(1)

Den 16. november 2023 indledte Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) en antidumpingundersøgelse vedrørende importen af optiske fiberkabler med oprindelse i Indien (»det pågældende land«) på grundlag af artikel 5 i grundforordningen. Kommissionen offentliggjorde en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (2) (»indledningsmeddelelsen«).

(2)

Kommissionen indledte undersøgelsen som følge af en klage, der blev indgivet den 3. oktober 2023 af Europacable (»klageren«). Klagen blev indgivet på vegne af EU-erhvervsgrenen for optiske fiberkabler i henhold til grundforordningens artikel 5, stk. 4. Klagen indeholdt beviser for dumping og deraf følgende væsentlig skade, som var tilstrækkelige til at berettige indledningen af undersøgelsen.

(3)

Som anført i betragtning 3 og 4 i Kommissionens gennemførelsesforordning om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af optiske fiberkabler med oprindelse i Indien (3) (»forordningen om midlertidig told«) blev importen af den pågældende vare ikke gjort til genstand for registrering. Ingen af parterne fremsatte bemærkninger til dette punkt.

(4)

Den 14. juni 2024 gav Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 19a parterne et sammendrag vedrørende den foreslåede told og nærmere oplysninger om beregningen af dumpingmargenerne og de margener, der er tilstrækkelige til at afhjælpe den skade, der er forvoldt EU-erhvervsgrenen. Interesserede parter blev opfordret til at fremsætte bemærkninger til beregningernes nøjagtighed inden for tre arbejdsdage. Der blev modtaget bemærkninger fra MP Birla Group (»Birla Group«) (4).

(5)

Efter fremlæggelsen af det sammendrag vedrørende den foreslåede told, der er nævnt i betragtning 4, hævdede STL Group, at dokumentet om forudgående underretning var ufuldstændigt, da Kommissionen ikke gav detaljerede forklaringer vedrørende afvisningen af påstanden om en eliminering af koncernintern fortjenester. I denne fase af proceduren tog Kommissionen kun hensyn til bemærkninger vedrørende skrivefejl i dumpingberegningen. STL Groups påstand vedrørte ikke sådanne skrivefejl. Desuden fremlagde Kommissionen detaljerede forklaringer om afvisningen af påstanden om eliminering af koncerninterne fortjenester i betragtning 74 i forordningen om midlertidig told. Kommissionen fandt derfor, at dokumentet om forudgående underretning og den foreløbige fremlæggelse af oplysninger indeholdt et komplet sæt oplysninger, jf. artikel 19a i grundforordningen, der gjorde det muligt for virksomheden at fremsætte bemærkninger til den foreløbige fremlæggelse af oplysninger.

(6)

Den 12. juli 2024 indførte Kommissionen ved forordningen om midlertidig told en midlertidig antidumpingtold på importen af optiske fiberkabler med oprindelse i Indien

(7)

Efter fremlæggelsen af de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for indførelsen af midlertidige antidumpingforanstaltninger (»den foreløbige fremlæggelse af oplysninger«), indgav klageren samt de eksporterende producenter Birla Group, STL Group (5), APAR, Aberdare Technologies Private Limited (»Aberdare«) og Finolex Cables Limited (»Finolex«) og den indiske regering (»GOI«) skriftlige redegørelser for at tilkendegive deres synspunkter inden for den frist, der er fastsat i artikel 2, stk. 1, i forordningen om midlertidig told.

(8)

De parter, der anmodede herom, fik lejlighed til at blive hørt. Der blev afholdt høringer med STL Group og Birla Group.

(9)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger fortsatte Kommissionen bestræbelserne på at indhente og efterprøve alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at nå frem til de endelige konklusioner. Kommissionen tog hensyn til de bemærkninger, som interesserede parter havde fremsat, og ændrede om nødvendigt sine foreløbige konklusioner for at nå frem til de endelige konklusioner.

(10)

Som anført i betragtning 81 i forordningen om midlertidig told undersøgte Kommissionen yderligere STL Groups eksportsalg via dens anden forretningsmæssigt forbundne virksomhed med henblik på at fastsætte den beregnede eksportpris i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 9.

(11)

Med henblik herpå aflagde Kommissionen i henhold til grundforordningens artikel 16 et kontrolbesøg hos Metallurgica Bresciana (Dello, Italien) for at efterprøve de indsendte oplysninger.

(12)

Kommissionen orienterede samtlige interesserede parter om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, der ligger til grund for hensigten om at indføre en endelig antidumpingtold på importen af optiske fiberkabler med oprindelse i Indien (»den endelige fremlæggelse af oplysninger«). Alle parter fik en frist til at fremsætte bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger.

(13)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger blev der modtaget bemærkninger fra to grupper af eksporterende producenter, nemlig Birla Group og STL Group.

(14)

De parter, der anmodede herom, fik mulighed for at blive hørt. Der blev afholdt høringer med Birla Group og STL Group.

(15)

Kommissionen fremlagde den 30. oktober 2024 en supplerende fremlæggelse af oplysninger vedrørende bemærkninger modtaget fra GOI efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger, som ikke var blevet behandlet i den endelige fremlæggelse af oplysninger. Der blev ikke fremsat yderligere bemærkninger til den supplerende fremlæggelse af oplysninger.

(16)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger til indledningen af undersøgelsen efter indførelsen af midlertidige foranstaltninger, bekræftede Kommissionen sine konklusioner i betragtning 7-39 i forordningen om midlertidig told.

(17)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende stikprøveudtagningen af EU-producenter samt importerende og eksporterende producenter i Indien, bekræftede Kommissionen sine resultater og konklusioner i betragtning 40- 46 i forordningen om midlertidig told.

(18)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende undersøgelsesperioden (»UP«) og den betragtede periode, bekræftede Kommissionen sine konklusioner i betragtning 50 i forordningen om midlertidig told.

(19)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger gentog Europacable sin uenighed i de indiske eksporterende producenters påstand om, at »ikke individuelt overtrukne« optiske fibre burde udelukkes fra varedækningen. De henledte Kommissionens opmærksomhed på risikoen for fejlagtig angivelse af import under den forkerte KN-kode og anmodede Kommissionen om at underrette EU's toldmyndigheder om en sådan potentiel risiko. Kommissionen tog denne bemærkning til efterretning.

(20)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende den undersøgte vare, den pågældende vare, den samme vare og varedækningen, bekræftede Kommissionen sine konklusioner i betragtning 51-61 i forordningen om midlertidig told.

(21)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger modtog Kommissionen skriftlige bemærkninger fra de indiske myndigheder, to stikprøveudtagne eksporterende producenter (Birla Group og STL Group), fra tre samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven, og fra klageren.

(22)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger fremsatte Birla Group fire bemærkninger vedrørende beregningen af den normale værdi, navnlig vedrørende visse elementer, der er relevante i forbindelse med fastsættelsen af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (»SA&G-omkostninger«) vedrørende samme vare i undersøgelsesperioden. Kommissionen accepterede én af bemærkningerne, da den fandt den berettiget, og afviste de tre andre påstande. Med hensyn til de bemærkninger, der blev afvist, bemærkede Kommissionen, at selve bemærkningerne samt den respektive analyse og begrundelse er af fortrolig karakter. Der blev kun givet detaljerede forklaringer til Birla Group i den specifikke fremlæggelse af oplysninger.

