(1)

I betænkningen fra Europa-Parlamentets Økonomi- og Valutaudvalg af 10. september 2025 om fremme af finansiering af investeringer og reformer med henblik på at styrke den europæiske konkurrenceevne og skabe en kapitalmarkedsunion (Draghirapporten) (2024/2116 (INI)) understreges det, at pensioner bidrager til at beskytte pensionister, opbygge kapitalmarkeder og mobilisere investeringer, og opfordres Kommissionen specifikt og indtrængende til at sikre, at alle medlemsstater indfører enkle og gennemsigtige pensionssporingssystemer.

(2)

Eurogruppen i inklusivt format opfordrede i marts 2024 i) medlemsstaterne til at vurdere, om der findes produkter for deres borgere på markedet for arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger og udveksle bedste praksis, herunder om, hvordan borgernes tilmelding til arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger kan forbedres, ii) Europa-Kommissionen til at sætte præg på medlemsstaterne indsats ved at identificere og foreslå bedste praksis, iii) medlemsstaterne til at udvikle pensionssporingssystemer for at give deres borgere et overblik over den fremtidige pensionsindkomst og iv) Kommissionen til at udvikle et værktøj til pensionsovervågning i samarbejde med Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger og medlemsstaterne.

(3)

I erklæringen fra eurotopmødet i april 2024 blev alle medlemsstater og EU-institutioner tilskyndet til at sikre en hurtig gennemførelse af alle de foranstaltninger, der er beskrevet i ovennævnte erklæring fra Eurogruppen i inklusivt format.

(4)

Europa-Kommissionens meddelelse af 19. marts 2025 med titlen »Opsparings- og investeringsunionen: En strategi til fremme af borgernes velstand og økonomisk konkurrenceevne i Unionen indeholder Kommissionens tilsagn om at fremme anvendelsen af og bedste praksis for pensionssporingssystemer, værktøjer til overvågning af pensionssystemer og automatisk tilmelding for at øge borgernes viden om deres forventede pensionsindkomst, så de bedre kan forberede sig på pensionering. Sådanne værktøjer vil bidrage til at åbne op for større omfang og dybde på markederne for arbejdsmarkedspensioner, hvilket ikke kun vil være til gavn for mennesker, men for Unionens økonomi som helhed.

(5)

I Den Europæiske Revisionsrets særberetning om supplerende pensioner fra maj 2025 anbefales det, at Kommissionen forbedrer gennemsigtigheden af data om pensionsmangler, både for enkeltpersoner og på landeplan, ved at videreføre sine politiktiltag med hensyn til pensionssporingssystemer og værktøjer til overvågning af pensionssystemer.

(6)

I rapporten fra december 2019 fra Ekspertgruppen på Højt Plan om Pensioner rådes medlemsstaterne til at anlægge en langsigtet og samlet tilgang til udviklingen af pensionssystemer på flere niveauer og gives der anbefalinger til EU-institutionerne, medlemsstaterne, pensionsudbyderne og arbejdsmarkedets parter om, hvordan dette kan gøres.

(7)

I rapporten fra juni 2020 fra Forummet på Højt Plan om Kapitalmarkedsunionen advares der om, at risici for utilstrækkelige pensioner udgør politiske og budgetmæssige udfordringer for medlemsstaterne, og anbefales det, at Kommissionen i) udvikler et værktøj til måling af medlemsstaternes fremskridt med hensyn til pensionstilstrækkelighed og -bæredygtighed, ii) opfordrer til udvikling af pensionssporingssystemer for enkeltpersoner og iii) bakker op om indførelsen af automatiske tilmeldingssystemer for at sikre tilstrækkelig pensionsdækning i alle medlemsstater.

(8)

Undersøgelsen fra 2021 om bedste praksis for automatisk tilmelding, der blev gennemført på vegne af Europa-Kommissionen, og den tekniske rådgivning fra Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger om bedste praksis for pensionssporingssystemer og værktøjer til overvågning af pensionssystemer samt myndighedens yderligere tekniske input fra september 2025 til de gennemgange, der blev gennemført som led i opsparings- og investeringsunionen, gav supplerende input på disse områder.

