(1)

Det får større og større betydning for alle aspekter af EU-borgernes dagligdag at have sikre metoder, der beskytter privatlivets fred, til at kontrollere en persons alder på. For eksempel stilles der krav om en eller anden form for alderskontrol både ved køb i butikker af produkter med aldersbegrænsning, f.eks. alkohol eller cigaretter, og ved adgang til onlineindhold, f.eks. pornografisk indhold eller gamblingindhold, der er underlagt aldersbegrænsning. Dette omfatter påvisning af mindreåriges alder i onlinemiljøer, især nu hvor mindreårige i stigende grad benytter informationssamfundstjenester i deres dagligdag, f.eks. onlineplatforme eller onlinespil. På den ene side skaber informationssamfundstjenester muligheder for mindreårige på områder som identitetsudvikling, læring, uddannelse, aktivt medborgerskab, udvikling af relationer, kommunikation, opbygning af forbindelser og kreativitet. På den anden side kan brugen af informationssamfundstjenester medføre risici eller skader for mindreårige, f.eks. fordi de udsætter dem for ulovligt eller skadeligt indhold såsom voldeligt, terrorrelateret eller pornografisk indhold, eller kontaktrisici som cybermobning eller enkeltpersoner, der forsøger at groome mindreårige eller rekruttere dem til organiseret kriminalitet. Risiciene omfatter også overdreven, tvangsmæssig eller afhængighedslignende brug af informationssamfundstjenester og udsættelse for anden udnyttende praksis såsom gambling. Da mindreåriges hjerner stadig er under udvikling, er de mere sårbare over for risici og skader, som kan skyldes deres direkte oplevelser på informationssamfundstjenesten. Sådanne risici betyder, at det i stigende grad er vigtigt at kontrollere en borgers alder for at sikre, at vedkommende har en sikker onlineoplevelse, under behørig hensyntagen til børns rettigheder, jf. artikel 24 i EU's charter om grundlæggende rettigheder, samtidig med at det også sikres, at det indre marked fungerer korrekt, ved at fremme ensartede standarder og forhindre fragmentering på tværs af EU's medlemsstater. Skal mindreårige beskyttes i et miljø, der i stigende grad er online, er det meget vigtigt, at deres oplevelser online er sikre og afstemt efter deres alder.

(2)

Kommissionen har taget store skridt til at sikre, at EU's regelkompleks er egnet til formålet i det aktuelle digitale landskab, og til at beskytte mindreårige online. Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2065 (1), som har været fuldt ud gældende siden februar 2024, blev der indført fuldt harmoniserede regler for at sikre, at mindreårige beskyttes online. I henhold til artikel 28, stk. 1, i forordning (EU) 2022/2065 skal udbydere af onlineplatforme, der er tilgængelige for mindreårige, indføre passende og forholdsmæssige foranstaltninger til at sikre et højt niveau af privatlivets fred, tryghed og sikkerhed for mindreårige på deres tjeneste. I henhold til artikel 34 og artikel 35, stk. 1, i forordning (EU) 2022/2065 skal udbydere af tjenester, der betegnes som meget store onlineplatforme eller meget store onlinesøgemaskiner, vurdere og afbøde aktuelle eller forventede risici, som deres tjeneste kan udgøre for beskyttelsen af mindreårige, børns rettigheder og brugerens mentale og fysiske velbefindende. Endelig giver artikel 44, stk. 1, litra j), i forordning (EU) 2022/2065 Kommissionen mulighed for at støtte og fremme udarbejdelsen og gennemførelsen af frivillige målrettede standarder for beskyttelse af mindreårige online. Sådanne standarder findes endnu ikke, men de kunne omfatte tekniske standarder for alderssikring, herunder alderskontrol.

(3)

I lyset af, hvor vigtigt det er at beskytte mindreårige online, og i overensstemmelse med artikel 28, stk. 4, i forordning (EU) 2022/2065 har Kommissionen vedtaget retningslinjer, som beskriver de foranstaltninger, den mener, at udbydere af onlineplatforme, som er tilgængelige for mindreårige, bør træffe for at sikre et højt niveau af privatlivets fred, tryghed og sikkerhed for mindreårige online og for at bistå udbydere af onlineplatforme med at overholde nævnte forordnings artikel 28, stk. 1 (»retningslinjerne«) (2). Foranstaltningerne består blandt andet i som standard at gøre mindreåriges konti mere private, at forhindre ukendte konti i at kontakte børn, at ændre anbefalingssystemer for at begrænse risikoen for, at mindreårige modtager ulovligt eller skadeligt indhold, som standard at deaktivere funktioner, der bidrager til overdreven brug, at etablere værn omkring AI-chatbots, der er integreret i onlineplatforme, og at forbedre moderations- og indberetningsværktøjer.

