(1)

Efter en antisubsidieundersøgelse (»den oprindelige undersøgelse«) indførte Kommissionen ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1379/2014 (2) en endelig udligningstold på importen af visse endeløse filamenter af glasfibervarer (»GFR«) med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina« eller »det pågældende land«), og efter en delvis interimsundersøgelse af antidumpingforanstaltningerne ændrede Kommissionen den oprindelige antidumpingtold til værdier på mellem 0 % og 19,9 % og indførte en supplerende udligningstold på mellem 4,9 % og 10,3 %. De deraf følgende kombinerede udlignings- og antidumpingforanstaltninger varierede fra 4,9 % til 30,2 %.

(2)

Efter en udløbsundersøgelse af antidumpingforanstaltningerne opretholdt Kommissionen ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/724 (3) disse foranstaltninger som fastsat i gennemførelsesforordning (EU) nr. 1379/2014.

(3)

Efter en udløbsundersøgelse af udligningsforanstaltningerne opretholdt Kommissionen ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/328 (4) disse foranstaltninger som fastsat i gennemførelsesforordning (EU) nr. 1379/2014.

(4)

Efter en udløbsundersøgelse af antidumpingforanstaltningerne opretholdt Kommissionen ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/1452 (5) disse foranstaltninger som fastsat i gennemførelsesforordning (EU) nr. 1379/2014.

(5)

De deraf følgende kombinerede udlignings- og antidumpingforanstaltninger varierer derfor fra 4,9 % til 30,2 %.

(6)

Der er også gældende foranstaltninger over for importen af GFR med oprindelse i Egypten, som blev indført ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/870 (6) efter en antisubsidieundersøgelse. Tolden på importen af visse endeløse filamenter af glasfibervarer med oprindelse i Egypten, som er baseret på subsidieringsniveauet, er på 13,1 %.

(7)

Den 30. august 2024 indledte Kommissionen en fuldstændig interimsundersøgelse af antidumpingforanstaltningerne over for importen af endeløse filamenter af glasfibervarer med oprindelse i Folkerepublikken Kina. Kommissionen offentliggjorde en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (7).

(8)

Den 17. februar 2025 indledte Kommissionen en antidumpingprocedure vedrørende importen af endeløse filamenter af glasfibervarer med oprindelse i Bahrain, Egypten og Thailand. Kommissionen offentliggjorde en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (8).

(9)

Den 30. august 2024 indledte Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) en delvis interimsundersøgelse, der var begrænset til skadesaspektet af udligningsforanstaltningerne vedrørende importen af GFR med oprindelse i Folkerepublikken Kina, på grundlag af artikel 19 i grundforordningen. Kommissionen offentliggjorde en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (9) (»indledningsmeddelelsen«).

(10)

Kommissionen indledte denne fornyede undersøgelse som følge af en anmodning indgivet den 3. juni 2024 af Glass Fibre Europe (»ansøgeren«). Anmodningen om en fornyet undersøgelse blev indgivet på vegne af EU-erhvervsgrenen for GFR, jf. grundforordningens artikel 10, stk. 6. Anmodningen om en fornyet undersøgelse indeholdt beviser for ændringer af varig karakter i strukturen i EU-erhvervsgrenen for GFR samt deraf følgende væsentlig skade, som var tilstrækkelige til at berettige indledningen af undersøgelsen.

(11)

I indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen interesserede parter til at kontakte den med henblik på at deltage i undersøgelsen. Desuden underrettede Kommissionen specifikt ansøgeren, andre kendte EU-producenter, kendte importører, brugere og sammenslutninger, som den vidste var berørt af indledningen af undersøgelsen, og opfordrede dem til at deltage.

(12)

De interesserede parter fik mulighed for at fremsætte bemærkninger til indledningen af den nuværende undersøgelse og anmode om en høring med Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer.

(13)

Kommissionen orienterede samtlige interesserede parter om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for hensigten om at opretholde en endelig udligningstold på importen af GFR med oprindelse i Kina (»den endelige fremlæggelse af oplysninger«). Alle parter fik en frist til at fremsætte bemærkninger til fremlæggelsen af oplysninger. Bemærkningerne fra Glass Fibre Europe og PROXIM, som blev fremsat efter fremlæggelsen af oplysninger, blev behandlet i det relevante afsnit nedenfor.

(14)

De parter, som anmodede herom, fik også mulighed for at blive hørt. Der blev imidlertid ikke anmodet om nogen høring, og høringskonsulenten blev ikke anmodet om at gribe ind.

(15)

Kommissionen anførte i indledningsmeddelelsen, at den eventuelt ville udtage en stikprøve af interesserede parter i overensstemmelse med grundforordningens artikel 27.

(16)

Kommissionen anførte i indledningsmeddelelsen, at den havde udtaget en foreløbig stikprøve af EU-producenter. Kommissionen udtog stikprøven, som bestod af tre EU-producenter, på grundlag af produktion og salg. De stikprøveudtagne EU-producenter tegnede sig for mere end 60 % af den anslåede samlede produktion og for mere end 69 % af det anslåede samlede salg af samme vare i Unionen. Kommissionen opfordrede de interesserede parter til at fremsætte bemærkninger til den foreløbige stikprøve. Der blev ikke modtaget nogen bemærkninger. Stikprøven blev anset for at være repræsentativ for EU-erhvervsgrenen.

(17)

For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage en stikprøve, anmodede Kommissionen ikke forretningsmæssigt forbundne importører om at indgive de oplysninger, der anmodes om i indledningsmeddelelsen.

(18)

Ingen ikke forretningsmæssigt forbundne importører besvarede stikprøveskemaet. Derfor besluttede Kommissionen, at det ikke var nødvendigt med stikprøveudtagning.

(19)

Kommissionen offentliggjorde spørgeskemaerne til brugerne, de ikke forretningsmæssigt forbundne importører og EU-producenterne online (10).

(20)

Der blev modtaget spørgeskemabesvarelser fra alle de tre EU-producenter, som var blevet udtaget til stikprøven af EU-producenter.

(21)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at kunne træffe en afgørelse om deraf følgende skade og Unionens interesser. Der blev aflagt kontrolbesøg i henhold til grundforordningens artikel 26 hos følgende virksomheder:

(22)

Undersøgelsen omfattede perioden fra den 1. juli 2023 til den 30. juni 2024 (»den nuværende undersøgelsesperiode«). Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af skade omfattede perioden fra den 1. januar 2021 frem til udgangen af den nuværende undersøgelsesperiode (»den betragtede periode«).

(23)

Den vare, der er genstand for undersøgelsen, er afhuggede glasfibertråde, af længde 50 mm og derunder, glasfiberrovings, undtagen glasfiberrovings, der er imprægneret og belagt, med et glødetab på over 3 % (som fastsat i henhold til ISO-standard 1887), og måtter af glasfiberfilamenter, undtagen måtter af glasuld (»den undersøgte vare«), i øjeblikket henhørende under KN-kode 7019 11 00 , ex 7019 12 00 , 7019 14 00 og 7019 15 00 (Taric-kode 7019 12 00 22, 7019 12 00 25, 7019 12 00 26, 7019 12 00 39). KN- og Taric-koderne angives kun til orientering, uden at det berører en senere ændring i toldklassificeringen.

(24)

Den undersøgte vare er det råmateriale, der oftest anvendes til at forstærke termoplastisk og termohærdet harpiks i kompositindustrien. De resulterende kompositmaterialer (plast forstærket med glasfiberfilamenter) anvendes inden for en lang række områder: automobilindustrien, den elektriske og elektroniske sektor, vindmøllevinger, bygge- og anlægsarbejde, beholdere og rørledninger, forbrugsvarer, luftfart og militær osv.

(25)

Den pågældende vare er den undersøgte vare med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»den pågældende vare«).

(26)

Undersøgelsen viste, at følgende varer har samme grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber og samme grundlæggende anvendelsesformål:

(27)

Kommissionen besluttede i denne fase, at disse varer derfor er samme vare i henhold til grundforordningens artikel 2, litra c).

(28)

Efter fremlæggelsen af oplysninger fremsatte Glass Fibre Europe bemærkninger vedrørende foranstaltningernes varedækning.

