv om de ikke havde importeret den vare, der var genstand for undersøgelsen af mulig omgåelse, var de fortsat med at angive denne import under kode 7307 19 10 45 og ikke 7307 19 10 40. De anmodede om, at deres registrerede import ikke blev pålagt told.

(102)

Kommissionen bekræftede, at importen af fittings af støbejern med kuglegrafit uden gevind, som burde være angivet under kode 7307 19 10 40, ikke burde pålægges told.

(103)

Importøren Jianzhi Technology fremsatte bemærkninger både vedrørende den generelle konklusion om omgåelse og den specifikke afvisning af deres anmodning om fritagelse.

(104)

Jianzhi Technology hævdede først, at Kommissionen ikke kunne konkludere, at der var sket en ændring i handelsmønstret i henhold til artikel 13, stk. 1, da analysen også skal omfatte data for perioden fra det tidspunkt, hvor foranstaltningerne trådte i kraft i 2013, og til det tidspunkt, hvor importdataene blev opdelt i fittings med og uden gevind i 2023.

(105)

Kommissionen var uenig i denne argumentation. Ændringen i handelsmønstret, der er beskrevet anmodningen om en fornyet undersøgelse, er baseret på stigningen i importen af den undersøgte vare til Unionen i de seneste år og er knyttet til den kinesiske virksomhed Jinan Meides ændring i ejerskabet af den polske virksomhed OZ i 2022 og den kinesiske virksomhed Hebei Jianzhis etablering af den rumænske virksomhed Jianzhi Technology, også i 2022.

(106)

De statistikker, som Kommissionen har til rådighed, viser en betydelig stigning i importen af den undersøgte vare til Unionen siden 2022, hovedsagelig import til disse to virksomheder.

(107)

Jianzhi Technology uddybede sit argument ved at hævde, at Kommissionen ikke kunne konstatere, at der ikke var tilstrækkelig gyldig grund eller økonomisk begrundelse til praksis, forarbejdning eller bearbejdning ud over indførelsen af tolden på grund af manglende importdata mellem 2013 og 2022.

(108)

Kommissionen var igen uenig i dette argument, da praksis, forarbejdning eller bearbejdning er importen af den undersøgte vare, som skal gevindskæres i Unionen, og som begyndte, efter at tolden blev indført. Ingen af parterne har påstået, at der i Unionen forud for foranstaltningernes ikrafttræden var en betydelig gevindskæringsindustri, som var afhængig af import af den undersøgte vare fra Kina.

(109)

Jianzhi Technology hævdede derefter, at Kommissionen ikke fandt beviser for den afhjælpende virkning af tolden med hensyn til priserne på samme vare, da analysen var baseret på salgspriserne i Unionen i den seneste udløbsundersøgelse.

(110)

Kommissionen bemærkede, at EU-erhvervsgrenens salgspriser, som blev konstateret ved den seneste udløbsundersøgelse og som anført i anmodningen om en fornyet undersøgelse, ligger et godt stykke over prisen på den pågældende vare fremstillet ved gevindskæring af den undersøgte vare importeret fra Kina, jf. betragtning 63. Kommissionen anså derfor sammenligningen mellem den tidligere fastsatte normale værdi og salgsprisen på den pågældende vare importeret fra Kina og gevindskåret i Unionen for at være nøjagtig.

(111)

Jianzhi Technology hævdede også, at Kommissionen ikke havde fremlagt nogen beviser for dumping.

(112)

Som anført i betragtning 65-67 foretog Kommissionen en dumpingberegning på grundlag af den normale værdi, der tidligere var blevet fastsat i den seneste udløbsundersøgelse, og som var på 4 625 EUR pr. ton, hvilket blev sammenlignet med salgsprisen på den pågældende vare importeret fra Kina og gevindskåret i Unionen. Påstanden blev derfor afvist.

(113)

Jianzhi Technology fremsatte endvidere bemærkninger, der var specifikke for beregningen af, hvorvidt virksomheden havde tilføjet de dele, der blev importeret i henhold til grundforordningens artikel 13, stk. 2, litra b), værditilvækstomkostninger på mere end 25 %.

(114)

Jianzhi Technology anmodede Kommissionen om ikke at justere værdien af de dele, der blev importeret, til armslængdepris på grundlag af salgsdata til de ikke forretningsmæssigt forbundne kunder fra modervirksomheden Hebei Jianzhi, da de ikke forretningsmæssigt forbundne mængder er lavere end de mængder, der blev leveret til Jianzhi Technology.

(115)

Kommissionen afviste denne anmodning, da Jianzhi Technology ikke fremlagde væsentlige beviser for, hvorfor Hebei Jianzhis ikke forretningsmæssigt forbundne salgspris var unøjagtig med henblik på at fastsætte en armslængdepris for den undersøgte vare, og Jianzhi Technology heller ikke fremlagde andre beviser, der gjorde det muligt at beregne endnu en justering.

(116)

Kommissionen afviste også Jianzhi Technologys påstand om, at den burde acceptere lejeafgifterne mellem dem og en forretningsmæssigt forbundet virksomhed i beregningen af meromkostningerne. Kommissionen fandt, at omkostningerne på armslængdevilkår til leje af lokalerne faktisk er den pris, som den forretningsmæssigt forbundne virksomhed betalte til den ikke forretningsmæssigt forbundne udlejer, og justerede derfor de dermed forbundne lejeomkostninger i overensstemmelse hermed til armslængdeprisen ved beregningen af meromkostningerne.

(117)

Jianzhi Technology hævdede derefter, at emballeringsomkostningerne burde betragtes som en del af produktionsomkostningerne, da fittings med gevind sælges med emballage, i æsker og mærket.

(118)

Kommissionen var enig i, at fittings sælges i emballage, men fandt, at emballeringsomkostningerne (herunder arbejdskraftomkostningerne i forbindelse med emballering) er en salgsomkostning og ikke påvirker de produktionsomkostninger, der er omhandlet i artikel 13, stk. 2, litra b).

(119)

Jianzhi Technology hævdede derefter, at Kommissionen ikke burde fratrække noget for indtægterne fra salget af skrot.

(120)

Kommissionen fandt, at selv om det er korrekt, at indtægterne kunne anvendes til at sænke værditilvækstomkostningerne eller til at sænke værdien af de dele, der blev importeret til gevindskæring, var værdien af skrottet ikke høj nok til at ændre konklusionen om, at virksomheden ikke nåede tærsklen for værditilvækstomkostninger på 25 % i henhold til grundforordningens artikel 13, stk. 2, litra b), og fandt derfor, at denne påstand ikke ændrede Kommissionens konklusioner.

(121)

Endelig bemærkede virksomheden, at Kommissionen ikke fremlagde dokumentation for, hvorvidt Jianzhi Technology undergravede toldens afhjælpende virkninger med hensyn til mængde, og om der var bevis for dumping.

(122)

Ud over konklusionen i betragtning 82 om, at de mængder, der blev produceret og solgt af Jianzhi Technology, var betydelige, fastslog Kommissionen også, at Jianzhi Technology solgte den endelige pågældende vare til dumpingpriser. Dumpingberegningen var en del af en supplerende fremlæggelse af oplysninger, der blev sendt til virksomheden den 12. januar 2026 med henblik på bemærkninger.

(123)

Ansøgerne fremsendte bemærkninger vedrørende det retsgrundlag, som anmodningen var blevet indgivet på, og retsgrundlaget for Kommissionens beslutning om at indrømme ovennævnte virksomheder fritagelser. Ansøgerne var navnlig af den opfattelse, at praksis, forarbejdning eller bearbejdning, jf. artikel 13, stk. 1, var unddragelse af told, og at tærsklerne i artikel 13, stk. 2, ikke bør anvendes til at fritage nogen.

(124)

Artikel 13, stk. 2, blev føjet til grundforordningen med det specifikke formål at imødegå omgåelse som følge af at påbegynde en samle-/færdiggørelsesproces i Unionen og i tredjelande, efter at foranstaltningerne var trådt i kraft.

(125)

Den pågældende praksis, forarbejdning eller bearbejdning var en færdiggørelsesproces, hvorved en væsentlig egenskab ved den endelige vare, nemlig gevindskæring, uden hvilken fittings ikke kan anvendes, blev tilføjet efter yderligere fremstilling i Unionen.

(126)

Kommissionen fandt derfor, at grundforordningens artikel 13, stk. 2, var det mest hensigtsmæssige retsgrundlag til at beskrive praksis, forarbejdning eller bearbejdning i dette tilfælde.

(127)

Ansøgerne havde i deres anmodning, der blev indgivet den 2. juni 2025, klart identificeret den praksis, forarbejdning eller bearbejdning som en færdiggørelsesproces. Hovedpåstanden i punkt 82 i anmodningen var, at »den gevindskæring, der finder sted i Unionen for at undgå betaling af den gældende antidumpingtold, er en færdiggørelsesproces, der er omfattet af antidumpinggrundforordningens artikel 13, stk. 2.«

(128)

På grundlag af denne påstand og de tilstrækkelige beviser, der er fremlagt i anmodningens punkt 16, anmodede ansøgerne »Kommissionen om at indlede en antiomgåelsesundersøgelse for at vurdere, om antidumpingforanstaltningerne over for importen af den pågældende vare med gevind fra Kina er blevet omgået ved en færdiggørelsesproces i Unionen«.

(129)

I deres bemærkninger til fremlæggelsen af oplysninger pegede sagsøgerne ikke på nogen beviser, som de ikke rådede over på tidspunktet for anmodningen, og som blev tilgængelige i løbet af undersøgelsen, og som kunne begrunde en fuldstændig omklassificering af den pågældende praksis.

(130)

Ansøgerne har ikke forklaret, hvorfor den praksis, forarbejdning eller bearbejdning, som de selv identificerede som en færdiggørelsesproces i anmodningen, og som blev anset for at udgøre en færdiggørelsesproces i løbet af undersøgelsen, ikke længere skulle behandles som sådan.

(131)

Det forhold, at det blev konstateret, at visse importører, der anmodede om fritagelser, ikke opfyldte de relevante tærskler i grundforordningens artikel 13, stk. 2, litra b), og at det derfor blev konstateret, at de ikke var involveret i den omgåelsespraksis, som ansøgerne hævdede, og som Kommissionen konstaterede forekom, er ikke en tilstrækkelig grund til at omklassificere den pågældende praksis.

(132)

Hvis dette blev accepteret, ville tærsklerne i grundforordningens artikel 13, stk. 2, litra b), blive meningsløse. Dette ville være i strid med lovgivernes hensigt med at indføre disse tærskler i bestemmelsen, som var at finde en passende balance mellem at forhindre omgåelse af antidumpingforanstaltninger og sikre, at legitime direkte udenlandske investeringer i Unionen ikke begrænses.

(133)

I deres bemærkninger til fremlæggelsen af oplysninger og i det væsentlige uden at tage hensyn til det ræsonnement, der lå til grund for deres egen anmodning og indledningen af undersøgelsen, hævdede ansøgerne, at både oprettelsen af Jianzhi Technology og salget af OZ til Jinan Meide i sig selv udgjorde en omgåelse, jf. grundforordningens artikel 13, stk. 1, da disse handlinger var udformet med henblik på kunstigt at opfylde betingelserne i artikel 13, stk. 4, og artikel 13, stk. 2.

(134)

Kommissionen var uenig. Tærsklerne i artikel 13, stk. 2, og bestemmelserne i artikel 13, stk. 4, giver en virksomhed mulighed for at begynde at importere et halvfabrikata til Unionen og forarbejde det i Unionen. Formålet med og konteksten for artikel 13, stk. 2, herunder bestemmelsens historik, tyder faktisk på, at tærsklerne — som er faste og ikke sagsspecifikke — er udformet med henblik på at tillade sådanne indgående investeringer i Unionen inden for strenge grænser.

(135)

Sagsøgerne anmodede derefter Kommissionen om at anvende den delegerede retsakts artikel 33 analogt på EU-toldkodeksen (20). Denne bestemmelse fastsætter, at forarbejdning eller bearbejdning i et andet land ikke anses for at være økonomisk berettiget, hvis det fastslås, at hovedformålet med forarbejdningen eller bearbejdningen er at undgå handelsforanstaltninger. Ansøgerne har i denne forbindelse henvist til dom afsagt af Den Europæiske Unions Domstol i Harley Davidson-sagen (21). Som følge heraf og i overensstemmelse med grundforordningens artikel 13, stk. 5, opfordrede ansøgerne Kommissionen til at erklære, at færdiggørelsesprocessen ikke er økonomisk berettiget, og derfor afvise alle fritagelser.

(136)

Kommissionen var uenig i klagerens påstand. EU-toldkodeksen henviser til varernes oprindelse, det gør reglerne om omgåelse i grundforordningens artikel 13 ikke. Unionens retsinstanser har derfor tidligere advaret mod fortolkningen af ordlyden af grundforordningens artikel 13 i lyset af toldlovgivningen (22).

(137)

Artikel 13, stk. 5, giver mulighed for, at nationale toldmyndigheder kan foretage parallelle undersøgelser af både omgåelse og kontrol af oprindelse.

(138)

Denne fortolkning bekræftes af den dom, som sagsøgerne henholdte sig til, hvor Domstolen bekræftede den selvstændige karakter af grundforordningens artikel 13 i forhold til artikel 33 i den delegerede retsakt til EU toldkodeksen (23).

(139)

Ansøgerne gjorde ligeledes gældende, at Kommissionen udelukkende havde analyseret anmodningerne om fritagelse i henhold til artikel 13, stk. 2, uden at tage artikel 13, stk. 1, i betragtning. Ansøgerne hævdede, at selv om en virksomhed opfylder kriteriet om 25 % værditilvækst i henhold til artikel 13, stk. 2, kan fritagelsen stadig nægtes i henhold til artikel 13, stk. 1.

(140)

Kommissionen var uenig i denne fortolkning, da artikel 13, stk. 2, litra b), specifikt fastsætter, at »omgåelse under ingen omstændigheder anses for at finde sted«, hvis kriteriet om 25 % værditilvækst er opfyldt.

(141)

Bestemmelsen i artikel 13, stk. 4, fastsætter, at der kan »indrømmes fritagelser til importører, som kan påvise, at de ikke er involveret i omgåelse som defineret i nærværende artikels stk. 1 og 2«. Som anført i betragtning 127 hævdede ansøgerne, at der var tale om omgåelse i henhold til artikel 13, stk. 2, og analysen var derfor koncentreret om den praksis, forarbejdning eller bearbejdning, for hvilken kriterierne i artikel 13, stk. 1, er gentaget i artikel 13, stk. 2, litra c).

(142)

Ansøgerne bemærkede, at de havde fremlagt beviser for, at gevindskæring i Unionen ikke ville øge værditilvækstomkostningerne med mere end 25 %, og at Kommissionen havde bemærket dette i betragtning 52. De kunne derfor ikke forstå, hvordan undtagelserne var blevet indrømmet på grundlag af en tilvækst på mere end 25 %.

(143)

Kommissionen bemærkede, at tærsklen blev beregnet for hver enkelt virksomhed, og at der derfor var mulighed for undtagelser fra den generelle konklusion om, at værditilvækstomkostningerne var begrænsede.

(144)

Ansøgerne bemærkede, at Kommissionen havde fritaget OZ fra udvidelsen af foranstaltningerne på grundlag af kriteriet om 60 % i grundforordningens artikel 13, stk. 2, når færdiggørelsesprocessen er baseret på en »én ind, én ud«-proces snarere end på samling af én færdig vare af mange dele af forskellig oprindelse. Ansøgerne anmodede Kommissionen om at forkaste kriteriet om 60 % for OZ og beregne værditilvæksten på 25 % udelukkende på grundlag af delene fra Kina.

(145)

Kommissionen var uenig i ansøgernes påstand. Kommissionen bemærkede, at det er korrekt at anvende tærsklen på 60 % på virksomhedsniveau, da det er virksomheden, der har anmodet om fritagelse i henhold til artikel 13, stk. 4, og ikke en del af den. Som bemærket i betragtning 129 og 134 er det tydeligt, at lovgiverne har ønsket, at anvendelsen af visse dele fra det land, der er omfattet af foranstaltninger, i samle-/færdiggørelsesprocesser i et andet land eller i Unionen, ikke udgør en omgåelse.

(146)

Det er grunden til, at når den praksis, forarbejdning eller bearbejdning, der er omhandlet i grundforordningens artikel 13, stk. 1, falder ind under begrebet samle-/færdiggørelsesprocesser, er der i artikel 13, stk. 2, litra b), fastsat en tærskel på 60 % for den pågældende proces.

(147)

Ansøgerne hævdede derefter, at Kommissionen havde tilsidesat sine forpligtelser til at begrunde sine handlinger, navnlig grundlaget for indrømmelsen af fritagelser, og hvordan bestemmelserne i grundforordningens artikel 13, stk. 1 og 2, blev anvendt til at afgøre, om en fritagelse ville blive indrømmet eller nægtet.

(148)

Kommissionen var uenig i denne fortolkning af Kommissionens konklusioner. Ifølge Domstolen i Maxcom-sagen fremgår det af ordlyden og opbygningen af grundforordningens artikel 13, at det med henblik på at fastslå, at der er tale om omgåelse, påhviler Kommissionen at foretage en samlet analyse vedrørende det af undersøgelsen af omgåelsen i sin helhed omfattede tredjeland.

(149)

Det tilkommer imidlertid ikke Kommissionen at foretage en analyse af den enkelte importør for at bevise en sådan omgåelse. Det er den enkelte importørs ansvar at foretage denne analyse i forbindelse med anmodninger om fritagelse i henhold til grundforordningens artikel 13, stk. 4 (24).

(150)

I henhold til grundforordningens artikel 13, stk. 2, anses en samleproces i et tredjeland eller Unionen for at omgå de gældende foranstaltninger, hvis den opfylder alle kravene i nævnte bestemmelse (25).

(151)

Et af disse krav er, at de dele, der anvendes i samle-/færdiggørelsesprocessen, »udgør mindst 60 % af den samlede værdi af de dele, der indgår i den samlede vare, dog således at omgåelse under ingen omstændigheder anses for at finde sted, når værditilvæksten til de indførte dele i løbet af samle- og eller færdiggørelsesprocessen overstiger 25 % af fremstillingsomkostningerne«.

(152)

Endelig er det i henhold til grundforordningens artikel 13, stk. 1, Kommissionens ansvar at fastslå, om antidumpingforanstaltningerne omgås for så vidt angår tredjelandet som helhed. Det påhviler imidlertid hver enkelt importør at påvise, at dennes særlige omstændigheder berettiger en fritagelse i henhold til forordningens artikel 13, stk. 4 (26).

(153)

Efter denne rækkefølge og fordeling af byrder, jf. betragtning 38-71, undersøgte Kommissionen først, om der fandt omgåelse sted mellem Kina og Unionen, hvorved den gældende told på den pågældende vare blev undergravet af importen til Unionen med henblik på gevindskæring og videresalg. Undersøgelsen bekræftede, at dette var tilfældet.

(154)

Kommissionen kontrollerede derefter hver påstand om fritagelse fra denne generelle konklusion og forklarede i betragtning 72-84, hvordan den nåede frem til konklusionen om, hvorvidt den færdiggørelsesproces i Unionen, der blev udført af de importører, der anmodede om fritagelse, udgjorde omgåelse.

(155)

Fritagelserne indrømmes i henhold til grundforordningens artikel 13, stk. 4, og er baseret på det princip, at disse virksomheder ikke var involveret i den omgåelsespraksis, der er omhandlet i artikel 13, stk. 1 og 2. Påstandene er blevet efterprøvet efter et kontrolbesøg hos virksomhederne og en grundig gennemgang af deres regnskaber.

(156)

Disse omfattende undersøgelser er opsummeret i betragtning 74-77 for virksomheder, der er indrømmet fritagelse, og i betragtning 78-84 for virksomheder, der blev nægtet fritagelse.

(157)

Ansøgerne hævdede, at Kommissionen ikke havde fremført det retlige argument, der knytter manglende opfyldelse af et led i artikel 13, stk. 2, til en bekræftende konklusion om, at en virksomhed »ikke er involveret i omgåelse«, uanset Kommissionens landsdækkende konklusion om omgåelse, der er baseret på samme færdiggørelsesproces.

(158)

For det første mindede Kommissionen med hensyn til det retlige argument om rækkefølgen og fordelingen af byrder som forklaret af Domstolen og sammenfattet i betragtning 148-152. For det andet mindede Kommissionen om, at det i artikel 13, stk. 2, litra b), hedder, at »omgåelse under ingen omstændigheder anses for at finde sted, når værditilvæksten til de indførte dele i løbet af samle- og eller færdiggørelsesprocessen overstiger 25 % af fremstillingsomkostningerne«, og fandt, at de virksomheder, der opfyldte denne tærskel, ikke omgik de gældende foranstaltninger.

(159)

Importøren GEBO Armaturen GmbH anmodede Kommissionen om at præcisere, om en importør af den undersøgte vare var blevet indrømmet en fritagelse, hvis den efterfølgende gevindskæring ikke blev foretaget af importøren selv, men snarere anvendt af en tredjepartstjenesteyder, der også var etableret på EU-markedet, inden varen blev solgt af den fritagne importør.

(160)

Kommissionen bekræftede, at ingen virksomhed var blevet indrømmet en sådan fritagelse.

(161)

Efter den supplerende fremlæggelse af oplysninger var importøren SC Poarta Alba Fittings Industry enig i Kommissionens konklusioner.

(162)

Efter den supplerende fremlæggelse af oplysninger opponerede ansøgerne mod Kommissionens accept af Metpro UK's anmodning om en udelukkelse af deres import til Unionen af runde forgreningsdåser uden låg af deformerbart støbejern med gevind.

(163)

Ifølge ansøgerne kunne Metpro UK ikke betragtes som en interesseret part i denne undersøgelse, da virksomheden ikke formelt havde registreret sig som en interesseret part, og Metpro UK ikke dokumenterede, at den enten var importør af den pågældende vare i Unionen eller producent af denne vare i Unionen. Desuden hævdede ansøgerne, at Metpro UK indgav sin anmodning om registrering som interesseret part for sent.

(164)

Kommissionen fandt, at Metpro UK kunne betragtes som importør, og virksomheden blev derfor accepteret som interesseret part og fik adgang til undersøgelsens åbne dossier, herunder dokumentet med den generelle fremlæggelse af oplysninger. Der kræves ingen officiel registreringsformular for at blive betragtet som en interesseret part. Metpro UK hævdede, at den gav sig til kende, så snart den fik kendskab til undersøgelsen. På trods af den frist, der er fastsat i artikel 3 i indledningsforordningen, bør virksomheden derfor kunne udøve sin ret til forsvar, bl.a. ved at fremsætte bemærkninger til fremlæggelsesdokumenterne.

(165)

Kommissionen underrettede faktisk Metpro UK om, at fristen for at indgive en fritagelsesformular var udløbet, da virksomheden gav sig til kende. Kommissionen fandt imidlertid, at den vareudelukkelse, der var den eneste genstand for Metpro UK's indlæg, ikke hindrede undersøgelsen og derfor kunne vurderes.

(166)

Under alle omstændigheder var udelukkelsen af den vare, der blev importeret af Metpro UK, som forklaret i betragtning 97, ikke dikteret af nogen særlig situation for Metpro UK, men var baseret på, hvad der er, og hvad der ikke er omfattet af de oprindelige foranstaltningers anvendelsesområde. Da runde forgreningsdåser uden låg af deformerbart støbejern med gevind ikke var omfattet af de oprindelige foranstaltninger, kan runde forgreningsdåser uden låg af deformerbart støbejern med gevind ikke være omfattet af udvidelsen.

(167)

Ansøgerne hævdede endvidere, at Metpro UK er involveret i omgåelsespraksis, men fremlagde ingen beviser, og Kommissionen afviste derfor denne påstand.

(168)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelsen fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 15, stk. 1, i forordningen (EU) 2016/1036 —