1.   Forbuddet i artikel 2, stk. 2, gælder ikke for pengemidler eller økonomiske ressourcer, som er stillet til rådighed af organisationer og agenturer, som er søjlevurderede af Unionen, og med hvilke Unionen har undertegnet en finansiel partnerskabsrammeaftale, på grundlag af hvilken organisationerne og agenturerne fungerer som Unionens humanitære partnere, forudsat at leveringen af sådanne pengemidler eller økonomiske ressourcer er nødvendig udelukkende til humanitære formål i Iran.

2.   I tilfælde, der ikke er omfattet denne artikels stk. 1, og uanset artikel 2, stk. 1 og 2, kan en medlemsstats kompetente myndigheder på generelle eller specifikke betingelser, som de skønner hensigtsmæssige, meddele specifikke eller generelle tilladelser til frigivelse af visse indefrosne pengemidler eller økonomiske ressourcer eller til at stille visse pengemidler eller økonomiske ressourcer til rådighed, forudsat at leveringen af sådanne pengemidler eller økonomiske ressourcer er nødvendig udelukkende til humanitære formål i Iran.

3.   Foreligger der ikke et afslag, en anmodning om oplysninger eller en meddelelse om yderligere tid fra den relevante kompetente myndighed senest fem arbejdsdage efter modtagelsen af en anmodning om tilladelse i medfør af stk. 2, anses tilladelsen for at være givet.

4.   Den pågældende medlemsstat underretter de øvrige medlemsstater og Kommissionen om alle tilladelser, der meddeles i medfør af stk. 2 eller 3, senest to uger efter meddelelsen af en sådan tilladelse.«