(1)

I tråd med målene i Kommissionens meddelelse af 11. december 2019 om den europæiske grønne pagt vedtog Kommissionen den 20. maj 2020 en meddelelse med titlen »En jord til bord-strategi for et fair, sundt og miljøvenligt fødevaresystem« (»jord til bord-strategien«), hvori den bebudede foranstaltninger for et sundere og mere bæredygtigt fødevaresystem i Unionen. Kommissionen søger gennem disse foranstaltninger bl.a. at tilskynde til ændring af produkters sammensætning hvad angår fødevarer med et højt sukkerindhold og lette overgangen til sunde og bæredygtige kostvaner. For at sætte forbrugerne i stand til at træffe informerede, sunde og bæredygtige fødevarevalg bebudede Kommissionen desuden en mulig udvidelse af de obligatoriske oprindelses- eller herkomstangivelser for visse produkter, samtidig med at der fuldt ud tages hensyn til virkningerne for det indre marked.

(2)

I Rådets direktiv 2001/110/EF (3) er der fastsat definitioner, betegnelser og fælles regler for sammensætningen og kvaliteten og mærkningen af honning.

(3)

I lyset af den nære forbindelse mellem honnings kvalitet og dens oprindelse og behovet for at undgå, at forbrugeren vildledes med hensyn til produktets kvalitet, er der i direktiv 2001/110/EF fastsat bestemmelser om mærkning af oprindelse med henblik på at angive, hvor honningen er høstet. I henhold til nævnte direktivs artikel 2, nr. 4), skal navnlig det eller de oprindelseslande, hvor honningen er høstet, angives på etiketten, og hvis honningen stammer fra flere medlemsstater eller tredjelande, kan den obligatoriske angivelse af oprindelseslandet erstattes af et af følgende, alt efter hvad der er relevant: »blanding af honning fra EU«, »blanding af honning fra lande uden for EU« og »blanding af honning fra lande i og uden for EU«. De forskellige regler, som medlemsstaterne har vedtaget på dette grundlag, kan have vildledt forbrugerne og kan have hindret det indre markeds funktion.

(4)

I betragtning af den særlige interesse, som forbrugerne har vist i honnings geografiske oprindelse, i lyset af jord til bord-strategiens mål om at sætte forbrugerne i stand til at træffe informerede valg, herunder med hensyn til deres fødevarers oprindelse, og for at bevare et velfungerende indre marked i hele Unionen gennem harmonisering af mærkningsreglerne bør reglerne for mærkning af honnings oprindelse revideres. Dette direktiv bør som standardregel kræve, at oprindelseslandet eller -landene skal angives på etiketten i aftagende størrelsesorden sammen med procentdelen af hver oprindelse, hvis der er tale om blandinger, med en tolerance på 5 % for hver enkelt andel i blandingen, beregnet på grundlag af den erhvervsdrivendes sporbarhedsdokumentation.

(5)

For at sikre en vis grad af fleksibilitet bør medlemsstaterne dog kunne fastsætte, at det i tilfælde af honningblandinger med mere end fire forskellige oprindelseslande kun er tilladt at angive procentdelen af de fire største andele, så længe de tilsammen udgør mere end 50 % af den samlede mængde. Eventuelle øvrige oprindelseslande bør angives i aftagende størrelsesorden, som når standardreglen finder anvendelse. En sådan fleksibilitet griber ikke ind i den frie bevægelighed for honning mærket i overensstemmelse med standardreglen, da standardreglen giver mere fuldstændig information til forbrugerne. Det følger af forholdet mellem standardreglen og denne fleksibilitet, at det i tilfælde af mere end fire oprindelseslande, hvor andelen fra det femte oprindelsesland eller yderligere oprindelseslande er den samme som andelen fra det fjerde land, ikke er muligt kun at angive de fire største andele, og at standardreglen derfor bør finde anvendelse.

(6)

I lyset af den reducerede størrelse af pakninger, der kun indeholder én portion honning på 30 g eller mindre, og de deraf følgende tekniske vanskeligheder bør det i tilfælde af honningblandinger fastsættes, at der i stedet for oprindelseslandenes fulde navn kan anvendes en standardiseret og internationalt kendt kode, nemlig den internationale standard ISO 3166, der definerer internationalt anerkendte bogstavkoder med henblik på at henvise til lande. Navnlig er brugen af tobogstavskoden alpha-2, der anbefales af Den Internationale Standardiseringsorganisation som den generelle kode, egnet til at løse de tekniske vanskeligheder som følge af den reducerede størrelse af pakningerne.