(23)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger gentog STL Group og GOI den påstand, som er beskrevet i betragtning 74 af forordningen om midlertidig told, om at produktionsomkostningerne for optiske fiberkabler ikke burde omfatte den fortjeneste, der overføres mellem forretningsmæssigt forbundne parter eller mellem afdelinger, der fremstiller halvfabrikata (såsom præformet glas og/eller optiske fibre), der anvendes i produktionen af optiske fiberkabler. Dog fremlagde hverken STL Group eller GOI nye elementer i forhold til kontrolbesøget. Kommissionen fastholdt derfor sin foreløbige konklusioner og afviste påstanden.

(24)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger fremsatte Birla Group to bemærkninger vedrørende beregningen af den normale værdi, nærmere bestemt behandlingen af visse finansielle udgifter og kilden til SA&G-omkostninger og fortjeneste ved beregningen af den normale værdi. Kommissionen afviste begge påstande. Kommissionen bemærkede endvidere, at de bemærkninger, der blev afvist, samt den respektive analyse og begrundelse er af fortrolig karakter. Der blev givet detaljerede forklaringer til Birla Group.

(25)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog STL Group sin påstand om, at Kommissionen burde tage hensyn til elimineringen af overskud mellem forretningsafdelinger i henhold til virksomhedernes regnskaber, dvs. indiske GAAP og IFRS. Desuden hævdede STL Group, at den fortjeneste, der blev elimineret internt i virksomheden, ikke var omkostninger i forbindelse med produktion og salg af den pågældende vare, jf. antidumpingaftalens artikel 2.2.1.1 og grundforordningens artikel 2, stk. 5. STL Group hævdede endvidere, at Kommissionen ikke forklarede, hvorfor den anvendte forretningsenhedernes datasæt i stedet for det konsoliderede regnskab for de to virksomheder, der indgår i STL Group. Endelig hævdede STL Group, at Kommissionen ved at afvise de konsoliderede redegørelser ikke tog alle tilgængelige beviser for den korrekte allokering af omkostningerne i betragtning i overensstemmelse med antidumpingaftalens artikel 2.2.1.1 og grundforordningens artikel 2, stk. 5.

(26)

Ved beregningen af dumpingmargenen fastsættes produktionsomkostningerne pr. varetype, dvs. varekontrolnumre, samt de dumpingbeløb, der derefter anvendes til at beregne dumpingmargenerne. I de interne regnskaber for virksomhederne (STL og STCS) registreres den »væsentlige mængde«, som kan tilknyttes det varekontrolnummer, der er fastsat i denne undersøgelse. Virksomhedernes konsoliderede regnskaber gjorde det ikke muligt at fastsætte produktionsomkostningerne pr. varekontrolnummer og kunne derfor ikke anvendes.

(27)

Som anført i betragtning 74 i forordningen om midlertidig told anvendte Kommissionen desuden produktionsomkostningerne som bogført og indberettet af virksomhederne i deres regnskabssystem og efterprøvet af Kommissionen. Disse bogførte omkostninger for forretningsenhederne afspejlede korrekt omkostningerne i forbindelse med halvfabrikata, der anvendes til produktion af optiske fiberkabler. Under kontrolbesøget anmodede Kommissionen virksomhederne om at fremlægge detaljerede forklaringer vedrørende den fortjeneste, der blev overført mellem forretningsenheder. Kommissionen bemærkede, at STL Group fremlagde forskellige skøn over forretningsenhedernes teoretiske overskud uden at fremlægge underliggende beviser, og fastslog ikke en forbindelse mellem den konsoliderede fortjeneste (beregnet på grundlag af eliminering af overskud mellem forretningsenheder) og produktionsomkostningerne ved optiske fiberkabler på niveauet for den væsentlige mængde.

(28)

Desuden bemærkede Kommissionen med hensyn til påstanden om, at Kommissionen ikke tog alle tilgængelige beviser for den korrekte allokering af omkostningerne i betragtning, at antidumpingaftalens artikel 2.2.1.1 og grundforordningens artikel 2, stk. 5 ikke vedrører behandling af overskud internt i virksomheder. I disse artikler fastsættes det, at omkostningerne normalt skal beregnes på grundlag af optegnelser, der føres af den part, der er genstand for undersøgelsen. Dette spørgsmål er ikke genstand for den nuværende undersøgelse, da Kommissionen fastsatte virksomhedernes omkostninger til optiske fiberkabler på grundlag af deres regnskaber. Desuden indeholder disse artikler bestemmelser om den metode, der skal anvendes, når virksomhedens regnskaber ikke på rimelig vis afspejler de omkostninger, der er forbundet med varen og salget af den undersøgte vare, og navnlig at der, hvis der ikke findes en passende metode, skal gives forrang til allokeringen af omkostninger på grundlag af omsætningen. Igen er dette spørgsmål ikke genstand for den nuværende undersøgelse, da omkostningerne i forbindelse med den pågældende vare blev bogført af virksomheden i henhold til forretningsenheden, og det derfor ikke var nødvendigt foretage en allokering af omkostningerne. Endelig indeholder disse artikler bestemmelser om behandling af omkostninger i en opstartsfase, hvilket ikke er aktuelt i den foreliggende sag.

(29)

Kommissionen fandt, at alle foreliggende beviser er blevet vurderet korrekt og anvendt til at fastsætte den normale værdi. Beviserne blev fundet pålidelige og hensigtsmæssige. Disse påstande blev derfor afvist.

(30)

Inden for STL Group modtog én forretningsmæssigt forbundet virksomhed (STL) royalties og gebyrer til hovedsædet fra en anden forretningsmæssigt forbundet virksomhed inden for samme gruppe (STCS). I den foreløbige fase anvendte Kommissionen ikke indtægterne fra de royalties og gebyrer til hovedsædet, der er betalt af STCS, i beregningen af STL Groups SA&G-omkostninger ved salg af optiske fiberkabler. STL Group og GOI hævdede, at Kommissionen for at være konsekvent på dette grundlag også ved beregningen af STCS's SA&G-omkostninger burde se bort fra de udgifter, som STCS havde afholdt i forbindelse med betalingen af disse royalties og gebyrer til hovedsædet.

(31)

Kommissionen var ikke enig i denne påstand. De betalte royalties og gebyrer til hovedsædet vedrørte klart produktionen eller salget af optiske fiberkabler, og disse udgifter skal derfor medtages i de samlede SA&G-omkostninger i forbindelse med salget af optiske fiberkabler. For STL Group betragtes de royalties og gebyrer til hovedsædet, der er betalt af STCS, som en indtægt. Navnlig er indtægten fra salget af royalties ikke reelt relateret til »den af undersøgelsen omfattede eksportørs eller producents produktion og salg […] af samme vare,«, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6. Med andre ord er indtægterne fra intellektuelle ejendomsrettigheder ikke »reelt knyttet til produktionen og salget af den pågældende vare« som omhandlet i Rettens dom i Sveza-sagen (6) . Disse indtægter er knyttet til, hvad der i det væsentlige er accessoriske aktiviteter i forhold til den foreliggende sag. Kommissionen afviste derfor påstanden.

(32)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede STL Group, at Kommissionen anvendte dobbeltstandarder ved at behandle royalties og gebyrer til hovedsædet betalt af STCS som en udgift og derfor medtog disse udgifter i beregningen af SA&G-omkostningerne for STCS, mens den udelukkede de tilsvarende indtægter for STL i beregningen af SA&G-omkostningerne for STL. STL Group gentog, at for begge virksomheder bør udgifter og indtægter fra royalties og gebyrer til hovedsædet enten udelukkes eller medtages i beregningen af disse virksomheders SA&G-omkostninger.

