This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32026D0575
Council Decision (EU) 2026/575 of 5 March 2026 on the position to be taken on behalf of the European Union in the 69th session of the Commission on Narcotic Drugs on the scheduling of substances under the Single Convention on Narcotic Drugs of 1961, as amended by the 1972 Protocol, and the Convention on Psychotropic Substances of 1971
Rådets afgørelse (EU) 2026/575 af 5. marts 2026 om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne på det 69. møde i Kommissionen for Narkotiske Midler for så vidt angår opførelsen af stoffer i bilagene til enkeltkonventionen af 1961 angående narkotiske midler, som ændret ved protokollen af 1972, og konventionen af 1971 om psykotrope stoffer
Rådets afgørelse (EU) 2026/575 af 5. marts 2026 om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne på det 69. møde i Kommissionen for Narkotiske Midler for så vidt angår opførelsen af stoffer i bilagene til enkeltkonventionen af 1961 angående narkotiske midler, som ændret ved protokollen af 1972, og konventionen af 1971 om psykotrope stoffer
ST/6040/2026/INIT
EUT L, 2026/575, 13.3.2026, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2026/575/oj (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
In force
|
Den Europæiske Unions |
DA L-udgaven |
|
2026/575 |
13.3.2026 |
RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2026/575
af 5. marts 2026
om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne på det 69. møde i Kommissionen for Narkotiske Midler for så vidt angår opførelsen af stoffer i bilagene til enkeltkonventionen af 1961 angående narkotiske midler, som ændret ved protokollen af 1972, og konventionen af 1971 om psykotrope stoffer
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 83, stk. 1, sammenholdt med artikel 218, stk. 9,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
De Forenede Nationers (FN's) enkeltkonvention af 1961 angående narkotiske midler, som ændret ved protokollen fra 1972 (»konventionen angående narkotiske midler«) trådte i kraft den 8. august 1975. |
|
(2) |
I henhold til artikel 3 i konventionen angående narkotiske midler kan Narkotikakommissionen (CND) beslutte at tilføje stoffer til bilagene til nævnte konvention. Når Verdenssundhedsorganisationen (WHO) meddeler CND, at der skal tilføjes stoffer til bilagene, kan CND kun ændre bilagene i overensstemmelse med WHO's pågældende meddelelse, men den kan også beslutte ikke at foretage de meddelte ændringer. |
|
(3) |
FN's konvention af 1971 om psykotrope stoffer (»konventionen om psykotrope stoffer«) trådte i kraft den 16. august 1976. |
|
(4) |
I henhold til artikel 2 i konventionen om psykotrope stoffer kan CND beslutte at tilføje stoffer til bilagene til nævnte konvention eller at lade dem udgå. Den har brede skønsbeføjelser til at tage hensyn til WHO's anbefalinger samt økonomiske, sociale, retlige, administrative og andre faktorer, men CND har ingen beføjelser til at handle vilkårligt. |
|
(5) |
Ændringer af bilagene til konventionen angående narkotiske midler og konventionen om psykotrope stoffer har direkte indvirkning på EU-rettens anvendelsesområde for så vidt angår kontrol med narkotika. Rådets rammeafgørelse 2004/757/RIA (1) finder anvendelse på de stoffer, der er opført i bilagene til nævnte konventioner. Enhver ændring af bilagene til konventionerne indarbejdes således direkte i fælles EU-regler. Det er derfor nødvendigt, at Rådet bemyndiger medlemsstaterne til at udtrykke Unionens holdning om opførelsen af stoffer i bilagene til disse konventioner, da afgørelser om tilføjelse af nye stoffer til disse bilag hører under Unionens enekompetence. |
|
(6) |
CND skal på sit 69. møde, der finder sted den 9.-13. marts 2026 i Wien, træffe afgørelse om tilføjelse af [tre] nye stoffer til bilagene til konventionen angående narkotiske midler og konventionen om psykotrope stoffer. |