(4)

Selv om hverken forordning (EU) 2022/2065 eller retningslinjerne indeholder en definition af ulovligt eller skadeligt indhold for mindreårige på onlineplatforme eller specifikke krav til alder, fastsættes der i retningslinjerne klare foranstaltninger, som Kommissionen mener, at udbydere af onlineplatforme, som mindreårige har adgang til, bør vedtage af hensyn til alderssikring, således at udbydere af højrisikoplatforme såsom pornografiske platforme eller gamblingplatforme kan indføre metoder til alderskontrol. Kommissionen mener desuden, at udbydere af onlineplatforme, som mindreårige har adgang til, bør indføre metoder til alderskontrol, hvis der i EU-retten eller i national ret i overensstemmelse med EU-retten fastsættes en minimumsalder for adgang til visse produkter eller tjenester, der på en hvilken som helst måde tilbydes og/eller vises på en onlineplatform, herunder specifikt definerede kategorier af sociale onlinemedietjenester. I retningslinjerne forklares det, at alderskontrol kun bør anses for at være passende og forholdsmæssig i overensstemmelse med forordning (EU) 2022/2065, hvis den opfylder kriterierne om nøjagtighed, pålidelighed, robusthed, ikkeindgribende adfærd og ikkeforskelsbehandling.

(5)

Desuden fastsættes der i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU (3) som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/1808 (4) sektorspecifikke forpligtelser for udbydere af videodelingsplatforme vedrørende skadeligt audiovisuelt indhold. Ifølge nævnte direktiv skal vilkår og betingelser for videodelingsplatforme omfatte EU-standarder for medieindhold, herunder standarder, der har til formål at beskytte mindreårige mod skadeligt audiovisuelt indhold. Udbydere af videodelingsplatforme skal også træffe passende foranstaltninger til at forhindre mindreårige i at se sådant skadeligt audiovisuelt indhold, f.eks. mekanismer til at indberette eller markere skadeligt indhold, alderskontrol, forældrekontrol og indholdsklassificeringssystemer. I forbindelse med den igangværende evaluering og kommende revision af direktiv 2010/13/EU vil der blive set på, om de aktuelle regler er relevante, og eventuelle mangler i det gældende regelværk vil blive kortlagt.

(6)

Endvidere anerkendes det i gældende EU-ret om forbrugerbeskyttelse, navnlig i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF (5), at børn er sårbare forbrugere, der har brug for særlig beskyttelse. Ifølge direktiv 2005/29/EF er aggressiv og vildledende handelspraksis forbudt, herunder at udnytte mindreåriges godtroenhed eller manglende erfaring. Det er også forbudt direkte at opfordre mindreårige til at købe produkter, der reklameres for, eller til at overtale deres forældre til at købe sådanne produkter til dem. Spørgsmålet om forbrugerbeskyttelse bringes op i forbrugerdagsordenen 2030 (6), og Kommissionen undersøger som led i udarbejdelsen af forslaget til en retsakt om digital retfærdighed, om der skal gøres mere for at forbedre forbrugerbeskyttelsen i det digitale miljø, herunder for mindreårige.

(7)

Kommissionen minder om, at der som led i EU-strategien om en mere effektiv bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn er en række igangværende og kommende initiativer om forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn. Navnlig vil der med forslaget til en forordning om regler til forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn blive indført forpligtelser for udbydere af onlinetjenester til at forhindre seksuelt misbrug af børn online, og der vil med den foreslåede omarbejdning af direktiv 2011/93/EU blive foretaget en ajourføring af reglerne for den strafferetlige ramme, så det sikres, at alle former for seksuelt misbrug af børn (herunder sexafpresning og grooming), selv når de fremmes af nye teknologier, reelt gøres strafbare. Disse foranstaltninger vil blive suppleret med den kommende handlingsplan om beskyttelse af børn mod kriminalitet, som blev bebudet i Kommissionens ProtectEU-strategi (7), der har til formål at fastlægge en sammenhængende og koordineret reaktion på de mange trusler, som mindreårige står over for i forbindelse med kriminalitet.