(9)

I rapporten om pensionstilstrækkelighed fra 2024, der er udarbejdet i fællesskab af Europa-Kommissionen og Udvalget for Social beskyttelse, og rapporten om befolkningens aldring fra 2024, som indeholder prognoser over aldersrelaterede offentlige udgifter i de kommende årtier, og som er udarbejdet i fællesskab af Europa-Kommissionen og Udvalget for Økonomisk Politik, får Kommissionen oplysninger om henholdsvis nuværende og fremtidig pensionstilstrækkelighed og de vigtigste udfordringer i hele Unionen og de offentlige finansers holdbarhed.

(10)

Princip 15 i den europæiske søjle for sociale rettigheder fastsætter, at arbejdstagere og selvstændige har ret til en pension, der står i forhold til deres bidrag og sikrer en tilstrækkelig indkomst, og at kvinder og mænd skal have lige muligheder for at optjene pensionsrettigheder.

(11)

Rådets henstilling af 8. november 2019 (1)om adgang til social beskyttelse for arbejdstagere og selvstændige indeholder en henstilling til medlemsstaterne om at sikre gennemsigtighed med hensyn til betingelserne og reglerne for sociale beskyttelsesordninger, og at enkeltpersoner har gratis adgang til ajourførte, omfattende, brugervenlige og letforståelige oplysninger om individuelle rettigheder og forpligtelser. Det henstilles også til medlemsstaterne, at de om nødvendigt forenkler de administrative krav til arbejdstagere, selvstændige og arbejdsgivere med henblik på at få adgang til og nyde godt af social beskyttelse.

(12)

Da ringe finansiel forståelse samt kognitive og adfærdsmæssige skævheder kan hæmme pensionsplanlægningen, er der behov for foranstaltninger til fremme af finansiel uddannelse og pensionsgennemsigtighed. Af Eurobarometerundersøgelsen fra juli 2023 fremgik det, at der findes sådanne skævheder hos en stor del af befolkningen. I Rådets konklusioner af 14. maj 2024 blev medlemsstaterne og Kommissionen tilskyndet til at træffe vidtrækkende foranstaltninger for at øge den finansielle forståelse i Unionen, herunder for at sætte borgerne i stand til at forberede sig på og investere i fremtiden. Som svar på denne tilskyndelse offentliggjorde Kommissionen den 30. september 2025 en strategi for finansiel forståelse, som indeholder initiativer, der skal sætte borgerne i stand til at træffe mere informerede beslutninger med hensyn til langsigtet planlægning, bl.a. pensionsplanlægning.

(13)

Sideløbende med foranstaltninger til fremme af finansiel uddannelse vil det være nødvendigt at stille effektive informationsværktøjer til rådighed, for at borgerne kan tage del i finansiel planlægning med henblik på pensionering. Mange europæere mangler data og værktøjer til at holde styr på deres pensionsrettigheder, som i stigende grad spredes på tværs af forskellige ordninger og lande, hvilket gør det vanskeligt at træffe informerede beslutninger om karriere, pensionering og opsparingsbehov. Øget kendskab til indvirkningen af karrierevalg, såsom karriereafbrydelser og deltidsbeskæftigelse, på pensionsalder og -opsparinger vil give modtagerne, navnlig kvinder, mulighed for at træffe velinformerede beslutninger. Et nationalt pensionssporingssystem (PTS), et digitalt værktøj, der giver et konsolideret overblik over optjente rettigheder og, hvis det skal være ideelt, over forventede pensionsydelser fra alle kilder, kan fremme gennemsigtighed og viden samt opbygge tillid til pensionssystemerne og dermed sætte enkeltpersoner i stand til bedre at vurdere, om deres pensionsindkomst vil være tilstrækkelig i fremtiden, og træffe informerede beslutninger. Selv om de fleste medlemsstater har særlige onlineplatforme med oplysninger om pensionsrettigheder, er disse ofte begrænset til offentlige pensioner og indeholder ikke omfattende oplysninger om supplerende pensioner. Kun nogle få medlemsstater tilbyder i øjeblikket et PTS, der indeholder omfattende oplysninger om alle søjler og udbydere.

