(1)

Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2022/2434 (2) blev den diversificerede finansieringsstrategi indført som en fælles finansieringsmetode til gennemførelse af låntagnings- og gældsforvaltningstransaktioner, der udføres af Kommissionen, i forordning (EU, Euratom) 2018/1046. Undtagen i behørigt begrundede tilfælde finder den diversificerede finansieringsstrategi anvendelse på programmer for finansiel bistand, for hvilke basisretsakterne er trådt i kraft den 9. november 2022 eller derefter.

(2)

Kommissionen skal træffe de nødvendige foranstaltninger til gennemførelsen af den diversificerede finansieringsstrategi. Anvendelsen af den diversificerede finansieringsstrategi kræver, at der vedtages en række regler til fastlæggelse af fordelingen af de respektive omkostninger til de pågældende programmer for finansiel bistand, hvilket skal sikre, at modtageren af provenuet fra låntagning opkræves alle de omkostninger, som Unionen afholder i forbindelse med den finansielle bistand.

(3)

Metoden til fordeling af omkostninger i forbindelse med gennemførelsen af den diversificerede finansieringsstrategi inden for rammerne af NextGenerationEU (NGEU) blev [for første gang] fastlagt ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/1095 (3). Ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU, Euratom) 2022/2545 (4) blev disse ordninger udvidet til også at omfatte alle låntagnings- og gældsforvaltningstransaktioner, der gennemføres inden for rammerne af den diversificerede finansieringsstrategi, jf. artikel 220a i forordning (EU, Euratom) 2018/1046 via målrettede justeringer af omkostningsfordelingsmetoden.

(4)

Tilbagebetalingsforpligtelserne skal i henhold til artikel 220, stk. 5, litra e), i forordning (EU, Euratom) 2018/1046, og i overensstemmelse med budgetprincipperne om forsvarlig økonomisk forvaltning og ligevægt forblive hos modtagerne af den finansielle bistand. Alle omkostninger bør opkræves hos modtagerne på grundlag af en fælles omkostningsfordelingsmetode, der sikrer en gennemsigtig og forholdsmæssig fordeling af omkostningerne.

(5)

Omkostningsfordelingsmetoden bør sikre, at der ikke sker krydssubsidiering af omkostninger mellem forskellige typer af modtagere. På den ene side bør låneomkostninger fuldt ud pålægges modtagerne af disse lån, og på den anden side bør omkostninger til ikketilbagebetalingspligtig støtte, hvor det er relevant, fuldt ud pålægges Unionens almindelige budget baseret på de faktiske omkostninger, der er afholdt til at tilvejebringe og udbetale den respektive andel af provenuet til de forskellige modtagere. Metoden bør omfatte alle de omkostninger, som Unionen afholder i forbindelse med låntagnings- og gældsforvaltningstransaktioner, herunder alle administrationsomkostninger, og sikre, at der for hver udbetaling beregnes forskellige typer af omkostninger.

(6)

For at sikre en retfærdig og lige behandling af modtagerne bør der indføres en fælles og ensartet metode for omkostninger, der finder anvendelse på alle typer udbetalinger, både dem, der tilbagebetales over Unionens almindelige budget, og dem, der tilbagebetales af modtagerne. Omkostninger bør pålægges modtagerne på grundlag af andelen af det modtagne provenu.

(7)

Ved denne metode til fordeling af omkostninger bør der skelnes mellem tre typer af omkostninger: finansieringsomkostninger, omkostninger til likviditetsstyring og administrationsomkostninger. Finansieringsomkostningerne hidrører fra renter og andre udgifter, som Kommissionen skal betale for de forskellige instrumenter, der udstedes til finansiering af de pågældende udbetalinger. Omkostningerne til likviditetsstyring er omkostninger, der opstår som følge af, at udstedte beløb midlertidigt indsættes på likviditetskonti som reserver til dækning af kommende betalinger. Disse løbende, operative overheadomkostninger er uløseligt forbundet med den diversificerede finansieringsstrategi og bør fordeles retfærdigt mellem alle modtagere. Den tredje type omkostninger består af de administrationsomkostninger til vedligehold af den tekniske og operationelle kapacitet til at gennemføre en diversificeret finansieringsstrategi, der opstår som en direkte følge af gennemførelsen af den diversificerede finansieringsstrategi.

