(1)

Målsætningerne for den fælles fiskeripolitik og kravene til fiskerikontrol og håndhævelse er fastsat i artikel 2 og 36 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 (3). Hvorvidt gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik bliver vellykket, afhænger af en effektiv, virkningsfuld, moderne og gennemsigtig kontrol- og håndhævelsesordning.

(2)

Ved Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 (4) blev der oprettet en fiskerikontrolordning for Unionen, som bl.a. omfatter bestemmelser om fiskeriovervågningscentre, sporing af fiskerfartøjer, fangstindberetningsforpligtelser, forhåndsmeddelelser, tilladelser til omladning i tredjelande, offentliggørelse af lukning af fiskeri, kontrol af fiskerikapacitet, nationale kontrolprogrammer, kontrol af rekreativt fiskeri, kontrol i forsyningskæden for fiskevarer og akvakulturprodukter, vejning af fiskevarer, transportdokumenter, landingsopgørelser, salgsnotaer og overtagelseserklæringer, inspektion og revision, sanktioner i forbindelse med overtrædelser og adgang til data.

(3)

Forordning (EF) nr. 1224/2009 blev imidlertid vedtaget inden vedtagelsen af forordning (EU) nr. 1380/2013, med henblik på kontrol og håndhævelse af de regler i den fælles fiskeripolitik, der var gældende på daværende tidspunkt. Den bør derfor ændres for bedre at opfylde kravene om kontrol og håndhævelse af den fælles fiskeripolitik i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1380/2013, udnytte fordelene ved moderne og mere omkostningseffektive kontrolteknologier og tage hensyn til de seneste videnskabelige resultater for at sikre, at fiskeri og akvakultur er miljømæssigt bæredygtige på lang sigt. Ændringerne bør også være i overensstemmelse med Unionens internationale forpligtelser, herunder forpligtelserne i henhold til Fødevare- og Landbrugsorganisationens aftale fra 2009 om havnestatsforanstaltninger, der skal forebygge, afværge og standse ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri, som Unionen godkendte ved Rådets afgørelse 2011/443/EU (5).

(4)

EU-fiskerikontrolordningen bør desuden fremme fair konkurrence mellem operatører på tværs af medlemsstaterne og samtidig bidrage til opfyldelsen af den fælles fiskeripolitiks øvrige målsætninger.

(5)

I forordning (EF) nr. 1224/2009 bør der henvises til definitionerne i forordning (EU) nr. 1380/2013 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1379/2013 (6). Af hensyn til klarheden og sammenhængen bør visse definitioner i forordning (EF) nr. 1224/2009 udgå eller ændres, og nye definitioner bør tilføjes.

(6)

Definitionen af »reglerne i den fælles fiskeripolitik« bør ændres med henblik på at præcisere, at anvendelsesområdet omfatter al EU-ret inden for bevarelse, forvaltning og udnyttelse af havets biologiske ressourcer, akvakultur samt forarbejdning, transport og afsætning af fiskevarer og akvakulturprodukter. Dette omfatter regler om tekniske foranstaltninger og bevarelsesforanstaltninger for havets biologiske ressourcer, om forvaltning og kontrol af EU-flåder, der udnytter sådanne ressourcer, og om forarbejdning, transport og afsætning af fiskevarer og akvakulturprodukter samt om EU-ordningen, der skal forebygge, afværge og standse ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (IUU-fiskeri). Den pågældende definition bør også omfatte internationale forpligtelser på disse områder, som er bindende for Unionen og medlemsstaterne, herunder for så vidt angår operatører Unionens internationale forpligtelser, der kan håndhæves over for dem.

(7)

Definitionen af »FOS-data« bør erstattes af udtrykket »fartøjspositionsdata«, der er mere nøjagtigt. I definitionen af »fartøjspositionsdata« bør der ikke længere henvises til overførsel ved brug af satellitsporingsudstyr, da der i dag findes forskellige teknologier til at spore fartøjer og overføre fartøjspositionsdata.

(8)

Definitionen af »parti« bør tilpasses den definition af »parti«, der er fastsat i Unionens fødevarelovgivning.

(9)

Definitionen af »flerårige planer« bør ajourføres, så der tages højde for de relevante bestemmelser i forordning (EU) nr. 1380/2013.

(10)

I definitionerne af »fiskerilicens«, »område med fiskeribegrænsning« og »rekreativt fiskeri« bør udtrykket »levende akvatiske ressourcer« erstattes af udtrykket »havets biologiske ressourcer« for at tilpasse de pågældende definitioner til terminologien i forordning (EU) nr. 1380/2013.

(11)

For at sikre overensstemmelse med reglerne om tekniske foranstaltninger fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1241 (7) bør der indføres en definition af »følsomme arter«.

(12)

For bedre at forstå og forebygge fiskeriets skadelige indvirkninger på følsomme arter, herunder for at reducere eller eliminere utilsigtede fangster af de arter, der er truet af udryddelse, er der behov, at indsamlingen af data om utilsigtet fangst af følsomme arter forbedres. Med henblik herpå bør yderligere oplysninger om utilsigtet fangst af følsomme arter registreres i fiskerilogbogen.

(13)

Selv om de fleste af bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1224/2009 vedrører fangstfartøjer, kræver en effektiv EU-fiskerikontrolordning, at andre fartøjer, der anvendes til kommerciel udnyttelse af havets biologiske ressourcer, i visse tilfælde også er omfattet. Med henblik herpå bør definitionen af »fiskerfartøj« i nævnte forordning erstattes af en mere detaljeret definition, der præciserer, at udtrykket omfatter et fangstfartøj samt ethvert andet fartøj, der anvendes til kommerciel udnyttelse af havets biologiske ressourcer, herunder hjælpefartøjer, fartøjer til forarbejdning af fisk, fartøjer, der deltager i omladning, bugserfartøjer, andre hjælpefartøjer og transportfartøjer, der anvendes til transport af fiskevarer, men undtagen containerskibe og fartøjer, der udelukkende anvendes til akvakultur. Desuden bør der indføres en definition af »fangstfartøj«.

(14)

Der bør indføres en definition af »fiskerioperation« for at præcisere betydningen af udtrykket og skelne det fra udtrykket »fiskeri«, som anvendes bredere.

(15)

Slipning er en praksis, hvorved fisk forsætligt slippes ud af fiskeredskabet, før fangsten bringes om bord, hvilket kan udgøre en overtrædelse af forpligtelsen til ombordtagning og opbevaring om bord af arter, der er omfattet af landingsforpligtelsen. Der bør derfor indføres en definition af »slipning«.

(16)

Bestemmelserne om fiskerilicenser og -tilladelser bør ajourføres og præciseres. For at sikre fyldestgørende kontrol bør det kun være tilladt andre EU-fiskerfartøjer end fangstfartøjer at udøve fiskeri, hvis de har fået tilladelse hertil af deres flagmedlemsstat. Der bør derfor indføres en ny bestemmelse om fiskeritilladelser til andre EU-fiskerfartøjer end fangstfartøjer.

(17)

Efterladte, tabte eller på anden måde udsmidte fiskeredskaber, navnlig fiskeredskaber af plast, udgør en af de mest skadelige former for havaffald samt for plastaffald i havet. For at mindske den langsigtede og betydelige indvirkning af efterladte, tabte eller på anden måde udsmidte fiskeredskaber på livet i havet og marine økosystemer er det afgørende at sikre, at fiskeredskaber, når de er udtjente, bringes i land med henblik på behandling i modtagefaciliteter i havne, som er oprettet til dette formål i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/883 (8). Dette vil også gøre det muligt for medlemsstaterne at rapportere til Kommissionen om udtjente fiskeredskaber, herunder udtjente fiskeredskaber, som de indsamler hvert år i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/904 (9). Med henblik herpå bør der være mulighed for at vedtage procedurer, der sikrer, at førere af EU-fiskerfartøjer underretter de kompetente myndigheder om deres udtjente fiskeredskaber og returnerer dem til modtagefaciliteter i havne eller andre tilsvarende indsamlingssystemer.

(18)

For at sikre, at fiskeriet er miljømæssigt bæredygtigt på lang sigt, og for at forebygge den alvorlige risiko for de marine økosystemer, biodiversiteten og menneskers sundhed som udgøres af ulovlig bortskaffelse på havet af fiskeredskaber og andre redskaber eller både, der anvendes til fiskeri, navnlig fiskeredskaber af plast, bør sådan bortskaffelse fra fiskerfartøjer betragtes som en alvorlig overtrædelse i henhold til forordning (EF) nr. 1224/2009.