(8)

Kommissionen minder også om, at flere aktuelle og kommende initiativer skal styrke mindreåriges position, støtte dem og sikre deres trivsel online. Styrkelse af børns position og beskyttelse af børn i det digitale miljø er en central søjle i EU-strategien for børns rettigheder (8) og Kommissionens henstilling om udvikling og styrkelse af integrerede børnebeskyttelsessystemer, der er i barnets tarv (9). Kommissionen har som led i den nye europæiske strategi for et bedre internet for børn (10) også i flere år inddraget forskellige interessenter gennem de samfinansierede EU-centre for et sikrere internet. Disse centre udgør sammen med onlineplatformen »Better Internet for Kids« EU-knudepunktet for børns onlinesikkerhed og gennemfører EU's politikker for børns sikkerhed online på europæisk og nationalt plan. Dette suppleres af handlingsplanen mod cybermobning (11), hvori der fokuseres på mindreårige og sårbare unge og bl.a. fastlægges en fælles EU-forståelse af cybermobning og slås til lyd for bedre digitale færdigheder, indberetningsmekanismer og støtte til ofre. Det har også fortsat høj prioritet for Kommissionen at styrke de digitale færdigheder, herunder den digitale kunnen, med gennemførelsen af handlingsplanen for digital uddannelse (2021-2027) (12) og den kommende 2030-køreplan for digital uddannelse og digitale færdigheder. Kommissionen vil for at fremme en velunderbygget debat om beskyttelse af mindreårige online også iværksætte en EU-dækkende undersøgelse af de mere generelle konsekvenser af sociale medier på den mentale sundhed og trivsel. Anvendelsen af alderskontrolløsninger bør ledsages af klare, tilgængelige og aldersafstemte meddelelser til borgerne, navnlig mindreårige, unge, forældre og undervisere.

(9)

På internationalt plan er Kommissionen regelmæssigt i dialog med internationale partnere om beskyttelsen af mindreårige. Der er indgået operationelle samarbejdsaftaler med den australske e-sikkerhedskommissær og Det Forenede Kongeriges tilsynsmyndighed for telekommunikationstjenester, Ofcom, som begge er førende tilsynsmyndigheder inden for onlinesikkerhed, og de omfatter regelmæssig dialog om beskyttelsen af mindreårige, herunder om de tekniske midler til effektiv alderskontrol.

(10)

På medlemsstatsplan er flere medlemsstater ved at vedtage eller overvejer at vedtage nationale foranstaltninger, der skal mindske mindreåriges adgang til visse informationssamfundstjenester, og som kræver alderskontrolløsninger, der beskytter privatlivets fred.

(11)

Det er af alle disse grunde vigtigt, at der i Unionen er robuste, effektive, cybersikre alderskontrolmetoder, der beskytter privatlivets fred og overholder databeskyttelsesreglerne, både for at sikre overensstemmelse med forordning (EU) 2022/2065 og mere generelt for at beskytte mindreårige online. Det er vigtigt at træffe tekniske beskyttelsesforanstaltninger for at beskytte mindreårige mod negative påvirkninger af deres mentale og fysiske trivsel samt mod ulovligt og skadeligt indhold. Da mindreårige har brug for særlig beskyttelse, er det vigtigt, at brugen af alderskontrolmetoder er passende og står i rimeligt forhold til formålet og omfatter strenge sikkerhedsgarantier og funktioner, der beskytter privatlivets fred, således at der ikke forekommer unødvendig dataindsamling, uautoriseret adgang og misbrug af personoplysninger. Det er desuden nødvendigt at have en harmoniseret europæisk løsning for at undgå en fragmentering af det indre marked. Dette gælder ikke bare mindreårige, da det også er vigtigt at sikre, alle EU-borgere har adgang til sådanne teknologier, at anspore til brugen af alderskontrolmetoder og at sikre, at der er mindst én alderskontrolmetode til gængelig på markedet i overensstemmelse med kriterierne i retningslinjerne. Kommissionen fremmer udviklingen i medlemsstaterne af harmoniserede, cybersikre og robuste EU-alderskontrolløsninger, der beskytter privatlivets fred og overholder databeskyttelsesreglerne, ved hjælp af en plan, der består af tekniske specifikationer, som er afstemt efter dem, der gælder den europæiske digitale identitetstegnebog, og en open source-gennemførelse af disse som en mobilapp, der kan tilpasses de nationale sammenhænge.

