(1)

Forordning (EU) 2024/1263 om effektiv samordning af de økonomiske politikker og om multilateral budgetovervågning udgør sammen med den ændrede forordning (EF) nr. 1467/97 om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud (2) og det ændrede rådsdirektiv 2011/85/EU om krav til medlemsstaternes budgetmæssige rammer (3) de væsentligste elementer i EU's reformerede ramme for økonomisk styring. Rammens formål er at fremme sunde og holdbare offentlige finanser og bæredygtig og inklusiv vækst og modstandsdygtighed gennem reformer og investeringer samt forhindre uforholdsmæssigt store offentlige underskud. Den fremmer det nationale ejerskab og lægger vægt på det mellemfristede sigte, samtidig med at der fokuseres på effektiv og sammenhængende håndhævelse af reglerne.

(2)

De maksimale vækstrater i nettoudgifterne, der fastsættes ved en rådshenstilling i overensstemmelse med artikel 17, stk. 1, eller artikel 19 eller 20 i forordning (EU) 2024/1263, udgør den enkeltstående operationelle reference for den årlige finanspolitiske overvågning for hver medlemsstat og er et centralt element i den nye ramme for økonomisk styring. De maksimale vækstrater i nettoudgifterne, der fastsættes ved nævnte rådshenstilling, skaber en budgetmæssig begrænsning i fire eller fem år, som er baseret på en tilpasningsperiode på fire år, der kan forlænges med en yderligere periode på op til tre år.

(3)

Rammen giver større fleksibilitet med hensyn til anvendelsen af reglerne i tilfælde af exceptionelle omstændigheder, der ligger uden for medlemsstaternes kontrol, og som har stor indvirkning på de offentlige finanser, jf. artikel 26 i forordning (EU) 2024/1263. I sidstnævnte tilfælde kan Rådet efter anmodning fra en medlemsstat og på grundlag af en henstilling fra Kommissionen, der er baseret på dens analyse, inden for fire uger efter henstillingen fra Kommissionen vedtage en henstilling, hvori det giver en medlemsstat tilladelse til at afvige fra sine maksimale vækstrater i nettoudgifterne som fastsat af Rådet, hvis i) exceptionelle omstændigheder, der ligger uden for medlemsstatens kontrol, ii) har stor indvirkning på dens offentlige finanser, og iii) forudsat at en sådan afvigelse ikke er til fare for den finanspolitiske holdbarhed på mellemlang sigt. Rådet skal tidsbegrænse en sådan afvigelse.

(4)

På mødet i Versailles den 10. og 11. marts 2022 forpligtede stats- og regeringscheferne sig til at styrke de europæiske forsvarskapabiliteter i lyset af Ruslands militære aggression mod Ukraine. Disse mål blev gentaget i det strategiske kompas for sikkerhed og forsvar. I sine konklusioner om europæisk forsvar af 6. marts 2025 bifaldt Det Europæiske Råd Kommissionens hensigt om at henstille, at den nationale undtagelsesklausul i stabilitets- og vækstpagten aktiveres på en koordineret måde som en øjeblikkelig foranstaltning.

(5)

I sin meddelelse af 19. marts 2025 (4) opfordrede Kommissionen medlemsstaterne til på en koordineret måde at udnytte fleksibiliteten ved den nationale undtagelsesklausul med henblik på at sikre maksimal indvirkning på EU's forsvarskapabiliteter. Denne fleksibilitet skal lette overgangen til højere forsvarsudgifter, forudsat at det ikke bringer den finanspolitiske holdbarhed på mellemlang sigt i fare. Det fremgår af meddelelsen, at aktiveringen af den nationale undtagelsesklausul vil sætte medlemsstaterne i stand til at afvige fra de maksimale vækstrater i nettoudgifterne, der blev fastsat af Rådet ved godkendelsen af de mellemfristede planer for finans- og strukturpolitiske tiltag eller ved fastsættelsen af korrigerende kurser som led i proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, forudsat at denne afvigelse er begrundet i en forøgelse af forsvarsudgifterne i forhold til referenceåret, og at den årlige overskridelse til og med 2028 højst udgør 1,5 % af BNP. Stigninger derudover vil være genstand for den sædvanlige vurdering af overholdelsen af reglerne. Dette loft er nødvendigt for ikke at bringe den finanspolitiske holdbarhed i fare, samtidig med at alle medlemsstaterne kan udnytte fleksibiliteten, efterhånden som de øger niveauet af forsvarsudgifter. Den nøjagtige tilladte afvigelse fastsættes, når de endelige data er tilgængelige, for at sikre, at den yderligere fleksibilitet kun anvendes til det tilsigtede formål.

(6)

Spaniens nettoudgiftskurs blev godkendt ved Rådets henstilling af 21. januar 2025 (5).

(7)

Den 13. april 2026 fremsatte Spanien en anmodning for Rådet og Kommissionen om aktivering af den nationale undtagelsesklausul.

(8)

Spanien understreger i sin anmodning konsekvenserne af Ruslands fortsatte angrebskrig mod Ukraine, som kræver en betydelig forøgelse af forsvarsudgifterne. Denne situation er en ekstraordinær omstændighed, som ligger uden for hver medlemsstats kontrol. Spanien fremhæver desuden behovet for, at Europa bliver mere suverænt, ansvarligt for sit eget forsvar og sin egen sikkerhed og bedre rustet til at handle og tackle umiddelbare og fremtidige udfordringer og trusler på egen hånd. I denne forbindelse peger Spanien også på den hurtige gennemførelse i 2025 af den industrielle og teknologiske plan for sikkerhed og forsvar med fokus på modernisering af militært udstyr og udvikling af nye teknologier. I lyset heraf anmoder Spanien om aktivering af den nationale undtagelsesklausul for perioden 2025-2028 i overensstemmelse med de øvrige medlemsstater, for hvilke Rådet allerede har aktiveret den nationale undtagelsesklausul for forsvarsudgifter.