(19)

Det ikkeindustrielle fiskeri spiller en vigtig rolle i Unionen ud fra et biologisk, økonomisk og socialt perspektiv. I lyset af det ikkeindustrielle fiskeris mulige indvirkning på bestandene er det vigtigt at sikre, at fiskeriet og fiskeriindsatsen med ikkeindustrielle fartøjer er i overensstemmelse med reglerne i den fælles fiskeripolitik. Medlemsstaterne bør derfor kunne spore alle fiskerfartøjer, herunder fiskerfartøjer med en længde overalt på under 12 meter, og modtage positionsdata fra dem med regelmæssige og tilstrækkeligt korte mellemrum. For yderligere at lette anvendelsen af sporingssystemer for ikkeindustrielle fartøjer bør Kommissionen efter anmodning fra en eller flere medlemsstater udvikle et sporingssystem for fartøjer med en længde overalt på under 12 meter. Medlemsstaterne bør dog kunne fritage visse ikkeindustrielle fartøjer for sporingsforpligtelsen i en begrænset periode for at give disse fartøjer tilstrækkelig tid til at forberede sig på anvendelsen af nye værktøjer. Under alle omstændigheder bør gennemførelsen af disse foranstaltninger være afbalanceret og stå i rimeligt forhold til de tilstræbte mål og bør ikke medføre en uforholdsmæssig stor byrde for flåden, især for den ikkeindustrielle flåde, som kan modtage støtte fra Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1139 (10).

(20)

I henhold til artikel 32, stk. 2, og artikel 38, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2403 (11) skal et tredjelandsfiskerfartøj, der har fået tilladelse til at fiske i EU-farvande, overholde de kontrolregler, der gælder for EU-fartøjers fiskerioperationer, herunder regler vedrørende fartøjsovervågningssystemet. For at sikre fyldestgørende kontrol bør forpligtelsen til at have en fuldt funktionsdygtig fartøjsovervågningsanordning installeret om bord, der gør, at et fartøj automatisk kan lokaliseres og identificeres af et fartøjsovervågningssystem, som er en del af disse kontrolregler, finde anvendelse på alle tredjelandsfiskerfartøjer, der har fået tilladelse til at fiske i EU-farvande, herunder fartøjer, der udøver andet fiskeri end fiskerioperationer, og som ikke er omfattet af anvendelsesområdet for forordning (EU) 2017/2403.

(21)

Med henblik på at præcisere fiskeriovervågningscentrenes rolle bør bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1224/2009 vedrørende disse centre anføres i en særskilt artikel.

(22)

Med henblik på effektiv fiskerikontrol og -overvågning i Unionen bør der stilles krav om, at fiskeriovervågningscentrene skal være tilstrækkeligt bemandet og udstyret og som minimum have et automatisk varslingssystem og/eller en tilkaldevagt uden for arbejdstid.

(23)

Der bør fastsættes regler for anvendelse af automatiske identifikationssystemer (AIS) for EU-fiskerfartøjer. For at tage hensyn til ekstraordinære omstændigheder vedrørende sikkerheden for et fiskerfartøjs besætning bør der på visse betingelser fastsættes en undtagelse fra forpligtelsen til at holde AIS i konstant drift som omhandlet i artikel 6a i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/59/EF (12).

(24)

Forordning (EF) nr. 1224/2009 er blevet ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/812 (13) for at tilpasse visse af dens bestemmelser til landingsforpligtelsen i forordning (EU) nr. 1380/2013. For at sikre effektiviteten af EU-fiskerikontrolordningen, navnlig med hensyn til at overvåge overholdelsen af landingsforpligtelsen, er det nødvendigt på grundlag af en risikovurdering at udstyre visse fangstfartøjer med elektroniske fjernovervågningssystemer om bord. Disse systemer bør omfatte kameraer til TV-overvågning (CCTV). CCTV-data bør ikke livestreames. For at sikre retten til privatlivets fred og beskyttelsen af personoplysninger bør optagelse af videomateriale via CCTV kun være tilladt i forbindelse med redskaber og de dele af fartøjerne, hvor fiskevarer bringes om bord, håndteres og opbevares, eller hvor udsmid kan finde sted. Optagelserne bør begrænses til de situationer, hvor redskaber anvendes aktivt, såsom udsætning af redskaber eller indhaling eller fjernelse af redskaber fra vandet, og hvor fangst tages om bord og håndteres af besætningen, eller hvor udsmid kan finde sted. Muligheden for at identificere individuelle personer på det optagne videomateriale bør begrænses i videst muligt omfang, og dataene bør om nødvendigt anonymiseres. For at sikre klarhed og sammenhæng bør der fastsættes regler om kompetente myndigheders adgang til data fra disse elektroniske fjernovervågningssystemer. CCTV-optagelser bør udelukkende stilles til rådighed med henblik på kontrol og inspektion som fastsat i forordning (EF) nr. 1224/2009 for de myndigheder, der er angivet i nævnte forordning.

(25)

For at lette anvendelsen af elektroniske fjernovervågningssystemer på frivillig basis bør medlemsstaterne have mulighed for at indføre incitamenter med henblik herpå.

(26)

Med henblik på at opfylde den fælles fiskeripolitiks målsætninger er indsamlingen af pålidelige og fyldestgørende fangstdata af afgørende betydning.

(27)

Indsendelsen af fangstregistreringsdata i papirformat har ført til ufuldstændig og upålidelig indberetning og i sidste ende til utilstrækkelig fangstindberetning fra operatører til medlemsstaterne og fra medlemsstaterne til Kommissionen og har hæmmet udvekslingen af oplysninger mellem medlemsstaterne. Det anses derfor for nødvendigt, at fartøjsførere registrerer data vedrørende fangster digitalt og indsender dem elektronisk, navnlig fiskerilogbøger, omladningsopgørelser og landingsopgørelser.

(28)

For at lette kontrollen af gennemførelsen af de flerårige planer bør fangster af demersale bestande, der er omfattet af sådanne planer, stuves separat, således at de forskellige bestande, der fanges, let kan identificeres om bord på fiskerfartøjet med henblik på inspektion. Indførelsen af flere flerårige planer har imidlertid øget antallet af tilfælde, hvor det under visse omstændigheder kan være vanskeligt for fartøjsførerne at opfylde denne forpligtelse på grund af f.eks. begrænset oplagringsplads om bord, opbevaring af mange arter i små mængder om bord, fangster, der opbevares om bord i tanke med kølet havvand, antallet af forskellige bestande fanget i et bestemt fiskeri, eller af hensyn til besætningens sikkerhed. I sådanne tilfælde bør der være mulighed for at fastsætte fritagelser for forpligtelsen til at stuve fangsterne separat.

(29)

Manglen på fangstindberetningsforpligtelser for førere af fartøjer med en længde overalt på under 10 meter har ført til ufuldstændige og upålidelige fangstregistreringsdata for sådanne fartøjer, da dataindsamlingen for disse fartøjer hovedsageligt har været baseret på prøvetagningsplaner. Det er derfor vigtigt, at fangstindberetning kræves for alle fiskerfartøjer uanset deres størrelse. På denne måde vil reglerne også blive forenklet, og overholdelse og kontrol vil blive forbedret.

(30)

Med det formål at gøre kontrol mere effektivt er det vigtigt, at oplysningerne i fiskerilogbogen gøres mere detaljerede, og at de derfor for fangstfartøjer med en længde overalt på 12 meter eller derover omfatter data om fangsterne pr. fiskerioperation. For fangstfartøjer med en længde overalt på under 12 meter bør den elektroniske fiskerilogbog og overførslen af oplysningerne deri ikke medføre en uforholdsmæssig stor byrde for førerne af disse fartøjer. For fangstfartøjer med en længde overalt på under 12 meter bør fartøjsførerne således først have pligt til at indsende oplysningerne i fiskerilogbogen, efter den sidste fiskerioperation er afsluttet, og inden landingen påbegyndes.

(31)

Førere af EU-fangstfartøjer med en længde overalt på under 12 meter bør have mulighed for at udfylde og indsende den elektroniske fiskerilogbog på en forenklet måde.

(32)

For at lette gennemførelsen og anvendelsen af elektroniske fiskerilogbøger for alle fartøjer bør Kommissionen på anmodning fra en eller flere medlemsstater udvikle et system til registrering og indberetning af fangster for fangstfartøjer med en længde overalt på under 12 meter, der er tilpasset ikkeindustrielle fartøjers særlige forhold.

(33)

For at forbedre kontrollen af fangster af følsomme arter bør der registreres yderligere oplysninger om udsmid af sådanne arter i fiskerilogbogen.

(34)

Bestemmelserne om tolerancemargenen for de i fiskerilogbogen registrerede skøn over, hvor store mængder fisk der er om bord, bør ændres, så der tages hånd om udfordringerne med nøjagtigt at skønne fangster om bord efter art for mindre fangstmængder og for usorterede landinger fra fiskeri efter små pelagiske arter, industrielt fiskeri og snurpenotfiskeri efter tropisk tun. De samme ændringer bør foretages i bestemmelserne om tolerancemargenen i omladningsopgørelsen. Med hensyn til de undtagelser, der indrømmes for usorterede landinger fra fiskeri efter små pelagiske arter, industrielt fiskeri og snurpenotfiskeri efter tropisk tun, bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser med henblik på nærmere at præcisere de ensartede betingelser for landing og vejning af fiskevarer i oplistede havne, f.eks. inddragelse af akkrediterede uafhængige tredjeparter, som kan garantere nøjagtigheden af fangstindberetningen ved landing, eller krav til prøvetagnings- og vejningsoperationer. De pågældende betingelser bør sikre tilstrækkelig kontrol med sådanne operationer. Kommissionen bør ved hjælp af gennemførelsesretsakter vedtage listen over havne, der opfylder disse ensartede betingelser. Det samme kunne også gælde for lister over havne i tredjelande, herunder havne, der er udpeget inden for rammerne af regionale fiskeriforvaltningsorganisationer, forudsat at den nødvendige kontrol udført af og det nødvendige samarbejde med de relevante kompetente myndigheder i det pågældende tredjeland sikres.