(7)

I Kommissionens koordinerede kontrolplan for honnings ægthed (2015-2017) og Kommissionens koordinerede indsats »From the Hives« (2021-2022) fremhæves det, at en høj procentdel af honning, der bringes i omsætning på EU-markedet, mistænkes for at være forfalsket. Det er nødvendigt at sikre, at der findes harmoniserede analysemetoder til at opdage forfalskning af honning, der fremstilles og markedsføres i Unionen. Kommissionen bør derfor tillægges gennemførelsesbeføjelser for så vidt angår udarbejdelse af sådanne ensartede metoder, i tillæg til de eksisterende gennemførelsesbeføjelser, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1, i direktiv 2001/110/EF. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (4). Der bør fastsættes en specifik frist for udøvelsen af disse beføjelser.

(8)

Visse varmebehandlinger kan føre til nedbrydning af honningbestanddele, navnlig enzymer. Pollen, som er en vigtig bestanddel af honning og skaber en forbindelse til dets botaniske oprindelse, kan give indikationer på honningens geografiske oprindelse. For at sikre fair handelspraksis og beskytte forbrugernes interesser bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) for så vidt angår kriterierne for bestemmelse af honnings oprindelse fra blomsterarter, planteoprindelse eller geografiske oprindelse og for at sikre, at honning, der bringes i omsætning, er i overensstemmelse med direktiv 2001/110/EF, navnlig for at undgå deaktivering af enzymer og for at sikre, at pollen ikke i betydelig grad fjernes.

(9)

For at beskytte forbrugernes interesser, for i videst muligt omfang at begrænse svig i forbindelse med forfalskede produkter, der ikke svarer til betegnelsen »honning«, for at muliggøre validering af oplysninger om honningens oprindelse og kvalitet og for at sikre størst mulig gennemsigtighed bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår indførelse af sporbarhedskrav, der sikrer tilgængeligheden af og adgangen til væsentlige oplysninger om honningens oprindelse, herunder oprindelsesland, i EU-forsyningskæden fra den producent, der høster honningen, eller importøren til forbrugerne. Der er behov for harmoniserede sporbarhedskrav for honning, der fremstilles i og importeres til Unionen, for at gøre det muligt for medlemsstaternes kompetente myndigheder at spore hele forsyningskæden som minimum tilbage til det første trin inden for Unionens grænser. Disse regler bør ikke øge producenternes administrative byrde, men bør gøre det lettere for forbrugerne og tilsynsmyndighederne at holde styr på hele rejsen for en honning fra høst til aftapning i Unionen. De nye sporbarhedskrav for honning bør derfor sikre nøjagtige oplysninger om honnings oprindelse og ægthed i dens forsyningskæde. Med henblik på et sporbarhedssystem og for at formulere de mest hensigtsmæssige krav, bl.a. vedrørende analyse af tilgængelige digitale løsninger eller metoder, herunder, hvor det er relevant, en entydig identifikatorkode eller lignende teknikker, bør Kommissionen foretage en gennemførlighedsundersøgelse.

(10)

Ved vedtagelsen af disse delegerede retsakter er det navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (5). For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(11)

For at støtte Kommissionen med den bedste tilgængelige tekniske ekspertise bør der oprettes en platform. Denne platform bør bl.a. fremsætte anbefalinger til et EU-sporbarhedssystem, der sikrer tilgængeligheden af og adgangen til væsentlige oplysninger om oprindelsen af honningen, herunder, hvor det er relevant, oprindelsesland, produktionsår og en entydig producentidentifikator, i EU-forsyningskæden fra den producent, der høster honningen, eller importøren til forbrugeren. Den bør også støtte den fremtidige oprettelse af et EU-referencelaboratorium for honning for at forbedre kontrollen og opdage forfalskning af honning gennem harmoniserede metoder og for systematisk at teste honning ved hjælp af de nyeste testmetoder for at bevise honningens ægthed og kvalitet.

