(1)

Den 27. juli 2023 forelagde Cypern sit udkast til ajourført integreret national energi- og klimaplan.

(2)

I artikel 3 i forordning (EU) 2018/1999 (»forvaltningsforordningen«) og bilag I hertil fastsættes de elementer, der skal medtages i de ajourførte integrerede nationale energi- og klimaplaner. I december 2022 vedtog Kommissionen en vejledning til medlemsstaterne om processen for og omfanget af udarbejdelsen af udkastene til ajourførte nationale energi- og klimaplaner og de endelige udgaver heraf (3). Vejledningen indeholder eksempler på god praksis og redegør for konsekvenserne af den seneste politiske, retlige og geopolitiske udvikling på det energi- og klimapolitiske område.

(3)

I forbindelse med REPowerEU-planen (4) og som led i det europæiske semester 2022 og 2023 har Kommissionen lagt særlig vægt på medlemsstaternes energi- og klimarelaterede reform- og investeringsbehov for at styrke energisikkerheden og prisoverkommeligheden ved at fremskynde en grøn og retfærdig omstilling. Dette afspejles i landerapporterne for Cypern for 2022 og 2023 (5) og Rådets henstillinger til Cypern (6). Medlemsstaterne bør i deres endelige ajourførte integrerede nationale energi- og klimaplaner tage de seneste landespecifikke henstillinger i betragtning.

(4)

Kommissionens henstillinger vedrørende opfyldelsen af nationale mål i henhold til forordningen om indsatsfordeling (7) bygger på sandsynligheden for, at medlemsstaterne vil overholde 2030-målene, under hensyntagen til reglerne for anvendelse af fleksibilitet i henhold til nævnte forordning.

(5)

Formålet med Kommissionens henstillinger vedrørende opsamling, anvendelse og lagring af CO2 er at få et overblik over den planlagte udbredelse af disse teknologier på nationalt plan, herunder oplysninger om årlige mængder CO2, der efter planen skal opsamles inden 2030, opdelt efter kilde til opsamlet CO2 fra anlæg, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (8), eller fra andre kilder såsom biogene kilder eller direkte opsamling fra luften, om planlagt infrastruktur til transport af CO2 og om den potentielle indenlandske CO2-lagringskapacitet og injicerede CO2-mængder, der efter planen vil være til rådighed i 2030.

(6)

Kommissionens henstillinger vedrørende resultater i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/841 (9) (om arealanvendelse, ændret arealanvendelse og skovbrug — »LULUCF-forordningen«) omhandler medlemsstaternes overholdelse af »no debit«-reglen for perioden 2021-2025 (1. periode) og deres nationale mål for perioden 2026-2030 (2. periode) under hensyntagen til reglerne for brug af fleksibilitet som fastsat i nævnte forordning. I Kommissionens henstillinger tages der også højde for, at eventuelle emissionsoverskridelser i henhold til LULUCF-forordningen i 1. periode automatisk vil blive overført til forordningen om indsatsfordeling.

(7)

For at kunne støtte opfyldelsen af energi- og klimaafbødningsmålsætningerne via klimatilpasning ordentligt er det vigtigt at identificere eventuelle farer forårsaget af klimaændringer og analysere klimasårbarheder og -risici, der kan påvirke relevante områder, befolkninger og sektorer. I Kommissionens henstillinger om tilpasning vurderes det, i hvilket omfang Cypern i sin ajourførte nationale energi- og klimaplan har integreret tilpasningsmål, hvori der er taget højde for klimarisici, som kan forhindre Cypern i at nå målsætningerne og målene i energiunionen. Uden planlagte og gennemførte specifikke tilpasningspolitikker og -foranstaltninger bringes opfyldelsen af målsætningerne i energiunionens dimensioner i fare. Vandforvaltning under skiftende klimaforhold kræver særlig opmærksomhed på grund af risikoen for elektricitetsforstyrrelser, da oversvømmelser, varme og tørke påvirker energiproduktionen.

(8)

Kommissionens henstillinger vedrørende ambitionerne om vedvarende energi er baseret på den formel, der er fastsat i bilag II til forordning (EU) 2018/1999, og som er baseret på objektive kriterier, samt på de vigtigste politikker og foranstaltninger, der mangler i Cyperns udkast til ajourført national energi- og klimaplan som grundlag for en rettidig og omkostningseffektiv opfyldelse af Cyperns nationale bidrag til Unionens bindende mål for vedvarende energi på mindst 42,5 % i 2030 og de kollektive bestræbelser på at øge det til 45 % i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 (10) om fremme af energi fra vedvarende energikilder. Kommissionens henstillinger er også baseret på Cyperns bidrag til de specifikke mål i direktivets artikel 15a, 22a, 23, 24 og 25 og de dertil knyttede politikker og foranstaltninger til hurtig gennemførelse af direktivet. Henstillingerne afspejler betydningen af at udarbejde omfattende langsigtede planer for udbredelsen af vedvarende energi, navnlig vindenergi, for at øge den europæiske fremstillingsindustris og netoperatørernes synlighed i overensstemmelse med den europæiske vindkraftpakke (11).

