(1)

Ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF (3) er der etableret mere risikobaserede og mere harmoniserede tilsynsregler for forsikrings- og genforsikringssektoren. Nogle af direktivets bestemmelser er underlagt revisionsklausuler. Anvendelsen af nævnte direktiv har bidraget væsentligt til at styrke det finansielle system i Unionen og gjort forsikrings- og genforsikringsselskaber mere modstandsdygtige over for en lang række risici. Selv om direktivet er meget omfattende, omhandler det ikke alle identificerede svagheder, der påvirker forsikrings- og genforsikringsselskaber.

(2)

Covid-19-pandemien har forårsaget enorme socioøkonomiske skader og har medført, at Unionens økonomi har behov for en bæredygtig, inklusiv og retfærdig genopretning. Ligeledes er de økonomiske og sociale konsekvenser af Ruslands angrebskrig mod Ukraine stadig under udvikling. Dette har gjort arbejdet med Unionens politiske prioriteter endnu mere presserende, herunder især sikring af, at økonomien tjener alle, og at målene i den europæiske grønne pagt nås. Forsikrings- og genforsikringssektoren kan tilvejebringe private finansieringskilder til europæiske virksomheder og kan gøre økonomien mere modstandsdygtig ved at yde beskyttelse mod en lang række risici. Med denne dobbelte rolle har sektoren stort potentiale til at bidrage til opfyldelsen af Unionens prioriteter.

(3)

Som understreget i Kommissionens meddelelse af 24. september 2020, »En kapitalmarkedsunion for mennesker og virksomheder«, vil tilskyndelse af institutionelle investorer, navnlig forsikringsselskaber, til at foretage mere langsigtede investeringer være medvirkende til at støtte rekapitalisering i erhvervssektoren. For at gøre det lettere for forsikringsselskaber at bidrage til finansieringen af Unionens økonomiske genopretning bør tilsynsrammen tilpasses for bedre at tage hensyn til den langsigtede karakter af forsikringsvirksomhed. Ved beregningen af solvenskapitalkravet i henhold til standardformlen bør det navnlig gøres lettere at benytte muligheden for at anvende en mere favorabel standardparameter for aktieinvesteringer, der besiddes med et langsigtet perspektiv for øje, forudsat at forsikrings- og genforsikringsselskaber opfylder forsvarlige og robuste kriterier, som bevarer forsikringstagernes beskyttelse og den finansielle stabilitet. Sådanne kriterier bør have til formål at sikre, at forsikrings- og genforsikringsselskaber er i stand til at undgå tvangssalg af aktier, der er beregnet på langsigtet besiddelse, også under stressede markedsvilkår. Eftersom forsikrings- og genforsikringsselskaber har en bred palet af risikostyringsværktøjer til at undgå et sådant tvangssalg, bør disse kriterier anerkende denne brede palet og ikke kræve lov- eller aftalebestemt afgrænsning af langsigtede investeringsaktiver, for at forsikrings- og genforsikringsselskaber kan drage fordel af den mere favorable standardparameter for aktieinvesteringer. Derudover bør forsikrings- eller genforsikringsselskabers ledelse gennem skriftlige politikker forpligte sig til en minimumsihændehaverperiode for aktier, som selskabet investerer i, og påvise selskabets evne til at opretholde disse aktier i denne ihændehaverperiode.

(4)

Justeringer, der i højere grad tager højde for den langsigtede karakter af forsikringsvirksomhed, kan føre til en stigning i frit tilgængelig kapital som følge af mindskelsen af solvenskapitalkravet. Når dette er tilfældet, bør forsikrings- og genforsikringsselskaber overveje ikke at bruge frigjort kapital til udlodninger til aktionærer eller bonusser til ledelsen, men bør bestræbe sig på at bruge frigjort kapital til produktive investeringer i realøkonomien for at støtte den økonomiske genopretning og Unionens mere generelle politikmål.

(5)

Forsikringsselskaber og genforsikringsselskaber kan frit investere overalt i verden og ikke kun i Unionen. Investeringer i tredjelande kan også bidrage til Unionens eller medlemsstaternes generelle udviklingsbistandspolitikker. Derfor bør forsikrings- og genforsikringsselskaber sikre, at deres investeringspolitik afspejler målsætningerne for den ajourførte EU-liste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner og for Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 (4) for så vidt angår højrisikotredjelande.

(6)

Kommissionen forpligtede i sin meddelelse af 11. december 2019 om den europæiske grønne pagt sig til bedre at integrere forvaltningen af klima- og miljørisici i Unionens tilsynsramme. Den europæiske grønne pagt er Unionens nye vækststrategi, som sigter mod at omdanne Unionen til en moderne, ressourceeffektiv og konkurrencedygtig økonomi uden nettoemissioner af drivhusgasser senest i 2050. Den vil bidrage til målet om at opbygge en økonomi, der tjener alle, styrke Unionens sociale markedsøkonomi og bidrage til at sikre, at den er fremtidssikret og fører til stabilitet, arbejdspladser, vækst og investeringer. Kommissionen foreslog i sit forslag af 4. marts 2020 til en europæisk klimalov, at målet om klimaneutralitet og klimaresiliens inden udgangen af 2050 gøres bindende i Unionen. Dette forslag blev vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet og trådte i kraft den 29. juli 2021 (5). Kommissionens ambition om at sikre globalt EU-lederskab på vejen mod 2050 blev gentaget i den strategiske fremsynsrapport fra 2021, hvori opbygning af robuste og fremtidssikrede økonomiske og finansielle systemer udpeges som et strategisk indsatsområde.

(7)

EU's ramme for bæredygtig finansiering vil spille en central rolle med hensyn til at nå målene i den europæiske grønne pagt, og miljølovgivningen bør suppleres med en ramme for bæredygtig finansiering, der kanaliserer finansiering til investeringer, som mindsker eksponeringen for klima- og miljørisici. Kommissionen forpligtede i sin meddelelse af 6. juli 2021 med titlen »Strategi for finansiering af omstillingen til en bæredygtig økonomi« sig til at foreslå ændringer af direktiv 2009/138/EF med henblik på konsekvent at integrere bæredygtighedsrisici i forsikringsselskabers risikostyring ved at kræve, at forsikringsselskaber analyserer klimaændringsscenarier.

(8)

Der er på det seneste foreslået og vedtaget en række lovgivningsmæssige retsakter for at forbedre modstandsdygtigheden, og som bidrager til bæredygtighed, navnlig vedrørende bæredygtighedsrapportering, herunder Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2088 (6), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2464 (7) og et direktiv om virksomhedernes due diligence i forbindelse med bæredygtighed og om ændring af direktiv (EU) 2019/1937, som alle påvirker forsikrings- og genforsikringssektoren.

(9)

En yderligere integration af Unionens indre marked for forsikring er et centralt mål for dette ændringsdirektiv. Integration af det indre marked for forsikring øger konkurrencen og adgangen til forsikringsprodukter i medlemsstaterne til gavn for virksomheder og forbrugere. Sammenbruddene af forsikringsselskaber på Unionens indre marked for forsikring, siden direktiv 2009/138/EF begyndte at finde anvendelse, understreger behovet for mere konsekvens og konvergens i tilsynet i Unionen. Tilsynet med forsikrings- og genforsikringsselskaber, der driver virksomhed i henhold til den frie udveksling af tjenesteydelser og etableringsretten, bør forbedres yderligere, uden at det underminerer målet om yderligere at integrere det indre marked for forsikring med henblik på at sikre konsekvent forbrugerbeskyttelse og fair konkurrence på det indre marked.

(10)

Direktiv 2009/138/EF udelukker visse selskaber fra direktivets anvendelsesområde på grund af deres størrelse. Efter de første års anvendelse af direktiv 2009/138/EF og for at sikre, at det ikke uretmæssigt finder anvendelse på mindre selskaber, er det hensigtsmæssigt at gennemgå disse udelukkelser ved at forhøje de pågældende grænseværdier, således at små selskaber, der opfylder visse betingelser, ikke er omfattet af nævnte direktiv. Som det allerede er tilfældet med forsikringsselskaber, der er udelukket fra anvendelsesområdet for direktiv 2009/138/EF, bør selskaber, der drager fordel af sådanne forhøjede grænseværdier, have mulighed for at beholde eller søge om at blive meddelt tilladelse i henhold til nævnte direktiv for at drage fordel af den enhedstilladelse, der er fastsat i nævnte direktiv, og det bør være muligt for medlemsstaterne at lade forsikringsselskaber, der er udelukket fra anvendelsesområdet for direktiv 2009/138/EF, være omfattet af bestemmelser, der svarer til eller er identiske med dem, der er fastsat i nævnte direktiv.

(11)

Direktiv 2009/138/EF finder ikke anvendelse på assistancevirksomhed, hvis betingelserne i nævnte direktivs artikel 6, stk. 1, er opfyldt. Ifølge den første betingelse skal assistance ydes i forbindelse med ulykker eller skader, der rammer et vejkøretøj, og som sker på den medlemsstats område, hvor yderen af sikkerheden er hjemmehørende. Denne bestemmelse kan medføre, at et krav om meddelelse af tilladelse som forsikringsselskab vil gælde for leverandører af assistance til vejkøretøjer i tilfælde af ulykker eller skader, der sker lige på den anden side af grænsen, og som kan indvirke unødigt negativt på assistance. Derfor bør denne betingelse tages op til fornyet overvejelse. Følgelig bør betingelsen i artikel 6, stk. 1, litra a), i direktiv 2009/138/EF udvides til at omfatte ulykker eller skader, der rammer et vejkøretøj, som lejlighedsvis vil kunne finde sted i et naboland til medlemsstaten for det selskab, der yder dækning.

(12)

Oplysninger om ansøgninger om tilladelse til at drive virksomhed i en medlemsstat og resultaterne af vurderingen af sådanne ansøgninger kan give vigtige oplysninger til vurdering af ansøgninger i andre medlemsstater. Den berørte tilsynsmyndighed bør derfor underrettes af ansøgere om tidligere afslag på eller tilbagetrækning af ansøgninger om tilladelse i en anden medlemsstat.

(13)

Inden der meddeles tilladelse til et forsikrings- eller genforsikringsselskab, der er datterselskab af et selskab beliggende i en anden medlemsstat, eller som vil være under den samme juridiske eller fysiske persons kontrol som et andet forsikrings- eller genforsikringsselskab beliggende i en anden medlemsstat, bør tilsynsmyndigheden i den medlemsstat, der meddeler tilladelse, konsultere tilsynsmyndighederne i de berørte medlemsstater. I betragtning af forsikringskoncerners øgede aktiviteter i forskellige medlemsstater er det nødvendigt at styrke den konvergerende anvendelse af EU-retten og udvekslingen af oplysninger mellem tilsynsmyndigheder, navnlig inden der meddeles tilladelse. Hvis flere tilsynsmyndigheder skal konsulteres, bør enhver berørt tilsynsmyndighed derfor have mulighed for at anmode tilsynsmyndigheden i den medlemsstat, hvor en tilladelsesprocedure for et fremtidigt forsikrings- eller genforsikringsselskab i en koncern er i gang, om fælles vurdering af en ansøgning om tilladelse. Afgørelsen om at meddele tilladelse henhører fortsat under kompetencen for tilsynsmyndigheden i det hjemland, hvor det berørte selskab søger tilladelse. Resultaterne af en fælles vurdering bør dog tages i betragtning, når der træffes en sådan afgørelse.

(14)

Direktiv 2009/138/EF bør anvendes i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet. For at lette en forholdsmæssig anvendelse af direktivet på selskaber, der er mindre og mindre komplekse end det gennemsnitlige selskab, og for at sikre, at de ikke er underlagt uforholdsmæssigt byrdefulde krav, er det nødvendigt at fastsætte risikobaserede kriterier, der muliggør identifikation heraf.

(15)

Det bør være muligt for selskaber, der opfylder de risikobaserede kriterier, at blive klassificeret som små og ikkekomplekse selskaber i overensstemmelse med en enkel anmeldelsesprocedure. Hvis tilsynsmyndigheden ikke inden for en begrænset periode efter en sådan anmeldelse modsætter sig klassificeringen af behørigt begrundede årsager, der er knyttet til vurderingen af de relevante kriterier, bør det pågældende selskab anses for at være et lille og ikkekomplekst selskab. Når det er klassificeret som et lille og ikkekomplekst selskab, bør et selskab i princippet automatisk drage fordel af identificerede proportionalitetsforanstaltninger vedrørende indberetning, videregivelse af oplysninger, ledelse, revision af skriftlige politikker, beregning af forsikringsmæssige hensættelser, vurdering af egen risiko og solvens og planer for likviditetsrisikostyring.

