(1)

I overensstemmelse med artikel 19, stk. 5 og 6, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/49/EU (3) har Kommissionen gennemgået anvendelsen og anvendelsesområdet for nævnte direktiv og konkluderet, at målet om beskyttelse af indskydere i Unionen gennem oprettelsen af indskudsgarantiordninger for det meste er blevet opfyldt. Kommissionen har imidlertid også konkluderet, at der er behov for at afhjælpe de resterende huller i indskyderbeskyttelsen og forbedre indskudsgarantiordningernes funktion, samtidig med at reglerne for andre indgreb fra indskudsgarantiordningers side end udbetalingsprocedurer harmoniseres.

(2)

Formålet med gennemgangen af Unionens ramme for krisestyring og indskudsforsikring er at bane vej for fremskridt med hensyn til uddybning af bankunionen. Indskudsgarantiordningernes funktion bør derfor harmoniseres yderligere.

(3)

Unionens ramme for krisestyring og indskudsforsikring bør konsekvent følge principperne om, at tab skal bæres af aktionærer og kreditorer, og at skatteydermidler ikke må anvendes til at støtte eller redde kreditinstitutter i vanskeligheder.

(4)

Kreditinstitutters manglende overholdelse af deres forpligtelser til at betale bidrag til indskudsgarantiordninger eller til at give oplysninger til indskydere og indskudsgarantiordninger kan underminere målet om indskyderbeskyttelse. Indskudsgarantiordninger eller, hvor det er relevant, udpegede myndigheder bør opkræve den lovbestemte rentesats på størrelsen af skyldige bidrag som følge af forsinket betaling af bidrag. Det er vigtigt at forbedre koordineringen mellem indskudsgarantiordninger og udpegede og kompetente myndigheder, når der skal træffes håndhævelsesforanstaltninger over for et kreditinstitut, der ikke opfylder sine forpligtelser. Det er nødvendigt at sikre, at indskudsgarantiordninger eller, hvor det er relevant, udpegede myndigheder rettidigt underretter de kompetente myndigheder om enhver overtrædelse af kreditinstitutters forpligtelser i henhold til reglerne om indskudsbeskyttelse, således at de kompetente myndigheder kan anvende deres tilsynsbeføjelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU (4). For at sikre, at kreditinstitutter overholder reglerne i nærværende direktiv, bør medlemsstaterne desuden fastsætte passende sanktioner i tilfælde af overtrædelse af disse regler.

(5)

For at støtte yderligere konvergens i indskudsgarantiordningernes praksis og hjælpe dem med at teste deres modstandsdygtighed bør Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed) (»EBA«), som er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 (5), udstede retningslinjer for udførelse af stresstest af indskudsgarantiordninger.

(6)

I henhold til direktiv 2014/49/EU er indskud fra visse finansieringsinstitutter, herunder investeringsselskaber, udelukket fra indskudsgarantiordningers dækning. De midler, som disse finansieringsinstitutter modtager fra deres kunder, og som de deponerer i et kreditinstitut på deres kunders vegne som led i udøvelsen af de tjenesteydelser, som de tilbyder, bør dog beskyttes på visse betingelser.

(7)

Kategorierne af indskydere, der er beskyttet af en indskudsgarantiordning, et bygget på målet om at beskytte ikkeprofessionelle investorer, hvorimod professionelle investorer anses for ikke at have behov for en sådan beskyttelse. Derfor er de offentlige myndigheder hidtil blevet udelukket fra dækningen. De fleste offentlige myndigheder, som i nogle medlemsstater omfatter skoler og hospitaler, kan imidlertid ikke betragtes som professionelle investorer. Det er derfor nødvendigt at sikre, at indskud fra ikkeprofessionelle investorer, f.eks. lokale myndigheder, små offentlige enheder og nonprofitinstitutioner, der kontrolleres af centralregeringen eller delstatsregeringen, kan drage fordel af den beskyttelse, som en indskudsgarantiordning giver.

(8)

For at sikre, at indskud, der foretages med henblik på at opfylde minimumskravene til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU (6), i deres helhed anvendes til at bære tab og bidrage til rekapitaliseringen af et kreditinstitut i tilfælde af dets sammenbrud, bør de udelukkes fra indskudsgarantiordningers dækning. For at sikre ligebehandling af sådanne indskud på grundlag af objektive kriterier bør de udelukkes fra indskudsgarantiordningers dækning, uanset om afviklingsmyndigheden har givet tilladelse til, at de medregnes i kapitalgrundlaget og de nedskrivningsrelevante passiver.

(9)

Indskud som følge af visse begivenheder, herunder en fysisk persons ejendomstransaktioner i forbindelse med private beboelsesejendomme eller udbetaling af visse forsikringsydelser, kan midlertidigt føre til store indskud. Derfor forpligter direktiv 2014/49/EU medlemsstaterne til at sikre, at indskud som følge af disse begivenheder beskyttes over 100 000 EUR i mindst tre måneder, men højst 12 måneder fra det tidspunkt, hvor beløbet er krediteret, eller fra det tidspunkt, hvor sådanne indskud kan overføres lovligt. For at harmonisere indskyderbeskyttelsen i Unionen og mindske den administrative kompleksitet og retsusikkerheden i forbindelse med omfanget af beskyttelsen af sådanne indskud er det nødvendigt at justere deres beskyttelse til et minimumsbeløb på 500 000 EUR for alle midlertidigt høje balancer og for indskud i forbindelse med ejendomstransaktioner til et maksimumsbeløb på 2 500 000 EUR med en harmoniseret varighed på seks måneder ud over dækningsniveauet på 100 000 EUR. Efter medlemsstaternes gennemførelse heraf bør disse beløb gennemgås regelmæssigt og mindst én gang hvert femte år. Hvis det er relevant, bør Kommissionen forelægge Europa-Parlamentet og Rådet et forslag til direktiv med henblik på at tilpasse disse beløb under hensyntagen til udviklingen i ejendomspriserne i forskellige medlemsstater og behovet for at sikre proportionalitet og lige konkurrencevilkår i hele Unionen.

