(1)

I henhold til det 8. EU-miljøhandlingsprogram vedtaget ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2022/591 (4) skal Kommissionen, medlemsstaterne, regionale og lokale myndigheder og interessenter effektivt anvende høje standarder for gennemsigtighed, offentlig deltagelse og adgang til klage og domstolsprøvelse i overensstemmelse med FN’s Økonomiske Kommission for Europas (UNECE's) konvention om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser og adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet (»Århuskonventionen«), på såvel EU- som medlemsstatsplan.

(2)

I Århuskonventionen, som blev ratificeret af Det Europæiske Fællesskab den 17. februar 2005 ved Rådets afgørelse 2005/370/EF (5), anerkendes det, at øget offentlig adgang til miljøoplysninger og formidling af sådanne oplysninger medvirker til at skabe større miljøbevidsthed, fri udveksling af synspunkter, mere effektiv inddragelse af offentligheden i beslutningsprocessen på miljøområdet og i sidste ende til et bedre miljø. I Århuskonventionen anerkendes endvidere retten til beskyttelse af den fortrolige karakter af personlige data og/eller dokumenter, der vedrører fysiske personer, hvis den pågældende person ikke har accepteret offentliggørelse af de pågældende oplysninger, og hvis en sådan fortrolighed har hjemmel i national ret. Hvis EU-retten kræver, at forretnings- og fabrikshemmeligheder skal behandles fortroligt for at beskytte en legitim økonomisk interesse, bør denne fortrolighed sikres.

(3)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (6) og (EU) 2018/1725 (7) finder anvendelse på medlemsstaternes eller henholdsvis EU-institutionernes, -organernes, -kontorernes og -agenturernes behandling af personoplysninger inden for rammerne af nærværende forordning. Registrerede har derfor ret til at blive informeret om behandlingen af deres oplysninger inden for rammerne af nærværende forordning og om udøvelsen af deres rettigheder i henhold til nævnte forordninger.

(4)

Den 2. december 2005 ratificerede Det Europæiske Fællesskab UNECE's protokol om registre over udledning og overførsel af forureningsstoffer (»protokollen«) ved Rådets afgørelse 2006/61/EF (8).

(5)

Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 166/2006 (9) blev der oprettet et europæisk register over udledning og overførsel af forurenende stoffer med henblik på gennemførelse af protokollen.

(6)

Kommissionen konkluderede i sin rapport om fremskridtene i gennemførelsen af forordning (EF) nr. 166/2006, der blev offentliggjort den 13. december 2017, at rapporteringsforpligtelserne bør strømlines ved yderligere at undersøge synergier med anden relateret EU-miljølovgivning vedrørende forurening fra industrianlæg, herunder navnlig Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU (10) og Rådets direktiv 91/271/EØF (11). I rapporten fremhævedes også behovet for at undersøge mulighederne for yderligere kontekstuelle oplysninger for at gøre de rapporterede data mere effektive.

(7)

Kommissionen fastlægger i sin meddelelse af 12. maj 2021 med titlen »Vejen til en sund planet for alle EU-Handlingsplan: »Mod nulforurening for vand, luft og jord««en EU-handlingsplan om nulforurening, energi, dekarbonisering og cirkulær økonomi og fremmer den effektive anvendelse af rapporterede oplysninger i den bredere overvågnings- og prognoseramme for nulforurening og i den overvågningsramme, der er omhandlet i det 8. miljøhandlingsprogram.

(8)

I overensstemmelse med Kommissionens konklusioner i dens rapport om fremskridt i gennemførelsen af forordning (EF) nr. 166/2006, der blev offentliggjort den 13. december 2017, udviklede Kommissionen i juni 2021 med støtte fra Det Europæiske Miljøagentur (»agenturet«) en portal for industrielle emissioner (»portalen«), der skal erstatte det europæiske register over udledning og overførsel af forurenende stoffer, med det formål at forbedre synergierne med rapportering, der foretages i henhold til direktiv 2010/75/EU.

(9)

Portalen bør give offentligheden gratis onlineadgang til et mere integreret og sammenhængende datasæt om de vigtigste miljøbelastninger fra industrianlæg, da sådanne data udgør et omkostningseffektivt redskab til at foretage sammenligninger og træffe beslutninger vedrørende miljøområdet, tilskynde til forbedringer af miljøpræstationer, følge udviklingstendenser, påvise fremskridt i nedbringelsen af forureningen, foretage benchmarking af anlæg, overvåge, om visse internationale aftaler overholdes, prioritere indsatsen og evaluere fremskridt som følge af Unionens og nationale miljøpolitikker og -programmer.

