This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32026D0618
Council Decision (EU) 2026/618 of 16 March 2026 on the position to be adopted on behalf of the European Union within the EU-Ukraine Association Council established by the Association Agreement between the European Union and the European Atomic Energy Community and their Member States, of the one part, and Ukraine, of the other part, as regards the establishment of the Public Administration Reform Sub-Committee and the endorsement of the establishment of the Joint Consultative Committee between the European Committee of the Regions and the elected local and regional authorities of Ukraine
Rådets afgørelse (EU) 2026/618 af 16. marts 2026 om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Associeringsrådet EU-Ukraine oprettet i henhold til associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater på den ene side og Ukraine på den anden side, til oprettelsen af underudvalget for reform af den offentlige forvaltning og godkendelsen af oprettelsen af det blandede rådgivende udvalg mellem Det Europæiske Regionsudvalg og de valgte lokale og regionale myndigheder i Ukraine
Rådets afgørelse (EU) 2026/618 af 16. marts 2026 om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Associeringsrådet EU-Ukraine oprettet i henhold til associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater på den ene side og Ukraine på den anden side, til oprettelsen af underudvalget for reform af den offentlige forvaltning og godkendelsen af oprettelsen af det blandede rådgivende udvalg mellem Det Europæiske Regionsudvalg og de valgte lokale og regionale myndigheder i Ukraine
ST/6296/2026/INIT
EUT L, 2026/618, 18.3.2026, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2026/618/oj (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
In force
|
Den Europæiske Unions |
DA L-udgaven |
|
2026/618 |
18.3.2026 |
RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2026/618
af 16. marts 2026
om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Associeringsrådet EU-Ukraine oprettet i henhold til associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater på den ene side og Ukraine på den anden side, til oprettelsen af underudvalget for reform af den offentlige forvaltning og godkendelsen af oprettelsen af det blandede rådgivende udvalg mellem Det Europæiske Regionsudvalg og de valgte lokale og regionale myndigheder i Ukraine
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 217 sammenholdt med artikel 218, stk. 9,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater på den ene side og Ukraine på den anden side (1) (»aftalen«) trådte i kraft den 1. september 2017. |
|
(2) |
I aftalens præambel bekræftes parternes tilsagn om at fremme reform- og tilnærmelsesprocesserne i Ukraine på grundlag af fælles værdier. |
|
(3) |
I henhold til aftalen skal parterne indgå i forskellige former for dialog og samarbejde, herunder politisk dialog på alle områder af fælles interesse, dialog og samarbejde om interne reformer, samarbejde om forvaltning af de offentlige finanser og på det regionalpolitiske område. |
|
(4) |
I henhold til deres forpligtelse til at indgå i dialog og samarbejde ønsker parterne at oprette et underudvalg for reform af den offentlige forvaltning i henhold til aftalen og godkende oprettelsen af et blandet rådgivende udvalg mellem Det Europæiske Regionsudvalg og de valgte lokale og regionale myndigheder i Ukraine. |
|
(5) |
I henhold til aftalen kan Associeringsrådet beslutte at oprette særlige udvalg eller organer på specifikke områder, hvis det er nødvendigt for gennemførelsen af aftalen. |
|
(6) |
Associeringsrådet skal træffe afgørelse om oprettelsen af underudvalget for reform af den offentlige forvaltning og godkende oprettelsen af det blandede rådgivende udvalg mellem Det Europæiske Regionsudvalg og de valgte lokale og regionale myndigheder i Ukraine — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i Associeringsrådet EU-Ukraine, er at støtte oprettelsen af underudvalget for reform af den offentlige forvaltning og godkendelsen af oprettelsen af det blandede rådgivende udvalg mellem Det Europæiske Regionsudvalg og de valgte lokale og regionale myndigheder i Ukraine, og den skal baseres på det udkast til Associeringsrådets afgørelse, der er knyttet til nærværende afgørelse.
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.
Udfærdiget i Bruxelles, den 16. marts 2026.
På Rådets vegne
K. KALLAS
Formand
(1) EUT L 161 af 29.5.2014, s. 3, ELI: http://data.europa.eu/eli/agree_internation/2014/295/oj.
UDKAST til
AFGØRELSE nr. …/2026 VEDTAGET AF ASSOCIERINGSRÅDET EU-UKRAINE
den …
for så vidt angår oprettelsen af underudvalget for reform af den offentlige forvaltning i henhold til associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater på den ene side og Ukraine på den anden side og godkendelsen af oprettelsen af det blandede rådgivende udvalg mellem Det Europæiske Regionsudvalg og de valgte lokale og regionale myndigheder i Ukraine
ASSOCIERINGSRÅDET EU-UKRAINE,
som henviser til associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater på den ene side og Ukraine på den anden side (»aftalen«), navnlig artikel 463 sammenholdt med artikel 466,
SOM ANERKENDER, at reform af den offentlige forvaltning er afgørende for Ukraines konvergens med EU og at dialog og samarbejde mellem lokale myndigheder i EU og i Ukraine udgør et væsentligt bidrag til udviklingen af deres forbindelser,
SOM MINDER OM Rådets konklusioner om udvidelse af 17. december 2024, hvori Rådet noterede sig, at fremskridt med områderne reformer af retsvæsenet og den offentlige forvaltning fortsat er afgørende for at styrke Ukraines modstandsdygtighed,
SOM MINDER OM, at Ukraine afsluttede screeningsprocessen, herunder om reformen af den offentlige forvaltning, den 30. september 2025,
SOM ERKENDER, at oprettelse af et årligt underudvalg for reform af den offentlige forvaltning er et vigtigt skridt fremad med hensyn til at styrke forbindelserne mellem EU og Ukraine og styrke deres politiske dialog på dette afgørende område, og at godkendelse af oprettelse af det blandede rådgivende udvalg mellem Det Europæiske Regionsudvalg og de valgte lokale og regionale myndigheder i Ukraine (»det blandede rådgivende udvalg«) vil styrke den direkte dialog mellem dem,
SOM NOTERER SIG, at underudvalget for reform af den offentlige forvaltning vil fungere som en platform for strategisk politisk dialog og vil lette drøftelser og koordinering af centrale reformer inden for offentlig forvaltning, og at det vil spille en central rolle med hensyn til at overvåge gennemførelsen af køreplanen for reform af den offentlige forvaltning og yde vejledning for at sikre overensstemmelse med EU's standarder og bedste praksis; og at det blandede rådgivende udvalg vil fungere som en platform for udveksling af EU's bedste praksis vedrørende lokal og regional forvaltning og spørgsmål i forbindelse med gennemførelsen af associeringsaftalen på territorialt plan og dermed skabe en konsekvent og stabil form for samarbejde med de lokale og regionale myndigheder i Ukraine og give dem mulighed for at spille en aktiv rolle ved at være med til at lede det blandede rådgivende udvalg og udforme dets dagsorden samt fremsætte henstillinger, og
som tager følgende i betragtning:
|
(1) |
I henhold til aftalens artikel 463 har associeringsrådet beføjelse til at træffe afgørelser med henblik på opfyldelsen af målene i aftalen. |
|
(2) |
Associeringsrådet kan beslutte at oprette særlige udvalg eller organer på specifikke områder, hvis det er nødvendigt for gennemførelsen af aftalen, og det skal fastlægge disse særlige organers sammensætning, opgaver og virkemåde, jf. aftalens artikel 466, stk. 2. |
|
(3) |
For at muliggøre drøftelser på ekspertplan om de centrale områder, der falder inden for aftalens anvendelsesområde, bør underudvalget for reform af den offentlige forvaltning og det blandede rådgivende udvalg oprettes, |
HAR VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Underudvalget for reform af den offentlige forvaltning
1. Hermed oprettes et underudvalg for reform af den offentlige forvaltning.
2. Forretningsordenen for underudvalget for reform af den offentlige forvaltning reguleres af og anvendes med de fornødne ændringer i overensstemmelse med artikel 16 i associeringsudvalgets forretningsorden, der er fastsat i bilag II til afgørelse nr. 1/2014 af 15. december 2014 truffet af Associeringsrådet EU-Ukraine.
3. Anvendelsesområdet for underudvalget for reform af den offentlige forvaltning kan efter gensidig aftale mellem parterne ændres eller på anden måde modificeres.
Artikel 2
Det blandede rådgivende udvalg
1. Oprettelsen af det blandede rådgivende udvalg, der består af et lige antal repræsentanter for Det Europæiske Regionsudvalg på den ene side og valgte repræsentanter for lokale og regionale myndigheder i Ukraine på den anden side, godkendes hermed.
2. Det blandede rådgivende udvalg udfører på eget initiativ sine aktiviteter med henblik på at fremme dialogen og samarbejdet mellem de lokale og regionale myndigheder.
3. Det blandede rådgivende udvalg vedtager selv sin forretningsorden.
4. Det blandede rådgivende udvalg kan fremsætte henstillinger til associeringsrådet.
5. Udgifter i forbindelse med møder i det blandede rådgivende udvalg, herunder organisatoriske ordninger, deres delegeredes og ledsagende personales deltagelse samt rejse- og opholdsudgifter, afholdes af Det Europæiske Regionsudvalg og Ukraines regering.
Artikel 3
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.
Udfærdiget i …, den …
På Associeringsrådets vegne
Formand
ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2026/618/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)