(10)

Under en ejendomstransaktion kan midler passere gennem forskellige konti forud for den faktiske afvikling af transaktionen. For at beskytte indskydere, der foretager ejendomstransaktioner på en ensartet måde, bør beskyttelsen af midlertidigt høje balancer derfor finde anvendelse på provenuet fra et salg og på de midler, der deponeres med henblik på køb af en privat beboelsesejendom inden for en kort periode, der er fastlagt på forhånd.

(11)

Hvis en medlemsstat tillader fradrag af en indskyders forpligtelser over for et kreditinstitut ved beregning af det beløb, der skal tilbagebetales, er det for at sørge for retssikkerhed nødvendigt at præcisere, at kun forpligtelser, der er forfaldne, før indskuddene blev indisponible, kan fratrækkes indskyderens berettigede indskud, og kun i det omfang en sådan modregning er tilladt i henhold til gældende lovbestemte og kontraktlige bestemmelser.

(12)

Det er nødvendigt at optimere indskudsgarantiordningernes operationelle kapacitet og mindske deres administrative byrde. Det bør derfor fastslås, at det, når det drejer sig om identifikation af indskydere, der har ret til indskud på modtagernes konti, eller vurdering af, om indskydere er berettiget til sikring af en midlertidigt høj balance, fortsat er indskydernes eller kontohavernes ansvar med egne midler at påvise deres ret til sådanne indskud.

(13)

Selv om det beløb, der skal tilbagebetales som hovedregel bør være tilgængeligt inden for syv arbejdsdage, kan visse indskud være underlagt en længere tilbagebetalingsperiode, fordi de kræver, at indskudsgarantiordningerne kontrollerer kravet om tilbagebetaling. For at harmonisere reglerne i hele Unionen bør denne længere tilbagebetalingsperiode begrænses til 20 arbejdsdage fra datoen for den pågældende indskudsgarantiordnings modtagelse af de relevante oplysninger eller den relevante dokumentation. Der bør skelnes mellem situationer, hvor denne længere tilbagebetalingsperiode finder anvendelse, og situationer, hvor modtagelse af beløb, som stilles til rådighed af indskudsgarantiordningen inden for de frister, der er fastsat i dette direktiv, tager længere tid på grund af eventuelle operationelle skridt, som indskyderen skal tage.

(14)

For at sikre overensstemmelse med og gennemførelse af Unionens restriktive foranstaltninger bør kreditinstitutter øremærke indskud, der er omfattet af sådanne foranstaltninger, og indskudsgarantiordninger bør suspendere tilbagebetaling af sådanne indskud, så længe disse foranstaltninger finder anvendelse.

(15)

De administrative omkostninger i forbindelse med tilbagebetaling af små beløb på inaktive konti kan opveje fordelene for indskyderen. Det er derfor nødvendigt at præcisere, at indskudsgarantiordningerne ikke bør være forpligtede til at tage aktive skridt til at tilbagebetale indskud på sådanne konti under visse tærskler, der bør fastsættes på nationalt plan. Indskydernes ret til at kræve et sådant beløb bør dog bevares. Hvis den samme indskyder også har andre aktive konti, bør indskudsgarantiordningerne desuden medtage beløbene på disse konti i beregningen af det beløb, der skal tilbagebetales.

(16)

Indskudsgarantiordningerne har forskellige metoder til at tilbagebetale indskydere, lige fra kontante udbetalinger til elektroniske overførsler. For at sikre sporbarhed af tilbagebetalingsprocessen fra indskudsgarantiordningerne og for at være i overensstemmelse med målene i Unionens ramme for forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme bør tilbagebetaling via kreditoverførsler imidlertid være standardudbetalingsmetoden, når tilbagebetalingen overstiger 10 000 EUR.

(17)

Finansieringsinstitutter er udelukket fra indskudsbeskyttelse. Visse finansieringsinstitutter, herunder e-pengeinstitutter, betalingsinstitutter og investeringsselskaber, indsætter imidlertid også midler modtaget fra deres kunder på bankkonti, ofte på midlertidig basis, for at overholde beskyttelsesforpligtelserne i overensstemmelse med sektorlovgivningen, herunder Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/110/EF (7), 2014/65/EU (8) og (EU) 2015/2366 (9). I betragtning af disse finansieringsinstitutters voksende rolle bør indskudsgarantiordningerne beskytte sådanne indskud på betingelse af, at disse kunder er identificeret eller identificerbare.

(18)

Finansieringsinstitutters kunder ved ikke altid, i hvilket kreditinstitut deres finansieringsinstitut har valgt at deponere deres midler. Indskudsgarantiordningerne bør derfor ikke aggregere sådanne indskud med et indskud, som de samme kunder kan have i det samme kreditinstitut, som finansieringsinstituttet har placeret deres indskud i. Kreditinstitutter kender muligvis ikke de kunder, der har ret til de beløb, der står på kundekonti, eller er ikke i stand til at kontrollere og registrere individuelle oplysninger om disse kunder. Afhængigt af finansieringsinstituttets type og forretningsmodel kan der være omstændigheder, hvor direkte tilbagebetaling til kunden kan bringe kontohaveren i fare. Indskudsgarantiordninger bør derfor kunne tilbagebetale beløb til en kundekonto, som kontohaveren har åbnet i et andet kreditinstitut til fordel for hver kunde, når visse kriterier er opfyldt. For at undgå risikoen for dobbelt betaling i disse situationer bør eventuelle fordringer, som kunder har i forbindelse med beløb, som kontohaveren opbevarer på deres vegne, reduceres med det beløb, som indskudsgarantiordningen tilbagebetaler til disse kunder direkte. EBA bør derfor udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere de tekniske detaljer vedrørende identifikation af kunder med henblik på tilbagebetaling, kriterierne for tilbagebetaling til kontohaveren til fordel for hver kunde eller kunden direkte samt reglerne for at undgå flere krav på udbetalinger til samme modtager.

