Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32026D0739

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2026/739 af 27. marts 2026 om tilbagekaldelse af tilladelsen til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret MON 87419-majs og om ophævelse af gennemførelsesafgørelse (EU) 2023/2134 (meddelt under nummer C(2026) 1997)

C/2026/1997

EUT L, 2026/739, 31.3.2026, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2026/739/oj (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2026/739/oj

European flag

Den Europæiske Unions
Tidende

DA

L-udgaven


2026/739

31.3.2026

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2026/739

af 27. marts 2026

om tilbagekaldelse af tilladelsen til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret MON 87419-majs og om ophævelse af gennemførelsesafgørelse (EU) 2023/2134

(meddelt under nummer C(2026) 1997)

(Kun den nederlandske udgave er autentisk)

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 af 22. september 2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (1), særlig artikel 9, stk. 2, og artikel 21, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Det blev ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2023/2134 (2) tilladt at markedsføre fødevarer, fødevareingredienser og foderstoffer, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret MON 87419-majs. Tilladelsen omfatter også markedsføring af produkter, der indeholder eller består af genetisk modificeret MON 87419-majs, til andre anvendelser end fødevarer og foderstoffer, undtagen til dyrkning.

(2)

Ved brev af 18. juni 2025 anmodede Bayer Agriculture BV, som har hjemsted i Belgien, og som repræsenterer Bayer CropScience LP, som har hjemsted i USA, om tilbagekaldelse af tilladelsen til genetisk modificeret MON 87419-majs. Indehaveren af tilladelsen anførte, at genetisk modificeret MON 87419-majs aldrig er blevet dyrket i lande, hvor dyrkning ville have været mulig, og at de derfor ikke i fremtiden har til hensigt at markedsføre eller indføre produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af den.

(3)

Ved brev af 19. januar 2026 meddelte Bayer Agriculture B.V., som har hjemsted i Belgien, Kommissionen, at Bayer CropScience LP har ændret sin retlige form og skiftet navn til Bayer CropScience LLC fra den 1. januar 2026.

(4)

Gennemførelsesafgørelse (EU) 2023/2134 bør derfor ophæves, og tilladelsen til genetisk modificeret MON 87419-majs bør derfor tilbagekaldes.

(5)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Tilbagekaldelse af tilladelse

Tilladelsen til produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret MON 87419-majs, tilbagekaldes.

Artikel 2

Ophævelse af gennemførelsesafgørelse (EU) 2023/2134

Gennemførelsesafgørelse (EU) 2023/2134 ophæves.

Artikel 3

Adressat

Denne afgørelse er rettet til Bayer CropScience LLC, 800 N. Lindbergh Boulevard, St. Louis, Missouri 63167, USA, repræsenteret i Unionen ved Bayer Agriculture BV, Scheldelaan 460, 2040 Antwerpen, Belgien.

Udfærdiget i Bruxelles, den 27. marts 2026.

På Kommissionens vegne

Olivér VÁRHELYI

Medlem af Kommissionen


(1)   EUT L 268 af 18.10.2003, s. 1 ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2003/1829/oj.

(2)  Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2023/2134 af 13. oktober 2023 om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret MON 87419-majs, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (EUT L, 2023/2134, 17.10.2023, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2023/2134/oj).


ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2026/739/oj

ISSN 1977-0634 (electronic edition)


Top