(33)

Kommissionen præciserer, at udgifterne i forbindelse med salget af varer fremstillet af en virksomhed og de administrative udgifter er medtaget i beregningen af en virksomheds SA&G-omkostninger. Indtægter fra salg af varer eller tjenesteydelser er dog indtægter og pr. definition ikke SA&G-omkostninger. Med henblik på beregningen af SA&G-omkostningerne for STCS måtte Kommissionen derfor medtage de betalte udgifter i forbindelse med royalties og gebyrer til hovedsædet for optiske fiberkabler, da de var knyttet til salget af optiske fiberkabler. Ved beregningen af SA&G-omkostningerne for STL blev udgifter i forbindelse med salget af optiske fiberkabler ligeledes taget i betragtning, og der var ikke noget faktuelt grundlag for at fratrække indtægter fra salget af royalties og gebyrer til hovedsædet fra SA&G-omkostningerne for optiske fiberkabler, da de ikke var knyttet til salget heraf. Desuden kædede STL Group ikke disse indtægter sammen med de SA&G-omkostninger for STL, der blev anvendt i beregningen for den pågældende virksomhed, og som de kunne kompensere for. Påstanden blev derfor afvist.

(34)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende fastsættelsen af den normale værdi, bekræftes konklusionerne i betragtning 62-75 i forordningen om midlertidig told.

(35)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger undersøgte Kommissionen STL Groups forretningsmæssigt forbundne virksomhed Metallurgica Bresciana, som importerede optiske fiberkabler fra Indien. STL Group hævdede, at denne import blev anvendt af Metallurgica Bresciana til fremstilling af andre varer. Kontrolbesøget viste imidlertid, at den merværdi, som dattervirksomheden tilførte, var minimal, og at dette salg derfor var videresalg af optiske fiberkabler importeret fra Indien. STL Group forklarede endvidere, at disse indkøb blev foretaget for at supplere Metallurgica Brescianas salgstilbud. På dette grundlag konkluderede Kommissionen, at Metallurgica Bresciana var producent af optiske fiberkabler, men handlede som forretningsmæssigt forbundet importør/forhandler i forbindelse med disse transaktioner. Som beskrevet i betragtning 80 i forordningen om midlertidig told anvendte Kommissionen derfor grundforordningens artikel 2, stk. 9, på disse transaktioner i forbindelse med andre forretningsmæssigt forbundne importører/forhandlere.

(36)

STL Group og GOI gentog påstanden i betragtning 78 i forordningen om midlertidig told om, at Kommissionen bør behandle den forretningsmæssigt forbundne virksomhed STL France som en filial, der forvalter et lager, og ikke som en forretningsmæssigt forbundet importør. Der blev ikke fremlagt yderligere beviser i denne henseende.

(37)

Kommissionen fastholdt derfor sit synspunkt om, at STL France fungerede som en forretningsmæssigt forbundet importør og eksportprisen skulle derfor beregnes i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 9.

(38)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede STL Group, at Kommissionen burde have foretaget en fysisk inspektion på stedet af STL France, og at Kommissionen overså denne virksomheds »vitale visuelle elementer«, som ville have gjort det muligt for Kommissionen at bemærke, at STL France »lignede en forhandler« snarere end en importør. STL Group hævdede, at hvis virksomheden blev betragtet som forhandler, burde der anvendes en fortjeneste på 10 % baseret på fortjenesten for »forhandlere i Kina eller Hongkong«, som blev anvendt i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra i), i undersøgelsen af optiske fiberkabler mod Kina. Desuden hævdede STL-gruppen, at eftersom Kommissionen »inspicerede« Metallurgica Bresciana i dens lokaler i Italien, blev STL France behandlet på en diskriminerende måde. I sine fortrolige bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger henviste STL Group til et bevis, der blev indsamlet under kontrolbesøget hos STL.

(39)

For det første bemærkede Kommissionen, at STL Group fremlagde modstridende oplysninger om STL Frances rolle. Selv om STL Group oprindeligt hævdede, at STL France var et lager, begyndte den efter den endelige fremlæggelse af oplysninger uden yderligere forklaringer at hævde, at STL France var en forhandler og ikke en importør.

(40)

Kommissionen præciserede, at den i forbindelse med en handelsbeskyttelsesundersøgelse ikke foretager fysiske inspektioner af virksomheders lokaler, men som anført i grundforordningens artikel 16 aflægger »besøg hos importører, eksportører, handlende, repræsentanter, producenter samt erhvervssammenslutninger og -organisationer for at undersøge disses optegnelser og efterprøve oplysninger, der er indgivet om dumping og skade«. Den foretager med andre ord kontrolbesøg på stedet for at sikre sig, at oplysningerne i spørgeskemabesvarelsen er pålidelige, dvs. formålet med et kontrolbesøg er at afstemme spørgeskemabesvarelsen med virksomhedens regnskaber og de detaljerede regnskabsdokumenter, der er tilgængelige i virksomhedernes lokaler.

(41)

Kommissionen aflagde kontrolbesøg hos Metallurgica Bresciana i Italien, da oplysningerne ikke kunne efterprøves under kontrolbesøget hos STL Group i Indien. På den anden side var Kommissionen i stand til at efterprøve oplysningerne fra STL France under kontrolbesøget hos STL, da der var adgang til STL Frances regnskaber. Desuden anførte STL Group i svaret på mangelskrivelsen, at STL Frances regnskabssystem var tilgængeligt i Indien, men at regnskaberne for Metallurgica Bresciana kun var tilgængelige på fabrikken i Italien, da alle virksomhedens regnskabsdokumenter blev opbevaret i Italien. De to virksomheder befandt sig ikke i samme situation, hvilket retfærdiggjorde undersøgelsesholdets forskellige tilgange. Der blev desuden mindet om, at der ikke er nogen retlig forpligtelse til at foretage et kontrolbesøg. Desuden forklarede virksomheden ikke, hvilke typer visuelle elementer der ville adskille en forhandler fra en importør. Påstanden om, at Kommissionen burde have foretaget et kontrolbesøg hos STL France, og at den havde behandlet denne virksomhed på en diskriminerende måde, blev derfor afvist.

(42)

Med hensyn til påstanden om, at STL France bør betragtes som en forhandler, præciserede Kommissionen, at den fortjeneste på 20 %, der blev anvendt i STL Frances justering, er baseret på den fortjeneste, der er opnået på handelsaktiviteter (videresalg) hos importører af optiske fiberkabler, som blev konstateret i den tidligere undersøgelse vedrørende Kina, dvs. virksomheder, der udfører samme type aktiviteter som STL France. I modsætning til virksomhedens påstand er dette derfor den bedste tilgængelige målestok for STL France. Kommissionen bemærker også, at det bevis, der stammede fra kontrolbesøget, og som STL Group henviste til i den fortrolige udgave af sit indlæg, ikke viser, at virksomheden ikke er importør for de relevante transaktioner, og at den derfor ikke støtter STL Groups påstand i denne henseende. Påstanden blev derfor afvist.

(43)

Desuden hævdede STL Group og GOI efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger, at den fortjenstmargen, der blev anvendt til beregningen af eksportprisen under grundforordningens artikel 2, stk. 9 (dvs. 20 %), ikke kan betragtes som rimelig. Det blev anført, at kilden til fortjenstmargenen på 20 % var den tidligere undersøgelse af optiske fiberkabler over for Kina (7), og denne fortjenstmargen kunne derfor ikke betragtes som repræsentativ for en importør af optiske fiberkabler fra Indien.

(44)

Fortjenstmargenen på 20 % var baseret på de efterprøvede regnskaber, som en ikke forretningsmæssigt forbundet importør havde indberettet i forbindelse med den tidligere undersøgelse vedrørende Kina. I mangel af samarbejde fra de ikke forretningsmæssigt forbundne importører anså Kommissionen dette for at være en passende og rimelig indikator for salget af optiske fiberkabler på EU-markedet også i dette tilfælde, da fortjenesten var baseret på faktiske transaktioner på det europæiske marked.