(35)

Når et fangstfartøj afsejler, bør det straks starte en elektronisk fiskerilogbog, og et entydigt fangstrejseidentifikationsnummer bør tildeles den pågældende fangstrejse. Fiskerilogbogen, omladningsopgørelserne og landingsopgørelserne bør indeholde en reference til det pågældende entydige fangstrejseidentifikationsnummer, så der kan foretages udvidet kontrol, og så medlemsstaternes validering af dataene og sporbarheden af fiskevarer i forsyningskæden forbedres.

(36)

Med henblik på at forbedre og forenkle overførslen af oplysninger om fiskeredskaber og tab af fiskeredskaber til medlemsstaternes kompetente myndigheder bør fiskerilogbogen indeholde oplysninger om fiskeredskaber og tabte fiskeredskaber. Kommissionen bør hvert år på sit websted offentliggøre en samling af oplysninger fra medlemsstaterne om tabte fiskeredskaber.

(37)

Forordning (EU) 2017/2403 fastsætter regler for tredjelandsfiskerfartøjer, der udfører fiskerioperationer i EU-farvande. I henhold til nævnte forordnings artikel 38, stk. 1, skal tredjelandsfartøjer, der har fået tilladelse til at fiske i EU-farvande, overholde de kontrolregler, der gælder for EU-fartøjers fiskerioperationer i det fiskeriområde, hvor de fisker. For at undgå gentagelser og sikre klarhed bør nogle bestemmelser i forordning (EF) nr. 1224/2009, som specifikt fastsætter regler for tredjelandsfiskerfartøjer, udgå.

(38)

Forhåndsmeddelelser om landinger giver bedre mulighed for at kontrollere overholdelsen af reglerne om fangstregistrering og fiskeri. For at forbedre overholdelsen af reglerne om fangstregistrering bør bestemmelserne om forhåndsmeddelelser finde anvendelse på alle fartøjer med en længde overalt på 12 meter eller derover og ikke kun på fiskerfartøjer, der er rettet mod bestande, som er omfattet af flerårige planer. Det bør dog være muligt for kystmedlemsstater at fastsætte en kortere frist for forhåndsmeddelelsen for visse kategorier af fartøjer, så længe dette ikke mindsker deres kompetente myndigheders mulighed for at inspicere fartøjerne ved ankomsten.

(39)

EU-fiskerfartøjer, der lander fiskevarer i tredjelande, bør indsende en forhåndsmeddelelse til deres flagmedlemsstat. EU-fiskerfartøjer, der omlader fiskevarer i tredjelandsfarvande eller på åbent hav, bør indhente en tilladelse fra deres flagmedlemsstat. Sådanne forhåndsmeddelelser og tilladelser er påkrævet som følge af flagmedlemsstaternes ansvar for at forhindre, at fiskevarer, der stammer fra IUU-fiskeri, kommer ind på de internationale markeder.

(40)

Bestemmelser om medlemsstaternes registrering af fangstdata og fiskeriindsats bør ændres, så der medtages data, der er indeholdt i vejningsregistre, overtagelseserklæringer og transportdokumenter.

(41)

Reglerne om indsendelse af aggregerede fangstdata og fiskeriindsats til Kommissionen bør forenkles ved at fastsætte en enkelt dato for alle indsendelser.

(42)

For at sikre, at Kommissionen råder over de mest nøjagtige fangstdata, bør medlemsstaterne korrigere de aggregerede data, som indsendes til Kommissionen, hvis de tidligere kun har indsendt skøn, såfremt de konstaterer uoverensstemmelser efter at have valideret dataene, eller såfremt Kommissionen konstaterer uoverensstemmelser.

(43)

Det bør præciseres, at fangster af en kvoteret art, bestand eller gruppe af bestande kun skal modregnes i den kvote, der gælder for den pågældende medlemsstat, hvis dette kræves i henhold til artikel 15 i forordning (EU) nr. 1380/2013.

(44)

Bestemmelser vedrørende Kommissionens offentliggørelse af en afgørelse om at lukke fiskeri, når en kvote er opbrugt, eller den maksimalt tilladte fiskeriindsats er nået, bør forenkles, så sådanne lukninger kan offentliggøres rettidigt. Disse bestemmelser bør desuden bringes i overensstemmelse med bestemmelserne om landingsforpligtelsen, der er fastsat i forordning (EU) nr. 1380/2013.

(45)

Bestemmelserne om fiskerikapaciteten bør ajourføres, så der henvises til forordning (EU) nr. 1380/2013.

(46)

Hvis fangstfartøjer drives af en maskine, hvis effekt overstiger den certificerede maskineffekt som anført i fiskerilicensen og registreret i EU-fiskerflåderegistret, er det umuligt at sikre overholdelse af de kapacitetslofter, der er fastsat i forordning (EU) nr. 1380/2013. Bestemmelserne om verifikation af maskineffekt bør derfor præciseres. Det er desuden vigtigt at give mulighed for effektivt at kontrollere maskineffekten på visse fangstfartøjer, som udgør en høj risiko for manglende overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik vedrørende maskineffekt, eller som fisker i bestemte områder, f.eks. ved brug af anordninger, som kontinuerligt overvåger maskineffekten. Endvidere bør bestemmelserne vedrørende verifikation af fangstfartøjernes tonnage med henblik på kontrol af kapacitet forenkles.

(47)

For at sikre, at reglerne i den fælles fiskeripolitik overholdes, bør hver medlemsstat pålægges at etablere og regelmæssigt ajourføre et årligt eller flerårigt nationalt kontrolprogram, der omfatter alle reglerne i den fælles fiskeripolitik. Medlemsstaterne bør sikre, at kontrollen foretages på grundlag af en analyse af risikoen for manglende overholdelse.

(48)

For at sikre gennemsigtighed i forbindelse med fiskerikontrol og -inspektion bør hver medlemsstat en gang om året på sit websted offentliggøre en årsrapport med visse minimumsoplysninger som fastsat i forordning (EF) nr. 1224/2009 såsom data om de ressourcer, der er til rådighed til kontrol og inspektioner, foretagne kontrol og inspektioner, konstaterede og bekræftede overtrædelser og pålagte sanktioner. Hvert år bør Kommissionen offentliggøre en samling af de relevante oplysninger, som medlemsstaterne har rapporteret.

(49)

For at skabe større klarhed bør definitionen af et »område med fiskeribegrænsning« ændres. Denne definition bør omfatte specifikke geografisk afgrænsede marine områder inden for et eller flere havområder, herunder beskyttede havområder, hvor alt eller visse former for fiskeri er midlertidigt eller permanent begrænset eller forbudt for at forbedre bevarelsen af havets biologiske ressourcer eller beskyttelsen af marine økosystemer i henhold til reglerne i den fælles fiskeripolitik, f.eks. dem, der er omhandlet i artikel 12, 17 og 21 i og bilag II, del C i bilag V-VIII, del B i bilag XI og del C og D i bilag XII til forordning (EU) 2019/1241, og i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2124 (14) og tilsvarende områder fastsat i andre regler i den fælles fiskeripolitik. Desuden bør reglerne om kontrol i områder med fiskeribegrænsning forbedres, herunder ved at kræve, at medlemsstaterne offentliggør listen over områder med fiskeribegrænsning og tilsvarende begrænsninger på deres officielle websteder.

(50)

Aktiviteter, der består i kommerciel udnyttelse af havets biologiske ressourcer uden brug af et fangstfartøj, er omfattet af den fælles fiskeripolitiks anvendelsesområde. Sådanne aktiviteter omfatter f.eks. indsamling af skaldyr, undervandsfiskeri, isfiskeri og fiskeri fra kysten, herunder fiskeri til fods. For at harmonisere kontrollen af sådanne aktiviteter i hele Unionen bør der derfor indføres en definition af »fiskeri uden fiskerfartøj« og specifikke kontrolforanstaltninger for sådanne aktiviteter i forordning (EF) nr. 1224/2009, idet der, hvor det er nødvendigt, tages hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende for disse former for fiskeri, herunder særlige regionale forhold.