(29)

Disse bemærkninger blev modtaget efter fristen for fremsættelse af bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger. Desuden er spørgsmålet om varedækning ikke omfattet af denne procedure, som er begrænset til vurderingen af skade og årsagssammenhæng.

(30)

Af disse grunde tog Kommissionen ikke hensyn til indlægget og afviste anmodningen.

(31)

I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at de varige ændringer vedrørende skade vedrørte betydelige ændringer i EU-erhvervsgrenens struktur som følge af det stigende aggressive pres fra importen fra Kina, for så vidt angår mængder og priser, forårsaget af den kinesiske overkapacitet af endeløse filamenter af glasfibervarer.

(32)

Det blev i undersøgelsen bekræftet, at den vedvarende overkapacitet i Kina kombineret med aggressiv prisfastsættelse i betydelig grad har hæmmet væksten i EU-erhvervsgrenen for GFR. EU-producenterne har kun opnået begrænsede kapacitetsforøgelser ved at optimere eksisterende faciliteter. Efter gennemførelsen af yderligere handelsforanstaltninger i 2014 fortsatte den kinesiske eksport med at lægge pres på EU-markedet, hvilket resulterede i, at adskillige producenter forlod markedet. I 2009, mens den oprindelige undersøgelse pågik, var der elleve producenter af GFR i Unionen. I 2021, dvs. i begyndelsen af den betragtede periode, var dette tal faldet til ti. Navnlig indstillede P-D Glasseiden i 2019 sin produktion i Tyskland. På det seneste, nærmere bestemt i juli 2023, indstillede Krosglass produktionen af GFR for at fokusere på aktiviteter i efterfølgende produktionsled. Desuden erklærede NEG NL sig konkurs (11), hovedsagelig på grund af eskalerende energiomkostninger og et fald i efterspørgslen fra bilindustrien, som var det vigtigste slutmarked for virksomhedens optiske glasfibervarer. Denne yderligere lukning bragte således antallet af producenter ned på blot otte. Parallelt hermed indstillede Electric Glass Fiber UK i 2025 produktionen af GFR (12). Det Forenede Kongerige har ikke været en del af Den Europæiske Union siden den 1. januar 2021, så denne udvikling ændrer ikke antallet af EU-producenter, men den reducerer det tilgængelige regionale udbud og er en del af de varige ændringer, der påvirker EU-markedet.

(33)

Kigger man på udviklingen i produktionskapaciteten blev EU-produktionskapaciteten i 2019 anslået til 770 642 ton i forbindelse med udløbsundersøgelsen i 2021 af udligningsforanstaltningerne (13), men kapaciteten på EU-markedet i den oprindelige undersøgelse blev kun vurderet for de stikprøveudtagne producenter og kunne ikke anvendes som referencepunkt i den henseende. I modsætning hertil og inden for rammerne af den nuværende undersøgelse faldt kapaciteten fra 711 692 ton i 2021 til 651 196 ton i NUP (– 9 %), dvs. ca. 10 % under 2015-niveauet. Den nedadgående tendens i forbindelse med produktionskapaciteten blev bekræftet, selv når der ikke blev taget højde for den britiske producent i indikatorerne efter brexit

(34)

Ved sammenligning af de tilgængelige data fra den oprindelige undersøgelse fremgår det, at EU-erhvervsgrenens salg faldt fra 737 818 ton i 2006 til 520 064 ton i undersøgelsesperioden, og at markedsandelen faldt fra 75,1 % til 69,5 % i samme periode. I modsætning hertil og inden for rammerne af den nuværende undersøgelse faldt EU-erhvervsgrenens salg til 337 898 ton i NUP, og markedsandelen faldt til 40 % i NUP. Dette viser, at EU-salget nu har nået et niveau, der ligger et godt stykke under niveauet i midten af 2000'erne og, hvad vigtigere er, at markedsandelen er faldet med ca. 30 procentpoint, hvilket er et tegn på en varig udhuling af EU-erhvervsgrenens stilling.

(35)

Situationen på EU-markedet er også blevet påvirket af etableringen af kinesisk ejede virksomheder, der producerer GFR i tredjelande som Egypten og Bahrain (14). Efter etableringen af virksomheder i Egypten indførte Kommissionen udligningstold på importen af GFR fra Egypten (15) med henblik på at genoprette lige vilkår i lyset af den subsidierede import, der forvolder EU-erhvervsgrenen skade. Desuden er der sket yderligere kapacitetsforøgelser med hensyn til produktionen af GFR i Egypten (16) og Bahrain (17). På trods af de foranstaltninger, der er truffet over for importen af GFR fra Kina, forblev EU-erhvervsgrenen under vedvarende pres som følge af den tilbagevendende tilstrømning af uretfærdigt handlede GFR fra et stigende antal tredjelande, herunder kinesisk kontrollerede anlæg i Bahrain og Egypten, som øgede deres markedsandel på EU-markedet betydeligt. Den 17. februar 2025 indledte Kommissionen en antidumpingprocedure vedrørende importen af GFR med oprindelse i Bahrain, Egypten og Thailand (18).

(36)

Kommissionen fastslog også, at der er sket strukturelle ændringer på Unionens energimarkeder. Selv om energiomkostningerne var faldet fra deres højdepunkt i 2022 ved udgangen af NUP, lå de fortsat over de niveauer, der blev konstateret i begyndelsen af den betragtede periode. Kommissionen fandt, at det er usandsynligt, at gaspriserne vil vende tilbage til eller stabilisere sig på det niveau, der blev konstateret indtil midten af 2021. Siden det år har de fleste medlemsstater, der tidligere var afhængige af rørledningsimport af naturgas fra Rusland, gradvist mindsket denne afhængighed. Efter Ruslands uberettigede militære aggression mod Ukraine styrkede og fremskyndede Unionen og dens medlemsstater foranstaltningerne for at diversificere energiforsyningen og eliminere afhængigheden af russisk gas. I den henseende er mindst 17 nye LNG-terminaler planlagt eller under opførelse (19). I betragtning af omfanget af de investeringer, der er nødvendige for LNG-infrastrukturen, og Unionens klare tilsagn om at stoppe afhængigheden af russisk rørledningsgas (20) konkluderede Kommissionen, at det er højst usandsynligt, at Unionen igen vil købe russisk gas i de mængder og til de priser, der var almindelige før 2021. Det må derfor forventes, at gaspriserne vil forblive varigt højere end de priser, der blev konstateret indtil første halvår af 2021.

(37)

Kommissionen bemærkede, at EU-erhvervsgrenen opererer i en situation med stadig strengere miljø- og energirelaterede forpligtelser. I sit holdningsdokument fra 2023 advarede ansøgeren om, at EU-producenterne af GFR står over for stigende driftsomkostninger i forbindelse med overholdelsen af miljø- og energikrav (21). I den forbindelse viste en nylig livscyklusvurdering, der dækker ca. 95 % af Unionens produktion af glasfiberstoffer, at fremstillingen af ét kilogram stof medfører et gennemsnitligt miljøaftryk på 2,2 kg CO2-emissioner og 39 MJ primærenergiforbrug (22). Mellem 2015 og 2021 faldt energiforbruget i hele industrien med 8 % og drivhusgasemissionerne med 3 %. Disse tal viser, at der, selv om der er gjort visse fremskridt, vil være behov for betydelige yderligere investeringer, hvis der skal ske yderligere reduktioner. Kommissionen bemærkede endvidere, at EU-lovgivningen på miljøbeskyttelsesområdet, herunder direktivet om industrielle emissioner (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU (23) som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1785 (24)) samt andre foranstaltninger vedrørende klima og cirkulær økonomi, der indgår i den europæiske grønne pagt, forventes at medføre yderligere overholdelsesomkostninger for EU-producenterne. Samlet set bekræfter disse konklusioner, at EU-erhvervsgrenens miljøomkostninger forventes at stige i de kommende år. Dette udgør en varig ændring i EU-erhvervsgrenens omkostningsstruktur.