(45)

Desuden hævdede STL Group og GOI, at dumpingmargenen for import fra Kina var meget højere end den dumpingmargen, der blev fastsat for STL Group i den nuværende undersøgelse, hvilket muligvis forklarede importørernes høje fortjeneste i sagen om Kina.

(46)

I den forbindelse bør det bemærkes, at dumpingmargenen beregnes under hensyntagen til forskellene mellem den normale værdi og eksportprisen, mens fortjenstmargenen fastsættes ved at sammenligne de samlede indtægter for optiske fiberkabler med de samlede omkostninger (købspriser plus SA&G-omkostninger). Analysen af dumpingmargenerne og/eller købspriserne kan derfor ikke føre til meningsfulde konklusioner vedrørende størrelsen af en ikke forretningsmæssigt forbundet importørs fortjenstmargen.

(47)

STL Group foreslog flere alternativer til en ikke forretningsmæssigt forbundet importørs rimelige fortjenstmargen: i) den faktiske periodiserede fortjeneste for STL France, ii) fortjenesten for dens forretningsmæssigt forbundne enhed i Italien, Metallurgica Bresciana, eller iii) 5 % baseret på Kommissionens praksis, når der ikke foreligger andre oplysninger. Endelig hævdede STL Group, at Kommissionen kunne anvende de fortjenstmargener, der var indberettet af virksomheder, der var involveret i samme aktivitetsområde som STL France. I denne forbindelse fremlagde STL Group en rapport med en liste over 14 virksomheder, som alle ikke er forretningsmæssigt forbundet med STL Group. Denne rapport blev oprindeligt udarbejdet for de franske skattemyndigheder.

(48)

Kommissionen fandt, at det ikke var muligt at anvende fortjenstmargenerne for forretningsmæssigt forbundne parter, hvilket ville være i strid med bestemmelserne i grundforordningens artikel 2, stk. 9, da de anses for at være påvirket af tilknytningen. Kommissionen bemærker også, at en fortjenstmargen på 5 % kun anvendes under ekstraordinære omstændigheder (dvs. der ikke foreligger andre oplysninger). Det er ikke tilfældet her, hvor de oplysninger, som Kommissionen råder over, klart viser, at en fortjenstmargen på 5 % i dette tilfælde ikke er hensigtsmæssig. Endelig undersøgte Kommissionen den rapport, som STL Group har forelagt, og konstaterede, at kun fire af de børsnoterede virksomheder havde fiberoptik i deres varekatalog. Desuden var disse virksomheder ikke specialiseret inden for fiberoptik, men var snarere grossister af forskellige kobberkabler, elektriske materialer og andre industrielle værktøjer. Endvidere indeholdt disse virksomheders offentligt tilgængelige regnskaber hverken oplysninger om rentabiliteten for hvert segment eller om vægten af hvert segment i den samlede omsætning. Endelig er der ingen tegn på, hvorvidt disse virksomheder faktisk producerede eller blot importerede optiske fiberkabler med henblik på videresalg på EU-markedet. Den ikke forretningsmæssigt forbundne importørs fortjenstmargen, der blev fastsat i den kinesiske undersøgelse, forblev derfor det mest hensigtsmæssige alternativ, da fortjenesten forbundet med en ikke forretningsmæssigt forbundet importør, vedrørte optiske fiberkabler og blev efterprøvet. Endelig skal det især bemærkes, at ingen af de interesserede parter fremlagde dokumentation for, at en fortjenstmargen, der blev anset for at være »rimelig« for importen fra Kina, ville være urimelig for importen fra Indien. De muligheder, som STL Group havde foreslået, blev derfor afvist.

(49)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog STL Group, at der kun kan foretages justeringer for fortjeneste, der var »optjent« og »rimelig«. STL Group anførte endvidere, at den fulgte Ernst and Youngs råd med hensyn til bestemmelser om afregningsprisfastsættelse, som viste, at typiske nettofortjenester for begrænsede risikodistributører i Europa ligger på mellem 2,7 % og 9,1 % med en median på 5,1 % af salget, hvilket er i overensstemmelse med STL Frances fortjenstmargen. Desuden anførte STL Group, at Kommissionen anvendte en urimelig fortjenstmargen, der oversteg, hvad der var »passende« i denne forbindelse. STL Group anførte, at Kommissionen burde anvende STL Frances faktiske fortjenstmargen eller alternativt Metallurgica Brescianas faktiske fortjenstmargen.

(50)

Kommissionen bemærkede, at det forhold, at STL Frances fortjenstmargen er i samme størrelsesorden som medianen for en række virksomheder, ikke beviser, at STL Frances fortjenstmargen ikke var påvirket af forbindelsen mellem eksportøren og importøren. Metallurgica Brescianas fortjenstmargen påvirkes også af forbindelsen med eksportøren, og virksomhedens fortjenstmargen kan derfor heller ikke anvendes i denne forbindelse. Påstanden blev derfor afvist.

(51)

Desuden gentog STL Group sin påstand i betragtning 43. Den hævdede endvidere, at undersøgelsesperioden for den tidligere undersøgelse af optiske fiberkabler mod Kina (1. juli 2019 til 30. juni 2020) var den periode under covid-19-pandemien, hvor industrien for optiske fiberkabler registrerede ekstraordinært høje fortjenstmargener, da produktionen af optiske fiberkabler faldt under nedlukningerne, mens efterspørgslen steg, bl.a. på grund af behovet for bedre internetforbindelse i folks hjem for at muliggøre fjernarbejde og fjernlæring. STL Group hævdede derfor, at den fortjenstmargen, som Kommissionen anvendte i den pågældende undersøgelse, ikke afspejlede en margen, som importørerne normalt opnår uden de specifikke omstændigheder under covid-19-pandemien. STL Group fremlagde også flere eksempler på tidligere undersøgelser, hvor Kommissionen fandt, at visse data ikke var repræsentative eller på anden måde pålidelige, når de var påvirket af de ekstraordinære omstændigheder forårsaget af covid-19-pandemien.

(52)

Kommissionen bemærkede, at undersøgelsesperioden for den tidligere undersøgelse af optiske fiberkabler mod Kina (1. juli 2019 til 30. juni 2020) kun delvist blev påvirket af covid-19-pandemien. I den tidligere undersøgelse af optiske fiberkabler over for Kina vurderede Kommissionen endvidere de ikke forretningsmæssigt forbundne importørers interesser. I denne undersøgelse konstaterede Kommissionen, at »ingen af importørerne hævdede, at covid-19-pandemien ville have haft en betydelig indvirkning på deres forretningsaktiviteter. Én importør anførte, at der var en vis afmatning i marts 2020 på grund af nedlukningen, men understregede, at betydningen af fiber til hjem-projekter (»FTTH«) blev forstærket af denne krise« (8) at »importørerne også har hævdet, at de har langfristede forsyningskontrakter med deres kunder, hvor der aftales faste priser for en samlet periode på 2-4 år, og der er ingen prisjusteringsklausul i forbindelse med uforudsete stigninger i deres købspriser. Det vil derfor ikke være muligt at vælte de øgede omkostninger over på deres kunder. Desuden har importørerne gjort gældende, at de ikke er i stand til at byde ved udbud, som anført i forbindelse med denne undersøgelse, da de ikke ved, hvilken pris de kommer til at betale for optiske fiberkabler, hvis der indføres foranstaltninger« (9). Kommissionen fandt således ingen beviser for, at industrien for optiske fiberkabler registrerede ekstraordinært høje fortjenester som følge af covid-19-pandemien. STL Group fremlagde ingen konkrete beviser i denne henseende, der modsiger Kommissionens konklusioner. Påstanden blev derfor afvist.

(53)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger med hensyn til fastsættelsen af eksportprisen, bekræftede Kommissionen hermed sine foreløbige konklusioner i betragtning 76-81 i forordningen om midlertidig told.

(54)

Da der ikke er fremsat bemærkninger vedrørende sammenligningen mellem den normale værdi og eksportprisen, bekræftes de foreløbige konklusioner i betragtning 82 og 88 i forordningen om midlertidig told hermed.

(55)

De endelige dumpingmargener, udtrykt i procent af varens cif-pris (omkostninger, forsikring og fragt), Unionens grænse, ufortoldet, fastsættes til følgende:

(56)

HFCL Group blev ikke anset for at foretage dumping, og dens eksport er derfor udelukket fra foranstaltningerne.

(57)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede Aberdare og APAR også, at Kommissionen burde udvise mere gennemsigtighed med hensyn til beregningen af antidumpingmargenen for de samarbejdsvillige virksomheder, der ikke indgik i stikprøven.

(58)

Kommissionen præciserede, at antidumpingmargenen for de andre samarbejdsvillige virksomheder blev fastsat på grundlag af de dumpingbeløb og cif-værdier, der blev konstateret for Birla Group og STL Group, jf. grundforordningens artikel 9, stk. 6.

(59)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger om fastsættelsen af måleenheden, bekræftede Kommissionen sine konklusioner i betragtning 96 i forordningen om midlertidig told.

(60)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende definitionen af EU-erhvervsgrenen og EU-produktionen, bekræftede Kommissionen sine konklusioner i betragtning 97-98 i forordningen om midlertidig told.

(61)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende den bundne anvendelse, bekræftede Kommissionen sine konklusioner i betragtning 99-104 i forordningen om midlertidig told.

(62)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende EU-forbruget, bekræftede Kommissionen sine konklusioner i betragtning 105-110 i forordningen om midlertidig told.

(63)

Som nævnt i betragtning 19 gentog klageren sin bemærkning vedrørende den fejlagtige angivelse af importmængder fra indiske eksporterende producenter baseret på den indiske appelrets dom, som også beskrevet i betragtning 112 i forordningen om midlertidig told, og påpegede, at selv om denne dom ikke har nogen indvirkning på fortolkningen og anvendelsen af EU's toldlovgivning, opfordrede den indtrængende Kommissionen til at underrette de nationale toldmyndigheder om risikoen for omgåelse af antidumpingforanstaltningerne i denne sag.

(64)

Kommissionen tog denne bemærkning til efterretning og vil handle for at sikre, at foranstaltningerne håndhæves korrekt, hvis det bliver nødvendigt

(65)

Da der ikke blev fremsat yderligere bemærkninger vedrørende importen fra det pågældende land, bekræftede Kommissionen sine konklusioner i betragtning 111-118 i forordningen om midlertidig told.

(66)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende priser på dumpingimporten fra det pågældende land, prisunderbud og pristryk, bekræftede Kommissionen sine konklusioner i betragtning 119-125 i forordningen om midlertidig told.

(67)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende de generelle bemærkninger, bekræftede Kommissionen sine konklusioner i betragtning 126-129 i forordningen om midlertidig told.

(68)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger bemærkede GOI, at EU-erhvervsgrenens salgsmængde, produktionsmængde og produktionskapacitet steg i UP på trods af et fald i efterspørgslen på det frie marked, og på trods af at investeringsafkastet også har udvist en positiv tendens siden 2022.

(69)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog Birla Group GOI's påstande og hævdede, at alle makroøkonomiske indikatorer viste en positiv udvikling, som ville vise, at EU-erhvervsgrenen ikke led væsentlig skade. Denne eksportør bemærkede også, at udviklingen i kapacitetsudnyttelsen, jf. betragtning 133 i forordningen om midlertidig told, skyldes EU-erhvervsgrenens beslutning om at øge kapaciteten og samtidig reducere produktionen.

(70)

Birla Group bemærkede endvidere, at EU-erhvervsgrenens salgsmængde steg mellem 2022 og UP til trods for det lille fald i EU-forbruget. Eksportøren påpegede, at importen fra Indien i samme periode forblev stabil, mens EU-producenternes markedsandel steg.

(71)

Kommissionen bestred ikke, at visse skadesindikatorer udviste en positiv tendens i den betragtede periode, hvilket også fremgår af betragtning 169 i forordningen om midlertidig told. Kommissionen fandt imidlertid, at EU-erhvervsgrenens salgspriser udviste en faldende tendens, og at der var en kraftig stigning i markedsandelen for importen fra Indien, som i væsentlig grad underbød EU-erhvervsgrenens salgspriser og forårsagede pristryk i hele den betragtede periode. Dette pristryk forårsagede et betydeligt fald i EU-erhvervsgrenens rentabilitet og likviditet og resulterede i meget lave investeringsniveauer. I deres bemærkninger så GOI og Birla Group bort fra disse faktiske omstændigheder og Kommissionens konklusioner. Påstanden om, at der ikke var nogen væsentlig skade, der udelukkende var baseret på udviklingen i de makroøkonomiske indikatorer, blev derfor afvist, da den ikke tager hensyn til udviklingen i de resterende skadesindikatorer og ser bort fra Kommissionens samlede konklusion.

(72)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende de makroøkonomiske indikatorer, bekræftede Kommissionen sine konklusioner i betragtning 130-144 i forordningen om midlertidig told.

(73)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende de mikroøkonomiske indikatorer, bekræftede Kommissionen sine konklusioner i betragtning 145-168 i forordningen om midlertidig told.

(74)

Klageren tilsluttede sig konklusionerne vedrørende stigningen i dumpingimporten, jf. betragtning 117 i forordningen om midlertidig told, og dens indvirkning på skadesindikatorerne såsom likviditet, investeringsafkast og rentabilitet.

(75)

Da der ikke blev fremsat yderligere bemærkninger vedrørende konklusionen om skade, bekræftede Kommissionen sin konklusion i betragtning 169-170 i forordningen om midlertidig told.

(76)

To af de eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven, nemlig Aberdare Technologies Private Limited og APAR Industries Limited, hævdede, at de i betragtning af deres lave importmængder både i absolutte og relative tal og i betragtning af deres eksportprisniveauer ikke kunne have forvoldt EU-erhvervsgrenen skade. På dette grundlag anmodede de om, at de ikke blev pålagt told.

(77)

Som forklaret i betragtning 14 blev stikprøven af eksporterende producenter anset for at være repræsentativ. Analysen af årsagssammenhængen var baseret på den samlede dumpingimport af den pågældende vare fra Indien og ikke begrænset til enkelte eksporterende producenter, jf. grundforordningens artikel 3. Disse påstande blev derfor afvist.

(78)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende dumpingimportens virkninger, bekræftede Kommissionen sine konklusioner i betragtning 172-181 i forordningen om midlertidig told.

(79)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede GOI, at EU-erhvervsgrenens situation i UP var påvirket af importen fra Kina, i betragtning af at der blev indført antiabsorberingstold på importen fra Kina lige inden udgangen af UP. GOI hævdede, at importen på trods af de gældende foranstaltninger over for importen fra Kina steg, at importen fra Indien har været i samme størrelsesorden siden 2022, og at importpriserne fra Kina lå under importpriserne fra Indien.