(9)

Spanien har i sin anmodning oplyst data for de samlede forsvarsudgifter indtil 2025 (tabel 1). Desuden giver Spanien udtryk for sit tilsagn om et niveau for forsvars- og sikkerhedsudgifter, der er foreneligt med opfyldelsen af NATO's kapabilitetsmål for de kommende år. Forøgelsen af forsvarsudgifterne har derfor en betydelig indvirkning på Spaniens offentlige finanser.

Tabel 1: Samlede forsvarsudgifter i Spanien

(10)

Spanien anslår, at forøgelsen af de samlede forsvarsudgifter målt i BNP mellem 2024 og 2025 svarede til omkring 0,1 procentpoint og dermed medfører en forringelse af den offentlige saldo og en forøgelse af den offentlige gæld.

(11)

En forøgelse af udgifterne i den periode, der er omfattet af den nationale undtagelsesklausul, vil alt andet lige føre til en større offentlig gæld og et større underskud ved udgangen af denne periode. Ifølge Kommissionens indikative fremskrivninger og ud fra en antagelse om en lineær fordeling frem mod 2028 af den fulde forøgelse af de offentlige udgifter, der er tilladt i henhold til nærværende henstilling, vil det offentlige underskud i forhold til BNP og den offentlige gældskvote i 2028 være henholdsvis 1,1 og 1,5 procentpoint højere, end hvis nettoudgifterne stiger i overensstemmelse med den kurs, der er fastsat i Rådets henstilling C/2025/643. Dette vil sandsynligvis kræve en yderligere finanspolitisk tilpasning efter perioden med aktivering af den nationale undtagelsesklausul for at opfylde kravene i den finanspolitiske ramme, herunder for at sikre, at gældskvoten bringes eller forbliver på en troværdig nedadgående kurs eller fastholdes på et forsvarligt niveau under 60 % af BNP på mellemlang sigt, og at underskuddet forbliver på eller bringes ned under 3 % af BNP og fastholdes under referenceværdien på mellemlang sigt. Spanien anerkender, at de strukturelt højere forsvarsudgifter fremover muligvis vil kræve, at der gennemføres politiske tiltag til at sikre finanspolitisk holdbarhed og overensstemmelse med de finanspolitiske regler på mellemlang sigt. Den begrænsede forventede stigning i underskuds- og gældsniveauet som følge af den nationale undtagelsesklausul sikrer sammen med Spaniens tilsagn om at gennemføre den nødvendige tilpasning for at opfylde alle kravene i den finanspolitiske ramme i den næste plan, at den finanspolitiske holdbarhed bevares på mellemlang sigt.

(12)

De nationale statistikmyndigheder og Eurostat indsamler og offentliggør data vedrørende offentlige forsvarsudgifter i overensstemmelse med den internationale formålsklassifikation for offentlig forvaltning og service (COFOG) (6) inden for rammerne af det europæiske nationalregnskabssystem (ENS 2010) (7). Disse data kan bruges til at vurdere forsvarsudgifternes indvirkning på det offentlige underskud, den offentlige gæld og nettoudgifterne samt beslægtede begreber. Eurostat er i tæt samarbejde med de nationale statistikmyndigheder i gang med at indføre en dataindsamlingsprocedure. Udgangspunktet bør være forsvarskategorierne under COFOG, idet der også tages hensyn til NATO's definition og bevarelse af muligheden for at håndtere uregelmæssigheder, der måtte skyldes forskelle i de respektive årlige indberetningssystemer. Dataindsamlingsproceduren skal bringes i overensstemmelse med de indberetningskrav, der er fastsat i Rådets forordning (EF) nr. 479/2009 (8).

(13)

Endvidere er det muligt, at levering i henhold til nogle kontrakter om militært udstyr, der indgås, mens den nationale undtagelsesklausul er aktiveret, først finder sted på et senere tidspunkt og dermed først påvirker de offentlige finanser efter perioden med aktivering af klausulen. For at tage højde for denne mulighed bør fleksibiliteten inden for rammerne af den nationale undtagelsesklausul derfor også omfatte forsvarsudgifter, der er forbundet med en sådan senere levering, forudsat at de dertil knyttede kontrakter blev undertegnet i den periode, hvor klausulen var aktiveret, og at forsvarsudgifterne vedrørende en sådan senere levering fortsat holder sig inden for ovennævnte loft.

(14)

Udgifter, der finansieres med lån i henhold til Rådets forordning (EU) 2025/1106 af 27. maj 2025 om oprettelse af instrumentet for sikkerhedstiltag for Europa (SAFE) gennem styrkelse af den europæiske forsvarsindustri (9), vil automatisk være omfattet af ovennævnte fleksibilitet. Medlemsstaterne skal derfor indberette alle forsvarsrelaterede udgifter, der afholdes inden for rammerne af SAFE-instrumentet, til Eurostat under kategorierne »forsvarsprodukter« og »andre produkter til forsvarsformål« som defineret i forordning (EU) 2025/1106.

(15)

Denne henstilling ændrer ikke definitionerne af offentligt underskud, offentlig gæld og nettoudgifter eller beslægtede begreber. Spanien indsamler og indberetter data vedrørende disse begreber i overensstemmelse med forordning (EU) 2024/1263, forordning (EF) nr. 479/2009 og forordning (EU) nr. 549/2013,