(8)

Hvis de programmer for finansiel bistand, der finansieres via den diversificerede finansieringsstrategi, har en anden varighed og struktur end NGEU og de lån, der ydes i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2463 (5), bør der gives mulighed for yderligere fleksibilitet gennem ændring af omkostningsfordelingsmetoden. I henhold til gennemførelsesafgørelse (EU, Euratom) 2022/2545 skal NGEU-omkostningsmetodens egnethed tages op til revision i tilfælde af vedtagelse af nye programmer for finansiel bistand med en anden varighed og struktur.

(9)

For at sikre den nødvendige fleksibilitet bør omkostningsfordelingsmetoden omfatte programsegmenter til tilrettelæggelse og overvågning af tildelingen af udbetalinger og de dertil knyttede finansieringsinstrumenter pr. program. Dette vil gøre det muligt at allokere finansieringsinstrumenter til programspecifikke finansielle karakteristika og give mulighed for skræddersyet passivstyring gennem et kalibreret valg af løbetider. Indførelsen af programsegmenter vil forhindre krydssubsidiering af omkostninger fra et program til et andet.

(10)

Dette bør også være i overensstemmelse med rammerne for det forvaltningssystem, der er oprettet ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU, Euratom) 2023/2825 (6), hvori det fastsættes, at fordelingen af finansieringsinstrumenter på tværs af programmer skal fastlægges under hensyntagen til de respektive løbetidsmål og de specifikke begrænsninger i de forskellige programmer.

(11)

Det gennemsnitlige løbetidsmål og de foreløbige beløb for finansieringstransaktionerne bør angives pr. program ved at vedtage afgørelser om finansieringsplaner i henhold til artikel 4 i gennemførelsesafgørelse (EU, Euratom) 2023/2825. De mål, der er fastsat for hvert program inden for de overordnede grænser, der er fastsat i den årlige afgørelse om låntagning, giver en ikke-bindende orientering om de niveauer, der skal nås ved udgangen af finansieringsperioden under forudsætning af uændrede finansieringsbehov. I løbet af den periode, hvor et program- eller tidssegment er aktivt, kan den vægtede gennemsnitlige løbetid for finansieringsinstrumenter pr. program afvige fra det endelige mål for perioden. Kommissionen bør tildele finansieringsinstrumenter til de forskellige segmenter i de relevante halvår under hensyntagen til de resterende låntagningstransaktioner, der er planlagt i resten af finansieringsperioden. I den forbindelse bør Kommissionen efter bedste evne og over hele finansieringsperioden sikre en retfærdig opnåelse af de forskellige gennemsnitlige løbetidsmål for hvert program for finansiel bistand inden for anvendelsesområdet for artikel 220a i forordning (EU, Euratom) 2018/1046 og ikketilbagebetalingspligtig støtte i henhold til artikel 5, stk. 1, i Rådets afgørelse (EU, Euratom) 2020/2053 (7). Når Kommissionen gennemfører låntagningstransaktioner, bør den prioritere opnåelsen af de mest fordelagtige vilkår og anse en retfærdig opnåelse af de respektive gennemsnitlige løbetidsmål på tværs af programsegmenter på tildelingsniveau for et sekundært mål. Kommissionen bør regelmæssigt ajourføre og overvåge opfyldelsen af sådanne mål.

(12)

Der bør oprettes et programsegment ved ikrafttrædelsen af ethvert nyt program for finansiel bistand, der skal finansieres ved hjælp af transaktioner, der gennemføres under den diversificerede finansieringsstrategi. Programsegmenterne bør enten være forbeholdt en enkelt modtager eller flere modtagere, afhængigt af om basisretsakten for et program kun giver mulighed for én eller flere modtagere af den finansielle bistand.

