Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32023R0858

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2023/858 af 23. februar 2023 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/196 om indførelse af tillægstold på importen af visse produkter med oprindelse i Amerikas Forenede Stater

C/2023/1207

EUT L 111 af 26.4.2023, pp. 15–16 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2023/858/oj

26.4.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 111/15


KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2023/858

af 23. februar 2023

om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/196 om indførelse af tillægstold på importen af visse produkter med oprindelse i Amerikas Forenede Stater

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/196 af 7. februar 2018 om indførelse af tillægstold på importen af visse produkter med oprindelse i Amerikas Forenede Stater (1), særlig artikel 3, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Eftersom USA undlod at bringe loven Continued Dumping and Subsidy Offset Act (CDSOA) i overensstemmelse med sine forpligtelser i henhold til WTO-aftalerne, blev der ved forordning (EU) 2018/196 indført en tillægstold i form af en værditold på 4,3 % på importen af visse produkter med oprindelse i USA. I overensstemmelse med WTO's tilladelse til at suspendere anvendelsen af indrømmelser over for USA skal Kommissionen afpasse suspensionsniveauet årligt efter niveauet for den annullation eller forringelse, som CDSOA havde forårsaget for Den Europæiske Union på det pågældende tidspunkt. I 2022 blev suspensionsniveauet justeret til en tillægstold i form af en værditold på 0,001 %, og forordning (EU) 2018/196 blev ændret i overensstemmelse hermed (2).

(2)

CDSOA-udbetalingerne for det seneste år, for hvilket der foreligger data, vedrører fordelingen af antidumping- og udligningstold, som er opkrævet i regnskabsåret 2022 (1. oktober 2021-30. september 2022). På grundlag af data offentliggjort af United States' Customs and Border Protection er niveauet for annullation eller forringelse forårsaget for Unionen blevet beregnet til 317 877,22 USD.

(3)

Niveauet for annullation eller forringelse og dermed suspension er steget. Suspensionsniveauet kan ikke afpasses efter niveauet for annullation eller forringelse ved at tilføje produkter til eller fjerne produkter fra listen i bilag I til forordning (EU) 2018/196. Derfor bør Kommissionen bevare listen over produkter i bilag I i uændret form og ændre satsen for tillægstolden for at afpasse suspensionsniveauet efter niveauet for annullation eller forringelse, jf. forordningens artikel 3, stk. 1, litra e). De fire produkter, der er anført i bilag I til forordning (EU) 2018/196, bør derfor beholdes på listen, og satsen for tillægsimporttolden bør ændres og fastsættes til 0,164 %.

(4)

Virkningerne af tillægstolden i form af en værditold på 0,164 % på importen fra USA af produkterne i bilag I til forordning (EU) 2018/196 repræsenterer i et år en handelsværdi på ikke over 317 877,22 USD.

(5)

For at undgå forsinkelse i anvendelsen af den ændrede sats for tillægsimporttolden bør denne forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen.

(6)

Forordning (EU) 2018/196 bør derfor ændres —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Artikel 2 i forordning (EU) 2018/196 affattes som følger, idet asterisk og den dertil knyttede tekst knyttes dertil i form af en fodnote:

»Artikel 2

Produkter med oprindelse i USA, som er anført i bilag I til nærværende forordning, pålægges en værditold på 0,164 % i tillæg til den gældende told i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 (*1).

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. maj 2023.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 23. februar 2023.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)   EUT L 44 af 16.2.2018, s. 1.

(2)  Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/682 af 25. februar 2022 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/196 om indførelse af tillægstold på importen af visse produkter med oprindelse i Amerikas Forenede Stater (EUT L 126 af 29.4.2022, s. 4).


Top