(14)

Medlemsstaterne bør stille et omfattende PTS til rådighed for deres befolkning. Det skal ske for at udfylde informationskløften i relation til pensioner og sætte enkeltpersoner i stand til at vurdere og om nødvendigt forbedre tilstrækkeligheden af deres nuværende og fremtidige pensionsindkomst. EIOPA's tekniske rådgivning omfatter god praksis for udformning, forvaltning og gennemførelse af nationale pensionssporingssystemer. For at det kan være effektivt, skal et PTS have et brugerorienteret design, der tager højde for det gennemsnitlige individs behov og kognitive skævheder. Det indebærer, at oplysningerne præsenteres på en enkel og forståelig måde i et almindeligt sprog, og at der anvendes en flerstrenget tilgang, hvor væsentlige oplysninger prioriteres på en velkomstside. Der bør også gives udførlige oplysninger om fremtidige ydelser til brugere, der ønsker at gå i dybden. Medlemsstaterne bør også sikre, at deres PTS opfylder kravene i det europæiske tilgængelighedsdirektiv (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/882 (2)) og direktivet om webtilgængelighed (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2102 (3)).

(15)

Europa-Kommissionen støtter udviklingen af den europæiske sporingstjeneste for pensioner — en paneuropæisk platform, der skal fungere som centralt knudepunkt, der forbinder de forskellige nationale PTS'er i hele Unionen. Den europæiske sporingstjeneste for pensioner bør give mobile arbejdstagere mulighed for at få et overblik over deres pensionsrettigheder, uanset i hvilken medlemsstat de er optjent. En forudsætning for effektiv grænseoverskridende pensionssporing er, at de nationale PTS'er oprettes og udformes eller tilpasses, så de er teknisk interoperable og har tilladelse til at dele data med den europæiske sporingstjeneste for pensioner.

(16)

Demografiske tendenser, den teknologiske udviklings indvirkning på beskæftigelsen og nye former for arbejde skaber stigende udfordringer med hensyn til pensionssystemernes tilstrækkelighed og bæredygtighed i hele Unionen. Den gennemsnitlige offentlige pension i Unionen, udtrykt som en procentdel af den gennemsnitlige bruttoløn, forventes at falde i de kommende årtier. Der er imidlertid betydelige forskelle på tværs af Unionen med hensyn til pensionssystemernes struktur og på pensionsrettigheder mellem forskellige aldersgrupper, køn, sektorer, indkomstniveau, karrierevarighed og karriereforløb. Det medfører uensartet pensionstilstrækkelighed i hele befolkningen.

(17)

På baggrund af det demografiske pres har de fleste medlemsstater reformeret deres pensionssystemer, hvilket i mange tilfælde kan føre til lavere offentlige pensionskompensationsgrader. På trods af flere bæredygtighedsfremmende reformer er de offentlige pensionssystemer i mange medlemsstater fortsat under pres. I mellemtiden spiller arbejdsmarkedsrelaterede og personlige pensionsordninger en stadig større rolle med hensyn til at supplere offentlige pensionsordninger for at sikre, at pensionister får en tilstrækkelig pensionsindkomst, samtidig med at systemets bæredygtighed opretholdes. De supplerende pensioner er imidlertid fortsat underudviklede i mange medlemsstater, og deres dækning varierer på tværs af befolkningen på grund af en kombination af faktorer såsom forskelle i opsparingskapacitet, utilstrækkelig finansiel forståelse og gennemsigtighed og manglende tillid til den supplerende pensionssektors evne til at levere en reel nettovækst i opsparingen. Adgangen til arbejdsmarkedspensioner afhænger af ansættelseskontraktens art, beskæftigelsessektoren, arbejdsgiverens størrelse, samt i hvor høj grad de kollektive overenskomstforhandlingssystemer og arbejdsmarkedsdialogen har indflydelse herpå. Der bør gøres en indsats for at lette adgangen til supplerende pensioner gennem en samlet tilgang, der tager højde for de forskellige befolkningsgrupper.

(18)

Da ansvaret for at tilrettelægge pensionssystemerne ligger hos medlemsstaterne, har denne henstilling til formål at vejlede om indførelse og, når det er relevant og nødvendigt, revurdering af pensionssporingssystemer, værktøjer til overvågning af pensionssystemer og rammer for automatisk tilmelding. Målet er at øge enkeltpersoners viden om deres forventede samlede pensionsindkomst fra alle pensionssøjler og hjælpe dem med at forberede sig bedre på pensionering samt at forbedre medlemsstaternes evne til at vurdere og revurdere, hvorvidt deres pensionssystemers bæredygtige og tilstrækkelige, herunder på tværs af forskellige demografiske grupper. I henstillingen tages der hensyn til de synspunkter og den rådgivning fra interessenter, der er indsamlet gennem høringer, og dokumentation for de socioøkonomiske virkninger af pensionssporingssystemer, værktøjer til overvågning af pensionssystemer og automatisk tilmelding.

