Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32025R2316

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2025/2316 af 17. november 2025 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 for så vidt angår forlængelse af godkendelsesperioderne for aktivstofferne aluminiumsilicat, difenoconazol, diflufenican, dinatriumphosphonat, ekstrakt af tetræ, flurochloridon, indolylsmørsyre, maltodextrin, phosphan, planteolier/nellikeolie, planteolier/olie af grøn mynte, kaliumphosphonater og triclopyr

C/2025/7652

EUT L, 2025/2316, 18.11.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2025/2316/oj (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2025/2316/oj

European flag

Den Europæiske Unions
Tidende

DA

L-udgaven


2025/2316

18.11.2025

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2025/2316

af 17. november 2025

om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 for så vidt angår forlængelse af godkendelsesperioderne for aktivstofferne aluminiumsilicat, difenoconazol, diflufenican, dinatriumphosphonat, ekstrakt af tetræ, flurochloridon, indolylsmørsyre, maltodextrin, phosphan, planteolier/nellikeolie, planteolier/olie af grøn mynte, kaliumphosphonater og triclopyr

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF (1), særlig artikel 17, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Kommissionens direktiv 2006/74/EF (2) blev triclopyr optaget som et aktivstof i bilag I til Rådets direktiv 91/414/EØF (3) indtil den 31. maj 2017.

(2)

Ved Kommissionens direktiv 2008/66/EF (4) blev diflufenican optaget som et aktivstof i bilag I til direktiv 91/414/EØF indtil den 31. december 2018.

(3)

Ved Kommissionens direktiv 2008/69/EF (5) blev difenoconazol optaget som et aktivstof i bilag I til direktiv 91/414/EØF indtil den 31. december 2018.

(4)

Ved Kommissionens direktiv 2008/127/EF (6) blev aluminiumsilikat, ekstrakt af tetræ, planteolier/nellikeolie og planteolier/olie af grøn mynte optaget som aktivstoffer i bilag I til direktiv 91/414/EØF indtil den 31. august 2019.

(5)

Ved Kommissionens direktiv 2011/28/EU (7) blev indolylsmørsyre optaget som et aktivstof i bilag I til direktiv 91/414/EØF indtil den 31. maj 2021.

(6)

Ved Kommissionens direktiv 2011/34/EU (8) blev flurochloridon optaget som et aktivstof i bilag I til direktiv 91/414/EØF indtil den 31. maj 2021.

(7)

Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1043/2012 (9) blev aktivstoffet phosphan godkendt indtil den 31. marts 2023.

(8)

Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 355/2013 (10) blev aktivstoffet maltodextrin godkendt indtil den 30. september 2023.

(9)

Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 369/2013 (11) blev aktivstoffet kaliumphosphonater godkendt indtil den 30. september 2023.

(10)

Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 832/2013 (12) blev aktivstoffet dinatriumphosphonat godkendt indtil den 31. januar 2024.

(11)

Aktivstofferne aluminiumsilicat, difenoconazol, diflufenican, ekstrakt af tetræ, flurochloridon, indolylsmørsyre, planteolier/nellikeolie, planteolier/olie af grøn mynte og triclopyr blev optaget i del A i bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 (13). Aktivstofferne dinatriumphosphonat, maltodextrin, phosphan og kaliumphosphonater blev optaget i del B i bilaget til nævnte forordning.

(12)

Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/2007 (14) blev godkendelsesperioderne for aktivstofferne dinatriumphosphonat og kaliumphosphonater forlænget indtil den 31. januar 2026.

(13)

Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/918 (15) blev godkendelsesperioderne for aktivstofferne flurochloridon og indolylsmørsyre forlænget indtil den 15. marts 2026.

(14)

Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/1446 (16) blev godkendelsesperioderne for aktivstofferne ekstrakt fra tetræ, planteolier/nellikeolie og planteolier/olie af grøn mynte forlænget til den 31. januar 2026, og godkendelsesperioden for aktivstoffet maltodextrin blev forlænget til den 28. februar 2026.

(15)

Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/2592 (17) blev godkendelsesperioden for aktivstoffet difenoconazol forlænget indtil den 15. marts 2026, og godkendelsesperioden for aktivstoffet diflufenican blev forlænget indtil den 15. januar 2026.

(16)

Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2024/324 (18) blev godkendelsesperioden for aktivstoffet phosphan forlænget indtil den 15. marts 2026.

(17)

Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2024/2221 (19) blev godkendelsesperioderne for aktivstofferne aluminiumsilikat og triclopyr forlænget indtil den 31. marts 2026.

(18)

Der er i overensstemmelse med Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 844/2012 indgivet ansøgninger om de respektive fornyelser af godkendelsen af aktivstofferne aluminiumsilicat, difenoconazol, diflufenican, ekstrakt af tetræ, flurochloridon, indolylsmørsyre, maltodextrin, phosphan, planteolier/nellikeolie, planteolier/olie af grøn mynte og triclopyr (20).

(19)

De rapporterende medlemsstater for aktivstofferne aluminiumsilicat, difenoconazol, diflufenican, ekstrakt af tetræ, flurochloridon, indolylsmørsyre, maltodextrin, phosphan, planteolier/nellikeolie, planteolier/olie af grøn mynte og triclopyr underrettede henholdsvis den 6. december 2016, den 19. januar 2016, den 5. april 2016, den 20. januar 2017, den 18. juli 2018, den 28. juni 2018, den 17. december 2020, den 15. september 2020, den 19. september 2016, den 26. september 2016 og den 4. september 2014 de medrapporterende medlemsstater, Kommissionen og Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (»autoriteten«) om, at de havde vurderet antageligheden, jf. artikel 3 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 844/2012, og navnlig fuldstændigheden og rettidigheden af hver af ansøgningerne om fornyelse af godkendelserne af hvert af disse aktivstoffer og konkluderede, at de var antagelige. Disse ansøgninger er offentliggjort af autoriteten i henhold til artikel 5 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 844/2012.

(20)

Henholdsvis den 11. maj 2020, den 11. januar 2019, den 20. juli 2018, den 2. marts 2022, den 7. august 2022, den 14. juni 2022, den 8. juni 2023, den 23. december 2021, den 29. september 2021, den 29. september 2023 og den 10. oktober 2018 forelagde de rapporterende medlemsstater for aktivstofferne aluminiumsilicat, difenoconazol, diflufenican, ekstrakt af tetræ, flurochloridon, indolylsmørsyre, maltodextrin, phosphan, planteolier/nellikeolie, planteolier/olie af grøn mynte og triclopyr udkastet til vurderingsrapporter vedrørende fornyelse for autoriteten. Autoriteten konkluderede i henhold til artikel 12 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 844/2012, at rapporterne om alle disse aktivstoffer indeholdt alle de relevante oplysninger i det aftalte format, fremsendte dem til ansøgerne og til de øvrige medlemsstater og gjorde dem tilgængelige for offentligheden med henblik på skriftlige bemærkninger.

(21)

For så vidt angår aktivstofferne planteolier/nellikeolie og planteolier/olie af grøn mynte anmodede autoriteten i henhold til artikel 13, stk. 3, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 844/2012 om yderligere oplysninger med henblik på vurderingen af fornyelsen, som ansøgerne fremlagde inden for den fastsatte frist. Den rapporterende medlemsstat forelagde autoriteten det reviderede udkast til vurderingsrapport vedrørende fornyelse af planteolier/olie af grøn mynte, og den offentlige høring herom blev afsluttet den 5. september 2025. Der er dog behov for yderligere tid til, at autoriteten kan afslutte sine vurderinger og færdiggøre sine konklusioner vedrørende planteolier/nellikeolie og planteolier/olie af grøn mynte, samt til at Kommissionen kan vedtage de deraf følgende beslutninger vedrørende risikostyring.

(22)

For så vidt angår aktivstofferne difenoconazol, diflufenican, ekstrakt af tetræ, flurochloridon og indolylsmørsyre anmodede autoriteten i samråd med medlemsstaterne, jf. artikel 13, stk. 3a, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 844/2012, henholdsvis den 22. juli 2021, den 5. maj 2021, den 20. juni 2024, den 28. oktober 2024 og den 3. april 2024 om supplerende oplysninger med henblik på vurdering af godkendelseskriterierne vedrørende hormonforstyrrende egenskaber, der er fastlagt i punkt 3.6.5 og punkt 3.8.2 i bilag II til forordning (EF) nr. 1107/2009, som ændret ved Kommissionens forordning (EU) 2018/605 (21). De supplerende oplysninger om difenoconazol, diflufenican og flurochloridon blev fremlagt af ansøgerne inden for den fastsatte frist, og for så vidt angår ekstrakt af tetræ og indolylsmørsyre er alle oplysninger endnu ikke fremlagt. De rapporterende medlemsstater forelagde autoriteten de reviderede udkast til vurderingsrapporter vedrørende fornyelse af diflufenican og flurochloridon, og de offentlige høringer om dem blev afsluttet henholdsvis den 18. juni 2024 og den 3. juni 2025. Der er dog behov for yderligere tid til, at autoriteten kan afslutte sin vurdering og færdiggøre sin konklusion vedrørende difenoconazol, diflufenican, ekstrakt af tetræ, flurochloridon og indolylsmørsyre, samt til at Kommissionen kan vedtage den deraf følgende beslutning vedrørende risikostyring.

(23)

For så vidt angår aktivstofferne aluminiumsilicat, maltodextrin, phosphan og triclopyr vedtog autoriteten sine konklusioner henholdsvis den 14. oktober 2022, den 15. februar 2024, den 9. december 2024 og den 17. juli 2024 og fremsendte dem til ansøgerne, medlemsstaterne og Kommissionen. Kommissionen har indledt drøftelser om fornyelse af godkendelserne af disse aktivstoffer i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder. Der er behov for yderligere tid til, at Komitéen kan afgive sin udtalelse, og til at Kommissionen kan vedtage de deraf følgende beslutninger vedrørende risikohåndtering.

(24)

Der blev i henhold til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/1740 (22) indgivet ansøgninger om fornyelse af godkendelserne af aktivstofferne dinatriumphosphonat og kaliumphosphonater.

(25)

Den rapporterende medlemsstat for aktivstofferne dinatriumphosphonat og kaliumphosphonater underrettede henholdsvis den 19. november 2024 og den 8. januar 2025 den medrapporterende medlemsstat, Kommissionen og autoriteten om, at den havde vurderet antageligheden, jf. artikel 8 i gennemførelsesforordning (EU) 2020/1740, og navnlig fuldstændigheden og rettidigheden af hver af ansøgningerne om fornyelse af godkendelserne af hvert af disse aktivstoffer og konkluderede, at de var antagelige. Disse ansøgninger er offentliggjort af autoriteten i henhold til artikel 10 i gennemførelsesforordning (EU) 2020/1740.

(26)

Risikovurderingerne i henhold til artikel 11 i gennemførelsesforordning (EU) 2020/1740 for dinatriumphosphonat og kaliumphosphonater er endnu ikke afsluttet af den rapporterende medlemsstat, og der er behov for yderligere tid til at fuldføre de resterende trin i hver fornyelsesprocedure.

(27)

For alle aktivstofferne omfattet af denne forordning kan der derfor sandsynligvis ikke træffes nogen afgørelse om fornyelse af godkendelserne, før deres respektive godkendelsesperioder udløber, dvs. mellem den 15. januar og den 31. marts 2026. Årsagerne til forsinkelse i disse fornyelsesprocedurer kan ydermere ikke tilskrives de respektive ansøgere. Godkendelsesperioderne for disse aktivstoffer bør derfor forlænges, for at de påkrævede vurderinger kan færdiggøres, og de respektive procedurer vedrørende fornyelse af godkendelserne kan afsluttes.

(28)

For så vidt angår aktivstofferne dinatriumphosphonat og kaliumphosphonater er risikovurderingen endnu ikke afsluttet af den rapporterende medlemsstat. Under hensyntagen til de efterfølgende trin, der skal afsluttes i hver fornyelsesprocedure, bør varigheden af forlængelsen af godkendelsesperioderne for disse aktivstoffer fastsættes til 42 måneder.

(29)

For så vidt angår aktivstofferne difenoconazol, diflufenican, ekstrakt af tetræ, flurochloridon, indolylsmørsyre, planteolier/nellikeolie og planteolier/olie fra grøn mynte har autoriteten brug for yderligere tid til at nå frem til en konklusion om risikovurderingen. Under hensyntagen til de efterfølgende trin, der skal afsluttes i hver fornyelsesprocedure, bør varigheden af forlængelsen af godkendelsesperioderne for disse aktivstoffer fastsættes til 19 måneder og 15 dage for diflufenican og flurochloridon, til 22 måneder og 15 dage for difenoconazol, ekstrakt af tetræ og indolylsmørsyre, til 23 måneder og 15 dage for planteolier/olie af grøn mynte og til 29 måneder for planteolier/nellikeolie.

(30)

Da Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder endnu ikke har afgivet en udtalelse vedrørende aktivstofferne aluminiumsilikat, maltodextrin, phosphan og triclopyr, og i lyset af de resterende trin, der skal afsluttes i disse fornyelsesprocedurer, bør varigheden af forlængelsen af godkendelsesperioderne fastsættes til 12 måneder.

(31)

Gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 bør derfor ændres.

(32)

Hvis Kommissionen vedtager en forordning, hvorved godkendelsen af et i nærværende forordnings bilag omhandlet aktivstof ikke fornyes, fastsætter Kommissionen udløbsdatoen for godkendelse af aktivstoffet til den seneste af følgende datoer: datoen for ikrafttrædelsen af den pågældende forordning eller den dato, der var gældende inden nærværende forordnings vedtagelse. Hvis Kommissionen vedtager en forordning, hvorved godkendelsen af et i nærværende forordnings bilag omhandlet aktivstof fornyes, vil Kommissionen, afhængigt af omstændighederne, fastsætte den tidligst mulige anvendelsesdato.

(33)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Bilaget til gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 ændres i overensstemmelse med bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 17. november 2025.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)   EUT L 309 af 24.11.2009, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2009/1107/oj.

(2)  Kommissionens direktiv 2006/74/EF af 21. august 2006 om ændring af Rådets direktiv 91/414/EØF for at optage dichlorprop-P, metconazol, pyrimethanil og triclopyr som aktive stoffer (EUT L 235 af 30.8.2006, s. 17, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2006/74/oj).

(3)  Rådets direktiv 91/414/EØF af 15. juli 1991 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler (EFT L 230 af 19.8.1991, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/1991/414/oj).

(4)  Kommissionens direktiv 2008/66/EF af 30. juni 2008 om ændring af Rådets direktiv 91/414/EØF for at optage bifenox, diflufenican, fenoxaprop-P, fenpropidin og quinoclamin som aktivstoffer (EUT L 171 af 1.7.2008, s. 9, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2008/66/oj).

(5)  Kommissionens direktiv 2008/69/EF af 1. juli 2008 om ændring af Rådets direktiv 91/414/EØF for at optage clofentezin, dicamba, difenoconazol, diflubenzuron, imazaquin, lenacil, oxadiazon, picloram og pyriproxyfen som aktivstoffer (EUT L 172 af 2.7.2008, s. 9, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2008/69/oj).

(6)  Kommissionens direktiv 2008/127/EF af 18. december 2008 om ændring af Rådets direktiv 91/414/EØF for at optage en række aktivstoffer (EUT L 344 af 20.12.2008, s. 89, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2008/127/oj).

(7)  Kommissionens direktiv 2011/28/EU af 4. marts 2011 om ændring af Rådets direktiv 91/414/EØF for at optage indolylsmørsyre som aktivstof og om ændring af Kommissionens beslutning 2008/941/EF (EUT L 60 af 5.3.2011, s. 17, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2011/28/oj).

(8)  Kommissionens direktiv 2011/34/EU af 8. marts 2011 om ændring af Rådets direktiv 91/414/EØF for at optage flurochloridon som aktivstof og om ændring af Kommissionens beslutning 2008/934/EF (EUT L 62 af 9.3.2011, s. 27, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2011/34/oj).

(9)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1043/2012 af 8. november 2012 om godkendelse af aktivstoffet phosphan, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, og om ændring af bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 (EUT L 310 af 9.11.2012, s. 24, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2012/1043/oj).

(10)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 355/2013 af 18. april 2013 om godkendelse af aktivstoffet maltodextrin, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, og om ændring af bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 (EUT L 109 af 19.4.2013, s. 14, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2013/355/oj).

(11)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 369/2013 af 22. april 2013 om godkendelse af aktivstoffet kaliumphosphonater, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, og om ændring af bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 (EUT L 111 af 23.4.2013, s. 39, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2013/369/oj).

(12)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 832/2013 af 30. august 2013 om godkendelse af aktivstoffet dinatriumphosphonat, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, og om ændring af bilaget til gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 (EUT L 233 af 31.8.2013, s. 3, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2013/832/oj).

(13)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 af 25. maj 2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 for så vidt angår listen over godkendte aktivstoffer (EUT L 153 af 11.6.2011, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2011/540/oj).

(14)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/2007 af 8. december 2020 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 for så vidt angår forlængelse af godkendelsesperioderne for aktivstofferne 1-decanol, 1,4-dimethylnaphthalen, 6-benzyladenin, acequinocyl, Adoxophyes orana granulovirus, aluminiumsulfat, amisulbrom, Aureobasidium pullulans (stamme DSM 14940 og DSM 14941), azadirachtin, Bacillus pumilus QST 2808, benalaxyl-M, bixafen, bupirimat, Candida oleophila stamme O, chlorantraniliprol, dinatriumphosphonat, dithianon, dodin, emamectin, flubendiamid, fluometuron, fluxapyroxad, flutriafol, hexythiazox, imazamox, ipconazol, isoxaben, L-ascorbinsyre, svovlkalk, orangeolie, Paecilomyces fumosoroseus stamme FE9901, pendimethalin, penflufen, penthiopyrad, kaliumphosphonater, prosulfuron, Pseudomonas sp. stamme DSMZ 13134, pyridalyl, pyriofenon, pyroxsulam, quinmerac, S-abscisinsyre, sedaxan, sintofen, natriumsølvthiosulfat, spinetoram, spirotetramat, Streptomyces lydicus stamme WYEC 108, tau-fluvalinat, tebufenozid, tembotrion, thiencarbazon, valifenalat, zinkphosphid (EUT L 414 af 9.12.2020, s. 10, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2020/2007/oj).

(15)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/918 af 4. maj 2023 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 for så vidt angår forlængelsen af godkendelsesperioderne for aktivstofferne aclonifen, ametoctradin, beflubutamid, benthiavalicarb, boscalid, captan, clethodim, cycloxydim, cyflumetofen, dazomet, diclofop, dimethomorph, ethephon, fenazaquin, fluopicolid, fluoxastrobin, flurochloridon, folpet, formetanat, Helicoverpa armigera nucleopolyhedrovirus, hymexazol, indolylsmørsyre, mandipropamid, metalaxyl, metaldehyd, metam, metazachlor, metribuzin, milbemectin, paclobutrazol, penoxsulam, phenmedipham, pirimiphos-methyl, propamocarb, proquinazid, prothioconazol, s-metolachlor, Spodoptera littoralis nucleopolyhedrovirus, Trichoderma asperellum stamme T34 og Trichoderma atroviride stamme I-1237 (EUT L 119 af 5.5.2023, s. 160, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2023/918/oj).

(16)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/1446 af 12. juli 2023 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 for så vidt angår forlængelse af godkendelsesperioderne for aktivstofferne 2,5-dichlorbenzoesyremethylester, eddikesyre, aluminiumammoniumsulfat, aluminiumphosphid, aluminiumsilikat, calciumcarbid, cymoxanil, dodemorph, ethylen, ekstrakt fra tetræ, fedtdestillationsrester, fedtsyrer C7-C20, flonicamid (IKI-220), gibberellinsyre, gibberellin, halosulfuron-methyl, hydrolyserede proteiner, jernsulfat, magnesiumphosphid, maltodextrin, metamitron, planteolier/nellikeolie, planteolier/rapsolie, planteolier/olie af grøn mynte, pyrethriner, sulcotrion, tebuconazol og urea (EUT L 178 af 13.7.2023, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2023/1446/oj).

(17)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/2592 af 21. november 2023 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 for så vidt angår forlængelse af godkendelsesperioderne for aktivstofferne 1-naphthylacetamid, 1-naphthyleddikesyre, 2-phenylphenol (også salte heraf, f.eks. natriumsalt), 8-hydroxyquinolin, amidosulfuron, bifenox, dicamba, difenoconazol, diflufenican, dimethachlor, esfenvalerat, etofenprox, fenoxaprop-P, fenpropidin, fenpyrazamin, fluazifop-P, lenacil, napropamid, nicosulfuron, paraffinolier, paraffinolie, penconazol, picloram, prohexadion, spiroxamin, svovl, tetraconazol og tri-allat (EUT L, 2023/2592, 22.11.2023, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2023/2592/oj).

(18)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2024/324 af 19. januar 2024 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 for så vidt angår forlængelse af godkendelsesperioderne for aktivstofferne benzovindiflupyr, bromuconazol, buprofezin, cyflufenamid, fluazinam, fluopyram, flutolanil, lambda-cyhalothrin, mecoprop-P, mepiquat, metsulfuron-methyl, phosphan og pyraclostrobin (EUT L, 2024/324, 22.1.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2024/324/oj).

(19)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2024/2221 af 6. september 2024 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 for så vidt angår forlængelse af godkendelsesperioderne for aktivstofferne acequinocyl, aluminiumsilikat, emamectin, fedtsyrer, C7-C20, pendimethalin, planteolier/rapsolie og triclopyr (EUT L, 2024/2221, 9.9.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2024/2221/oj).

(20)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 844/2012 af 18. september 2012 om fastsættelse af de fornødne bestemmelser til gennemførelse af fornyelsesproceduren for aktivstoffer, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler (EUT L 252 af 19.9.2012, s. 26, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2012/844/oj).

(21)  Kommissionens forordning (EU) 2018/605 af 19. april 2018 om ændring af bilag II til forordning (EF) nr. 1107/2009 ved at fastlægge videnskabelige kriterier til bestemmelse af hormonforstyrrende egenskaber (EUT L 101 af 20.4.2018, s. 33, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2018/605/oj).

(22)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/1740 af 20. november 2020 om fastsættelse af de fornødne bestemmelser til gennemførelse af fornyelsesproceduren for aktivstoffer, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009, og om ophævelse af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 844/2012 (EUT L 392 af 23.11.2020, s. 20, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2020/1740/oj).


BILAG

1.   

I del A i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 foretages følgende ændringer:

1)

I sjette kolonne, »Udløbsdato for stoffets godkendelse«, i række 136 (vedrørende triclopyr) ændres datoen til »31. marts 2027«.

2)

I sjette kolonne, »Udløbsdato for stoffets godkendelse«, i række 173 (vedrørende difenoconazol) ændres datoen til »31. januar 2028«.

3)

I sjette kolonne, »Udløbsdato for stoffets godkendelse«, i række 181 (vedrørende diflufenican) ændres datoen til »31. august 2027«.

4)

I sjette kolonne, »Udløbsdato for stoffets godkendelse«, i række 220 (vedrørende aluminiumsilicat) ændres datoen til »31. marts 2027«.

5)

I sjette kolonne, »Udløbsdato for stoffets godkendelse«, i række 228 (vedrørende ekstrakt af tetræ) ændres datoen til »15. december 2027«.

6)

I sjette kolonne, »Udløbsdato for stoffets godkendelse«, i række 241 (vedrørende planteolier/nellikeolie) ændres datoen til »30. juni 2028«.

7)

I sjette kolonne, »Udløbsdato for stoffets godkendelse«, i række 243 (vedrørende planteolier/olie af grøn mynte) ændres datoen til »15. januar 2028«.

8)

I sjette kolonne, »Udløbsdato for stoffets godkendelse«, i række 326 (»vedrørende indolylsmørsyre«) ændres datoen til »31. januar 2028«.

9)

I sjette kolonne, »Udløbsdato for stoffets godkendelse«, i række 354 (vedrørende flurochloridon) ændres datoen til »31. oktober 2027«.

2.   

I del B i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 foretages følgende ændringer:

1)

I sjette kolonne, »Udløbsdato for stoffets godkendelse«, i række 28 (vedrørende phosphan) ændres datoen til »15. marts 2027«.

2)

I sjette kolonne, »Udløbsdato for stoffets godkendelse«, i række 40 (vedrørende kaliumphosphonater) ændres datoen til »31. juli 2029«.

3)

I sjette kolonne, »Udløbsdato for stoffets godkendelse«, i række 44 (vedrørende maltodextrin) ændres datoen til »28. februar 2027«.

4)

I sjette kolonne, »Udløbsdato for stoffets godkendelse«, i række 54 (vedrørende dinatriumphosphonat) ændres datoen til »31. juli 2029«.


ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2025/2316/oj

ISSN 1977-0634 (electronic edition)


Top