Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32026D0341

Kommissionens afgørelse (EU) 2026/341 af 11.8.2025 om indrømmelse af en fritagelse til Republikken Polen fra artikel 22, stk. 4, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/943 for så vidt angår den polske kapacitetsmekanisme (meddelt under nummer C(2025) 5575)

C/2025/5575

EUT L, 2026/341, 24.2.2026, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2026/341/oj (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2026/341/oj

European flag

Den Europæiske Unions
Tidende

DA

L-udgaven


2026/341

24.2.2026

KOMMISSIONENS AFGØRELSE (EU) 2026/341

af 11.8.2025

om indrømmelse af en fritagelse til Republikken Polen fra artikel 22, stk. 4, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/943 for så vidt angår den polske kapacitetsmekanisme

(meddelt under nummer C(2025) 5575)

(Kun den engelske udgave er autentisk)

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/943 af 5. juni 2019 om det indre marked for elektricitet (1), som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1747 af 13. juni 2024 om ændring af forordning (EU) 2019/942 og (EU) 2019/943 for så vidt angår forbedring af udformningen af Unionens elektricitetsmarked (2), og navnlig artikel 64, og

ud fra følgende betragtninger:

1.   PROCEDURE OG AFGØRELSENS ANVENDELSESOMRÅDE

(1)

Den 4. februar 2025 indgav Republikken Polen (»Polen«) en anmodning til Kommissionen om fritagelse (»fritagelsen«) fra kravet i artikel 22, stk. 4, litra b), i forordning (EU) 2019/943 (»elektricitetsforordningen«) i henhold til elektricitetsforordningens artikel 64, stk. 2b (»anmodningen«).

(2)

Den fritagelse, der anmodes om, vil skulle finde anvendelse fra den 1. juli 2025 til den 31. december 2028.

(3)

Den 14. februar 2025 offentliggjorde Kommissionen anmodningen på sit websted og opfordrede medlemsstater og interessenter til at fremsætte bemærkninger senest den 17. marts 2025. Én interessent fremsatte bemærkninger.

(4)

Polen fremsendte yderligere oplysninger den 28. februar, 26. marts, 9., 17. og 25. april, 5., 7. og 15. maj samt 2. juni 2025.

2.   DEN EKSISTERENDE KAPACITETSMEKANISME

(5)

Anmodningen vedrører den kapacitetsmekanisme, der i øjeblikket er i kraft i Polen (»den eksisterende kapacitetsmekanisme«), som modtog statsstøttegodkendelse i henhold til Kommissionens afgørelse af 7. februar 2018 (3) (»statsstøtteafgørelsen«). I sin anmodning bekræftede Polen, at hovedtrækkene ved den eksisterende kapacitetsmekanisme er forblevet uændrede siden vedtagelsen af statsstøtteafgørelsen. I denne afgørelse henvises der til statsstøtteafgørelsen for en detaljeret beskrivelse af den eksisterende kapacitetsmekanisme.

(6)

De vigtigste ændringer af den eksisterende kapacitetsmekanisme siden vedtagelsen af statsstøtteafgørelsen skyldes kravene i elektricitetsforordningen, som trådte i kraft den 4. juli 2019, og som for første gang fastsætter detaljerede regler om kapacitetsmekanismer i den afledte EU-ret.

(7)

I henhold til elektricitetsforordningens artikel 22, stk. 4, litra b), må produktionskapacitet, der påbegyndte kommerciel produktion før den 4. juli 2019 og som udleder over 550 g CO2 af fossil oprindelse pr. kWh elektricitet (»emissionsgrænsen«) og over 350 kg CO2 af fossil oprindelse i gennemsnit pr. år pr. installeret kWe (»kulstofbudgetgrænsen«), fra senest den 1. juli 2025 ikke indgå i eller modtage betalinger eller forpligtelser med henblik på fremtidige betalinger i henhold til en kapacitetsmekanisme. Dette forbud gælder ikke for forpligtelser eller kontrakter, der er indgået før den 31. december 2019.

(8)

Polen har indarbejdet emissionsgrænsen i sin nationale lovgivning, hvilket betyder, at eksisterende anlæg, der overskrider emissionsgrænsen, ikke må deltage i auktioner, der afholdes efter den 31. december 2019, og har fastsat regler for beregning af emissionsgrænsen for hver kapacitetsmarkedsenhed. Fra den 1. juli 2025 er eksisterende anlæg, der overskrider emissionsgrænsen, derfor ikke længere berettiget til betalinger eller forpligtelser med henblik på fremtidige betalinger under den eksisterende kapacitetsmekanisme, uden at dette berører forpligtelser eller kontrakter, der er indgået før den 31. december 2019.

(9)

Den eksisterende kapacitetsmekanisme er en markedsdækkende mekanisme i form af en kapacitetsforpligtelse, hvor markedsdeltagerne modtager en fast kapacitetsgodtgørelse til gengæld for at være tilgængelige på arbejdsdage mellem kl. 7.00 og 22.00 samt i perioder med systemstress.

(10)

Som anført i betragtning 4 i statsstøtteafgørelsen er den eksisterende kapacitetsmekanisme åben for nye, renoverede og eksisterende producenter, operatører af tjenester vedrørende fleksibelt elforbrug eller energilagringstjenester, der er beliggende i Polen eller i tilgrænsende EU-medlemsstater. Den eksisterende kapacitetsmekanisme udelukker kapacitetsudbydere, der modtager andre former for støtte (se betragtning 18 i statsstøtteafgørelsen). Deltagelse på tværs af landegrænser er tilladt under den eksisterende kapacitetsmekanisme, jf. afsnit 2.5 i statsstøtteafgørelsen. Kapacitetsudbydere i nabozoner kan deltage direkte i den eksisterende kapacitetsmekanisme (i overensstemmelse med den målløsning, der er fastsat i statsstøtteafgørelsen). Deltagelsen af udenlandsk kapacitet må ikke overstige det forventede importniveau til Polen under systemstresshændelser. Den maksimale indgangskapacitet for deltagelse på tværs af landegrænser for hvert leveringsår beregnes i overensstemmelse med den metode, der er fastsat i elektricitetsforordningens artikel 26, stk. 7, på grundlag af den senest godkendte rapport om den europæiske ressourcetilstrækkelighedsvurdering (ERAA).

(11)

Det nærmere indhold af de prækvalifikationskrav, der gælder for kapacitetsudbydere, er fastlagt på forhånd, jf. afsnit 2.3.2 i statsstøtteafgørelsen.

(12)

Som anført i betragtning 37 i statsstøtteafgørelsen afholdes der hvert år en kapacitetsauktion for et givet leveringsår fem år frem i tiden (»hovedauktionen«). Der afholdes yderligere auktioner for hvert kvartal i et givet leveringsår i året forud for den pågældende leveringsperiode (»yderligere auktion«). I denne afgørelse benævnes hovedauktioner og yderligere auktioner under ét »primære auktioner«.

(13)

Auktionsformatet er beskrevet i afsnit 2.4.2 i statsstøtteafgørelsen. Alle auktioner er hollandske auktioner med diskriminerende priser, hvor alle vindende kapacitetsenheder modtager den samme pris for at opfylde deres kapacitetsforpligtelser. Ved indledningen af auktionen meddeler auktionslederen en høj pris, og de berettigede deltagere afgiver herefter bud for at angive den kapacitetsmængde, som de kan levere til denne pris. Denne proces gentages flere gange i henhold til den forudfastsatte tidsplan. I hver runde kan kapacitetsmarkedsenheder trække sig fra efterfølgende runder ved at afgive et exitbud. Auktionen afsluttes, når den laveste pris, hvorved efterspørgslen svarer til udbuddet, er fundet.

(14)

Den mængde kapacitet, der skal anskaffes gennem primære auktioner, fastsættes på grundlag af proceduren i afsnit 2.4.1 i statsstøtteafgørelsen:

Den kapacitetsmængde, der skal udbydes på auktion, er baseret på den pålidelighedsstandard, som den polske regering har fastsat til tre timers forventet effektmangel (»LOLE«) om året.

Polskie Sieci Elektroenergetyczne S.A. — den polske transmissionssystemoperatør (»TSO«) — vurderer forskellige scenarier for niveauet for efterspørgsel efter elektricitet og den kapacitet, der leveres af kraftværker, som ikke er berettiget til kapacitetsbetalinger (f.eks. vedvarende energikilder (»VE«), der modtager støtte under andre støtteordninger). På grundlag af denne analyse forelægger TSO'en regeringen og den polske nationale tilsynsmyndighed (»den nationale tilsynsmyndighed«) en henstilling om den kapacitetsmængde, der er nødvendig for at opfylde pålidelighedsstandarden.

TSO'ens henstillinger om den kapacitetsmængde, der skal udbydes via auktioner for at opfylde pålidelighedsstandarden, opdateres forud for hver auktion for at afspejle den seneste udvikling i den forventede efterspørgsel, planlagt ibrugtagning og nedlukning af kapacitet, ændringer i de lovgivningsmæssige rammer og markedsforholdene. Den kapacitetsmængde, der skal udbydes på hver auktion, kan derfor afvige fra den mængde, der er beregnet for den foregående auktion, som dækker samme leveringsperiode.

Den nationale tilsynsmyndighed foreslår regeringen målkapaciteten for auktionen og afgiver en udtalelse om værdierne af de øvrige parametre, som TSO'en har foreslået, inden regeringen træffer den endelige beslutning om, hvor meget kapacitet der skal indkøbes i hver auktion. Regeringen fastsætter derefter parametrene for efterspørgselskurven som angivet i afsnit 2.4.1 i statsstøtteafgørelsen. Efterspørgselskurven er en nedadgående kurve med en minimumspris på 0,12 PLN/kW (hvor den lavest mulige pris er 0,01 PLN/kW pr. måned). Efterspørgselskurven er udformet således, at der indkøbes mindre kapacitet i en given auktion, hvis priserne er høje, og omvendt.

(15)

Løbetiden af kapacitetskontrakter, der tildeles gennem auktioner, afhænger af de kapitaludgifter, som kapacitetsmarkedsenheder skal afholde for at levere deres kapacitet (betragtning 42 i statsstøtteafgørelsen). Der kan indgås etårige kontrakter med kapacitetsmarkedsenheder, der ikke har væsentlige kapitaludgifter (dvs. hovedsagelig eksisterende kapacitet). Sådanne kontrakter kan indgås gennem både hovedauktioner og yderligere auktioner.

(16)

Kapacitetskontrakter på mere end et år indgås kun med deltagere i hovedauktionerne. Navnlig gælder følgende:

a)

Enheder med kapitaludgifter på over 0,5 mio. PLN/MW (± 20 %) er berettiget til kontrakter på op til fem år.

b)

Nye enheder med kapitaludgifter på over 3 mio. PLN/MW (± 20 %) er berettiget til kontrakter på op til 15 år.

c)

Enheder, der opfylder emissionsnormen på 450 gCO2/MWh, er berettiget til kontrakter på op til syv eller 17 år, hvis de opfylder betingelserne i litra a) og b) ovenfor.

(17)

I tilfælde af ens bud i en kapacitetsauktion vil der blive givet fortrinsret til kapacitet med lavere emissioner (se betragtning 40 i statsstøtteafgørelsen). Denne foranstaltning og den, der er nævnt i litra c) ovenfor, benævnes samlet den »grønne bonus«.

(18)

Ved yderligere auktioner kan kapacitetsudbydere tildeles mellem én og fire kvartalsvise kapacitetskontrakter på mellem tre og 12 måneder.

(19)

Kapacitetsforpligtelser, der følger af primære auktioner, kan handles på det sekundære marked i overensstemmelse med afsnit 2.6 i statsstøtteafgørelsen.

(20)

Som anført i betragtning 93 i statsstøtteafgørelsen er kapacitetsleverandørerne forpligtet til at levere energi, når det er nødvendigt for at sikre forsyningssikkerheden, dvs. systemstresshændelser. Manglende opfyldelse af denne forpligtelse vil medføre sanktioner, jf. afsnit 2.7.3 i statsstøtteafgørelsen.

3.   BESKRIVELSE AF DEN FRITAGELSE, DER ANMODES OM

3.1.   Betingelser i henhold til elektricitetsforordningens artikel 64, stk. 2c

(21)

Artikel 64, stk. 2c, i elektricitetsforordningen fastsætter en tostrenget auktionsproces til gennemførelse af fritagelsen, bestående af en primær og en supplerende auktionsproces.

3.1.1.   Primære auktionsprocesser (hovedauktion og yderligere auktioner)

(22)

Den første hovedauktion blev afholdt i november 2018. Den første yderligere auktion blev afholdt i 2020. Polen har oplyst, at hovedauktionerne for leveringsårene 2025 til 2028 samt de yderligere auktioner for 2025 og 2026 er blevet afholdt. Polen har gjort gældende, at alle primære auktioner, der afholdes efter den 31. december 2019 for en leveringsperiode, der begynder efter den 1. juli 2025, udgør primære auktioner som omhandlet i elektricitetsforordningens artikel 64, stk. 2c, litra a).

(23)

Polen har gjort gældende, at afholdelsen af primære auktioner for leveringsperioder, der begynder efter den 1. juli 2025, sikrer, at kun kapacitetsleverandører, der opfylder emissionsgrænsen, kan deltage, og at deres deltagelse maksimeres, da de ikke udsættes for konkurrence fra leverandører, der ikke opfylder emissionsgrænsen. Desuden kan lavemissionskapacitet drage fordel af den grønne bonus. Endvidere har kontrakter, der tildeles på primære auktioner, og navnlig på hovedauktioner, en meget længere løbetid end dem, der ville blive tildelt på supplerende auktioner, hvis fritagelsen blev indrømmet.

(24)

I sin anmodning har Polen gjort gældende, at de primære auktioner, der er blevet og vil blive (4) afholdt for leveringsårene 2025 til 2028, ikke vil løse tilstrækkelighedsproblemerne for disse leveringsperioder. Polen har også gjort gældende, at eksisterende produktionsenheder, der ikke opfylder emissionsgrænsen, men som er nødvendige for at sikre systemets tilstrækkelighed, uden fritagelsen ville blive taget ud af drift på grund af manglende økonomisk rentabilitet.

(25)

Et sådant tilstrækkelighedsproblem er blevet konstateret på baggrund af resultaterne af den nationale ressourcetilstrækkelighedsvurdering for 2024 (»NRAA«) (5), som også danner grundlag for at estimere den samlede kapacitet, der er nødvendig for at opfylde pålidelighedsstandarden (»krævet kapacitetsforpligtelse«, jf. tabel 1 nedenfor).

Tabel 1

Image 1

Kilde:

Den polske NRAA

(26)

Polen har gjort gældende, at der stadig mangler kapacitet efter fratrækning af de mængder, der allerede er indgået kontrakt om gennem de primære auktioner for de leveringsår, der er omfattet af fritagelsen (se tabel 2 nedenfor), samt anden kapacitet, der anses for at være til rådighed for systemet (f.eks. kapacitet, der støttes gennem andre ordninger). Målkapaciteten repræsenterer den kapacitetsmængde, der skal indgås kontrakt om ved hver auktion, i overensstemmelse med den metode, der er beskrevet i betragtning 14 ovenfor. Alle værdier er angivet i MW.

Tabel 2

År

Målkapacitet (hovedauktion)

Mængde ved hovedauktionen

Målkapacitet (yderligere auktion i 1. kvt.)

Målkapacitet (yderligere auktion i 2. kvt.)

Målkapacitet (yderligere auktion i 3. kvt.)

Målkapacitet (yderligere auktion i 4. kvt.)

Mængde ved yderligere auktion i 1. kvt.

Mængde ved yderligere auktion i 2. kvt.

Mængde ved yderligere auktion i 3 kvt.

Mængde ved yderligere auktion i 4. kvt.

2025

2 526

2 367,304

3 520

1 131

500

842

3 144,653

1 142,555

524,569

830,866

2026

7 991

7 188,584

2 450

100

100

5 010

2 022,723

87,524

93,524

2 387,759

2027

6 237

5 379,156

1 909

100

100

1 284

ikke relevant

ikke relevant

ikke relevant

ikke relevant

2028

5 791

7 070,951

ikke relevant

ikke relevant

ikke relevant

ikke relevant

ikke relevant

ikke relevant

ikke relevant

ikke relevant

Kilde:

Klima- og miljøministeriet, Polen

3.1.2.   Supplerende auktioner

(27)

Polen har foreslået at indføre supplerende auktioner, som også vil være åbne for eksisterende anlæg, der overskrider emissionsgrænsen. Polen har forklaret, at de supplerende auktioner for et givet år kun vil blive afholdt, når behovet for yderligere kapacitet er berettiget på grundlag af resultaterne af NRAA, og kun hvis følgende betingelser er opfyldt:

a)

hovedauktionen og de yderligere auktioner for den givne leveringsperiode er afsluttet, og

b)

hovedauktionerne og de yderligere auktioner har ikke tilvejebragt en kapacitetsmængde, der er tilstrækkelig til at opfylde pålidelighedsstandarden for en given leveringsperiode.

(28)

Polen har forklaret, at hvis disse betingelser er opfyldt for hvert af de leveringsår, der er omfattet af den fritagelse, der anmodes om, vil Polen gennemføre fire supplerende auktioner for følgende leveringsperioder: anden halvdel af 2025 (halvårlig kontrakt) og leveringsårene 2026, 2027 og 2028 (årlige kontrakter).

(29)

Tabel 3 viser et overblik over auktionsprocessen i to trin og de år, hvor hver auktion (hovedauktion, supplerende auktion og, om nødvendigt, yderligere auktion) vil blive afholdt.

Tabel 3

Image 2

Kilde:

Klima- og miljøministeriet, Polen

(30)

Polen har meddelt Kommissionen, at den første supplerende auktion (levering i anden halvdel af 2025) blev afholdt den 15. maj 2025 med en målkapacitet på 5 444 MW. Denne specifikke målkapacitet blev verificeret af den nationale tilsynsmyndighed i dens brev af 14. maj 2025. På grundlag af de foreløbige resultater af auktionen blev følgende teknologier udvalgt: kul, gas, VE, fleksibelt elforbrug og grænseoverskridende kapacitet, hvilket resulterede i, at der blev indgået kapacitetsforpligtelser på i alt 5 050,856 MW. Polen har bekræftet, at de kapacitetskontrakter, der blev indgået i de supplerende auktioner, ikke vil blive gennemført, før denne afgørelse er vedtaget (6).

(31)

Polen har bekræftet, at de supplerende auktioner anvender de samme betingelser som de primære auktioner under den eksisterende ordning, som beskrevet i afsnit 2 ovenfor, bortset fra kriterierne for berettigelse til at deltage (se betragtning 32), auktionernes hyppighed (se betragtning 28 og 29), den formel, der anvendes til at bestemme den kapacitetsmængde, der skal indkøbes, herunder grænseoverskridende kapacitet (se betragtning 35), og kontraktens løbetid (se betragtning 28). Disse elementer er blevet tilpasset for at opfylde betingelserne i elektricitetsforordningens artikel 64, stk. 2b.

(32)

Ud over de enheder, der er berettiget til at deltage i primære auktioner, må eksisterende anlæg, der overskrider emissionsgrænsen, kun deltage i supplerende auktioner.

(33)

Senest den 30. april året forud for leveringsperioden meddeler TSO'en enten datoen for afholdelsen af den supplerende auktion eller, hvis pålidelighedsstandarden kan opfyldes gennem hovedauktionen og yderligere auktioner (på grundlag af NRAA), bekræfter, at der ikke afholdes nogen supplerende auktion for den pågældende leveringsperiode.

(34)

Polen har forklaret, at den nationale tilsynsmyndighed og klima- og miljøministeriet afgiver deres udtalelse om NRAA eller opdateringen heraf. Denne udtalelse offentliggøres af TSO'en og tjener som grundlag for beregning af den kapacitetsmængde, der skal indkøbes ved den supplerende auktion for en given leveringsperiode.

(35)

Ifølge Polen anvender TSO'en følgende formel til at fastsætte den passende mængde kapacitet, der skal indkøbes ved hver supplerende auktion: Målkapacitet = samlede påkrævede kapacitetsforpligtelser (som fastlagt i NRAA, se tabel 1 i betragtning 25) — kapacitet, der er indgået kontrakt om gennem primære auktioner (hovedauktion og supplerende auktioner) — kapacitet med garanterede indtægter (f.eks. VE, der støttes under andre ordninger).

(36)

På grundlag af ovenstående formel anslår Polen målkapaciteten for de supplerende auktioner for 2025 og 2026 til henholdsvis ca. 5,4 GW og 6,9 GW. Målkapaciteten for 2027 og 2028 vil blive beregnet, efter at de yderligere auktioner for disse leveringsår er blevet afholdt.

(37)

Ifølge anmodningen må de årlige kapacitetskontrakter ikke overstige fritagelsens varighed, og der vil derfor kun blive afgivet forpligtelser for kapacitetsbetalinger frem til udgangen af 2028.

3.2.   Bestemmelse af tilstrækkelighedsproblemet

3.2.1.   Pålidelighedsstandarden

(38)

I elektricitetsforordningens artikel 25, stk. 1, kræves det, at medlemsstaterne skal have indført en pålidelighedsstandard, når de anvender kapacitetsmekanismer, som angiver »det nødvendige niveau for medlemsstaternes forsyningssikkerhed«.

(39)

Det fremgår af elektricitetsforordningens artikel 25, stk. 2, at pålidelighedsstandarden fastsættes af medlemsstaten eller en af medlemsstaten udpeget kompetent myndighed efter forslag fra den nationale tilsynsmyndighed. Pålidelighedsstandarden skal baseres på den metode, der er fastsat i elektricitetsforordningens artikel 23, stk. 6.

(40)

Der skal ifølge elektricitetsforordningens artikel 23, stk. 6, fastlægges en EU-metode til beregning af »value of lost load« (»VOLL«) (7), indgangsomkostningen (»cost of new entry«, »CONE«) og pålidelighedsstandarden (8).

(41)

I 2024 gennemgik det polske klima- og miljøministerium pålidelighedsstandarden og fastsatte den til tre timers LOLE (9) om året, hvilket svarer til den værdi, der er fastsat i afsnit 2.2.1 i statsstøtteafgørelsen. Ifølge Polen var standarden baseret på beregninger foretaget i overensstemmelse med RS-metoden, der er vedtaget af EU's Agentur for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (»ACER«) og ved brug af de parametre, der er beregnet af den nationale tilsynsmyndighed (10) og ud fra resultaterne af den europæiske ressourcetilstrækkelighedsvurdering (»ERAA«) for 2023 (»ERAA 2023«). Afgørelsen er offentligt tilgængelig (11).

3.2.2.   Ressourcetilstrækkelighedsvurderinger

(42)

I elektricitetsforordningens artikel 20, stk. 1, pålægges medlemsstaterne at overvåge ressourcetilstrækkeligheden inden for deres område på grundlag af den i artikel 23 omhandlede europæiske ressourcetilstrækkelighedsvurdering. Med henblik på at supplere den europæiske ressourcetilstrækkelighedsvurdering kan medlemsstaterne desuden foretage en national ressourcetilstrækkelighedsvurdering i henhold til artikel 24.

(43)

Ifølge elektricitetsforordningens artikel 23, stk. 3, og artikel 24, stk. 1, skal det europæiske net af transmissionssystemoperatører for elektricitet (»ENTSO-E«) udvikle en metode baseret på principperne i elektricitetsforordningens artikel 23, stk. 5, til brug for ERAA og enhver NRAA (12). Selv om ERAA er baseret på et centralt referencescenario for forventningerne til efterspørgsel og udbud, som NRAA også skal omfatte, kan NRAA desuden tage yderligere følsomhedsanalyser i betragtning (jf. elektricitetsforordningens artikel 23, stk. 5, og artikel 24, stk. 1).

(44)

Den 2. maj 2024 godkendte ACER ERAA 2023. Det var første gang, at en ERAA formelt blev godkendt.

(45)

ERAA 2023 modellerer fire målår (2025, 2028, 2030 og 2033). Resultaterne af det centrale referencescenario for Polen i ERAA 2023 er vist i tabel 4 nedenfor. Hvis den indberettede LOLE er under 3, anses pålidelighedsstandarden for at være opfyldt, hvilket betyder, at der ikke er konstateret ressourcetilstrækkelighedsproblemer. Resultaterne af ERAA 2023 viser, at der ikke er tilstrækkelighedsproblemer for målårene 2025, 2028 og 2030. Dog er pålidelighedsstandarden overskredet for 2033. Sammenfattende identificerer ERAA 2023 kun et tilstrækkelighedsproblem i Polen for målåret 2033.

Tabel 4 —

Tilstrækkelighedsresultater i ERAA 2023, LOLE  (13)

Vurdering

2025

2028

2030

2033

Polsk pålidelighedsstandard

3,0

3,0

3,0

3,0

ERAA 2023

0,1

1,8

2,5

8,5

(46)

Den 7. april 2025 forelagde ENTSO-E sit forslag til ERAA 2024 for ACER (14). Efter forelæggelsen indledte ACER sin gennemgang af udkastet til ERAA 2024 i overensstemmelse med elektricitetsforordningens artikel 23, stk. 7.

(47)

Selv om den stadig er under gennemgang og skal godkendes eller ændres af ACER, påpeger ERAA 2024 et tilstrækkelighedsproblem for alle målår, der er omfattet af fritagelsen (2025 til 2028), selv om problemets omfang er mindre end det, der blev konstateret i NRAA, som vist i tabel 5 nedenfor.

Tabel 5 —

Tilstrækkelighedsresultater i ERAA 2024, LOLE

Vurdering

2026

2028

2030

2035

Polsk pålidelighedsstandard

3,0

3,0

3,0

3,0

ERAA 2024

3,9

13,7

9,2

9,8

(48)

NRAA indeholder et centralt referencescenario uden nye kapacitetsmekanismekontrakter (benævnt »referencescenariet« i den polske NRAA) og et scenario med nye kapacitetsmekanismekontrakter (benævnt »scenariet med kapacitetsmekanisme«). Sidstnævnte omfatter kapacitet, der skal anskaffes under den eksisterende kapacitetsmekanisme, gennem supplerende auktioner og gennem andre mekanismer såsom fremtidige kapacitetsmekanismer. NRAA modellerer 16 målår (fra 2025 til 2040). Referencescenariet er det relevante scenario til påvisning af tilstrækkelighedsproblemer. I ACER's udtalelse om NRAA (se betragtning 51 nedenfor) sammenlignes det med det centrale referencescenario i ERAA 2023, da det repræsenterer en tilsvarende og sammenlignelig tilgang til det centrale referencescenario for ERAA 2023, som heller ikke omfattede nye kapacitetsmekanismekontrakter.