(9)

Kommissionens henstillinger vedrørende det nationale bidrag til energieffektivitet er baseret på artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/1791 (12) om energieffektivitet og formlen i bilag I til nævnte direktiv samt de dertil knyttede politikker og foranstaltninger til gennemførelse heraf.

(10)

I Kommissionens henstillinger lægges der særlig vægt på mål, målsætninger og bidrag og dertil knyttede politikker og foranstaltninger til gennemførelse af REPowerEU-planen med henblik på hurtigt at udfase afhængigheden af fossile brændstoffer fra Rusland. I henstillingerne er erfaringerne med gennemførelsen af pakken »Spar på gassen til en sikker vinter« (13) ligeledes taget med i betragtning. Henstillingerne afspejler nødvendigheden af at gøre energisystemet mere modstandsdygtigt i lyset af de forpligtelser, der følger af forordning (EU) 2019/941 (14) om risikoberedskab i elsektoren og forordning (EU) 2017/1938 (15) om gasforsyningssikkerhed, og i overensstemmelse med Kommissionens henstilling om energilagring (16).

(11)

I Kommissionens henstillinger er der taget højde for behovet for at fremskynde integrationen af det indre energimarked for at øge fleksibiliteten og styrke og beskytte forbrugerne. Der er også taget hensyn til betydningen af at vurdere antallet af energifattige husholdninger i overensstemmelse med kravene i artikel 3 i forordning (EU) 2018/1999 og Kommissionens henstilling (EU) 2023/2407 (17).

(12)

Kommissionens henstillinger afspejler betydningen af at sikre tilstrækkelige investeringer i forskning og innovation inden for ren energi for at fremme udviklings- og produktionskapacitet på dette område, herunder passende politikker og foranstaltninger for energiintensive industrier og andre virksomheder, samt behovet for at opkvalificere arbejdsstyrken til en nulemissionsindustri med henblik på at konsolidere en stærk, konkurrencedygtig og ren økonomi i Unionen.

(13)

Kommissionens henstillinger bygger på de forpligtelser, der er indgået i henhold til Parisaftalen, til at udfase anvendelsen af fossile brændstoffer samt på betydningen af at udfase subsidier til fossile brændstoffer.

(14)

Kommissionens henstilling om investeringsbehov følger dens vurdering af, om udkastet til ajourført plan giver et generelt overblik over de investeringer, der skal til for at nå målsætningerne, målene og bidragene for alle dimensioner af energiunionen, angiver finansieringskilderne, idet der skelnes mellem private og offentlige kilder, redegør for investeringer, der er i overensstemmelse med Cyperns genopretnings- og resiliensplaner, Cyperns territoriale plan for retfærdig omstilling og de landespecifikke henstillinger for 2022-2023, der er fremsat som led i det europæiske semester, og omfatter en robust makroøkonomisk vurdering af planlagte politikker og foranstaltninger. Der bør i den nationale energi- og klimaplan sikres gennemsigtighed og forudsigelighed i de nationale politikker og foranstaltninger til støtte for investeringssikkerheden.

(15)

Kommissionens henstillinger afspejler, hvor vigtigt det er at foretage en bred regional høring og sikre en tidlig og inklusiv høring om planen, herunder en reel offentlig deltagelse med tilstrækkelige oplysninger og en tilstrækkelig tidsplan, jf. Aarhuskonventionen (18).

(16)

Kommissionens henstillinger om retfærdig omstilling afspejler vurderingen af, om Cypern i sin plan i tilstrækkelig grad dækker de relevante sociale, beskæftigelsesmæssige og færdighedsmæssige virkninger af klima- og energiomstillingen og fremlægger passende ledsagende politikker og foranstaltninger til fremme af en retfærdig omstilling, samtidig med at planen bidrager til at fremme både menneskerettigheder og ligestilling mellem kønnene.

(17)

Kommissionens henstillinger til Cypern er baseret på vurderingen af Rumæniens udkast til ajourført national energi- og klimaplan (19), som offentliggøres sammen med denne henstilling.

(18)

Cypern bør tage behørigt hensyn til disse henstillinger ved udarbejdelsen af sin endelige ajourførte integrerede nationale energi- og klimaplan, der skal forelægges senest den 30. juni 2024.