(51)

Rekreativt fiskeri spiller en vigtig rolle i Unionen både fra et biologisk, økonomisk og socialt perspektiv. I lyset af rekreativt fiskeris væsentlige indvirkning på visse bestande er det nødvendigt at fastsætte specifikke bestemmelser, som sætter medlemsstaterne i stand til effektivt at kontrollere det rekreative fiskeri, herunder en passende sanktionsordning i tilfælde af manglende overholdelse. Det er nødvendigt, at der indsamles pålidelige fangstdata fra visse former for rekreativt fiskeri for at give medlemsstaterne og Kommissionen de oplysninger, der er nødvendige for en effektiv forvaltning af og kontrol med havets biologiske ressourcer. Med henblik herpå bør medlemsstaterne have et system til effektiv kontrol af fangster fra visse former for rekreativt fiskeri, herunder ikkekommercielle aktiviteter, der udføres af enkeltpersoner med fiskerfartøjer eller aktiviteter, der tilrettelægges af kommercielle foretagender i turistsektoren eller sektoren for sportskonkurrencer.

(52)

En række specifikke bevarelsesforanstaltninger, der gælder for rekreativt fiskeri, er allerede blevet fastsat i den fælles fiskeripolitik, navnlig i Rådets forordninger, der fastsætter fiskerimuligheder for visse fiskebestande eller grupper af fiskebestande. De specifikke bevarelsesforanstaltninger, der allerede gælder, omfatter fangstbegrænsninger, maksimal fangst pr. dag og forbud mod fiskeri i bestemte perioder, i bestemte områder eller med bestemte redskaber. Bevarelsen af bestemte arter kan kræve, at der i fremtiden anvendes andre foranstaltninger end dem, der allerede gælder. Håndhævelse af de bevarelsesforanstaltninger, der gælder for rekreativt fiskeri, kræver, at der indføres passende kontrolforanstaltninger.

(53)

Med undtagelse af forbuddet mod afsætning eller salg af fangster fra rekreativt fiskeri, som bør håndhæves af alle medlemsstater, bør reglerne om kontrol af rekreativt fiskeri kun gælde for kystmedlemsstater.

(54)

Bestemmelserne om kontrol i forsyningskæden bør præciseres, så medlemsstaterne kan foretage kontrol og inspektioner på alle trin i afsætningen af fiskevarer og akvakulturprodukter, fra det første salg til detailsalget, inklusive transport og catering.

(55)

For at forbedre kontrollen af afsætning af fiskevarer og akvakulturprodukter bør reglerne om opdeling af disse varer og produkter i partier og om samling og adskillelse af partier præciseres og ajourføres.

(56)

I overensstemmelse med de sporbarhedskrav, der er fastsat i artikel 18 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 (15), fastlægges visse sporbarhedsregler for animalske fødevarer i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 931/2011 (16), herunder at et specifikt sæt af oplysninger skal opbevares af fødevarevirksomhedsledere, stilles til rådighed for de kompetente myndigheder, hvis de anmoder herom, og overføres til den operatør, som fiskevarerne eller akvakulturprodukterne leveres til. Sporbarhed er ikke kun vigtig for fødevaresikkerheden, men gør det også muligt at foretage kontrol, sikre beskyttelsen af forbrugernes interesser, bekæmpe IUU-fiskeri og bidrage til at sikre fair konkurrence.

(57)

Det er følgelig hensigtsmæssigt at tage udgangspunkt i de eksisterende regler om sporbarhed, jf. artikel 18 i forordning (EF) nr. 178/2002 og gennemførelsesforordning (EU) nr. 931/2011. Et specifikt sæt af oplysninger om fiskevarer og akvakulturprodukter bør opbevares af operatører, stilles til rådighed for de kompetente myndigheder, hvis de anmoder herom, og overføres til den operatør, som fiskevarerne og akvakulturprodukterne leveres til. Hvis der er tale om fiskevarer, som ikke er importeret, bør disse sporbarhedsoplysninger omfatte det eller de entydige fangstrejseidentifikationsnumre, da det sikrer, at et bestemt parti fiskevarer kan knyttes til en bestemt landing fra et EU-fiskerfartøj eller fra flere EU-fiskerfartøjer i det samme relevante geografiske område. Ved fiskeri uden fiskerfartøj bør oplysningerne omfatte det eller de entydige fiskedagsidentifikationsnumre.

(58)

I overensstemmelse med gennemførelsesforordning (EU) nr. 931/2011 bør de sporbarhedsoplysninger, der er relevante for kontrollen af fiskevarer og akvakulturprodukter, være tilgængelige fra det første salg til detailhandel. Dette vil navnlig sikre, at de oplysninger, der gives forbrugeren vedrørende arten eller fiskevarens eller akvakulturproduktets oprindelse, er nøjagtige.

(59)

De samme regler som for fiskevarer og akvakulturprodukter med oprindelse i Unionen bør finde anvendelse på fiskevarer og akvakulturprodukter, der importeres fra tredjelande. For importerede varer og produkter bør de obligatoriske sporbarhedsoplysninger omfatte en reference til numrene på den eller de fangstattester, der er indsendt i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 1005/2008 (17).

(60)

Med henblik på at sikre en effektiv og rettidig overførsel af sporbarhedsoplysninger vedrørende fiskevarer og akvakulturprodukter bør operatørerne stille oplysninger om varer og produkter, der er omfattet af kapitel 3 i den kombinerede nomenklatur, jf. Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 (18), til rådighed digitalt i forsyningskæden og for de kompetente myndigheder, hvis de anmoder herom.

(61)

For at sikre effektiv sporbarhed for fiskevarer og akvakulturprodukter, der er omfattet af position 1604 og 1605 i kapitel 16 i den kombinerede nomenklatur, bør Kommissionen foretage en undersøgelse, herunder en analyse af tilgængelige løsninger eller metoder til at muliggøre effektiv sporbarhed for sådanne varer og produkter. På grundlag af denne undersøgelse bør Kommissionen ved hjælp af delegerede retsakter vedtage nærmere regler for sporbarhedskrav for partier af sådanne fiskevarer og akvakulturprodukter.

(62)

For fiskevarer, der sælges direkte fra fiskerfartøjer til de endelige forbrugere, bør reglerne vedrørende sporbarhed, registrerede købere og salgsnotaer ikke finde anvendelse på mængder under visse tærskler. Disse tærskler bør harmoniseres og være lave nok til at minimere mængden af fiskevarer, der bringes i omsætning, og som ikke kan spores og dermed kontrolleres, og som kan bidrage til ulovlig handel.

(63)

Med henblik på at opfylde den fælles fiskeripolitiks målsætninger er indsamlingen af pålidelige og fyldestgørende fangstdata af afgørende betydning. Især registreringen af fangster på landingsklokkeslættet bør ske på en så pålidelig måde som muligt. Til dette formål er det nødvendigt at styrke procedurerne vedrørende vejning af fiskevarer ved landingen uden at skabe uforholdsmæssigt store byrder for operatørerne.

(64)

Vejningen bør udføres ved brug af udstyr, der er godkendt af de kompetente myndigheder, og af operatører, der er registreret af medlemsstaterne til at udføre denne opgave. Generelt bør alle varer og produkter vejes pr. art ved landingen for at sikre nøjagtig fangstindberetning. Desuden bør vejningsregistre opbevares i tre år.

(65)

Vejning af prøver, vejning om bord eller vejning efter transport bør kun være tilladt på strenge betingelser. Når Kommissionen har vedtaget prøvetagningsplaner, kontrolplaner og fælles kontrolprogrammer, bør det være muligt for medlemsstaterne at tillade, at fiskevarer vejes i overensstemmelse med de pågældende prøvetagningsplaner, kontrolplaner eller fælles kontrolprogrammer.

(66)

Med henblik på at forbedre kontrol og muliggøre hurtig validering af fangstregistreringsdata og hurtig udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne er det nødvendigt, at alle operatører registrerer data digitalt og indsender disse data elektronisk til medlemsstaterne. Dette omfatter navnlig landingsopgørelser, salgsnotaer og overtagelseserklæringer.

(67)

Da der forefindes hensigtsmæssige teknologiske værktøjer, bør kravet om digital registrering af data og elektronisk indsendelse heraf til medlemsstaterne finde anvendelse på alle registrerede købere af fiskevarer.

(68)

Overførslen af transportdokumenter til de relevante medlemsstater bør forenkles og bør ske, inden transporten påbegyndes, så de kompetente myndigheder kan foretage kontrol.

(69)

Landingsopgørelser, salgsnotaer, overtagelseserklæringer og transportdokumenter bør indeholde en reference til det entydige fangstrejseidentifikationsnummer, så der kan foretages udvidet kontrol, og så medlemsstaternes validering af dataene og sporbarheden af fiskevarer i forsyningskæden forbedres. Ved fiskeri uden fiskerfartøj bør salgsnotaer, overtagelseserklæringer og transportdokumenter indeholde det eller de entydige fiskedagsidentifikationsnumre, og der bør foretages en række justeringer i andre bestemmelser for at tage højde for medtagelsen af fiskeri uden fiskerfartøj.

(70)

Bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1224/2009 vedrørende overvågning af producentorganisationer og overvågning af pris- og interventionsordninger er ikke længere relevante og bør udgå, eftersom sådan overvågning nu er omhandlet i forordning (EU) nr. 1379/2013.