(19)

Når indskudsgarantiordninger tilbagebetaler indskydere, kan de støde på situationer, der giver anledning til bekymringer vedrørende hvidvask af penge. Indskudsgarantiordningerne bør derfor tilbageholde udbetalingen til en indskyder, når de underrettes om, at en finansiel efterretningsenhed har suspenderet en bank- eller betalingskonto i overensstemmelse med de gældende regler om bekæmpelse af hvidvask af penge.

(20)

Direktiv 2014/49/EU fastsætter, at hvis en indskudsgarantiordning foretager betalinger i forbindelse med afviklingsprocedurer, bør den have et krav over for det relevante kreditinstitut på et beløb svarende til dets betalinger, og dette krav bør være ligestillet med dækkede indskud. Denne bestemmelse sondrer ikke mellem en indskudsgarantiordnings bidrag, når et åbent bank-bail-in-værktøj anvendes, og en indskudsgarantiordnings bidrag til finansiering af en overførselsstrategi efterfulgt af likvidation af den resterende del af enheden. For at sikre klarhed og retssikkerhed med hensyn til eksistensen og størrelsen af en indskudsgarantiordnings krav i forskellige scenarier er det nødvendigt at præcisere, at når indskudsgarantiordningen bidrager til finansieringen af en overførselsstrategi under afvikling, såsom anvendelsen af virksomhedssalgs- eller broinstitutværktøjet eller til finansieringen af alternative foranstaltninger, hvorved et sæt af kreditinstituttets aktiver, rettigheder og forpligtelser, herunder indskud, overføres til en modtager, bør denne indskudsgarantiordning have et krav mod den resterende del af enheden i efterfølgende likvidationsprocedurer i henhold til national ret. For at sikre, at kreditinstituttets tilbageværende aktionærer og kreditorer i den resterende del af enheden reelt absorberer kreditinstituttets tab, og for at forbedre muligheden for tilbagebetaling ved insolvens til indskudsgarantiordningen bør indskudsgarantiordningens krav have samme prioritet som dækkede indskud. I tilfælde af at det åbne bank-bail-in-værktøj anvendes, dvs. kreditinstituttet fortsætter sine aktiviteter, skal indskudsgarantiordningen bidrage med det beløb, hvormed dækkede indskud ville være blevet nedskrevet eller konverteret for at absorbere tabene i det pågældende kreditinstitut, hvis dækkede indskud havde været omfattet af bail-in. Indskudsgarantiordningens bidrag til afvikling bør derfor ikke føre til et krav mod det institut, der er under afvikling, da det ville modvirke formålet med indskudsgarantiordningens bidrag.

(21)

For at sikre konvergens mellem indskudsgarantiordningernes praksis og retssikkerhed for indskydere, som gør krav på indskud, og for at undgå operationelle hindringer for indskudsgarantiordninger er det vigtigt at fastsætte en tilstrækkelig lang periode, inden for hvilken indskyderne kan kræve tilbagebetaling af deres indskud, hvis indskudsgarantiordningen ikke har tilbagebetalt indskyderne inden for de frister, der er fastsat i direktiv 2014/49/EU i tilfælde af en udbetaling. Ethvert sådant krav bør behandles af indskudsgarantiordningen, herunder i tilfælde, hvor fordringshaveren endnu ikke er blevet anerkendt som indskyder ved en retsafgørelse.

(22)

I henhold til direktiv 2014/49/EU skulle medlemsstaterne sikre, at en indskudsgarantiordnings disponible finansielle midler senest den 3. juli 2024 nåede et målniveau på 0,8 % af medlemmernes dækkede indskud. For objektivt at vurdere, om indskudsgarantiordningerne opfylder dette krav, bør der fastsættes en klar referenceperiode for at bestemme størrelsen af de dækkede indskud og indskudsgarantiordningernes disponible finansielle midler.

(23)

For at sikre indskudsgarantiordningernes modstandsdygtighed bør deres midler stamme fra stabile og uigenkaldelige bidrag. Visse kilder til finansiering af indskudsgarantiordninger, f.eks. forventede inddrivelser af indskudsgarantiordningers fordringer som følge af deres indgreb, er for betingede til at blive bogført som disponible finansielle midler, der opfylder indskudsgarantiordningers målniveau. For at harmonisere indskudsgarantiordningernes betingelser for opfyldelse af deres målniveau og for at sikre, at indskudsgarantiordningernes disponible finansielle midler finansieres med bidrag fra branchen, bør der skelnes mellem midler, der betragtes som egnede til at opfylde målniveauet, og midler, der betragtes som supplerende finansieringskilder, f.eks. lånte midler, der fører til gældsforpligtelser for indskudsgarantiordninger. Forventede tilbagebetalinger af lån kan imidlertid planlægges og indregnes i regelmæssige bidrag fra indskudsgarantiordningers medlemmer, og en indskudsgarantiordnings gældsforpligtelser bør derfor ikke fuldt ud fratrækkes de disponible finansielle midler, der opfylder målniveauet. For at fremme et indre marked for bankvirksomhed ved at tilskynde til likviditetsstøtte mellem indskudsgarantiordninger og for at lette anvendelse af de disponible finansielle midler i en institutsikringsordning, der er anerkendt som en indskudsgarantiordning i henhold til direktiv 2014/49/EU med henblik på institutsikringsordningsforanstaltninger for at forebygge sammenbrud i sine medlemsinstitutter, samtidig med at undgå dobbelttælling, bør en udestående fordring på et lån ydet til en anden indskudsgarantiordning eller på finansielle midler, der på anden måde stilles til rådighed for institutsikringsordningskontoen for denne institutsikringsordning, der er anerkendt som en indskudsgarantiordning, udelukkende tælle med i målniveauet for den långivende indskudsgarantiordning eller for indskudsgarantiordningskontoen for den institutsikringsordning, der er anerkendt som en indskudsgarantiordning.