(19)

I flere medlemsstater spiller arbejdsmarkedets parter en grundlæggende rolle med hensyn til forvaltning og udformning af arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser, når de udøver deres autonomi og kollektive forhandlingsbeføjelser. Denne model med fælles ansvar, der er baseret på arbejdsmarkedsdialog, har vist sig at være yderst effektiv med hensyn til at levere solide arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser. Den har vist sig at fremme arbejdstagernes og arbejdsgivernes ejerskab og forbedre arbejdsmarkedsrelaterede pensionskassers langsigtede bæredygtighed, tilstrækkelighed, effektivitet og gennemsigtighed samt deres tilpasning til både arbejdstagernes og arbejdsgivernes økonomiske og sociale interesser. I nogle medlemsstater, hvor arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger er mindre udviklede, står arbejdsgivernes bidrag i forhold til arbejdstagernes bidrag til deres personlige pensionsordninger. Bidraget afspejles i arbejdstagernes lønpakke og har til formål at øge pensionsindkomsten.

(20)

Kommunikation til offentligheden om behovet for pensionsreformer og deres virkninger kan kun være troværdig, hvis den er objektiv og baseret på pålidelige data. Når der udformes langsigtede pensionsreformer, er det afgørende, at medlemsstaterne kan tage politiske beslutninger på grundlag af omfattende og tilstrækkeligt fremadrettede oplysninger om både offentlige og supplerende pensionsordninger. Selv om de fleste medlemsstater indsamler statistikker om supplerende pensionskasser og deres medlemmer, er det kun nogle få, som ud over omfattende data om offentlige pensioner, råder over data og værktøjer til systematisk at overvåge, hvorvidt deres pensionssystemer med flere søjler overordnet set er tilstrækkelige og bæredygtige.

(21)

Formålet med værktøjer til overvågning af pensionssystemer er at hjælpe medlemsstaterne med at overvåge ændringer i pensionsdækning, -tilstrækkelighed og -bæredygtighed på tværs af deres flersøjlesystemer og sætte dem i stand til at understøtte deres pensionsreformer med nøjagtige og pålidelige data. En sådan samlet oversigt vil sætte medlemsstaterne i stand til at udforme omfattende pensionsreformer og sociale reformer og samtidig sikre finanspolitisk holdbarhed og tilstrækkelighed og fremme af en objektiv offentlig debat om reformbehov og -virkninger.

(22)

Når sådanne værktøjer til overvågning af pensionssystemer udformes, foreslår EIOPA, at der anvendes de samme indikatorer som i rapporterne om henholdsvis aldring og pensionstilstrækkelighed, der udarbejdes hvert tredje år, og i Europa-Kommissionens årlige »Debt Sustainability Monitor«. Indikatorerne vil skulle suppleres af vigtige oplysninger om det bidrag, som arbejdsmarkedspensioner og personlige pensioner yder med hensyn til både tilstrækkelig og bæredygtighed. Pensionsdatas dækning og tilstrækkelighed kan forbedres over tid, hvis de forskellige nationale myndigheder, der er involveret i tilsyn med pensionsudbydere, indsamler relevante data og sikrer, at de indgår i et centralt dataknudepunkt. Relevante data er data, som vedrører disaggregerede oplysninger om både fremtidige og nuværende pensionisters bidrag og opsparede rettigheder. Medlemsstaterne kan også drage fordel af at udveksle god praksis om prioritering og indsamling af data.

(23)

Oplysninger om faktorer som bl.a. aktiver, passiver, bidrag, afkast og gebyrer samt om køns- og aldersstrukturen hos modtagere af supplerende pensioner vil øge prognosernes nøjagtighed. Medlemsstaterne opfordres til at forbedre deres data om og overvågning af supplerende pensioner og til at samarbejde med Kommissionen og andre medlemsstater om at skabe et værktøj, der giver et samlet overblik over pensionssystemernes nuværende og fremtidige tilstrækkelighed og bæredygtighed. Ved anvendelse af de samme definitioner og klassifikationer som dem, der findes i henholdsvis rapporten om befolkningens aldring og rapporten om pensionstilstrækkelighed, vil de data, der stilles til rådighed i medlemsstaternes værktøjer til overvågning af pensionssystemer, kunne sammenlignes. De arbejdsgrupper, der udarbejder disse rapporter, kan udvikle yderligere definitioner, antagelser, metodologier, vejledning og taksonomier, hvis det er nødvendigt, for at sikre, at rapporteringsbyrden er minimal. I overensstemmelse med den opgave, som Eurogruppen i inklusivt format har pålagt Europa-Kommissionen og medlemsstaterne, vil sammenfatningen af nationale pensionsindikatorer i et EU-værktøj til overvågning af pensionssystemer gøre det muligt for medlemsstaterne at sammenligne deres nationale pensionsresultater med andre medlemsstaters og lade sig inspirere af god praksis, der fører til høj pensionstilstrækkelighed og finanspolitisk holdbarhed.

(24)

På trods af det forventede fald i pensionstilstrækkeligheden, hvis politikken forbliver uændret, understreger den lave deltagelse i frivillige supplerende pensionsordninger og det relativt beskedne beløb, som husholdningerne sparer op i form af langsigtede opsparings- og investeringsprodukter — når det sammenlignes med deres finansielle formue, der spares op i form af bankindskud — at de eksisterende incitamenter ikke er tilstrækkeligt tungtvejende til at få mange enkeltpersoner til at handle. Ordninger for automatisk tilmelding kan være en hjælp i denne henseende.

(25)

Automatisk tilmelding betyder, at enkeltpersoner automatisk tilmeldes en supplerende pensionsordning med mulighed for fravalg. Den afviger fra tilvalgstilgangen, som kræver en aktiv beslutning om at deltage. Automatisk tilmelding har vist sig at være en succes med hensyn til at øge deltagelsen i pensionsopsparinger i lande, hvor den er blevet gennemført. Den anvendes typisk i relation til arbejdsmarkedspensioner, men kan også anvendes i andre situationer, f.eks. for selvstændige.

(26)

Medlemsstaterne bør indføre den nødvendige retlige ramme for indførelse af automatisk tilmelding. For at skabe et gunstigt miljø bør de som minimum: i) fastslå, hvor stor en del af befolkningen der er berettiget til automatisk tilmelding ii) træffe afgørelse om fravalgs- og gentilmeldingsperioder iii) fastlægge, hvilke pensionsordninger der er berettiget til automatisk tilmelding og iv) udforme en standardpensionsordning. Medlemsstaterne vil også skulle sikre, at de nationale kompetente myndigheder har kapacitet til at føre tilsyn med, hvordan opsparinger fra automatisk tilmelding investeres og forvaltes, og til at sikre, at omkostningerne fortsat står i rimeligt forhold til det afkast, der tilbydes.

(27)

Mekanismer til automatisk tilmelding bør indføres på en måde, der fastholder integriteten i allerede velfungerende, nationale offentlige eller supplerende pensionsordninger. De bør ikke stille deltagere i eksisterende arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger ringere, svække arbejdstagernes obligatoriske deltagelse i arbejdsmarkedsrelaterede ordninger, hvis en sådan obligatorisk deltagelse findes, eller undergrave de nationale solidaritetsmekanismer. Erfaringer fra forskellige lande påviste, at der findes designelementer, som påvirker effektiviteten af automatisk tilmelding. For at fremme udbredelsen af automatisk tilmelding og sikre, at den bliver vellykket, opfordres medlemsstaterne til at lære af denne bedste praksis og om nødvendigt tilpasse den til deres landespecifikke forhold.

(28)

For at øge pensionstilstrækkeligheden og afhjælpe pensionsforskelle mellem forskellige befolkningsgrupper, beskæftigelsessektorer og typer af ansættelseskontrakter bør den del af befolkningen, der er berettiget til automatisk tilmelding, være så vidtfavnende som muligt.

(29)

Tidligere erfaringer har vist, at automatisk tilmelding er mere effektiv med hensyn til at øge deltagelsen i supplerende pensioner, såfremt gennemførelsen heraf giver tilstrækkelig tid til formidling af oplysninger, en bred høring af arbejdsmarkedets parter og interessenter, bl.a. finansielle formidlere, og til udformning af effektive kommunikationskampagner med henblik på at informere offentligheden. Synergier med pensionssporingssystemer og finansielle uddannelses- og oplysningsprogrammer kan forbedre potentielle medlemmers forståelse. For at sikre læringserfaringer og mindske tilpasningsbyrden kan medlemsstaterne overveje at indføre automatisk tilmelding i faser, f.eks. ved gradvist at fokusere på specifikke typer arbejdsgivere og personer, der er berettiget hertil, eller ved at give mulighed for en stigning i bidragssatserne over tid. Med udgangspunkt i en relativt lav bidragssats, som med tiden stiger gradvist til det niveau, der er nødvendigt for at nå det tilstræbte mål om pensionstilstrækkelighed, kan det også bidrage til at skabe accept og begrænse antallet af fravalgsordninger, navnlig i de indledende faser af gennemførelsen.

(30)

Arbejdsgivere, der ønsker eller er forpligtet til at påbegynde automatisk tilmelding, især relativt små arbejdsgivere, kan have administrative og operationelle udfordringer med at tilmelde arbejdstagere i eksisterende supplerende pensionsordninger eller oprette deres egne arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger. Medlemsstaterne bør derfor overveje at give arbejdsgiverne administrativ støtte, om nødvendigt i samarbejde med arbejdsmarkedets parter.

(31)

Deltagelse i supplerende pensioner kan for arbejdstagere indebære en reduktion af deres nuværende disponible indkomst til gengæld for en højere indkomst ved pensionering. Det kan være besværligt, især for lavtlønnede og yngre arbejdstagere, hvilket potentielt kan føre til større fravalg og en lavere deltagelsesfrekvens blandt disse grupper. Medlemsstaterne bør overveje målrettede skatteincitamenter eller subsidier, så det gøres økonomisk overkommeligt for disse grupper at deltage og forblive i ordninger for automatisk tilmelding. For at disse incitamenter kan være effektive, skal de understøttes af gennemsigtig kommunikation og klare, enkle procedurer. Medlemsstaterne kan også mere generelt overveje at indføre skatteincitamenter for at tilskynde til en almen udbredelse af supplerende pensioner, navnlig for ovennævnte grupper. De opfordres også kraftigt til at udforme alle skatteincitamenter på en fornuftig og omkostningseffektiv måde, idet der tages hensyn til deres finanspolitiske konsekvenser og deres indvirkning på andre værktøjer, bl.a. opsparings- og investeringskonti. Hvis medlemsstaterne beslutter at tilbyde skattefordele og andre ydelser for at fremme udbredelsen af supplerende pensionsprodukter, offentliggør de udførlige oplysninger om skatteudgifternes indvirkning på indtægterne i overensstemmelse med deres oplysningsforpligtelser i henhold til artikel 14 i Rådets direktiv 2011/85/EU (4) som ændret ved Rådets direktiv (EU) 2024/1265 (5)

(32)

Arbejdsmarkedets struktur varierer betydeligt både inden for medlemsstaterne og medlemsstaterne i blandt. Tidsubegrænsede fuldtidskontrakter eksisterer side om side med atypiske kontrakter og selvstændig virksomhed. Indkomsten for personer i de to sidstnævnte beskæftigelseskategorier kan variere over tid og kan være genstand for hyppige afbrydelser, hvilket betyder, at de måske ikke egner sig til regelmæssigt at bidrage til en pensionsordning. For at sikre, at alle mennesker får mulighed for at supplere deres lovbestemte pensioner og kan drage fordel af mekanismer til automatisk tilmelding, bør medlemsstaterne overveje at tilbyde disse to kategorier særbehandling eller skræddersyede ordninger, f.eks. større fleksibilitet med hensyn til hyppigheden og den beløbsmæssige størrelse af deres bidrag til supplerende pensionsordninger.

(33)

Da det ikke er alle befolkningsgrupper, der mener, at det er hensigtsmæssigt eller økonomisk overkommeligt at forpligte sig til at betale bestemte bidrag til supplerende pensioner, kan de drage fordel af fravalgs- og gentilmeldingsperioder. Det vil give dem mulighed for henholdsvis at melde sig ud af og genindmelde sig i ordningerne for automatisk tilmelding på et senere tidspunkt. Den mulighed vil øge accepten af og tilliden til systemet. Medlemsstaterne kan træffe afgørelse om, hvor hyppigt disse perioder skal tilbydes, for at skabe balance mellem målet om at maksimere deltagelsen og systemets stabilitet og målet om at give borgerne valgmuligheder. Det henstilles til medlemsstaterne, at de fastsætter klare kriterier for berettigelse og veludformede muligheder for fravalg og gentilmelding.

(34)

Nogle borgere mangler måske de oplysninger og finansielle færdigheder, der er nødvendige for at træffe beslutninger om langsigtede investeringer. De kan også finde det vanskeligt at vælge mellem forskellige muligheder i form af investeringsprofiler, som hver især giver en forskellig kombination af forventet afkast og risiko. For at undgå, at borgerne overvældes af for mange og for komplekse beslutninger i tilknytning til automatisk tilmelding bør medlemsstaterne tilbyde standardløsninger sammen med et begrænset antal valgmuligheder for elementer, f.eks. bidragssatser, berettigede investeringsplaner eller -produkter, investeringsstrategier og udbetalingsordninger, og samtidig sikre, at de tilstræbte mål for tilstrækkelig pensionsindkomst og pensionstilstrækkelighed nås, da erfaringen viser, at de fleste arbejdstagere, der er omfattet af automatisk tilmelding, har tendens til at acceptere og holde sig til standardtilbud.

(35)

Navnlig vil mange mennesker, når de skal vælge mellem forskellige investeringsprofiler, i betragtning af pensionsindkomstens betydning for den sociale beskyttelse være tilbøjelige til at vælge konservative investeringsprofiler, ofte med en eller anden form for kapitalbeskyttelse. Afhængigt af, hvordan den er udformet, kan en sådan kapitalbeskyttelse imidlertid være dyr og begrænse det stigningspotentiale, der ligger i pensionsopsparingers værdi over lange investeringsperioder. Livscyklusinvesteringsstrategier, der ændrer allokeringen fra mere risikobetonede til mere konservative investeringer, efterhånden som deltagerne nærmer sig pensionering, indebærer et stigningspotentiale, samtidig med at de omfatter indbygget risikoreduktion og kan opfylde de fleste deltageres behov. Det henstilles til medlemsstaterne, at de betragter disse investeringsstrategier som den foretrukne kandidat til standardplaner. Deltagerne bør dog også kunne vælge andre muligheder eller skifte til forskellige investeringsstrategier i løbet af deres karriere.

(36)

For at øge pensionstilstrækkeligheden, og idet der tages hensyn til de forskellige tidspunkter i en persons karriere eller liv, hvor denne kan være tilmeldt eller har genindmeldt sig i supplerende pensionsordninger, bør borgerne have mulighed for at supplere minimumsbidragene med frivillige betalinger.

(37)

Det landskab, der består af supplerende pensionsprodukter og andre pensionsopsparinger, varierer betydeligt i Unionen og omfatter mere end arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger, der forvaltes af arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser (IORP'er), som reguleres på EU-plan. I flere medlemsstater tager pensionsordninger på arbejdspladsen også form af forsikringsprodukter og personlige pensionsprodukter, og i nogle få medlemsstater har visse grænseoverskridende virksomheder anvendt det paneuropæiske personlige pensionsprodukt (PEPP-produkt) til at tilbyde deres arbejdstagere en pensionsplan. Alle sådanne ordninger indebærer delte bidrag fra arbejdsgivere og arbejdstagere. Medlemsstaterne bør sikre, at enhver løsning, de udvælger som berettiget til automatisk tilmelding, kan skabe fordele for opsparerne på lang sigt. Med henblik herpå rådes medlemsstaterne til at udvælge pensionsprodukter, der er berettigede til automatisk tilmelding, på grundlag af deres potentiale til at opfylde de tilstræbte politikmål i samråd med arbejdsmarkedets parter og interesserede udbydere, når det er relevant. Når medlemsstaterne giver skatteincitamenter og/eller yder subsidier til arbejdsgivere og arbejdstagere, bør de desuden give de samme skatteincitamenter og yde de samme subsidier i tilknytning til alle sammenlignelige produkter. Medlemsstaterne bør fjerne skattemæssige og andre nationale hindringer for at gøre det lettere at foretage grænseoverskridende investeringer og drive pensionsfonde på tværs af grænserne og dermed fremme øget integration på EU's pensionsmarked, således at den i højere grad afspejler dimensionen vedrørende det indre marked.

(38)

For at maksimere dækningen bør standardplaner være åbne for alle arbejdstagere og selvstændige, heriblandt dem, der arbejder i økonomiske sektorer eller kategorier, som ikke er omfattet af arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger, der er oprettet i henhold til overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter. Arbejdstagere kan skifte job i løbet af deres karriere, flytte mellem økonomiske sektorer eller på tværs af grænserne eller arbejde under forskellige typer kontrakter, som måske ikke er omfattet af en supplerende pensionsordning. Medlemsstaterne bør overveje, om disse personer fortsat bør bidrage til den pensionsordning, som de tidligere var tilmeldt, eller om de bør tilmelde sig en standardpensionsordning eller et andet berettiget pensionsprodukt efter eget valg. I sidstnævnte tilfælde bør medlemsstaterne overveje, om arbejdstagerne bør have ret til at flytte pensionsrettigheder til den nye ordning, og i bekræftende fald på hvilke betingelser.

