(1)

Republikken Vanuatu er opført på listen i bilag II til forordning (EU) 2018/1806 blandt de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for kravet om at være i besiddelse af visum ved passage af medlemsstaternes ydre grænser med henblik på ophold på højst 90 dage inden for en periode på 180 dage. Fritagelsen for visumpligten for statsborgere i Vanuatu har været gældende siden den 28. maj 2015, hvor aftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Vanuatu om visumfritagelse for kortvarige ophold (»aftalen«) (2) blev undertegnet og taget midlertidigt i anvendelse i overensstemmelse med aftalens artikel 8, stk. 1. Aftalen trådte i kraft den 1. april 2017.

(2)

Vanuatu har siden den 25. maj 2015 anvendt statsborgerskabsordninger for investorer, hvorved tredjelandsstatsborgere, der ellers er visumpligtige, kan opnå statsborgerskab i Vanuatu mod investeringer og dermed opnå visumfri adgang til Unionen.

(3)

I overensstemmelse med artikel 8, stk. 2, litra d), artikel 8, stk. 3, og artikel 8, stk. 6, litra a), i forordning (EU) 2018/1806 konkluderede Kommissionen derfor, at Vanuatus tildeling af statsborgerskab i henhold til landets statsborgerskabsordninger for investorer udgør en øget risiko for medlemsstaternes interne sikkerhed og offentlige orden og vedtog gennemførelsesforordning (EU) 2022/693 (3) om midlertidig suspension af visumfritagelsen for statsborgere i Vanuatu. Suspensionen havde virkning fra den 4. maj 2022 til den 3. februar 2023.

(4)

Efter at gennemførelsesforordningen begyndte at finde anvendelse, indledte Kommissionen i overensstemmelse med artikel 8, stk. 6, litra a), tredje afsnit, i forordning (EU) 2018/1806 en styrket dialog med Vanuatu med henblik på at afhjælpe de forhold, der gav anledning til den midlertidige suspension af visumfritagelsen. Vanuatu deltog imidlertid ikke på en meningsfuld måde i denne fase af dialogen. Da de forhold, der førte til suspensionen, fortsatte, vedtog Kommissionen derfor i overensstemmelse med artikel 8, stk. 6, litra b), i forordning (EU) 2018/1806 den 1. december 2022 delegeret forordning (EU) 2023/222 (4) om midlertidig suspension af anvendelsen af bilag II i en periode på 18 måneder for alle statsborgere i Vanuatu. Suspensionen har virkning fra den 4. februar 2023 til den 3. august 2024.

(5)

Efter ikrafttrædelsen af den delegerede forordning fortsatte Kommissionen dialogen med Vanuatu, idet der blev holdt fire møder mellem februar 2023 og april 2024 og foretaget talrige skriftlige informationsudvekslinger.

(6)

Kommissionen nærer dog fortsat de fleste af de betænkeligheder vedrørende Vanuatus statsborgerskabsordninger for investorer, som den redegjorde for i gennemførelsesforordning (EU) 2022/693. Vanuatu vedtog en række lovgivningsmæssige ændringer i 2023 med henblik på at afhjælpe disse betænkeligheder, men landet har ikke fremlagt tilfredsstillende dokumentation for, at disse ændringer gennemføres og er tilstrækkelige til at afbøde de sikkerhedsrisici, der følger af landets statsborgerskabsordninger for investorer.

(7)

Vanuatus statsborgerskabsordninger for investorer indeholder ingen krav til ansøgerne om faktisk bopæl eller fysisk tilstedeværelse i Vanuatu. Ansøgningsproceduren forvaltes fortsat af specialiserede agenturer uden for Vanuatu, og ansøgere behøver således ikke at have direkte kontakt med Vanuatus myndigheder. Der afholdes ingen samtaler med ansøgere under ansøgningsproceduren. Der stilles ikke krav om en fysisk samtale, hvilket begrænser Vanuatus myndigheders mulighed for at foretage en behørig vurdering af ansøgeren eller bekræfte oplysningerne i ansøgningen, herunder deres sandfærdighed og troværdighed.

(8)

Ansøgningerne behandles fortsat inden for meget korte frister. Navnlig tager screeningen og due diligence-proceduren i forbindelse med en ansøgning højst 14 dage, som kan forlænges til 30 dage. Andelen af ansøgninger, der gives afslag på, er ekstremt lav, hvilket underbygger Kommissionens vurdering af sikkerhedsmanglerne og screeningprocedurens ringe pålidelighed. Ifølge oplysninger fra Vanuatu modtog landet i 2022 og 2023 1988 ansøgninger om statsborgerskab til gengæld for investeringer, hvoraf der kun blev givet afslag på 27.

(9)

I marts 2023 ændrede Vanuatu sin lov om statsborgerskab ved at erstatte institutionerne og procedurerne for screening og due diligence-kontrol af ansøgningerne. Navnlig er det tidligere udvalg for intern screening, der blev udpeget af premierministeren, blevet erstattet af tre institutioner: politistyrken i Vanuatu, den finansielle efterretningsenhed og immigrationsmyndigheden i Vanuatu. Disse institutioner foretager kontrol, herunder ved brug af INTERPOL's databaser, og rapporterer til generalsekretæren for kommissionen for statsborgerskab. Selv om denne nye procedure på den ene side synes at mindske risikoen for tildeling af statsborgerskab til personer, der er opført i INTERPOL's databaser, omfatter den på den anden side ingen andre elementer, der er nødvendige for at foretage en korrekt vurdering af, om ansøgere udgør en sikkerhedsrisiko. Myndighederne i Vanuatu har navnlig ikke tilstrækkelige midler til at kontrollere rigtigheden af de dokumenter, der er udstedt af ansøgerens hjemland eller bopælsland, herunder identitetsdokumenter og strafferegistre, eftersom disse myndigheder ikke udveksler oplysninger med ansøgernes oprindelsesland eller bopælsland.

(10)

Blandt de godkendte ansøgeres oprindelseslande var i 2022 og 2023 hovedsagelig lande, hvis statsborgere skal have visum til kortvarige ophold i Unionen. I 2023 kom de fleste ansøgninger fra statsborgere i Kina (519) og Rusland (237). I modsætning til andre tredjelande, der har statsborgerskabsordninger for investorer, har Vanuatu fortsat accepteret og behandlet ansøgninger fra russiske statsborgere, efter at Rusland indledte sin angrebskrig mod Ukraine.

(11)

Før 2021 kunne personer, der erhvervede statsborgerskab i Vanuatu gennem et program for tildeling af statsborgerskab til investorer, også efterfølgende ansøge om en navneændring i Vanuatu. Under dialogen meddelte Vanuatu Kommissionen, at den relevante lovgivning var blevet ændret i 2021, således at personer med dobbelt statsborgerskab ikke kunne få registreret en navneændring i Vanuatu. Vanuatu meddelte imidlertid også Kommissionen, at landet ikke har ført fortegnelser over navneændringer siden 2019, så det kunne ikke give oplysninger om antallet af personer, der havde erhvervet statsborgerskab gennem investeringer og efterfølgende havde ændret deres navn, eller om eventuel opfølgende kontrol af disse personer.

(12)

Vanuatu meddelte Kommissionen, at det på grundlag af dets retspraksis er muligt at tilbagekalde statsborgerskabet, hvis dette er opnået ved svig eller i strid med loven, men Vanuatu har ikke givet oplysninger om faktiske tilfælde af tilbagekaldelse af statsborgerskab, der er erhvervet gennem investorordningerne. Desuden har Vanuatu ikke indført en strukturel mekanisme for efterfølgende overvågning for at afhjælpe de potentielle sikkerhedsbrister i forbindelse med de mere end 10 000 pas, der blev udstedt før lovændringen, og en angiveligt mere robust screeningprocedure. I februar 2023 nedsatte Vanuatu en undersøgelseskommission, der fik til opgave at undersøge eventuelle påståede forseelser, der er begået i forbindelse med anvendelsen af ordningerne siden deres indførelse. I april 2024 meddelte Vanuatu, at undersøgelseskommissionens undersøgelse stadig var i gang, og at den ikke kunne angive en bestemt dato for fremlæggelsen af sine konklusioner.

(13)

I overensstemmelse med artikel 8, stk. 7, i forordning (EU) 2018/1806 har Kommissionen inden udløbet af gyldighedsperioden for delegeret forordning (EU) 2023/222 forelagt Europa-Parlamentet og Rådet en rapport (5) med en detaljeret beskrivelse af dialogen med Vanuatu og konkluderet, at Vanuatu ikke har afhjulpet de forhold, der førte til suspensionen. Rapporten ledsages af et lovgivningsforslag (6) om ændring af forordning (EU) 2018/1806 med henblik på at overføre henvisningen til Vanuatu fra bilag II til bilag I i forordning (EU) 2018/1806 og dermed permanent genindføre visumpligt for statsborgere i Vanuatu.

(14)

I overensstemmelse med artikel 8, stk. 6, andet afsnit, i forordning (EU) 2018/1806 skal suspensionsperioden for visumfritagelsen for Vanuatu forlænges med seks måneder, hvis Kommissionen har forelagt et sådant lovgivningsforslag, og fodnoten skal ændres i overensstemmelse hermed.

(15)

For så vidt angår Island og Norge, udgør denne forordning en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen indgået mellem Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (7), der henhører under det område, som er nævnt i artikel 1, litra B, i Rådets afgørelse 1999/437/EF (8).

(16)

For så vidt angår Schweiz, udgør denne forordning en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (9), der henhører under det område, som er nævnt i artikel 1, litra B og C, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2008/146/EF (10).

(17)

For så vidt angår Liechtenstein, udgør denne forordning en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (11), der henhører under det område, som er nævnt i artikel 1, litra B og C, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2011/350/EU (12).

(18)

Denne forordning udgør ikke en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, som Irland deltager i, jf. Rådets afgørelse 2002/192/EF (13). Irland deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland.

(19)

For så vidt angår Cypern, udgør denne forordning en retsakt, der bygger på, eller på anden måde har tilknytning til, Schengenreglerne, jf. artikel 3, stk. 1, i tiltrædelsesakten af 2003 —