(16)

Hvis tilsynsmyndighederne har alvorlige betænkeligheder med hensyn til risikoprofilen for et enkelt lille og ikkekomplekst selskab, bør de uanset den fordel, der automatisk drages af proportionalitetsforanstaltninger, have beføjelse til at kræve, at det pågældende selskab undlader at anvende én eller flere proportionalitetsforanstaltninger. En sådan beføjelse kan anvendes, hvis de konstaterer, at solvenskapitalkravet ikke længere er opfyldt, hvis der er risiko for manglende overholdelse, hvis et selskabs risikoprofil ændrer sig væsentligt, eller hvis ledelsessystemet i et selskab er ineffektivt.

(17)

Det er hensigtsmæssigt, at der også er adgang til proportionalitetsforanstaltninger for selskaber, der ikke er klassificeret som små og ikkekomplekse selskaber, men for hvilke nogle af kravene i direktiv 2009/138/EF er for dyre og komplekse i betragtning af de risici, der er forbundet med de pågældende selskabers virksomhed. Disse selskaber bør have tilladelse til at anvende proportionalitetsforanstaltninger på grundlag af en analyse fra sag til sag og efter forudgående godkendelse fra deres tilsynsmyndigheder.

(18)

En korrekt gennemførelse af proportionalitetsprincippet er afgørende for at undgå en uforholdsmæssig stor byrde for forsikrings- og genforsikringsselskaber. Derfor bør forsikrings- og genforsikringsselskaber kun indberette til deres tilsynsmyndigheder, når anvendelsesområdet for de proportionalitetsforanstaltninger, som de anvender, ændres.

(19)

Captive-forsikringsselskaber og captive-genforsikringsselskaber, som kun dækker risici i forbindelse med den industri- eller handelskoncern, som de tilhører, har en særlig risikoprofil, som der bør tages hensyn til ved fastlæggelsen af visse krav, især vurdering af egen risiko og solvens, videregivelse af oplysninger og de dertil knyttede beføjelser til Kommissionen med henblik på en yderligere præcisering af reglerne om sådanne krav. Desuden bør captive-forsikringsselskaber og captive-genforsikringsselskaber også kunne drage fordel af proportionalitetsforanstaltninger, når de klassificeres som små og ikkekomplekse selskaber.

(20)

Det er vigtigt, at forsikrings- og genforsikringsselskaber bevarer en forsvarlig finansiel situation. Med dette formål indeholder direktiv 2009/138/EF bestemmelser om finansielt tilsyn med et selskabs solvens, forsikringsmæssige hensættelser, aktiver og anerkendte kapitalgrundlag. Ledelsessystemet i et selskab er imidlertid også en vigtig faktor med hensyn til at sikre, at selskabet bevarer sin finansielle sundhed. Med henblik herpå bør tilsynsmyndighederne forpligtes til at foretage regelmæssige gennemgange af ledelsessystemet som led i deres finansielle tilsyn med forsikrings- og genforsikringsselskaber.

(21)

Tilsynsmyndighederne bør mindst hvert tredje år have ret til fra hvert tilsynsbelagt forsikrings- og genforsikringsselskab og deres koncerner at modtage en regelmæssig beskrivende rapport med oplysninger om virksomhed og resultater, ledelsessystem, risikoprofil, kapitalforvaltning og andre relevante oplysninger til solvensformål. For at forenkle dette indberetningskrav for forsikrings- og genforsikringskoncerner bør det på visse betingelser være muligt at indgive oplysningerne i den regelmæssige tilsynsrapport vedrørende en koncern og dens datterselskaber på aggregeret vis for hele koncernen.

(22)

Det bør sikres, at små og ikkekomplekse selskaber prioriteres, når tilsynsmyndighederne indrømmer undtagelser og begrænsninger i forbindelse med indberetning. For denne type enhed bør den anmeldelsesprocedure, der gælder for klassificering som et lille og ikkekomplekst selskab, sikre, at der er tilstrækkelig sikkerhed med hensyn til anvendelse af undtagelser og begrænsninger i forbindelse med indberetning.

(23)

Frister for indberetning og videregivelse af oplysninger bør være klart fastsat i direktiv 2009/138/EF. Det bør dog erkendes, at ekstraordinære omstændigheder såsom sundhedskriser, naturkatastrofer og andre ekstreme hændelser kan gøre det umuligt for forsikrings- og genforsikringsselskaber at indgive sådanne rapporter og foretage sådanne videregivelser af oplysninger inden for de fastsatte frister. Kommissionen bør derfor have beføjelse til at forlænge fristerne under sådanne omstændigheder efter høring af Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger) (EIOPA), der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 (8).

(24)

I henhold til direktiv 2009/138/EF skal tilsynsmyndighederne vurdere, om en ny person, der er udpeget til at lede et forsikrings- eller genforsikringsselskab eller til at varetage en nøglepost, er egnet og hæderlig. Personer, der leder et selskab eller varetager en nøglepost, bør imidlertid til stadighed være egnede og hæderlige. I tilfælde af manglende opfyldelse af kravene vedrørende egnethed og hæderlighed bør tilsynsmyndighederne have beføjelse til at træffe foranstaltninger såsom, hvor det er relevant, at fjerne den pågældende person fra den relevante post.

(25)

Da forsikringsaktiviteter kan udløse eller forstærke risici for den finansielle stabilitet, bør forsikrings- og genforsikringsselskaber integrere makroprudentielle overvejelser og analyser i deres forsikrings-, investerings- og risikostyringsaktiviteter. Dette kan omfatte hensyntagen til andre markedsdeltageres potentielle adfærd, makroøkonomiske risici, f.eks. negative bevægelser i kreditcyklussen eller nedsat markedslikviditet, eller uforholdsmæssigt store koncentrationer på markedsniveau inden for visse aktivtyper, modparter eller sektorer.

(26)

Hvis tilsynsmyndigheden anmoder herom, bør forsikrings- og genforsikringsselskaber forpligtes til at inddrage alle relevante makroprudentielle oplysninger fra tilsynsmyndighederne i deres vurdering af egen risiko og solvens. For at sikre ensartet anvendelse af sådanne supplerende makroprudentielle krav bør EIOPA udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som præciserer de kriterier, som tilsynsmyndigheder skal tage hensyn til, når de udpeger de selskaber, som en foranstaltning finder anvendelse på. Tilsynsmyndighederne bør analysere resultaterne af vurderingen af egen risiko og solvens fra de forsikrings- og genforsikringsselskaber, der anmodes om at tage hensyn til makroprudentielle overvejelser i deres jurisdiktioner, aggregere dem og give forsikrings- og genforsikringsselskaberne input om de forhold, der bør tages i betragtning i deres fremtidige vurderinger af egen risiko og solvens, især makroprudentielle risici. Medlemsstaterne bør, når de overdrager et makroprudentielt mandat til en myndighed eller et organ, sikre, at konklusioner og resultater af tilsynsmyndighedernes makroprudentielle vurderinger deles med den pågældende makroprudentielle myndighed.

(27)

I overensstemmelse med hovedprincipperne for forsikring, der blev vedtaget af Den Internationale Forsikringstilsynsorganisation i 2011, bør de nationale tilsynsmyndigheder kunne identificere, overvåge og analysere markedsmæssig og finansiel udvikling, der kan påvirke forsikrings- og genforsikringsselskaber eller forsikrings- og genforsikringsmarkeder, og bør anvende disse oplysninger, når der føres tilsyn med individuelle forsikrings- eller genforsikringsselskaber. Ved udførelsen af disse opgaver bør tilsynsmyndighederne, hvor det er relevant, anvende oplysninger fra og viden opbygget af andre tilsynsmyndigheder.

(28)

Myndigheder eller organer med et makroprudentielt mandat har ansvar for den makroprudentielle politik for deres nationale forsikrings- og genforsikringsmarked. Den makroprudentielle politik kan føres af tilsynsmyndigheden eller af en anden myndighed eller et andet organ, der har fået overdraget dette formål.

(29)

Det er vigtigt med god koordinering mellem tilsynsmyndighederne og de relevante organer og myndigheder med et makroprudentielt mandat for at kunne identificere, overvåge og analysere mulige risici for stabiliteten i det finansielle system, som kan påvirke forsikrings- og genforsikringsselskaber, og for at kunne træffe foranstaltninger til effektivt og hensigtsmæssigt at imødegå disse risici. Samarbejdet mellem myndighederne bør også sigte mod at undgå enhver form for overlappende eller inkonsekvent handling.

(30)

Udveksling af oplysninger mellem tilsynsmyndigheder og skattemyndigheder bør ikke forhindres. Sådanne udvekslinger bør være i overensstemmelse med national ret, og hvis oplysningerne stammer fra en anden medlemsstat, bør de kun udveksles efter udtrykkelig aftale med den pågældende myndighed, som oplysningerne stammer fra.

(31)

Ifølge direktiv 2009/138/EF skal forsikrings- og genforsikringsselskaber som en integreret del af deres forretningsstrategi foretage en periodisk vurdering af egen risiko og solvens. Visse risici, såsom risici i forbindelse med klimaændringer, er vanskelige at kvantificere, eller de opstår over en længere periode end den, der anvendes til kalibrering af solvenskapitalkravet. Disse risici kan der bedre tages hensyn til ved vurderingen af egen risiko og solvens. Hvis forsikrings- og genforsikringsselskaber har en væsentlig eksponering for risici i forbindelse med klimaændringer, bør de inden for passende intervaller og som led i vurderingen af egen risiko og solvens være forpligtet til at foretage analyser af indvirkningen af langsigtede klimaændringsscenarier på deres virksomhed. Disse analyser bør stå i rimeligt forhold til arten, omfanget og kompleksiteten af de risici, der knytter sig til selskabernes virksomhed. Selv om vurderingen af, hvorvidt eksponeringen for risici i forbindelse med klimaændringer er væsentlig, bør være påkrævet for alle forsikrings- og genforsikringsselskaber, bør langsigtede analyser af klimaændringsscenarier navnlig ikke være påkrævet for små og ikkekomplekse selskaber.

(32)

Selskaber bør udarbejde og overvåge gennemførelsen af specifikke planer for at imødegå de finansielle risici, der opstår som følge af bæredygtighedsfaktorer. Hvis en koncern skal udarbejde en sådan plan på koncernniveau, bør det sikres, at kravet om at udarbejde planer på individuelt niveau fraviges for koncernens forsikrings- og genforsikringsdatterselskaber, hvis alle relevante aspekter af disse datterselskaber afspejles på koncernniveau.

(33)

I henhold til direktiv 2009/138/EF skal væsentlige oplysninger videregives mindst én gang om året i rapporten om solvens og finansiel situation. Den pågældende rapport er rettet til forsikringstagere og begunstigede på den ene side og analytikere og andre markedsprofessionelle på den anden side. For at imødekomme disse to forskellige gruppers behov og forventninger bør rapportens indhold opdeles i to dele. Den første del, der hovedsagelig henvender sig til forsikringstagere og begunstigede, bør indeholde de vigtigste oplysninger om virksomhed, resultater, kapitalforvaltning og risikoprofil. Den anden del, der er rettet til markedsprofessionelle, bør indeholde detaljerede oplysninger om virksomheden og ledelsessystemet, specifikke oplysninger om forsikringsmæssige hensættelser og andre forpligtelser, solvenssituationen samt andre data, der er relevante for specialiserede analytikere.

(34)

Det er muligt for forsikrings- og genforsikringsselskaber at justere den relevante risikofrie rentekurve med henblik på beregning af det bedste skøn i overensstemmelse med spread-bevægelserne for deres aktiver efter tilsynsmyndighedernes godkendelse (»matchtilpasning«) eller i overensstemmelse med den gennemsnitlige spread-bevægelse for aktiver, som besiddes af forsikrings- og genforsikringsselskaber i en given valuta eller et givet land (»volatilitetsjustering«). Den del af rapporten om solvens og finansiel situation, der er rettet til forsikringstagere og begunstigede, bør kun indeholde de oplysninger, der forventes at være relevante for en gennemsnitlig forsikringstagers eller begunstigets beslutningstagning. Forsikrings- og genforsikringsselskaber bør offentliggøre indvirkningen af ikke at anvende matchtilpasning, volatilitetsjustering og overgangsforanstaltninger vedrørende risikofrie rentesatser og forsikringsmæssige hensættelser på deres finansielle situation, men denne offentliggørelse bør ikke antages at være relevant for en gennemsnitlig forsikringstagers eller begunstigets beslutningstagning. En sådan offentliggørelse bør derfor medtages i den del af rapporten om solvens og finansiel situation, der er rettet til markedsprofessionelle, og ikke i den del, der er rettet til forsikringstagere og begunstigede.

(35)

Kravene om videregivelse af oplysninger bør ikke være uforholdsmæssigt byrdefulde for forsikrings- og genforsikringsselskaber. Med henblik herpå bør der medtages visse forenklinger og proportionalitetsforanstaltninger i direktiv 2009/138/EF, navnlig hvis de ikke kompromitterer læsbarheden af de data, som forsikrings- og genforsikringsselskaber leverer. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU (9) bør desuden ændres, så små og ikkekomplekse selskaber kan begrænse deres bæredygtighedsrapportering i henhold til de forenklede standarder for SMV-bæredygtighedsrapportering fastsat i nævnte direktiv.

