Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32025D1973

Rådets afgørelse (FUSP) 2025/1973 af 29. september 2025 om ændring af afgørelse (FUSP) 2019/1720 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Nicaragua

ST/12446/2025/INIT

EUT L, 2025/1973, 30.9.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2025/1973/oj (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2025/1973/oj

European flag

Den Europæiske Unions
Tidende

DA

L-udgaven


2025/1973

30.9.2025

RÅDETS AFGØRELSE (FUSP) 2025/1973

af 29. september 2025

om ændring af afgørelse (FUSP) 2019/1720 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Nicaragua

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 29,

under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den 14. oktober 2019 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2019/1720 (1).

(2)

Afgørelse (FUSP) 2019/1720 finder anvendelse indtil den 15. oktober 2025. På grundlag af en gennemgang af nævnte afgørelse bør de deri fastsatte restriktive foranstaltninger forlænges indtil den 15. oktober 2026, og begrundelsen for to fysiske personer, der er opført på listen i bilaget dertil, bør ajourføres.

(3)

Afgørelse (FUSP) 2019/1720 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

I afgørelse (FUSP) 2019/1720 foretages følgende ændringer:

1)

I artikel 9 ændres datoen »15. oktober 2025« til »15. oktober 2026«.

2)

Bilaget ændres som angivet i bilaget til nærværende afgørelse.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 29. september 2025.

På Rådets vegne

M. BØDSKOV

Formand


(1)  Rådets afgørelse (FUSP) 2019/1720 af 14. oktober 2019 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Nicaragua (EUT L 262 af 15.10.2019, s. 58, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2019/1720/oj).


BILAG

I bilaget til afgørelse (FUSP) 2019/1720 affattes punkt 7 og 9 under overskriften »A. Fysiske personer, jf. artikel 1, stk. 1, og artikel 2, stk. 1« således:

 

Navn

Identificerende oplysninger

Begrundelse

Dato for opførelse

»7.

Rosario María MURILLO ZAMBRANA

Alias: Rosario María MURILLO DE ORTEGA

Stilling(er): Republikken Nicaraguas medpræsident (siden februar 2025, tidligere vicepræsident siden 2017) gift med præsident Daniel Ortega

Født: 22. juni 1951

Fødested: Managua, Nicaragua

Køn: kvinde

Nationalitet: nicaraguansk

Pasnummer: A00000106 (Nicaragua)

Nicaraguas medpræsident siden februar 2025, førstedame i Nicaragua og leder af ungsandinisterne. Nicaraguas vicepræsident fra januar 2017 til februar 2025. Hun spillede en afgørende rolle med hensyn til at tilskynde til og retfærdiggøre undertrykkelsen af oppositionens demonstrationer under ledelse af det nicaraguanske nationale politi i 2018. I juni 2021 truede hun offentligt den nicaraguanske opposition og miskrediterede uafhængige journalister. Disse trusler er blevet gentaget siden da. Disse trusler er blevet gentaget siden da. I februar 2023 afslørede Daniel Ortega, at Rosario María Murillo Zambrana var initiativtager til ny undertrykkelse i forbindelse med, at 222 politiske fanger blev udvist og fik frataget deres statsborgerskab.

Hun er dermed ansvarlig for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne, for undertrykkelse af civilsamfundet og den demokratiske opposition og for undergravning af demokratiet i Nicaragua.

2.8.2021

9.

Juan Antonio VALLE VALLE

Stilling(er): Leder af det nicaraguanske nationale politi

Rang: General-/seniorkommissær

Født 4. maj 1963

Fødested: Matagalpa, Nicaragua

Køn: mand

Nationalitet: nicaraguansk

Som leder med rang af seniorkommissær (anden højeste rang) i det nicaraguanske nationale politi (NNP) og indtil februar 2025 med ledende stilling i Managua er Juan Antonio Valle ansvarlig for gentagne tilfælde af politibrutalitet og overdreven magtanvendelse, der har ført til hundredvis af civiles død, for vilkårlige anholdelser og tilbageholdelser, for krænkelser af ytringsfriheden og for forhindring af demonstrationer mod regeringen.

Han er dermed ansvarlig for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne og for undertrykkelse af civilsamfundet og den demokratiske opposition i Nicaragua.

2.8.2021«.


ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2025/1973/oj

ISSN 1977-0634 (electronic edition)


Top