(71)

Inspektion, der involverer embedsmænd fra både flagmedlemsstaten og kystmedlemsstaten, vil lette samarbejdet og udvekslingen af oplysninger og ekspertise. En kystmedlemsstat bør derfor have mulighed for at invitere embedsmænd fra en flagmedlemsstat til at deltage i inspektion af fiskerfartøjer, der fører den pågældende medlemsstats flag, når disse fartøjer fisker i kyststatens farvande eller lander i dens havne eller på dens landingssteder.

(72)

For at sikre, at operatørerne overholder reglerne i den fælles fiskeripolitik, bør det i forordning (EF) nr. 1224/2009 fastsættes, hvordan embedsmænd skal forholde sig i tilfælde af eventuelle overtrædelser af disse regler. Dette bør omfatte regler for, hvordan konstaterede overtrædelser skal håndteres, når embedsmænd på grundlag af inspektion eller relevante data eller oplysninger har grund til at tro, at en overtrædelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik kan have fundet sted, og inden en domstol eller en kompetent myndighed træffer en afgørelse, der bekræfter, om en sådan overtrædelse har fundet sted.

(73)

Med henblik på at forbedre den risikovurdering, der gennemføres af nationale myndigheder, når de planlægger kontrolaktiviteter, og effektiviteten af inspektion bør kravene vedrørende det nationale register over overtrædelser skærpes.

(74)

Medlemsstaterne bør anvende sanktioner og andre foranstaltninger, der er fastsat i forordning (EF) nr. 1224/2009 og (EF) nr. 1005/2008, på en måde, der fuldt ud respekterer de grundlæggende rettigheder, herunder en persons ret til ikke at blive retsforfulgt eller straffet to gange for samme overtrædelse.

(75)

Reglerne og procedurerne for meddelelse af relevante oplysninger om foranstaltninger, som medlemsstaterne træffer, og sanktioner, som de pålægger statsborgere fra andre medlemsstater eller tredjelande eller fiskerfartøjer, der fører disses flag, herunder de regler og procedurer, der vedrører fastsættelse af point for alvorlige overtrædelser af reglerne i den fælles fiskeripolitik, bør styrkes for at forbedre fiskerikontrollen og håndhævelsen i og uden for EU-farvande.

(76)

Med henblik på at sikre lige vilkår og en konsekvent anvendelse i medlemsstaterne for så vidt angår den retlige og administrative behandling af dem, der begår overtrædelser af reglerne i den fælles fiskeripolitik, bør bestemmelser vedrørende vurdering af en af adfærd, der udgør alvorlige overtrædelser af de pågældende regler, præciseres og skærpes.

(77)

For at sikre effektiv afskrækkelse fra de mest skadelige former for adfærd er det i overensstemmelse med Unionens internationale forpligtelser nødvendigt at opstille en udtømmende liste over overtrædelser, der skal anses for alvorlige under alle omstændigheder. Desuden er der andre overtrædelser af reglerne i den fælles fiskeripolitik, der bør anses for alvorlige, hvis visse betingelser er opfyldt. For at sikre effektiv og forholdsmæssig håndhævelse og en harmoniseret tilgang i hele Unionen er det nødvendigt at opstille en udtømmende liste over kriterier, som de kompetente nationale myndigheder skal anvende, når de vurderer alvoren af sådanne overtrædelser.

(78)

Alvorlige overtrædelser bør være omfattet af administrative eller strafferetlige sanktioner, der er effektive, står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning.

(79)

Hvis der er klare tegn på, at indholdet af et af kriterierne for at anse en overtrædelse for alvorlig er utilstrækkeligt til at sikre, at reglerne i den fælles fiskeripolitik håndhæves effektivt og forholdsmæssigt af og på tværs af medlemsstaterne, bør Kommissionen have mulighed for at tilpasse disse kriterier ved hjælp af delegerede retsakter. Når Kommissionen udøver sine beføjelser til at ændre disse kriterier, bør den navnlig tage hensyn til rådgivningen fra ekspertgruppen om overholdelse som omhandlet i artikel 37 i forordning (EU) nr. 1380/2013 eller konklusionerne i den rapport, som Kommissionen har udarbejdet i henhold til artikel 118, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1224/2009. En sådan ændring bør ikke tilføje nye kriterier og bør kun ophæve kriterier i særlige tilfælde, hvis der er klare tegn på, at dette er nødvendigt for at sikre, at reglerne i den fælles fiskeripolitik håndhæves effektivt og forholdsmæssigt af og på tværs af medlemsstaterne.

(80)

Med forbehold af andre passende sanktioner og ledsageforanstaltninger bør medlemsstaterne for så vidt angår alvorlige overtrædelser fastsætte administrative finansielle sanktioner, og der bør fastsættes minimumsniveauer for sådanne administrative finansielle sanktioner. Alternativt bør medlemsstaterne have mulighed for at fastsætte standardsatser for administrative finansielle sanktioner, og der bør fastsættes passende niveauer for sådanne standardsatser. Disse minimumsniveauer og standardsatser bør ikke berøre de kompetente myndigheders mulighed for at afvige fra disse minimumsniveauer i individuelle sager i overensstemmelse med national ret for at tage hensyn til en sags specifikke individuelle, finansielle og andre formildende omstændigheder såsom samarbejde med retshåndhævende myndigheder, overtræderens alder eller overtræderens begrænsede kapacitet. Alternativt bør medlemsstaterne også have mulighed for at fastsætte strafferetlige sanktioner, der er effektive, står i rimeligt forhold til overtrædelsen og virker afskrækkende, idet de sikrer, at disse sanktioner har samme virkning som de administrative finansielle sanktioner. Dette bør ikke berøre domstolenes beføjelse til at fastsætte strafferetlige sanktioner i individuelle sager i overensstemmelse med national ret og til at tage hensyn til en sags specifikke individuelle, finansielle og andre formildende omstændigheder.

(81)

For at hæve overholdelsesniveauet og mindske sandsynligheden for alvorlige overtrædelser bør medlemsstaterne anvende et pointsystem og tildele point til de berørte indehavere af fiskerilicenser og førere af fangstfartøjer i tilfælde af bekræftede alvorlige overtrædelser. Der bør ikke tildeles point i tilfælde af overtrædelser med fartøjer uden nationalitet, overtrædelser, der vedrører tilgængeliggørelse på markedet af fiskevarer eller akvakulturprodukter og direkte forretningsaktiviteter med tilknytning til IUU-fiskeri, og overtrædelser vedrørende rekreativt fiskeri. Der bør heller ikke tildeles point i tilfælde af en overtrædelse, der vedrører manglende opfyldelse af forpligtelserne til nøjagtigt at registrere, lagre og indberette data vedrørende fiskeri, hvis den pågældende overtrædelse ikke gælder indehaveren af fiskerilicensen eller fartøjsføreren.

(82)

For at sikre pointsystemets fortsatte afskrækkende virkning for indehavere af en fiskerilicens bør tildelte point overføres til den nye indehaver af fiskerilicensen, hvis fartøjet eller fiskerilicensen sælges, overdrages eller på anden måde skifter ejer efter datoen for overtrædelsen, herunder til en operatør i en anden medlemsstat.

(83)

For at sikre lige vilkår for fartøjsførere bør pointsystemet for fartøjsførere harmoniseres og tilpasses pointsystemet for licensindehavere. Flagmedlemsstaterne bør således tildele point til førere af fangstfartøjer, der fører deres flag, når disse har begået en alvorlig overtrædelse i henhold til forordning (EF) nr. 1224/2009. Desuden bør den medlemsstat, hvor fartøjsføreren er statsborger, underrettes om og registrere de point, som den pågældende fartøjsfører er blevet tildelt, hvis disse point er blevet tildelt af en anden medlemsstat.

(84)

For bedre at skabe lige vilkår og en kultur for overholdelse i og uden for Unionen bør fartøjsførere, for hvem suspension eller inddragelse af retten til at have kommandoen over et fiskerfartøj er blevet udløst af tildeling af point, forhindres i at fungere som fører af et EU-fiskerfartøj enten permanent eller i suspensionsperioden. Medlemsstaterne bør samarbejde med hinanden med henblik herpå.

(85)

Alvorlige overtrædelser bør omfatte anvendelse af forbudte fiskeredskaber eller fangstmetoder som dem, der er omhandlet i artikel 7 i forordning (EU) 2019/1241 eller i andre tilsvarende regler i den fælles fiskeripolitik, som indeholder lignende generelle forbud mod anvendelse af visse fiskeredskaber eller fangstmetoder.

(86)

Med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik om fiskerikapacitet bør visse aktiviteter, der består i manipulation af fartøjsmaskiner for at øge deres effekt eller anvendelse af en manipuleret maskine, betragtes som alvorlige overtrædelser på de betingelser, der er fastsat i forordning (EF) nr. 1224/2009.