(13)

For programmer, der gør det muligt at yde finansiel bistand til mere end én modtager, bør udbetalinger og tilknyttede finansieringsinstrumenter inden for det dertil hørende programsegment opdeles yderligere i tidssegmenter for at sikre, at de finansieringsomkostninger, der opkræves for udbetalingen til den pågældende modtager, er tæt forbundet med de gældende markedspriser på udbetalingstidspunktet. Finansieringsomkostningerne stabiliseres ved lukningen af tidssegmentet.

(14)

Det er ikke nødvendigt, at et programsegment i forbindelse med et program for finansiel bistand, fra hvilket der udbetales til en enkelt modtager, opdeles i tidssegmenter, da alle omkostninger påhviler den samme modtager.

(15)

Tilføjelsen af programsegmenter i henhold til denne afgørelse bør ikke have nogen indvirkning på den eksisterende omkostningsfordeling for de programmer, som den eksisterende omkostningsfordelingsmetode allerede finder anvendelse på. For at opnå dette bør udbetalinger, der foretages inden denne afgørelses ikrafttræden, og som er foretaget inden for rammerne af NGEU, forordning (EU) 2022/2463 og ethvert andet CAM-program, der er i kraft inden dens ikrafttræden, samt finansieringsinstrumenter, der allerede er tildelt eksisterende tidssegmenter i henhold til gennemførelsesafgørelse (EU, Euratom) 2022/2545, samles under et særligt såkaldt legacy-programsegment med tidssegmenter. Dette legacy-programsegment bør omfatte alle de tidssegmenter, der allerede er oprettet til finansiering af disse programmer, samt eventuelle fremtidige udbetalinger og dertil knyttede finansieringsinstrumenter for disse programmer. Dette vil sikre, at fordelingen af omkostninger, som Kommissionen har afholdt på grundlag af den eksisterende fordelingsmetode, ikke påvirkes af den nye metode.

(16)

Finansieringsomkostninger, der hidrører fra låntagningstransaktioner, bør beregnes på grundlag af de omkostninger, der opstår i forbindelse med alle låntagningstransaktioner i et givet programsegment og, for et program med flere modtagere, de tilsvarende tidssegmenter. Modtagerne af lån eller, for så vidt angår eksterne formålsbestemte indtægter i henhold til artikel 3, stk. 1, i Rådets forordning (EU) 2020/2094 (8), Unionens almindelige budget bør opkræves omkostninger ligeligt, når omkostningerne fordeles på modtagere i samme segment. Ved denne metode, hvor omkostningerne beregnes over hele program- eller tidssegmentet, undgås den vilkårlighed, der karakteriserer den traditionelle back-to-back-metode, hvor omkostningerne for en bestemt modtager svarede til de vilkår, der kunne opnås på dagen for låntagningen.

(17)

Et programsegment bør være aktivt i hele den periode, hvor udbetalingerne i et bestemt program finder sted. Inden for et programsegment med flere modtagere bør der kun være ét aktivt tidssegment på et givet tidspunkt. Som hovedregel bør oprettede tidssegmenter dække et halvår, der begynder den 1. januar eller den 1. juli. For legacy-programsegmentet bør det første tidssegment dække perioden fra den 1. juni 2021 til den 31. december 2021, hvilket afspejler tidsplanen for iværksættelsen af NGEU-finansieringstransaktionerne. Som hovedregel bør det første tidssegment for et givet program oprettes, således at det dækker den periode, hvor den første udbetaling finder sted. Et tids- eller programsegment bør forblive aktivt, indtil værdien af de langfristede finansieringsinstrumenter, det har fået tildelt, svarer til udbetalingsbeløbet. I tilfælde af mismatch ved tidssegments udløb bør det dog forblive aktivt, indtil udbetalingsbeløbet og den langfristede finansiering matcher. I sådanne tilfælde bør det være muligt midlertidigt at fortsætte med at udbetale til det aktive tidssegment, samtidig med at finansieringsinstrumenterne tilknyttes det efterfølgende tidssegment.

(18)

Selv om finansieringsomkostningerne kan variere i løbet af den periode, hvor et programsegment eller, hvis det er relevant, et tidssegment er aktivt på grund af forskelle i finansieringsvilkår, der ligger uden for Kommissionens kontrol, bør Kommissionen forvalte låntagnings- og gældsforvaltningstransaktioner med henblik på at sikre, at hvert programsegment og, hvor det er relevant, tidssegment når deres respektive løbetidsmål i en sammenlignelig grad, samtidig med at den altid prioriterer opnåelsen af de mest fordelagtige vilkår på tværs af programmerne.

(19)

Kommissionens finansieringsstrategi muliggør en bedre styring af renterisikoen og andre finansielle risici. Selv om de rentesatser, der opkræves hos lånemodtagerne, forventes at være stabile, kan der regelmæssigt være behov for marginale genberegninger af satserne, når langfristede finansieringsinstrumenter skal erstattes ved udløb. Kommissionen vil efter behov udbygge sin kapacitet til at anvende derivater såsom swaps til at styre eventuelle resterende renterisici og tilbyde modtagerne muligheden for fastforrentede lån. Omkostningerne ved denne fastrentefacilitet bør fuldt ud og udelukkende afholdes af de modtagere, der benytter sig af denne mulighed.

(20)

De udbetalte beløb i et programsegment eller, hvis det er relevant, tidssegment bør svare til beløbet for de langfristede finansieringsinstrumenter, der er henført til dette program- eller tidssegment. Ved segmenter i programmer med flere modtagere bør udbetalingen af provenuet i de fleste tilfælde finde sted i og blive henført til det samme tidssegment som udstedelsen af de langfristede finansieringsinstrumenter, med hvilke provenuet blev tilvejebragt. Der kan dog forekomme uventede forsinkelser i udbetalingerne i situationer, hvor provenuet af den langsigtede finansiering er tilvejebragt, men hvor udbetaling som oprindelig planlagt ikke er mulig. Muligheden for, at denne situation opstår, bør tages i betragtning ved tildelingen af udbetalinger til de enkelte tidssegmenter.

(21)

Der bør også gives mulighed for at bruge midler til i det foregående tidssegment at foregribe udbetalingsbehov, der opstår på et tidligt tidspunkt i det næste tidssegment. For at tage højde for sådanne situationer og sikre finansiering på fordelagtige vilkår bør der være mulighed for at tildele langfristede finansieringsinstrumenter til det efterfølgende tidssegment.

(22)

Evnen til at styre likviditeten i forbindelse med finansieringstransaktionerne ved at have adgang til kortfristet låntagning samt råde over ud fra et forsigtighedshensyn fastsatte kontantbeholdninger er et centralt og afgørende element i den diversificerede finansieringsstrategi. Denne likviditetsstyring bør give Kommissionen mulighed for at dække alle betalingsbehov og tilpasse udstedelserne til markedsforholdene. Der bør fastsættes metoder til beregning af likviditetsstyringsomkostninger, jf. artikel 6 og 8 i gennemførelsesafgørelse (EU, Euratom) 2023/2825. Disse bør tage højde for omkostninger i forbindelse med udstedelse af kortfristede finansieringsinstrumenter, der midlertidigt har et vist provenu på en likviditetskonto for at sikre evnen til at kunne foretage alle betalinger på anfordring samt styre renterisiko og andre finansielle risici. Omkostninger i forbindelse med tilbagekøb og/eller besiddelse af egne obligationer med henblik på likviditetsstyring bør også betragtes som likviditetsstyringsomkostninger. Denne afgørelse bør danne et grundlag for beregningen af disse likviditetsomkostninger og sikre, at disse omkostninger fordeles på en retfærdig og rimelig måde til alle relevante modtagere af provenu i løbet af det pågældende år.

(23)

Likviditetsstyringstransaktioner bør bidrage til at minimere de likviditetsstyringsomkostninger, der kan opstå, når der af forsigtighedshensyn opretholdes en kontantbeholdning. Investeringsafkastet af likviditetsbeholdninger som følge af sikrede eller usikrede pengemarkedstransaktioner bør omfatte den daglige rente i forbindelse med hver enkelt transaktion og et eventuelt handelsgebyr eller agio/disagio. Investeringsafkastet af disse likviditetsbeholdningstransaktioner bør være summen af udstedelses- og beholdningsomkostningerne, og eventuelle investeringsafkast af sådanne beholdninger bør hvert kvartal henføres til udestående udbetalinger pro rata.

(24)

Højere udbetalinger end beløbet for de langfristede finansieringsinstrumenter, der er fordelt til det respektive programsegment eller, hvis det er relevant, tidssegment, eller rentebetalinger kan føre til et likviditetsunderskud i segmentet. Lavere udbetalinger end beløbet for de langfristede finansieringsinstrumenter, der er fordelt til det respektive programsegment eller, hvis det er relevant, tidssegment, eller indfrielsesbetalinger kan føre til et likviditetsoverskud i segmentet. Udligning af disse likviditetsoverskud eller -underskud er et uomgængeligt krav i forbindelse med gennemførelsen af den diversificerede finansieringsstrategi. Disse omkostninger bør ikke afholdes i de respektive segmenter, men bør isoleres og forvaltes som en del af særlige overheadomkostninger til likviditetsstyring. Ved denne afgørelse bør der indføres en mekanisme til at adskille omkostninger, der opstår som følge af likviditetsunderskud eller -overskud, således at de kan absorberes af det bredere finansieringsprogram i form af likviditetsstyringsomkostninger. Kommissionen bør anvende likviditetsstyringssegmentet til at udligne eventuelle positive eller negative likvide beholdninger i programsegmenterne (for programmer med en enkelt modtager) eller tidssegmenterne (for programmer med flere modtagere) i forhold til det samlede udbetalingsbeløb.

(25)

Gennemførelse af den diversificerede finansieringsstrategi kræver opbygning af ny kapacitet, der er nødvendig for at opnå den mest fordelagtige adgang til kapitalmarkeder og sikre, at denne infrastruktur vedligeholdes på en kontinuerlig og effektiv måde. Dette omfatter omkostninger, der er nødvendige for at føre likviditetskonti, opbygge kapacitet til at afholde auktioner over EU-gældsbeviser og -obligationer og til at indføre ny intern databehandlingskapacitet. Sådanne omkostninger, der følger direkte af gennemførelsen af låntagnings- og udbetalingstransaktioner, bør behandles som overheadomkostninger, idet der skelnes mellem omkostninger i forbindelse med etablering og vedligeholdelse af låntagnings- og udbetalingsinfrastruktur. Disse omkostninger bør medtages i omkostninger i forbindelse med ydelser til generelle administrationsomkostninger.

(26)

Omkostninger i forbindelse med ydelser til generelle administrationsomkostninger sammenfatter alle administrationsomkostninger, der opstår direkte som følge af gennemførelsen af den diversificerede finansieringsstrategi. Disse omkostninger opstår enten som etableringsomkostninger i forbindelse med engangsomkostninger til opbygning af operationel kapacitet eller som uundgåelige tilbagevendende omkostninger, der direkte kan henføres til låntagnings- og gældsforvaltningstransaktioner inden for rammerne af den diversificerede finansieringsstrategi, og som opstår over tid. Selv om de tilbagevendende omkostninger er regelmæssige årlige omkostninger, der opkræves i forbindelse med de udbetalinger, der finder sted i et givet år, bør etableringsomkostningerne pålægges som engangsudgifter.

(27)

Etableringsomkostninger og omkostninger til kapacitetsopbygning for disse transaktioner har været afholdt siden 2021 og er gennem specifikke overheadomkostninger for etablering allerede blevet henført til modtagere under programmer for finansiel støtte inden for rammerne af NGEU. Derfor bør modtagerne under andre programmer for finansiel bistand, der henhører under anvendelsesområdet for artikel 220a i forordning (EU, Euratom) 2018/1046, ikke afholde omkostninger i forbindelse med denne tidligere kapacitetsopbygning, men kun fremtidige udgifter i forbindelse med vedligeholdelsen af denne infrastruktur eller dens fremtidige udvikling. Andelen af administrationsomkostninger for programmer for finansiel bistand i henhold til artikel 220a i forordning (EU, Euratom) 2018/1046, bortset fra NGEU, bør fastsættes ud fra programmets andel af provenuet fra den diversificerede finansieringsstrategi i det år, hvor de relevante administrationsomkostninger blev afholdt.