(12)

Hvis alderskontrolmetoder skal beskytte privatlivets fred, skal de som minimum give mulighed for en selektiv videregivelse af oplysninger til modtagerparten og som standard begrænse oplysningerne til et sandt eller falsk svar vedrørende de aldersrelaterede oplysninger, som modtagerparten anmoder om, uden at give yderligere oplysninger om borgeren. De bør desuden omfatte tekniske sikkerhedsforanstaltninger for at beskytte borgeren mod risici for krænkelse af privatlivets fred og beskyttelsen af data, som f.eks. sporing af deres onlineaktiviteter, herunder brugen af zero-knowledge proof. Kommissionen gør endvidere opmærksom på, at i overensstemmelse med artikel 28, stk. 3, i forordning (EU) 2022/2065 må en udbyder af en onlineplatform kun behandle de aldersrelaterede attributter, der er strengt nødvendige til det specifikke formål, og alderssikring må ikke anvendes til at give udbydere yderligere midler til at identificere, lokalisere, profilere eller spore fysiske personer.

(13)

EU-alderskontrolløsninger, der bygger på planen, gør det muligt for EU-borgerne at dokumentere, at de er over en vis alder (f.eks. 15+ eller 18+), og overholder samtidigt de højeste standarder for beskyttelse af privatlivets fred. Der anvendes avanceret teknologi til EU-alderskontrolløsninger, og identitetssporing vil ikke være muligt. De tjener alene til at kontrollere, at en bruger er over en vis alder uden at afsløre andre oplysninger om brugeren til den betroede bevisudbyder eller til informationssamfundstjenesten. Brugerens identitet og onlineaktivitet er beskyttet mod offentliggørelse gennem hele processen.

(14)

Planen offentliggøres som open source, så medlemsstaterne og markedsaktørerne kan anvende den og videreudvikle den til EU-alderskontrolløsninger, der er afstemt efter deres behov. Offentliggørelsen af planen som open source sikrer offentlig gennemgang og kontrol af programkoden og bidrager til gennemsigtighed og tillid. Kommissionen arbejder tæt sammen med medlemsstaterne, onlineplatforme og slutbrugere om en end-to-end-test og gennemførelse af planen og de løsninger, der baseres på den. Flere medlemsstater planlægger at frigive en alderskontrolfunktion som en del af deres europæiske digitale identitetstegnebøger (13). Ifølge Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 910/2014 (14) skal hver medlemsstat levere mindst én europæisk digital identitetstegnebog på frivillig basis og gratis til fysiske personer med bopæl i en medlemsstat i overensstemmelse med EU-retten eller national ret. Den europæiske digitale identitetstegnebog er et sikkert middel, der beskytter privatlivets fred, hvormed brugere kan identificere og autentificere sig og lagre og dele personidentifikationsdata og elektroniske attesteringer af attributter, som de selv har kontrol over, med offentlige og private modtagerparter i hele Unionen. Disse elektroniske attesteringer af attributter giver attesteringer i elektronisk form, således at attributter såsom alder kan autentificeres og lagres og deles via de europæiske digitale identifikationstegnebøger.

(15)

En håndfuld medlemsstater vil inden for de kommende måneder markedsføre deres første skræddersyede nationale EU-alderskontrolløsninger. Det skal sikres, at alle EU-borgere har adgang til en robust alderskontrolløsning, der beskytter privatlivets fred, og at der er mindst én alderskontrolmetode tilgængelig på markedet i overensstemmelse med kriterierne i retningslinjerne, og medlemsstaterne skal derfor fremme den effektive anvendelse af EU-alderskontrolløsninger baseret på EU's plan.

(16)

Hvis offentlighedens tillid skal styrkes, og anvendelsen af EU-alderskontrolløsninger skal udbredes, er det vigtigt, at ansvaret for at levere disse tjenester til mindreårige kun gives til velrenommerede og strengt kontrollerede udbydere, som overholder de højeste standarder i EU-alderskontrolordningen. En sådan tilgang beskytter ikke blot unge brugere, men styrker også det digitale indre markeds integritet og afstemmer det efter vores fælles forpligtelse til at garantere børns beskyttelse, datasikkerhed og digital inklusion. Ved at opretholde disse principper, skabes et mere sikkert og pålideligt digitalt miljø, som både borgere, erhvervsliv og medlemsstater kan have tillid til. Udbydere af EU-alderskontrolløsninger og af attesteringer af aldersbevis bør derfor træffe passende og forholdsmæssige tekniske, operationelle og organisatoriske foranstaltninger af den art, der er omhandlet i artikel 21 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2555 (15). Tillid til attesteringen af aldersbevis, som deles via EU-alderskontrolløsninger, skabes ved at oprette en EU-alderskontrolordning for attestering af disse attributter. Udbydere af onlineplatforme og andre berørte parter vil kunne konsultere en EU-liste over betroede udbydere af attesteringer af aldersbevis, så de kan kontrollere, at attesteringen af en brugers aldersbevis er foretaget af en udbyder på listen.