(87)

For at styrke overholdelsen af reglerne i den fælles fiskeripolitik og forbedre dataindsamlingen bør alvorlige overtrædelser, der består i overtrædelse af reglerne om tolerancemargenen for fiskerilogbøger og omladningsopgørelser som fastsat i forordning (EF) nr. 1224/2009, skelnes fra andre alvorlige overtrædelser, der består i manglende opfyldelse af forpligtelserne til nøjagtigt at registrere, lagre og indberette data vedrørende fiskeri, på grundlag af visse betingelser. Navnlig bør manglende registrering og indberetning af fangster af en art, der er omfattet af landingsforpligtelsen, betragtes som alvorlig i sidstnævnte kategori, afhængigt af overtrædelsens grovhed, som skal vurderes af medlemsstaternes kompetente myndigheder på grundlag af omstændighederne i hvert enkelt tilfælde såsom, hvor det er relevant, de særlige forhold, der gør sig gældende for det pågældende fiskeri. Med henblik herpå bør navnlig adfærdens art og omfang tages i betragtning, herunder samlede fangster, mængden, typen og andelen af ikkeindberettede fangster, også i lyset af den gældende tolerancemargen, og eventuelle tegn på en hensigt om at omgå reglerne for udfyldelse af fiskerilogbøger eller omladningsopgørelser.

(88)

Det bør præciseres, hvilke af medlemsstaternes statsborgeres og EU-fiskerfartøjers aktiviteter i forbindelse med udøvelse af eller støtte til IUU-fiskeri der bør udgøre en alvorlig overtrædelse. Ud over adfærd, der udgør en alvorlig overtrædelse af reglerne om fiskeri, bør direkte forretningsaktiviteter med tilknytning til IUU-fiskeri, herunder import af eller handel med fiskevarer, der stammer fra IUU-fiskeri, såsom køb af sådanne varer uden alle de retligt påkrævede dokumenter, også betragtes som en alvorlig overtrædelse.

(89)

Ved artikel 5 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og artikel 4 i den europæiske menneskerettighedskonvention fastsættes det, at ingen må pålægges at udføre tvangs- eller pligtarbejde. Desuden er alle medlemsstater part i Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO's) konvention nr. 29 om tvangsarbejde, som kræver, at den handling ulovligt at kræve tvungent eller pligtmæssigt arbejde skal belægges med egentlig straf og skal underlægges straffebestemmelser pålagt ved lov, der virkeligt er virksomme og nøje overholdes. Desuden er fiskeri under anvendelse af tvangsarbejde i strid med den fælles fiskeripolitiks målsætninger, navnlig at fiskeriet skal forvaltes på en måde, der er i overensstemmelse med målene om at opnå sociale og beskæftigelsesmæssige fordele, og skal bidrage til at give dem, der er afhængige af fiskeriet, en rimelig levestandard. Det undergraver også de lige vilkår for fiskevarer og akvakulturprodukter, der afsættes i Unionen. Derfor bør fiskeri under anvendelse af tvangsarbejde betragtes som en alvorlig overtrædelse, uden at dette berører eventuelle strafferetlige sanktioner for tvangsarbejde i overensstemmelse med medlemsstaternes forpligtelser i henhold til ILO-konvention nr. 29 om tvangsarbejde.

(90)

Nationale enheder med ansvar for fiskerikontrolaktiviteter og andre relevante retlige organer bør have adgang til det nationale register over overtrædelser. En fuldstændig åben udveksling af oplysninger, der er lagret i nationale registre, mellem medlemsstaterne vil også forbedre effektiviteten og sikre lige vilkår for kontrolaktiviteter.

(91)

I henhold til internationale aftaler kan en medlemsstats kvoteoverskridelse føre til en reduktion af Unionens kvote i henhold til den pågældende internationale aftale. I tilfælde af en sådan reduktion bør Rådet, når det tildeler fiskerimuligheder for den pågældende bestand eller gruppe af bestande i henhold til artikel 43, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og artikel 16 i forordning (EU) nr. 1380/2013 for det år, som reduktionen foretages for, og om nødvendigt for det følgende år, justere medlemsstaternes kvoter på en sådan måde, at de medlemsstater, som ikke har overskredet kvoten, ikke rammes af reduktionen af Unionens kvote.

(92)

Validering er et vigtigt trin i indsatsen for at sikre, at data, som medlemsstaterne indsamler i henhold til forordning (EF) nr. 1224/2009, er pålidelige og fuldstændige. Det sæt af data, der skal valideres, og medlemsstaternes forpligtelser i tilfælde af uoverensstemmelser bør præciseres.

(93)

For at kunne opfylde sine forpligtelser i henhold til reglerne i den fælles fiskeripolitik skal Kommissionen have adgang til de forskellige data, som medlemsstaterne indsamler. Det bør præciseres, hvilke data der skal være tilgængelige for Kommissionen, og hvilke opgaver Kommissionen skal udføre ved brug af de pågældende data.

(94)

De data, der indsamles af medlemsstaterne, er også særdeles nyttige til videnskabelige formål. Det bør præciseres, at uafhængige videnskabelige organer, der er anerkendt på nationalt eller internationalt plan eller på EU-plan, kan gives adgang til data, der indsamles i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1224/2009, navnlig til fartøjspositionsdata og data om fiskeri. Inden sådanne data overføres, bør medlemsstaterne overveje, om den videnskabelige forskning kan udføres på grundlag af pseudonymiserede eller anonymiserede data, og i bekræftende fald stille data, der er blevet afpersonaliseret på denne måde, til rådighed for de pågældende videnskabelige organer. Data om fiskeri, der indsamles af medlemsstaterne, er også nyttige til udarbejdelse af statistikker, navnlig af Eurostat, som bør kunne bruge de pågældende data til at udarbejde fiskeristatistikker.

(95)

I overensstemmelse med den fælles erklæring af 19. juli 2012 fra Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om decentraliserede agenturer bør der for hvert agentur hvert femte år foretages en evaluering bestilt af Kommissionen. Eftersom en række fiskeri- og miljømæssige udfordringer er tæt forbundne, vil Kommissionen i forbindelse med den næste periodiske evaluering af Det Europæiske Miljøagentur (»EEA«) overveje, hvordan samarbejdet og den relevante datadeling mellem Det Europæiske Fiskerikontrolagentur (»agenturet«) og EEA kan styrkes, og i hvilket format et sådant styrket samarbejde kan formaliseres, herunder om nødvendigt ved at forelægge relevante lovgivningsforslag eller andre foranstaltninger med henblik herpå.

(96)

Da udvekslingen af data mellem medlemsstaterne er absolut nødvendig for kontrollen og håndhævelsen af de forpligtelser, der følger af reglerne i den fælles fiskeripolitik, bør bestemmelserne vedrørende sådanne udvekslinger præciseres.

(97)

For at gøre det muligt for Kommissionen at validere fangstdataene fra medlemsstaterne og opfylde sine forpligtelser i forbindelse med internationale aftaler bør medlemsstaterne ved hjælp af direkte elektronisk udveksling stille data om de aktiviteter, som udøves af fiskerfartøjer, der fører deres flag, til rådighed for Kommissionen.

(98)

Det sæt af data, der indsamles af medlemsstaterne, og som Kommissionen bør have adgang til, såsom data om fiskeri, kontroldata og data om overtrædelser, kunne indeholde personoplysninger. Da det entydige fangstrejseidentifikationsnummer, fiskerfartøjets navn eller, ved fiskeri uden fiskerfartøj, det entydige fiskedagsidentifikationsnummer kunne gøre det muligt at identificere fysiske personer, såsom ejeren eller føreren af et fiskerfartøj, kan oplysninger, der indeholder sådanne data, under visse omstændigheder også være personoplysninger.

(99)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (19) og (EU) 2018/1725 (20) og, for visse former for behandling af personoplysninger, de nationale bestemmelser til gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/680 (21) finder anvendelse, når personoplysninger behandles i forbindelse med forordning (EF) nr. 1005/2008, (EF) nr. 1224/2009 og Europa-Parlamentets og Rådets (EU) 2019/473 (22), og det bør sikres, at forpligtelserne vedrørende beskyttelse af personoplysninger er opfyldt til enhver tid og på alle niveauer.

(100)

Behandling af personoplysninger, der er indeholdt i data, som indsamles i henhold til forordning (EF) nr. 1224/2009, er nødvendig for at sikre en effektiv gennemførelse og overholdelse af reglerne i og målsætningerne for den fælles fiskeripolitik. Med henblik på at overvåge fiskerimuligheder, herunder kvoteudnyttelse, sikre overholdelse af andre forvaltnings- og bevarelsesforanstaltninger, overvåge fiskeri eller gennemføre vurderinger, som gør det muligt at foretage risikobaseret kontrol, skal medlemsstaterne navnlig behandle fartøjspositionsdata, fiskerilogbøger, landingsopgørelser, salgsnotaer og andre data om fiskeri for at foretage validering og krydskontroller. Dette er nødvendigt for at sikre, at de data, som operatørerne har indsendt, er fuldstændige og nøjagtige, og at operatørerne overholder reglerne i den fælles fiskeripolitik. For at kunne kontrollere og evaluere anvendelsen af reglerne i den fælles fiskeripolitik gennem verifikationer, inspektioner eller revision og for at overvåge medlemsstaternes kontrolaktiviteter bør Kommissionen eller det organ, som den har udpeget, have adgang til og kunne behandle ikke kun data vedrørende fiskeri, men også data, der er indeholdt i inspektions- og kontrolobservatørrapporter, samt data vedrørende overtrædelser. I forbindelse med forberedelse og overvågning af overholdelsen af internationale aftaler og bevarelsesforanstaltninger bør Kommissionen kunne behandle data om EU-fiskerfartøjers fiskeri uden for EU-farvande, herunder fartøjsidentifikationsnumre, og navnene på fartøjsejeren og fartøjsføreren. Behandlingen af data vedrørende fiskeri kan også være nødvendig for at bevise, forsvare eller fastlægge individuelle fiskerfartøjers, medlemsstaters eller Unionens fiskerirettigheder.

(101)

Medlemsstaterne, Kommissionen eller det organ, som den har udpeget, bør ikke opbevare personoplysninger i et længere tidsrum end det, der er nødvendigt af hensyn til de formål, hvortil personoplysningerne behandles. Med henblik herpå bør der fastsættes maksimale opbevaringsperioder for personoplysninger, der behandles inden for rammerne af forordning (EF) nr. 1224/2009.

(102)

For at kunne udføre de opgaver, der er fastsat i forordning (EF) nr. 1224/2009, bør Kommissionen, det organ, som den har udpeget, og medlemsstaterne, hvis det er nødvendigt til visse formål, kunne opbevare personoplysninger, der er indeholdt i data, som indsamles i henhold til nævnte forordning, i en periode på op til fem år efter indsamlingen af de relevante data. Medlemsstaterne foretager validering af data for foregående år for at verificere og korrigere data med henblik på at sikre fuldstændige og nøjagtige data. Medlemsstaterne vurderer også data fra foregående år med henblik på risikoforvaltning. Kommissionen skal overvåge og evaluere medlemsstaternes gennemførelse af den fælles fiskeripolitik, og med henblik herpå skal den undersøge data, der er indsamlet i henhold til forordning (EF) nr. 1224/2009 vedrørende flere tidligere år, f.eks. i forbindelse med revision og verifikationer.

(103)

Ved opfølgning af overtrædelser, inspektioner, verifikationer, klager eller revision eller i tilfælde af verserende retlige eller administrative sager bør medlemsstaterne og Kommissionen dog kunne opbevare visse data indtil afslutningen af de pågældende administrative sager eller retssager eller det tidsrum, som er nødvendigt for anvendelsen af sanktioner, på grund af behovet for, at sådanne data kan anvendes i hele den periode, hvor sådanne sager verserer, og med henblik på anvendelse af sanktioner såsom pointsystemet.

(104)

For at kunne bevise EU-fartøjers fiskeri, f.eks. hvis det er nødvendigt for at påvise overholdelse af Unionens og medlemsstaternes forpligtelser i henhold til internationale aftaler eller for at støtte krav om historiske eller andre fiskerirettigheder, bør medlemsstaterne desuden kunne opbevare registre over fiskeridata i en periode på op til ti år.

(105)

Visse data vedrørende tidligere fiskeri er nødvendige med henblik på politikevalueringer og konsekvensanalyser samt videnskabelig forskning og videnskabelig rådgivning, der understøtter forvaltningen af fiskeriet og bevarelsen af havets biologiske ressourcer inden for rammerne af den fælles fiskeripolitik. Tendenser og mønstre i udviklingen af havets biologiske ressourcer kræver normalt et mere langsigtet perspektiv og analyse af data over årtier. Medlemsstaterne bør derfor kunne opbevare visse personoplysninger i en periode på op til 25 år for at gøre det muligt at analysere fiskeriets indvirkning på havets biologiske ressourcer og miljøet over længere perioder.

(106)

I overensstemmelse med artikel 25 i forordning (EU) 2016/679 skal de dataansvarlige gennemføre passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger med henblik på at sikre databeskyttelse gennem design og gennem standardindstillinger. Databeskyttelsesprincipperne bør overholdes, når der fastsættes nærmere regler for kravene til, de tekniske specifikationer for samt installation og drift af de elektroniske fjernovervågningssystemer, herunder CCTV. Disse systemer bør navnlig udformes og gennemføres på en sådan måde, at billeder og identifikation af fysiske personer på videooptagelser fra elektroniske fjernovervågningssystemer i videst muligt omfang udelukkes, og der bør gælde garantier, hvis en sådan identifikation undtagelsesvis konstateres.

(107)

Medlemsstaternes og Kommissionens forpligtelser med hensyn til oplysninger, der er omfattet af tavshedspligt, og som indsamles, modtages og videregives inden for rammerne af forordning (EF) nr. 1224/2009, bør præciseres. Sådanne oplysninger bør kun videregives til andre personer end de personer i medlemsstaterne, Kommissionen eller det organ, som den har udpeget, hvis opgaver kræver en sådan adgang, med samtykke fra den medlemsstat eller institution, der har givet oplysningerne. I tilfælde af afslag på et sådant samtykke bør der gives en begrundelse for afslaget.

(108)

Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 tillægger Kommissionen beføjelser til at gennemføre visse af nævnte forordnings bestemmelser.

(109)

Som følge af Lissabontraktatens ikrafttræden bør de beføjelser, som Kommissionen er tillagt i henhold til forordning (EF) nr. 1224/2009, tilpasses til artikel 290 og 291 i TEUF.

(110)

Beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF bør delegeres til Kommissionen for at supplere forordning (EF) nr. 1224/2009 med specifikke regler vedrørende kontrol med hensyn til:

Beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF bør også delegeres til Kommissionen for at ændre listen over kriterier i bilag IV til forordning (EF) nr. 1224/2009.

Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (23). For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(111)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af forordning (EF) nr. 1224/2009 bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser for så vidt angår:

Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (24).

(112)

Som følge af Lissabontraktatens ikrafttræden skal visse bestemmelser, som tillægger Rådet beslutningsbeføjelser alene, bringes i overensstemmelse med de nye procedurer, der finder anvendelse på den fælles fiskeripolitik. Bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1224/2009 vedrørende følgende elementer bør derfor omarbejdes: vedtagelsen i hver flerårig plan af en tærskel, over hvilken et fiskerfartøj skal lande sine fangster i en udpeget havn eller på et udpeget landingssted, og af hyppigheden for indsendelse af data; og oprettelsen af en kontrolobservatørordning.

(113)

Forordning (EF) nr. 1224/2009 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(114)

For at sikre overensstemmelse med anvendelsesområdet for forordning (EF) nr. 1224/2009 bør målene med forordning (EU) 2019/473 udvides. Agenturets kommissorium bør omfatte harmonisering af anvendelsen af reglerne i den fælles fiskeripolitik. Det bør omfatte forskning i og udvikling af kontrol- og inspektionsteknik, herunder, i samarbejde med medlemsstaterne, udvikling af pilotprojekter, og levering af bistand til Kommissionen inden for bestemte områder.

(115)

Det bør sikres, at forpligtelserne vedrørende beskyttelse af personoplysninger som fastsat i forordning (EU) 2018/1725 opfyldes af agenturet i forbindelse med databehandling og -udveksling.

(116)

Agenturets bestyrelse bør have mulighed for at indbyde repræsentanter for relevante EU-institutioner til at deltage i bestyrelsens møder.

(117)

Bestemmelserne i forordning (EU) 2019/473 om bestyrelsens sammensætning bør ændres, således at der medtages én repræsentant for Europa-Parlamentet i overensstemmelse med den fælles tilgang, der er knyttet som bilag til den fælles erklæring af 19. juli 2012 fra Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om decentraliserede agenturer. En sådan medtagelse bør ikke berøre Europa-Parlamentets rolle i forbindelse med decharge for gennemførelsen af agenturets budget. Alle bestyrelsesmedlemmer bør udpeges på grundlag af deres erfaring og ekspertise inden for fiskerikontrol og -inspektion og bør ikke have nogen direkte eller indirekte interessekonflikter, der vil kunne anses for at berøre deres uafhængighed. Kun repræsentanter for medlemsstaterne og Kommissionen bør have stemmeret.

(118)

Agenturet bør bidrage til gennemførelsen af Unionens integrerede havpolitik. Med henblik herpå bør agenturet kunne indgå administrative aftaler med andre EU-organer, som også er inddraget i gennemførelsen af denne politik.

(119)

Det bør præciseres, at udkastet til det samlede programmeringsdokument, der udarbejdes af agenturets administrerende direktør, skal forelægges bestyrelsen.

(120)

For at sikre en sammenhængende programmering og tilpasse forordning (EU) 2019/473 til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/715 (25) bør agenturet udarbejde et samlet programmeringsdokument, som indeholder den årlige og flerårige programmering.

(121)

Det bør præciseres, at agenturet også bør kunne modtage midler i form af delegationsaftaler eller ad hoc-tilskud, uden at dette berører andre typer indtægter.

(122)

Bestemmelserne om Kommissionens periodiske evaluering af agenturet bør præciseres og tilpasses til den fælles tilgang, der er knyttet som bilag til den fælles erklæring af 19. juli 2012 fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om decentraliserede agenturer. Medlemsstaterne og agenturet bør give Kommissionen de oplysninger, der er nødvendige for at foretage denne evaluering. Med henblik på denne evaluering bør Kommissionen også søge input fra alle relevante interessenter. Ved fastlæggelsen af kommissoriet for evalueringen bør Kommissionen høre agenturets bestyrelse.