(24)

For at sikre forudsigelighed og retssikkerhed med hensyn til den tid, som det tager at nå en indskudsgarantiordnings målniveau efter anvendelse af indskudsgarantiordningens midler eller en stigning i størrelsen af dækkede indskud, er det nødvendigt at præcisere genopfyldningsperioden, ikke kun i tilfælde af en væsentlig reducering af de disponible finansielle midler, som fører til, at de disponible finansielle midler udgør mindre end to tredjedele af målniveauet, men også i tilfælde af en mindre reducering, som fører til, at de disponible finansielle midler falder til under målniveauet, men stadig ligger på mere end to tredjedele af målniveauet. For at undgå de procykliske virkninger af at pålægge banker en stor finansiel byrde bør den seksårige genopfyldningsperiode i tilfælde af en større reducering fastholdes, uanset om årsagen til denne reducering er indgriben fra indskudsgarantiordningers side eller en væsentlig stigning i størrelsen af dækkede indskud. I tilfælde af en mindre reducering bør genopfyldningsperioden være to år. Hvis reduceringen af målniveauet imidlertid er meget lille i forhold til omkostningen ved at opkræve de relevante bidrag, bør en indskudsgarantiordning kunne forlænge denne toårige periode med ét år.

(25)

For at sikre ensartet anvendelse bør EBA udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, der præciserer metoden til beregning af de disponible finansielle midler, der opfylder indskudsgarantiordningers målniveau, og de nærmere detaljer i den proces, der skal følges for at nå indskudsgarantiordningers målniveau efter reducering.

(26)

En indskudsgarantiordnings disponible finansielle midler bør være umiddelbart anvendelige til at imødegå pludselige udbetalingshændelser eller andre indgreb. I betragtning af de forskellige praksis i hele Unionen er det hensigtsmæssigt at fastsætte krav til indskudsgarantiordningers investeringsstrategier for at afbøde eventuelle negative konsekvenser for enhver indskudsgarantiordnings evne til at opfylde sit mandat. Hvis en indskudsgarantiordning ikke har kompetence til at fastlægge investeringsstrategien, bør den myndighed, det organ eller den enhed i medlemsstaten, der er ansvarlig for at fastlægge investeringsstrategien, ved fastlæggelsen af denne investeringsstrategi også overholde principperne om diversificering og investering i aktiver med lav risiko. For at bevare indskudsgarantiordningens fulde operationelle uafhængighed og fleksibilitet med hensyn til adgang til dens midler, hvor medlemsstaterne tillader, at midler fra indskudsgarantiordningen deponeres hos deres nationale centralbank eller nationale statskasse, bør disse midler klart øremærkes og adskilles til regnskabsformål og bør være let tilgængelige med henblik på indskudsgarantiordningens anvendelse heraf.

(27)

For at sikre tilstrækkeligt diversificerede investeringer af indskudsgarantiordningers midler og konvergerende praksis bør EBA udstede retningslinjer til indskudsgarantiordningerne i denne henseende.

(28)

Muligheden anført i direktiv 2014/49/EU for at tilvejebringe en indskudsgarantiordnings disponible finansielle midler gennem obligatoriske bidrag, som medlemsinstitutterne betaler til eksisterende ordninger med obligatoriske bidrag, der er oprettet af en medlemsstat til dækning af omkostningerne i forbindelse med systemiske risici, er aldrig blevet anvendt og bør derfor udgå.

(29)

Det er nødvendigt at forbedre indskyderbeskyttelsen og samtidig undgå behovet for et brandudsalg af en indskudsgarantiordnings aktiver og begrænse eventuelle negative procykliske virkninger i banksektoren forårsaget af opkrævning af ekstraordinære bidrag. Medlemsstaterne bør derfor have mulighed for at tillade, at deres indskudsgarantiordninger anvender alternative finansieringsordninger fra private kilder, der gør det muligt for dem til enhver tid at skaffe kortfristet finansiering fra andre kilder end bidrag, herunder inden de anvender deres disponible finansielle midler og midler indsamlet gennem ekstraordinære bidrag. Da kreditinstitutter primært bør bære omkostningerne ved og ansvaret for finansieringen af indskudsgarantiordninger, bør alternative finansieringsordninger med offentlige midler kun tillades i form af garantier eller lån til en indskudsgarantiordning med løbetider på højst seks år, anvendes som en sidste udvej og kun i tilfælde af udbetaling eller indskudsgarantiordningens bidrag til afvikling. Dette bør ikke forhindre anvendelse af kortfristede lån fra offentlige kilder før andre alternative finansieringsordninger under ekstraordinære omstændigheder for at sikre rettidig tilbagebetaling til indskydere eller bidrag til afvikling.

(30)

Selv om indskudsgarantiordningernes primære rolle er at tilbagebetale dækkede indskydere, kan indgreb uden for udbetaling vise sig at være mere omkostningseffektive for indskudsgarantiordningerne og sikre uafbrudt adgang til indskud ved at lette overførselsstrategier. Indskudsgarantiordninger kan være forpligtede til at bidrage til afviklingen af kreditinstitutter. Desuden kan indskudsgarantiordningerne i nogle medlemsstater finansiere forebyggende foranstaltninger for at genoprette kreditinstitutternes langsigtede levedygtighed eller alternative foranstaltninger ved insolvens. Sådanne forebyggende og alternative foranstaltninger kan spille en effektiv rolle i kontinuiteten af krisestyringsværktøjer med henblik på at bevare indskydernes tillid og den finansielle stabilitet. Medlemsstater, der ikke har fastsat forebyggende og alternative foranstaltninger i deres nationale ret inden datoen for dette direktivs ikrafttræden, bør derfor overveje at opbygge den nødvendige kapacitet i deres indskudsgarantiordninger og andre relevante myndigheder med henblik på at gennemføre sådanne foranstaltninger i fremtiden. Efter en vurdering af medlemsstaternes beredskab og erfaringen med anvendelse af forebyggende og alternative foranstaltninger bør Kommissionen fremlægge sin vurdering for Europa-Parlamentet og Rådet, hvis det er relevant, ledsaget af et lovgivningsforslag. Selv om sådanne forebyggende og alternative foranstaltninger i væsentlig grad kan forbedre beskyttelsen af indskud, er det nødvendigt at underlægge sådanne foranstaltninger passende sikkerhedsforanstaltninger, herunder i form af en harmoniseret minimumsomkostningstest, for at sikre lige konkurrencevilkår og sådanne foranstaltningers effektivitet og omkostningseffektivitet. Sådanne sikkerhedsforanstaltninger bør kun gælde for interventioner, der finansieres med indskudsgarantiordningens disponible finansielle midler, som reguleres i henhold til dette direktiv.