(12)

I Rådets direktiv 2001/112/EF (6) fastsættes de væsentlige krav, der skal opfyldes med hensyn til fremstilling, sammensætning og mærkning af frugtsaft og visse lignende produkter bestemt til konsum for at beskytte forbrugernes interesser og fremme disse produkters frie bevægelighed.

(13)

I 2012 blev direktiv 2001/112/EF ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/12/EU (7), så det er i overensstemmelse med de nye regler om tilladte ingredienser, såsom reglerne om tilsætning af sukker, hvilket ikke længere er tilladt i frugtsaft. På baggrund af denne ændring af kravene til sammensætningen af frugtsaft kunne frugtsaftindustrien i en periode på kun et år anvende et udsagn om, at frugtsaft ikke indeholder tilsat sukker, for at informere forbrugerne og give dem mulighed for straks at skelne klart mellem frugtsaft og visse andre lignende produkter, hvad angår tilsætning af sukker i produkterne. Denne periode viste sig at være utilstrækkelig til at informere forbrugere om, at tilsætning af sukker i frugtsaft efter de nye regler om tilladte ingredienser ikke længere er tilladt. I overensstemmelse med del II, punkt 2, femte led, i bilag I til direktiv 2001/112/EF kan frugtnektar, der hverken indeholder tilsat sukker eller sødestoffer, derimod mærkes med ernæringsanprisningen »uden tilsat sukker« eller anprisninger, der må antages at have samme mening for forbrugeren, ledsaget af angivelsen »indeholder naturligt forekommende sukker«. Som følge heraf er det for nogle forbrugere og sundhedspersonale stadig ikke klart, at frugtsaft i modsætning til frugtnektar ikke må indeholde tilsat sukker. Dette kan have vildledt forbrugerne, da forskning har vist, at når der skal vælges blandt flere produkter med samme eller meget lignende ernæringssammensætning, ville produktet mærket med en ernæringsanprisning være blevet foretrukket.

(14)

I betragtning navnlig af at forbrugerne i stigende grad er opmærksomme på de sundhedsrisici, der er forbundet med indtagelse af sukker, bør reglerne for anvendelse af udsagn om sukker i frugtsaft revideres for at give forbrugerne mulighed for at træffe informerede valg. Der bør derfor indføres en særlig regel for frivillig anvendelse af et udsagn om, at frugtsaft kun indeholder naturligt forekommende sukker. Et sådant udsagn har til hensigt at henvise til karakteristiske egenskaber, der følger af den definition af frugtsaft, som er fastsat i direktiv 2001/112/EF, og af de deri identificerede tilladte ingredienser i frugtsaft. Indførelsen af et sådant udsagn giver forbrugerne sandfærdige og nøjagtige oplysninger i overensstemmelse med målene om at oplyse dem om produkters ernæringsmæssige egenskaber, at gøre det lettere at skelne mellem frugtsaft på den ene side og frugtnektar på den anden side samt at give forbrugerne mulighed for at træffe informerede valg.

(15)

Som følge af den tekniske udvikling er der udviklet eller er der ved at blive udviklet nye forarbejdningsteknikker for helt eller delvist at fjerne naturligt forekommende sukker i frugtsaft og frugtsaft fra koncentrat for at imødekomme forbrugernes stigende efterspørgsel efter produkter med et lavere sukkerindhold. Sådanne produkter kan markedsføres i Unionen, forudsat at de er i overensstemmelse med al relevant lovgivning. Disse produkter fremstilles dog ved andre behandlinger end de tilladte behandlinger i del II, punkt 3, i bilag I til direktiv 2001/112/EF, og deres samlede sukkerindhold er lavere end sukkerindholdet i den saft, der er udvundet af frugten. De må derfor ikke mærkes med varebetegnelsen »frugtsaft«, »koncentreret frugtsaft« eller »frugtsaft fra koncentrat«.