(123)

Forordning (EU) 2019/473 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(124)

For at sikre overensstemmelse mellem kontrolbestemmelserne bør Rådets forordning (EF) nr. 1967/2006 (26) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1139 (27) ændres. Navnlig bør bestemmelserne om kontrol af rekreativt fiskeri, registrering og indberetning af omladninger og fangstdata i forordning (EF) nr. 1967/2006 og bestemmelserne om fiskerilogbøger i forordning (EU) 2016/1139 udgå, og de relevante bestemmelser i forordning (EF) nr. 1224/2009 bør finde anvendelse i stedet. Desuden bør bestemmelserne om tolerancemargenen for de i fiskerilogbogen opførte skøn i forordning (EU) 2016/1139 ændres.

(125)

Ordningen for fangstattester, jf. kapitel III i forordning (EF) nr. 1005/2008, er papirbaseret og følgelig ikke effektiv, og den er ikke forenelig med et digitalt sporbarhedssystem for fiskevarer. I overensstemmelse med internationale forpligtelser og for at sikre en effektiv gennemførelse af ordningen bør forordning (EF) nr. 1005/2008 ændres med henblik på at oprette en database til forvaltning af fangstattester og dertil knyttede dokumenter (CATCH) baseret på Traces, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 (28), som gør det muligt at foretage risikobaseret kontrol, begrænse mulighederne for svigagtig import og mindske medlemsstaternes administrative byrde.

(126)

Med henblik på at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af forordning (EF) nr. 1005/2008, navnlig for at muliggøre integreret forvaltning, håndtering, lagring og udveksling af oplysninger og dokumenter, der er relevante for kontroller, verifikationer, kontrol og andre relevante officielle aktiviteter vedrørende import og eksport af fiskevarer som fastsat i forordning (EF) nr. 1005/2008, bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser for så vidt angår CATCH's funktioner og videreudvikling baseret på Traces.

(127)

Beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF bør delegeres til Kommissionen for at supplere forordning (EF) nr. 1005/2008 ved at fastlægge betingelserne for fritagelse for anvendelsen af CATCH.

(128)

For at øge sporbarheden af fiskevarer, der er bestemt til EU-markedet, bør der indføres særlige krav for opdelte partier under ordningen for fangstattester. Beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF bør delegeres til Kommissionen for at supplere forordning (EF) nr. 1005/2008 ved at udarbejde en dokumentmodel med henblik på at harmonisere kontrol af sådanne krav.

(129)

For at styrke foranstaltningerne over for ikkesamarbejdende tredjelande i bekæmpelsen af IUU-fiskeri bør det være forbudt for EU-operatører at eje, herunder som reel ejer som defineret i artikel 3, nr. 6), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 (29), drive eller forvalte fiskerfartøjer, der fører sådanne tredjelandes flag. Desuden bør fiskerfartøjer, der fører sådanne tredjelandes flag, forbydes adgang til havnetjenester og landing eller omladning i EU-havne.

(130)

For at sikre overensstemmelse mellem Unionens retsakter vedrørende fiskerikontrol bør bestemmelserne om alvorlige overtrædelser, foranstaltninger til umiddelbar håndhævelse, sanktioner og supplerende sanktioner i forordning (EF) nr. 1005/2008 udgå og, hvor det er nødvendigt, indsættes i forordning (EF) nr. 1224/2009, som er den primære retsakt på inden for fiskerikontrol. I forordning (EF) nr. 1005/2008 bør der følgelig henvises til bestemmelserne om alvorlige overtrædelser, foranstaltninger til umiddelbar håndhævelse, sanktioner og supplerende sanktioner i forordning (EF) nr. 1224/2009.

(131)

Forordning (EF) nr. 1005/2008 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(132)

Da reglerne for omladning uden for Unionen er fastsat i forordning (EF) nr. 1224/2009, er afsnit II, kapitel VI, i forordning (EU) 2017/2403, hvori der fastsættes regler om omladning på åbent hav eller i henhold til direkte tilladelser, blevet overflødigt og bør udgå. Forordning (EU) 2017/2403 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(133)

De ændringer, der indføres ved nærværende forordning, spænder fra mindre rettelser til omfattende ændringer, og der er behov for forskellige perioder for at forberede anvendelsen af de nye regler. Anvendelsesdatoerne for disse ændringer bør derfor differentieres og give tilstrækkelig tid til at forberede anvendelsen af de pågældende regler. Desuden bør der indføres visse overgangsbestemmelser, der er nødvendige for at sikre en gnidningsløs overgang til de nye regler.

(134)

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt i overensstemmelse med artikel 42, stk. 1, i forordning (EU) 2018/1725 og afgav en udtalelse den 18. juli 2018 —

1)

Artikel 4 ændres således:

2)

Artikel 5 ændres således:

3)

Artikel 6 og 7 affattes således:

4)

Følgende artikel indsættes:

5)

Artikel 8 ændres således:

6)

Artikel 9 affattes således:

(*6)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2403 af 12. december 2017 om en bæredygtig forvaltning af de eksterne fiskerflåder og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1006/2008 (EUT L 347 af 28.12.2017, s. 81).« "

7)

Følgende artikel indsættes:

9)

Artikel 12 affattes således:

10)

Artikel 13 affattes således:

11)

Artikel 14 affattes således:

12)

Artikel 15 affattes således:

13)

Følgende artikler indsættes:

14)

Artikel 16 udgår.

15)

Artikel 17 ændres således:

16)

Artikel 18 udgår.

17)

Artikel 19 affattes således:

18)

Følgende artikel indsættes:

19)

I artikel 20 foretages følgende ændringer:

20)

Artikel 21 affattes således:

21)

Artikel 22, 23 og 24 affattes således:

22)

Artikel 25 udgår.

23)

Artikel 26 ændres således:

24)

I artikel 27, stk. 1, ændres ordet »fiskerfartøj« til ordet »EU-fangstfartøj«.

25)

Artikel 28 udgår.

26)

I artikel 29 foretages følgende ændringer:

27)

Artikel 30 ændres således:

28)

Artikel 31 affattes således:

29)

Artikel 32 udgår.

30)

Artikel 33 affattes således:

(*8)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1004 af 17. maj 2017 om fastlæggelse af en EU-ramme for indsamling, forvaltning og anvendelse af data i fiskerisektoren samt støtte til videnskabelig rådgivning vedrørende den fælles fiskeripolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 199/2008 (EUT L 157 af 20.6.2017, s. 1).« "

31)

Artikel 34 affattes således:

32)

I artikel 35 foretages følgende ændringer:

33)

Artikel 36, stk. 2, affattes således:

34)

Artikel 37 ændres således:

35)

I afsnit IV affattes overskriften til kapitel II således:

» Kapitel II

Kontrol af fiskerikapaciteten «.

36)

Artikel 38 affattes således:

37)

I afsnit IV, kapitel II, affattes overskriften til afdeling 2 således:

»AFDELING 2

MASKINEFFEKT OG TONNAGE«.

38)

Artikel 39 ændres således:

39)

Følgende artikel indsættes:

40)

Artikel 40 ændres således:

41)

Artikel 41 affattes således:

(*9)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/15/EF af 23. april 2009 om fælles regler og standarder for organisationer, der udfører inspektion og syn af skibe, og for søfartsmyndighedernes aktiviteter i forbindelse dermed (EUT L 131 af 28.5.2009, s. 47).« "

42)

Følgende artikel indsættes:

43)

I artikel 42 foretages følgende ændringer:

44)

Artikel 43 ændres således:

45)

Artikel 44 affattes således:

46)

Artikel 45 og 46 udgår.

47)

Artikel 48 ændres således:

48)

Artikel 49 ændres således:

49)

Artikel 50 affattes således:

50)

Følgende kapitel indsættes efter artikel 54c:

» Kapitel Iva

Kontrol af fiskeri uden fiskerfartøj

51)

Artikel 55 affattes således:

52)

Overskriften til afsnit V affattes således:

» AFSNIT V

KONTROL I FORSYNINGSKÆDEN «.

53)

I afsnit V affattes kapitel I således:

» Kapitel I

Generelle bestemmelser

(*10)  Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1)."

(*11)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (EFT L 31 af 1.2.2002, s. 1).« "

54)

Artikel 59, stk. 2 og 3, affattes således:

55)

Artikel 60 affattes således:

56)

Følgende artikel indsættes:

57)

Artikel 61 udgår.

58)

Artikel 62 affattes således:

(*12)  Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347 af 11.12.2006, s. 1).« "

59)

Artikel 63 udgår.

60)

Artikel 64, 65 og 66 affattes således:

61)

Artikel 67 udgår.

62)

Artikel 68 affattes således:

63)

Afsnit V, kapitel III, udgår.

64)

I artikel 71 foretages følgende ændringer:

65)

Artikel 73 ændres således:

66)

I afsnit VII affattes kapitel I således:

» Kapitel I

Generelle bestemmelser