(39)

Medlemsstaterne bør regelmæssigt vurdere, hvor godt rammen for automatisk tilmelding fungerer, og bør indføre en passende tilsynsmekanisme for berettigede produkter eller ordninger og deres udbydere. Tilsynsmyndighederne bør have kapacitet til at overvåge resultaterne af relevante pensionsopsparingsinstrumenter og beføjelser til at gribe ind, når det er nødvendigt, og på et tidligt tidspunkt for at sikre, at supplerende pensionsordninger er effektive med hensyn til at øge pensionsindkomsten, og at deltagernes rettigheder opretholdes over tid. Effektivt tilsyn kan øge tilliden til systemet og mindske fravalg.

(40)

I nogle lande er det blevet gjort obligatorisk for arbejdsgivere at tilmelde deres arbejdstagere automatisk. Nogle lande, der har indført denne foranstaltning, har oprettet et offentligt organ, der har ansvar for forvaltningen af pensionsopsparinger og spiller en rolle i tilknytning til investering af pensionsopsparinger. Disse foranstaltninger har potentiale til at øge deltagelsen betydeligt. Medlemsstaterne bør vurdere, om de opfylder de nødvendige betingelser for at gennemføre sådanne foranstaltninger på effektiv vis.

(41)

Denne henstilling berører ikke medlemsstaternes beføjelser til at tilrettelægge og udforme deres nationale pensionssystemer. Denne henstilling begrænser ikke arbejdsmarkedets parters selvstændighed i de tilfælde, hvor de har ansvar for at oprette og forvalte pensionsordninger. Denne henstilling bør derfor ikke berøre den nationale social- og arbejdsmarkedslovgivning om tilrettelæggelse af pensionssystemer og kollektive overenskomstforhandlingssystemer —

1)

»lovbestemte pensioner«: pensionsordninger, der er lovgivningsbaserede, og som administreres af den samlede offentlige sektor

2)

»supplerende pensioner«: arbejdsmarkedsrelaterede og personlige pensionsordninger, der generelt giver en supplerende pensionsindkomst til de lovbestemte pensioner

3)

»arbejdsmarkedspensioner«: kollektive pensionsordninger, der er knyttet til et ansættelsesforhold, typisk baseret på kontraktlige aftaler mellem arbejdsgivere og arbejdstagere, eller knyttet til en erhvervsaktivitet

4)

»personlige pensionsordninger«: pensionsopsparingsinstrumenter, der typisk er baseret på en kontrakt mellem en individuel opsparer og en udbyder af finansielle tjenesteydelser med det udtrykkelige formål at levere en pensionsindkomst

5)

»pensionssporingssystem (PTS)«: et digitalt værktøj, typisk en sikker webportal eller mobilapplikation, der giver enkeltpersoner et overblik over deres individuelle optjente pensionsrettigheder og prognoser for fremtidige ydelser på tværs af de pensionsordninger, som den pågældende er medlem af eller modtager af

6)

»værktøj til overvågning af pensionssystemer«: et samlet overblik for medlemsstaterne over deres pensionssystemer, der omfatter indikatorer for nuværende og fremtidige pensionsrettigheder på aggregeret niveau i medlemsstaten og for alle kilder til pensionsindkomst, navnlig lovbestemte, arbejdsmarkedsrelaterede og personlige pensioner, og som sætter dem i stand til at identificere mangler i relation til pensionstilstrækkelighed og -bæredygtighed.

7)

»automatisk tilmelding«: det forhold, at borgerne automatisk tilmelder sig supplerende pensionsordninger og får mulighed for at fravælge ordningen inden for bestemte tidsrammer

8)

»pensionstilstrækkelighed«: de tilstræbte mål om at sikre, at pensionssystemerne i) beskytter ældre mod fattigdom, ii) opretholder indkomstniveauet ved pensionering, iii) giver borgerne mulighed for at tilbringe en rimelig del af livet på pension. Supplerende pensioner bidrager primært til det andet mål, nemlig indkomstopretholdelse.