(19)

I henhold til forordning (EU) 2021/1119 (den europæiske klimalov) skal Kommissionen vurdere de nationale foranstaltningers overensstemmelse med målet om klimaneutralitet og med målet om at sikre fremskridt med hensyn til klimatilpasning. Kommissionen har vurderet de cypriotiske foranstaltningers overensstemmelse med disse mål (20). Nedenstående henstillinger er baseret på denne vurdering. Cypern bør tage behørigt hensyn til nærværende henstillinger og følge op på dem i overensstemmelse med den europæiske klimalov.

(20)

Selv om Unionens nettodrivhusgasemissioner (inklusive arealanvendelse og ændringer i arealanvendelse og skovbrug (LULUCF) og eksklusive international transport) generelt udviser en støt nedadgående tendens, der i store træk stemmer overens med det lineære forløb med henblik på at nå Unionens klimamål for 2030 på –55 % og Unionens mål om klimaneutralitet i 2050, er der behov for at sætte tempoet i emissionsreduktionen op og øge medlemsstaternes indsats. Fremskridtene i de forskellige medlemsstater har været blandet, idet der har været en række sektorspecifikke udfordringer og svagheder, der skal afhjælpes uden yderligere forsinkelse. Det fremgår af vurderingen, som bygger på de oplysninger, der er tilgængelige, at Cyperns fremskridt mod Unionens mål om klimaneutralitet forekommer utilstrækkeligt. Pålidelige langsigtede strategier er hjørnestenen i indsatsen for at opnå den økonomiske omstilling, der er nødvendig for at nå Unionens mål om klimaneutralitet.

(21)

En forudsætning for effektive klimatilpasningsstrategier og -planer er, at det nøje fastlægges, hvilke farer et bestemt område eller en bestemt sektor kan blive ramt af som følge af klimaændringer. Det første skridt i retning af at styrke ambitionen om tilpasning bør være vedtagelsen af en passende retlig ramme for den nationale klimapolitik, der fastsætter regelmæssigt ajourførte og bindende tilpasningsmål, så de samlede fremskridt med hensyn til opbygning af modstandsdygtighed kan måles. En effektiv tilpasning i det nødvendige omfang på tværs af alle udsatte sektorer kræver en klart bemyndiget styrings- og koordineringsstruktur med politisk støtte på højt plan. En sådan struktur kan omfatte en tværtjenstlig taskforce eller et udvalg på tværs af tjenester. For at opretholde ansvarlighed og forbedre tilpasningspolitikken er det nødvendigt at overvåge og evaluere tilpasningsindsatsen. Forskellige EU-finansieringsinstrumenter kan mobiliseres for at finansiere tilpasningen. Når medlemsstaterne udformer deres nationale planer inden for rammerne af de relevante EU-fonde, bør de først og fremmest lægge vægt på modstandsdygtigheden over for klimaændringer. Ingen af udgifterne bør skade tilpasningen, dvs. øge sårbarheden hos støttemodtagere eller andre. Behovene for investering i klimatilpasning er stigende og vil tage yderligere til i løbet af de næste årtier. Bedre finansiering bør gå hånd i hånd med tilstrækkelig kapacitet og ekspertise, der er nødvendig for administration og gennemførelse, så kvaliteten af udgifterne og absorptionskapaciteten sikres, og fejltilpasning undgås. Ud over offentlig og privat finansiering kan det også overvejes at anvende innovative finansieringsinstrumenter gennem samarbejde med den private sektor og finansielle institutioner.

(22)

De mest sårbare samfund er dem med størst sandsynlighed for at blive påvirket af klimaændringer. Forskellige regioners og socioøkonomiske gruppers ulige eksponering for og sårbarhed over for klimapåvirkninger forværrer allerede eksisterende uligheder og sårbarheder. Skal der opnås modstandsdygtighed på retfærdig vis, bør der rettes op på den ulige fordeling af byrden med hensyn til klimarisici samt sikres en lige fordeling af fordelene ved klimatilpasning. Private interessenter er drivkræfter for forandring, idet de stiller oplysninger, ressourcer, kapacitet og finansiering til rådighed. Det lokale niveau har kompetencer, der kan påvirke modstandsdygtigheden over for klimaændringer mere generelt. Udarbejdelsen og gennemførelsen af subnationale tilpasningspolitikker er af stor betydning.

(23)

Naturbaserede løsninger giver effektive og omkostningseffektive tilpasnings- og afbødningsmuligheder, hvis deres udbredelse fremmes gennem strategiske rammer, politikker og finansieringsmuligheder. De kan gennemføres uafhængigt eller integreres i andre tilpasnings- og afbødningsforanstaltninger i kombination med mere teknologiske eller infrastrukturbaserede løsninger. Ved gennemførelsen skal der tages hensyn til økosystemernes kompleksitet og de forventede virkninger af klimaændringerne, den lokale kontekst, de dertil knyttede interesser og værdier samt de socioøkonomiske forhold —

1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

10.

11.

12.

13.

14.

15.

16.

17.

18.

19.

1.

2.

3.

4.

5.