(80)

Kommissionen henviste i denne forbindelse til konklusionen i betragtning 187 i forordningen om midlertidig told, ifølge hvilken importen fra Kina kan have påvirket EU-erhvervsgrenens situation negativt, men den svækkede ikke årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra Indien og den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt. Dette fremgik af, at den kinesiske import efter afslutningen af antiabsorberingsundersøgelsen, som reelt fordoblede den tidligere beregnede antidumpingtold (10), udviste en faldende tendens i mængde og stigende pristendens med gennemsnitspriser, der lå over gennemsnitspriserne på dumpingimporten fra Indien (11). Da der ikke blev fremlagt yderligere beviser, blev påstanden derfor afvist.

(81)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede GOI også, at EU-erhvervsgrenens skade skyldtes en stigning i dens investeringer på trods af det faldende marked og de stigende energiomkostninger som følge af krigen mellem Ukraine og Rusland i samme periode.

(82)

Med hensyn til investeringsniveauet bekræftede Kommissionen sine konklusioner i betragtning 156 og 201 i forordningen om midlertidig told, ifølge hvilken investeringerne forblev på et lavt niveau i den betragtede periode trods stigningen i UP, hvilket ikke kan betragtes som en årsag til den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt. Med hensyn til stigningen i energiomkostningerne, som blev tilskrevet Ruslands angrebskrig mod Ukraine, bekræftede Kommissionen sin konklusion i betragtning 147 i forordningen om midlertidig told om, at stigningen i produktionsomkostninger hovedsagelig skyldtes stigninger i råmaterialeomkostninger i overensstemmelse med inflationsudviklingen, og at det var pristrykket forårsaget af dumpingimport fra Indien, der ikke gjorde det muligt for EU-producenterne at få dækket eventuelle omkostningsstigninger. Kommissionen konkluderede også i betragtning 199 i forordningen om midlertidig told, at stigningen i råmateriale- og energiomkostningerne ikke kan betragtes som en årsag til skaden, hvis disse omkostningsstigninger ikke kan væltes over på kunderne på grund af pristrykket fra dumpingimporten. Da der ikke blev fremlagt yderligere dokumentation, blev disse bemærkninger afvist.

(83)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog Birla Group GOI's påstande vedrørende virkningerne af importen fra Kina på EU-erhvervsgrenens situation. De hævdede, at Kommissionens skadesvurdering var baseret på EU-producenternes manglende evne til at hæve deres priser, mens det var de faldende priser på importen fra Kina, der forhindrede EU-erhvervsgrenen i at øge deres fortjeneste. Birla Group påpegede også, at importmængden fra Kina var tre til fire gange højere end importmængden fra Indien, og hævdede, at importen fra Kina således har kunnet udøve et langt større pres på priserne end importen fra Indien. Birla Group konkluderede, at eftersom markedsandelen for importen fra Indien var lavere end EU-producenternes markedsandel, kunne de ikke have været ansvarlige for, at EU-erhvervsgrenen ikke kunne hæve sine priser. Desuden hævdede eksportøren, at de indiske importpriser faldt en smule mellem 2021 og 2022 og derfor ikke kunne have en pludselig indvirkning på EU-producenternes rentabilitet.

(84)

Eksportøren hævdede, at Kommissionen burde have anslået størrelsen af den skade, der burde have været tilskrevet andre kendte faktorer, såsom importen fra Kina.

(85)

Endelig hævdede Birla Group under henvisning til Rettens dom, Gul Ahmed Textile Mills mod Rådet (12), at det forhold, at antiabsorberingsundersøgelsens UP overlappede med denne undersøgelses UP, fordrejer vurderingen af virkningerne af importen fra Indien og hele analysen af tilskrivningen. De anmodede derfor Kommissionen om at basere sin analyse af virkningerne af importen fra Indien på EU-erhvervsgrenens situation i den seneste periode selv efter UP i denne undersøgelse, fordi den ikke ville blive påvirket af importen fra Kina.

(86)

Kommissionen gentog sine konklusioner i betragtning 172 og 173 i forordningen om midlertidig told, hvor den bemærkede, at forværringen af EU-erhvervsgrenens situation faldt sammen med den hurtige stigning i dumpingimporten fra Indien med betydelige underbudsmargener, hvilket forårsagede pristryk. Mens markedsandelen for dumpingimporten fra Indien blev næsten tredoblet, var stigningen i EU-erhvervsgrenens markedsandel i samme periode meget mindre. Det kan derfor konkluderes, at hovedsagelig dumpingimporten fra Indien nød godt af faldet i importen fra Kina i den betragtede periode, og at der var et tidsmæssigt sammenfald mellem stigningen i dumpingimporten fra Indien og forværringen af EU-erhvervsgrenens situation, navnlig at EU-erhvervsgrenen ikke var i stand til at genvinde markedsandele og opnå bæredygtige fortjenstniveauer, jf. betragtning 179 i forordningen om midlertidig told. Birla Group fremlagde ingen beviser, der kunne rejse tvivl om disse konklusioner. Påstanden blev derfor afvist.

(87)

Med hensyn til anmodningen om, at Kommissionen anslår omfanget af den skade, der er forårsaget af andre kendte faktorer, såsom importen fra Kina, bemærker Kommissionen, at den opfyldte kravene i grundforordningen og vurderede alle andre årsager til skade separat og kombineret og konkluderede, at de selv tilsammen ikke var i stand til at svække årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra Indien og den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt. Det skal også bemærkes, at skadesmargenerne var baseret på en sammenligning mellem EU-erhvervsgrenens målpriser og de faktiske priser hos de stikprøveudtagne eksporterende producenter. Disse margener blev som sådan kalibreret til prisadfærden hos de indiske stikprøveudtagne eksporterende producenter.

(88)

Kommissionen mindede om sine konklusioner i betragtning 204 i forordningen om midlertidig told, hvor Kommissionen foretog en detaljeret analyse af virkningerne af alle andre kendte faktorer på EU-erhvervsgrenen. Analysen viste, at selv om det ikke kunne udelukkes, at dumpingimporten fra Kina, den ikke-dumpede indiske import og importen fra Tyrkiet kunne have bidraget til den væsentlige skade, svækkede den ikke årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra Indien og den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt. Birla Group fremlagde ingen beviser til støtte for påstanden, og den blev derfor afvist. Som anført i betragtning 87 blev de skadesmargener, der blev fastsat i denne sag, desuden nøje afstemt efter de indiske eksporterende producenters prisadfærd.

(89)

Med henvisning til Rettens dom Gul Ahmed Textile Mills mod Rådet, er Kommissionen uenig i, at dens skadesvurdering blev fordrejet. For det første havde den nuværende undersøgelse og antiabsorberingsundersøgelsen mod Kina ikke overlappende undersøgelsesperioder, som Birla Group fejlagtigt hævdede: UP for den nuværende undersøgelse omfatter perioden fra den 1. oktober 2022 til den 30. september 2023, mens perioden for antiabsorberingsundersøgelsen var fra den 1. oktober 2021 til den 30. september 2022 (13). Endnu vigtigere er det, som forklaret i betragtning 203 i forordningen om midlertidig told, at det klart fremgår af de tendenser, der blev observeret i den betragtede periode, at selv om dumpingimporten fra Kina faldt konsekvent, forværredes EU-erhvervsgrenens situation betydeligt, navnlig dens rentabilitet. Birla Group så bort fra disse tendenser og baserede sig udelukkende på den omstændighed, at der var en antiabsorberingsundersøgelse over for Kina til støtte for virksomhedens påstand, og har derfor ikke påvist, at den nuværende vurdering var fordrejet. Denne påstand blev derfor også afvist.