(31)

For at sikre en konsekvent tilgang til indskudsgarantiordningers anvendelse af forebyggende foranstaltninger i hele Unionen bør EBA udstede retningslinjer med angivelse af de betingelser, der skal pålægges kreditinstitutter, som drager fordel af forebyggende foranstaltninger, de systemer, som indskudsgarantiordninger skal have indført for på passende vis at udvælge og gennemføre forebyggende foranstaltninger og overvåge deres risici, og de nærmere bestemmelser om samarbejde mellem afviklingsmyndigheder, udpegede myndigheder og kompetente myndigheder.

(32)

Foranstaltninger til forebyggelse af et kreditinstituts sammenbrud gennem tilstrækkeligt tidlige indgreb kan spille en effektiv rolle i kontinuiteten af krisestyringsværktøjer, der anvendes til at bevare indskydernes tillid og finansiel stabilitet. Disse foranstaltninger kan antage forskellige former, f.eks. kapitalstøtteforanstaltninger gennem kapitalgrundlagsinstrumenter, herunder egentlige kernekapitalinstrumenter, eller andre kapitalinstrumenter, garantier eller lån. Indskudsgarantiordningerne har anvendt disse foranstaltninger forskelligt. For at sikre kontinuitet i krisestyringsværktøjerne og anvendelse af forebyggende foranstaltninger på en måde, der er i overensstemmelse med afviklingsrammen og statsstøttereglerne, er det nødvendigt at præcisere tidsplanen og betingelserne for deres anvendelse. Forebyggende foranstaltninger bør anvendes tidligt for at forhindre forværring af et kreditinstituts finansielle situation. De er ikke hensigtsmæssige, når afviklingsmyndigheden har truffet afgørelse om, at kreditinstituttet er nødlidende eller forventeligt nødlidende, og at der ikke er nogen foranstaltninger, som kan forhindre, at det bliver nødlidende, uanset vurderingen af, om afvikling er i offentlighedens interesse eller ej. De udpegede myndigheder bør bekræfte, om betingelserne for et sådant indgreb fra en indskudsgarantiordnings side er opfyldt.

(33)

For at sikre, at forebyggende foranstaltninger når deres mål, bør kreditinstitutter forpligtes til at fremlægge en note for den kompetente myndighed med en beskrivelse af de foranstaltninger, som de forpligter sig til at træffe. Denne note bør indeholde alle elementer, der har til formål at forhindre udstrømning af midler og styrke kreditinstituttets kapital- og likviditetspositioner, således at kreditinstituttet kan opfylde alle relevante tilsynsmæssige og andre reguleringsmæssige krav på et fremadrettet grundlag. Noten bør derfor indeholde kapitalrejsningsforanstaltninger, herunder regler om udstedelse af rettigheder, frivillig konvertering af efterstillede gældsinstrumenter, passivforvaltning, kapitalgenererende salg af aktiver, securitisering af porteføljer og tilbageholdelse af indtjening, herunder forbud mod udbyttebetalinger og forbud mod erhvervelse af andele i virksomheder. Derudover bør noten redegøre for kreditinstituttets indledende kapitalunderskud. Under gennemførelsen af de foranstaltninger, der er omhandlet i noten, bør kreditinstitutter også styrke deres likviditetspositioner og afstå fra aggressiv handelspraksis, fra udlodning af udbytte eller udbetaling af variabel aflønning, fra tilbagekøb af egne aktier og fra indkaldelse af hybride kapitalinstrumenter. Noten bør også indeholde en exitstrategi af de modtagne støtteforanstaltninger. Inden for en rimelig tidsramme bør kreditinstituttet forelægge den kompetente myndighed en virksomhedsomlægningsplan for at sikre langsigtet levedygtighed. De kompetente myndigheder og afviklingsmyndighederne er bedst placeret til at vurdere relevansen og troværdigheden af de påtænkte foranstaltninger i en virksomhedsomlægningsplan. For at sikre, at den udpegede myndighed for indskudsgarantiordningen, som af kreditinstituttet anmodes om at finansiere en forebyggende foranstaltning, er i stand til at vurdere, om alle betingelser for forebyggende foranstaltninger er opfyldt, bør den kompetente myndighed samarbejde med den udpegede myndighed. Den yderligere tilvejebringelse af midler til et kreditinstitut bør suspenderes, hvis den kompetente myndighed ikke finder det godtgjort, at virksomhedsomlægningsplanen er troværdig og gennemførlig. For at sikre en konsekvent tilgang til anvendelse af forebyggende foranstaltninger i hele Unionen bør EBA udstede retningslinjer for at bistå kreditinstitutter med at udarbejde virksomhedsomlægningsplaner.

