This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32025D0469
Commission Implementing Decision (EU) 2025/469 of 12 March 2025 laying down rules for the application of Regulation (EU) 2021/696 of the European Parliament and of the Council as regards the selection of the Union space weather service for the space weather event sub-component of the Union Space Programme
Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2025/469 af 12. marts 2025 om regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/696 for så vidt angår udvælgelsen af Unionens rumvejrstjeneste til rumvejrsdelkomponenten af Unionens rumprogram
Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2025/469 af 12. marts 2025 om regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/696 for så vidt angår udvælgelsen af Unionens rumvejrstjeneste til rumvejrsdelkomponenten af Unionens rumprogram
C/2025/1492
EUT L, 2025/469, 14.3.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2025/469/oj (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
In force
|
Den Europæiske Unions |
DA L-udgaven |
|
2025/469 |
14.3.2025 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2025/469
af 12. marts 2025
om regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/696 for så vidt angår udvælgelsen af Unionens rumvejrstjeneste til rumvejrsdelkomponenten af Unionens rumprogram
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/696 af 28. april 2021 om oprettelse af Unionens rumprogram og Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet og om ophævelse af forordning (EU) nr. 912/2010, (EU) nr. 1285/2013 og (EU) nr. 377/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU (1), særlig artikel 60, stk. 2,
efter høring af det programudvalg, som er nedsat ved artikel 107, stk. 1, i forordning (EU) 2021/696, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Risikoen for ekstremt rumvejr kan true sikkerheden for borgerne og forstyrre driften af rum- og jordbaseret infrastruktur. Som reaktion på denne risiko er der oprettet en rumvejrsdelkomponent (»SWE«) som en del af kendskab til situationen i rummet-komponenten (»SSA-komponenten«) af Unionens rumprogram. |
|
(2) |
I overensstemmelse med artikel 60 i forordning (EU) 2021/696 skal Kommissionen vælge de SWE-tjenester, som skal leveres på EU-plan. |
|
(3) |
I artikel 60, stk. 2, litra b), i forordning (EU) 2021/696 findes en liste med de forskellige områder, som kan tages i betragtning i forbindelse med rumvejrstjenesten, og det drejer sig om rummet, transport, globale satellitnavigationssystemer (»GNSS«), elnet og kommunikation. I henhold til artikel 45, stk. 2, litra c), i forordning (EU) 2021/696 vil Galileokomponenten i Unionens rumprogram levere de rumvejrsinformationer, der er relevante for GNSS, via GNSS-tjenestecentret. |
|
(4) |
I overensstemmelse med bidragsaftalen mellem Kommissionen og Den Europæiske Rumorganisation (ESA) om gennemførelse af dele af Unionens rumprogram og Horisont Europa under den finansielle partnerskabsrammeaftale igangsatte ESA en undersøgelse med henblik på at vurdere hver enkelt SWE-brugers behov, tjenesternes teknologiske parathed og en risikovurdering i overensstemmelse med de kriterier, der fremgår af artikel 60, stk. 2, litra a). På grundlag af vurderingen omfattede de tjenester, der blev valgt, bl.a. elsystemer, telekommunikation og rumområder. Endvidere viste undersøgelsen, at rumtjenesten havde det største antal modne tjenesteprodukter og den bedste evne til at reducere de risici, der er forbundet med ekstremt rumvejr. |
|
(5) |
Kommission har på baggrund af denne undersøgelse peget på rumtjenesten, som den, der er bedst egnet til at blive valgt til at levere SWE-tjenesten. Der kunne på grund af budgetmæssige begrænsninger kun udvælges én tjeneste. |
|
(6) |
SWE-risiciene på rumområdet omfatter strålingsstorme, der kan skade rumfartøjers elektronik og i værste fald gøre dem ubrugelige, og geomagnetiske storme, der kan øge modstanden dramatisk, hvorved rumobjekters forventede kredsløb påvirkes, og følgelig midlertidigt besværliggøre rumfartøjsoperationer og rumtrafikkoordinering. Brugerne af en SWE-rumtjeneste bør derfor omfatte operatører af rumfartøjer og rumtrafikkoordineringsheder, som f.eks. enheder til overvågning og sporing i rummet — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Rumvejrstjenesten er rumtjenesten.
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Udfærdiget i Bruxelles, den 12. marts 2025.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 170 af 12.5.2021, s. 69, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2021/696/oj.
ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2025/469/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)