(17)

En EU-liste over pålidelige løsninger har derudover den funktion, at den gør det muligt at identificere alderskontrolløsninger, der er anerkendt som værende i overensstemmelse med EU-alderskontrolordningen.

(18)

Udbydere af attesteringer af aldersbevis og af alderskontrolløsninger skal for at komme på listerne, der administreres af Kommissionen, overholde kravene i EU-alderskontrolordningen, i forordning (EU) nr. 910/2014, i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2025/2160 (16) og i direktiv (EU) 2022/2555. Kommissionen vil føre tilsyn med, at disse krav til enhver tid overholdes. Hvis udbyderne ikke overholder de høje standarder, vil Kommissionen sikre, at de fjernes fra listerne.

(19)

Kommissionen vil på grundlag af EU-alderskontrolordningen gøre både EU-listen over betroede udbydere af aldersbevis og EU-listen over pålidelige løsninger offentligt tilgængelige for at sikre, at der på EU-plan findes en pålidelig infrastruktur til støtte for EU-alderskontrolløsningerne. Kommissionen vil desuden medtage oplysninger om, hvorvidt de løsninger, der udbydes af udbyderne på EU-listen over betroede udbydere af aldersbevis, sikrer, at effektivitetskriterierne i punkt 6.1.4 i retningslinjerne, nemlig kriterierne om nøjagtighed, pålidelighed, robusthed, ikkeindgribende og ikkeforskelsbehandling, overholdes.

(20)

EU-alderskontrolordningen betyder, at offentlige og private enheder, herunder medlemsstater, europæiske fonde og konsortier og andre offentlige eller private organisationer, kan opføres på EU-listen over betroede udbydere af aldersbevis og EU-listen over pålidelige løsninger.

(21)

I takt med at borgerne i højere grad efterspørger pålidelige, cybersikre digitale løsninger på nationalt niveau, der er i overensstemmelse med beskyttelsen af privatlivets fred og databeskyttelsesreglerne, vil medlemsstaterne i stigende grad vedtage eller overveje at vedtage nationale foranstaltninger for at begrænse mindreåriges adgang til onlineplatforme, ofte kombineret med specifikke alderskontrolforpligtelser, der gør sådanne foranstaltninger effektive i praksis. Forordning (EU) 2022/2065 har til formål at tilnærme nationale reguleringsforanstaltninger på EU-plan vedrørende krav til udbydere af formidlingstjenester for at undgå og sætte en stopper for fragmenteringen af det indre marked og for at garantere retssikkerheden. Da reglerne for formidlingstjenester i det indre marked fuldt ud harmoniseres ved forordning (EU) 2022/2065 med henblik på at garantere et sikkert, forudsigeligt og pålideligt onlinemiljø, herunder et højt niveau af privatlivets fred, tryghed og sikkerhed for mindreårige, jf. artikel 28, stk. 1, udelukker det ikke muligheden for at underkaste udbydere af formidlingstjenester anden national lovgivning i overensstemmelse med EU-retten, herunder direktiv 2000/31/EF, navnlig artikel 3 deri, hvis bestemmelserne i national ret forfølger andre legitime mål af almen interesse end dem, der forfølges ved forordning (EU) 2022/2065. Som anført i retningslinjerne kan medlemsstaterne indføre nationale love, som i overensstemmelse med EU-retten fastsætter en minimumsalder for adgang til visse produkter eller tjenester, der tilbydes og/eller vises på en hvilken som helst måde på en onlineplatform. Sådanne nationale foranstaltninger må dog ikke pålægge onlineplatforme yderligere forpligtelser, herunder alderskontrolforpligtelser, da det vil undergrave den fulde harmoniseringseffekt af forordning (EU) 2022/2065, fordi målene med sådanne foranstaltninger ville overlappe dem, der allerede forfølges med nævnte forordning.

(22)

Hvis medlemsstaterne overvejer at indføre nationale foranstaltninger for at begrænse mindreåriges adgang til onlineplatforme, minder Kommissionen medlemsstaterne om, at de, inden sådanne foranstaltninger vedtages, i henhold til direktiv (EU) 2015/1535 (17) har pligt til at meddele eventuelle udkast til tekniske forskrifter, der kan vedrøre regler om informationssamfundstjenester som defineret i nævnte direktiv, med henblik på at forhindre, at der skabes hindringer for det indre marked. I overensstemmelse med nævnte direktiv har meddelelsen af et udkast til teknisk forskrift den virkning, at der indledes en status quo-periode på tre måneder, i hvilken den berørte medlemsstat ikke kan vedtage det pågældende udkast til teknisk forskrift. Status quo-perioden kan forlænges afhængigt af Kommissionens eller andre medlemsstaters reaktion.

(23)

En uformel udveksling mellem medlemsstaterne og Kommissionens tjenestegrene i de tidlige faser af udarbejdelsen af nationale foranstaltninger bidrager til, at der udarbejdes foranstaltninger, der er i overensstemmelse med EU-retten, også når der opstår spørgsmål vedrørende samspillet mellem de foreslåede nationale foranstaltninger og forordning (EU) 2022/2065 og direktiv 2000/31/EF. En sådan udveksling bør finde sted gennem et samarbejde mellem medlemsstaten og Kommissionens tjenestegrene. Multilaterale udvekslinger kan også finde sted via ekspertgruppen for digitale tjenester (18). For at sikre en konsekvent og harmoniseret tilgang til håndhævelsen af forordning (EU) 2022/2065 med hensyn til disse aspekter kan koordinatorerne for digitale tjenester som omhandlet i forordning (EU) 2022/2065 forelægge sådanne spørgsmål for Det Europæiske Råd for Digitale Tjenester som omhandlet i nævnte forordning.

(24)

Ifølge Den Europæiske Unions Domstols faste retspraksis anses en tilsidesættelse af meddelelsespligten for en proceduremangel, der medfører, at foranstaltningen, såfremt den vedtages, ikke kan gøres gældende over for borgerne i nationale retssager (19). Den Europæiske Unions Domstol har ligeledes præciseret, at de nationale domstole skal erklære en meddelt teknisk forskrift, der er vedtaget i strid med status quo-perioden, uanvendelig over for borgerne (20). Hvis nationale foranstaltninger ikke er i overensstemmelse med EU-retten, herunder forordning (EU) 2022/2065 og direktiv 2000/31/EF, kan Kommissionen indlede en traktatbrudsprocedure i henhold til artikel 258 i TEUF, også når der opstår spørgsmål vedrørende de meddelte udkast til foranstaltninger. Det forhold, at Kommissionen ikke reagerer på en meddelelse, påvirker eller mindsker ikke Kommissionens mulighed for at træffe en afgørelse eller træffe foranstaltninger i henhold til EU-retten.

(25)

For at finde løsninger på, hvordan børn bedre kan beskyttes online, har Kommissionen nedsat et særligt panel om børns onlinesikkerhed, som har til opgave at udarbejde henstillinger til Kommissionens formand om den bedste tilgang for Unionen til børns sikkerhed online og mulige aldersbegrænsninger for sociale medier og andre onlinetjenester i Europa. Rapporten fra det særlige panel om børns onlinesikkerhed forventes klar i sommeren 2026.

(26)

Grundet spørgsmålets hastende karakter er der to mål med denne henstilling. For det første skal den sikre, at alle EU-borgere har adgang til en robust, pålidelig, interoperabel, cybersikker alderskontrolløsning, der beskytter privatlivets fred og overholder databeskyttelsesreglerne. For det andet har henstillingen til formål at støtte et velfungerende indre marked ved at fremme ensartede standarder og forhindre en fragmentering på tværs af EU's medlemsstater. EU-alderskontrolløsningen repræsenterer den mest effektive tekniske løsning, der i øjeblikket er til rådighed, idet den kombinerer pålidelighed med fuld overholdelse af EU-borgeres, især børns, grundlæggende rettigheder, retten til privatlivets frem og beskyttelsen af personoplysninger. Tanken med denne henstilling er derfor at støtte vedtagelsen af alderskontrolløsningen på nationalt plan og sikre, at den fungerer i praksis på tværs af medlemsstaterne –