(34)

For at sikre, at kreditinstitutter, der modtager støtte fra indskudsgarantiordninger i form af forebyggende foranstaltninger, opfylder deres forpligtelser, bør de kompetente myndigheder anmode om en afhjælpningsplan fra kreditinstitutter, som ikke har opfyldt de forpligtelser, der er anført i deres note eller virksomhedsomlægningsplan, ikke har tilbagebetalt det beløb, der er bidraget med som led i de forebyggende foranstaltninger, eller ikke har overholdt exitstrategien. Hvis en kompetent myndighed finder, at foranstaltningerne i afhjælpningsplanen ikke kan sikre kreditinstituttets langsigtede levedygtighed, eller hvis kreditinstituttet ikke overholder afhjælpningsplanen, bør indskudsgarantiordningen ikke yde yderligere forebyggende støtte til kreditinstituttet, og de relevante myndigheder bør foretage en vurdering i henhold til direktiv 2014/59/EU af, om instituttet er nødlidende eller forventeligt nødlidende. For at sikre en konsekvent tilgang til anvendelse af forebyggende foranstaltninger i hele Unionen bør EBA udstede retningslinjer for at bistå kreditinstitutter med at udarbejde afhjælpningsplaner.

(35)

Det er nødvendigt at underkaste en indskudsgarantiordnings bidrag til alternative foranstaltninger passende beskyttelsesforanstaltninger for at sikre lige konkurrencevilkår og sådanne foranstaltningers effektivitet og omkostningseffektivitet. En indskudsgarantiordning kan kun anvendes til at finansiere overførsel af ikkedækkede indskud og andre usikrede passiver til en modtager, hvis overførslen er strengt nødvendig og forholdsmæssig for at undgå afsmitning, hvis overførslen vil maksimere værdien af aktiverne ved salg, eller hvis bevarelse af kundeforhold vil opretholde tilliden. En indskudsgarantiordning bør ikke anvendes til at overføre kapitalgrundlag eller passiver, der rangerer under almindelige usikrede passiver i national lovgivning om almindelig insolvensbehandling.

(36)

For at undgå skadelige virkninger for konkurrencen og det indre marked er det nødvendigt i tilfælde af alternative foranstaltninger ved insolvens at fastsætte, at de relevante organer, der repræsenterer et kreditinstitut, f.eks. en likvidator, en midlertidig bobestyrer, en administrator eller et andet organ, eller den relevante nationale myndighed, bør træffe foranstaltninger til markedsføring af kreditinstituttets eller en del af kreditinstituttets virksomhed i en åben, gennemsigtig og ikkediskriminerende proces, samtidig med at det tilstræbes så vidt muligt at maksimere salgsprisen. Kreditinstituttet eller den relevante nationale myndighed eller enhver formidler, der handler på vegne af dette kreditinstitut eller denne relevante nationale myndighed, bør anvende regler, som er egnede til markedsføring af de aktiver, rettigheder og passiver, som skal overføres til potentielle købere. Under alle omstændigheder bør anvendelsen af medlemsstatsmidler fortsat være omfattet af de relevante statsstøtteregler i henhold til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), hvor det er relevant.

(37)

Da hovedformålet med indskudsgarantiordninger er at beskytte dækkede indskud, bør indskudsgarantiordninger kun kunne finansiere andre indgreb end udbetalinger, hvis den samlede størrelse af sådanne indgreb er mindre end størrelsen af dækkede indskud i det berørte kreditinstitut.

(38)

For yderligere at tage hensyn til de særlige forhold for institutsikringsordninger, der er anerkendt som indskudsgarantiordninger, og for at styrke deres effektivitet bør direktiv 2014/49/EU give en indskudsgarantiordning mulighed for at yde et lån eller på anden måde midlertidigt overføre de midler, der er reguleret ved nævnte direktiv, til institutsikringsordningskontoen, som er adskilt fra indskudsgarantiordningskontoen til regnskabsformål, med henblik på at yde finansiel støtte til et medlem og navnlig sikre dets likviditet og solvens for at undgå konkurs, hvor det er nødvendigt, som opfyldelse af målene i artikel 113, stk. 7, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 (10). Dette bør være muligt i tilfælde, hvor de tilvejebragte midler er nødvendige for at supplere de andre midler, der er afsat for at sikre et tilknyttet instituts likviditet og solvens med henblik på at undgå dets konkurs, og bør være betinget af, at tilbagebetaling til indskudsgarantiordningen inden for syv arbejdsdage, hvis det er nødvendigt, er en troværdig mulighed.

(39)

For at forbedre den harmoniserede beskyttelse af indskydere og for at præcisere ansvarsområderne i grænseoverskridende situationer på tværs af Unionen bør hjemlandets indskudsgarantiordning sikre udbetaling til indskydere i medlemsstater, hvor de kreditinstitutter, der er medlem heraf, modtager indskud og accepterer andre tilbagebetalingspligtige midler ved at tilbyde indlån på tværs af grænserne uden at være etableret i værtslandet. For at lette udbetalingstransaktionerne ved at give oplysninger til indskyderne og indsamle og fremsende relevante dokumenter bør værtslandets indskudsgarantiordning have mulighed for at fungere som kontaktpunkt for indskydere i kreditinstitutter, der udøver retten til fri udveksling af tjenesteydelser.

(40)

Samarbejde mellem indskudsgarantiordninger i hele Unionen er afgørende for at sikre hurtig og omkostningseffektiv tilbagebetaling til indskydere, når kreditinstitutter yder banktjenester gennem filialer i andre medlemsstater. I betragtning af de teknologiske fremskridt, der fremmer brugen af grænseoverskridende overførsler og fjernidentifikation, bør hjemlandets indskudsgarantiordning have mulighed for at foretage tilbagebetalingerne direkte til indskydere i filialer beliggende i en anden medlemsstat, forudsat at den administrative byrde og omkostningerne er lavere, end hvis tilbagebetalingen foretages af værtslandets indskudsgarantiordning. Denne fleksibilitet bør supplere den nuværende samarbejdsmekanisme, der kræver, at værtslandets indskudsgarantiordning tilbagebetaler indskydere i filialer på vegne af hjemlandets indskudsgarantiordning. For at bevare indskydernes tillid til både værts- og hjemlandets indskudsgarantiordninger bør EBA udstede retningslinjer for at bistå indskudsgarantiordninger med at deltage i et sådant samarbejde, bl.a. ved at medtage en liste over omstændigheder og betingelser, hvorunder en indskudsgarantiordning i hjemlandet kan beslutte at tilbagebetale indskydere i filialer beliggende i værtslandet.

(41)

Kreditinstitutter kan ændre tilknytning til en indskudsgarantiordning, eller nogle af deres aktiviteter kan overføres og således underkastes en anden indskudsgarantiordning. I henhold til direktiv 2014/49/EU skal et kreditinstituts bidrag, der er betalt inden for 12 måneder forud for en ændring af medlemskab af en indskudsgarantiordning eller overførsel af aktiviteter, overføres fra den oprindelige indskudsgarantiordning til den anden indskudsgarantiordning i forhold til størrelsen af de overførte dækkede indskud. For at sikre, at overførslen af bidrag til den modtagende indskudsgarantiordning ikke afhænger af divergerende nationale regler om fakturering eller af den faktiske dato for betaling af bidrag, bør den oprindelige indskudsgarantiordning beregne det beløb, der skal overføres, på grundlag af skyldige bidrag snarere end betalte bidrag.

(42)

Det er nødvendigt at sikre en ensartet beskyttelse af indskydere i hele Unionen, som ikke kan garanteres fuldt ud ved hjælp af en ækvivalensvurderingsordning for indskyderbeskyttelse i tredjelande. Derfor bør filialer i Unionen af et kreditinstitut, der har sit hjemsted i et tredjeland, tilslutte sig en indskudsgarantiordning i den medlemsstat, hvor de udfører deres indlånsvirksomhed. Dette krav vil også sikre overensstemmelse med direktiv 2013/36/EU og 2014/59/EU, som har til formål at indføre en mere robust tilsyns- og afviklingsramme for tredjelandskoncerner, der leverer banktjenester i Unionen. Omvendt bør indskudsgarantiordningers udsættelse for tredjelandes økonomiske og finansielle risici undgås. Indskud i filialer etableret i tredjelande af kreditinstitutter i Unionen bør derfor ikke beskyttes, medmindre medlemsstaterne beslutter, at indskud i disse filialer skal være dækket.

(43)

Standardiseret og regelmæssig offentliggørelse af oplysninger øger bevidstheden blandt indskydere om indskudsbeskyttelse. For at tilpasse oplysningskravene til den teknologiske udvikling bør disse krav tage hensyn til de nye digitale kommunikationskanaler, hvor kreditinstitutter interagerer med indskydere. Indskyderne bør gives klare og ensartede oplysninger, der forklarer indskudsbeskyttelse, samtidig med at den dermed forbundne administrative byrde for kreditinstitutter eller indskudsgarantiordninger begrænses. EBA bør udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere indholdet og formatet af det oplysningsskema for indskydere, som skal sendes til indskydere, og det oplysningsskema, som indskudsgarantiordninger, udpegede myndigheder eller kreditinstitutter er forpligtede til at sende til indskydere i specifikke situationer, herunder fusioner af kreditinstitutter, konstateringer af, at indskud er indisponible, eller tilbagebetalingen af indsatte kundemidler.

(44)

En fusion af kreditinstitutter eller omdannelse af et datterselskab til en filial eller omvendt kan påvirke de centrale elementer i indskyderbeskyttelsen. For at undgå negative virkninger for indskydere med indskud i begge fusionerende kreditinstitutter, og hvis krav på indskudsdækning ville blive reduceret af ændringer i indskudsgarantiordningernes tilknytning, bør alle indskydere informeres om sådanne ændringer og have ret til at hæve deres midler eller overføre dem til et andet kreditinstitut op til et beløb svarende til den tabte dækning af deres indskud, uden at der fratrækkes en dekort.

(45)

For at bevare den finansielle stabilitet, undgå afsmitning og sætte indskyderne i stand til at udøve deres ret til at kræve tilbagebetaling af indskud, når det er relevant, bør de relevante udpegede myndigheder, indskudsgarantiordninger og kreditinstitutter underrette indskyderne om indskud, der bliver indisponible.

(46)

For at øge gennemsigtigheden for indskydere og fremme finansiel robusthed og tillid blandt indskudsgarantiordningerne, når de opfylder deres mandater, bør de nuværende indberetningskrav forbedres. På grundlag af de nuværende krav, der sætter indskudsgarantiordningerne i stand til at anmode om alle nødvendige oplysninger fra deres medlemsinstitutter for at forberede sig på en udbetaling, bør indskudsgarantiordningerne også kunne anmode om de oplysninger, der er nødvendige for at forberede en udbetaling i forbindelse med grænseoverskridende samarbejde. Efter anmodning fra en indskudsgarantiordning bør medlemsinstitutterne være forpligtede til at give generelle oplysninger om enhver væsentlig grænseoverskridende virksomhed i andre medlemsstater eller, hvor det er relevant, også i tredjelande. For at give EBA en passende vifte af oplysninger om udviklingen i indskudsgarantiordningernes disponible finansielle midler og om anvendelsen af disse midler bør medlemsstaterne ligeledes sikre, at indskudsgarantiordningerne hvert år underretter EBA om størrelsen af de dækkede indskud og disponible finansielle midler og underretter EBA om de omstændigheder, der førte til anvendelsen af en indskudsgarantiordnings midler enten til udbetalinger eller til andre foranstaltninger. Endelig bør afviklingsmyndighederne, for at afspejle indskudsgarantiordningernes styrkede rolle i styringen af bankkriser med henblik på at lette anvendelsen af indskudsgarantiordningernes midler i forbindelse med afvikling, give indskudsgarantiordningerne en sammenfatning af kreditinstitutternes afviklingsplaner for at øge disse indskudsgarantiordningers generelle beredskab til at stille midlerne til rådighed i det nødvendige omfang.