(36)

For at sikre den størst mulige nøjagtighed af de oplysninger, der offentliggøres, bør en nogle elementer i rapporten om solvens og finansiel situation være underlagt revision. Et sådant revisionskrav bør mindst omfatte den balance, der vurderes i henhold til værdiansættelseskriterierne i direktiv 2009/138/EF.

(37)

Da små og ikkekomplekse selskaber ikke forventes at være relevante for den finansielle stabilitet i Unionen, er det hensigtsmæssigt at indføre en undtagelse fra kravet om revision af rapporten om solvens og finansiel situation for disse selskaber. På grund af captive-forsikringsselskabers og captive-genforsikringsselskabers særlige risikoprofil og specifikke forhold bør de heller ikke pålægges revisionskravet. Det bør dog være muligt for medlemsstater, der allerede anvender revisionskrav på alle selskaber eller på andre elementer i rapporten om solvens og finansiel situation end balancen, fortsat at anvende sådanne krav.

(38)

Det bør erkendes, at selv om revisionskravet er gavnligt, vil det være en yderligere byrde for det enkelte selskab. Derfor bør fristerne for årlig indberetning og videregivelse af oplysninger for forsikrings- og genforsikringsselskaber og for forsikrings- og genforsikringskoncerner forlænges for at give dem tilstrækkelig tid til at udarbejde reviderede rapporter.

(39)

EIOPA's retningslinjer for indberetning med henblik på finansiel stabilitet indeholder allerede kriterier for identifikation af forsikrings- og genforsikringsselskaber, der er relevante for den finansielle stabilitet i de finansielle systemer i Unionen.

(40)

Det bør sikres, at metoderne til beregning af forsikringsmæssige hensættelser i aftaler med optioner og garantier står i rimeligt forhold til arten, omfanget og kompleksiteten af de risici, som det pågældende forsikringsselskab står over for. I den forbindelse bør der foretages visse forenklinger.

(41)

Kapitalomkostningerne bør sænkes i forhold til det niveau, der blev fastsat på tidspunktet for vedtagelse af direktiv 2009/138/EF og de delegerede retsakter vedtaget i henhold til nævnte direktiv, samtidig med at der opretholdes et tilstrækkeligt niveau af forsigtighed og beskyttelse af forsikringstagere. Derudover bør beregningen af risikotillægget tage højde for risicis tidsafhængighed og sænke beløbet for risikotillægget, især for langsigtede forpligtelser, og dermed mindske risikotillæggets følsomhed over for renteændringer. Der bør derfor indføres et eksponentielt og tidsafhængigt element.

(42)

I henhold til direktiv 2009/138/EF skal det anerkendte kapitalgrundlag, der er nødvendigt for at kunne dække forsikrings- og genforsikringsforpligtelser, fastlægges med henblik på beregning af risikotillægget, og kapitalomkostningssatsen skal svare til den supplerende sats i forhold til den relevante risikofrie rentesats, som et forsikrings- eller genforsikringsselskab med dette anerkendte kapitalgrundlag vil pådrage sig. I henhold til direktiv 2009/138/EF skal kapitalomkostningssatsen endvidere tages op til revision med regelmæssige mellemrum. Med henblik herpå bør revisionen sikre, at kapitalomkostningssatsen forbliver risikobaseret og ikke overstiger 5 %.

(43)

Fastlæggelsen af den relevante risikofrie rentekurve bør afveje anvendelse af oplysninger, der stammer fra relevante finansielle instrumenter, med forsikrings- og genforsikringsselskabers evne til at afdække renterisikoen fra finansielle instrumenter. Det kan navnlig ske, at mindre forsikrings- og genforsikringsselskaber ikke har kapacitet til at afdække renterisiko med andre instrumenter end obligationer, lån eller lignende aktiver med faste cashflow. Den relevante risikofrie rentekurve bør derfor ekstrapoleres for løbetider, for hvilke obligationsmarkederne ikke længere er dybe, likvide og gennemsigtige. Ekstrapoleringsmetoden bør imidlertid gøre brug af oplysninger fra andre relevante finansielle instrumenter end obligationer, hvis sådanne oplysninger er tilgængelige fra dybe, likvide og gennemsigtige markeder for løbetider, for hvilke obligationsmarkederne ikke længere er dybe, likvide og gennemsigtige. Med henblik på at opnå sikkerhed og harmoniseret anvendelse og samtidig give mulighed for en rettidig reaktion på ændringer i markedsforholdene bør Kommissionen vedtage delegerede retsakter for at præcisere, hvordan den nye ekstrapoleringsmetode bør anvendes. I lyset af de nuværende markedsforhold bør udgangspunktet for ekstrapoleringen for euro på datoen for dette ændringsdirektivs ikrafttræden forblive på samme niveau som den 31. december 2023, dvs. med en løbetid på 20 år.

(44)

Fastlæggelsen af den relevante risikofrie rentekurve har betydelig indvirkning på solvenssituationen, særlig for livsforsikringsselskaber med langsigtede forpligtelser. For at undgå forstyrrelse af eksisterende forsikringsvirksomhed og for at muliggøre en gnidningsløs overgang til den nye ekstrapoleringsmetode er det nødvendigt at fastsætte en indfasningsmekanisme. En sådan indfasningsmekanisme bør sigte mod at hindre markedsforstyrrelser og skabe en gennemsigtig overgang til den endelige ekstrapoleringsmetode.

(45)

Direktiv 2009/138/EF indeholder bestemmelser om en volatilitetsjustering, der skal afbøde virkningen af overdrevne obligationsspænd, og som er baseret på referenceporteføljer for forsikrings- og genforsikringsselskabers relevante valutaer og for så vidt angår euroen på referenceporteføljer for nationale forsikringsmarkeder. Anvendelse af en ensartet volatilitetsjustering for hele valutaer eller lande kan føre til fordele, der er større end afbødning af overdrevne obligationsspænd, navnlig hvis disse forsikrings- og genforsikringsselskabers relevante aktivers følsomhed over for ændringer i kreditspreads er mindre end det relevante bedste skøns følsomhed over for ændringer i rentesatser. For at undgå sådanne uforholdsmæssigt store fordele ved volatilitetsjustering bør justeringen godkendes af tilsynsmyndighederne, og beregningen heraf bør tage hensyn til selskabsspecifikke karakteristika i forbindelse med aktivers følsomhed over for spread og rentesatsfølsomheden for det bedste skøn over forsikringsmæssige hensættelser. Desuden bør der som en yderligere sikkerhedsforanstaltning indføres minimumsbetingelser for anvendelse af volatilitetsjustering. Medlemsstaterne, hvoraf nogle allerede gør anvendelse af volatilitetsjustering betinget af en tilsynsmæssig godkendelsesproces, bør have mulighed for at udvide betingelserne for godkendelse til at omfatte en vurdering i forhold til de antagelser, der ligger til grund for en volatilitetsjustering. I lyset af de yderligere sikkerhedsforanstaltninger bør forsikrings- og genforsikringsselskaber kunne tilføje en øget andel på op til 85 % af det risikokorrigerede spread, der stammer fra repræsentative porteføljer, til den grundlæggende risikofrie rentekurve.

(46)

Hvis forsikrings- eller genforsikringsselskaber investerer i gældsinstrumenter, som har en bedre kreditkvalitet end gældsinstrumenterne i en portefølje, der er repræsentativ med henblik på beregning af volatilitetsjustering, kan volatilitetsjustering overkompensere for det tab af kapitalgrundlag, der skyldes en udvidelse af obligationsspænd, og føre til upassende volatilitet i kapitalgrundlaget. Med henblik på at udligne den kunstige volatilitet, der skyldes en sådan overkompensation, bør forsikrings- og genforsikringsselskaber i disse tilfælde kunne ansøge om en ændring af volatilitetsjusteringen, som tager hensyn til oplysninger om selskabernes specifikke investeringer i gældsinstrumenter.

(47)

Direktiv 2009/138/EF indeholder bestemmelser om en landekomponent i volatilitetsjusteringen, der skal sikre, at overdrevne spreads for obligationer i et bestemt land afbødes. Aktivering af landekomponenten er imidlertid baseret på en absolut grænseværdi og en relativ grænseværdi med hensyn til landets risikojusterede spread, hvilket kan føre til klippekantseffekter og derfor øge volatiliteten i forsikrings- og genforsikringsselskabers kapitalgrundlag. Med henblik på at sikre, at overdrevne spreads for obligationer i en bestemt medlemsstat, der har euroen som valuta, afbødes effektivt, bør landekomponenten erstattes af en makrokomponent, der beregnes på grundlag af forskellene mellem det risikokorrigerede spread for euroen og det risikokorrigerede spread for landet. For at undgå klippekantseffekter bør beregningen undgå diskontinuitet med hensyn til inputparametre.

(48)

For at tage hensyn til udviklingen i forsikrings- og genforsikringsselskabers investeringspraksis bør Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter med henblik på at fastsætte kriterier for anerkendelse af aktiver, der skal indgå i den tilknyttede aktivportefølje, hvis aktivernes art kan føre til forskellig praksis med hensyn til kriterierne for anvendelse og beregning af matchtilpasning.

(49)

For at sikre, at alle forsikrings- og genforsikringsselskaber, der beregner volatilitetsjustering, behandles ens, eller for at tage hensyn til markedsudviklingen bør Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter, der præciserer beregningen af selskabsspecifikke elementer i volatilitetsjustering. For andre valutaer end euro bør der ved beregning af valutaspecifikke elementer i volatilitetsjustering tages hensyn til muligheden for at matche cashflow på tværs af medlemsstaternes valutapar med kursbinding, forudsat at det på konsekvent vis reducerer valutarisikoen.

(50)

Institutter, der tilhører finansielle konglomerater, som er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF (10), kan med henblik på beregning af deres kapitalgrundlag i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 (11) få tilladelse til ikke at fratrække deres væsentlige investeringer i forsikrings- eller genforsikringsselskaber, forudsat at visse kriterier er opfyldt. Der er behov for at sikre, at de tilsynsregler, der gælder for forsikrings- eller genforsikringsselskaber og kreditinstitutter, giver mulighed for hensigtsmæssige lige konkurrencevilkår for bankbaserede og forsikringsbaserede finanskoncerner. Forsikrings- eller genforsikringsselskaber bør derfor også have tilladelse til ikke at fratrække kapitalinteresser i kredit- og finansieringsinstitutter fra deres anerkendte kapitalgrundlag på tilsvarende betingelser. Navnlig bør enten koncerntilsyn i henhold til direktiv 2009/138/EF eller supplerende tilsyn i henhold til direktiv 2002/87/EF finde anvendelse på en koncern, der omfatter både et forsikrings- eller genforsikringsselskab og et tilknyttet institut. Kapitalinteressen i instituttet bør desuden være en egenkapitalinvestering af strategisk art for forsikrings- eller genforsikringsselskabet, og tilsynsmyndighederne bør forvisse sig om niveauet af integreret ledelse, risikostyring og intern kontrol, hvad angår de enheder, der er omfattet af koncerntilsyn eller supplerende tilsyn.

(51)

De nuværende grænser for omfanget af symmetrisk justering begrænser denne justerings evne til at afbøde potentielle procykliske virkninger i det finansielle system og undgå en situation, hvor forsikrings- og genforsikringsselskaber uretmæssigt tvinges til at rejse yderligere kapital eller sælge deres investeringer som følge af negative bevægelser af kortere varighed på de finansielle markeder såsom dem, der blev udløst af covid-19-pandemien. Derfor bør den symmetriske justering ændres, så den giver mulighed for større ændringer i standardegenkapitalkravet og yderligere afbøder indvirkningen af kraftige stigninger eller fald på aktiemarkederne.

(52)

For at øge proportionaliteten inden for de kvantitative krav bør forsikrings- og genforsikringsselskaber gives mulighed for at beregne kapitalkravet for immaterielle risici i standardformlen ved hjælp af en forenklet metode for en periode på højst tre år. En sådan forenklet metode bør gøre det muligt for selskaberne at vurdere kapitalkravet for en immateriel risiko på grundlag af en passende mængdeangivelse, som varierer over tid. Denne metode bør baseres på fælles regler og være underlagt fælles kriterier for identifikation af immaterielle risici.

(53)

Forsikrings- og genforsikringsselskaber, der benytter sig af matchtilpasning, skal identificere, organisere og forvalte den tilknyttede aktiv- og passivportefølje adskilt fra andre dele af deres virksomhed og har derfor ikke lov til at dække risici, der opstår andre steder i deres virksomhed, med den tilknyttede aktivportefølje. Den særskilte forvaltning af porteføljen medfører dog ikke en stigning i korrelationen mellem risiciene inden for denne portefølje og risiciene i resten af selskabet. Forsikrings- og genforsikringsselskaber, der anvender matchtilpasning, bør derfor have mulighed for at beregne deres solvenskapitalkrav på grundlag af en antagelse om fuld diversificering mellem aktiver og passiver i porteføljen og resten af selskabet, medmindre de aktivporteføljer, der dækker et tilsvarende bedste skøn over forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser, udgør en afgrænset fond.

(54)

Behovet for at afspejle ekstremt lave og negative rentesatser korrekt inden for forsikringstilsyn er opstået på grund af det, som vi har været vidne til i de seneste år på markederne. Dette bør opnås gennem rekalibrering af undermodulet for renterisiko for at afspejle, at der findes en situation med negativt udbytte. Samtidig bør den metode, der skal anvendes, ikke resultere i urealistisk store fald i den likvide del af kurven, hvilket kan undgås ved at fastsætte en eksplicit nedre grænse, som skal udgøre en nedre grænse for negative rentesatser. I overensstemmelse med rentesatsdynamikken bør Kommissionen sigte mod at indføre en nedre grænse, der er tidsafhængig snarere end flad, i det omfang de tilgængelige markedsdata giver mulighed for en solid risikobaseret kalibrering af en sådan tidsafhængighed.

(55)

Kommissionen har samlet alle beføjelser fastsat i direktiv 2009/138/EF i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/35 (12). Denne tilgang har fungeret godt i forbindelse med gennemførelsen af direktivet og gjort det lettere at sikre overholdelse af nævnte delegerede forordning. Derfor bør delegeret forordning (EU) 2015/35 fortsat være gældende, og alle nødvendige ændringer i henhold til eksisterende beføjelser og gennemførelse af nye beføjelser i henhold til dette direktiv bør udelukkende foretages som ændringsretsakter til delegeret forordning (EU) 2015/35. Når sådanne ændringer fremover samles i én eller flere delegerede ændringsretsakter, angiver Kommissionen i overensstemmelse med punkt 31 i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (13) under høringerne i forbindelse med udarbejdelse af sådanne delegerede retsakter også, hvilke beføjelser der anses for at være materielt forbundne, for hvilke Kommissionen forventes at give objektive begrundelser, der er baseret på en materiel forbindelse mellem to eller flere beføjelser.

(56)

Som led i tilsynsprocessen er det vigtigt, at tilsynsmyndighederne kan sammenligne oplysninger på tværs af de forsikrings- og genforsikringsselskaber, som de fører tilsyn med. Partielle og komplette interne modeller muliggør en bedre registrering af et selskabs individuelle risiko, og direktiv 2009/138/EF giver forsikrings- og genforsikringsselskaber mulighed for at anvende disse modeller til at fastsætte kapitalkrav uden de begrænsninger, der hidrører fra standardformlen. Tilsynsmyndighederne vil også drage fordel af adgang til skøn over solvenskapitalkravene, der er fastsat i overensstemmelse med standardformlen med henblik på at foretage sammenligninger mellem selskaber og foretage sammenligninger for et givet selskab over tid. Alle forsikrings- og genforsikringsselskaber, der anvender en komplet eller partiel intern model, bør derfor regelmæssigt indberette et skøn over solvenskapitalkravet foretaget i overensstemmelse med standardformlen til deres tilsynsmyndigheder. Et sådant skøn bør på passende vis afspejle metoderne i forbindelse med og de underliggende antagelser for standardformlen, hvilket letter en korrekt tilsynsvurdering. For at undgå en uforholdsmæssig stor byrde for selskaber i forbindelse med foretagelsen af skønnet bør de kunne gøre brug af oplysninger, der stammer fra de relevante forenklinger af standardformlen i direktiv 2009/138/EF og de delegerede retsakter, der er vedtaget i henhold til nævnte direktiv. Hvis en sådan forenklet tilgang anvendes til at foretage et skøn over solvenskapitalkravet, bør de antagelser, der ligger til grund, forklares klart til tilsynsmyndighedernes tilfredshed.

(57)

Direktiv 2009/138/EF giver forsikrings- og genforsikringsselskaber mulighed for at beregne deres solvenskapitalkrav ved hjælp af en intern model, der skal godkendes af tilsynsmyndighederne. Hvis der anvendes en intern model, forhindrer direktivet ikke et forsikrings- eller genforsikringsselskab i at tage hensyn til virkningen af bevægelser i kreditspreads på volatilitetsjusteringen i sin interne model. Da anvendelse af volatilitetsjustering kan føre til fordele, der er større end en reduktion af overdrevne obligationsspænd ved beregningen af det bedste skøn, kan sådanne uforholdsmæssigt store fordele også fordreje beregningen af solvenskapitalkravet i tilfælde, hvor virkningen af bevægelser i kreditspreads på volatilitetsjusteringen tages i betragtning i den interne model. Med henblik på at undgå en sådan fordrejning bør solvenskapitalkravet have et absolut minimum, hvor tilsynsmyndighederne tillader forsikrings- og genforsikringsselskaber at tage hensyn til virkningen af bevægelser i kreditspreads på volatilitetsjusteringen i deres interne model, på et niveau, under hvilket der forventes at opstå fordele i forbindelse med solvenskapitalkravet, som er større end en reduktion af overdrevne obligationsspænd.

(58)

Forsikrings- og genforsikringsselskaber bør tilskyndes til at opbygge modstandsdygtighed med henblik på krisesituationer. Hvis forsikrings- og genforsikringsselskaber tager hensyn til virkningen af bevægelser i kreditspreads på volatilitetsjusteringen i deres interne model og samtidig tager virkningen af bevægelser i kreditspreads på den makroøkonomiske volatilitetsjustering i betragtning, kan dette i alvorlig grad undergrave ethvert incitament til at opbygge modstandsdygtighed med henblik på krisesituationer. Det bør derfor forhindres, at forsikrings- og genforsikringsselskaber tager hensyn til makrovolatilitetsjustering i deres interne model.

(59)

Under hensyntagen til arten, omfanget og kompleksiteten af risiciene bør tilsynsmyndighederne kunne indsamle relevante makroprudentielle oplysninger om forsikrings- og genforsikringsselskabers investeringsstrategi, analysere den sammen med andre relevante oplysninger, som kan være tilgængelige fra andre markedskilder, og indarbejde et makroprudentielt perspektiv i deres tilsyn med forsikrings- og genforsikringsselskaber. Dette kan omfatte tilsyn med risici forbundet med specifikke kreditcyklusser, økonomiske afmatninger og kollektiv adfærd eller flokmentalitet i forbindelse med investeringer.

(60)

Det er nødvendigt på en effektiv måde at håndtere forsikrings- og genforsikringsselskabers forværrede finansielle stilling eller sådanne selskabers tilsidesættelse af lovregulerede krav og at forhindre problemerne i at eskalere. Tilsynsmyndighederne bør derfor have beføjelse til at pålægge forebyggende foranstaltninger. Sådanne forebyggende beføjelser bør imidlertid være i overensstemmelse med den indgrebsskala og de tilsynsbeføjelser, der allerede er fastsat i direktiv 2009/138/EF for lignende omstændigheder, herunder de tilsynsbeføjelser, der er fastsat for tilsynsprocessen, jf. nævnte direktivs artikel 36. De forebyggende beføjelser bør ikke medføre en ny forud fastlagt indgrebsudløsende faktor, som går forud for solvenskapitalkravet i nævnte direktivs afsnit I, kapitel VI, afdeling 4. Tilsynsmyndighederne bør vurdere hver situation individuelt og træffe beslutning om behovet for forebyggende foranstaltninger på grundlag af omstændighederne, selskabets situation og deres tilsynsmæssige vurdering.

(61)

Direktiv 2009/138/EF indeholder bestemmelser om gensidig anerkendelse og fuldbyrdelse i alle medlemsstater af afgørelser vedrørende omstrukturering eller likvidation af forsikringsselskaber. Nævnte direktiv sikrer, at alle selskabers aktiver og passiver, uanset i hvilket land de befinder sig, behandles i en enkelt procedure i hjemlandet, og at kreditorer i værtslandene behandles på samme måde som kreditorer i hjemlandet. For at opnå en effektiv afvikling bør bestemmelserne om omstrukturering og likvidation, som er fastsat i direktiv 2009/138/EF, finde anvendelse i tilfælde, hvor der anvendes afviklingsværktøjer, både når disse værktøjer anvendes på forsikrings- og genforsikringsselskaber, og når de anvendes på andre enheder, som er omfattet af afviklingsordningen. Disse bestemmelser bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(62)

Direktiv 2009/138/EF indeholder en bestemmelse om forlængelse af tilbagebetalingsperioden i tilfælde af tilsidesættelse af solvenskapitalkravet, når EIOPA har erklæret, at der foreligger usædvanlige ugunstige situationer. En erklæring kan fremsættes efter anmodning fra de nationale tilsynsmyndigheder, som i givet fald skal høre Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB), der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1092/2010 (14), inden anmodningen indgives. Nationale tilsynsmyndigheders decentrale høring af ESRB er mindre effektiv end centraliseret høring af ESRB, som foretages af EIOPA. For at sikre en effektiv proces bør det være EIOPA og ikke de nationale tilsynsmyndigheder, der hører ESRB inden en erklæring om, at der foreligger usædvanlige ugunstige situationer, hvis situationens art tillader en sådan forudgående høring.

(63)

I henhold til direktiv 2009/138/EF skal forsikrings- og genforsikringsselskaber straks underrette den berørte tilsynsmyndighed, hvis de konstaterer, at minimumskapitalkravet ikke opfyldes, eller der er risiko for manglende opfyldelse inden for de følgende tre måneder. Direktivet præciserer dog ikke, hvornår manglende opfyldelse af minimumskapitalkravet eller risiko for manglende opfyldelse inden for de følgende tre måneder kan konstateres, og selskaber kan udsætte underretningen af tilsynsmyndighederne indtil udgangen af det pågældende kvartal, når beregningen af det minimumskapitalkrav, der formelt skal indberettes til tilsynsmyndigheden, finder sted. For at sikre, at tilsynsmyndighederne modtager rettidige oplysninger og kan træffe de nødvendige foranstaltninger, bør forsikrings- og genforsikringsselskaber forpligtes til straks at underrette tilsynsmyndighederne om manglende opfyldelse af minimumskapitalkravet eller risiko for manglende opfyldelse, også hvis dette er blevet konstateret ud fra skøn eller beregninger mellem to datoer for officiel beregning af minimumskapitalkravet i det pågældende kvartal.

(64)

Beskyttelse af forsikringstagernes interesser er et generelt mål for tilsynsrammen, som tilsynsmyndighederne bør forfølge i alle faser af tilsynsprocessen, herunder i tilfælde af forsikrings- eller genforsikringsselskabers tilsidesættelse eller sandsynlige tilsidesættelse af krav, der kan give anledning til inddragelse af en tilladelse. Dette mål bør forfølges, inden og efter en tilladelse inddrages, og der bør tages hensyn til eventuelle juridiske konsekvenser for de forsikrede, der kan følge af en sådan inddragelse.

(65)

Tilsynsmyndigheder bør udstyres med værktøjer til at forebygge, at der opstår risici for den finansielle stabilitet på forsikringsmarkederne, begrænse forsikrings- og genforsikringsselskabers procykliske adfærd og afbøde negative afsmittende virkninger inden for det finansielle system og i realøkonomien.

(66)

De nylige økonomiske og finansielle kriser, navnlig krisen som følge af covid-19-pandemien, har vist, at en forsvarlig likviditetsstyring foretaget af forsikrings- og genforsikringsselskaber kan forebygge risici for det finansielle systems stabilitet. Af denne grund bør forsikrings- og genforsikringsselskaber pålægges at styrke likviditetsstyringen og -planlægningen, navnlig i forbindelse med ugunstige situationer, der berører en stor del af eller hele forsikrings- og genforsikringsmarkedet.

(67)

Hvis forsikrings- og genforsikringsselskaber med særligt sårbare profiler, f.eks. selskaber med likvide passiver eller illikvide aktiver eller med likviditetssvagheder, der kan påvirke den samlede finansielle stabilitet, ikke på passende vis retter op på situationen, bør de nationale tilsynsmyndigheder kunne gribe ind for at styrke disse selskabers likviditetsstilling.

(68)

Tilsynsmyndighederne bør have de nødvendige beføjelser til at bevare bestemte forsikrings- eller genforsikringsselskabers solvensstilling i ekstraordinære tilfælde, f.eks. ugunstige økonomiske eller markedsrelaterede hændelser, der berører en stor del af eller hele forsikrings- og genforsikringsmarkedet, for at kunne beskytte forsikringstagerne og bevare den finansielle stabilitet. Disse beføjelser bør omfatte mulighed for at begrænse eller suspendere udlodninger til aktionærer og andre efterstillede kreditorer i et givet forsikrings- eller genforsikringsselskab, inden en faktisk tilsidesættelse af solvenskapitalkravet forekommer. Disse beføjelser bør anvendes fra sag til sag, opfylde fælles risikobaserede kriterier og ikke underminere det indre markeds funktion.

(69)

Da begrænsning eller suspension af udlodning af udbytte og andre bonusser vil påvirke aktionærers og andre efterstillede kreditorers rettigheder, selv midlertidigt, bør tilsynsmyndighederne tage behørigt hensyn til proportionalitetsprincippet og nødvendighedsprincippet, når de træffer sådanne foranstaltninger. Tilsynsmyndighederne bør også sikre, at ingen af de vedtagne foranstaltninger medfører uforholdsmæssige negative virkninger på hele eller dele af det finansielle system i andre medlemsstater eller i Unionen som helhed. Tilsynsmyndighederne bør navnlig kun begrænse kapitaludlodninger inden for en forsikrings- og genforsikringskoncern under ekstraordinære omstændigheder, og når det er behørigt begrundet for at bevare stabiliteten på forsikrings- og genforsikringsmarkedet og i det finansielle system som helhed.

(70)

Under ekstraordinære omstændigheder kan forsikringsselskaber være udsat for betydelige likviditetsrisici. Tilsynsmyndighederne bør derfor have beføjelse til midlertidigt at suspendere indløsningsrettigheder i livsforsikringspolicer for sådanne selskaber, der er udsat for betydelige likviditetsrisici, i en kort periode og kun som en sidste udvej. En sådan ekstraordinær foranstaltning bør anvendes med henblik på at bevare den kollektive beskyttelse af forsikringstagere, dvs. beskyttelse af alle forsikringstagere, herunder dem, der indirekte kan blive påvirket af sådanne risici.

(71)

Nylige sammenbrud af forsikrings- og genforsikringsselskaber med grænseoverskridende aktiviteter har understreget behovet for, at tilsynsmyndighederne informeres bedre om disse selskabers aktiviteter. Forsikrings- og genforsikringsselskaber bør derfor forpligtes til at underrette tilsynsmyndigheden i deres hjemland om væsentlige ændringer, der påvirker deres risikoprofil i relation til deres igangværende grænseoverskridende forsikringsvirksomhed, og disse oplysninger bør deles med tilsynsmyndighederne i de berørte værtslande.

(72)

I henhold til direktiv 2009/138/EF har EIOPA beføjelse til at oprette og koordinere samarbejdsplatforme for at styrke samarbejdet mellem de relevante tilsynsmyndigheder, når et forsikrings- eller genforsikringsselskab udøver eller agter at udøve aktiviteter, der er baseret på den frie udveksling af tjenesteydelser eller etableringsretten. I betragtning af kompleksiteten af de tilsynsspørgsmål, der behandles på disse platforme, kan tilsynsmyndighederne imidlertid i en række tilfælde ikke nå frem til en fælles holdning om håndteringen af problemer i forbindelse med et forsikrings- eller genforsikringsselskab med grænseoverskridende forsikringsvirksomhed. Hvis de tilsynsmyndigheder, der er involveret i samarbejdsplatformene, ikke kan nå til enighed om spørgsmål vedrørende et forsikrings- eller genforsikringsselskab med grænseoverskridende forsikringsvirksomhed, bør EIOPA have beføjelse til at bilægge uenigheden i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU) nr. 1094/2010.

(73)

Samarbejdet og udvekslingen af oplysninger mellem tilsynsmyndigheden i hjemlandet, der har meddelt tilladelse til et forsikrings- eller genforsikringsselskab, og tilsynsmyndighederne i de medlemsstater, hvor selskabet udøver virksomhed ved at oprette filialer eller ved at levere tjenester, bør styrkes for bedre at kunne forebygge potentielle problemer, der påvirker forbrugernes rettigheder, og forbedre beskyttelsen af forsikringstagere i Unionen. Et sådant forstærket samarbejde er særlig vigtigt, når der er tale om væsentlig grænseoverskridende virksomhed, og bør øge gennemsigtigheden og den regelmæssige obligatoriske udveksling af oplysninger mellem de berørte tilsynsmyndigheder. En sådan udveksling bør være tilstrækkelig informativ og omfatte alle relevante oplysninger fra tilsynsmyndigheden i hjemlandet, især om resultatet af tilsynsprocessen vedrørende den grænseoverskridende virksomhed og selskabets finansielle situation. For at sikre gnidningsløs adgang til og effektiv udveksling af tilgængelige tilsynsdata, rapporter om tilsynsprocessen og andre relevante oplysninger vedrørende selskaber, der udøver væsentlig grænseoverskridende virksomhed, bør der under hensyntagen til behovet for at begrænse den administrative byrde anvendes digitale værktøjer til udveksling af oplysninger. Sådanne oplysninger kan derfor kanaliseres gennem de eksisterende digitale samarbejdsværktøjer, som EIOPA har indført.

(74)

Hvis tilsynsmyndigheden i et værtsland har alvorlige betænkeligheder med hensyn til solvensstillingen for et forsikrings- eller genforsikringsselskab, der udøver væsentlig grænseoverskridende virksomhed på dets område, bør den have beføjelse til at anmode om, at der foretages fælles kontrol på stedet i samarbejde med tilsynsmyndigheden i hjemlandet, hvis der foreligger manglende opfyldelse af solvenskapitalkravet eller minimumskapitalkravet. Hjemlandets tilsynsmyndighed bør koordinere den fælles kontrol på stedet og bør indbyde alle relevante nationale tilsynsmyndigheder samt EIOPA. Alle involverede tilsynsmyndigheder bør nå til enighed om målene for kontrollen på stedet, inden den foretages. Ved afslutningen af kontrollen bør de også have dannet sig en fælles opfattelse af, hvilke tilsynsforanstaltninger der skal træffes. Hjemlandets tilsynsmyndighed bør underrette alle berørte tilsynsmyndigheder om opfølgningen af kontrollen på stedet. Hvis tilsynsmyndighederne er uenige om, hvorvidt det er nødvendigt at foretage fælles kontrol på stedet, bør EIOPA have beføjelse til at bilægge uenigheden i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU) nr. 1094/2010.

(75)

I henhold til direktiv 2009/138/EF er forsikrings- eller genforsikringsselskaber ikke forpligtede til rettidigt at give tilsynsmyndighederne i værtslande oplysninger om udøvelsen af deres virksomhed. Sådanne oplysninger kan kun indhentes ved at anmode tilsynsmyndigheden i hjemlandet herom. En sådan tilgang sikrer dog ikke adgang til oplysninger inden for en rimelig periode. Derfor bør tilsynsmyndighederne i værtslande have beføjelse til direkte at anmode forsikrings- eller genforsikringsselskaber om oplysninger, hvis tilsynsmyndigheden i hjemlandet undlader at give oplysningerne rettidigt. Denne beføjelse bør ikke være til hinder for frivillig videregivelse af oplysninger fra forsikrings- og genforsikringsselskaber til tilsynsmyndighederne i værtslande.

(76)

For at kunne identificeres som et forsikringsholdingselskab skal et moderselskab navnlig have erhvervelse og besiddelse af kapitalinteresser i datterselskaber som hovedvirksomhed, når disse datterselskaber udelukkende eller hovedsagelig er forsikrings- eller genforsikringsselskaber eller tredjelandsforsikrings- eller tredjelandsgenforsikringsselskaber. Tilsynsmyndighederne har i øjeblikket forskellige fortolkninger af, hvad »udelukkende eller hovedsagelig« betyder i denne sammenhæng. Definitionen af et forsikringsholdingselskab bør derfor ændres og præciseres under hensyntagen til lignende ændringer af definitionen af et finansielt holdingselskab som omhandlet i forordning (EU) nr. 575/2013 for banksektoren. For at et selskab kan klassificeres som et forsikringsholdingselskab, bør dets hovedvirksomhed navnlig have tilknytning til erhvervelse og besiddelse af forsikrings- eller genforsikringsselskaber, levering af accessoriske tjenesteydelser til tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskaber eller udøvelse af andre uregulerede finansielle aktiviteter. Tilsynsmyndighederne bør have beføjelse til at konkludere, at et sådant kriterium er opfyldt, uanset selskabets eget erklærede formål eller målsætning.

(77)

I en koncern, som er underlagt koncerntilsyn i henhold til artikel 213, stk. 2, litra a), b) eller c), i direktiv 2009/138/EF, besiddes kapitalinteresser i forsikrings- og genforsikringsselskaber, der er beliggende i et tredjeland, i nogle tilfælde gennem et mellemliggende ureguleret holdingselskab. Selv om dette mellemliggende uregulerede holdingselskab ikke har noget forsikrings- eller genforsikringsdatterselskab, hvis hovedsæde er beliggende i Unionen, er det vigtigt, at det kan behandles på samme måde som et forsikringsholdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab og indgå i koncernsolvensberegninger. Der bør derfor indføres en definition af holdingselskaber for tredjelandsforsikrings- og tredjelandsgenforsikringsselskaber for at gøre det muligt for koncerner at tage hensyn til tilknyttede tredjelandsselskaber ved beregningen af deres solvenskapitalkrav.

(78)

I nogle tilfælde udgør flere forsikrings- og genforsikringsselskaber en de facto-koncern og handler som sådan, selv om de ikke opfylder definitionen af en koncern i artikel 212 i direktiv 2009/138/EF. Nævnte direktivs afsnit III finder derfor ikke anvendelse på sådanne forsikrings- og genforsikringsselskaber. I sådanne tilfælde, navnlig for horisontale koncerner uden kapitalforbindelser mellem de forskellige selskaber, bør de koncerntilsynsførende have beføjelse til at fastslå eksistensen af en koncern. Der bør også opstilles objektive kriterier med henblik på at foretage en sådan identifikation. I mangel af ændringer i koncernernes særlige forhold forventes det, at koncerner, der allerede er underlagt koncerntilsyn, fortsat vil være underlagt et sådant tilsyn.

(79)

Forsikrings- og genforsikringskoncerner kan frit træffe afgørelse om specifikke interne ordninger, opgavefordeling og organisationsstruktur inden for koncernen, sådan som de finder det hensigtsmæssigt for at sikre overholdelse af direktiv 2009/138/EF. I nogle få tilfælde kan sådanne ordninger og organisationsstrukturer dog bringe et effektivt koncerntilsyn i fare. Koncerntilsynsførende bør derfor under ekstraordinære omstændigheder og efter høring af EIOPA og de øvrige berørte tilsynsmyndigheder have beføjelse til at kræve ændringer af disse ordninger eller organisationsstrukturer. Koncerntilsynsførende bør begrunde deres afgørelser behørigt og redegøre for, hvorfor de eksisterende ordninger eller strukturer hindrer et effektivt koncerntilsyn og bringer det i fare.

(80)

Koncerntilsynsførende kan beslutte at udelukke et selskab fra koncerntilsyn, navnlig når et selskab anses for at være af ringe betydning i forhold til målene med koncerntilsyn. EIOPA har bemærket divergerende fortolkninger af kriteriet om ringe betydning og har påpeget, at sådanne udelukkelser i visse tilfælde resulterer i fuldstændige undtagelser fra koncerntilsyn eller i tilsyn på niveauet for et mellemliggende moderselskab. Det er derfor nødvendigt at præcisere, at afgørelser om udelukkelser, der vil resultere i fuldstændige undtagelser fra koncerntilsyn eller i tilsyn på niveauet for et mellemliggende moderselskab, kun bør træffes under meget ekstraordinære omstændigheder, og at koncerntilsynsførende bør høre EIOPA, før de træffer sådanne afgørelser. Der bør også indføres kriterier, så der skabes større klarhed med hensyn til, hvad der bør betragtes som ringe betydning i forhold til målene med koncerntilsyn.

(81)

Afgørelser om ikke at medtage et selskab i koncerntilsyn kan baseres på forskellige bestemmelser i direktiv 2009/138/EF. Ændringerne af i nævnte direktivs artikel 214, stk. 2, der sigter mod at præcisere begrebet »ringe betydning«, bør derfor ikke berøre det eksisterende mulige grundlag for at træffe afgørelser om udelukkelse fra koncerntilsyn i henhold til nævnte stykkes litra c), hvis en medlemsstat har gennemført nævnte direktivs artikel 214 på en sådan måde, at et endeligt moderselskab kan udelukkes, hvis det har alle følgende karakteristika: Det er fortsat underlagt tilsyn af tilsynsmyndigheden i henhold til denne medlemsstats ret, har ikke tilladelse til at optage forsikrings- eller genforsikringsvirksomhed, leverer ikke accessoriske tjenesteydelser til forsikrings- eller genforsikringsdatterselskaberne i koncernen, har vedtægter, der udtrykkeligt forbyder selskabet at foretage central koordinering af sine forsikrings- eller genforsikringsdatterselskaber i overensstemmelse med medlemsstatens ret, hvilket strengt begrænser omfanget af selskabets virksomhed, og der er etableret en mellemliggende enhed på en medlemsstats område, som aktivt forvalter forsikrings- eller genforsikringsdatterselskaberne i koncernen.

(82)

Der mangler klarhed med hensyn til de typer selskaber, for hvilke metode 2, dvs. en metode med fradrag og aggregering defineret i direktiv 2009/138/EF, kan anvendes til beregning af koncernsolvens, og det er til skade for princippet om lige konkurrencevilkår. Det bør derfor klart angives, hvilke selskaber der kan indgå i beregningen af koncernsolvens ved hjælp af metode 2. Metode 2 bør kun finde anvendelse på forsikrings- og genforsikringsselskaber, tredjelandsforsikrings- og tredjelandsgenforsikringsselskaber, selskaber, der tilhører andre finansielle sektorer, blandede finansielle holdingselskaber, forsikringsholdingselskaber og andre moderselskaber, hvis hovedvirksomhed er at erhverve og besidde kapitalinteresser i datterselskaber, og disse datterselskaber er udelukkende eller hovedsagelig forsikrings- eller genforsikringsselskaber eller tredjelandsforsikrings- eller tredjelandsgenforsikringsselskaber.

(83)

I nogle forsikrings- eller genforsikringskoncerner erhverver og besidder et mellemliggende moderselskab, som ikke er et forsikrings- eller genforsikringsselskab eller et tredjelandsforsikrings- eller tredjelandsgenforsikringsselskab, kapitalinteresser i datterselskaber, og disse datterselskaber er udelukkende eller hovedsagelig tredjelandsforsikrings- eller tredjelandsgenforsikringsselskaber. I henhold til de gældende regler behandles disse mellemliggende moderselskaber ikke som forsikringsholdingselskaber med henblik på beregning af koncernsolvens, hvis de ikke har kapitalinteresser i mindst ét forsikrings- eller genforsikringsdatterselskab, der har hovedsæde i Unionen, selv om arten af deres risici er meget ens. Derfor bør bestemmelserne ændres, således at sådanne holdingselskaber for tredjelandsforsikrings- og tredjelandsgenforsikringsselskaber behandles på samme måde som forsikringsholdingselskaber med henblik på beregning af koncernsolvens.

(84)

Direktiv 2009/138/EF og delegeret forordning (EU) 2015/35 fastsætter fire metoder til at medtage selskaber, der tilhører andre finansielle sektorer, i koncernsolvensberegningen, herunder metode 1 og 2 i bilag I til direktiv 2002/87/EF. Dette fører til inkonsekvente tilsynstilgange og ulige konkurrencevilkår og skaber unødig kompleksitet. Reglerne bør derfor forenkles, således at selskaber, der tilhører andre finansielle sektorer, altid bidrager til koncernsolvensen ved at anvende de relevante sektorregler vedrørende beregning af kapitalgrundlags- og kapitalkrav. Disse kapitalgrundlags- og kapitalkrav bør blot aggregeres med kapitalgrundlags- og kapitalkravene for koncernens forsikrings- og genforsikringsdel.

(85)

I henhold til de nuværende regler gives deltagende forsikrings- og genforsikringsselskaber begrænsede muligheder for at anvende forenklede beregninger til bestemmelse af deres koncernsolvens, når metode 1, dvs. metoden baseret på regnskabskonsolidering, anvendes. Dette medfører en uforholdsmæssig stor byrde, navnlig når koncerner har kapitalinteresser i tilknyttede selskaber, der er meget små. Med forbehold af forudgående tilsynsmæssig godkendelse bør deltagende selskaber derfor have mulighed for at integrere tilknyttede selskaber, hvis størrelse er uvæsentlig, i deres koncernsolvens ved at anvende forenklede tilgange.

(86)

Det er uklart, hvordan begrebet behæftelse med byrder, der bør tages i betragtning ved klassificeringen af kapitalgrundlagselementer i kategorier (»tiers«), finder anvendelse på forsikringsholdingselskaber og blandede finansielle holdingselskaber, som ikke har forsikringstagere og begunstigede som direkte kunder. Der bør derfor indføres minimumskriterier for at gøre det muligt at identificere tilfælde, hvor et kapitalgrundlagselement, der er udstedt af et forsikringsholdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab, er byrdefrit.

(87)

Omfanget af selskaber, der bør tages i betragtning ved beregning af det absolutte minimum for en koncerns solvenskapitalkrav, bør være i overensstemmelse med omfanget af selskaber, der bidrager til det anerkendte kapitalgrundlag, som kan anvendes til dækning af koncernens konsoliderede solvenskapitalkrav. Følgelig bør der ved beregning af det absolutte minimum tages hensyn til tredjelandsforsikrings- og tredjelandsgenforsikringsselskaber, der er omfattet af metode 1.

(88)

Formlen til beregning af koncerners konsoliderede minimumsolvenskapitalkrav kan medføre situationer, hvor dette minimum ligger tæt på eller endog er lig med deres konsoliderede solvenskapitalkrav. Hvis en koncern i sådanne tilfælde ikke opfylder koncernens konsoliderede minimumsolvenskapitalkrav, men stadig opfylder sit solvenskapitalkrav på koncernniveau beregnet på grundlag af konsoliderede data, bør tilsynsmyndighederne kun anvende de beføjelser, der er til rådighed, hvis koncernens solvenskapitalkrav ikke er opfyldt.

(89)

Med henblik på beregning af koncernsolvens bør forsikringsholdingselskaber og blandede finansielle holdingselskaber behandles som forsikrings- eller genforsikringsselskaber. Det indebærer beregning af teoretiske kapitalkrav for sådanne selskaber. Sådanne beregninger bør imidlertid aldrig indebære, at forsikringsholdingselskaber og blandede finansielle holdingselskaber skal opfylde disse teoretiske kapitalkrav på individuelt niveau.

(90)

Der findes ingen retlig bestemmelse om, hvordan koncernsolvens beregnes, når der anvendes en kombination af metode 1 og metode 2. Det fører til inkonsekvent praksis og usikkerhed, navnlig med hensyn til beregningsmetoden for bidraget til koncerners solvenskapitalkrav for forsikrings- og genforsikringsselskaber, der er omfattet af metode 2. Det bør derfor præciseres, hvordan koncernsolvens skal beregnes, når der anvendes en kombination af metoder. Med henblik herpå bør der ved beregning af koncernsolvens ikke ses bort fra nogen væsentlig risiko, der hidrører fra sådanne selskaber. For at undgå væsentlige stigninger i kapitalkravene og bevare lige konkurrencevilkår for forsikrings- eller genforsikringskoncerner på globalt plan bør det dog præciseres, at et kapitalkrav for »equity risk« med henblik på beregning af koncerners konsoliderede solvenskapitalkrav ikke må finde anvendelse på sådanne kapitalandele. Af samme grund bør et kapitalkrav for valutarisiko kun anvendes på værdien af de kapitalandele, der overstiger disse tilknyttede selskabers solvenskapitalkrav. Deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskaber bør have mulighed for at tage hensyn til diversificeringen mellem denne valutarisiko og andre risici, der ligger til grund for beregningen af koncerners konsoliderede solvenskapitalkrav.

(91)

På nuværende tidspunkt kan koncerntilsynsførende fastsætte grænseværdier, over hvilke koncerninterne transaktioner og risikokoncentration anses for væsentlige på grundlag af solvenskapitalkrav, forsikringsmæssige hensættelser eller begge dele. Andre risikobaserede kvantitative eller kvalitative kriterier, f.eks. anerkendt kapitalgrundlag, kan dog også være egnede til fastsættelse af grænseværdierne. Koncerntilsynsførende bør af denne grund have større fleksibilitet, når de definerer en væsentlig koncernintern transaktion eller en væsentlig risikokoncentration.

(92)

Forsikringsholdingselskaber og blandede finansielle holdingselskaber kan være moderselskaber i forsikrings- eller genforsikringskoncerner. I dette tilfælde kræves der koncerntilsyn på grundlag af sådanne holdingselskabers konsoliderede situation. Da de forsikrings- eller genforsikringsselskaber, der kontrolleres af sådanne holdingselskaber, ikke altid er i stand til at sikre opfyldelse af kravene til koncerntilsyn, er det nødvendigt at sikre, at koncerntilsynsførende har passende tilsyns- og håndhævelsesbeføjelser til at sikre, at koncerner overholder direktiv 2009/138/EF. I lighed med de ændringer af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU (15), der blev indført ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/878 (16) for kredit- og finansieringsinstitutter, bør koncerntilsynsførende derfor have et minimumssæt af beføjelser over for holdingselskaber, herunder de generelle tilsynsbeføjelser, der gælder for forsikrings- og genforsikringsselskaber med henblik på koncerntilsyn.

(93)

Med henblik på beskyttelse af forsikringstagere bør alle forsikringskoncerner, der driver virksomhed i Unionen, uanset hvor deres endelige moderselskab har hovedsæde, behandles ens i forbindelse med anvendelsen af koncerntilsyn i henhold til afsnit III i direktiv 2009/138/EF. Når forsikrings- og genforsikringsselskaber er en del af en koncern, hvis moderselskab har hovedsæde i et tredjeland, der ikke anses for at være ækvivalent eller midlertidigt ækvivalent i henhold til nævnte direktivs artikel 260, er det mere udfordrende at udøve koncerntilsyn. Koncerntilsynsførende kan beslutte at anvende de såkaldte »andre metoder« i henhold til nævnte direktivs artikel 262 på sådanne koncerner. Disse metoder er dog ikke klart defineret, og de mål, som disse andre metoder bør opfylde, er uklare. Hvis dette spørgsmål ikke behandles, kan det få uønskede virkninger for lige konkurrencevilkår for koncerner, hvis endelige moderselskab er beliggende i Unionen, og koncerner, hvis endelige moderselskab er beliggende i et ikkeækvivalent tredjeland. Formålet med de andre metoder bør derfor præciseres yderligere, herunder et minimumssæt af foranstaltninger, som koncerntilsynsførende bør overveje. Disse metoder bør navnlig sikre samme beskyttelsesniveau for alle forsikringstagere i forsikrings- eller genforsikringsselskaber, der har hovedsæde i Unionen, uanset hvor det endelige moderselskab i den koncern, som disse forsikrings- eller genforsikringsselskaber tilhører, har hovedsæde.

(94)

Ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/981 (17) blev der indført præferencebehandling for langsigtede investeringer i aktier. Det løbetidsbaserede »equity risk«-undermodul, som også har til formål at afspejle den lavere risiko for investering over en længere tidshorisont, men som kun anvendes i meget begrænset omfang i Unionen, er underlagt strengere kriterier end dem, der gælder for langsigtede aktieinvesteringer. Derfor synes den nye tilsynskategori for langsigtede aktieinvesteringer at overflødiggøre behovet for det eksisterende løbetidsbaserede »equity-risk«-undermodul. Da der ikke er behov for at have to særskilte præferencebehandlinger, der har samme formål, nemlig at belønne langsigtede investeringer, bør det løbetidsbaserede »equity-risk«-undermodul udgå. For at undgå en situation, hvor denne sletning fører til negative virkninger, bør der dog indføres en overgangsbestemmelse for forsikringsselskaber, der i øjeblikket anvender det løbetidsbaserede »equity-risk«-undermodul.

(95)

Opfyldelsen af den europæiske grønne pagts miljø- og klimaambitioner kræver, at der kanaliseres store investeringer fra den private sektor, herunder fra forsikrings- og genforsikringsselskaber, over i bæredygtige investeringer. Bestemmelserne i direktiv 2009/138/EF om kapitalkrav bør ikke hindre forsikrings- og genforsikringsselskaber i at foretage bæredygtige investeringer, men bør afspejle den fulde risiko forbundet med investeringer i miljøskadelige aktiviteter. Det er derfor nødvendigt at vurdere, om den tilgængelige dokumentation om risikoforskelle mellem miljømæssigt eller socialt skadelige investeringer og andre investeringer er tilstrækkelig til at berettige en differentieret tilsynsmæssig behandling. For at sikre en passende vurdering af den relevante dokumentation bør EIOPA overvåge og rapportere senest den 1. marts 2025 om dokumentation vedrørende risikoprofilen for miljøskadelige eller socialt skadelige investeringer. EIOPA's rapport bør, hvor det er relevant, rådgive om ændringer af direktiv 2009/138/EF og af de delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, der er vedtaget i henhold til nævnte direktiv. Det bør også være muligt for EIOPA at undersøge, om det vil være hensigtsmæssigt, at der tages hensyn til visse andre miljørisici end risici forbundet med klimaændringer, og hvordan. Hvis der for eksempel er dokumentation herfor, kan EIOPA analysere behovet for at udvide scenarieanalyserne som indført ved nærværende direktiv i forbindelse med risici forbundet med klimaændringer til også at omfatte andre miljørisici.