(38)

Kommissionen minder om, at den pågældende vare hovedsagelig anvendes som forstærkningsmateriale i forbindelse med produktionen af kompositter. Over 95 % af efterspørgslen efter glasfibre i Unionen er knyttet til sådanne forstærkningsapplikationer. I de seneste år er EU-markedet for kompositter imidlertid skrumpet. Produktionsmængderne af glasfiberforstærket plast i Europa faldt med 9 % i 2022 og med yderligere 8 % i 2023 (25), hvilket bragte den samlede produktion ned på 2,4 mio. ton i 2024, et niveau, der ikke er set siden 2012. Samtidig steg den globale produktion af kompositter med ca. 6 % i 2023, hvilket understreger faldet i Unionens markedsandel. Denne nedgang har en direkte indvirkning på efterspørgslen efter de grundlæggende former for glasfibre, der er omfattet af den nuværende undersøgelse. På dette grundlag konkluderede Kommissionen, at faldet i efterspørgslen efter EU-kompositter kombineret med øget produktion på verdensplan og øget import fra tredjelande udgjorde en varig ændring i markedsforholdene.

(39)

I lyset af ovenstående konkluderede Kommissionen, at der siden den oprindelige undersøgelse er sket ændringer af varig karakter i omstændighederne med hensyn til EU-erhvervsgrenens og EU-markedets struktur, hvilket betragtes som en betydelig ændring i omstændighederne, jf. grundforordningens artikel 19.

(40)

Samme vare blev fremstillet af ti producenter i Unionen i begyndelsen af den betragtede periode, og to af disse indstillede produktionen i løbet af NUP, jf. betragtning 32. De udgør »EU-erhvervsgrenen« som omhandlet i grundforordningens artikel 9, stk. 1.

(41)

Den samlede EU-produktion i NUP blev fastsat til 504 019 ton. Kommissionen fastsatte tallet på grundlag af de foreliggende oplysninger om EU-erhvervsgrenen, som den havde modtaget fra Glass Fibre Europe (»GFE«). Tre EU-producenters produktionsanlæg, som tegnede sig for 60 % af den samlede EU-produktion af samme vare, blev udtaget til at indgå i stikprøven, jf. betragtning 16.

(42)

Kommissionen fastsatte EU-forbruget på grundlag af i) EU-erhvervsgrenens salgsmængde på det frie EU-marked ud fra oplysninger fra GFE og ii) importen fra tredjelande ud fra oplysninger fra Eurostat (Comext).

Tabel 1

EU-forbruget

(43)

Det samlede forbrug af GFR i Unionen faldt med 6 % i den betragtede periode. Den stigning, der blev konstateret i 2022, skyldtes hovedsagelig den økonomiske genopretning efter ophævelsen af covid-19-foranstaltningerne, eftersom brugerne igen begyndte at afgive ordrer for at genopbygge lagerbeholdninger og genstarte produktionen. I løbet af 2023 faldt efterspørgslen efter GFR i Unionen imidlertid, hvorimod den i NUP steg med 2 %. Faldet i forbruget og det deraf følgende svage opsving blev tilskrevet en overdreven ordregivning i de foregående år og forbrugermæssig tilbageholdenhed som følge af det økonomiske klima i NUP.

(44)

Importen til Unionen fra Kina udviklede sig således:

Tabel 2

Importmængde og markedsandel

(45)

Selv med de gældende foranstaltninger steg importmængden fra Kina med 51 % i den betragtede periode. I betragtning af udviklingen i forbruget steg markedsandelen for importen fra Kina fra 6 % i 2021 til 10 % i NUP.

(46)

Kommissionen fastsatte importpriserne på grundlag af data fra Eurostat. De gennemsnitlige priser på importen til Unionen fra Kina udviklede sig som følger:

Tabel 3

Importpriser

(47)

Den gennemsnitlige importpris på den undersøgte vare til Unionen steg indledningsvist med 22 % i 2022 på grund af usædvanligt høje forsendelsesomkostninger, der fulgte i kølvandet på ophævelsen af covid-19-foranstaltningerne. Efterfølgende kunne der konstateres et betydeligt fald i de gennemsnitlige importpriser. I NUP var gennemsnitsprisen på importen til Unionen 28 % lavere end i 2021.

(48)

Kommissionen fastsatte prisunderbuddet i NUP ved at sammenligne:

(49)

For den stikprøveudtagne eksporterende producent Taishan Fiberglass Inc. blev salg foretaget i henhold til en særlig leveringsaftale med EU-producenten European Owens Corning Fiberglas SPRL udelukket fra underbudsberegningerne, fordi den pågældende vare — en alkaliresistent glasfiber, der anvendes til forstærkning af cement — ikke blev fremstillet i Unionen. Varen fremstilles i stedet udelukkende i Kina og Japan i henhold til en mangeårig leveringsaftale mellem de to nævnte virksomheder, og produktionen er afhængig af European Owens Corning Fiberglas SPRL's egen teknologi og input (f.eks. bøsninger).

(50)

Sammenligningen viste, at importen af den undersøgte vare med oprindelse i Kina i NUP blev solgt i Unionen til priser, hvorved EU-erhvervsgrenens priser blev underbudt, udtrykt som en procentdel af sidstnævnte, med 16,64 % til 30,68 %, selv når den gældende antidumping- og udligningstold blev medregnet.

(51)

Ud over prisunderbuddet var der også et betydeligt pristryk, jf. grundforordningens artikel 8, stk. 2. På grund af dette betydelige pristryk forårsaget af den subsidierede lavprisimport fra kinesiske eksporterende producenter var EU-erhvervsgrenen i hele NUP ikke i stand til at hæve sine priser på linje med udviklingen i produktionsomkostningerne, samtidig med at den forsøgte at opnå en rimelig fortjeneste, jf. tabel 8. Det betydelige pristryk blev også bekræftet af dataene i tabel 3.

(52)

Analysen af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation omfattede en vurdering af alle de økonomiske indikatorer, der havde en indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode.

(53)

Som nævnt i betragtning 16 blev der anvendt stikprøveudtagning i forbindelse med vurderingen af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(54)

Med henblik på vurderingen af skade skelnede Kommissionen mellem makroøkonomiske og mikroøkonomiske skadesindikatorer. Kommissionen evaluerede de makroøkonomiske indikatorer på grundlag af oplysninger fra GFE. Kommissionen evaluerede de mikroøkonomiske indikatorer på grundlag af spørgeskemabesvarelserne fra de stikprøveudtagne EU-producenter.

(55)

De makroøkonomiske indikatorer er produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, markedsandel, vækst, beskæftigelse, produktivitet, subsidieringens størrelse og genrejsning efter tidligere subsidiering.

(56)

De mikroøkonomiske indikatorer er gennemsnitlige enhedspriser, enhedsomkostninger, arbejdskraftomkostninger, lagerbeholdninger, rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital.

(57)

Den samlede produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 4

Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

(58)

Produktionsmængden steg en smule i 2022 i forhold til 2021 i kølvandet på en lempelse af covid-19-foranstaltningerne, som fremmede en mere stabil produktion. Derudover øgede adskillige stikprøveudtagne EU-producenter i 2022 produktionsmængden med henblik på at akkumulere lagerbeholdninger af færdigvarer i forventning om planlagte genopbygninger af ovne. I 2023 og i NUP skete der imidlertid et betydeligt fald i produktionsmængden, da EU-producenterne afsatte akkumulerede lagerbeholdninger, samtidig med at EU-erhvervsgrenen stod over for faldende efterspørgsel og øget import af GFR fra Kina til lave priser.

(59)

Produktionskapaciteten faldt konsekvent i hele den betragtede periode og blev reduceret med 9 %. Som forklaret i betragtning 32 skyldtes faldet i produktionskapaciteten den kendsgerning, at nogle EU-producenter havde indstillet produktionen, idet Krosglass S.A. indstillede produktionen af GFR i Polen, og Electric Glass Fiber NL, B.V. indledte en konkursbehandling. Efter brexit blev NEG UK desuden udelukket fra EU-erhvervsgrenen, hvilket også bidrog til det åbenbare fald i kapaciteten i forhold til den foregående fornyede undersøgelse.

(60)

Kapacitetsudnyttelsen faldt i den betragtede periode med 10 procentpoint, i takt med at produktionsmængden faldt mere end produktionskapaciteten.

