(1)

Videnskab er et globalt offentligt gode, der udvider grænserne for viden og udvikler løsninger til gavn for menneskeheden gennem grundforskning og anvendt forskning, i hele den offentlige og den private sektor.

(2)

Videnskabens universelle sprog har potentialet til at forbinde og inspirere mennesker og nationer.

(3)

Videnskab har altid været en drivkraft for europæisk integration og bidrager til at forme den europæiske identitet baseret på fælles principper og værdier.

(4)

Videnskab, forskning, innovation og videregående uddannelse er kerneelementer i Unionens bløde magt og bidrager til at styrke Unionens forbindelser med tredjelande.

(5)

Der er behov for at sikre, at det internationale forsknings- og innovationssystem både er åbent og sikkert efter princippet »så åbent som muligt, så lukket som nødvendigt« i overensstemmelse med Rådets henstilling om forbedring af forskningssikkerheden (1).

(6)

Forskning og innovation er kernen i Unionens konkurrenceevne, modstandsdygtighed, velstand og samfundsmæssige velfærd og bidrager samtidig også til beskyttelsen af dens interesser og værdier.

(7)

Horisont Europa er verdens største multilaterale forsknings- og innovationsprogram, og programmet er åbent for deltagelse af tredjelande, herunder gennem associering med programmet for betroede partnerlande i og uden for Unionens naboskabsområde, samt for deltagelse af forskere fra hele verden.

(8)

Initiativet »Vælg Europa for Videnskab« (2) sigter på at gøre Unionen mere attraktiv for forskere fra hele verden, navnlig gennem tilskud fra Det Europæiske Forskningsråd (ERC) (3) og Marie Skłodowska-Curie-aktiviteterne (MSCA) (4) samt instrumenterne, der er fastlagt på nationalt og, hvis det er relevant, på subnationalt plan.

(9)

Udviklingen og udbredelsen af banebrydende teknologi såsom kunstig intelligens (AI) eller kvanteteknologi bidrager til at øge den globale konkurrence og har stor indvirkning på menneskers liv. Anvendelsen af AI i videnskaben som en transformativ kraft skaber hidtil usete muligheder og udfordringer, f.eks. i forbindelse med intellektuel ejendom, datastyring, videnskabelig publikationsvirksomhed, modeldeling, adgang til viden og computerkraft samt videnskabelig etik og integritet.

(10)

Unionen står over for et uforudsigeligt geopolitisk miljø, der er kendetegnet ved et stigende pres på internationalt samarbejde, demokrati, multilateralisme, retsstatsprincippet og videnskaben selv.

(11)

Statslige og ikkestatslige aktører udøver et stigende pres på globale goder og fællesressourcer, herunder på områder uden for national jurisdiktion.

(12)

Fremskridtene har været utilfredsstillende med hensyn til at opfylde De Forenede Nationers 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling (5) og verdensmålene for bæredygtig udvikling eller finde en løsning på den tredobbelte globale krise med klimaforandringer, tab af biodiversitet og forurening, hvilket kræver en fælles indsats mellem lande baseret på videnskabelig evidens.

(13)

Unionen og dens medlemsstater er blandt de vigtigste aktører bag globale mellemstatslige videnskabspolitiske organer såsom Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC) (6) og Den Mellemstatslige Videnspolitikplatform vedrørende Biodiversitet og Økosystemydelser (IPBES) (7) og Det Mellemstatslige Videnskabspolitiske Panel om Kemikalier, Affald og Forebyggelse af Forurening (ISP-CWP) (8).

(14)

Forskning giver det nødvendige grundlag for at understøtte internationale aftaler og støtte politiske beslutninger på tværs af en lang række sektorspecifikke diplomatiske områder, hvor det er relevant.

(15)

Udenrigs- og sikkerhedspolitik, herunder den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP), påvirker forsknings- og innovationspolitikker, både direkte, f.eks. ved at indføre begrænsninger for samarbejde med visse internationale partnere og konkurrenter, og indirekte, f.eks. ved at fremme internationalt samarbejde og skabe lige vilkår.