(96)

Klimaændringerne påvirker hyppigheden og alvoren af naturkatastrofer, og begge dele vil sandsynligvis intensiveres yderligere på grund af miljøforringelse og -forurening. Dette kan også ændre forsikrings- og genforsikringsselskabers eksponering for naturkatastroferisici og gøre standardparametrene for naturkatastroferisici i delegeret forordning (EU) 2015/35 ugyldige. For at sikre, at der ikke er nogen vedvarende uoverensstemmelse mellem standardparametrene for naturkatastroferisici og forsikrings- og genforsikringsselskabers faktiske eksponering for sådanne risici, bør EIOPA regelmæssigt gennemgå anvendelsesområdet for risikomodulet for naturkatastrofer og kalibreringerne af dets standardparametre. Med henblik herpå bør EIOPA tage hensyn til den seneste tilgængelige dokumentation fra klimavidenskaben, og hvis der konstateres uoverensstemmelser, bør den afgive udtalelse til Kommissionen i overensstemmelse hermed.

(97)

Kravene i artikel 308b, stk. 12, i direktiv 2009/138/EF bør ændres for at sikre overensstemmelse med regelsættet for bankvirksomhed og lige konkurrencevilkår i forbindelse med behandling af eksponeringer mod medlemsstaternes centralregeringer eller centralbanker, som er denomineret og finansieret i en hvilken som helst medlemsstats nationale valuta. Med henblik herpå bør der indføres en overgangsordning for sådanne eksponeringer for at undtage de relevante eksponeringer fra kapitalkrav for spread- og markedskoncentrationsrisiko, forudsat at eksponeringerne opstod før den 1. januar 2023.

(98)

I nogle tilfælde er forsikrings- eller genforsikringskoncerner stærkt afhængige af anvendelse af overgangsforanstaltningen vedrørende risikofrie rentesatser og overgangsforanstaltningen vedrørende forsikringsmæssige hensættelser. En sådan afhængighed kan give et forkert billede af koncerners faktiske solvensstilling. Forsikrings- eller genforsikringskoncerner bør derfor være forpligtede til at oplyse, hvordan det påvirker deres solvensstilling, hvis det antages, at det kapitalgrundlag, der hidrører fra disse overgangsforanstaltninger, ikke er til rådighed til dækning af koncernsolvenskapitalkrav. Tilsynsmyndighederne bør også have beføjelse til at træffe passende foranstaltninger, så anvendelse af foranstaltningerne på passende vis afspejler koncernens finansielle situation. Disse foranstaltninger bør dog ikke påvirke tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskabers anvendelse af overgangsforanstaltningerne, når de beregner deres individuelle solvenskapitalkrav.

(99)

Direktiv 2009/138/EF indeholder overgangsforanstaltninger for risikofrie rentesatser og for forsikringsmæssige hensættelser, der skal godkendes af tilsynsmyndighederne, og som finder anvendelse på aftaler, der giver anledning til forsikrings- og genforsikringsforpligtelser, som blev indgået før 2016. Selv om overgangsforanstaltningerne bør tilskynde selskaber til så hurtigt som muligt at overholde nævnte direktiv, vil anvendelse af overgangsforanstaltninger, der blev godkendt første gang længe efter 2016, sandsynligvis forsinke vejen til overholdelse af direktivet. En sådan godkendelse af anvendelse af disse overgangsforanstaltninger bør derfor begrænses til tilfælde, hvor et forsikrings- eller genforsikringsselskab for første gang bliver omfattet af bestemmelserne i direktiv 2009/138/EF, eller hvis et selskab har accepteret en portefølje af forsikrings- eller genforsikringsaftaler, og det overdragende selskab før overførslen har anvendt en overgangsforanstaltning, hvad angår forpligtelserne i forbindelse med denne portefølje.

(100)

For at tage hensyn til markedsudviklingen og supplere visse detaljerede tekniske aspekter af dette direktiv bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) for så vidt angår kriterier for identifikation af små og ikkekomplekse selskaber og koncerner, behandling af risiko, som kryptoaktiver udgør i undermodulet for markedsrisiko, præciseringer vedrørende langsigtede investeringer, kriterier for begrænset tilsynsindberetning for captive-forsikringsselskaber og -genforsikringsselskaber, forsigtig deterministisk værdiansættelse af bedste skøn, anvendelse af den forenklede metode til beregning af koncernsolvens og de oplysninger, der skal indgå i den regelmæssige koncerntilsynsrapport, og forlænge indberetningsfristerne under ekstraordinære omstændigheder. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(101)

For at sikre harmoniseret anvendelse af dette direktiv bør EIOPA udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for yderligere at præcisere de faktorer, som tilsynsmyndighederne skal tage i betragtning med henblik på at identificere forbindelsen mellem forskellige selskaber, der kan indgå i en koncern. Kommissionen bør supplere dette direktiv ved at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, som EIOPA udarbejder, ved hjælp af delegerede retsakter i henhold til artikel 290 i TEUF og i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010. Kommissionen bør også tillægges beføjelse til at vedtage gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som EIOPA udarbejder, om visse specifikke metodologiske elementer vedrørende en forsigtig deterministisk værdiansættelse af bedste skøn over livsforsikringsforpligtelser ved hjælp af gennemførelsesretsakter i henhold til artikel 291 i TEUF og i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.

(102)

Målene for dette direktiv, nemlig at give forsikringsselskaber incitament til at bidrage til langsigtet bæredygtig finansiering af økonomien, forbedre risikofølsomheden, begrænse overdreven volatilitet på kort sigt i forsikringsselskabers solvenssituation, styrke kvaliteten, konsekvensen og koordineringen af forsikringstilsynet i Unionen og forbedre beskyttelsen af forsikringstagere og begunstigede og håndteringen af potentiel opbygning af systemisk risiko i forsikringssektoren, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af deres omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(103)

Det Forenede Kongerige blev et tredjeland den 1. februar 2020, og EU-retten ophørte med at finde anvendelse på og i Det Forenede Kongerige den 31. december 2020. Direktiv 2009/138/EF indeholder en række bestemmelser, der omhandler særlige forhold i bestemte medlemsstater, og disse bestemmelser specifikt vedrørende Det Forenede Kongerige blevet forældede og bør derfor udgå.

(104)

De kalibreringer, der anvendes til delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter vedtaget af Kommissionen, er ofte baseret på data, som påvirkes kraftigt af medtagelsen af data fra Det Forenede Kongeriges marked. Derfor bør alle kalibreringer, der tages i betragtning ved beregningerne af solvenskapitalkravet og minimumskapitalkravet, gennemgås for at bestemme, om de uretmæssigt er afhængige af data fra Det Forenede Kongeriges marked, og hvor det er relevant, bør sådanne data fjernes fra de pågældende datasæt, medmindre der ikke foreligger andre data.

(105)

Det bør sikres, at den tilsynsmæssige behandling af investeringer i securitisering, herunder simpel, transparent og standardiseret (STS) securitisering, på passende vis afspejler de faktiske risici, og at de kapitalkrav, der er forbundet med sådanne investeringer, er risikoorienterede. Med henblik herpå bør Kommissionen vurdere hensigtsmæssigheden af eksisterende kalibreringer for investeringer i securitiseringer, der er fastsat i de delegerede retsakter vedtaget i henhold til direktiv 2009/138/EF, under hensyntagen til tilgængelige markedsdata, og deres overensstemmelse med de kapitalkrav, der gælder for investeringer i andre værdipapirer med fast afkast. På grundlag af en sådan vurdering, og hvor det er relevant, bør Kommissionen overveje at ændre den delegerede retsakt, der fastsætter kapitalkrav gældende for investeringer i securitisering. Sådanne ændringer, som bør være risiko- og evidensbaserede, kan omfatte indførelse af et mere detaljeret sæt risikofaktorer afhængigt af securitiseringstranchernes rangordning eller differentiering mellem forskellige typer ikke-STS-securitisering afhængigt af deres risici.

(106)

Direktiv 2009/138/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

1)

Artikel 2, stk. 3, litra a), nr. iv), affattes således:

2)

Artikel 4, stk. 1, litra a), b) og c), affattes således:

3)

I artikel 6 foretages følgende ændringer:

4)

I artikel 8 udgår nr. 3).

5)

I artikel 13 foretages følgende ændringer:

6)

I artikel 18, stk. 1, tilføjes følgende litra:

7)

I artikel 23, stk. 1, tilføjes følgende litra:

8)

I artikel 24, stk. 2, andet afsnit, ændres »direktiv 2004/39/EF« til »direktiv 2014/65/EU«.

9)

I artikel 25 foretages følgende ændringer:

10)

I artikel 25a ændres »Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger) (»EIOPA«), der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010(1)«, til »EIOPA«.

11)

I artikel 26 tilføjes følgende stykke:

12)

Artikel 29, stk. 3 og 4, erstattes af følgende:

13)

Følgende artikler indsættes:

14)

Artikel 30, stk. 2, første afsnit, affattes således:

»Det finansielle tilsyn, jf. stk. 1, skal omfatte kontrol med et forsikrings- og genforsikringsselskabs samlede virksomhed og dets ledelsessystem, dets solvens, afsættelsen af forsikringsmæssige hensættelser, dets aktiver og den anerkendte egenkapital i overensstemmelse med de fastsatte regler og den fulgte praksis i hjemlandet i henhold til bestemmelser, der er vedtaget på EU-plan.«

15)

I artikel 35 foretages følgende ændringer:

16)

Følgende artikler indsættes:

17)

Artikel 36, stk. 2, litra a), affattes således:

18)

I artikel 37 foretages følgende ændringer:

19)

I artikel 40 tilføjes følgende stykker:

»Medlemmerne af et forsikrings- eller genforsikringsselskabs administrations-, ledelses- og tilsynsorganer skal til enhver tid have et godt omdømme og kollektivt besidde tilstrækkelig viden, færdigheder og erfaring til at kunne varetage deres opgaver.

Medlemmerne af administrations-, ledelses- og tilsynsorganer må ikke være dømt for alvorlige eller gentagne lovovertrædelser vedrørende hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme eller andre lovovertrædelser, der kan rejse tvivl om deres gode omdømme, i mindst de ti år, der går forud for det år, hvor de varetager eller ville varetage deres opgaver i selskabet.«

20)

I artikel 41 foretages følgende ændringer:

21)

Artikel 42, stk. 2 og 3, erstattes af følgende:

22)

I artikel 44 foretages følgende ændringer:

23)

I artikel 45 foretages følgende ændringer:

24)

Følgende artikel indsættes:

25)

I artikel 51 foretages følgende ændringer:

26)

Følgende artikel indsættes:

27)

I artikel 52 foretages følgende ændringer:

28)

Artikel 53, stk. 4, affattes således:

29)

I artikel 56 tilføjes følgende stykke:

»EIOPA udvikler IT-løsninger til de procedurer, formater og modeller, der er omhandlet i stk. 2, herunder til instrukser.«

30)

Artikel 58, stk. 3, litra a) og b), affattes således:

(*11)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (EUT L 302 af 17.11.2009, s. 32).« "

31)

I artikel 60, stk. 1, litra a), ændres »artikel 1a, nr. 2), i direktiv 85/611/EØF« til »artikel 2, stk. 1, litra b), i direktiv 2009/65/EF«.

32)

Artikel 62, stk. 1, første punktum, affattes således:

»Medlemsstaterne kræver, at tilsynsmyndigheden i hjemlandet for et selskab, hvori der besiddes eller søges en kvalificeret deltagelse, eller hvori en kvalificeret deltagelse forøges, i tilfælde af at de i artikel 57 omhandlede personers indflydelse vil kunne være til skade for en sund og forsigtig forvaltning af et forsikrings- eller genforsikringsselskab, træffer de fornødne foranstaltninger for at bringe denne situation til ophør.«

33)

I artikel 63, stk. 2, ændres »direktiv 2004/39/EF« til »direktiv 2014/65/EU«.