(61)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde på det frie marked og dens markedsandel udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 5

Salgsmængde og markedsandel på det frie marked

(62)

Der var i den betragtede periode en bemærkelsesværdig nedadgående tendens i EU-producenternes salgsmængde og markedsandel på det frie marked, hvilket afspejlede et fald i efterspørgslen kombineret med stigende import fra Kina til lave priser. Parallelt hermed faldt forbruget på det frie marked med 6 %, men EU-erhvervsgrenens salgsmængde faldt endnu mere, således at EU-erhvervsgrenens markedsandel faldt fra 45 % i 2021 til 40 % i NUP.

(63)

Salgsmængden på det bundne marked udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 6

Salgsmængde og markedsandel på det bundne marked i Unionen

(64)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde på det bundne marked i Unionen (bestående af bundne overførsler og bundet salg på EU-markedet) faldt i løbet af den betragtede periode med 10 %. Selv om salget på såvel det frie marked som det bundne marked fulgte samme tendens fra 2021 til udgangen af NUP, var faldet i salget på det bundne marked 7 procentpoint mindre end på det frie marked.

(65)

Beskæftigelsen og produktiviteten udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 7

Beskæftigelse og produktivitet

(66)

Der var i den betragtede periode både en indledningsvis stigning og et efterfølgende fald i antallet af ansatte i EU-erhvervsgrenen. Den indledningsvise stigning i 2022 i forhold til 2021 svarede til den øgede produktion og det øgede salg efter lempelsen af covid-19-restriktionerne. Efterfølgende var EU-erhvervsgrenen nødt til at reducere beskæftigelsen for at tilpasse sig de udfordrende markedsvilkår og opretholde den operationelle effektivitet, og nogle EU-producenter indstillede helt produktionen af GFR som forklaret i betragtning 32.

(67)

Produktiviteten faldt mellem 2021 og 2023 fra 190 ton/ansat til 166 ton/ansat, inden den i NUP steg til 187 ton/ansat, efter at beskæftigelsen var faldet betydeligt. De investeringer, som adskillige EU-producenter af GFR havde foretaget i ovnene, resulterede også i effektivitetsgevinster.

(68)

Indvirkningen af de faktiske subsidiemargeners størrelse på EU-erhvervsgrenen var væsentlig i betragtning af mængden af og priserne på importen fra Kina.

(69)

EU-forbruget faldt med 6 % i den betragtede periode. EU-erhvervsgrenens salgsmængde på EU-markedet faldt endnu mere, nemlig med 16 %. EU-erhvervsgrenen oplevede således et tab i markedsandele, hvorimod markedsandelen for importen fra det pågældende land steg i den betragtede periode.

(70)

De stikprøveudtagne EU-producenters vejede gennemsnitlige enhedssalgspriser ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udviklede sig i den betragtede periode således:

Tabel 8

Salgspriser og produktionsomkostninger i Unionen

(71)

De gennemsnitlige salgspriser steg i 2022 i forhold til 2021, eftersom de stikprøveudtagne EU-producenter var i stand til at vælte stigningen i omkostningerne som følge af inflationen over på kunderne på grund af stigende efterspørgsel. I 2023 og i NUP faldt de gennemsnitlige salgspriser som følge af en lavere global markedsefterspørgsel og et øget pristryk fra importen fra Kina.

(72)

Enhedsproduktionsomkostningerne steg med 26 % fra 2021 til 2023 som følge af en stigning i arbejdskraft- og råmaterialeomkostninger. Derudover har energiomkostningerne været svingende, hvilket i betydelig grad har påvirket industrier, der er stærkt afhængige af energi. Enhedsproduktionsomkostningerne faldt i NUP, men forblev langt over 2021-niveauet takket være et fald i energipriserne, forbedret energieffektivitet og vellykkede omkostningsstyringsstrategier.

(73)

De stikprøveudtagne EU-producenters gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger udviklede sig i den betragtede periode således:

Tabel 9

Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat

(74)

De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat fulgte en konsekvent opadgående tendens med en samlet stigning på 11 % i den betragtede periode. Stigningen skyldtes hovedsagelig arbejdsmarkedspres, idet virksomhederne satte lønningerne op for at fastholde og tiltrække arbejdskraft på et i kølvandet på covid-19 stramt arbejdsmarked præget af høj inflation.

(75)

De stikprøveudtagne EU-producenters lagerbeholdninger udviklede sig i den betragtede periode således:

Tabel 10

Lagerbeholdninger

(76)

Stigningen i lagerbeholdningerne i 2022 skyldtes i første omgang en strategisk lageropbygning i forventning om planlagte genopbygninger af ovne. Dette var i overensstemmelse med en tidligere periode under covid-19, hvor der var en betydelig stigning i efterspørgslen, og hvor problemer i forsyningskæden fik EU-producenterne til at afgive et for højt antal ordrer på råmaterialer i den hensigt at opfylde produktionskravene. Efter at genopbygningerne af ovne var færdige, faldt lagerbeholdningerne, idet stikprøveudtagne EU-producenter formåede at sælge eksisterende lagre i 2023 og i NUP.

(77)

De stikprøveudtagne EU-producenters rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast udviklede sig i den betragtede periode således:

Tabel 11

Rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast

(78)

Kommissionen beregnede de stikprøveudtagne EU-producenters rentabilitet som nettofortjenesten før skat ved salg af samme vare til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udtrykt i procent af omsætningen i forbindelse med dette salg. Selv om EU-erhvervsgrenen led tab i 2021, var der en stigning i rentabiliteten i 2022, i og med at de stikprøveudtagne EU-producenter kunne vælte stigningen i enhedsproduktionsomkostningerne over på kunderne takket være gunstige markedsvilkår, der var knyttet til en høj efterspørgsel og høje forsendelsesomkostninger. I 2023 og i NUP faldt rentabiliteten imidlertid på grund af øgede omkostninger, hvilket ikke kunne opvejes af en stigning i salgspriserne som følge af en stigning i importmængderne fra Kina, hvorved EU-erhvervsgrenens priser blev underbudt.

(79)

Investeringerne steg i den betragtede periode. Disse investeringer vedrører hovedsagelig genopbygninger af de stikprøveudtagne EU-producenters ovne med henblik på at sikre, at udstyret er langtidsholdbart. Disse investeringer, der var planlagt i lang tid i forvejen, fandt sted på baggrund af ugunstige markedsvilkår i 2023 og i NUP.

(80)

Likviditeten fra 2021 til NUP viste betydelige udsving som følge af svingende markedsforhold og specifikke driftsmæssige begrænsninger for nogle anlæg, hvilket var et resultat af udsættelsen af genopbygningerne af ovne. I den betragtede periode var 2022 det eneste år, hvor alle de stikprøveudtagne EU-producenter opnåede en betydelig fortjeneste, som blev delvist opbrugt i forbindelse med opbygningen af lagerbeholdninger i forventning om planlagte genopbygninger af ovne, hvilket førte til en positiv likviditet. Til trods for alvorlige tab forblev likviditeten i 2023 og i NUP positiv. Denne tilsyneladende selvmodsigende situation, som især var tydelig i NUP, kan i vid udstrækning tilskrives den betydelige positive indvirkning på likviditeten som følge af fald i de lagerbeholdninger, som var blevet akkumuleret i 2022.

(81)

Investeringsafkastet er fortjenesten udtrykt i procent af den bogførte nettoværdi af investeringerne. Investeringsafkastet fulgte samme udvikling som rentabiliteten. Der var en indledningsvis stigning i 2022 inden en nedgang i 2023 og en yderligere nedgang i NUP, hvilket gjorde det vanskeligere for EU-erhvervsgrenen at rejse kapital og opnå vækst.

(82)

I den betragtede periode var EU-erhvervsgrenen kun rentabel i 2022, hvorefter den vendte tilbage til at være tabsgivende. I 2023 og i NUP faldt EU-erhvervsgrenens tabsgivende situation sammen med en stigning i importen fra Kina til priser, der lå under EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspriser og produktionsomkostninger.

(83)

EU-erhvervsgrenen var i stand til at hæve sit prisniveau i 2022 for at opnå en rentabel situation. I 2023 og i NUP kunne der imidlertid konstateres en stigning i forskellen mellem EU-erhvervsgrenens salgspriser og importpriserne fra Kina. EU-priserne steg med 10 % i den betragtede periode, mens importpriserne fra Kina faldt med 28 % i samme periode. Importpriserne fra Kina på den undersøgte vare fulgte derfor en anden tendens end den, som EU-erhvervsgrenens priser fulgte. EU-erhvervsgrenen mistede således markedsandele til importen fra Kina mellem 2021 og NUP, til trods for at den var tvunget til at sælge med tab.

(84)

Næsten alle skadesindikatorer udviste en generelt negativ tendens i hele den betragtede periode. Produktionen, produktionskapaciteten, kapacitetsudnyttelsen, rentabiliteten og investeringsafkastet forværredes alle i takt med faldende salgsmængder og markedsandel. I 2022 var Unionen i stand til at komme sig i et vist omfang, idet efterspørgslen efter GFR steg i kølvandet på ophævelsen af covid-19-foranstaltningerne. I 2023 og i NUP forværredes EU-erhvervsgrenens situation dog yderligere som følge af stigningen i importmængden til faldende priser, hvilket kom til udtryk i dens øgede tab.

(85)

Som anført ovenfor var andre økonomiske indikatorer såsom investeringsafkastet negative i den betragtede periode med undtagelse af 2022. Dette påvirkede EU-erhvervsgrenens evne til at selvfinansiere og rejse kapital, hvilket er til hinder for dens vækst og endda truer dens overlevelse på mellemlang til lang sigt.

(86)

På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen, at EU-erhvervsgrenen led væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 8, stk. 4.

(87)

Det blev i overensstemmelse med grundforordningens artikel 8, stk. 5, undersøgt, hvorvidt den subsidierede import fra Kina havde forvoldt EU-erhvervsgrenen væsentlig skade.

(88)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 8, stk. 6, undersøgte Kommissionen tillige, om andre kendte faktorer samtidig kunne have forvoldt EU-erhvervsgrenen skade. Kommissionen sikrede sig, at eventuel skade forvoldt af andre faktorer end den subsidierede import fra det pågældende land ikke blev tilskrevet den subsidierede import. De faktorer, som Kommissionen tog i betragtning, var importen fra andre tredjelande end Kina, EU-erhvervsgrenens eksportresultater og stigningen i EU-erhvervsgrenens råmateriale- og energiomkostninger samt faldet i efterspørgslen.

(89)

Kommissionen undersøgte udviklingen i importmængden fra det pågældende land og dens indvirkning på EU-erhvervsgrenen, jf. grundforordningens artikel 8, stk. 5.

(90)

Undersøgelsen viste, at mængden af subsidieret import fra Kina, hvorved EU-erhvervsgrenens priser blev underbudt, steg i både absolutte og relative tal i den betragtede periode på trods af antidumping- og udligningsforanstaltningerne og et faldende forbrug. Med 2021 som referenceår steg importmængden med 51 %, mens markedsandelen for importen med oprindelse i Kina steg fra 6 % i 2021 til 10 % i NUP.

(91)

Samtidig faldt EU-erhvervsgrenens markedsandel med fem procentpoint i den betragtede periode.

(92)

De gennemsnitlige enhedspriser på den subsidierede import faldt med 28 % mellem 2021 og NUP og var lavere end EU-erhvervsgrenens priser i samme periode.

(93)

EU-erhvervsgrenen var rentabel i 2022 og blev tabsgivende efterfølgende, hvilket faldt sammen med det betydelige fald i importpriserne fra Kina. Selv efter at have sænket sin salgspris i 2023 og i NUP formåede EU-erhvervsgrenen ikke at fastholde sin markedsandel. Prisfaldet skete på bekostning af rentabiliteten, hvilket førte til en tabsgivende situation.

(94)

På grundlag af ovenstående blev det konkluderet, at prisniveauet for den subsidierede import fra Kina havde en betydelig negativ indvirkning på EU-erhvervsgrenens økonomiske situation og derfor spillede en afgørende rolle i forbindelse med den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen havde lidt.

(95)

Forværringen af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation faldt sammen med en øget forekomst af subsidieret import fra Kina. I en situation med et vigende marked havde den øgede markedsandel for importen fra Kina kombineret med de lave gennemsnitlige salgspriser på denne import en negativ indvirkning på EU-erhvervsgrenens finansielle situation. EU-erhvervsgrenen var i stand til at genrejse sig i 2022, men den var ikke i stand til at øge sine salgspriser i tilstrækkelig grad til fuldt ud at dække de øgede produktionsomkostninger på grund af den øgede tilstedeværelse af subsidieret import af GFR fra Kina. Kommissionen konkluderede derfor, at stigningen i importen fra Kina til lavere priser faldt sammen med den betydelige forværring af EU-erhvervsgrenens situation i 2023, som fortsatte i NUP.

(96)

På baggrund af ovenstående betragtninger fastslog Kommissionen, at den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen havde lidt, skyldtes den subsidierede import fra Kina, jf. grundforordningens artikel 8, stk. 5.

(97)

Importen af GFR fra andre tredjelande end Kina havde hovedsagelig oprindelse i Egypten, Malaysia og Det Forenede Kongerige.

(98)

Importmængden til Unionen samt markedsandelen og prisudviklingen for importen af GFR fra andre tredjelande udviklede sig som følger:

Tabel 12

Import fra tredjelande

(99)

Tendensen i importen fra Malaysia til Unionen fra 2021 til NUP viste et betydeligt fald i såvel mængde som markedsandel tillige med udsving i priserne. Importmængderne faldt kraftigt fra 136 086 ton i 2021 til 76 909 ton i 2023, før der skete en mindre genrejsning til 84 827 ton i NUP. Tilsvarende faldt markedsandelen for den malaysiske import fra 15 % til 9 %, før den steg en smule til 10 %. Selv om gennemsnitsprisen pr. ton oprindeligt steg med 32 % i 2022, var der et betydeligt fald i 2023 og i NUP.

(100)

Mængden af og markedsandelen for importen af GFR med oprindelse i Egypten forblev stabil i en periode med betydelige prisudsving, navnlig i forhold til gennemsnitspriserne i Unionen. De egyptiske importmængder viste en lille stigning på ca. 5 % fra 2021 til 2022, et fald på ca. 10 % i 2023 og en tilbagevenden til næsten det oprindelige niveau i NUP, idet der blev opretholdt en konstant markedsandel på 12 %, som i NUP steg en smule til 13 %. De egyptiske priser forblev lavere end både EU-erhvervsgrenens gennemsnitspriser og de kinesiske importpriser.

(101)

Importen af GFR fra Det Forenede Kongerige til Unionen mellem 2021 og NUP viste en stigning i mængden og en relativt stabil markedsandel. Importmængden fra Det Forenede Kongerige steg fra 2021 til 2022, inden den faldt med ca. 12 % i 2023 og yderligere 5 % i NUP. Markedsandelen steg i løbet af 2022 fra 4 % til 6 % og forblev på dette niveau indtil udgangen af NUP. Gennemsnitsprisen pr. ton fra Det Forenede Kongerige lå på et tilsvarende eller højere niveau end EU-erhvervsgrenens gennemsnitspris og over prisen på importen fra Kina. Importpriserne fra Det Forenede Kongerige steg indledningsvist med 31 % fra 2021 til 2022 og fortsatte med at stige til 1 397 EUR i 2023, før de faldt en smule til 1 273 EUR i NUP.

(102)

Importen til Unionen af GFR fra tredjelande, med undtagelse af de tidligere angivne, faldt i mængde i den betragtede periode. Trods et fald på 6 % forblev markedsandelen forholdsvis stabil på 20 %. Derudover var gennemsnitspriserne fra disse lande højere end priserne på importen fra Kina.

(103)

Analysen af importdataene for GFR fra andre tredjelande viser et blandet billede. Importen fra Malaysia faldt betydeligt i absolutte og relative tal i den betragtede periode, samtidig med at prisen lå under EU-erhvervsgrenens priser. Importen fra Egypten forblev stabil, samtidig med at prisen også lå under EU-erhvervsgrenens gennemsnitspriser. Selv om importen fra Det Forenede Kongerige til Unionen steg, kom den ind til højere priser i 2023 og i NUP. Importmængderne fra andre tredjelande, som ikke er nævnt ovenfor, faldt betydeligt i absolutte og relative tal i den betragtede periode. Deres prisniveau var højere end EU-erhvervsgrenens prisniveau i 2023 og i UP. Samlet set var der ingen betydelig import fra tredjelande, hvis markedsandel både blev øget, og som samtidig lå under EU-erhvervsgrenens priser i den betragtede periode, og især ikke i NUP.

(104)

I lyset af ovenstående konkluderede Kommissionen, at importen fra andre tredjelande ikke svækkede årsagssammenhængen mellem den skade, som EU-erhvervsgrenen havde lidt, og den subsidierede import fra Kina.

(105)

EU-erhvervsgrenens eksportmængde udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 13

EU-producenternes eksportresultater

(106)

EU-erhvervsgrenens eksport er siden 2021 gradvist steget, men er forblevet lille i forhold til det samlede salg. Denne eksport bestod i vid udstrækning af varer med højere tekniske specifikationer, hvilket beskyttede dem mod direkte priskonkurrence. Unionen kunne derfor opnå højere priser for disse GFR-varer på de internationale markeder sammenlignet med EU-markedet. Dette afspejlede et strategisk fokus på nichemarkeder i udlandet.

(107)

Stigningen i eksportsalget svækkede derfor ikke årsagssammenhængen mellem den subsidierede import fra det pågældende land og den skade, som EU-erhvervsgrenen havde lidt. Tværtimod gjorde eksportsalget det muligt for EU-erhvervsgrenen at forbedre sin samlede finansielle situation takket være den øgede salgsmængde og de opnåede prisniveauer, som var højere end på EU-markedet.

(108)

EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige energipris udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 14

Energi- og råmaterialepriser i Unionen

(109)

Tendensen i energipriserne i Unionen i den betragtede periode udviste betydelig volatilitet og eventuel stabilisering. Den kraftige stigning i 2022 i forhold til 2021 blev forværret af følgevirkningerne af de geopolitiske spændinger, som påvirkede energiforsyningen, hovedsagelig som følge af Ruslands uberettigede og uprovokerede angrebskrig mod Ukraine. Stigningen i energipriserne påvirkede i væsentlig grad de stikprøveudtagne EU-producenters produktionsomkostninger. I 2023 faldt energipriserne.

(110)

Undersøgelsen viste, at der i 2022 var en væsentlig stigning i omkostningerne til de vigtigste råmaterialer, hvilket bidrog til en betydelig stigning i enhedssalgsprisen, eftersom EU-erhvervsgrenen kunne vælte disse omkostninger over på kunderne. I modsætning hertil faldt enhedssalgsprisen i 2023 — selv om råmaterialeomkostningerne fortsatte med at stige — eftersom EU-erhvervsgrenen ikke var i stand til at vælte disse ekstraomkostninger over på kunderne. Priserne på EU-markedet faldt yderligere i NUP, fordi EU-erhvervsgrenen ikke var i stand til at opretholde eller øge sine priser på grund af pristryk fra den subsidierede import fra Kina, samtidig med at råmaterialeomkostningerne faldt i forhold til de omkostninger, der var blevet konstateret i 2023 og 2022.

(111)

På dette grundlag konkluderede Kommissionen, at udviklingen i energipriser og råmaterialeomkostninger ikke svækkede årsagssammenhængen mellem den subsidierede import og forværringen af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(112)

Som anført i betragtning 62 og 64 viste salget på både det frie og det bundne marked en lignende tendens i den betragtede periode, selv om det bundne salg faldt mindre, nærmere bestemt 7 procentpoint mindre. Det bundne salg kunne derfor ikke betragtes som en faktor, der undergravede årsagssammenhængen mellem den subsidierede import og dennes indvirkning på EU-erhvervsgrenen.

(113)

Selv om der var et vist fald i efterspørgslen, jf. betragtning 43, steg markedsandelen for importen fra Kina fra 6 % i 2021 til 10 % i NUP, samtidig med at EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel faldt. Desuden blev det i undersøgelsen også konkluderet, at importen fra Kina var forbundet med prisunderbud og pristryk.

(114)

På dette grundlag konkluderede Kommissionen, at faldet i efterspørgslen ikke svækkede årsagssammenhængen mellem dumpingimporten og forværringen af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(115)

Der var en generel forværring af EU-erhvervsgrenens finansielle situation i 2023 og i NUP. Disse negative omstændigheder faldt tidsmæssigt sammen med en øget markedsandel for importen af GFR fra Kina, som fandt sted til priser, hvorved EU-erhvervsgrenens priser og omkostninger blev underbudt, på trods af tilstedeværelsen af antidumping- og udligningstold.

(116)

Andre faktorer, der kan have forvoldt EU-erhvervsgrenen skade, blev ligeledes analyseret. I den forbindelse blev det konstateret, at importen fra andre tredjelande, EU-erhvervsgrenens eksportresultater, stigningen i energipriserne, udviklingen på det bundne marked og faldet i efterspørgslen ikke svækkede årsagssammenhængen mellem den subsidierede import og den skade, som EU-erhvervsgrenen havde lidt.

(117)

Undersøgelsen fastslog, at EU-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade som følge af den subsidierede import fra Kina i NUP. Som forklaret i betragtning 32 var der i NUP to EU-producenter, der helt indstillede produktionen af GFR på grund af ugunstige markedsvilkår.

(118)

Ændringen af foranstaltningerne vil gøre det muligt for EU-erhvervsgrenen at bevare og/eller genvinde sin markedsandel, øge produktionen og kapacitetsudnyttelsen, øge priserne for at dække produktionsomkostningerne og opnå et under normale konkurrencevilkår forventet rentabilitetsniveau. På dette grundlag vil EU-erhvervsgrenen skulle vende tilbage til en bæredygtig situation, der gør det muligt for den at foretage fremtidige investeringer.

(119)

Hvis foranstaltningerne opretholdes på samme niveau, vil det sandsynligvis føre til et yderligere tab af markedsandele og en forværring af rentabiliteten, som tog en negativ drejning i 2023 og i NUP. Dette vil muligvis medføre yderligere lukninger af produktionsanlæg og afskedigelser og dermed bringe EU-erhvervsgrenens levedygtighed i fare.

(120)

Kommissionen konkluderede derfor, at ændringen af udligningsforanstaltningerne over for importen af GFR fra Kina vil være i EU-erhvervsgrenens interesse.

(121)

Der var ingen af de ikke forretningsmæssigt forbundne importører, der gav sig til kende eller samarbejdede i forbindelse med denne undersøgelse ved at indsende en spørgeskemabesvarelse.

(122)

I løbet af undersøgelsen gav kun to brugere, Amiblu Holding GmbH og F.S. Fehrer Automotive GmbH, sig til kende, men de indsendte yderst mangelfulde spørgeskemabesvarelser. Kommissionen anmodede de berørte parter om at fremlægge de udestående oplysninger. De efterkom imidlertid ikke denne anmodning inden for den fastsatte frist.

(123)

Ved indledningen af undersøgelsen gjorde en anden bruger, PROXIM, indsigelse mod en eventuel ændring af foranstaltningerne. PROXIM hævdede, at mange brugere ikke var bekendt med undersøgelsen, hvilket forhindrede dem i at indsende spørgeskemaet inden for den fastsatte frist.

(124)

Kommissionen tog imidlertid alle nødvendige skridt til at sikre, at alle kendte brugere og ikke forretningsmæssigt forbundne importører, der er nævnt i anmodningen, blev behørigt underrettet. Desuden blev der offentliggjort en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende, hvori alle interesserede parter blev underrettet om undersøgelsen. Spørgeskemaer til brugere og importører blev også offentliggjort på webstedet for sagen (26).

(125)

Brugerne Tolnatext Fonalfeldolgozo es Müszakiszovet-gyàrto Bt. (»Tolnatext«) og Dr. Günther Kast GmbH, som er en del af KAST-gruppen, hævdede, at gennemførelsen af yderligere handelsforanstaltninger ville påvirke en effektiv forsyningskæde negativt. Ifølge Tolnatext har EU-producenterne, selv om de er beskyttet af de eksisterende foranstaltninger, ikke øget deres kapacitet til at forsyne EU-markedet med GFR for i tilstrækkelig grad at imødekomme efterspørgslen fra brugerne. De bemærkede endvidere, at visse rovings, som f.eks. low-tex rovings, ikke produceres i Unionen, og at de tekniske specifikationer, som brugerne kræver, for så vidt angår nogle ikke opfyldes af EU-producenterne, hvilket gør brugerne ekstremt afhængige af tilgængeligheden af specificerede varer fra alternative kilder. Endelig blev brugerne i Unionen negativt påvirket af faldet i Kinas eksportafgiftsrabat og af nogle få EU-producenters stadig mere koncentrerede oligopol.

(126)

Det blev i undersøgelsen fastslået, at disse påstande var ubegrundede. Som fremhævet i tidligere betragtninger har EU-erhvervsgrenen foretaget betydelige investeringer på trods af vanskelige markedsvilkår. En yderligere kapacitetsudvidelse nødvendiggør imidlertid langsigtede kapitalforpligtelser, hvilket forudsætter, at der opretholdes lige konkurrencevilkår, hvor konkurrencedygtige producenter kan forvente et rimeligt investeringsafkast. EU-erhvervsgrenen stod desuden over for urimelig import fra andre lande såsom Egypten og vanskelige markedsvilkår, herunder virkningerne af covid-19.

(127)

GFR er i vid udstrækning en standardiseret vare. På trods af diverse forskelle i udseende og potentielle forskelle i endelige anvendelser har alle forskellige typer GFR de samme grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber og anvendes i det væsentlige til de samme formål. Brugere af GFR kan derfor skifte til andre forsyningskilder, eftersom der findes alternative forsyningskilder uden for Kina, herunder Malaysia, Egypten, Det Forenede Kongerige og andre kilder. Derudover har EU-erhvervsgrenen kapaciteten, kapabiliteten og teknologien til at producere mange nødvendige typer, som f.eks. low-tex rovings. EU-erhvervsgrenen har investeret i innovation og har konsekvent arbejdet sammen med aftagerindustrierne i forbindelse med FoU-bestræbelser på effektivt at skræddersy varer.

(128)

Selv med nedsættelsen af Kinas eksportafgiftsrabat i november 2024 fortsatte store importmængder med at komme ind på EU-markedet. Dette var et tegn på, at ændringen i rabatten alene ikke i væsentlig grad påvirkede markedsdynamikken. Betænkeligheder med hensyn til markedskoncentration blev analyseret, og i den forbindelse bemærkede Kommissionen, at tilsynsorganerne generelt nøje undersøger fusioner og overtagelser for at forhindre konkurrencebegrænsende adfærd. Sådanne spørgsmål falder imidlertid uden for rammerne af nærværende handelsundersøgelse. På dette grundlag blev disse påstande afvist.

(129)

Brugeren OPTIPLAN GmbH fremsatte bemærkninger. Disse blev imidlertid modtaget efter den frist, der er fastsat i indledningsmeddelelsen, ifølge hvilken alle interesserede parter er forpligtet til at indgive deres synspunkter, oplysninger og dokumentation senest 37 dage efter offentliggørelsen af meddelelsen.

(130)

Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede PROXIM, at Kommissionen ikke tog behørigt hensyn til situationen hos og argumenterne fra EU-brugere af GFR. De fremførte, at brugerne befinder sig i en betydeligt vanskeligere konkurrencemæssig position end EU-producenterne, navnlig dem, der er vertikalt integrerede. PROXIM hævdede endvidere, at Kommissionen ikke ydede brugerne tilstrækkelig bistand med henblik på at lette deres effektive deltagelse i undersøgelsen, hvilket resulterede i, at deres bekymringer ikke blev korrekt afspejlet i konklusionerne.

(131)

Kommissionen mindede om, at alle kendte brugere og ikke forretningsmæssigt forbundne importører, der er identificeret i anmodningen, blev behørigt underrettet om indledningen af den fornyede undersøgelse. Der blev offentliggjort en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende, spørgeskemaer til brugere og importører blev gjort tilgængelige online, og alle parter blev opfordret til at fremsætte bemærkninger og anmode om høringer. Flere brugere, herunder PROXIM, fremsatte faktisk bemærkninger, og anmodninger fra parterne om en høring blev imødekommet. Kommissionen konkluderede derfor, at brugerne fik alle muligheder for at deltage, og at deres argumenter blev taget i betragtning i overensstemmelse med de proceduremæssige krav.

(132)

PROXIM hævdede også, at Folkerepublikken Kinas regering ifølge offentligt tilgængelige oplysninger i slutningen af 2024 reducerede niveauet for eksportafgiftsnedsættelser for visse kategorier af ikkemetalholdige mineralske produkter, herunder potentielt relevante toldpositioner for GFR, fra 13 % til 9 %. De mente, at denne udvikling reelt reducerede subsidieringsniveauet fra Kinas side og burde været taget i betragtning ved fastsættelsen af udligningsforanstaltningerne.

(133)

Med hensyn til henvisningen til reduktionen af Kinas eksportafgiftsrabat i slutningen af 2024 bemærkede Kommissionen, at der fortsat kom store mængder subsidieret import fra Kina ind på EU-markedet selv efter denne nedsættelse af rabatten. Som anført i undersøgelsen ændrede rabatten ikke markedsdynamikken væsentligt, som fortsat var kendetegnet ved et betydeligt prisunderbud og pristryk fra importen fra Kina. Desuden fandt ændringen af rabatten sted efter den nuværende undersøgelsesperiode og kunne derfor ikke tages i betragtning ved fastsættelsen af subsidieringsniveauet i denne procedure.

(134)

PROXIM hævdede endvidere, at det nuværende niveau af foranstaltninger risikerer at skade industrierne i efterfølgende produktionsled i Unionen ved at øge deres omkostninger i forhold til konkurrenter uden for Unionen. De pegede navnlig på risikoen for, at EU-brugernes konkurrenceevne forringes og for eventuel flytning af aktiviteter i efterfølgende produktionsled til lande uden for Unionen. PROXIM anmodede derfor Kommissionen om at sikre en mere afbalanceret tilgang mellem beskyttelsen af EU-producenterne og EU-brugernes interesser for at undgå uforholdsmæssig skade på sidstnævnte.

(135)

For så vidt angår påstanden om, at foranstaltningerne vil øge brugernes omkostninger og reducere deres konkurrenceevne i forhold til aktører uden for Unionen, fandt Kommissionen, at eventuelle indvirkninger på omkostninger forventes at blive begrænset i betragtning af glasfiberforstærkningers beskedne andel af de samlede produktionsomkostninger og tilgængeligheden af alternative forsyningskilder. Kommissionen konkluderede, at foranstaltningerne ikke i væsentlig grad ville påvirke EU-brugernes konkurrenceevne eller føre til flytning af aktiviteter i efterfølgende produktionsled. Kommissionen afviste derfor denne påstand.

(136)

På grundlag af de oplysninger, som Kommissionen råder over, og i mangel af fyldestgørende svar fra brugere og importører forelå der ingen beviser, der modsiger konklusionen om, at foranstaltningernes negative indvirkning på ikke forretningsmæssigt forbundne importører og brugere forventes at være begrænset og ikke vil opveje foranstaltningernes positive virkninger for EU-producenterne.

(137)

Virksomhederne Olin Epoxy & Chemicals International (USA), Westlake Epoxy BV (NL) og Spolek pro chemickou a hutní výrobu, akciová společnost (CZ), der leverer epoxyharpiks til EU-erhvervsgrenen, tilkendegav deres støtte til gennemførelsen af foranstaltningerne. De understregede betydningen af, at alle centrale komponenter og materialer i denne værdikæde placeres i Unionen, så der sikres modstandsdygtighed i strategiske sektorer. De hævdede endvidere, at opretholdelsen af en sådan tilstedeværelse vil styrke forsyningskæden og øge Unionens evne til at innovere og reagere effektivt på markedsefterspørgslen.

(138)

På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen, at der ikke var tvingende årsager til, at det ikke var i Unionens interesse at ændre udligningsforanstaltningerne over for importen af GFR fra Kina.

(139)

Som konkluderet i betragtning 86 led EU-erhvervsgrenen væsentlig skade i den nuværende undersøgelsesperiode. Det nuværende niveau for foranstaltningerne er derfor ikke længere tilstrækkeligt til at modvirke den subsidiering, der forvolder skade.

(140)

På baggrund af Kommissionens konklusioner om skade, årsagssammenhæng og Unionens interesser bør udligningsforanstaltningerne opretholdes og ændres for at forhindre, at EU-erhvervsgrenen forvoldes yderligere skade som følge af den subsidierede import.

(141)

Som anført i indledningsmeddelelsen er formålet med den fornyede undersøgelse at fastsætte skadesniveauet. Skaden ville blive afhjulpet, hvis EU-erhvervsgrenen kunne opnå en målfortjeneste ved at sælge til en målpris som omhandlet i grundforordningens artikel 12, stk. 1a og 1b.

(142)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 12, stk. 1a, har Kommissionen taget hensyn til følgende faktorer ved fastsættelsen af målfortjenesten: rentabilitetsniveauet inden stigningen i importen fra det undersøgte land, det rentabilitetsniveau, som er nødvendigt for at dække alle omkostninger og investeringer, udgifter til forskning og udvikling (FoU) og innovation samt det rentabilitetsniveau, som kan forventes under normale konkurrencevilkår. Denne fortjenstmargen bør ikke være lavere end 6 %.

(143)

Med hensyn til rentabilitetsniveauet før stigningen i importen fra Kina undersøgte Kommissionen den fortjeneste, som de stikprøveudtagne EU-producenter havde opnået over en periode på 10 år. Det blev bemærket, at importen fra Kina var til stede på EU-markedet i hele tiårsperioden, og det var derfor ikke muligt at fastsætte en fortjenstmargen på grundlag af nogen af disse år forud for stigningen i importen fra Kina. Desuden blev det konstateret, at 2022 var stærkt påvirket af den økonomiske genopretning efter covid-19, og det forekom ikke hensigtsmæssigt at fastsætte målfortjenesten. Det blev derfor konkluderet, at 2016 var et passende år, eftersom det var det seneste år, hvor EU-erhvervsgrenen opererede under normale markedsvilkår efter indførelsen af antidumping- og udligningsforanstaltningerne i 2014. I 2016 opnåede EU-erhvervsgrenen en fortjeneste på 12,28 %, samtidig med at importen fra Kina tegnede sig for 8 % af EU-forbruget (27).

(144)

EU-erhvervsgrenen fremlagde dokumentation for, at dens investeringsniveau, forskning og udvikling (FoU) og innovation i den betragtede periode ville have været højere under normale konkurrencevilkår. Kommissionen efterprøvede disse oplysninger under kontrolbesøgene ved at kontrollere virksomhedens interne optegnelser vedrørende investeringsplaner, ledelsesbeslutninger og regnskaber. EU-erhvervsgrenens påstande blev anset for at være berettigede. For at afspejle dette i målfortjenesten beregnede Kommissionen forskellen mellem investeringsudgifter, FoU-udgifter og innovationsudgifter (»IFI-udgifterne«) under normale konkurrencevilkår som fremlagt af EU-erhvervsgrenen og efterprøvet af Kommissionen med de faktiske IFI-udgifter i den betragtede periode. På grundlag af efterprøvede oplysninger om investeringer, som ikke kunne gennemføres i den betragtede periode, blev målfortjenstmargenerne forhøjet med mellem 0,26 % og 1,99 % afhængigt af de stikprøveudtagne producenter.

(145)

Den målfortjeneste, der blev fastsat i denne undersøgelse og i overensstemmelse med grundforordningens artikel 12, stk. 1a, lå således på mellem 12,54 % og 14,27 % afhængigt af den situation, der blev konstateret i hver af de stikprøveudtagne virksomheder.

(146)

På dette grundlag beregnede Kommissionen en ikkeskadevoldende pris på samme vare for EU-erhvervsgrenen ved at anvende de respektive målfortjenstmargener på de stikprøveudtagne EU-producenters produktionsomkostninger i den nuværende undersøgelsesperiode.

(147)

Kommissionen vurderede afslutningsvis, i overensstemmelse med grundforordningens artikel 12, stk. 1b, de fremtidige omkostninger som følge af multilaterale miljøaftaler og protokoller hertil, som Unionen er part i, og som EU-erhvervsgrenen vil skulle afholde i den periode, hvor foranstaltningen gennemføres. På grundlag af de indsendte oplysninger, som blev understøttet af virksomhedernes rapporteringsværktøjer og prognoser, fastslog Kommissionen, at der ikke var yderligere overholdelsesomkostninger forbundet med sådanne konventioner i NUP.

(148)

Kommissionen fastsatte derefter skadesmargenen på grundlag af en sammenligning mellem den vejede gennemsnitlige importpris hos de stikprøveudtagne samarbejdsvillige eksporterende producenter i det pågældende land, eksklusive antidumping- og udligningstold, og den vejede gennemsnitlige ikkeskadevoldende pris for samme vare, som de stikprøveudtagne EU-producenter solgte på EU-markedet i undersøgelsesperioden. Forskelle som følge af denne sammenligning blev udtrykt som en procentdel af den vægtede gennemsnitlige cif-importværdi.

(149)

I betragtning af de kinesiske eksporterende producenters høje grad af samarbejdsvilje i forbindelse med den fuldstændige interimsundersøgelse af antidumpingforanstaltningerne blev skadestærsklen for tolden for »alle andre virksomheder« fastsat til det højeste niveau, der skulle indføres for de virksomheder, der indgik i stikprøven eller samarbejdede. Niveauet for »alle andre virksomheder« vil finde anvendelse på de virksomheder, som ikke samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen.

(150)

Chongqing Polycomp International Corporation var den eneste eksporterende producent, der gav sig til kende under stikprøveudtagningen, og indgik ikke i stikprøven. Dens skadestærskel er fastsat til det vejede gennemsnit af de satser, der blev fastsat for de samarbejdsvillige eksporterende producenter i stikprøven.

(151)

Efter fremlæggelsen af oplysninger påpegede Glass Fibre Europe visse skrivefejl i beregningen af skadesmargenen. Efter at have gennemgået disse bemærkninger identificerede og korrigerede Kommissionen fejlene i beregningerne, som resulterede i en justering af den skadesmargen, der blev fremlagt for de samarbejdsvillige kinesiske eksporterende producenter.

(152)

I den oprindelige undersøgelse var den skadestærskel, der blev fastsat for virksomheden Jiangsu, lavere end dens subsidiemargen, og udligningstolden blev fastsat til niveauet for skadestærsklen. De skadestærskler, der blev fastsat i forbindelse med denne undersøgelse, er højere end de subsidiemargener, der blev fastsat i forbindelse med den oprindelige undersøgelse for alle virksomheder, herunder Jiangsu. For at afspejle dette bør udligningstolden for Jiangsu ændres, således at den fastsættes til niveauet for virksomhedens subsidiemargen, som blev fastsat i forbindelse med den oprindelige undersøgelse.

(153)

Denne antisubsidieundersøgelse, der er begrænset til skadesaspektet, blev gennemført samtidig med en særskilt fuldstændig interimsundersøgelse af antidumpingforanstaltningerne (jf. betragtning 7). I overensstemmelse med basisforordningens artikel 15, stk. 2, og for at undgå dobbelttælling indfører Kommissionen først den endelige udligningstold på niveauet for det fastlagte endelige subsidiebeløb i den oprindelige undersøgelse og indfører derefter den resterende endelige antidumpingtold, som svarer til den relevante dumpingmargen, nedsat med beløbet for udligningstolden.

(154)

Da Kommissionen reducerer den dumpingmargen, der blev fastsat for det samlede subsidiebeløb, som blev konstateret i Kina, er der ikke noget problem med dobbelttælling, jf. grundforordningens artikel 24, stk. 1.

(155)

På grundlag af ovenstående bør de endelige udligningstoldsatser, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, være som følger:

(156)

I lyset af ovenstående konkluderede Kommissionen, at niveauet for udligningstolden som fastsat i gennemførelsesforordning (EU) 2021/328 skal ændres.

(157)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 25, stk. 1, i forordning (EU) 2016/1037 —