(16)

Da viden, forskning og innovation mere end nogensinde omsættes til magt og geopolitisk indflydelse, vil det gavne en stærk og uafhængig Union at udnytte Unionens forsknings- og innovationsaktiver bedre og opbygge mange forskellige strategiske partnerskaber.

(17)

I betragtning af den stigende forbindelse mellem videnskab, teknologi og innovation på den ene side og udenrigs- og sikkerhedspolitik på den anden side, som det fremgår af talrige EU-politikdokumenter (9) og nylige vigtige rapporter (10), er der behov for en EU-ramme for videnskabsdiplomati.

(18)

Ved at sammenkoble og styrke dialogen mellem videnskab og diplomati spiller videnskabsdiplomati en afgørende rolle med hensyn til at:

(19)

Unionens videnskabsdiplomati bør:

(20)

Videnskabsdiplomati bør ikke bruges som en mekanisme til at undergrave sanktioner på EU-plan.

(21)

De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur (UNESCO) og andre multilaterale organisationer fremmer globale og regionale dialoger om videnskabsdiplomati, som Unionen bør bidrage til.

(22)

For at forfølge sine interesser og inddrage statslige og ikkestatslige aktører bør Unionen handle strategisk og koordineret inden for videnskabsdiplomati over for sine globale partnere og konkurrenter, som investerer i deres egne kapaciteter inden for videnskabsdiplomati.

(23)

Der er behov for at styrke retfærdige og gensidigt fordelagtige partnerskaber med det globale syd, navnlig i regioner af strategisk relevans for Unionen, herunder gennem Team Europe-initiativer inden for rammerne af Global Gateway og trepartssamarbejdsmekanismer, med henblik på at støtte unge forskere og hjernecirkulation, styrke den videnskabelige kapacitet, tackle forskningsasymmetrier, fremme fælles videndannelse og tackle fælles globale udfordringer.

(24)

Flere medlemsstater har udviklet og vedtaget nationale strategier for videnskabsdiplomati og styrket den videnskabelige og teknologiske kapacitet i deres diplomatiske tjenester i ind- og udland.

(25)

I betragtning af de mange igangværende aktiviteter er det nødvendigt at sikre sammenhæng og optimere anvendelsen af ressourcer inden for videnskabsdiplomati, både på EU-plan og medlemsstatsplan. Med henblik herpå er der behov for koordinering, peerlæring og udveksling af bedste praksis, og Kommissionen bør, hvor det er relevant, yde skræddersyet vejledning og bistand til medlemsstaterne under hensyntagen til deres specifikke situationer og eksisterende forskelle.

(26)

Videnskabsdiplomati kan bidrage til at fremme og realisere det europæiske forskningsrum (EFR), både internt og med hensyn til dets eksterne dimension. Derfor er indførelsen af en EU-ramme for videnskabsdiplomati medtaget i politikdagsordenen for EFR 2025-2027 (15), som bidrager til arbejdet med begrebet »femte frihed« – det indre marked for forskning og innovation (16).

(27)

Unionen bygger på en stærk arv af initiativer, der har formet det globale videnskabsdiplomati, herunder Den Europæiske Organisation for Nuklear Forskning (CERN) (17) og Det Internationale Institut for Anvendt Systemanalyse (IIASA) (18). I de seneste år er der opstået et dynamisk europæisk fællesskab af forskere og praktikere inden for videnskabsdiplomati, hvilket f.eks. har ført til oprettelsen af EU's alliance for videnskabsdiplomati (19) og EU's udenrigsministeriers netværk for videnskabsdiplomati og rådgivning (20).

(28)

Unionen og dens medlemsstater bør derfor konsolidere sig som globale ledere inden for videnskabsdiplomati for at forsvare deres egne interesser, fremme europæiske værdier og tjene det globale offentlige gode.

(29)

I denne henstilling forstås ved:

(30)

Denne henstilling berører hverken medlemsstaternes kompetencer på noget politikområde, herunder udenrigs- og sikkerhedspolitik, eller de videnskabelige institutioners autonomi og uafhængighed,