(16)

Sådanne produkter bliver stadig mere tilgængelige på EU-markedet. For at gøre det lettere at bringe disse produkter i omsætning på det indre marked og muliggøre ændring af produkters sammensætning og innovation, og uden at det berører gældende EU-ret, bør der indføres en ny produktkategori for frugtsaft, hvis naturligt forekommende sukker er reduceret, samtidig med at de øvrige væsentlige fysiske, kemiske, organoleptiske og ernæringsmæssige egenskaber for en gennemsnitlig type frugtsaft af den frugt, hvoraf den er fremstillet, bevares. Disse produkter bør kunne mærkes med varebetegnelsen »frugtsaft med reduceret sukkerindhold«, »frugtsaft med reduceret sukkerindhold fra koncentrat« eller »koncentreret frugtsaft med reduceret sukkerindhold«. For at sikre overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1924/2006 (8) bør sukkerindholdet reduceres med mindst 30 % i forhold til henholdsvis en gennemsnitlig type frugtsaft, frugtsaft fra koncentrat og koncentreret frugtsaft af den frugt, hvoraf den er fremstillet. Disse nye produktkategorier bør derfor medtages i del I i bilag I til direktiv 2001/112/EF, og der bør fastsættes bestemmelser om de tilladte ingredienser i disse produkter og om de tilladte processer og stoffer i nævnte bilags del II. Som det er tilfældet med andre typer frugtsaft, bør anvendelse af sødestoffer eller tilsætning af ingredienser med sødende egenskaber ikke være tilladt for disse nye produktkategorier.

(17)

I henhold til bilag I til direktiv 2001/112/EF kan frugtnektar indeholde tilsat sukker, honning eller begge. For at støtte produktionen og markedsføringen af frugt, samtidig med at der tages hensyn til behovet for at tilskynde til ændring af produkters sammensætning for at reducere mængden af sukker i frugtnektar, bør den andel af sukker eller honning, der kan tilsættes til frugtnektar, som har et naturligt lavt syreindhold og er drikkelig, reduceres.

(18)

Efter gennemførelsen af dette direktiv vil det være op til producenterne af de nye kategorier af frugtsaft, nemlig frugtsaft med reduceret sukkerindhold, koncentreret frugtsaft med reduceret sukkerindhold og frugtsaft med reduceret sukkerindhold fra koncentrat, at anvende de tilladte processer på en sådan måde, at det endelige produkt besidder de karakteristiske egenskaber, som er påkrævet i henhold til direktiv 2001/112/EF. For at nå målene i direktiv 2001/112/EF som ændret ved nærværende direktiv i denne henseende bør beføjelsen til at vedtage retsakter imidlertid delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår fastsættelse af regler vedrørende de fysiske, kemiske, organoleptiske og ernæringsmæssige egenskaber for de pågældende produkter med reduceret mængden af sukker samt anvendelsen af de tilladte processer til reduktion af sukkerindholdet. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(19)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af dette direktiv bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser for så vidt angår analysemetoder til at sikre overholdelse af sammensætningens karakteristiske egenskaber for visse typer frugtsaft, der markedsføres i Unionen. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 182/2011.

(20)

I lyset af den grønne pagt og jord til bord-strategiens mål om at støtte forbrugerne i at træffe informerede valg og i betragtning af forbrugernes store interesse for mærkning, der angiver oprindelsen af fødevarer, bør Kommissionen senest 36 måneder efter dette direktivs ikrafttræden forelægge en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet med en vurdering af gennemførligheden af de forskellige mærkningsmuligheder, der angiver det eller de oprindelseslande, hvor den eller de frugter, der anvendes til fremstilling af frugtsaft og frugtpuré, er høstet, ledsaget, hvor det er relevant, af et lovgivningsforslag.

(21)

Del II, punkt 3, i bilag I til direktiv 2001/112/EF regulerer de tilladte behandlinger og stoffer for frugtsaft og visse lignende produkter. Protein fra solsikkefrø anvendes i stigende grad til direkte konsum og har vist sig at være et effektivt redskab til klaring af frugtsaft. For at tage hensyn til disse fremskridt bør proteiner fra solsikkefrø føjes til listen over tilladte behandlinger og stoffer.

(22)

Den saft, der udvindes fra kokosnødder, markedsføres og konsumeres i stigende grad i Unionen. I overensstemmelse med artikel 3, nr. 2), i direktiv 2001/112/EF er den forskriftsmæssige betegnelse for dette produkt »kokossaft«. Den internationale norm, der er fastlagt i Codex General Standard for frugtsaft og frugtnektar (CXS 247-2005), angiver imidlertid, at betegnelsen »kokosvand« er et synonym for »kokossaft«, som ekstraheres direkte af kokosnødden uden presning af kokoskødet. »Kokosvand« bør derfor tilføjes som en særlig betegnelse i bilag III til nævnte direktiv. For at sikre, at den særlige betegnelse er let forståelig for alle forbrugere i Unionen, bør der gives mulighed for at anvende »kokosvand« på Unionens officielle sprog. Da kokossaft fra koncentrat kan fremstilles ved rekonstituering af koncentreret kokossaft med drikkevand, bør der desuden i bilag V til nævnte direktiv fastlægges et minimums-Brix-niveau for dette produkt.