(28)

Administrationsomkostninger, der indgår i omkostninger i forbindelse med ydelser til generelle administrationsomkostninger, bør begrænses til en udtømmende liste over støtteberettigede omkostninger, som er direkte forbundet med den diversificerede finansieringsstrategi. Kontraktmæssige honorarer i forbindelse med ansættelse af eksterne konsulenter er med på listen over støtteberettigede administrationsudgifter, efter at der er indgået aftaler inden for rammerne af det årlige budget for 2023. Udvidelsen af listen over støtteberettigede administrationsudgifter er blevet meddelt medlemsstaternes myndigheder forud for vedtagelsen af denne afgørelse. De samlede omkostninger i forbindelse med ydelser til generelle administrationsomkostninger udgør en meget begrænset del af de samlede omkostninger til transaktioner inden for rammerne af den diversificerede finansieringsstrategi.

(29)

Proceduren for efterfølgende fakturering er udformet på en sådan måde, at det sikres, at omkostningerne opkræves det følgende år og indtil det tidspunkt, hvor omkostningerne ikke længere genereres som følge af låntagnings-, gældsforvaltnings- og betalingstransaktioner inden for rammerne af den diversificerede finansieringsstrategi.

(30)

Unionen kan undtagelsesvis afholde rente- og administrationsomkostninger i forbindelse med låntagning og långivning, f.eks. i forbindelse med de lån i form af finansiel bistand til Ukraine, der ydes i henhold til forordning (EU) 2022/2463 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/792 (9). I henhold til forordning (EU) 2022/2463 skal de nødvendige midler tilvejebringes ved hjælp af bidrag fra medlemsstaterne i overensstemmelse med artikel 5, stk. 1, i nævnte forordning, for så vidt disse omkostninger ikke dækkes på anden vis. Faktureringen af disse omkostninger bør i sådanne tilfælde derfor tilpasses faktureringen af omkostninger i forbindelse med udbetalinger som eksterne formålsbestemte indtægter i henhold til artikel 3, stk. 1, i forordning (EU) 2020/2094 og grupperes pr. kvartal.

(31)

Kommissionen bør udstede en bekræftelsesmeddelelse for hver udbetaling, herunder af ikketilbagebetalingspligtig støtte som omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra a) og c), i forordning (EU) 2020/2094, tilbagebetalingspligtig støtte til medlemsstater som omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra b), i forordning (EU) 2020/2094 og lån til en medlemsstat eller et tredjeland inden for rammerne af programmer for finansiel bistand i henhold til artikel 220a i forordning (EU, Euratom) 2018/1046.

(32)

Lån inden for rammerne af den diversificerede finansieringsstrategi bør for hver udbetaling, der tilhører samme bistandsprogram, gennemføres på harmoniserede finansielle vilkår (løbetids- og tilbagebetalingsprofil) forudsat at disse er forenelige med den diversificerede finansieringsstrategi. For ikketilbagebetalingspligtig støtte bør bekræftelsesmeddelelsen være det vigtigste element til fastlæggelse af disse finansielle vilkår for Unionens almindelige budget. I bekræftelsesmeddelelsen fastlægges omkostningsanmodningen på grundlag af de finansielle vilkår. Disse vilkår bør omfatte udbetalingsdatoen, omfanget af den finansielle støtte, betalingsdatoen for finansieringsomkostningerne samt udløbsdatoen. Bekræftelsesmeddelelsen udgør det væsentlige grundlag for EU's budgetplanlægning, finansielle kredsløb og bogføring af ikketilbagebetalingspligtig støtte.

(33)

Låneaftalerne bør henvise til denne afgørelse som metoden til beregning og opkrævning af låneomkostningerne.

(34)

Denne afgørelse bør finde anvendelse på alle låntagningstransaktioner og udbetalinger inden for rammerne af NGEU-programmet, herunder dem der har fundet sted inden dens ikrafttræden.

(35)

I betragtning af det presserende behov for, blandt andre politiske prioriteter, at yde finansiel bistand til Ukraine i juli 2024 under Ukraine-faciliteten på den mest hensigtsmæssige og fordelagtige måde, bør denne afgørelse træde i kraft hurtigst muligt —