|
(7) |
WHO har anbefalet, at der tilføjes to nye stoffer til bilag I til konventionen angående narkotiske midler og ét nyt stof til bilag II til konventionen om psykotrope stoffer. |
|
(8) |
Alle stoffer, som er gennemgået af WHO's Ekspertudvalg vedrørende Medicinafhængighed (»ekspertudvalget«), og hvis opførelse i bilagene anbefales af WHO, overvåges af Den Europæiske Unions Narkotikaagentur (EUDA) som nye psykoaktive stoffer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1322 (2). |
|
(9) |
Ifølge ekspertudvalgets vurdering er N-pyrrolidino-isotonitazen (isotonitazepyn) (IUPAC-navn: 5-nitro-2-({4-[(propan-2-yl)oxy]phenyl}methyl)-1-[2-(pyrrolidin-1-yl)ethyl]-1H-1,3-benzimidazol) et syntetisk opioid, der tilhører klassen benzimidazoler eller nitazener. N-pyrrolidino-isotonitazen er ikke tidligere blevet formelt gennemgået af WHO. N-pyrrolidino-isotonitazen har ingen kendte terapeutiske anvendelser eller markedsføringstilladelser. Der er tilstrækkelig dokumentation for, at N-pyrrolidino-isotonitazen misbruges eller sandsynligvis vil blive misbrugt og kan udgøre et folkesundhedsproblem og et socialt problem, således at det er berettiget at underkaste stoffet international kontrol. WHO anbefaler derfor, at N-pyrrolidino-isotonitazen opføres i bilag I til konventionen angående narkotiske midler. |
|
(10) |
N-pyrrolidino-isotonitazen er blevet fundet i ni medlemsstater og kontrolleres i mindst to medlemsstater. N-pyrrolidino-isotonitazen overvåges intensivt af EUDA. To medlemsstater har indberettet i alt mindst tre dødsfald, hvor det er bekræftet, at de pågældende havde været eksponeret for N-pyrrolidino-isotonitazen. En medlemsstat har indberettet mindst et tilfælde af akut forgiftning, hvor der var mistanke om, at den pågældende havde været eksponeret for N-pyrrolidino-isotonitazen. |
|
(11) |
Unionens holdning bør derfor være at støtte tilføjelsen af N-pyrrolidino-isotonitazen til bilag I til konventionen angående narkotiske midler. |
|
(12) |
Ifølge ekspertudvalgets vurdering er N-desethyl-etonitazen (IUPAC-navn: 2-[2-[(4-ethoxyphenyl)methyl]-5-nitro-benzimidazol-1-yl]-N-ethyl-ethanamin) et nyt syntetisk opioid, der tilhører klassen benzimidazoler eller nitazener. Det er en metabolit af etonitazen, et andet benzimidazolopioid, der er underlagt kontrol i henhold til bilag I til konventionen angående narkotiske midler. N-desethyl-etonitazen er ikke tidligere blevet formelt gennemgået af WHO. N-desethyl-etonitazen har ingen kendte terapeutiske anvendelser eller markedsføringstilladelser. Der er tilstrækkelig dokumentation for, at N-desethyl-etonitazen misbruges eller sandsynligvis vil blive misbrugt og kan udgøre et folkesundhedsproblem og et socialt problem, der berettiger, at det underkastes international kontrol. WHO anbefaler derfor, at N-desethyl-etonitazen opføres i bilag I til konventionen angående narkotiske midler. |
|
(13) |
N-desethyl-etonitazen er blevet fundet i fire medlemsstater og kontrolleres i mindst seks medlemsstater. N-desethyl-etonitazen overvåges intensivt af EUDA. |
|
(14) |
Unionens holdning bør derfor være at støtte tilføjelsen af N-desethyl-etonitazen til bilag I til konventionen angående narkotiske midler. |
|
(15) |
Ifølge ekspertudvalgets vurdering er MDMB-FUBINACA (IUPAC-navn: methyl 2-[[1-[(4-fluorphenyl)methyl] indazol-3-carbonyl] amino]-3,3-dimethyl-butanoat) et kraftigt syntetisk cannabinoid. MDMB-FUBINACA er ikke tidligere blevet gennemgået af WHO. MDMB-FUBINACA har ingen kendte terapeutiske anvendelser eller markedsføringstilladelser. Der er tilstrækkelig dokumentation for, at MDMB-FUBINACA misbruges eller sandsynligvis vil blive misbrugt og kan udvikle sig til et folkesundhedsproblem og et socialt problem, der berettiger at det underkastes international kontrol. WHO anbefaler derfor, at MDMB-FUBINACA opføres i bilag II til konventionen om psykotrope stoffer. |