(90)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende virkninger af andre faktorer, bekræftede Kommissionen sine konklusioner i betragtning 182-202 i forordningen om midlertidig told.

(91)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende årsagssammenhæng, der kunne ændre Kommissionens vurdering, bekræftede Kommissionen sine konklusioner i forordningen om midlertidig told og navnlig konklusionerne i betragtning 203-205 forordningen om midlertidig told.

(92)

Som forklaret i afsnit 3.2 medtog Kommissionen efter de midlertidige foranstaltninger i sin beregning af eksportprisen for STL Group visse af STL Groups videresalg i Italien, Metallurgica Bresciana. I betragtning af medtagelsen af dette videresalg blev den foreløbige skadesmargen for STL Group ændret fra 41,2 % til 42,3 %.

(93)

Som fastsat i grundforordningens artikel 9, stk. 4, tredje afsnit, og idet Kommissionen ikke registrerede importen i forhåndsfremlæggelsesperioden, analyserede den udviklingen i importmængderne for at fastslå, om der havde været en yderligere væsentlig stigning i den import, som var omfattet af undersøgelsen i den forhåndsfremlæggelsesperiode, der er beskrevet i betragtning 3, og dermed lade den yderligere skade forårsaget af en sådan stigning afspejle i forbindelse med fastsættelsen af skadesmargenen.

(94)

På grundlag af data fra Surveillance 3-databasen (14) var importmængderne fra Indien i den fire uger lange forhåndsfremlæggelsesperiode 56 % højere end de gennemsnitlige importmængder i en periode på fire uger i undersøgelsesperioden og 89 % højere end for den samme periode på fire uger i undersøgelsesperioden. På dette grundlag konkluderede Kommissionen, at der var sket en væsentlig stigning i den import, som var omfattet af undersøgelsen i forhåndsfremlæggelsesperioden.

(95)

For at afspejle den yderligere skade, som var forårsaget af stigningen i importen, besluttede Kommissionen at justere skadestærsklen baseret på stigningen i importmængden, der i henhold til bestemmelserne i grundforordningens artikel 9, stk. 4, betragtes som den relevante vægtningsfaktor. Den beregnede derfor en multiplikationsfaktor, der blev fastlagt ved at dividere summen af importmængden i den fire uger lange forhåndsfremlæggelsesperiode (12 374 kabelkm) og de 52 uger i UP (103 091 kabelkm) med importmængden i UP ekstrapoleret til 56 uger (111 021 kabelkm). Det fremkomne tal, dvs. 1,04, afspejler den yderligere skade, som den yderligere stigning i importen forårsagede. De foreløbige skadesmargener blev således multipliceret med denne faktor.

(96)

Som fastsat i grundforordningens artikel 9, stk. 4, tredje afsnit, må en sådan stigning i skadesmargenen kun finde anvendelse i en periode, der ikke overstiger den i artikel 11, stk. 2, omhandlede periode, dvs. fem år.

(97)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede Birla Group, at den metode, der blev anvendt til justering af skadesmargenen, ikke var i overensstemmelse med grundforordningens artikel 9, stk. 4, da vurderingen burde baseres på priser og ikke på importmængde. Denne eksportør hævdede, at Kommissionen først burde have anslået enhver yderligere skade som følge af stigningen i importen og først efterfølgende tilføje den til skadesmargenen i stedet for Kommissionens metode, dvs. til at anslå stigningen i importen og derefter tilføje den til skadesmargenen.

(98)

Analysen af den yderligere skade, der er beskrevet i artikel 9, stk. 4, hænger klart sammen med importmængden, da den henviser til en »yderligere betydelig stigning i den indførsel, der er omfattet af undersøgelsen«. I samme artikel præciseres det også, at vurderingen foretages, hvis »der opstår en yderligere betydelig stigning i den indførsel, der er omfattet af undersøgelsen i løbet af forhåndsfremlæggelsesperioden«, og at en yderligere skade, der følger af denne stigning, skal afspejles i fastsættelsen af skadesmargenen. Påstanden blev derfor afvist.

(99)

STL Group hævdede, at de foreløbige dumpingmargener og skadesmargener viste, at noget var forkert med beregningen af STL Groups dumpingmargen, af følgende årsager: i) selv om STL Groups eksportpriser var langt de højeste, med eksportpriser, der angiveligt er over 45 % højere end for visse andre eksporterende producenter (en lavere skadesmargen tyder tydeligvis på en højere eksportpris), og ii) selv om STL Group var den eneste fuldt integrerede eksporterende producent i Indien, der fremstiller den undersøgte vare ved fremstilling af præformet glas og dermed den mest omkostningseffektive producent, var resultatet stadig, at STL Group fik den højeste dumpingmargen. Desuden hævdede STL Group, at dette resultat var matematisk umuligt, medmindre STL Groups salgspriser på hjemmemarkedet var mere end 45 % højere end for visse andre producenters, men dette var bestemt ikke tilfældet, da hjemmemarkedspriserne for alle indiske producenter på det indiske hjemmemarked var ens eller i det mindste svingede inden for en margen, der er meget snævrere end 45 %. Dette paradoks med både de højeste eksportpriser og den højeste dumpingmargen viste derfor, at Kommissionens justeringer af STL Groups eksportpris og omkostninger har skabt en situation, der juridisk set er uholdbar og matematisk umulig.

(100)

Kommissionen fandt, at fastsættelsen af en dumpingmargen er baseret på en lang række faktorer, såsom gruppens/virksomhedens produktions- og salgsstruktur, niveauet for hjemmemarkedspriserne pr. varetype, omkostningsstrukturen pr. varetype, antallet af varetyper, der produceres og sælges på forskellige markeder, mængden af dette salg mellem disse markeder, resultatet af normal handel og udgiftstypen. Det skal bemærkes, at ingen af disse faktorer med held blev anfægtet af STL Group på en begrundet måde. Eksportprisen skal også vurderes i lyset af disse faktorer, når den sammenlignes med den normale værdi med henblik på at fastsætte dumpingmargenen. Dumpingmargenen og eksportprisniveauet for forskellige stikprøveudtagne eksporterende producenter kan derfor skyldes meget forskellige parametre, og der bør ikke drages nogen direkte konklusion på grundlag af disse to faktorer uden også at tage højde for disse parametre. Påstanden blev derfor afvist.

(101)

Da der ikke blev fremsat yderligere bemærkninger vedrørende de resterende konklusioner i betragtning 207-220 i forordningen om midlertidig told, bekræftes konklusionerne hermed.

(102)

Som beskrevet i betragtning 92-96 justerede Kommissionen skadesmargenerne. Den endelige skadestærskel for de samarbejdsvillige eksporterende producenter og alle andre virksomheder er derfor som følger:

(103)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende EU-erhvervsgrenens interesser, bekræftede Kommissionen sine konklusioner i betragtning 223-226 i forordningen om midlertidig told.

(104)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende de ikke forretningsmæssigt forbundne importørers interesser, bekræftede Kommissionen sine konklusioner i betragtning 227-229 i forordningen om midlertidig told.

(105)

Efter forhåndsfremlæggelsen af de midlertidige foranstaltninger gav endnu en bruger af optiske fiberkabler, der er aktiv i teleindustrien, sig til kende ved at besvare brugerspørgeskemaet. Dette svar blev indsendt langt uden for de fastsatte frister og kunne ikke verificeres. Denne bruger importerede dog ikke optiske fiberkabler fra Indien og gav hverken udtryk for støtte eller modstand over for foranstaltningerne. Under alle omstændigheder indeholdt dens svar ingen yderligere argumenter eller oplysninger om aspekter vedrørende Unionens interesser, som kunne have påvirket Kommissionens konklusioner vedrørende brugernes interesser.