(49)

Resultaterne af den polske NRAA for LOLE og den forventede ikkeleverede energi (»EENS«) under referencescenariet præsenteres i tabel 6.

Tabel 6 —

Resultater af NRAA

Image 3

(50)

Resultaterne af NRAA under referencescenariet viser en højere LOLE end ERAA 2023 for alle fire målår (2025, 2028, 2030 og 2033). Især er pålidelighedsstandarden overskredet i alle de år, der er modelleret i referencescenariet i NRAA.

3.2.3.   ACER's udtalelse i henhold til elektricitetsforordningens artikel 24, stk. 3

(51)

Polen forelagde den polske NRAA for ACER med henblik på en udtalelse i overensstemmelse med elektricitetsforordningens artikel 24, stk. 3. Da ACER godkendte en ERAA for første gang i 2024 (se betragtning 44 ovenfor), fandt elektricitetsforordningens artikel 24, stk. 3, som pålægger medlemsstaterne at forelægge deres NRAA for ACER med henblik på en udtalelse i tilfælde af afvigelser mellem NRAA og ERAA, de facto ikke anvendelse i de foregående år.

(52)

Den 3. februar 2025 afgav ACER en udtalelse med henstillinger om den polske NRAA (15). ACER forklarede i sin udtalelse, at forskellene mellem den polske NRAA og ERAA 2023 var berettiget med hensyn til antagelserne om kapacitetsressourcer, men ikke berettiget med hensyn til antagelserne vedrørende budområdeoverskridende udvekslinger. Med hensyn til forskellen i modelleringen af kapacitetsressourcer kunne ACER ikke konkludere, om forskellen var berettiget.

(53)

I sin udtalelse fremsatte ACER følgende henstillinger:

a)

Med hensyn til antagelserne vedrørende budområdeoverskridende udvekslinger bør import- og eksportantagelserne forbedres i den polske NRAA for bedre at afspejle, hvordan det sammenkoblede europæiske elmarked fungerer. For eksempel bør udenlandske budområder og regioner modelleres på grundlag af de datasæt, der er tilgængelige i ERAA.

b)

Med hensyn til antagelserne om kapacitetsressourcer bør de samme nationale specifikke omkostninger, der anvendes i NRAA, også anvendes i ERAA.

c)

Med hensyn til modellering af kapacitetsressourcer bør vurderingen af den økonomiske levedygtighed ajourføres for at tage behørigt hensyn til fremtidige indtægter og omkostninger. ACER anbefaler navnlig at skabe yderligere klarhed om de økonomiske resultater af vurderingen af den økonomiske levedygtighed og at underbygge antagelsen om, at der ikke vil komme yderligere fleksibelt elforbrug eller lagring ind i det polske system ud over den kapacitet, der er kontraheret i kapacitetsmekanismen.

3.2.4.   Rapport i henhold til elektricitetsforordningens artikel 24, stk. 3

(54)

Elektricitetsforordningens artikel 24, stk. 3, sidste afsnit, pålægger det organ, der er ansvarlig for den nationale ressourcetilstrækkelighedsvurdering, at tage behørigt hensyn til ACER's udtalelse og om nødvendigt ændre sin vurdering. Hvor det beslutter ikke at tage fuldt hensyn til ACER's udtalelse, offentliggør det organ, der er ansvarlig for NRAA, en rapport med en detaljeret begrundelse.

(55)

Den 22. april 2025 offentliggjorde den polske TSO en rapport som svar på ACER's udtalelse om forskellene mellem NRAA og ERAA 2023 (16). I sin rapport anførte den polske TSO følgende:

Med hensyn til forskellene i antagelser om budgrænseoverskridende udvekslinger har den forenklede tilgang, der anvendes til regional modellering, en begrænset indvirkning på resultaterne af NRAA. I NRAA anvendes en tilgang til importantagelser, der er i overensstemmelse med metoden for deltagelse på tværs af landegrænser (elektricitetsforordningens artikel 26, stk. 11, litra a)) (17). Forskellen i eksportantagelserne er begrundet i, at Polen primært er et importbudområde, og modellering af eksport i NRAA ville blot reducere indskrænkningen af VE uden at øge de eksisterende anlægs økonomiske levedygtighed. Eksportantagelserne i NRAA vil derfor ikke påvirke kapacitetsmikset eller i væsentlig grad ændre tilstrækkelighedsrisiciene.

Forskellen i antagelserne om kapacitetsressourcer skyldes de forskellige tidspunkter for indsamling af input til de to undersøgelser (første halvår 2024 for NRAA og udgangen af 2022 for ERAA 2023).

Med hensyn til forskellene i modelleringen af kapacitetsressourcer udgør beregningerne for vurderingen af den økonomiske levedygtighed i NRAA en mere nøjagtig og repræsentativ tilgang end den, der anvendes i ERAA. Med hensyn til forskellene i antagelserne om fleksibelt elforbrug og lagring anfører den polske TSO, at dens beregninger ikke viser nogen investeringsbeslutninger vedrørende lagring før 2029, og at markedsdrevet udrulning af lagring forventes fra 2036 og fremefter. Med hensyn til fleksibelt elforbrug forklarer den polske TSO, at NRAA i modsætning til ERAA 2023 også modellerer implicit fleksibelt elforbrug. Forskellene i mønstrene for planlagt vedligeholdelse af kraftværker er mere i overensstemmelse med observationer fra det virkelige liv end de mønstre, der er taget i betragtning i ERAA 2023.

3.3.   Rapport, der ledsager anmodningen om fritagelse

(56)

I henhold til elektricitetsforordningens artikel 64, stk. 2d, skal en anmodning om fritagelse ledsages af en rapport, der skal indeholde:

a)

en vurdering af fritagelsens indvirkning med hensyn til drivhusgasemissioner og på omstillingen til vedvarende energi, øget fleksibilitet, energilagring, elektromobilitet og fleksibelt elforbrug

b)

en plan med milepæle for omstillingen fra deltagelse af produktionskapacitet omhandlet i stk. 2b i kapacitetsmekanismer senest på datoen for fritagelsens udløb, herunder en plan for anskaffelse af den nødvendige erstatningskapacitet i overensstemmelse med det vejledende nationale forløb for samlet andel af vedvarende energi og en vurdering af de barrierer for investeringer, der forårsager manglen på tilstrækkelige bud i den udbudsprocedure, som er omhandlet i stk. 2c, litra a).

3.3.1.   Virkning på drivhusgasudledninger

(57)

Polen sammenligner de to scenarier, der er præsenteret i NRAA (se betragtning 48 ovenfor), for at vurdere indvirkningen på drivhusgasemissionerne af at indføre en fritagelse i form af supplerende auktioner.

(58)

Polen har forklaret, at den væsentligste forskel mellem de to scenarier er, at mængden af ikkeleveret energi er betydeligt højere i referencescenariet end i scenariet med kapacitetsmekanisme. I tabel 7 nedenfor sammenlignes værdierne for ikkeleveret energi i de to NRAA-scenarier.

Tabel 7 —

Værdier for ikkeleveret energi i de to NRAA-scenarier

Image 4

Kilde:

PSE-data indsamlet til udarbejdelsen af NRAA

(59)

Polen har anslået, at fritagelsen på kort sigt kan føre til en mindre stigning i CO2-emissionerne (med 0,2-0,3 % af energisektorens emissioner) i den periode, der er omfattet af fritagelsen (2025 til 2028). Polen har forklaret, at dette skyldes, at pålidelighedsstandarden opnås i scenariet med kapacitetsmekanisme, hvilket resulterer i mindre ikkeleveret energi end i referencescenariet, da emissionsintensive enheder vil være berettiget til at deltage i supplerende auktioner for at opfylde pålidelighedsstandarden. Polen har anført, at det i denne periode på grund af deres leveringstid ikke er muligt at idriftsætte store mængder nye termiske enheder med lavere emissioner, såsom gasturbiner med åben cyklus/gasturbiner med kombineret cyklus, hvilket ville reducere disse yderligere emissioner.

(60)

Tabel 8 viser en sammenligning af CO2-emissioner baseret på data fra el- og varmeproduktionssektoren for kraftvarmeemissioner i de to scenarier i NRAA.

Tabel 8

Image 5

Kilde:

PSE-data indsamlet til udarbejdelsen af NRAA

(61)

Polen har konkluderet, at fritagelsen vil have en meget begrænset indvirkning på emissionerne i elproduktionssektoren i produktionsenheder med central lastfordeling, da antallet af enheder, der er omfattet af fritagelsen, og som potentielt er berettiget til kapacitetskontrakter gennem supplerende auktioner, vil være begrænset til det nødvendige minimum. På den anden side har Polen, som nærmere beskrevet i afsnit 3.3.2 nedenfor, gjort gældende, at fritagelsen vil skabe mere stabile markedsvilkår for investeringsbeslutninger vedrørende fleksibelt elforbrug, lagring og VE og dermed fremme en hurtigere emissionsreduktion i de senere år (og på mellemlang sigt). Polen har derfor også anført, at emissionsniveauerne i referencescenariet er højere i årene fra 2033 til 2040 som følge af mindre gunstige markedsvilkår for nye investeringer.

3.3.2.   Indvirkning på energiomstillingen

(62)

Polen anvender også de to scenarier, der er præsenteret i NRAA (se betragtning 48 ovenfor), som grundlag for at vurdere fritagelsens indvirkning på energiomstillingsmålene, dvs. omstillingen til vedvarende energi, øget fleksibilitet, energilagring, elektromobilitet og fleksibelt elforbrug.

(63)

Denne sammenlignende analyse viser, at fritagelsen kan betyde, at et lidt større antal produktionsenheder med højere emissioner midlertidigt kan bevares. Ifølge Polen vil udfasningen af højemissionsenheder imidlertid på mellemlang sigt — i 2030'erne — fremskyndes i scenariet med kapacitetsmekanisme sammenlignet med referencescenariet.

(64)

Ifølge Polen vil fritagelsen minimere risikoen for, at pålidelighedsstandarden ikke opfyldes, og reducere prisvolatiliteten. Dette vil skabe mere stabile og forudsigelige markedsvilkår, hvilket vil fremme investeringer i fleksibel kapacitet såsom lagring og nye lastfordelingsenheder, vedvarende kapacitet og elektromobilitet, hvilket i sidste ende vil betyde, at kulenheder ikke længere er nødvendige for at opretholde pålidelighedsstandarden. Polen har også gjort gældende, at eksisterende lastfordelingsenheder og fleksible enheder (dvs. enheder til fleksibelt elforbrug og energilagringsenheder) uden fritagelsen vil skulle køre meget ofte og muligvis ikke vil være i stand til at opfylde deres forpligtelser i henhold til de eksisterende kapacitetsmekanismers regler i et meget utilstrækkeligt system, med risiko for at blive pålagt sanktioner. Dette vil fjerne incitamentet til investeringer i rene fleksible teknologier og deres deltagelse på kapacitetsmarkedet.

(65)

Figur 1 og tabel 9 nedenfor viser, hvilke teknologier der vil blive anvendt af de enheder, der er udvalgt under den eksisterende kapacitetsmekanisme gennem primære auktioner for en leveringsperiode frem til 2029.

Figur 1

Image 6

Tabel 9

Image 7

Kilde:

Klima- og miljøministeriet, Polen

(66)

NRAA omfatter antagelser for 2025-2040 vedrørende udviklingen af VE, energilagringsløsninger, styrbare energikilder, der anvender lav- eller nulemissionsbrændstoffer, fleksibelt elforbrug, elektromobilitet og andre sektorer. Deres forventede udbredelse stiger betydeligt over tid i scenariet med kapacitetsmekanisme som vist i figur 2 nedenfor, mens andelen af kul falder kraftigt efter fritagelsens udløb (fra 40 % i 2025 til 20 % i 2029). I de følgende år falder andelen af kulfyret produktion på markedet yderligere. Dette skyldes også udløbet af langfristede kontrakter, der blev tildelt kulfyrede anlæg under kapacitetsmekanismen inden den 31. december 2019 (se betragtning 7 ovenfor).

Figur 2 —

Teknologiernes andel af elproduktionen i scenariet med kapacitetsmekanisme  (18)

Image 8

3.3.3.   Vurdering af investeringshindringer

(67)

I maj og juni 2024 gennemførte det polske klima- og miljøministerium en undersøgelse blandt deltagerne på elmarkedet (19) for at vurdere deres holdninger til elmarkedets udviklingsgrad og kapacitetsmarkedets funktion.

(68)

På baggrund af resultaterne af undersøgelsen konstaterede ministeriet bl.a. følgende barrierer og områder, der bør overvejes i forbindelse med lovændringer:

ændringer i retning af større fleksibilitet i elsystemet, herunder fremme af fleksibilitetstjenester, dynamiske priskontrakter og balanceringssystemtjenester samt bedre integration af VE

i forbindelse med engrosmarkedets drift manglende foranstaltninger til at sikre en passende margen i elprisen og til at beskytte slutkunder mod høje energipriser.

(69)

Ifølge deltagerne er den administrative godkendelsesproces for investeringer i netinfrastruktur langvarig og kompleks. Den manglende offentlige accept skaber unødige hindringer for infrastrukturinvesteringer. Ekstern kapital, herunder lånefinansiering, er nødvendig for at gøre det muligt for investorer at beslutte at igangsætte investeringer, da omkostningerne til projekter i energisektoren fortsat stiger.