(10)

Portalen bør præsentere de data, der er indeholdt i den, i aggregeret og ikkeaggregeret form, så portalens brugere sættes i stand til at foretage målrettede søgninger, og således at der let kan foretages elektronisk udtrækning af data, herunder i form af søgebaserede datasæt.

(11)

Rapporteringskravene bør finde anvendelse på »anlægsniveau« for at opnå synergier mellem portalen og databaser om miljøbelastninger fra industrianlæg, herunder dem, der er omfattet af direktiv 2010/75/EU, og for at sikre sammenhæng med og støtte gennemførelsen af nævnte direktiv.

(12)

For at opfylde kravene i protokollen bør rapporteringskravene i denne forordning finde anvendelse på alle de aktiviteter, der er opført i bilag I til protokollen, og i forbindelse med opfyldelsen af disse rapporteringskrav bør den virksomhed, som anlægget eller en del heraf tilhører, angives. Med henblik på at opnå synergier med relateret EU-miljølovgivning, der påvirker industrianlæg, bør denne forordnings anvendelsesområde desuden også bringes i overensstemmelse med de industrielle aktiviteter omhandlet i bilag I og Ia til direktiv 2010/75/EU samt visse aktiviteter omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2193 (12).

(13)

For at overvåge industrianlægs miljøpræstationer bør de data, der registreres på portalen, omfatte udledning til miljøet af visse forurenende stoffer, overførsel væk fra virksomhedens område af spildevand, der indeholder disse forurenende stoffer, og overførsel væk fra virksomhedens område af affald, som overstiger de gældende kvantitative tærskler, der er opført i bilag II.

(14)

Portalen bør også indeholde data om de pågældende anlægs anvendelse af vand, energi og relevante råstoffer for at gøre det muligt at overvåge fremskridtene hen imod en cirkulær og meget ressourceeffektiv økonomi. De data, der skal indgå i portalen, bør omfatte relevante råstoffer, der anvendes i produktionsprocessen og har en væsentlig effekt eller indvirkning på miljøet. Fastlæggelsen af, hvad der skal betragtes som relevante råstoffer, bør baseres på det arbejde, der er udført i den proces, der har ført til udarbejdelsen af referencedokumenterne for den bedste tilgængelige teknik (BAT) i henhold til direktiv 2010/75/EU.

(15)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning for så vidt angår driftslederes rapportering til de kompetente myndigheder bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser til at opstille den liste over relevante råstoffer, som driftslederne skal rapportere efter høring af medlemsstaterne, de berørte industrier og ikkestatslige organisationer, der arbejder for at fremme menneskers sundhed og miljøbeskyttelse. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (13).

(16)

Driftslederne af anlæg bør rapportere oplysninger om det pågældende anlægs produktionsmængde og driftstimer, for at gøre det muligt at kontekstualisere de rapporterede data om udledning af forurenende stoffer, overførsel af spildevand, der indeholder disse forurenende stoffer, og overførsel af affald væk fra virksomhedens område. Disse oplysninger bør, hvor det er relevant, behandles i overensstemmelse med denne forordnings bestemmelser om fortrolighed.

(17)

Den overordnede fordel ved portalen for adgang til miljøoplysninger om industrianlæg bør maksimeres ved at medtage oplysninger rapporteret af medlemsstaterne til Kommissionen i overensstemmelse med direktiv 2010/75/EU samt andre informationsstrømme, der følger af EU-miljøretten om klimaændringer, beskyttelse af luft, vand og jord, EU-retten om affaldshåndtering, herunder rapportering i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/18/EU (14), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF (15) og direktiv 2010/75/EU. For at maksimere portalens værdi for brugerne bør den desuden udformes med henblik på at lette fremtidig integration med andre relevante miljødatastrømme.

(18)

Af hensyn til retssikkerheden bør driftsledere eller medlemsstater angive, om data om udledning af forurenende stoffer, overførsel af spildevand, der indeholder disse forurenende stoffer, og overførsel af affald væk fra virksomhedens område ligger under rapporteringstærsklerne.

(19)

For at forbedre kvaliteten af de rapporterede data og sikre, at de er sammenlignelige, er det hensigtsmæssigt at harmonisere de kvantificeringsmetoder, som driftslederne skal anvende ved rapportering af udledninger af forurenende stoffer, overførsel af spildevand, der indeholder disse forurenende stoffer, væk fra virksomhedens område, overførsel af affald væk fra virksomhedens område og ressourceanvendelse. Eftersom måling er den mest nøjagtige kvantificeringsmetode, bør driftslederne anvende målinger til kvantificering. Hvis måling ikke er praktisk mulig, bør driftslederne anvende beregning. Skøn bør kun anvendes som en sidste udvej.

(20)

Da driftslederne for anlæg til husdyravl og akvakultur muligvis ikke har de ressourcer, der kræves for præcist at kvantificere den tilsigtede udledning af forurenende stoffer, bør medlemsstaterne have mulighed for at kvantificere sådanne udledninger på deres vegne.

(21)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning vedrørende medlemsstaternes rapportering, bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser til at fastlægge typen og formatet af de oplysninger, der skal gives, og rapporteringsfristerne. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 182/2011.

(22)

I betragtning af den betydning, som hurtig adgang til miljøoplysninger har for unionsborgerne, er det vigtigt, at medlemsstaterne og Kommissionen gør data offentligt tilgængelige så hurtigt som teknisk muligt. Med henblik herpå bør den nøjagtige rapporteringsfrist fastsættes i en gennemførelsesretsakt, men den bør ikke ligge senere end 11 måneder fra udgangen af det pågældende rapporteringsår.

(23)

Hvor det er relevant, bør portalen også give lettere adgang til oplysninger om udledningen af forurenende stoffer fra diffuse kilder for at sætte beslutningstagere i stand til bedre at bringe udledningen af forurenende stoffer ind i en bredere sammenhæng og vælge den mest effektive løsning til nedbringelse af forureningen.

(24)

Data, som rapporteres af medlemsstaterne og driftslederne, bør være af høj kvalitet, specielt hvad angår deres nøjagtighed, fuldstændighed, konsistens og troværdighed. De kompetente myndigheder bør derfor vurdere kvaliteten af de data, der indgives af driftslederne.

(25)

Offentligheden bør have ubegrænset adgang til miljøoplysninger, der rapporteres af medlemsstaterne, og undtagelser fra denne regel bør alene kunne forekomme i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF (16) eller Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 (17).

(26)

Offentlighedens deltagelse i enhver fremtidig udvikling af portalen bør sikres gennem tidlig og effektiv mulighed for at indsende kommentarer, oplysninger, analyser og synspunkter med relevans for beslutningsprocessen i denne henseende.

(27)

For at gøre portalen mere nyttig og virkningsfuld bør Kommissionen med støtte fra agenturet udarbejde vejledninger, der støtter gennemførelsen af denne forordning, idet der lægges særlig vægt på gennemførelsen af bestemmelser, der ikke var en del af forordning (EF) nr. 166/2006, og potentielle indvirkninger på sektorer, der ikke er omfattet af nævnte forordning.

(28)

For at gøre det muligt for Kommissionen at ajourføre listen over industri- eller landbrugsaktiviteter, der er omfattet af rapporteringskrav, bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) for at ændre denne forordning med henblik på at tilpasse bilag I til ændringer af protokollen.

(29)

Kommissionen bør derfor også tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF om ændring af bilag II til denne forordning for at fastsætte rapporteringstærskler, tilføje forurenende stoffer, som er omfattet af specifikke reguleringsforanstaltninger i henhold til EU-retten om vand- og luftkvalitet samt kemikalier, herunder Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (18) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF (19), 2004/107/EF (20), 2006/118/EF (21), 2008/50/EF (22), 2008/105/EF (23) og (EU) 2020/2184 (24), og afspejle ændringer i protokollen med hensyn til de forurenende stoffer, der skal rapporteres, eller deres rapporteringstærskler. For at lette den fulde anvendelse af nærværende forordning bør Kommissionen senest den 31. december 2025 vedtage en delegeret retsakt, der reviderer listen over stoffer og tærskler i bilag II til nærværende forordning, herunder bl.a. en vurdering af behovet for at reducere rapporteringstærsklerne for per- og polyfluoralkylstoffer (PFAS) og andre relevante stoffer.

(30)

Når Kommissionen vedtager delegerede retsakter, er det navnlig vigtigt, at den gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (25). For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(31)

Af hensyn til den effektive gennemførelse af denne forordning bør medlemsstaterne fastsætte regler om sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelser af bestemmelserne i denne forordning, og sikre, at de anvendes.

(32)

Da det er nødvendigt at ændre forordning (EF) nr. 166/2006 væsentligt, bør den ophæves og erstattes af nærværende forordning af hensyn til retssikkerheden, klarheden og gennemsigtigheden.

(33)

Målene for denne forordning, nemlig at forbedre offentlighedens adgang til miljøoplysninger ved at oprette en integreret og sammenhængende elektronisk database for hele Unionen og at gøre det muligt at overvåge industriforurening med henblik på at bidrage til hindring og reduktion heraf, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, eftersom behovet for datasammenlignelighed i medlemsstaterne taler for et højt harmoniseringsniveau, men kan på grund af handlingens omfang og virkninger bedre nås på EU-plan. Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(34)

Rapporteringskravene i denne forordning bør finde anvendelse fra rapporteringsåret 2027 for at give medlemsstaterne og driftslederne tilstrækkelig tid til at træffe de nødvendige foranstaltninger.

(35)

For at sikre datakontinuitet og retssikkerhed bør forordning (EF) nr. 166/2006 fortsat finde anvendelse for rapporteringsåret 2026 —

1)

»anlæg«: en stationær teknisk enhed, inden for hvilken der gennemføres én eller flere af de aktiviteter, som er opført i bilag I, og enhver anden hermed direkte forbundet aktivitet på det samme område, der er teknisk knyttet til de i nævnte bilag opførte aktiviteter, og kan påvirke emissioner og forurening

2)

»virksomhed«: et eller flere anlæg eller dele heraf, der er beliggende på samme område, og som drives af samme fysiske eller juridiske person

3)

»område«: anlæggets og virksomhedens geografiske beliggenhed

4)

»offentligheden«: offentligheden som defineret i artikel 3, nr. 16), i direktiv 2010/75/EU

5)

»udledning«: en tilførsel af et forurenende stof til miljøet som følge af en tilsigtet eller utilsigtet, rutinemæssig eller ikkerutinemæssig menneskelig aktivitet, herunder spild, emission, udledning, indsprøjtning, deponering og dumpning samt udledning gennem kloaksystemer uden afsluttende spildevandsbehandling

6)

»forurenende stof«: et stof eller en gruppe af stoffer, som kan være skadelig for miljøet eller menneskers sundhed på grund af dets egenskaber og dets udledning til miljøet

7)

»stof«: et stof som defineret i artikel 3, nr. 1), i direktiv 2010/75/EU

8)

»driftsleder«: en driftsleder som defineret i artikel 3, nr. 15), i direktiv 2010/75/EU

9)

»overførsel væk fra virksomhedens område«: overførsel af affald væk fra en virksomheds område med henblik på nyttiggørelses- eller bortskaffelsesoperationer samt udledning af forurenende stoffer i spildevand med henblik på spildevandsbehandling

10)

»affald«: affald som defineret i artikel 3, nr. 1), i direktiv 2008/98/EF

11)

»spildevand«: by-, hus- og industrispildevand som defineret i henholdsvis artikel 2, nr. 1), 2) og 3), i direktiv 91/271/EØF og alle andre former for brugt vand, der er underlagt EU-retten på grund af de stoffer eller genstande, det indeholder

12)

»diffuse kilder«: de mange mindre eller spredte kilder, hvorfra forurenende stoffer kan udledes til luft, vand eller jord, og hvis samlede effekt kan belaste disse medier i betydelig grad, men hvorfra der i praksis ikke kan indsamles rapporter fra hver enkelt kilde

13)

»kompetent myndighed«: den eller de nationale myndigheder, eller andre kompetente organer, som medlemsstaterne har udpeget

14)

»farligt affald«: farligt affald som defineret i artikel 3, nr. 2), i direktiv 2008/98/EF

15)

»nyttiggørelsesoperationer«: en af de operationer, der er omhandlet i bilag II til direktiv 2008/98/EF

16)

»bortskaffelsesoperationer«: en af de operationer, der er omhandlet i bilag I til direktiv 2008/98/EF

17)

»rapporteringsår«: det kalenderår, for hvilket der skal indsamles data

18)

»akvakultur«: akvakultur som defineret i artikel 4, nr. 25), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 (26).

a)

rapporteringsprocedurer med særligt fokus på bestemmelser, der ikke var en del af forordning (EF) nr. 166/2006, og sektorer, der ikke var omfattet af nævnte forordning, herunder tekniske retningslinjer for metoder til at lette analyser til overvågning af PFAS, såsom detektionsgrænser, parameterværdier og prøveudtagningshyppighed

b)

data, der skal rapporteres

c)

kvalitetssikring og -vurdering

d)

en angivelse af, hvilken type data der kan tilbageholdes, og, hvis der er tale om fortrolige data, begrundelsen for at tilbageholde dem

e)

henvisning til internationalt anerkendte metoder til måling, analyse og prøveudtagning af udledninger

f)

navnene på alle moderselskaber

g)

beregningsmetoder, herunder emissionsfaktorer pr. nedbringelsesteknologi, for husdyravl og akvakultur

h)

hvordan de definitioner, der er fastsat i denne forordning for områder, virksomheder og anlæg, anvendes i praksis, bl.a. ved hjælp af en liste over eksempler eller specifikke forklaringer, billeder, tegninger, diagrammer eller anden visuel reference eller støtte.