|
(16) |
MDMB-FUBINACA er fundet i 14 medlemsstater og kontrolleres i mindst otte medlemsstater. MDMB-FUBINACA overvåges intensivt af EUDA. En medlemsstat har indberettet mindst et tilfælde af akut forgiftning, efter formodet eksponering for MDMB-FUBINACA. |
|
(17) |
Unionens holdning bør derfor være at støtte tilføjelsen af MDMB-FUBINACA til bilag II til konventionen om psykotrope stoffer. |
|
(18) |
Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i CND, bør fastlægges, da afgørelserne om at opføre de førnævnte tre stoffer i bilagene vil kunne få afgørende indflydelse på EU-rettens indhold, navnlig anvendelsesområdet for rammeafgørelse 2004/757/RIA. |
|
(19) |
Unionen er hverken part i konventionen angående narkotiske midler eller konventionen om psykotrope stoffer. Den har observatørstatus uden stemmeret i CND, hvor 14 medlemsstater (3) er medlemmer med ret til at stemme på dets 69. møde. Unionens holdning skal fremføres af disse medlemsstater, idet de handler i fællesskab i Unionens interesse. |
|
(20) |
Danmark er bundet af rammeafgørelse 2004/757/RIA og deltager derfor i vedtagelsen og anvendelsen af nærværende afgørelse. |
|
(21) |
Irland er bundet af afgørelse 2004/757/RIA og deltager derfor i vedtagelsen og anvendelsen af nærværende afgørelse — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne på det 69. møde i Narkotikakommissionen (CND) den 9.-13. marts 2026, til vedtagelsen af afgørelser om tilføjelse af stoffer til bilagene til De Forenede Nationers enkeltkonvention af 1961 angående narkotiske midler, som ændret ved protokollen af 1972, og til De Forenede Nationers konvention af 1971 om psykotrope stoffer, er fastlagt i bilaget til nærværende afgørelse.
Artikel 2
Den holdning, der er omhandlet i artikel 1, udtrykkes af de medlemsstater, der er medlem af CND, og som handler i fællesskab i Unionens interesse.
Artikel 3
Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 5. marts 2026.
På Rådets vegne
N. IOANNIDES
Formand
(1) Rådets rammeafgørelse 2004/757/RIA af 25. oktober 2004 om fastsættelse af mindsteregler for gerningsindholdet i strafbare handlinger i forbindelse med ulovlig narkotikahandel og straffene herfor (EUT L 335 af 11.11.2004, s. 8, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_framw/2004/757/oj).
(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1322 af 27. juni 2023 om Den Europæiske Unions Narkotikaagentur (EUDA) og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1920/2006 (EUT L 166 af 30.6.2023, s. 6, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2023/1322/oj).
(3) Belgien, Tyskland, Spanien, Frankrig, Italien, Litauen, Ungarn, Malta, Nederlandene, Østrig, Polen, Portugal, Slovenien og Finland.
BILAG
Den holdning, der skal indtages af de medlemsstater, der er medlem af Narkotikakommissionen, og som handler i fællesskab i Unionens interesse på Narkotikakommissionens 69. møde den 9.-13. marts 2026, for så vidt angår opførelse af stoffer:
|
1) |
N-pyrrolidino-isotonitazen (isotonitazepyn) (IUPAC-navn: 5-nitro-2-({4-[(propan-2-yl)oxy]phenyl}methyl)-1-[2-(pyrrolidin-1-yl)ethyl]-1H-1,3-benzimidazol) skal opføres i bilag I til konventionen angående narkotiske midler |
|
2) |
N-desethyl-etonitazen (IUPAC-navn: 2-[2-[(4-ethoxyphenyl)methyl]-5-nitro-benzimidazol-1-yl]-N-ethyl-ethanamin) skal opføres i bilag I til konventionen angående narkotiske midler |
|
3) |
MDMB-FUBINACA (IUPAC-navn: methyl 2-[[1-[(4-fluorophenyl)methyl]indazol-3-carbonyl]amino]-3,3-dimethyl-butanoate) skal opføres i bilag II til konventionen om psykotrope stoffer. |
ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2026/575/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)