Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32024D02348

Kommissionens afgørelse af 22. marts 2024 om ændring af Kommissionens afgørelse 2011/C 135/03 for så vidt angår dens anvendelse, Den Europæiske Rådgivende ITS-gruppes opgaver og gennemsigtigheden af dens arbejdsmetoder

C/2024/1705

EUT C, C/2024/2348, 27.3.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2024/2348/oj (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2024/2348/oj

European flag

Tidende
Den Europæiske Unions

DA

Serie C


C/2024/2348

27.3.2024

KOMMISSIONENS AFGØRELSE

af 22. marts 2024

om ændring af Kommissionens afgørelse 2011/C 135/03 for så vidt angår dens anvendelse, Den Europæiske Rådgivende ITS-gruppes opgaver og gennemsigtigheden af dens arbejdsmetoder

(C/2024/2348)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/40/EU af 7. juli 2010 om rammerne for indførelse af intelligente transportsystemer på vejtransportområdet og for grænsefladerne til andre transportformer (1), særlig artikel 16, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den Europæiske Rådgivende ITS-gruppe (ITS: intelligente transportsystemer) blev nedsat ved Kommissionens afgørelse 2011/C 135/03 (2). Nævnte afgørelse finder anvendelse indtil den 27. august 2017. Da der i direktiv 2010/40/EU ikke er fastsat nogen tidsbegrænsning for den rådgivende gruppe, er det nødvendigt at fjerne tidsbegrænsningen, og der bør ikke fastsættes nogen tidsbegrænsning.

(2)

Ved Kommissionens afgørelse C (2016) 3301 (3) fastlægges horisontale regler om oprettelse af Kommissionens ekspertgrupper, herunder en skabelon for afgørelser om nedsættelse af ekspertgrupper. Derfor bør afgørelse 2011/C 135/03 være i overensstemmelse med afgørelse C(2016) 3301 final.

(3)

I henhold til artikel 4a, stk. 1, i direktiv 2010/40/EU som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2023/2661 (4) skal Kommissionen høre Den Europæiske Rådgivende ITS-gruppe og relevante interessenter, inden den vedtager en gennemførelsesretsakt, der fastlægger et arbejdsprogram. Derfor bør der i afgørelse 2011/C 135/03 fastsættes en ny opgave for Den Europæiske Rådgivende ITS-gruppe.

(4)

Det er derfor nødvendigt at ændre afgørelse 2011/C 135/03 for at medtage den nye opgave, sikre, at afgørelse 2011/C 135/03 er i overensstemmelse med afgørelse C(2016) 3301, og at fjerne tidsbegrænsningen for anvendelsen af afgørelse 2011/C 135/03 —

BESTEMT FØLGENDE:

Eneste artikel

Afgørelse 2011/C 135/03 ændres således:

(1)

I artikel 2 foretages følgende ændringer:

(a)

Litra c) affattes således:

»c)

fremme udveksling af erfaringer og bedste praksis i forbindelse med indførelse og anvendelse af ITS«

b)

Følgende tilføjes som litra d):

»d)

bistå Kommissionen i udarbejdelsen af arbejdsprogrammer, som skal vedtages af Kommissionen i overensstemmelse med direktiv 2010/40/EU.«

(2)

I artikel 4 foretages følgende ændringer:

(a)

I stk. 3 tilføjes følgende afsnit:

»Indkaldelsen af ansøgninger offentliggøres i Kommissionens register over ekspertgrupper og lignende enheder. I indkaldelsen af ansøgninger beskrives udvælgelseskriterierne klart, herunder den nødvendige ekspertise i forbindelse med det arbejde, som skal udføres. Ansøgningsfristen er på mindst fire uger.

Registrering i åbenhedsregistret er påkrævet for udpegelsen af enkeltpersoner, der repræsenterer en fælles interesse og organisationer.«

(b)

Stk. 7 og 8 udgår.