(23)

I Rådets direktiv 2001/113/EF (9) er der fastsat væsentlige krav til fremstilling, sammensætning og mærkning af marmelade og frugtgelé samt kastanjecreme bestemt til konsum.

(24)

I henhold til artikel 2, nr. 4), i direktiv 2001/113/EF er det obligatorisk at angive sukkerindholdet på mærkningen, medmindre mærkningen indeholder en næringsdeklaration vedrørende sukker. Dette krav var mere vidtgående end bestemmelserne i Rådets direktiv 90/496/EØF (10), der fastsatte, at det var frivilligt at anføre oplysninger om den ernæringsmæssige sammensætning på færdigpakkede fødevarer, såfremt der ikke var fremsat en ernæringsmæssig påstand, og at mængden af sukker skulle angives, hvis den ernæringsmæssige påstand vedrørte sukker. Direktiv 90/496/EØF er ophævet og erstattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1169/2011 (11). I henhold til nævnte forordning er det nu obligatorisk at angive oplysninger om det ernæringsmæssige indhold på emballagen. En særlig bestemmelse om angivelse af mærkning vedrørende sukker er derfor ikke længere nødvendig i direktiv 2001/113/EF og bør udgå.

(25)

I lyset af den grønne pagt og jord til bord-strategiens mål om at støtte forbrugerne i at træffe informerede valg og i betragtning af forbrugernes store interesse for mærkning, der angiver oprindelsen af fødevarer, bør Kommissionen senest 36 måneder efter dette direktivs ikrafttræden forelægge en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet med en vurdering af gennemførligheden af de forskellige mærkningsmuligheder, der angiver det eller de oprindelseslande, hvor den eller de frugter, der anvendes til fremstilling af marmelade, gelé, marmelade af citrusfrugter samt kastanjecreme, er høstet, ledsaget, hvor det er relevant, af et lovgivningsforslag.

(26)

I del I i bilag I til direktiv 2001/113/EF fastsættes den minimumsmængde frugt, der skal anvendes til fremstilling af marmelade, gelé, marmelade ekstra eller gelé ekstra. Anvendelsen af betegnelserne »marmelade ekstra« og »gelé ekstra« er forbeholdt produkter, der fremstilles med en større mængde frugt end henholdsvis »marmelade« og »gelé«. I del II i nævnte bilag fastsættes minimumsindholdet af opløseligt tørstof, dvs. sukker, uanset om det forekommer naturligt i frugten eller er tilsat, for disse produkter, og for at tage hensyn til eksisterende nationale traditioner for fremstilling af marmelade og gelé samt kastanjecreme giver den medlemsstaterne mulighed for at tillade et lavere minimumsindhold af opløseligt tørstof.

(27)

Hvis den mængde frugt, der anvendes til fremstilling af marmelade og gelé, øges, reduceres den mængde tilsat sukker, der er nødvendig for at nå op på minimumsindholdet af opløseligt tørstof i disse produkter. For at tilskynde til fremstilling af marmelade og gelé med et højere frugtindhold og dermed støtte frugtmarkedet, samtidig med at der tages hensyn til behovet for at reducere mængden af frit sukker, bør den minimumsmængde frugt, der skal anvendes til fremstilling af marmelade og gelé, jf. bilag I til direktiv 2001/113/EF, forhøjes. For at hjælpe forbrugerne med at træffe mere informerede og sunde fødevarevalg bør det ligeledes være tilladt at anvende de forbeholdte betegnelser, der er defineret i del I i nævnte bilag, for produkter med et opløseligt tørstofindhold på under 60 %, men som opfylder betingelserne for ernæringsanprisningen »reduceret sukker«, der er fastsat i bilaget til forordning (EF) nr. 1924/2006.