(106)

Kommissionen fastholder derfor sin konklusion om, at undersøgelsen ikke afslørede nogen oplysninger, der viste, at brugerne ville blive uforholdsmæssigt negativt påvirket af antidumpingforanstaltningerne.

(107)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger i denne forbindelse, bekræftede Kommissionen sine konklusioner i betragtning 230-233 i forordningen om midlertidig told.

(108)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende forsyninger på EU-markedet, bekræftede Kommissionen sine konklusioner i betragtning 234-235 i forordningen om midlertidig told.

(109)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende konkurrencesituationen på EU-markedet, bekræftede Kommissionen sine konklusioner i betragtning 236-239 i forordningen om midlertidig told.

(110)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende andre faktorer, bekræftede Kommissionen sine konklusioner i betragtning 240 i forordningen om midlertidig told.

(111)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger til konklusionen vedrørende Unionens interesse, bekræftede Kommissionen sine konklusioner i betragtning 241-243 i forordningen om midlertidig told.

(112)

I betragtning af konklusionerne vedrørende dumping, skade, årsagssammenhæng, foranstaltningernes omfang og Unionens interesser og i overensstemmelse med grundforordningens artikel 9, stk. 4, bør der indføres endelige antidumpingforanstaltninger for at forhindre, at dumpingimporten af den pågældende vare forvolder EU-erhvervsgrenen yderligere skade.

(113)

På grundlag af ovenstående bør de endelige antidumpingtoldsatser, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, være som følger:

(114)

Som anført i betragtning 56 blev HFCL Group ikke anset for at foretage dumping, og dens eksport er derfor udelukket fra foranstaltningerne.

(115)

De individuelle antidumpingtoldsatser for de virksomheder, der er udtrykkeligt nævnt i denne forordning, blev fastsat ud fra konklusionerne i denne undersøgelse. De afspejler derfor den situation, der blev konstateret i denne undersøgelse for de virksomheder, der var omfattet af undersøgelsen. Disse toldsatser finder således udelukkende anvendelse på importen af den undersøgte vare med oprindelse i det pågældende land, fremstillet af de nævnte retlige enheder. Importen af den pågældende vare, der er fremstillet af andre virksomheder, som ikke udtrykkeligt er nævnt i denne forordnings dispositive del, herunder enheder, som er forretningsmæssigt forbundet med de specifikt nævnte, kan ikke drage fordel af denne told og bør være omfattet af den told, der gælder for »al anden import med oprindelse i Indien«.

(116)

En virksomhed kan anmode om, at disse individuelle antidumpingtoldsatser anvendes, hvis den efterfølgende ændrer navnet på sin enhed. Anmodningen skal rettes til Kommissionen (15). Anmodningen skal indeholde alle relevante oplysninger, som gør det muligt at dokumentere, at ændringen ikke påvirker virksomhedens ret til at benytte den toldsats, som finder anvendelse på den. Hvis ændringen af virksomhedens navn ikke påvirker dens ret til at drage fordel af den toldsats, der finder anvendelse på den, vil der blive offentliggjort en forordning om navneændringen i Den Europæiske Unions Tidende.

(117)

For at minimere risikoen for omgåelse som følge af forskellen på toldsatserne er der behov for særlige foranstaltninger, som kan sikre en korrekt anvendelse af den individuelle antidumpingtold. Anvendelsen af individuel antidumpingtold finder kun anvendelse ved fremlæggelse af en gyldig handelsfaktura for medlemsstaternes toldmyndigheder. Fakturaen skal overholde kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 3. Indtil en sådan faktura er fremlagt, bør importen være omfattet af den antidumpingtold, der gælder for »al anden import med oprindelse i Indien«.

(118)

Selv om det er nødvendigt at fremlægge denne faktura for toldmyndighederne i medlemsstaterne, således at de kan anvende de individuelle antidumpingtoldsatser på importen, er fakturaen ikke det eneste element, som toldmyndighederne skal tage i betragtning. Selv hvis en sådan faktura opfylder alle kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 3, bør medlemsstaternes toldmyndigheder nemlig foretage deres sædvanlige kontrol og kan i lighed med alle andre tilfælde kræve yderligere dokumenter (forsendelsesdokumenter mv.) for at kontrollere, at oplysningerne i erklæringen er korrekte, og sikre, at den efterfølgende anvendelse af toldsatsen er berettiget i henhold til toldlovgivningen.

(119)

Hvis der er en betydelig mængdemæssig stigning i eksporten fra en af de virksomheder, der er omfattet af lavere individuelle toldsatser, navnlig efter indførelsen af de pågældende foranstaltninger, kan en sådan mængdemæssig stigning i sig selv betragtes som en ændring af handelsmønstret som følge af indførelsen af foranstaltninger som omhandlet i grundforordningens artikel 13, stk. 1. Under sådanne omstændigheder kan der indledes en antiomgåelsesundersøgelse, forudsat at betingelserne herfor er opfyldt. Ved denne undersøgelse kan det bl.a. overvejes, om det bliver nødvendigt at fjerne individuelle toldsatser og følgelig pålægge en landsdækkende told.

(120)

For at sikre en korrekt håndhævelse af antidumpingtolden bør antidumpingtolden for al anden import med oprindelse i Indien ikke kun finde anvendelse på de ikke samarbejdsvillige eksporterende producenter i forbindelse med denne undersøgelse, men også på de producenter, der ikke eksporterede den pågældende vare til Unionen i undersøgelsesperioden.

(121)

Eksporterende producenter, der ikke eksporterede den pågældende vare til Unionen i undersøgelsesperioden, vil kunne anmode Kommissionen om at blive omfattet af antidumpingtolden for samarbejdsvillige virksomheder, der ikke indgik i stikprøven. Kommissionen bør imødekomme en sådan anmodning, forudsat at tre betingelser er opfyldt. Den nye eksporterende producent skal påvise, at: i) den ikke eksporterede den pågældende vare til Unionen i UP, ii) den ikke er forretningsmæssigt forbundet med en eksporterende producent, der eksporterede den pågældende vare, og iii) den derefter har eksporteret den pågældende vare eller har indgået en uigenkaldelig kontraktmæssig forpligtelse til at gøre dette i betydelige mængder.

(122)

Handelsstatistikker over optiske fiberkabler udtrykkes ofte i kabelkm. Der findes dog ikke nogen supplerende enhed for optiske fiberkabler i den kombinerede nomenklatur i bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (16). Det er derfor nødvendigt at fastslå, at ikke kun vægten i kg eller ton, men også antal kabelkm af den pågældende vare, der importeres, skal anføres i erklæringen om overgang til fri omsætning. Kabelkm bør angives for KN- og Taric-koder.

(123)

I betragtning af de konstaterede dumpingmargener og niveauet for den skade, der er forvoldt EU-erhvervsgrenen, bør de beløb, der er stillet som sikkerhed i form af midlertidig antidumpingtold, der blev indført ved forordningen om midlertidig told, opkræves endeligt med et beløb op til det niveau, der er fastsat i nærværende forordning.

(124)

I henhold til artikel 109 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2024/2509 (17) er rentesatsen, når et beløb skal tilbagebetales som følge af en dom afsagt af Den Europæiske Unions Domstol, den sats, som Den Europæiske Centralbank anvender på sine vigtigste refinansieringstransaktioner, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, C-udgaven, den første kalenderdag i hver måned.

(125)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) 2016/1036 —