(70)

I 2024 gennemførte den polske nationale tilsynsmyndighed en undersøgelse for at indhente udtalelser fra energimarkedsdeltagere samt forslag til mulige ændringer af Polens eksisterende kapacitetsmekanisme. Resultaterne af undersøgelsen afdækkede flere faktorer, der kan have påvirket resultaterne af kapacitetsmarkedsauktionerne for leveringsperioder, der startede efter den 1. juli 2025. Disse er:

begrænset evne til at sikre finansiering fra de finansielle markeder til modernisering af eksisterende produktionsanlæg og udvikling af nye produktionsanlæg, der anvender fossile brændstoffer

den betydelige påvirkning af den globale udvikling såsom covid-19-pandemien og geopolitiske forhold (forstyrrelser i forsyningen af halvfabrikata, materialer og råstoffer fra regioner, der er ramt af krig eller terrortrusler) samt makroøkonomiske udfordringer (en gradvist tiltagende krise og kraftige stigninger i inflationen), som påvirkede omkostningerne ved at rejse kapital negativt

de komplekse og langvarige administrative procedurer i forbindelse med at opnå placerings- og miljøafgørelser samt byggetilladelser.

(71)

Efter Polens opfattelse hindrer de nuværende markedsregler og rammerne for den eksisterende kapacitetsmekanismes funktion ikke udviklingen af lagring og fleksibelt elforbrug i den eksisterende kapacitetsmekanisme. Den primære faktor, der påvirker udviklingen af denne kapacitet, er efter Polens opfattelse enhedernes økonomiske levedygtighed. De nuværende og forventede indtægter fra energimarkedet og systemydelser synes utilstrækkelige til at dække omkostningerne og sikre en tilfredsstillende fortjenstmargen.

3.3.4.   Plan for udfasning af deltagelse af kapacitet, der udleder mere end emissionsgrænsen, i kapacitetsmekanismer

(72)

I henhold til elektricitetsforordningens artikel 64, stk. 2d, ledsages anmodningen af en plan med milepæle for omstillingen fra deltagelse af produktionskapacitet i kapacitetsmekanismer senest på datoen for fritagelsens udløb, herunder en plan for anskaffelse af den nødvendige erstatningskapacitet. I disse dokumenter har Polen også fremlagt foranstaltninger til at afhjælpe de lovgivnings- og investeringshindringer, der er identificeret i betragtning 67-71.

(73)

Af de årsager, der er beskrevet i betragtning 59 og 64 ovenfor, har Polen gjort gældende, at fritagelsen midlertidigt kan føre til en lidt langsommere udfasning af kulenheder på kapacitetsmarkedet på kort sigt, men vil skabe mere gunstige betingelser for investeringer i erstatningskapacitet på mellemlang sigt. Hvis den fritagelse, der anmodes om, indrømmes, vil kulfyrede produktionsenheder desuden ikke længere kunne konkurrere med lavemissionsenheder i den eksisterende kapacitetsmekanisme efter den 31. december 2028, hvor fritagelsen udløber. Det potentielle antal kulenheder, der ville være økonomisk levedygtige på energimarkedet, forventes derfor at være meget begrænset på grund af manglende finansielle incitamenter, høje drifts- og vedligeholdelsesomkostninger, lavt antal driftstimer og tilsvarende lave indtægter samt udløbet af deres tekniske levetid (20).

(74)

Polen forventer ikke større markedsbaserede investeringer mellem 2025 og 2028, bortset fra de investeringer, der modtager offentlig støtte som nævnt i betragtning 77-81, da nye enheder ikke kan tages i brug tids nok til, at de vil være i drift inden for denne periode. Dette skyldes primært deres leveringstider og det forhold, at de endnu ikke har opnået tilslutningsaftaler og miljøtilladelser.

(75)

Den nationale tilsynsmyndighed fremlægger skøn over den erstatningskapacitet, der skal installeres for at erstatte kulbaseret produktion i systemet (21), herunder det vejledende nationale forløb for den vedvarende energis samlede andel. Figur 3 nedenfor viser en oversigt over Polens plan med milepæle for omstillingen væk fra kuls deltagelse i den eksisterende kapacitetsmekanisme inden udløbsdatoen for den fritagelse, der anmodes om.

Figur 3 —

Installeret kapacitet af teknologier til elproduktion i scenariet med kapacitetsmekanisme. Alle værdier er i GW.

Image 9

Kilde:

NRAA

(76)

For at nå milepælene vil Polen anvende gennemførelsesplanen (se betragtning 82) og gennemføre yderligere lovgivningsmæssige reformer (se betragtning 83-85). Desuden forventer Polen at anskaffe den nødvendige erstatningskapacitet gennem den eksisterende kapacitetsmekanisme (se betragtning 77-80) og andre støtteordninger (se betragtning 81). Nogle af milepælene for anskaffelse af den nødvendige erstatningskapacitet er allerede nået: Ny lastfordelingskapacitet vil være i drift på det tidspunkt, hvor fritagelsen udløber, hvilket fremgår af resultaterne af de primære auktioner for leveringsperioderne fra 2026 til 2029 (se betragtning 77, 78 og 80).

(77)

For 2026-2028 viser NRAA en stigning på omkring 3 GW i gaskapacitet og omkring 2 GW i nye batterilagringsenheder. Ved de primære auktioner, der blev afsluttet for leveringsårene 2026 og 2027, blev der anskaffet over 3,1 GW nye gasfyrede enheder. Der blev anskaffet mere end 1,7 GW ny batterilagringskapacitet for leveringsåret 2028. Resultaterne af hovedauktionen for leveringsåret 2029, der blev gennemført efter offentliggørelsen af NRAA, viser, at den samlede lagringskapacitet nåede op på 6 GW i 2029, hvilket oversteg fremskrivningerne i NRAA.

(78)

Figur 4 nedenfor viser volumen af kapacitetsforpligtelser (22) for ny gas- og lagerkapacitet, der allerede er anskaffet under den eksisterende kapacitetsmekanisme frem til 2029.

Figur 4 —

Nye kapacitetsforpligtelser, der er kontraheret gennem allerede afsluttede auktioner

Image 10

Kilde:

Klima- og miljøministeriet, Polen

(79)

Den installerede kapacitet for vedvarende energikilder forventes at stige med næsten 10 GW inden 2028 og med yderligere 8 GW inden 2030. Desuden forventes der mellem 2031 og 2040 over 12,5 GW gasfyrede enheder, 12,5 GW batterilagring, næsten 35 GW VE og 3,3 GW kernekraftværker (i scenariet med kapacitetsmekanisme). Polen har anført, at de værdier, der er angivet i NRAA, er i overensstemmelse med de eksisterende og planlagte ordninger for VE, og at andelen af VE i elektricitetskomponenten i det vejledende nationale forløb for den samlede andel af vedvarende energi vil blive opfyldt.

(80)

I NRAA antages også en udvidelse af fleksibelt elforbrug. Den eksplicitte kapacitet til fleksibelt elforbrug, der anskaffes under den eksisterende kapacitetsmekanisme, vil nå op på 1 600 MW i 2029 og forblive stabil på dette niveau derefter. Ud over eksplicit fleksibelt elforbrug vil implicit fleksibelt elforbrug gradvist stige i de efterfølgende år af vurderingen. Dette implicitte fleksible elforbrug omfatter fleksibilitet fra brintproduktion, el-til-varme-systemer og elektriske køretøjer. Inden 2030 vil implicit fleksibelt elforbrug muliggøre flytning af ca. 500 MW, stigende til omkring 3 000 MW inden 2033 og fortsat vækst derefter. Tilsammen vil disse mekanismer gøre det muligt at flytte op til 20 % af det indenlandske forbrug fra spidsbelastningsperioder til perioder med lavere priser.

(81)

Ud over de foranstaltninger, der er beskrevet i betragtning 76 ovenfor, planlægger Polen fortsat at støtte udbredelsen af lavemissionsanlæg. De vigtigste støtteordninger er følgende:

en ordning for opførelse og drift af et nyt atomkraftværk på op til 3 750 MW, som efter planen skal tages i brug i anden halvdel af 2030'erne (23)

en ordning til støtte for udbredelsen af nye højeffektive kraftvarmeenheder med en samlet installeret kapacitet på 5 100 MW senest i 2028, hvilket vil gøre det muligt at erstatte kulbaserede fjernvarmekedler med kraftvarmeenheder, der hovedsagelig anvender naturgas (24)

VE-ordninger til støtte for bl.a. installation af 3 000 MW landbaseret kapacitet, 9 000 MW solenergi (PV), 180 MW vandkraft, 300 MW biogas fra landbruget, 660 MW biomasse- og biogasanlæg (mellem 2022 og 2027) (25) og op til 10,9 GW havvind (mellem 2025 og 2028) (26)

ca. 3 100 GW biomethan om året, hvilket vil indebære opførelse af ca. 50 anlæg med en gennemsnitlig størrelse på 2,8 MW energi omregnet til elektricitetsækvivalent (27).

(82)

Med hensyn til lovgivningsmæssige foranstaltninger vil Polen fortsætte med at gennemføre sin gennemførelsesplan, som indeholder reformer af elmarkedet på fem områder: balancemarkedet, fleksibelt elforbrug, detailmarkedet, netudvidelse og grænseoverskridende sammenkoblinger samt allokeringsbegrænsninger. Siden vedtagelsen af gennemførelsesplanen har Polen løbende gennemført markedsreformerne og har offentliggjort fremskridtene med gennemførelsen heraf i fire overvågningsrapporter. Nogle investeringsprojekter er f.eks. i gang (f.eks. det andet spor på Mikułowa-Świebodzice-linjen (400 kV)), og udrulningen af intelligente målere er i gang for at nå målet i planen om at nå 80 % af slutbrugerne senest i 2028.

(83)

Ud over de reformer, der er rapporteret om i gennemførelsesplanen, foreslår de polske myndigheder lovgivningsmæssige reformer i VE-sektoren og ændringer af de lovgivningsmæssige rammer for elnettilslutninger for at imødegå de lovgivnings- og investeringsbarrierer, der er omhandlet i afsnit 3.3.3.

(84)

Med hensyn til VE-sektoren sigter de vigtigste planlagte foranstaltninger mod at øge fordelene ved nettofakturering for producent-forbrugere, fremskynde tilladelsesprocessen, afskaffe 10H-reglen (som fastsætter, at et vindkraftværks minimumsafstand fra beboelsesejendomme skal være ti gange en vindmølles højde), fremme tilslutningen af mikroanlæg med ellagring til distributionsnettet og fremskynde og strømline gennemførelsen af investeringer i havvindmølleparker. Polen forventer at gennemføre disse foranstaltninger i 2025.

(85)

Hvad angår elnettilslutninger, planlægger Polen at forbedre planlægningen af udviklingen af transmissions- og distributionsnet og øge antallet af anlæg, der kan tilsluttes, ved at indføre mere strømlinede procedurer. Dette omfatter oprettelse af centraliserede onlineplatforme med regelmæssigt opdaterede oplysninger om indgivne anmodninger og status for deres behandling eller om tilgængelig kapacitet til tilslutning samt indarbejdelse af en forpligtelse til at opfylde milepæle i tilslutningsaftaler. Polen forventer at gennemføre disse foranstaltninger i 2025.

(86)

Som det også fremgår af planen med milepæle (se figur 3 i betragtning 75), vil Polen efter udløbet af fritagelsen fortsat sikre, at kulbaseret produktionskapacitet gradvist erstattes af kapacitet med lavere udledninger. Denne kapacitet vil blive indkøbt, eller er ved at blive indkøbt, gennem den eksisterende kapacitetsmekanisme og andre støtteordninger og vil blive integreret i systemet på markedsvilkår. Samtidig vil Polen fortsætte med at gennemføre de reformer, der er beskrevet i landets gennemførelsesplan (28), samt de andre reguleringsforanstaltninger, der er omhandlet i betragtning 83, for at skabe gunstige markedsvilkår for både offentlige og private investeringer.

4.   BEMÆRKNINGER MODTAGET I DEN OFFENTLIGE HØRING

(87)

Som anført i betragtning 3 afholdt Kommissionen en offentlig høring om anmodningen fra den 14. februar 2025 til den 17. marts 2025. Der blev indsendt én bemærkning.

(88)

Ifølge respondenten bestemmes udenlandske ressourcers deltagelse i auktioner under den eksisterende kapacitetsmekanisme på grundlag af NRAA. Med henvisning til ACER's udtalelse, der er nævnt i denne afgørelses afsnit 3.2.3, har respondenten gjort gældende, at NRAA undervurderer bidraget fra de udenlandske ressourcer, der er nødvendige for at opfylde den polske efterspørgsel. Dette medfører, at kun begrænsede mængder udenlandsk kapacitet får lov til at deltage i auktionerne.

(89)

Respondenten har navnlig gjort gældende, at Polen anvender en formel til at fastsætte omfanget af de supplerende auktioner (se betragtning 35 ovenfor), hvilket kan føre til, at udenlandske ressourcer forhindres i at deltage i auktionerne.

(90)

Som svar på disse påstande har Polen bemærket, at enheder, der er beliggende i den synkrone profilzone, har været berettiget til at deltage i hovedauktionen for leveringsåret 2027 og fremefter samt i de yderligere auktioner for leveringsåret 2025 og fremefter. Udenlandske enheder er berettiget til etårige kontrakter.

(91)

Med hensyn til de supplerende auktioner har Polen bekræftet, at mængden af udenlandsk kapacitet, der kan deltage, fastsættes i overensstemmelse med de parametre, der er angivet i betragtning 10 og 35 ovenfor.

(92)

Polen har præciseret, at disse parametre afspejler formålet med de supplerende auktioner, nemlig at anskaffe den manglende kapacitet, snarere end at indgå aftale om den samme kapacitet, som allerede var sikret ved tidligere auktioner for samme leveringsperiode, for anden gang. I modsat fald ville værdien for den maksimale indgangskapacitet blive overskredet, og den mængde, der tilbydes med henblik på grænseoverskridende deltagelse, ville være større end den, der kan bidrage til det polske elsystems tilstrækkelighed.

(93)

Endelig har Polen bemærket, at hele kapaciteten for den supplerende auktion, der blev afholdt i anden halvdel af 2025, var tilgængelig for udenlandsk deltagelse, dvs. 1 169 MW for den synkrone profil, 365 MW for Litauen og 593 MW for Sverige.

5.   VURDERING AF DEN FRITAGELSE, DER ANMODES OM

5.1.   Retsgrundlag

(94)

I overensstemmelse med elektricitetsforordningens artikel 64, stk. 2b, 2c og 2d, kan der indrømmes en fritagelse fra artikel 22, stk. 4, litra b), i nævnte forordning, hvis betingelserne deri er opfyldt.

5.2.   Elektricitetsforordningens artikel 64, stk. 2b

(95)

I overensstemmelse med elektricitetsforordningens artikel 64, stk. 2b, »kan medlemsstater anmode om, at produktionskapacitet, der påbegyndte kommerciel produktion før den 4. juli 2019, og som udleder mere end 550 g CO2 af fossil oprindelse pr. kWh elektricitet og mere end 350 kg CO2 af fossil oprindelse i gennemsnit pr. år pr. installeret kWe, forudsat at artikel 107 og 108 i TEUF overholdes, undtagelsesvis kan forpligtes eller modtage betalinger eller forpligtelser med henblik på fremtidige betalinger efter den 1. juli 2025 i henhold til en kapacitetsmekanisme, der er godkendt af Kommissionen inden den 4. juli 2019«.

(96)

Den fritagelse, der anmodes om, vil gælde for eksisterende anlæg, der overskrider emissionsgrænsen. Sådanne anlæg vil undtagelsesvis blive forpligtet eller modtage betalinger eller forpligtelser med henblik på fremtidige betalinger efter den 1. juli 2025 (se betragtning 27), under den eksisterende kapacitetsmekanisme, som Kommissionen godkendte i henhold til statsstøttereglerne i februar 2018 (se betragtning 5).

(97)

Denne afgørelse berører ikke vurderingen af overholdelsen af artikel 107 og 108 i TEUF.

(98)

I lyset af ovenstående er kravene i elektricitetsforordningens artikel 64, stk. 2b, opfyldt.

5.3.   Elektricitetsforordningens artikel 64, stk. 2c

(99)

I henhold til elektricitetsforordningens artikel 64, stk. 2c, skal »Kommissionen vurdere indvirkningen af den i stk. 2b omhandlede anmodning med hensyn til drivhusgasemissioner. Kommissionen kan give fritagelsen efter at have vurderet den i stk. 2d omhandlede rapport, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:

a)

Medlemsstaten har den 4. juli 2019 eller derefter gennemført en udbudsprocedure i henhold til artikel 22 for en leveringsperiode efter den 1. juli 2025, som har til formål at maksimere deltagelsen af kapacitetsudbydere, der opfylder kravene i artikel 22, stk. 4.

b)

Den kapacitetsmængde, der udbydes i den udbudsprocedure, som er omhandlet i dette stykkes litra a), er ikke tilstrækkelig til at løse det problem med tilstrækkelighed, der er identificeret i henhold til artikel 20, stk. 1, for den leveringsperiode, som er omfattet af den pågældende udbudsprocedure.

c)

Den produktionskapacitet, der udleder mere end 550 g CO2 af fossil oprindelse pr. kWh elektricitet, er forpligtet eller modtager betalinger eller forpligtelser med henblik på fremtidige betalinger for en periode på højst et år og for en leveringsperiode, som ikke overstiger fritagelsens varighed, og indkøbes gennem en yderligere udbudsprocedure, der opfylder alle kravene i artikel 22, bortset fra kravene i stk. 4, litra b), i nævnte artikel, og kun for den kapacitetsmængde, som er nødvendig for at løse det problem med tilstrækkelighed, der er omhandlet i nærværende stykkes litra b).

Fritagelsen i henhold til dette stykke kan anvendes indtil den 31. december 2028, forudsat at betingelserne heri er opfyldt i hele fritagelsens varighed.«

5.3.1.   Artikel 64, stk. 2c, litra a): Primære auktionsprocesser (hovedauktion og yderligere auktioner)

(100)

Polen har afholdt primære auktioner efter den 31. december 2019 for en leveringsperiode efter den 1. juli 2025 (se betragtning 22 og 26).

Maksimal deltagelse af kapacitetsudbydere, der overholder emissionsgrænserne, i primære auktioner

(101)

Disse primære auktioner var åbne for deltagelse af eksisterende og nye elproducenter, operatører af tjenester vedrørende fleksibelt elforbrug eller energilagringstjenester beliggende i Polen og i de tilgrænsende medlemsstater (se betragtning 10), mens de efter den 31. december 2019 ikke var åbne for eksisterende anlæg, der ikke opfyldte emissionsgrænsen (se betragtning 8).

(102)

Kapacitetsenheder, der overholdt emissionsgrænsen, konkurrerede ikke med enheder, der ikke overholdt emissionsgrænsen, i de primære auktionsprocesser. Kapacitetsenheder, der overholdt emissionsgrænsen, kunne desuden sikre længere kontrakter sammenlignet med de enheder, der deltager i yderligere eller supplerende auktioner, hvor den maksimale løbetid er ét år.

(103)

Den grønne bonus, der er nævnt i betragtning 17, skaber et yderligere incitament for lavemissionskapacitet til at deltage i primære auktioner. I situationer med ens bud får kapacitetsudbydere med lavere emissionsfaktorer tildelt kontrakter før dem med højere emissionsfaktorer, og kapacitet, der udleder mindre end 450 g CO2/MWh, kan sikre sig endnu længere kontrakter end dem, der tildeles andre kapacitetsudbydere.

(104)

De primære auktioner, som allerede er blevet afholdt for leveringsårene 2025 til 2029, har resulteret i en mærkbar stigning i kontraheret kapacitet, der opfylder emissionsgrænsen (f.eks. batterilagring og gasfyrede enheder) (se betragtning 78).

(105)

Endelig vil kapacitetsenheder, der overholder emissionsgrænsen, også være berettiget til at deltage i supplerende auktioner (se betragtning 32 ovenfor). Disse auktioner vil kun blive gennemført, hvis det ikke er lykkedes at anskaffe den kapacitet, der er nødvendig for at løse tilstrækkelighedsproblemet, i de primære auktioner (se betragtning 27).

(106)

Ud fra ovenstående kan det konkluderes, at Polen efter den 31. december 2019 har gennemført flere udbudsprocedurer for en leveringsperiode efter den 1. juli 2025, som har til formål at maksimere deltagelsen af kapacitetsudbydere, der opfylder kravene i elektricitetsforordningens artikel 22, stk. 4.

Overholdelse af elektricitetsforordningens artikel 22 ved primære auktioner

(107)

Kommissionen godkendte udformningen af den polske kapacitetsmekanisme i sin statsstøtteafgørelse af 7. februar 2018. I betragtning 108-120 nedenfor vurderes det, om den primære auktion er i overensstemmelse med elektricitetsforordningens artikel 22.

(108)

I elektricitetsforordningens artikel 22, stk. 1, fastsættes specifikke principper for udformning, som enhver kapacitetsmekanisme skal opfylde (29), mens der i artikel 22, stk. 3, fastsættes særlige krav til kapacitetsmekanismer, der ikke er strategiske reserver, såsom den eksisterende kapacitetsmekanisme.

(109)

I elektricitetsforordningens artikel 22, stk. 1, litra g) og h), fastsættes det, at de tekniske betingelser for kapacitetsudbyderes deltagelse skal fastsættes forud for udvælgelsesprocessen, og at kapacitetsmekanismen skal være åben for deltagelse af alle ressourcer, der er i stand til at levere den krævede tekniske ydelse, herunder energilagring og efterspørgselsstyring. Prækvalifikationskravene til udbudsprocedurer, der blev gennemført efter den 31. december 2019, blev fastsat forud for udvælgelsesprocessen (se betragtning 11), og processerne var åbne for deltagelse af eksisterende og nye producenter, operatører af tjenester vedrørende fleksibelt elforbrug eller energilagringstjenester i Polen samt for udenlandsk kapacitet (se betragtning 10). Desuden tager reglerne for berettigelse (se betragtning 10), gennemførelsestiderne (se betragtning 12) og kontrakternes løbetid (se betragtning 15, 16 og 18) hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende for potentielle kapacitetsudbydere, for at sikre lige vilkår mellem forskellige teknologier og mellem ny og eksisterende kapacitet.

(110)

I elektricitetsforordningens artikel 22, stk. 1, litra d) og f), fastsættes det, at kapacitetsudbydere skal udvælges ved hjælp af en gennemsigtig, ikkediskriminerende og konkurrencebaseret proces, og at deres vederlag skal fastsættes gennem den konkurrencebaserede proces. Under den eksisterende kapacitetsmekanisme udvælges kapacitetsudbydere gennem auktioner. Auktionernes parametre er offentligt tilgængelige og fastlægges i god tid inden auktionerne (se betragtning 11 og 13). Kriterierne for berettigelse og andre principper for udformning, der er omhandlet i betragtning 11 og 13, sikrer, at auktionerne er ikkediskriminerende og konkurrencebaserede. Auktionen er en hollandsk auktion med diskriminerende priser, som afsluttes, når den laveste pris, hvorved efterspørgslen svarer til udbuddet, er fundet (se betragtning 13).

(111)

I elektricitetsforordningens artikel 22, stk. 1, litra b), fastsættes det, at kapacitetsmekanismer ikke må skabe unødige markedsforvridninger eller begrænse budområdeoverskridende handel. I den eksisterende kapacitetsmekanisme vederlægges kun tilgængelighed og ikke den faktiske producerede elektricitet (se betragtning 9), og den konkurrencebaserede tildelingsproces sikrer, at indtægterne fra kapacitetsmarkedet er begrænset til det nødvendige minimum og gør det muligt for engrosmarkedet at sende passende pris- og investeringssignaler. Desuden er udbudsproceduren åben og ikkediskriminerende (se betragtning 11 og 13).

(112)

I henhold til elektricitetsforordningens artikel 22, stk. 1, litra e) og i), skal kapacitetsmekanismer give kapacitetsudbydere incitamenter til at være tilgængelige i perioder med forventet systemstress og anvende passende sanktioner over for kapacitetsudbydere, der ikke er tilgængelige i perioder med systemstress.

(113)

Under den eksisterende kapacitetsmekanisme ydes der betalinger til kapacitetsleverandører for at være tilgængelige i perioder med forventet systemstress, og der pålægges sanktioner i tilfælde af utilgængelighed (se betragtning 9 og 20).

(114)

I elektricitetsforordningens artikel 22, stk. 1, litra c), fastsættes det, at en kapacitetsmekanisme ikke må gå videre end, hvad der er nødvendigt for at afhjælpe tilstrækkelighedsproblemerne. Den metode, der er beskrevet i betragtning 14 ovenfor, sikrer, at dette krav opfyldes, fordi: a) tilstrækkelighedsproblemet bestemmes på grundlag af forbrugernes villighed til at betale for kapacitet (idet den kapacitetsmængde, der skal auktioneres, bestemmes af pålidelighedsstandarden), og b) den kapacitetsmængde, der er nødvendig for at imødekomme tilstrækkelighedsproblemet, fastsættes under hensyntagen til den sandsynlige tilgængelighed af kapacitet på grundlag af et forslag fra TSO'en og med inddragelse af den nationale tilsynsmyndighed.

(115)

Med hensyn til overholdelsen af elektricitetsforordningens artikel 22, stk. 3, bemærker Kommissionen, at tildelingsprocessens konkurrencebaserede karakter (se betragtning 10, 11 og 13) og auktionskurvens forløb (se betragtning 14) sikrer, at auktionens lukkepris har tendens til at være nul, hvis der er tilstrækkelig kapacitet på markedet, i overensstemmelse med kravene i litra a). Desuden omfatter den eksisterende mekanisme et sekundært marked for at sikre, at kapacitetsforpligtelser kan overføres mellem berettigede kapacitetsudbydere i overensstemmelse med litra c). Kravet i litra b), nemlig at kapacitetsmekanismen kun skal vederlægge de deltagende ressourcer for deres tilgængelighed og sikre, at vederlaget ikke påvirker kapacitetsudbyderens beslutninger om, hvorvidt der produceres eller ej, er opfyldt af de grunde, der er anført i betragtning 113 ovenfor.

(116)

Af de grunde, der er anført i ovenstående betragtninger, er de primære auktioner i overensstemmelse med elektricitetsforordningens artikel 22, stk. 1 og 3.

(117)

I elektricitetsforordningens artikel 22, stk. 4, fastsættes kravene til emissionsgrænsen og kulstofbudgetgrænsen. Polen har indført en emissionsgrænse og forhindret deltagelse af eksisterende anlæg, der udleder mere end emissionsgrænsen, i auktioner, der afholdes efter den 31. december 2019 (se betragtning 8). De primære auktioner, der afholdes efter den 31. december 2019 og for leveringsår efter 2025, er derfor i overensstemmelse med elektricitetsforordningens artikel 22, stk. 4.

(118)

I elektricitetsforordningens artikel 22, stk. 5, fastslås det, at overholdelse af kapitel IV i elektricitetsforordningen ikke berører forpligtelser eller kontrakter, der er indgået senest den 31. december 2019.

(119)

Kommissionen bemærker, at de flerårige kapacitetskontrakter (se betragtning 16), der blev indgået inden den 31. december 2019, og som indebærer forpligtelser med henblik på fremtidige betalinger, herunder for produktion, der ikke opfylder emissionsgrænsen, er blevet sikret i overensstemmelse med elektricitetsforordningens artikel 22, stk. 5.

(120)

Ud fra ovennævnte betragtninger anses betingelserne i artikel 64, stk. 2c, litra a), for opfyldt.

5.3.2.   Artikel 64, stk. 2c, litra b): Primære auktionsprocesser — kapacitetsmængde, der er utilstrækkelig til at afhjælpe tilstrækkelighedsproblemet

(121)

I elektricitetsforordningens artikel 64, stk. 2c, litra b), gøres indrømmelsen af undtagelsen betinget af, at den kapacitetsmængde, der udbydes i den udbudsprocedure, der er omhandlet i samme stykkes litra a), ikke er tilstrækkelig til at afhjælpe tilstrækkelighedsproblemet for den leveringsperiode, der er omfattet af den pågældende udbudsprocedure. Tilstrækkelighedsproblemet bør identificeres i overensstemmelse med elektricitetsforordningens artikel 20, stk. 1.

5.3.2.1.   Tilstrækkelighedsproblem konstateret af den nationale tilsynsmyndighed

(122)

Medlemsstaterne skal ifølge elektricitetsforordningens artikel 20, stk. 1, overvåge ressourcetilstrækkeligheden inden for deres område på grundlag af den i artikel 23 omhandlede europæiske ressourcetilstrækkelighedsvurdering. For at supplere ERAA kan medlemsstaterne desuden foretage en national ressourcetilstrækkelighedsvurdering i henhold til elektricitetsforordningens artikel 24. I elektricitetsforordningens artikel 24, stk. 1, kræves det, at NRAA'er har et regionalt anvendelsesområde og er baseret på den metode, der er omhandlet i elektricitetsforordningens artikel 23, stk. 3, og navnlig i artikel 23, stk. 5, litra b)-m).

(123)

En NRAA skal være baseret på passende centrale referencescenarier i overensstemmelse med elektricitetsforordningens artikel 24, stk. 1. Ifølge elektricitetsforordningens artikel 24, stk. 1, litra a) kan medlemsstaterne i deres tilstrækkelighedsvurdering tage følsomhedsanalyser i betragtning, som vedrører »de særlige forhold, der gør sig gældende for national elektricitetsefterspørgsel og -udbud«. Som nævnt i artikel 3, stk. 6, i ERAA-metoden kan disse følsomhedsanalyser dække en lang række ændringer i antagelserne i hele det pågældende geografiske område, herunder forskellige antagelser om inputdata såsom installeret kapacitet, variationer i overførselskapacitet og forskellige vurderinger af robustheden af de investeringer, der er identificeret i vurderingen af den økonomiske levedygtighed.

(124)

I henhold til elektricitetsforordningens artikel 24, stk. 3, skal den nationale ressourcetilstrækkelighedsvurdering, hvis den påpeger et tilstrækkelighedsproblem, der ikke er angivet i ERAA, indeholde begrundelsen for forskellen mellem de to vurderinger, herunder nærmere oplysninger om de anvendte følsomhedsanalyser og de underliggende antagelser. Den nationale ressourcetilstrækkelighedsvurdering skal offentliggøres og forelægges ACER til udtalelse. ACER skal i sin udtalelse vurdere, om forskellene mellem de to vurderinger er begrundede.

(125)

NRAA er den seneste tilstrækkelighedsvurdering, der er foretaget af den polske TSO. Det er på grundlag af NRAA, at Polen har identificeret det tilstrækkelighedsproblem, der er nævnt i betragtning 27, og begrunder behovet for den fritagelse, der anmodes om. Selv om NRAA dækker årene 2025-2040, fokuserer vurderingen i denne afgørelse på den periode, der er relevant for den ønskede fritagelse, 2025-2028.

(126)

Der blev ikke fundet nogen tilstrækkelighedsproblemer i ERAA 2023 for de år, der er omfattet af fritagelsen, men i ERAA 2024 blev der konstateret et tilstrækkelighedsproblem for 2026 og 2028. Selv om ERAA 2024 er ved at blive godkendt eller ændret af ACER, er de data, som den bygger på, baseret på den mest opdaterede systemudvikling og de senest tilgængelige oplysninger og understøtter NRAA's konklusion om, at der er et tilstrækkelighedsproblem for den periode, der er omfattet af den fritagelse, der anmodes om.

(127)

Kommissionen bemærker imidlertid, at der er forskelle i omfanget af tilstrækkelighedsproblemet. ACER har afgivet en udtalelse om NRAA, som beskrevet i afsnit 3.2.3 ovenfor. I sin udtalelse sammenligner ACER NRAA med ERAA 2023, da ERAA 2024 endnu ikke er godkendt. ACER kvantificerer imidlertid ikke virkningen af forskellene, hverken med hensyn til LOLE eller EENS eller med hensyn til den kapacitetsmængde, der er nødvendig for at sikre tilstrækkelig forsyning.

(128)

Med hensyn til forskellene mellem NRAA og ERAA 2023 i antagelserne om kapacitetsressourcer fandt ACER, at forskellene var berettiget (se betragtning 52).

Forskelle vedrørende antagelser om kapacitetsressourcer

(129)

I henhold til elektricitetsforordningens artikel 23, stk. 5, litra d), skal ERAA og NRAA'erne tage behørigt hensyn til bidraget fra alle eksisterende og mulige fremtidige ressourcer. I henhold til artikel 5, stk. 10, i ERAA-metoden bør de økonomiske data, der anvendes til ERAA og NRAA'erne, desuden være i overensstemmelse med det seneste bedste skøn, der er anvendt i den seneste CONE-undersøgelse, som fastsat i metoden til måling af tilstrækkelighed.

(130)

Kommissionen er enig i ACER's vurdering af antagelserne om kapacitetsressourcer og finder, at de ændringer, der er foretaget i NRAA, er rimelige opdateringer baseret enten på den seneste nationale CONE-undersøgelse eller på de senest tilgængelige oplysninger (30).

Forskel vedrørende modellering af kapacitetsressourcer

(131)

Hvad angår forskellene mellem NRAA og ERAA 2023 vedrørende modelleringen af kapacitetsressourcer, kunne ACER ikke afgøre, om de er berettiget (se betragtning 52). ACER bemærker dog, at kombinationen af ændringer, der er indført i NRAA, medfører, at mere kapacitet forlader systemet, og at der potentielt sker en stigning i tilstrækkelighedsrisiciene.

(132)

I henhold til elektricitetsforordningens artikel 23, stk. 5, litra b), bør ressourcetilstrækkelighedsvurderinger omfatte en økonomisk vurdering af sandsynligheden for lukning, midlertidig nedlukning og opførelse af nye produktionsanlæg.

(133)

Kommissionen bemærker, at modelleringen i vurderingen af den økonomiske levedygtighed for ressourcer i NRAA er forskellig fra den, der anvendes i ERAA. Nogle af de antagelser, der fører til disse forskelle, er ikke tilstrækkeligt underbygget i NRAA eller i den rapport, der er omhandlet i afsnit 3.2.4. Med hensyn til vurderingen af den økonomiske levedygtighed bemærker Kommissionen navnlig, at økonomiske beslutninger i NRAA simuleres på grundlag af et isoleret kalenderår, og fremtidige indtægter tages ikke i betragtning. I modsætning hertil er producenternes og investorernes økonomiske beslutninger ifølge almindelig økonomisk praksis typisk baseret på de forventede omkostninger og indtægter over en længere periode.

(134)

Kommissionen bemærker, at det i NRAA antages, at en større andel af anlæggene er under vedligeholdelse i januar, som er den måned med flest knaphedshændelser. Dette reducerer tilgængeligheden af ressourcer og påvirker dermed tilstrækkelighedsrisikoen.

(135)

Simulering af økonomiske beslutninger på grundlag af omkostninger og indtægter for et enkelt år er ikke i overensstemmelse med almindelig økonomisk praksis, da det kan føre til, at nogle kraftværker tages af markedet for tidligt, selv om de kan være rentable efter aktivets økonomiske levetid. Desuden har Polen ikke fremlagt tilstrækkelig dokumentation for vedligeholdelsesplanerne for kraftværker. For at bringe disse elementer i NRAA i overensstemmelse med elektricitetsforordningen og ERAA-metoden bør NRAA derfor anslå sandsynligheden for lukning, midlertidig nedlukning og opførelse af nye produktionsanlæg på grundlag af anslåede indtægter og omkostninger over en tiårig periode i stedet for et enkelt år. Desuden bør Polen begrunde antagelserne om vedligeholdelsesmønstre på grundlag af de faktiske vedligeholdelsesplaner og forklare, hvordan disse mønstre hænger sammen med skønnene i NRAA, for at påvise, at de udgør et nationalt særtræk ved de polske anlæg.

(136)

I NRAA antages det, at fleksibelt elforbrug, lagring og gasfyrede kraftværker ikke ville komme ind på markedet mellem 2025 og 2028 uden kapacitetsmekanismen.

(137)

For fleksibelt elforbrug er disse antagelser i overensstemmelse med ERAA 2023. I ERAA 2023 anslås det imidlertid, at batterier og gasfyrede anlæg vil komme på markedet i henholdsvis 2025-2028 og 2028. Som det også anerkendes i ACER's udtalelse, er antagelsen i NRAA om nye gasfyrede kraftværkers indtræden på markedet en rimelig opdatering, da den polske NRAA blev færdiggjort senere end ERAA 2023. Desuden er det meget usandsynligt, at gasfyrede kraftværker vil blive taget i brug på markedsvilkår i de år, der er omfattet af den fritagelse, der anmodes om, (2025-2028) i betragtning af deres leveringstid og varigheden af de procedurer, der kræves for at opnå byggetilladelser og nettilslutningsgodkendelser. Disse betragtninger gælder også for nye oplagringsanlæg i den periode, der er omfattet af fritagelsen.

Forskelle vedrørende antagelser om budområdeoverskridende udvekslinger

(138)

Med hensyn til forskellene mellem den polske NRAA og ERAA 2023 vedrørende antagelserne om budområdeoverskridende udvekslinger fandt ACER, at disse ikke er berettiget (se betragtning 52).

(139)

I elektricitetsforordningens artikel 23, stk. 5, litra d), bestemmes det, at ERAA-metoden, som de nationale tilsynsmyndigheder også skal følge, på en hensigtsmæssig måde tager bidrag fra alle ressourcer i betragtning, herunder import og eksport og deres bidrag til en fleksibel drift af systemet.

(140)

Selv om ERAA 2023 anlægger en regional tilgang og udtrykkeligt modellerer flere budområder, modellerer den polske NRAA ikke eksplicit udenlandske budområder. Som følge heraf giver det begrænset synlighed af efterspørgsel og udbud i nabolandene. Desuden vurderes i NRAA importens bidrag til tilstrækkelighed på en forenklet måde, og der tages slet ikke hensyn til eksport. Disse antagelser om import og eksport kan medføre, at der konstateres større tilstrækkelighedsproblemer i NRAA end i ERAA.

(141)

Med hensyn til import anvendes i NRAA et forenklet gennemsnit af vinterværdier — en periode, hvor knaphed sandsynligvis vil forekomme samtidigt i hele regionen, og eksporten til Polen reduceres, og dette gennemsnit anvendes hele året, selv om importen typisk er højere om sommeren.

(142)

Ifølge Polen er forskellene i importantagelserne begrundet i anvendelsen af en tilgang, der efter Polens opfattelse er i overensstemmelse med metoden for deltagelse på tværs af landegrænser (artikel 26, stk. 11, litra a), i elektricitetsforordningen) (se betragtning 55). Denne metode bør dog kun anvendes til at fastslå, hvor meget udenlandsk kapacitet der kan deltage i kapacitetsmekanismen, efter at tilstrækkelighedsvurderingen er blevet gennemført.

(143)

Når det er sagt, er fordelingen af anslåede timer med ikkeleveret energi i løbet af året relevant for dimensioneringen af kapacitetsauktioner. Polen kunne overveje denne fordeling, under hensyntagen til situationer med samtidig knaphed, ved fastsættelsen af de mængder, der skal indkøbes gennem kapacitetsauktioner.

(144)

Med hensyn til eksportforudsætningerne anslås eksporten til nul MW for de år, der er omfattet af fritagelsen, i NRAA. Denne forudsætning påvirker indtægterne fra eksport og kan derfor have indflydelse på beslutninger om nedlukning. Eksportforudsætningerne i NRAA er ikke tilstrækkeligt underbygget på grundlag af dokumentation eller modelleringsresultater, hverken i NRAA eller i den rapport, der er nævnt i afsnit 3.2.4. Derfor bør den mængde elektricitet, som Polen fremadrettet skal eksportere, estimeres på grundlag af en modelberegning og ved brug af rimelige forudsætninger, såsom det datasæt, der er tilgængeligt i ERAA.

(145)

På baggrund af ovenstående analyse konkluderer Kommissionen, at det for at sikre overholdelse af elektricitetsforordningens artikel 20, stk. 1, er nødvendigt at genberegne den kapacitet, der er nødvendig for at opfylde pålidelighedsstandarden, på grundlag af en ajourført NRAA. NRAA'en skal navnlig:

a)

anslå den mængde elektricitet, som Polen forventes at eksportere fremadrettet, på grundlag af resultatet af en modelberegning og ved brug af rimelige antagelser og

b)

anslå sandsynligheden for lukning, midlertidig nedlukning og opførelse af nye produktionsanlæg på grundlag af anslåede indtægter og omkostninger over en tiårig periode i stedet for et enkelt år og

c)

begrunde antagelserne om vedligeholdelsesmønstrene på grundlag af de faktiske vedligeholdelsesplaner og forklare, hvordan disse mønstre hænger sammen med skønnene i NRAA for at påvise, at de udgør et nationalt særtræk ved de polske anlæg.

5.3.2.2.   Mængden af kapacitet utilstrækkelig til at afhjælpe tilstrækkelighedsproblemet

(146)

Som anført i betragtning 27 vil der blive gennemført supplerende auktioner for en given leveringsperiode, når behovet for yderligere kapacitet er berettiget på grundlag af resultaterne af NRAA, og forudsat at følgende betingelser er opfyldt:

de primære auktioner (hovedauktionen og yderligere auktioner) for den givne leveringsperiode er afsluttet, og

de primære auktioner (hovedauktionen og yderligere auktioner) har ikke tilvejebragt en kapacitetsmængde, der er tilstrækkelig til at opfylde pålidelighedsstandarden for en given leveringsperiode, og har dermed ikke afhjulpet det ressourcetilstrækkelighedsproblem, der er konstateret i henhold til elektricitetsforordningens artikel 20, stk. 1.

(147)

På grundlag af NRAA har Polen i tabel 1 ovenfor angivet de samlede kapacitetsforpligtelser, der kræves for at opfylde pålidelighedsstandarden i de år, der er omfattet af fritagelsen (2025-2028). Polen har allerede indgået kontrakter om kapacitet gennem hovedauktionerne for leveringsårene 2025 til 2028 og gennem de yderligere auktioner for leveringsårene 2025 og 2026. De yderligere auktioner for leveringsårene 2027 og 2028 er endnu ikke blevet afholdt, da disse auktioner afholdes i året forud for leveringsperioden (se betragtning 12). Som det fremgår af tabel 2, er den kapacitet, der er kontraheret på disse auktioner, ikke tilstrækkelig til at opfylde de samlede kapacitetsforpligtelser.

(148)

I lyset af ovenstående finder Kommissionen, at procedurekravet i elektricitetsforordningens artikel 64, stk. 2c, litra b), er opfyldt, da Polen har bekræftet, at supplerende auktioner først vil blive afholdt, efter at de primære auktioner er afsluttet, og kun hvis disse auktioner ikke har tilvejebragt tilstrækkelig kapacitet til at afhjælpe det tilstrækkelighedsproblem, som er konstateret i NRAA for den leveringsperiode, der er omfattet af disse auktionsprocesser.

(149)

Som anført ovenfor bør NRAA dog ajourføres som beskrevet i betragtning 145.

(150)

Desuden skal den polske tilsynsmyndighed kontrollere, om den samlede kapacitet, der skal indkøbes i henhold til den ajourførte NRAA, er berettiget, og navnlig om den afspejler systemets behov i situationer med samtidig knaphed.

5.3.3.   Artikel 64, stk. 2c, litra c): Supplerende auktioner

(151)

Som anført i betragtning 31 har Polen bekræftet, at de supplerende auktioner gennemføres i overensstemmelse med de samme betingelser som dem, der gælder for de primære auktioner, jf. afsnit 2 ovenfor, bortset fra følgende elementer, der er beskrevet i betragtning 31: i) kriterierne for berettigelse, ii) auktionshyppighed, iii) formel til bestemmelse af den kapacitetsmængde, der skal anskaffes, og iv) kontraktens løbetid.

(152)

Hvad angår de betingelser for de supplerende auktioner, der ikke adskiller sig fra de primære auktioner, henviser Kommissionen til de overvejelser, der er anført i betragtning 108-116 ovenfor, og finder, at de opfylder de relevante krav i elektricitetsforordningens artikel 22, bortset fra dem, der er fastsat i nævnte artikels stk. 4, litra b).

5.3.3.1.   Kriterier for berettigelse

(153)

Berettigelsen til at deltage i supplerende auktioner er bredere end for primære auktioner, da de er åbne for eksisterende anlæg, der ikke opfylder emissionsgrænsen, som er fastsat i elektricitetsforordningens artikel 22, stk. 4, litra b). Kommissionen bemærker, at dette udgør en del af den fritagelse, der anmodes om, og er i overensstemmelse med elektricitetsforordningens artikel 64, stk. 2b.

(154)

Med hensyn til grænseoverskridende deltagelse i supplerende auktioner bemærker Kommissionen, at udenlandske kapacitetsudbydere må deltage i supplerende auktioner efter samme procedure som i primære auktioner, jf. betragtning 10. Den mængde, der udbydes i supplerende auktioner, beregnes ved at trække den kapacitetsmængde, der allerede er tildelt udenlandske deltagere gennem primære auktioner, fra den maksimale indgangskapacitet, som står til rådighed for udenlandsk kapacitetsdeltagelse, og som beregnes i overensstemmelse med ACER's metode for grænseoverskridende deltagelse.

(155)

Da den maksimale indgangskapacitet, der er til rådighed for udenlandsk kapacitetsdeltagelse, giver et skøn over, i hvilket omfang udenlandsk kapacitet kan bidrage til at sikre tilstrækkelig produktion i situationer med systemstress, må den samme kapacitet ikke tildeles to gange for den samme leveringsperiode gennem de primære og supplerende auktionsprocesser.

(156)

Kommissionen konkluderer derfor, at den formel, der anvendes til at beregne den kapacitetsmængde, der tilbydes til grænseoverskridende deltagelse i supplerende auktioner, er passende.

5.3.3.2.   Auktionshyppighed

(157)

Med hensyn til forskellene i auktionshyppighed mellem de primære og de supplerende auktioner henviser Kommissionen til begrundelsen i afsnit 5.3.2.2 og finder dem passende, da de supplerende auktioner først vil blive afholdt, efter at de primære auktioner er afsluttet, og kun hvis disse auktioner ikke har tilvejebragt tilstrækkelig kapacitet til at afhjælpe det tilstrækkelighedsproblem, som er konstateret i NRAA for den leveringsperiode, der er omfattet af disse auktioner.

5.3.3.3.   Kontraktens løbetid og leveringsperiodens varighed

(158)

I elektricitetsforordningens artikel 64, stk. 2c, litra c), fastsættes det, at kapacitet, der udleder mere end emissionsgrænsen, kan være forpligtet eller modtage betalinger eller forpligtelser med henblik på fremtidige betalinger for en periode på højst et år og for en leveringsperiode, som ikke overstiger fritagelsens varighed.

(159)

Produktionsenheder, der ikke overholder emissionsgrænsen, vil få mulighed for at indgå kontrakter på højst et år (se betragtning 28). De vil kunne indgå en kontrakt på seks måneder (andet halvår af 2025) eller et år (2026, 2027 eller 2028) gennem de supplerende auktioner.

(160)

De årlige kontrakter må ikke overstige varigheden af den fritagelse, der anmodes om, som udløber den 31. december 2028. Der vil derfor kun blive indgået forpligtelser for kapacitetsbetalinger indtil udgangen af 2028 (se betragtning 37).

(161)

Derfor er kontraktens løbetid og leveringsperiodens varighed i overensstemmelse med kravene i elektricitetsforordningens artikel 64, stk. 2c, litra c).

5.3.3.4.   Kapacitetsmængde, der er nødvendig for at løse tilstrækkelighedsproblemet

(162)

I elektricitetsforordningens artikel 64, stk. 2c, litra c), kræves det, at kapacitet kun indkøbes gennem en yderligere auktionsproces for den kapacitetsmængde, som er nødvendig for at løse det problem med tilstrækkelighed, der er omhandlet i samme stykkes litra b).

(163)

Polen har bekræftet, at hvis resultaterne af NRAA viser, at der er behov for supplerende auktioner, vil disse auktioner være begrænset til indkøb af den mængde kapacitet, der er nødvendig for at opfylde pålidelighedsstandarden, i overensstemmelse med formlen i betragtning 35 ovenfor (31).

(164)

I lyset af ovenstående finder Kommissionen, at procedurekravet i elektricitetsforordningens artikel 64, stk. 2c, litra c), er opfyldt, da formlen i betragtning 35 sikrer, at de supplerende auktioner kun vil kontrahere den kapacitetsmængde, der er nødvendig for at afhjælpe tilstrækkelighedsproblemet.

(165)

NRAA bør dog ajourføres som beskrevet i betragtning 145 og gennemgås af den nationale tilsynsmyndighed som beskrevet i betragtning 150.

5.4.   Vurdering af den rapport, der ledsager anmodningen om fritagelse, herunder fritagelsens indvirkning med hensyn til drivhusgasemissioner

(166)

Kommissionen vurderer i henhold til artikel 64, stk. 2c, »indvirkningen af den i stk. 2b omhandlede anmodning med hensyn til drivhusgasemissioner. Kommissionen kan give fritagelsen efter at have vurderet den i stk. 2d omhandlede rapport«.

(167)

I henhold til artikel 64, stk. 2d, i elektricitetsforordningen skal anmodningen om fritagelse ledsages af en rapport fra medlemsstaten, som skal indeholde:

a)

en vurdering af fritagelsens indvirkning med hensyn til drivhusgasemissioner og på omstillingen til vedvarende energi, øget fleksibilitet, energilagring, elektromobilitet og fleksibelt elforbrug

b)

en plan med milepæle for omstillingen fra deltagelse af produktionskapacitet omhandlet i stk. 2b i kapacitetsmekanismer senest på datoen for fritagelsens udløb, herunder en plan for anskaffelse af den nødvendige erstatningskapacitet i overensstemmelse med det vejledende nationale forløb for samlet andel af vedvarende energi og en vurdering af de barrierer for investeringer, der forårsager manglen på tilstrækkelige bud i den udbudsprocedure, som er omhandlet i stk. 2c, litra a).

(168)

Polen har forelagt en rapport, der indeholder alle de elementer, der er anført i artikel 64, stk. 2d. Polen har specifikt indsendt:

en vurdering af fritagelsens indvirkning på drivhusgasemissioner (se betragtning 56-61)

en vurdering af indvirkningen på energiomstillingen (se betragtning 62-66)

en vurdering af investeringshindringer baseret på undersøgelser foretaget af ministeriet og den nationale tilsynsmyndighed (se betragtning 67-71) og

en plan for at udfase deltagelse af kapacitet, der ikke opfylder emissionsgrænsen, i den eksisterende kapacitetsmekanisme (se betragtning 72-85).

(169)

I rapporten vurderer Polen fritagelsens indvirkning på drivhusgasemissionerne ved at sammenligne de to scenarier, der præsenteres i NRAA: scenariet, hvor kapacitet, der ikke opfylder emissionsgrænsen, er omfattet af fritagelsen, og scenariet, hvor fritagelsen ikke anvendes.

(170)

Kommissionen bemærker, at drivhusgasemissionerne er højere i det scenario, hvor fritagelsen anvendes, da dette scenario indebærer større brug af kulfyret elproduktion i systemet. Stigningen i drivhusgasemissionerne er imidlertid moderat (se betragtning 59). Desuden vil fritagelsen kun gælde i et begrænset antal år (2025-2028) og vil kun tillade indkøb af den kapacitetsmængde, der er nødvendig for at løse de tilstrækkelighedsproblemer, der er konstateret i NRAA, som bør ændres i overensstemmelse med betragtning 145 og 150. Hvis den ændrede NRAA fortsat viser, at der er et tilstrækkelighedsproblem, som ikke kan afhjælpes gennem de primære auktioner, vil Polen ikke være i stand til at opfylde sin pålidelighedsstandard uden fritagelsen.

(171)

Kommissionen bemærker endvidere, at det af de grunde, der er anført i betragtning 59, 74 og 81 ovenfor, er usandsynligt, at ny lastfordelingskapacitet vil komme ind på markedet uden offentlig støtte i den periode, der er omfattet af fritagelsen. Efter fritagelsens udløb vil kapacitet, der udleder mere end emissionsgrænsen, ikke længere være berettiget til at deltage på kapacitetsmarkedet.

(172)

Polen forventer, at kun en begrænset del af denne kapacitet vil være rentabel på energimarkedet, i betragtning af manglen på finansielle incitamenter, de høje vedligeholdelses- og driftsomkostninger samt det lave antal driftstimer og de tilsvarende lave indtægter. Dette vil sandsynligvis medføre, at sådanne anlæg tages ud af drift efter fritagelsens udløb (se betragtning 73 ovenfor). Kommissionen bemærker, at den forventede reducerede andel af kulfyret elproduktion bør give incitamenter til private og offentlige investeringer med henblik på at erstatte kulfyret produktionskapacitet. Fritagelsen vil således sikre, at sådanne investeringer kan planlægges ordentligt for at lette en velordnet overgang til et mindre kulstofintensivt elsystem på mellemlang sigt, samtidig med at risiciene for energisikkerheden afbødes.

(173)

Desuden anerkender Kommissionen, at Polen i den periode, der er omfattet af den fritagelse, der anmodes om, allerede har indkøbt eller planlægger at indkøbe lavemissionskapacitet gennem den eksisterende kapacitetsmekanisme og andre støtteordninger (se betragtning 76 og 78). Resultaterne af de primære auktioner, navnlig de seneste (se betragtning 78), viser, at kapacitet, der opfylder emissionsgrænsen, har vundet i kapacitetsauktionerne.

(174)

Med hensyn til lovgivningsmæssige reformer, der fremmer de investeringer, der er nødvendige for at erstatte kulfyret elproduktion, vil Polen fortsat anvende foranstaltningerne i sin gennemførelsesplan. Desuden bemærker Kommissionen, at Polen har fremlagt yderligere lovgivningsmæssige foranstaltninger med en tidsplan for gennemførelsen, såsom fjernelse af begrænsninger for opstilling af landvindmøller, fremskyndelse af tilladelsesprocessen og forbedring af nettilslutningsprocessen. Disse foranstaltninger vil skabe mere gunstige markedsvilkår for investeringer i vedvarende energi, fleksibelt elforbrug, lagring, gasfyret elproduktion, transmission og sammenkoblingskapacitet (se betragtning 82-85).

6.   FRITAGELSENS VARIGHED

(175)

I elektricitetsforordningens artikel 64, stk. 2c, sidste afsnit, fastsættes det, at fritagelsen kan anvendes indtil den 31. december 2028, forudsat at betingelserne nævnt i afsnit 5.3 ovenfor er opfyldt i hele fritagelsens varighed.

(176)

Dette krav har til formål at sikre, at hvis fritagelsen indrømmes for tre år, er betingelserne i artikel 64, stk. 2c, litra a) til c), ikke kun opfyldt på det tidspunkt, hvor fritagelsen indrømmes, men forbliver opfyldt indtil udløbet af treårsperioden.

(177)

Som nævnt i betragtning 2 har Polen anmodet om en fritagelse fra kravet i elektricitetsforordningens artikel 22, stk. 4, litra b), fra den 1. juli 2025 til den 31. december 2028.

(178)

Kommissionen henviser til vurderingen i afsnit 5.3 ovenfor og finder, at betingelserne i elektricitetsforordningens artikel 64, stk. 2c, litra a)-c), er opfyldt for leveringsåret 2025. Kommissionen beklager, at Polen gennemførte den første supplerende auktion i maj 2025, før udstedelsen af denne afgørelse. Kommissionen bemærker imidlertid, at den første supplerende auktion blev afholdt på betingelse af, at de endelige auktionsresultater først ville blive offentliggjort, efter at denne afgørelse var vedtaget (se betragtning 30).

(179)

Kommissionen mener også, at Polen har indført sikkerhedsforanstaltninger for at sikre, at disse betingelser også vil blive opfyldt i de efterfølgende leveringsår (se f.eks. betragtning 27, 31, 34). Kommissionen bemærker, at Polen om nødvendigt vil afholde supplerende auktioner for de følgende leveringsperioder: anden halvdel af 2025 (halvårlig kontrakt) og leveringsårene 2026, 2027 og 2028 (årlige kontrakter).

(180)

Polen skal underrette Kommissionen om enhver ændring af de betingelser, der er fastsat i elektricitetsforordningens artikel 64, stk. 2c, litra a)-c), i den periode, der er omfattet af fritagelsen.

7.   KONKLUSION

(181)

På baggrund af ovenstående indrømmes Polen en fritagelse i henhold til elektricitetsforordningens artikel 64, stk. 2b, på de betingelser, der er beskrevet i nærværende afgørelses artikel 1 —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Republikken Polen indrømmes en fritagelse fra artikel 22, stk. 4, litra b), i forordning (EU) 2019/943 for så vidt angår emissionsgrænsen for den eksisterende kapacitetsmekanisme, som Kommissionen har godkendt inden den 4. juli 2019, på følgende betingelser:

a)

Polen ændrer NRAA for at tage hensyn til de spørgsmål, der er beskrevet i betragtning 145 ovenfor. NRAA skal navnlig:

i)

anslå den mængde elektricitet, som Polen forventes at eksportere fremadrettet, på grundlag af resultatet af en modelberegning og ved brug af rimelige antagelser

ii)

anslå sandsynligheden for lukning, midlertidig nedlukning og opførelse af nye produktionsanlæg på grundlag af anslåede indtægter og omkostninger over en tiårig periode i stedet for et enkelt år

iii)

begrunde antagelserne om vedligeholdelsesmønstrene på grundlag af de faktiske vedligeholdelsesplaner og forklare, hvordan disse mønstre hænger sammen med skønnene i NRAA for at påvise, at de udgør et nationalt særtræk ved de polske anlæg.

b)

Den polske tilsynsmyndighed kontrollerer, om den samlede kapacitet, der skal indkøbes i henhold til den ajourførte NRAA, er berettiget, og navnlig om den afspejler systemets behov i situationer med samtidig knaphed.

Artikel 2

Republikken Polen kan tillade, at produktionskapacitet, der påbegyndte kommerciel produktion før den 4. juli 2019, og som udleder mere end 550 g CO2 af fossil oprindelse pr. kWh elektricitet, undtagelsesvis kan forpligtes eller modtage betalinger eller forpligtelser med henblik på fremtidige betalinger efter den 1. juli 2025 i supplerende auktioner under den eksisterende kapacitetsmekanisme, der er godkendt af Kommissionen før den 4. juli 2019.

Artikel 3

Den fritagelse, der indrømmes i henhold til artikel 1, finder anvendelse indtil den 31. december 2028, forudsat at betingelserne i artikel 64, stk. 2c, i forordning (EU) 2019/943 er opfyldt i hele fritagelsens varighed.

Artikel 4

Denne afgørelse er rettet til Republikken Polen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 11. august 2025.

På Kommissionens vegne

Dan JØRGENSEN

Medlem af Kommissionen


(1)   EUT L 158 af 14.6.2019, s. 54.

(2)   EUT L, 2024/1747, 26.6.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/1747/oj.

(3)  Kommissionens afgørelse af 7. februar 2018 i sag om statsstøtte nr. SA.46100 (2017/N) — Polen — Planlagt polsk kapacitetsmekanisme.

(4)  Yderligere auktioner for leveringsårene 2027 og 2028, der skal afholdes i henholdsvis 2026 og 2027.

(5)  PSE S.A., Offentliggørelse af en rapport i henhold til artikel 15, litra i), i energiloven, https://www.pse.pl/-/publikacja-raportu-zgodnie-z-art-15-i-ustawy-prawo-energetyczne?safeargs=696e686572697452656469726563743d747275652672656469726563743d253246686f6d65.

(6)  Som fastsat i artikel 6 i den polske lov af 24. januar 2025 om ændring af kapacitetsmarkedsloven (Polens lovtidende af 2025, punkt 159).

(7)  I henhold til elektricitetsforordningens artikel 2, nr. 9), skal der ved VOLL forstås et overslag i EUR/MWh af den maksimale elpris, som kunder er villige til at betale for at undgå en strømafbrydelse.

(8)  Den 2. oktober 2020 godkendte ACER metoden til beregning af VOLL (»VOLL-metoden«), CONE (»CONE-metoden«) og pålidelighedsstandarden (»RS-metoden«), under ét benævnt »metoden til måling af tilstrækkelighed«: https://acer.europa.eu/sites/default/files/documents/Decisions_annex/ACER%20Decision%2023-2020%20on%20VOLL%20CONE%20RS%20-%20Annex%20I.pdf.

(9)  Dette defineres som det gennemsnitlige antal timer om året, hvor udbuddet forventes at være lavere end efterspørgslen under normal drift af systemet.

(10)  Den polske tilsynsmyndighed har beregnet VOLL til 80,6 tusind PLN/MWh og CONE som følger: fast CONE til 559 608 PLN/MWh og variabel CONE til 0 PLN/MWh.

(11)  Tilgængelig online på https://dziennikustaw.gov.pl/DU/2024/1389.

(12)  Den 2. oktober 2020 godkendte ACER metoden for den europæiske ressourcetilstrækkelighedsvurdering (»ERAA-metoden«) i overensstemmelse med elektricitetsforordningens artikel 23, stk. 3. Se ACER's afgørelse om ERAA-metoden på https://www.acer.europa.eu/sites/default/files/documents/Individual%20Decisions_annex/ACER%20Decision%2024-2020%20on%20ERAA%20-%20Annex%20I_1.pdf.

(13)  Findes på https://www.entsoe.eu/eraa/2023/.

(14)  Findes på https://www.entsoe.eu/eraa/2024/.

(15)  ACER's udtalelse nr. 01/2025 af 3. februar 2025 om forskellene mellem den nationale ressourcetilstrækkelighedsvurdering for Polen og den europæiske ressourcetilstrækkelighedsvurdering 2023.

(16)  Findes på https://www.pse.pl/documents/20182/51490/250422_Opinion_response.pdf.

(17)  Findes på https://www.acer.europa.eu/sites/default/files/documents/Individual%20Decisions/ACER%20Decision%2036-2020%20on%20cross-border%20participation_XBP%20CM_0.pdf.

(18)  Kulkapaciteten i elproduktionsmikset efter fritagelsens udløb er eksisterende kapacitet, som er blevet kontraheret gennem flerårige kontrakter inden den 31. december 2019 under den eksisterende kapacitetsmekanisme.

(19)  Polen har bemærket, at undersøgelsen var åben for alle markedsdeltagere. Mere end 120 enheder deltog og repræsenterede elproducenter, leverandører, operatører, aggregatorer, elforbrugere (herunder industrien) og andre.

(20)  I figur 2 og 3 i denne afgørelse ser der ud til at være et begrænset fald i kulkapaciteten i perioden 2028-2030 sammenlignet med tidligere år. Dette skyldes, at kulkapaciteten i elproduktionsmikset efter fritagelsens udløb er eksisterende kapacitet, som er blevet kontraheret gennem flerårige kontrakter inden den 31. december 2019 under den eksisterende kapacitetsmekanisme.

(21)  Den nationale tilsynsmyndighed antager, at denne kapacitet vil blive erhvervet gennem nye, eksisterende eller planlagte støtteordninger og gennem markedsbaserede projekter.

(22)  Kapacitetsforpligtelsen er lavere end den installerede kapacitet for de enheder, som forventes at dukke op på markedet hvert år.

(23)  Statsstøtte SA.109707 (2024/C) (tidligere 2024/N) — Polen — Støtte til det første kernekraftværk i Polen.

(24)  Statsstøtte SA.51192 (2019/N) — Polen — Støtte til kraftvarmeproduktion og Statsstøtte SA.52530 (2019/N) — Polen — Nedsættelser af kraftvarmeafgifter for energiintensive brugere.

(25)  Statsstøtte SA.64713 (2021/N) — Polen — Forlængelse af støtteordningen for vedvarende energikilder.

(26)  Statsstøtte SA.55940 (2021/N) — Polen — Ordning for havvind.

(27)  De foreslåede løsninger vil være underlagt Kommissionens godkendelse af statsstøtte.

(28)  Findes på https://circabc.europa.eu/ui/group/8f5f9424-a7ef-4dbf-b914-1af1d12ff5d2/library/6184db18-c5ad-4c82-a2d3-1d2564e1a7a7/details.

(29)  Ifølge denne artikel gælder følgende for enhver kapacitetsmekanisme: b) den må ikke skabe unødige markedsforvridninger eller begrænse budområdeoverskridende handel, c) den må ikke gå videre end, hvad der er nødvendigt for at afhjælpe tilstrækkelighedsproblemerne, d) den skal udvælge kapacitetsudbydere ved hjælp af en gennemsigtig, ikkediskriminerende og konkurrencebaseret proces, e) den skal give kapacitetsudbydere incitamenter til at være tilgængelige i perioder med forventet systemstress, f) den skal sikre, at vederlaget bestemmes gennem den konkurrencebaserede proces, g) den skal fastsætte de tekniske betingelser for kapacitetsudbyderes deltagelse forud for udvælgelsesprocessen, h) den skal være åben for deltagelse af alle ressourcer, der er i stand til at levere den krævede tekniske ydelse, herunder energilagring og efterspørgselsstyring, og i) den skal anvende passende sanktioner over for kapacitetsudbydere, der ikke er tilgængelige i perioder med systemstress.

(30)  Nationalspecifikke omkostningsantagelser blev anvendt for de faste driftsomkostninger for eksisterende kulkraftværker samt for antagelser om fleksibelt elforbrug lagringskapacitet, kernekraft og vind- og solenergi. Den seneste CONE-undersøgelse blev anvendt til at estimere omkostningerne ved potentielle nye teknologier på markedet.

(31)  Den anslåede målkapacitet for de supplerende auktioner for leveringsårene 2025 til 2028 er angivet i betragtning 36 ovenfor.


ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2026/341/oj

ISSN 1977-0634 (electronic edition)


Top