(3)

I artikel 5 foretages følgende ændringer:

(a)

Stk. 5 affattes således:

»5.   Møderne i ekspertgrupper og undergrupper afholdes i Kommissionens lokaler eller virtuelt, alt efter omstændighederne. Sekretariatsopgaverne varetages af Kommissionen. Andre tjenestemænd i Kommissionen med interesse i det pågældende spørgsmål kan deltage i møder i Den Europæiske Rådgivende ITS-gruppe og dens undergrupper.«

(b)

Følgende tilføjes som stk. 8:

»8.   Gruppen vedtager så vidt muligt sine udtalelser, henstillinger og rapporter ved konsensus. Hvis det kommer til en afstemning, afgøres denne ved simpelt flertal blandt medlemmerne. Medlemmer, som har stemt imod, eller som har undladt at stemme, har ret til at få knyttet et dokument, der sammenfatter begrundelserne for deres holdning, som bilag til udtalelser, anbefalinger og rapporter.«

(4)

Som artikel 5a og 5b indsættes:

»Artikel 5a

Tavshedspligt og håndtering af klassificerede informationer

Medlemmerne af gruppen og undergrupperne og deres repræsentanter samt de indbudte eksperter og observatører er pålagt tavshedspligt, som i medfør af traktaterne og gennemførelsesbestemmelserne hertil finder anvendelse på alle medlemmer af institutionerne og deres personale, samt Kommissionens sikkerhedsforskrifter vedrørende beskyttelse af EU's klassificerede informationer, som fastsat i Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2015/443 (*1) og (EU, Euratom) 2015/444 (*2). Hvis de tilsidesætter disse forpligtelser, kan Kommissionen træffe alle relevante foranstaltninger.

Artikel 5b

Gennemsigtighed

1.   Gruppen og dens undergrupper registreres i Kommissionens register over ekspertgrupper og lignende enheder (»registret over ekspertgrupper«).

2.   Hvad angår sammensætningen af gruppen og undergrupperne offentliggøres følgende data i registret over ekspertgrupper:

(a)

navnene på de enkeltpersoner, der er udnævnt i deres personlige egenskab

(b)

navnet på de enkeltpersoner, der er udpeget til at repræsentere en fælles interesse den repræsenterede interesse

(c)

navnene på medlemsorganisationerne den repræsenterede interesse

(d)

navnene på andre offentlige enheder

(e)

navnene på observatørerne.

3.   Alle relevante dokumenter, herunder dagsordener, referater og deltagernes bidrag, stilles til rådighed enten i registret over ekspertgrupper eller via et link fra registret til et særligt websted, hvor disse oplysninger kan findes. Adgangen til de særlige websteder må ikke være betinget af brugerregistrering eller underlagt andre begrænsninger. Navnlig skal dagsordenen og andre relevante baggrundsdokumenter offentliggøres i god tid før mødet efterfulgt af rettidig offentliggørelse af referater. Der må kun være mulighed for at undlade offentliggørelse i tilfælde, hvor det skønnes, at et dokuments udbredelse ville være til skade for beskyttelsen af en offentlig eller privat interesse, jf. artikel 4 i forordning (EF) nr. 1049/2001 (*3).

(*1)  Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2015/443 af 13. marts 2015 om sikkerhedsbeskyttelse i Kommissionen (EUT L 72 af 17.3.2015, s. 41, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2015/443/oj)."

(*2)  Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2015/444 af 13. marts 2015 om reglerne for sikkerhedsbeskyttelse af EU's klassificerede informationer (EUT L 72 af 17.3.2015, s. 53, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2015/444/oj)."

(*3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2001/1049/oj).« "

(5)

Artikel 7 udgår.

Udfærdiget i Bruxelles, den 22. marts 2024.

På Kommissionens vegne

Adina VĂLEAN

Medlem af Kommissionen


(1)   EUT L 207 af 6.8.2010, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2010/40/oj.

(2)  Kommissionens afgørelse 2011/C 135/03 af 4. maj 2011 om nedsættelse af en europæisk rådgivende ITS-gruppe (EUT C 135 af 5.5.2011, s. 3).

(3)  Kommissionens afgørelse C(2016) 3301 af 30.5.2016 om fastlæggelse af horisontale regler om oprettelse af Kommissionens ekspertgrupper og deres funktion.

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2661 af 22. november 2023 om ændring af direktiv 2010/40/EU om rammerne for indførelse af intelligente transportsystemer på vejtransportområdet og for grænsefladerne til andre transportformer (EUT L 2023/2661, 30.11.2023, s. 10, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2023/2661/oj).


ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2024/2348/oj

ISSN 1977-0871 (electronic edition)


Top