34)

I artikel 64 tilføjes følgende stykke:

»Denne artikels stk. 1, 2 og 3 forhindrer ikke, at tilsynsmyndighederne offentliggør resultatet af stresstest, der er udført i overensstemmelse med dette direktivs artikel 34, stk. 4, eller artikel 32 i forordning (EU) nr. 1094/2010, eller fremsender resultatet af stresstest til EIOPA med henblik på EIOPA's offentliggørelse af resultaterne af stresstest på EU-plan.«

35)

I artikel 68, stk. 1, indsættes følgende afsnit efter første afsnit:

»Artikel 64, stk. 1, og artikel 67 forhindrer ikke udveksling af oplysninger mellem tilsynsmyndigheder og skattemyndigheder i samme medlemsstat, i det omfang en sådan udveksling er tilladt i henhold til national ret. Hvis disse oplysninger stammer fra en anden medlemsstat, må de kun udveksles efter udtrykkelig aftale med den myndighed, som oplysningerne stammer fra.«

36)

I artikel 70, stk. 1, foretages følgende ændringer:

37)

I artikel 72, stk. 1, affattes indledningen således:

38)

I artikel 77 foretages følgende ændringer:

39)

Artikel 77a affattes således:

40)

I artikel 77b, stk. 1, tilføjes følgende afsnit:

»Med henblik på første afsnit, nr. i), anses en gruppelivsforsikringsaftale for at være en enkelt aftale.«

41)

I artikel 77d foretages følgende ændringer:

a)

Stk. 1-4 erstattes af følgende: »1.   Medlemsstaterne sikrer, at et forsikrings- eller genforsikringsselskab kan anvende en volatilitetsjustering på den relevante risikofrie rentekurve til at beregne det bedste skøn, jf. artikel 77, stk. 2, forudsat at tilsynsmyndighederne på forhånd har godkendt dette, og hvis mindst følgende betingelser er opfyldt: a) Volatilitetsjusteringen for en given valuta anvendes til beregning af det bedste skøn over alle selskabets forsikrings- og genforsikringsforpligtelser, der er denomineret i den pågældende valuta, hvis den relevante risikofrie rentekurve, der anvendes til at beregne det bedste skøn for disse forpligtelser, ikke omfatter en matchtilpasning som omhandlet i artikel 77b. b) Selskabet godtgør til tilsynsmyndighedens tilfredshed, at det har indført passende procedurer for beregning af volatilitetsjusteringen i henhold til denne artikels stk. 3 og 4. 1a.   Uanset denne artikels stk. 1 kan forsikrings- og genforsikringsselskaber, der anvendte en volatilitetsjustering på den relevante risikofrie rentekurve til at beregne det bedste skøn omhandlet i artikel 77, stk. 2, inden den 29. januar 2026, uden forudgående godkendelse fra tilsynsmyndigheden fortsætte med at anvende en volatilitetsjustering, forudsat at de opfylder betingelserne for forhåndsgodkendelse i henhold til nærværende artikels stk. 1 fra den 30. januar 2027. 1b.   Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighederne har beføjelse til at kræve, at et forsikrings- eller genforsikringsselskab ophører med at anvende en volatilitetsjustering på den relevante risikofrie rentekurve til at beregne det bedste skøn omhandlet i artikel 77, stk. 2, hvis selskabet ikke længere opfylder betingelserne for forhåndsgodkendelse fastsat i national ret i henhold til nærværende artikels stk. 1. Når et selskab igen opfylder disse betingelser, kan det anmode tilsynsmyndighederne om forhåndsgodkendelse til at anvende en volatilitetsjustering på den relevante risikofrie rentekurve til at beregne det bedste skøn i henhold til nærværende artikels stk. 1. 1c.   Forsikrings- og genforsikringsselskaber kan med forbehold af forhåndsgodkendelse fra tilsynsmyndigheden anvende en selskabsspecifik justering af det risikokorrigerede spread for den valuta, der er omhandlet i stk. 3, hvis: a) det risikokorrigerede spread har oversteget det risikokorrigerede spread beregnet på grundlag af selskabets portefølje af investeringer i gældsinstrumenter for de fire kvartalsmæssige rapporteringsperioder forud for rapporteringsdatoen, og b) de oplysninger, der er uløseligt forbundet med selskabets relevante aktiver, og som indberettes af selskabet i overensstemmelse med artikel 35, stk. 1-4, er af tilstrækkelig kvalitet, der muliggør en solid og pålidelig beregning af denne justering. Justeringen skal svare til det laveste af 105 % og forholdet mellem det risikokorrigerede spread baseret på selskabets portefølje af investeringer i gældsinstrumenter og det risikokorrigerede spread, der er beregnet på grundlag af referenceporteføljen for den relevante valuta. Det risikokorrigerede spread, som er baseret på selskabets portefølje af investeringer i gældsinstrumenter, beregnes på samme måde som det risikokorrigerede spread, der er baseret på referenceporteføljen for den relevante valuta, men ved hjælp af selskabsspecifikke data om vægtene og den gennemsnitlige varighed af de relevante underklasser i selskabets portefølje af investeringer i gældsinstrumenter for den relevante valuta. Hvis en justering anvendes, forhøjes volatilitetsjusteringen ikke med den makrovolatilitetsjustering, der er omhandlet i stk. 4. Forsikrings- og genforsikringsselskaber ophører straks med at anvende justeringen, hvis den øger det risikokorrigerede spread for den valuta, der er omhandlet i stk. 3, i to på hinanden følgende kvartalsmæssige rapporteringsperioder. 2.   For hver relevant valuta baseres volatilitetsjusteringen anvendt på den relevante risikofrie rentekurve på spreadet mellem den rentesats, der kan tjenes på en referenceportefølje af investeringer i gældsinstrumenter for den pågældende valuta, og satserne for den relevante grundlæggende risikofrie rentekurve for denne valuta. Referenceporteføljen af investeringer i gældsinstrumenter for en valuta skal være repræsentativ for de aktiver, der er denomineret i den pågældende valuta, og som forsikrings- og genforsikringsselskaber investerer i, for at dække det bedste skøn over forsikrings- og genforsikringsforpligtelser, som er denomineret i denne valuta. 3.   Størrelsen af volatilitetsjusteringen anvendt på risikofrie rentesatser for en valuta beregnes som følger: VAcu = 85 % · CSSRcu · RCScu , hvor: a) VAcu er volatilitetsjusteringen for en valuta cu b) CSSRcu er et forsikrings- eller genforsikringsselskabs følsomhedskvotient for kreditspread for valutaen cu c) RCScu er det risikokorrigerede spread for valutaen cu . VAcu finder anvendelse på den relevante risikofrie rentekurve, som ikke udledes ved ekstrapolation i henhold til artikel 77a. Hvis den ekstrapolerede del af de relevante risikofrie rentesatser tager hensyn til oplysninger fra andre finansielle instrumenter end obligationer, jf. artikel 77a, stk. 1, finder VAcu også anvendelse på risikofrie rentesatser afledt af disse finansielle instrumenter. Ekstrapoleringen af den relevante risikofrie rentekurve baseres på disse justerede risikofrie rentesatser. CSSRcu må ikke være negativ og må ikke være højere end 1. CSSRcu skal være under 1, hvis følsomheden af aktiverne i et forsikrings- eller genforsikringsselskab i en valuta over for ændringer i kreditspreads er lavere end følsomheden af de forsikringsmæssige hensættelser i dette selskab i den pågældende valuta over for ændringer i rentesatser. RSCcu beregnes som forskellen mellem det spread, der er omhandlet i stk. 2, og den andel af dette spread, der kan henføres til en realistisk vurdering af forventede tab eller uventet kreditrisiko eller anden risiko i relation til aktiverne. Den andel af spreadet, der kan henføres til en realistisk vurdering af forventede tab, uventet kreditrisiko eller anden risiko, beregnes som en procentdel af spreads. Denne procentdel skal falde, efterhånden som spreads stiger, og skal mindst skelne mellem følgende tre tilfælde: a) Spreads overstiger ikke deres langsigtede gennemsnit. b) Spreads overstiger deres langsigtede gennemsnit, men overstiger ikke det dobbelte af deres langsigtede gennemsnit. c) Spreads overstiger det dobbelte af deres langsigtede gennemsnit. Risikokorrektionen må aldrig overstige en passende procentdel af de langsigtede gennemsnitlige spreads. Uanset første afsnit kan forsikrings- og genforsikringsselskaber med hovedsæde i en medlemsstat med en valuta, som er bundet til euroen, og som opfylder de detaljerede kriterier for justeringer for valutaer, som er bundet til euroen, for at lette beregningen af undermodulet »currency risk« som fastlagt i henhold til artikel 111, stk. 1, litra p), ved beregningen af volatilitetsjusteringen af risikofrie rentesatser for den bundne valuta og volatilitetsjusteringen af risikofrie rentesatser for euroen beregne en fælles CSSRcu for både deres lokale valuta og euroen ved samlet at tage hensyn til aktiver og passiver denomineret i euro og deres lokale valuta. 4.   Volatilitetsjusteringen for euroen øges med en makrovolatilitetsjustering, jf. dog stk. 1c. Makrovolatilitetsjusteringen beregnes som følger: VAEuro,macro = 85 % CSSREuro max(RCSco – 1,3 RCSEuro;0) ωco , hvor: a) VAEuro,macro er makrovolatilitetsjusteringen for et land co b) CSSREuro er et forsikrings- eller genforsikringsselskabs følsomhedskvotient for kreditspread for euroen c) RCSco er det risikokorrigerede spread for landet co d) RCSEuro er det risikokorrigerede spread for euroen e) ωco er den landespecifikke justeringsfaktor for landet co . CSSREuro beregnes som et forsikrings- eller genforsikringsselskabs følsomhedskvotient for kreditspread for euroen i henhold til stk. 3. RCSco beregnes på samme måde som det risikokorrigerede spread for euroen i henhold til stk. 3, men baseres på en referenceportefølje, der er repræsentativ for de aktiver, som forsikrings- og genforsikringsselskaber investerer i, for at dække det bedste skøn over forsikrings- og genforsikringsforpligtelser for produkter, der sælges på det pågældende lands forsikringsmarked, og som er denomineret i euro. RSCEuro beregnes som det risikokorrigerede spread for euroen i henhold til stk. 3. Den landespecifikke justeringsfaktor, der er omhandlet i første afsnits litra e) beregnes som følger: ωco = max(min (((RCSco*-0,6 %)/0,3 %);1);0) , hvor RSCco * er det risikokorrigerede spread for landet co , jf. første afsnit, litra c), multipliceret med procentdelen af investeringer i gældsinstrumenter i forhold til de samlede aktiver, som indehaves af de forsikrings- og genforsikringsselskaber, der er meddelt tilladelse i land co . 4a.   For at beregne det spread, der danner grundlag for volatilitetsjusteringen, er det i stk. 2 og 4 omhandlede spread for hver valuta og hvert land den værdivægtede sum af det gennemsnitlige valutaspread på statsobligationer og det gennemsnitlige valutaspread på andre obligationer end statsobligationer, lån og securitiseringer Med henblik på denne beregning er de respektive vægte forholdet mellem værdien af statsobligationer, der indgår i referenceporteføljen af aktiver for den pågældende valuta eller det pågældende land, og værdien af alle aktiver, der indgår i denne referenceportefølje, og forholdet mellem værdien af andre obligationer end statsobligationer, lån og securitiseringer, der indgår i referenceporteføljen af aktiver for denne valuta eller dette land, og værdien af alle aktiver i denne referenceportefølje.«

42)

I artikel 77e foretages følgende ændringer:

43)

I artikel 86 foretages følgende ændringer:

44)

Artikel 92, stk. 1a og 2, affattes således:

(*12)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010, (EU) nr. 575/2013, (EU) nr. 600/2014 og (EU) nr. 806/2014 (EUT L 314 af 5.12.2019, s. 1).« "

45)

Artikel 95, stk. 2, affattes således:

»Med henblik herpå henviser forsikrings- og genforsikringsselskaber, hvor det er relevant, til listen over egenkapitalelementer i artikel 97, stk. 1.«

46)

Artikel 96, stk. 1, affattes således:

»Med henblik på dette direktiv gælder følgende klassificeringer, jf. dog artikel 95 og artikel 97, stk. 1:

47)

I artikel 105 tilføjes følgende stykke:

48)

Følgende artikel indsættes:

49)

Artikel 106, stk. 3, affattes således:

50)

Artikel 109 affattes således:

51)

I artikel 111 foretages følgende ændringer:

52)

Artikel 112, stk. 7, affattes således:

53)

I artikel 122 tilføjes følgende stykke:

54)

I artikel 132 foretages følgende ændringer:

55)

I artikel 133, stk. 3, ændres »direktiv 85/611/EØF« til »direktiv 2009/65/EF«.

56)

Følgende artikel indsættes:

(*13)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2025/1 af 27. november 2024 om et regelsæt for genopretning og afvikling af forsikrings- og genforsikringsselskaber og om ændring af direktiv 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2007/36/EF, 2014/59/EU og (EU) 2017/1132 og forordning (EU) nr. 1094/2010, (EU) nr. 648/2012, (EU) nr. 806/2014 og (EU) 2017/1129 (EUT L, 2025/1, 8.1.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2025/1/oj).« "

57)

Artikel 138, stk. 4, ændres således:

58)

Artikel 139 affattes således:

59)

Artikel 141 affattes således:

60)

I artikel 144 tilføjes følgende stykke:

61)

I afsnit I indsættes følgende kapitel:

62)

I artikel 145, stk. 2, foretages følgende ændringer:

63)

Artikel 149 affattes således:

64)

Overskriften til Kapitel VIII, afdeling 2A, affattes således:

» Underretning, betydelig grænseoverskridende virksomhed og samarbejdsplatforme «.

65)

Artikel 152a, stk. 2, affattes således:

66)

Følgende artikler indsættes:

67)

I artikel 152b foretages følgende ændringer:

68)

Artikel 153 affattes således:

69)

I artikel 212 foretages følgende ændringer:

71)

I artikel 213 foretages følgende ændringer:

71)

Følgende artikler indsættes:

72)

I artikel 214 foretages følgende ændringer: