This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32025R0518
Council Implementing Regulation (EU) 2025/518 of 11 March 2025 amending Implementing Regulation (EU) No 282/2011 as regards information requirements for certain VAT schemes
Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2025/518 af 11. marts 2025 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 282/2011 for så vidt angår oplysningskravene for visse momsordninger
Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2025/518 af 11. marts 2025 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 282/2011 for så vidt angår oplysningskravene for visse momsordninger
ST/15344/2024/INIT
EUT L, 2025/518, 25.3.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2025/518/oj (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
In force
|
Den Europæiske Unions |
DA L-udgaven |
|
2025/518 |
25.3.2025 |
RÅDETS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2025/518
af 11. marts 2025
om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 282/2011 for så vidt angår oplysningskravene for visse momsordninger
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (1), særlig artikel 397,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
For at modellen med en formodet leverandør kan fungere korrekt for så vidt angår formidling via elektroniske grænseflader såsom en markedsplads, platforme, portaler eller tilsvarende midler, der formidler levering af korttidsudlejning af indkvartering eller personbefordring ad vej som omhandlet i artikel 28a i direktiv 2006/112/EF, er det nødvendigt at præcisere visse elementer af reglen. |
|
(2) |
Det er nødvendigt at definere udtrykket »formidler« for at give afgiftspligtige personer, der ved hjælp af en elektronisk grænseflade såsom en markedsplads, platform, portal eller tilsvarende midler formidler levering af korttidsudlejning af indkvartering eller personbefordring ad vej, retssikkerhed med hensyn til, om reglen vedrørende en formodet leverandør finder anvendelse på disse afgiftspligtige personer. Visse udbydere, herunder dem, der udbyder katalogisering eller annoncering for sådanne ydelser, bør udtrykkeligt udelukkes fra reglen, fordi de ikke konkurrerer direkte med traditionelle, ikkedigitale sektorer. |
|
(3) |
Afgiftspligtige personer, der ved hjælp af en elektronisk grænseflade såsom en markedsplads, platform, portal eller tilsvarende midler formidler levering af korttidsudlejning af indkvartering eller personbefordring ad vej, bør ikke holdes ansvarlige for betaling af skyldig merværdiomsætningsafgift (moms), når de handler på grundlag af oplysninger fra den underliggende leverandør, hvis disse afgiftspligtige personer kan påvise, at de ikke med rimelighed kunne have vidst, at disse oplysninger ikke var korrekte. |
|
(4) |
Med henblik på fastlæggelsen af leveringsstedet for en formidlingstjeneste til en ikkeafgiftspligtig person ved hjælp af en elektronisk grænseflade såsom en markedsplads, platform, portal eller tilsvarende midler bør afgiftspligtige personer let kunne fastslå status på modtageren af formidlingstjenesten. For at lette en sådan identifikation og mindske den administrative byrde for afgiftspligtige personer bør en afgiftspligtig person betragte modtageren af formidlingstjenesten som en afgiftspligtig person, når der er angivet et momsregistreringsnummer, og som en ikkeafgiftspligtig person, når der ikke er angivet et sådant nummer, medmindre den afgiftspligtige person har oplysninger, som indikerer det modsatte. |
|
(5) |
Med hensyn til korttidsudlejning af indkvartering og personbefordring ad vej bør det præciseres, at særordningen for små virksomheder omhandlet i direktiv 2006/112/EF kun finder anvendelse på den afgiftspligtige person, der anses for at have leveret disse ydelser. |
|
(6) |
Ved Rådets direktiv (EU) 2025/516 (2) blev der i direktiv 2006/112/EF indført en one-stop-shop-forenklingsordning (»OSS«) for afgiftspligtige personer, der overfører visse egne varer på tværs af grænserne. Med henblik på at gennemføre denne særlige ordning inden for den overordnede ramme for momssærordningerne i afsnit XII, kapitel 6, i direktiv 2006/112/EF bør der i Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 282/2011 (3) fastsættes særlige regler for momsregistrering, betingelser for udelukkelse, momsangivelser og regnskabsføringsforpligtelser. |
|
(7) |
Da OSS-forenklingsordningen er omfattende og omfatter grænseoverskridende varebevægelser omfattet af konsignationsaftaler, er disse aftaler udgået af direktiv 2006/112/EF. Gennemførelsesbestemmelserne vedrørende konsignationsaftaler er ikke længere nødvendige og bør derfor udgå af gennemførelsesforordning (EU) nr. 282/2011. |
|
(8) |
I henhold til artikel 242a i direktiv 2006/112/EF er afgiftspligtige personer, som ved hjælp af en elektronisk grænseflade såsom en markedsplads, platform, portal eller tilsvarende facilitet formidler levering af varer eller ydelser til ikkeafgiftspligtige personer i Fællesskabet i overensstemmelse med direktivets afsnit V, forpligtet til at føre regnskab over de pågældende leveringer. Oplysningerne kræves dog kun i forbindelse med levering af varer eller ydelser, der formidles ved hjælp af den elektroniske grænseflade, og ikke i tilfælde, hvor reglen om en formodet leverandør finder anvendelse. For at understøtte bekæmpelsen af momssvig bør sådanne oplysninger om underliggende leverandører også medtages i de obligatoriske oplysninger, der skal opbevares af formodede leverandører, som er registreret til at anvende de særlige OSS-forenklingsordninger. Disse yderligere dataelementer bør gøre det muligt at sammenligne oplysninger, der indberettes af platforme, med betalingsdata om grænseoverskridende transaktioner, der er tilgængelige i det centrale elektroniske system med betalingsoplysninger, der er oprettet i henhold til kapitel V, afdeling 2, i Rådets forordning (EU) nr. 904/2010 (4), som trådte i kraft den 1. januar 2024. |
|
(9) |
Efter indførelsen i direktiv 2006/112/EF af en forpligtelse for afgiftspligtige personer, der overfører varer tilhørende en anden afgiftspligtig person, bør det præciseres, hvilke specifikke data der skal meddeles ejeren af varerne. |
|
(10) |
De elementer i direktiv 2006/112/EF, der kræver ændringer af gennemførelsesforordning (EU) nr. 282/2011, skal gennemføres af medlemsstaterne i national lovgivning senest den 30. juni 2028. Det er derfor nødvendigt, at ændringerne af nævnte forordning finder anvendelse fra den 1. juli 2028. |
|
(11) |
Gennemførelsesforordning (EU) nr. 282/2011 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
I gennemførelsesforordning (EU) nr. 282/2011 foretages følgende ændringer:
|
1) |
Følgende artikler indsættes: »Artikel 9b 1. Med henblik på anvendelsen af artikel 28a i direktiv 2006/112/EF forstås ved »formidler« en afgiftspligtig persons anvendelse af en elektronisk grænseflade, der gør det muligt for en kunde og en leverandør, som udbyder levering i Unionen af korttidsudlejning af indkvartering eller personbefordring ad vej via den elektroniske grænseflade, at komme i forbindelse med hinanden, hvilket resulterer i en levering af sådanne ydelser via den elektroniske grænseflade. 2. En afgiftspligtig person anses ikke for at formidle levering af korttidsudlejning af indkvartering eller personbefordring ad vej, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:
3. Artikel 28a i direktiv 2006/112/EF finder ikke anvendelse på en afgiftspligtig person, der kun leverer en eller flere af følgende:
4. Uanset denne artikels stk. 1 finder artikel 28a i direktiv 2006/112/EF ikke anvendelse på en afgiftspligtig person, der leverer de midler, hvormed omkostningerne ved personbefordring ad vej kan deles mellem brugeren og den person, der leverer transporten. Artikel 9c Med henblik på anvendelsen af artikel 28a, stk. 1, i direktiv 2006/112/EF angiver den afgiftspligtige person, der leverer ydelserne, kun én gang sit momsregistreringsnummer eller det registreringsnummer, der er tildelt dem i overensstemmelse med nævnte direktivs artikel 362 eller 369d, jf. nævnte direktivs artikel 28a, stk. 1, litra a), og den erklæring, der er omhandlet i nævnte direktivs artikel 28a, stk. 1, litra b), til den afgiftspligtige person, der formidler leveringen, medmindre der sker en ændring i vedkommendes aktivitet som afgiftspligtig person. Når en personbefordring ad vej finder sted i mere end én medlemsstat, giver den afgiftspligtige person, der leverer ydelsen, det momsregistreringsnummer, som vedkommende har fået tildelt af hver medlemsstat, hvor befordringen finder sted, eller det registreringsnummer, som vedkommende har fået tildelt i overensstemmelse med artikel 362 eller 369d i direktiv 2006/112/EF, til den person, der formidler leveringen. Artikel 9d Med henblik på anvendelsen af artikel 28a i direktiv 2006/112/EF hæfter en afgiftspligtig person, der ikke handler som formodet leverandør på grundlag af oplysninger fra den person, der leverer de underliggende tjenesteydelser, ikke for betaling af den skyldige moms, hvor det efterfølgende konstateres, at denne afgiftspligtige person burde have været anset for at være leverandøren, forudsat at alle følgende betingelser er opfyldt:
Artikel 9e Med henblik på fastlæggelsen af leveringsstedet for en formidlingstjeneste som omhandlet i artikel 46a i direktiv 2006/112/EF betragter den afgiftspligtige person den person, som denne ydelse er blevet leveret til, som en ikkeafgiftspligtig person, hvis denne person, som denne ydelse er blevet leveret til, ikke oplyser et momsregistreringsnummer, medmindre den afgiftspligtige person har oplysninger om det modsatte. Artikel 9f Fritagelserne i artikel 98, stk. 2, og artikel 371, 378, 379-386 og 388-390c i direktiv 2006/112/EF finder stadig anvendelse, når den afgiftspligtige person, der formidler leveringen af ydelser, anses for selv at have modtaget og leveret disse ydelser i henhold til nævnte direktivs artikel 28a. Artikel 9g Når en afgiftspligtig person anses for selv at have modtaget og leveret de ydelser, der er omhandlet i artikel 28a i direktiv 2006/112/EF, kan leveringen af disse ydelser omfattes af særordningen i nævnte direktivs afsnit XII, kapitel 1, hvis den afgiftspligtige person opfylder betingelserne for den pågældende særordning. Levering af de ydelser, der er omhandlet i artikel 28a i direktiv 2006/112/EF, til en afgiftspligtig person, der anses for selv at have modtaget og leveret disse ydelser, er ikke omfattet af særordningen i nævnte direktivs afsnit XII, kapitel 1.« |
|
2) |
Artikel 13a, indledningen, affattes således: »Det sted, hvor en ikkeafgiftspligtig juridisk person er etableret, jf. artikel 54, stk. 1, andet afsnit, artikel 56, stk. 2, første afsnit, og artikel 58 og 59 i direktiv 2006/112/EF, er:«. |
|
3) |
Artikel 18, stk. 2, andet afsnit, affattes således: »Leverandøren af teleydelser, radio- og TV-spredningstjenester eller elektronisk leverede ydelser eller af ydelser i henhold til artikel 54, stk. 1, andet afsnit, i direktiv 2006/112/EF kan dog, uanset om denne har modsatrettet information, betragte en kunde, der er etableret i Fællesskabet, som en ikkeafgiftspligtig person, så længe den pågældende kunde ikke har meddelt leverandøren af disse ydelser sit individuelle momsregistreringsnummer.« |
|
4) |
Artikel 23, stk. 2, affattes således: »2. Hvis der leveres ydelser, jf. artikel 54, stk. 1, andet afsnit, og artikel 58 og 59 i direktiv 2006/112/EF, som er afgiftspligtige der, hvor kunden er etableret, eller i mangel af et sådant sted der, hvor kunden har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted, fastsætter leverandøren dette sted på grundlag af faktuelle oplysninger fra kunden, som leverandøren verificerer efter normale kommercielle sikkerhedsprocedurer, såsom vedrørende kontrol af identitet eller betaling.« |
|
5) |
Artikel 24b, stk. 1, indledningen, affattes således: »Ved anvendelsen af artikel 54, stk. 1, andet afsnit, eller artikel 58 i direktiv 2006/112/EF formodes det, hvis aktiviteterne streames eller på anden måde gøres virtuelt tilgængelige for en ikkeafgiftspligtig person, eller hvis teleydelser, radio- og TV-spredningstjenester eller elektronisk leverede ydelser leveres til en ikkeafgiftspligtig person:«. |
|
6) |
Artikel 24d, stk. 1, affattes således: »1. Såfremt en leverandør leverer en ydelse i henhold til artikel 54, stk. 1, andet afsnit, i direktiv 2006/112/EF eller en ydelse opført i nævnte direktivs artikel 58, stk. 1, kan leverandøren afvise en formodning omhandlet i denne forordnings artikel 24a eller artikel 24b, første afsnit, litra a), b) eller c), på grundlag af tre separate beviser, der ikke er indbyrdes modstridende, og som angiver, at kunden er etableret, har sin bopæl eller har sit sædvanlige opholdssted et andet sted.« |
|
7) |
Artikel 24f, indledningen, affattes således: »Med henblik på anvendelse af reglerne i artikel 54, stk. 1, andet afsnit, eller artikel 58 i direktiv 2006/112/EF og med henblik på at opfylde kravene i denne forordnings artikel 24b, første afsnit, litra d), eller artikel 24d, stk. 1, tjener navnlig følgende som bevis:«. |
|
8) |
Artikel 30 affattes således: »Artikel 30 1. Ydelser, der leveres af en formidler, jf. artikel 46 i direktiv 2006/112/EF, omfatter ydelser, der leveres af en formidler, som handler i modtageren af den formidlede ydelses navn og på dennes vegne, og ydelser, der leveres af en formidler, som handler i leverandøren af den formidlede ydelses navn og på dennes vegne. 2. I artikel 46a i direktiv 2006/112/EF forstås ved »formidlingstjeneste« en ydelse, der leveres af en afgiftspligtig person til enten en kunde eller en leverandør eller til begge ved hjælp af en elektronisk grænseflade, såsom en markedsplads, platform, portal eller tilsvarende midler, der gør det muligt for kunden og leverandøren at komme i forbindelse med hinanden, hvilket resulterer i en levering af varer eller ydelser via den elektroniske grænseflade. Den i første afsnit omhandlede formidlingstjeneste betragtes som særskilt og uafhængig i forhold til de varer eller ydelser, som den afgiftspligtige person anses for at levere. 3. En afgiftspligtig person anses ikke for at levere en formidlingstjeneste, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:
4. Artikel 46a i direktiv 2006/112/EF finder ikke anvendelse på en afgiftspligtig person, der kun leverer en eller flere af følgende:
|
|
9) |
I artikel 54a tilføjes følgende stykke: »3. Denne afdeling ophører med at finde anvendelse den 30. juni 2029.« |
|
10) |
Artikel 54c, stk. 2, litra b), affattes således:
|
|
11) |
Følgende artikel indsættes: »Artikel 54d De oplysninger, der skal gives i henhold til artikel 242b i direktiv 2006/112/EF, skal indeholde følgende:
|
|
12) |
I kapitel XI affattes overskriften til afdeling 2 således: »Afdeling 2 Særordninger for afgiftspligtige personer, der leverer ydelser til ikkeafgiftspligtige personer eller udfører fjernsalg af varer, visse indenlandske leveringer af varer eller overførsler af egne varer (artikel 358-369xk i direktiv 2006/112/EF)«. |
|
13) |
I artikel 57a foretages følgende ændringer:
|
|
14) |
I artikel 57d tilføjes følgende stykke: »3. Når en afgiftspligtig person meddeler identifikationsmedlemsstaten sin hensigt om at anvende ordningen for overførsel af egne varer, finder denne særordning anvendelse fra den første dag i den efterfølgende kalendermåned. Hvis den første overførsel af varer, der skal være omfattet af ordningen for overførsel af egne varer, finder sted før den i første afsnit omhandlede dato, finder denne særordning dog anvendelse fra datoen for den første overførsel, forudsat at den afgiftspligtige person senest den tiende dag i måneden efter den første overførsel meddeler identifikationsmedlemsstaten, at de aktiviteter, der skal omfattes af særordningen, er påbegyndt.« |
|
15) |
I artikel 57e tilføjes følgende stykke: »Identifikationsmedlemsstaten identificerer en afgiftspligtig person, der anvender ordningen for overførsel af egne varer, ved hjælp af vedkommendes momsregistreringsnummer, jf. artikel 214 og 215 i direktiv 2006/112/EF.« |
|
16) |
I artikel 57f foretages følgende ændringer:
|
|
17) |
I artikel 57g tilføjes følgende stykke: »3. En afgiftspligtig person, der anvender ordningen for overførsel af egne varer, kan ophøre med at anvende denne særordning, uanset om denne afgiftspligtige person fortsat overfører varer, som kan være berettiget til denne særordning. Den afgiftspligtige person underretter identifikationsmedlemsstaten mindst 15 dage før udgangen af kalendermåneden før den måned, i hvilken denne afgiftspligtige person påtænker at ophøre med at anvende særordningen. Ophøret får virkning fra den første dag i den efterfølgende kalendermåned. Momsforpligtelser vedrørende overførsel af egne varer, der opstår efter den dato, hvor ophøret fik virkning, afvikles direkte med skattemyndighederne i medlemsstaterne, som varerne er blevet forsendt eller transporteret til og fra.« |
|
18) |
I artikel 58 foretages følgende ændringer:
|
|
19) |
Artikel 58a affattes således: »Artikel 58a En afgiftspligtig person, der anvender en særordning, som i en periode på to år ikke har foretaget levering af varer eller ydelser eller overførsel af egne varer, der er dækket af særordningen, antages at være ophørt med sin afgiftspligtige virksomhed, jf. artikel 363, litra b), artikel 369e, litra b), artikel 369r, stk. 1, litra b), stk. 3, litra b), eller artikel 369xe, litra b), i direktiv 2006/112/EF. Ophøret er ikke til hinder for anvendelsen af en særordning, hvis den pågældende afgiftspligtige person genoptager sin virksomhed omfattet af en af særordningerne i nævnte direktivs afsnit XII, kapitel 6.« |
|
20) |
Artikel 58b, stk. 2, affattes således: »2. En afgiftspligtig person eller en formidler anses for vedvarende at have undladt at overholde reglerne vedrørende en af særordningerne, jf. artikel 363, litra d), artikel 369e, litra d), artikel 369r, stk. 1, litra d), stk. 2, litra c), stk. 3, litra d), eller artikel 369xe, litra d), i direktiv 2006/112/EF, i følgende tilfælde:
|
|
21) |
Artikel 58c affattes således: »Artikel 58c En afgiftspligtig person, der er udelukket fra ikke-EU-ordningen, EU-ordningen eller ordningen for overførsel af egne varer, afvikler alle momsforpligtelser vedrørende levering af varer eller ydelser eller overførsel af egne varer, der er opstået efter den dato, hvor udelukkelsen fik virkning, direkte med skattemyndighederne i den pågældende forbrugsmedlemsstat eller de medlemsstater, som varerne er blevet forsendt eller transporteret fra og til.« |
|
22) |
I artikel 59 foretages følgende ændringer:
|
|
23) |
Artikel 59a affattes således: »Artikel 59a Hvis en afgiftspligtig person, der anvender en særordning, ikke har leveret varer eller ydelser i nogen af forbrugsmedlemsstaterne under denne særordning eller ikke har foretaget overførsler af egne varer under ordningen for overførsel af egne varer i løbet af en angivelsesperiode og ikke har nogen korrektioner i forbindelse med tidligere momsangivelser, indsender den afgiftspligtige person eller den formidler, der handler på vedkommendes vegne, en momsangivelse med angivelse af, at der ikke er foretaget nogen leveringer eller overførsler i den pågældende periode (en nulmomsangivelse).« |
|
24) |
Artikel 60a affattes således: »Artikel 60a Identifikationsmedlemsstaten minder i elektronisk form afgiftspligtige personer eller formidlere, der handler på deres vegne, og som har undladt at indsende en momsangivelse i henhold til artikel 364, 369f, 369s eller 369xf i direktiv 2006/112/EF, om deres forpligtelse til at indsende en sådan momsangivelse. Identifikationsmedlemsstaten fremsender en påmindelse den tiende dag, efter at angivelsen skulle have været indsendt, og underretter de øvrige medlemsstater i elektronisk form om, at der er fremsendt en påmindelse. Ansvaret for eventuelle efterfølgende påmindelser og foranstaltninger med det formål at fastsætte og opkræve moms påhviler den berørte forbrugsmedlemsstat eller de medlemsstater, som varerne er blevet forsendt eller transporteret fra og til. Uanset eventuelle fremsendte påmindelser og foranstaltninger foretaget af en forbrugsmedlemsstat eller medlemsstater, som varerne er blevet forsendt eller transporteret fra og til, indsender den afgiftspligtige person eller den formidler, der handler på vedkommendes vegne, momsangivelsen til identifikationsmedlemsstaten.« |
|
25) |
Artikel 61 affattes således: »Artikel 61 1. Ændringer af beløbene i en momsangivelse vedrørende perioder til og med den anden angivelsesperiode i 2021 foretages efter indsendelsen af denne momsangivelse kun gennem ændringer i denne momsangivelse og ikke ved reguleringer i en efterfølgende momsangivelse. Frem til den dato, hvor denne momsangivelse skal indsendes i overensstemmelse med direktiv 2006/112/EF, medtages ændringer af beløbene i en momsangivelse vedrørende perioder fra den tredje angivelsesperiode i 2021 i denne momsangivelse. Efter den dato, hvor momsangivelsen skulle indsendes i overensstemmelse med direktiv 2006/112/EF, foretages ændringer af beløbene i en momsangivelse vedrørende perioder fra den tredje angivelsesperiode i 2021 kun gennem reguleringer i en efterfølgende momsangivelse. 2. De i stk. 1 nævnte ændringer indsendes elektronisk til identifikationsmedlemsstaten inden for tre år efter den dato, hvor den oprindelige momsangivelse skulle indsendes. De i forbrugsmedlemsstaten eller de medlemsstater, som varerne blev forsendt eller transporteret fra og til, gældende regler for ansættelser og ændringer berøres dog ikke.« |
|
26) |
Artikel 61a affattes således: »Artikel 61a 1. En afgiftspligtig person eller en formidler, der handler på dennes vegne, indsender den endelige momsangivelse og eventuelle sene indsendelser af tidligere momsangivelser samt eventuelle tilhørende betalinger til den medlemsstat, der var identifikationsmedlemsstat på tidspunktet for ophøret, udelukkelsen eller ændringen, hvis den afgiftspligtige person:
Alle korrektioner af den endelige momsangivelse og tidligere momsangivelser, der opstår efter indsendelsen af den endelige momsangivelse, afvikles direkte med skattemyndighederne i den pågældende forbrugsmedlemsstat eller de medlemsstater, som varerne blev forsendt eller transporteret fra og til. 2. En formidler indsender for hver enkelt afgiftspligtig person, på hvis vegne vedkommende handler, de endelige momsangivelser og eventuelle sene indsendelser af tidligere momsangivelser og de eventuelle tilhørende betalinger til den medlemsstat, der var identifikationsmedlemsstat på tidspunktet for sletning eller ændring, hvis formidleren:
Alle korrektioner af den endelige momsangivelse og tidligere momsangivelser, der opstår efter indsendelsen af den endelige momsangivelse, afvikles direkte med skattemyndighederne i den pågældende forbrugsmedlemsstat eller de medlemsstater, som varerne blev forsendt eller transporteret fra og til.« |
|
27) |
I artikel 63c foretages følgende ændringer:
|
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den finder anvendelse fra den 1. juli 2028.
Artikel 1, nr. 2)-7), finder dog anvendelse fra denne forordnings ikrafttræden.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 11. marts 2025.
På Rådets vegne
A. DOMAŃSKI
Formand
(1) EUT L 347 af 11.12.2006, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2006/112/oj.
(2) Rådets direktiv (EU) 2025/516 af 11. marts 2025 om ændring af direktiv 2006/112/EF for så vidt angår momsregler for den digitale tidsalder (EUT L, 2025/516, 25.3.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2025/516/oj).
(3) Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 282/2011 af 15. marts 2011 om foranstaltninger til gennemførelse af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 77 af 23.3.2011, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2011/282/oj).
(4) Rådets forordning (EU) nr. 904/2010 af 7. oktober 2010 om administrativt samarbejde og bekæmpelse af svig vedrørende merværdiafgift (EUT L 268 af 12.10.2010, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2010/904/oj).
ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2025/518/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)