(28)

I bilag I til direktiv 2001/113/EF begrænses betegnelsen »marmelade af citrusfrugter« (på engelsk »marmalade«) til en bestemt blanding af citrusfrugter. På en række officielle EU-sprog er de forskriftsmæssige betegnelser, der er fastsat i nævnte bilag, blevet anvendt i handelen til at betegne de deri omhandlede produkter, men forbrugerne anvender imidlertid almindeligvis betegnelsen »marmelade« (på engelsk »marmalade« og »jam«) til også at betegne produkter, der er fremstillet af andre frugter end citrusfrugter. For at tage hensyn til denne almindelige sprogbrug blandt forbrugerne, hvor en sådan brug eksisterer, og under hensyntagen til, at den harmoniserede betegnelse fortsat er »marmelade« (på engelsk »jam«), bør medlemsstaterne på deres område kunne tillade anvendelsen af betegnelsen »marmelade« (på engelsk »marmalade«) til at betegne produkter, der på engelsk betegnes »jam«, i tilfælde af marmelade fremstillet af andre frugter end citrusfrugter. For at undgå forvirring blandt forbrugerne bør betegnelsen »marmelade af citrusfrugter« (på engelsk »citrus marmalade«), hvor betegnelsen »citrusfrugter« kan erstattes med navnet på den eller de anvendte citrusfrugter, derfor anvendes i hele Unionen for det produkt, der hidtil har været defineret som »marmelade af citrusfrugter« (på engelsk »marmalade«), for at adskille de to produktkategorier. Direktiv 2001/113/EF bør derfor revideres i overensstemmelse hermed, hvad angår varebetegnelserne »marmelade af citrusfrugter« (på engelsk »marmalade«) og »marmelade af citrusfrugter« (på engelsk »citrus marmalade«).

(29)

I en medlemsstat, der ikke benytter sig af muligheden for at anvende betegnelsen »marmelade« (på engelsk »marmalade«) for produkter, der er fremstillet af andre frugter end citrusfrugter, på grund af en anden intern betegnelse, der almindeligvis anvendes af forbrugerne i den pågældende medlemsstat, bør det være muligt, i tilfælde af marmelade af citrusfrugter, der er fremstillet af tre eller flere frugter, fortsat på den pågældende medlemsstats område at tillade anvendelsen af betegnelsen »marmelade af blandet frugt« eller »marmelade af [x] frugter«, hvor x er antallet af anvendte frugter.

(30)

Bilag II til direktiv 2001/113/EF indeholder en liste over de yderligere ingredienser, der kan anvendes til fremstilling af produkter, der er omfattet af nævnte direktiv. Saft af citrusfrugter kan anvendes som syrningsmiddel i marmelade, marmelade ekstra, gelé og gelé ekstra, der er fremstillet af andre frugtarter. Sammenlignet med saft, der ikke er fra koncentrat, er frugtsaft i koncentreret form mindre voluminøs og mindre tung at transportere, mere stabil og holdbar i længere tid, og energiforbruget ved at inddampe vandindholdet ved fremstillingen af det endelige marmelade- eller geléprodukt er mindre. Dens anvendelse i marmelade, marmelade ekstra, gelé og gelé ekstra er derfor mere bæredygtig end frisk frugtsaft. Det bør derfor i nævnte bilag præciseres, at hvor det er tilladt at anvende bestemte safter i de forskellige kategorier marmelade, marmelade ekstra, gelé og gelé ekstra, kan de anvendes i koncentreret form.

(31)

Anvendelsen af fødevaretilsætningsstoffer reguleres i øjeblikket ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1333/2008 (12), som indeholder særlige bestemmelser om marmelade og marmelade ekstra. Fjerde led i del B, punkt 1, i bilag III til direktiv 2001/113/EF bør derfor udgå, og bilag II til nævnte direktiv bør ændres i overensstemmelse hermed.

(32)

I Rådets direktiv 2001/114/EF (13) er der fastsat definitioner og fælles regler for sammensætningen, fabrikationsspecifikationerne og mærkningen af visse former for konserveret mælk.