(47)

Tekniske standarder for finansielle tjenesteydelser bør fremme konsekvent harmonisering og passende beskyttelse af indskydere i hele Unionen. Da EBA er et organ med en højt specialiseret faglig kompetence, er det effektivt og hensigtsmæssigt at lade EBA varetage opgaven med at udarbejde udkast til reguleringsmæssige og gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som ikke indebærer politiske valg, med henblik på Kommissionens vedtagelse.

(48)

Når det er fastsat i dette direktiv, bør Kommissionen vedtage udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som EBA udarbejder, ved hjælp af delegerede retsakter i henhold til artikel 290 i TEUF, i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1093/2010. Sådanne udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder bør præcisere de tekniske detaljer vedrørende identifikation af finansieringsinstitutters kunder med henblik på udbetaling af indsatte kundemidler, kriterierne og omstændighederne for tilbagebetaling til kontohaveren til fordel for hver kunde eller direkte til kunden samt reglerne for at undgå flere krav om udbetalinger til samme modtager. Udkastene til reguleringsmæssige tekniske standarder bør også præcisere metoden til beregning af disponible finansielle midler, der opfylder målniveauet, og processen for genopfyldning af indskudsgarantiordninger.

(49)

Når det er fastsat i dette direktiv, bør Kommissionen vedtage udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som EBA udarbejder, ved hjælp af gennemførelsesretsakter i henhold til artikel 291 i TEUF og i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010. Sådanne udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder bør præcisere indholdet og formatet af oplysningsskemaet for indskydere og proceduren for og indholdet af de oplysninger, der skal sendes til indskydere. Udkastene til gennemførelsesmæssige tekniske standarder bør også præcisere de procedurer, der skal følges, når et kreditinstitut giver oplysninger til sin indskudsgarantiordning, og når en indskudsgarantiordning eller udpeget myndighed giver oplysninger til EBA, samt skemaerne for meddelelse af sådanne oplysninger.

(50)

For at give filialer i medlemsstaterne af kreditinstitutter, der har deres hjemsted uden for Unionen, og som ikke er medlemmer af en indskudsgarantiordning etableret i Unionen, mulighed for at opfylde kravet om at tilslutte sig en EU-indskudsgarantiordning, bør sådanne filialer have tilstrækkelig tid til at tage de nødvendige skridt til at opfylde dette krav.

(51)

Direktiv 2014/49/EU giver medlemsstaterne mulighed for at anerkende en institutsikringsordning som en indskudsgarantiordning, hvis den opfylder betingelserne i artikel 113, stk. 7, i forordning (EU) nr. 575/2013 og overholder direktiv 2014/49/EU. For at tage hensyn til disse institutsikringsordningers specifikke forretningsmodel, navnlig relevansen af forebyggende foranstaltninger, der er kernen i deres mandat, er det hensigtsmæssigt at give medlemsstaterne mulighed for at tillade, at institutsikringsordninger har længere tid til at tilpasse sig de nye regler. Denne mulighed for en længere overholdelsesperiode tager hensyn til den tid, som institutsikringsordninger, der er anerkendt som indskudsgarantiordninger, har behov for til at opbygge finansielle midler på en særskilt konto til regnskabsformål, som er beregnet til at yde finansiel støtte til et medlem og navnlig til at sikre dets likviditet og solvens for at undgå konkurs, hvor det er nødvendigt.

(52)

For at gøre det muligt for indskudsgarantiordninger og udpegede myndigheder at opbygge den nødvendige operationelle kapacitet til at anvende de nye regler i dette direktiv om anvendelse af forebyggende foranstaltninger er det hensigtsmæssigt at fastsætte en udskudt anvendelse af disse regler.

(53)

Målet for dette direktiv, nemlig at sikre ensartet beskyttelse af indskydere i Unionen, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne på grund af de risici, som forskellige nationale tilgange kan medføre for det indre markeds integritet, men kan ved at ændre regler, der allerede er fastsat på EU-plan, bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(54)

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt i overensstemmelse med artikel 42, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 (11) og afgav udtalelse den 12. juni 2023 (12).

(55)

Direktiv 2014/49/EU bør derfor ændres i overensstemmelse hermed –

1)

I artikel 1 foretages følgende ændringer:

2)

I artikel 2, foretages følgende ændringer:

3)

I artikel 4 foretages følgende ændringer:

4)

I artikel 5 foretages følgende ændringer:

5)

I artikel 6 foretages følgende ændringer:

6)

I artikel 7 foretages følgende ændringer:

7)

Følgende artikel indsættes:

8)

I artikel 8 foretages følgende ændringer:

9)

Følgende artikler indsættes:

(*3)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2366 af 25. november 2015 om betalingstjenester i det indre marked, om ændring af direktiv 2002/65/EF, 2009/110/EF og 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010 og om ophævelse af direktiv 2007/64/EF (EUT L 337 af 23.12.2015, s. 35, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2015/2366/oj)."

(*4)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1640 af 31. maj 2024 om de mekanismer, som medlemsstaterne skal indføre for at forebygge anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af direktiv (EU) 2019/1937 og om ændring og ophævelse af direktiv (EU) 2015/849 (EUT L, 2024/1640, 19.6.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2024/1640/oj)."

(*5)  Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 96/9/EF af 11. marts 1996 om retlig beskyttelse af databaser (EFT L 77 af 27.3.1996, s. 20, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/1996/9/oj).«"

10)

Artikel 9, stk. 2 og 3, affattes således:

11)

I artikel 10 foretages følgende ændringer:

12)

Artikel 11 affattes således:

13)

Følgende artikler indsættes:

(*6)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF og Kommissionens direktiv 2003/124/EF, 2003/125/EF og 2004/72/EF (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2014/596/oj).«"

14)

Følgende artikel indsættes:

15)

I artikel 14 foretages følgende ændringer:

16)

Artikel 15 affattes således:

17)

Følgende artikel indsættes:

18)

I artikel 16 foretages følgende ændringer:

19)

Følgende artikel indsættes:

20)

Bilag I udgår.