(33)

Punkt 3 i bilag I til direktiv 2001/114/EF indeholder en liste over de behandlinger, der er tilladt for helt eller delvis inddampet mælk. For at imødekomme udviklingen i forbrugernes behov bør der gives tilladelse til behandling med henblik på at reducere indholdet af laktose i mejeriprodukter. Desuden bør den særlige betegnelse for det engelske udtryk »evaporated milk« i bilag II til nævnte direktiv bringes i overensstemmelse med de internationale standarder, der er defineret i Codex Standard for inddampet mælk (CXS 281-1971).

(34)

Direktiv 2001/110/EF, 2001/112/EF, 2001/113/EF og 2001/114/EF indeholder henvisninger til ophævede retsakter. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/13/EF (14) blev ophævet og erstattet af forordning (EU) nr. 1169/2011. Rådets direktiv 89/107/EØF (15) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/2/EF (16) blev ophævet og erstattet af forordning (EF) nr. 1333/2008. Rådets direktiv 98/83/EF (17) blev ophævet og erstattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2020/2184 (18). Disse henvisninger bør derfor erstattes af henvisninger til de relevante bestemmelser i forordning (EU) nr. 1169/2011 og (EF) nr. 1333/2008 og direktiv (EU) 2020/2184.

(35)

Direktiv 2001/110/EF, 2001/112/EF, 2001/113/EF og 2001/114/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(36)

For at gøre det muligt for medlemsstaterne at vedtage de nationale love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv, bør der fastsættes en gennemførelsesfrist på 18 måneder. For at give erhvervsdrivende tilstrækkelig tid til at tilpasse sig de nye krav bør de nationale bestemmelser til gennemførelse af dette direktiv først finde anvendelse fra 24 måneder efter datoen for dette direktivs ikrafttræden.

(37)

For at tage hensyn til interesserne hos de økonomiske aktører, der bringer deres produkter i omsætning eller mærker disse i overensstemmelse med de bestemmelser, der gælder før indførelsen af de nationale bestemmelser, der gennemfører dette direktiv, er det nødvendigt at fastsætte passende overgangsforanstaltninger. Derfor bør dette direktivgive mulighed for, at disse produkter fortsat kan markedsføres i en begrænset periode efter gennemførelsesfristen.

(38)

Målet for dette direktiv, nemlig at ændre EU-reglerne om sammensætningen og mærkningen af honning, frugtsaft, marmelade og gelé samt visse former for konserveret helt eller delvis inddampet mælk, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af dette direktivs omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål —

1)

I artikel 2 foretages følgende ændringer:

2)

Artikel 3 og 4 affattes således:

3)

Følgende artikler indsættes:

4)

I bilag I foretages følgende ændringer:

1)

I artikel 3 foretages følgende ændringer:

2)

Artikel 6 affattes således:

3)

I artikel 7 foretages følgende ændringer:

4)

I artikel 7a foretages følgende ændringer:

5)

Følgende artikler indsættes:

(*3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).« "

6)

Bilag I og III ændres i overensstemmelse med bilag I til nærværende direktiv.

7)

I bilag IV, afsnit I, affattes fireogtyvende række vedrørende »Kvæde« således: »Kvæde (Cydonia oblonga L.) 50«.

8)

I bilag V indsættes følgende række mellem rækkerne vedrørende »Solbær« og »Drue«:

1)

I artikel 2 foretages følgende ændringer:

2)

Artikel 4 affattes således:

3)

Følgende artikel indsættes:

4)

Bilag I ændres i overensstemmelse med bilag II til nærværende direktiv.

5)

I bilag II foretages følgende ændringer:

6)

I bilag III, del B, punkt 1, udgår fjerde led.

1)

Artikel 3, indledningen, affattes således:

»Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1169/2011 (*6) finder anvendelse på de produkter, der er defineret i bilag I til dette direktiv, på følgende betingelser:

(*6)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1169/2011 af 25. oktober 2011 om fødevareinformation til forbrugerne, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1924/2006 og (EF) nr. 1925/2006 og om ophævelse af Kommissionens direktiv 87/250/EØF, Rådets direktiv 90/496/EØF, Kommissionens direktiv 1999/10/EF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/13/EF, Kommissionens direktiv 2002/67/EF og 2008/5/EF og Kommissionens forordning (EF) nr. 608/2004 (EUT L 304 af 22.11.2011, s. 18).« "

2)

I bilag I foretages følgende ændringer:

3)

Bilag II, litra a), affattes således: