(1)

Standarder hjælper forskere og innovatorer med at bringe deres innovation tættere på markedet og udbrede teknologiske fremskridt ved at fastlægge ensartede kriterier og udvikle metoder, praksis og procedurer, som er offentligt tilgængelige i et formelt dokument. Europæiske og internationale standarder giver adgang til store globale og regionale markeder for innovative nye produkter og tjenesteydelser.

(2)

Standarder danner grundlag for integreringen af forskellige teknologier i komplekse, innovative systemer og løsninger og muliggør interoperabilitet mellem komponenter, produkter og tjenester, hvorved leverandørfastlåsning undgås og kunderne får flere valgmuligheder på verdensplan — et afgørende element i en verden, der er ved at gennemgå en digital omstilling på tværs af alle industrier og sektorer.

(3)

Standarder muliggør fri bevægelighed for varer, tjenesteydelser og data ved at fjerne tekniske hindringer. De har til formål at fastsætte minimumssikkerhedskrav til udvikling, transport og anvendelse af disse varer og tjenesteydelser for at beskytte offentligheden og arbejdstagerne. Standarder er tæt forbundet med verdensmålene for bæredygtig udvikling og kan bidrage til at styrke modstandsdygtigheden i Unionens økonomi. De spiller en central rolle i Unionens ambitioner om en klimaneutral, modstandsdygtig og cirkulær økonomi og i styrkelsen af dens åbne strategiske autonomi. At have et stærkt globalt fodaftryk i standardiseringsaktiviteter og stå i spidsen for arbejdet i vigtige internationale fora og institutioner vil være afgørende for, at Unionen fortsat kan sætte globale standarder.

(4)

Dokumentation på tværs af mange forskellige typer projekter inden for forskning og innovation (FoI) støtter standardiseringens rolle med hensyn til at frembringe produkter og løsninger, der kan markedsføres (1). Standarder kan kodificere krav fra brugere og andre interessenter og udgøre en rettesnor for forskning og teknologisk udvikling. De gør det muligt at gøre teknologier, produkter og tjenester interoperable: Standarder giver nærmere oplysninger om anvendelsen og indholdet af en teknologi eller et produkt, og det bliver dermed meget lettere at vide, hvornår og hvordan de kan anvendes i kombination med andre teknologier eller produkter.

(5)

Bevidsthed om fordelene ved standardisering er en vigtig forudsætning for en vellykket inddragelse af forskningsaktører i standardiseringsaktiviteter. Det er vigtigt at planlægge standardiseringsaktiviteter på forhånd i den indledende arbejdsplan for FoI-projektet og konstatere standardiseringsbehovene i begyndelsen af projektet, inden der leveres resultater, der kan udnyttes.

(6)

Der findes stabile og tilbagevendende sæt af gode praksis i forskningsprojekter, der beskæftiger sig med standardisering (2). Samtidig er der et stort potentiale til at øge forskernes bevidsthed om og knowhow vedrørende standardiseringsprocesser og til at udvikle anerkendte resultatindikatorer for at spore vellykkede tilfælde af teknologioverførsel og -udnyttelse. Der kan ligeledes skabes bevidsthed om og knowhow vedrørende, hvordan standardiseringsprocesser hænger sammen med og interagerer med forsknings- og innovationsprocesser. En vellykket integration af FoI-aktiviteter og standardiseringsaktiviteter kan give et betydeligt skub til udbredelsen af FoI-aktiviteter.

(7)

Teknologiske modenhedsniveauer (TRL'er) og deres udvikling i løbet af et projekt kan betragtes som vigtige indikatorer for at vurdere relevansen og resultaterne af et FoI-projekt med hensyn til standardiseringsaktiviteterne. Forskellige TRL'er kan også indebære forskellige behov med hensyn til standarder og standardisering: Lavere TRL'er forbindes typisk mere med det arbejde, der skal udføres, f.eks. inden for terminologi, begreber, metrologi, afprøvning, brugstilfælde og referencearkitekturer, mens TRL'er i den senere fase typisk er mere relevante i forbindelse med spørgsmål om teknologiens/innovationens interoperabilitet og kapaciteter (f.eks. med hensyn til sikkerhed, miljøpåvirkning og funktionalitet), og derfor er standarder på tværs af alle TRL'er vigtige for forskere og innovatorer inden for mange teknologi- og anvendelsesområder.

(8)

FoI-aktører kan enten lede, følge eller vedtage nye standarder til støtte for udviklingen og den internationale udbredelse af de nyeste teknologier, innovationer og tendenser. Jo tidligere FoI-aktører deltager i processen for udvikling af standarder i kombination med deres overordnede FoI-proces, jo hurtigere kan de bringe deres standardbaserede innovationer ud på konkurrencebaserede globale markeder, hvilket resulterer i større værdi og gevinst. Derfor kommer de førende aktører resten i forkøbet ved at udnytte deres tidlige og aktive deltagelse i fastsættelsen af nye standarder. I løbet af standardudviklingen indsamler de også værdifuld teknisk og markedsmæssig indsigt, der kan danne grundlag for deres FoI-strategi og -køreplaner, og dermed opnå en tidsmæssig fordel i forhold til deres konkurrenter på grund af deres tidlige inddragelse i udviklingen af de nye standarder. Disse ledere (herunder SMV'er og nystartede virksomheder) får også mulighed for at positionere sig og tilføje deres egne unikke produkt- eller tjenesteydelsesinnovationer oven i den grundlæggende standard, som de har hjulpet med at fastsætte.

(9)

Der er behov for at afhjælpe kvalifikationskløften inden for uddannelse og undervisning (3). Det er afgørende at opbygge en grundlæggende forståelse af karakteristika og forbindelser mellem forskningsprocesser, innovationsprocesser og standardiseringsprocesser, og hvordan de kan styrke hinanden for at øge vidensudnyttelsen (4).

(10)

Et af de vigtigste spørgsmål, der skal tages op i videregående uddannelsesinstitutioners og forskningsorganisationers politik for standarder og standardisering med henblik på udnyttelse af forskning, er forskernes incitamenter til standardiseringsaktiviteter, og hvorvidt disse aktiviteter medregnes i deres karriereudvikling.

(11)

I Unionen har teknologioverførselskontorer i årenes løb etableret sig i mange videregående uddannelsesinstitutioner og forskningsorganisationer som en tjeneste ikke blot til håndtering og arkivering af intellektuelle ejendomsrettigheder eller støtte til etablering af nye virksomheder, men også til generel støtte i forbindelse med kontraktforskning og bistand i forbindelse med administration af forskningssamarbejdsprojekter. Teknologioverførselsorganisationer er derfor et andet institutionelt anker for støtte til standardisering, og deres inddragelse er en logisk udbygning af deres rolle inden for videns-/teknologioverførsel. I modsætning til patenter og videnskabelige publikationer ser det ud til, at begrebet »ophavsmand« ikke anvendes bredt, hvilket gør det vanskeligere at spore virkningen ved hjælp af kildeangivelser.

(12)

For mange FoI-projekter er det måske ikke den bedste eller overhovedet en gennemførlig løsning at involvere sig i udarbejdelsen af en ny standard. Samtidig er der et stort potentiale hos forskere, der engagerer sig i de tidlige faser af standardiseringsaktiviteter inden for FoI-programmer, hvor forskere opnår vigtig viden og netværk, samtidig med at de bidrager til udviklingen af vigtige nye eller forbedrede internationale og europæiske standarder på vigtige emneområder for industrien og samfundet.

(13)

Når et projekt anerkender sine begrænsninger med hensyn til omfang, varighed og ressourcer, kan det forsøge at konsolidere sine resultater og input med andre lignende projekter. Der findes allerede mange tematiske platforme og klynger i forskellige sektorer, som søger at forbedre resultaterne og maksimere fremskridtene i deres specifikke sektorer.

(14)

I overensstemmelse med den politiske dagsorden for det europæiske forskningsrum (EFR) (5), som omfatter en indsats for at »opgradere EU's retningslinjer for bedre udnyttelse af viden«, fremsætter Kommissionen forslag til denne henstilling om en adfærdskodeks for standardisering i det europæiske forskningsrum med henblik på gennemførelse af Rådets henstilling (EU) 2022/2415 (6). Opfordringen til at udarbejde denne henstilling stammer fra Kommissionens meddelelse om et nyt EFR for forskning og innovation (7) og i Rådets konklusioner af 26. november 2021 om forvaltningen af EFR og om pagten for forskning og innovation i Europa (8). Endvidere understreges det i EU-strategien for standardisering (9), at det er vigtigt at øge den strategiske bevidsthed og inddrage FoI-samfundet på et tidligt tidspunkt i standardiseringen, og det fastslås, at der er behov for denne henstilling.

(15)

Denne henstilling afspejler de nye retningslinjer, der blev indført med Rådets henstilling (EU) 2022/2415, da den har til formål at øge den strategiske bevidsthed blandt forskere og innovatorer om de meget betydelige fordele ved at integrere FoI og standardisering og at give rådgivning om bedste praksis for, hvordan FoI-aktiviteter og standardisering bedst kan integreres med henblik på maksimal værdiskabelse og virkning.

(16)

Denne henstilling er formuleret på niveauet for videregående uddannelsesinstitutioner og private og offentlige forsknings- og innovationsorganisationer, på niveauet for projektpartnerskaber inden for forskning og innovation og på politisk og bredere interessentniveau. Denne henstilling bør anvendes i overensstemmelse med enhver relevant regel på nationalt eller regionalt plan og på EU-plan —

1)

»intellektuel ejendom«: resultatet af intellektuelle aktiviteter, der kan nyde retlig beskyttelse, herunder opfindelser, litterære og kunstneriske værker, symboler, navne, billeder og design

2)

»standard«: en teknisk specifikation, der er vedtaget af et anerkendt standardiseringsorgan på internationalt, europæisk eller nationalt plan med henblik på gentagen eller konstant anvendelse, og hvis overholdelse ikke er obligatorisk (10)

3)

»standardiseringsorganisation«: et organ, der er specialiseret i udvikling af standarder gennem en proces, hvor der søges konsensus, og fremmer eksperters deltagelse i standardiseringsprocessen

4)

»standardisering«: en proces, hvis formål er fastlæggelsen af frivillige tekniske specifikationer eller kvalitetsspecifikationer, som nuværende eller fremtidige produkter, produktionsprocesser eller tjenesteydelser kan være i overensstemmelse med. Standardisering kan vedrøre forskellige områder, såsom standardisering af et bestemt produkts forskellige kvaliteter eller størrelser eller tekniske specifikationer på produkt- eller tjenesteydelsesmarkeder, hvor driftskompatibilitet med andre produkter eller systemer er væsentlig (11)

5)

»teknisk udvalg«: en forskelligartet interessentgruppe bestående af eksperter med ansvar for udvikling og udarbejdelse af standarder, som efterfølgende anerkendes af et standardiseringsorgan

6)

»teknisk specifikation«: et dokument, der foreskriver de tekniske krav, der skal opfyldes af en vare, en proces, en tjenesteydelse eller et system, og som fastlægger de karakteristika, der kræves af en vare eller tjenesteydelse, såsom kvalitet og ydeevne, de anvendte fremstillingsmetoder og processer samt metoder og kriterier til vurdering af byggevarers ydeevne (12).

7)

8)

9)

10)

11)

12)

13)

14)

15)

16)

17)

18)

19)

20)

21)

22)

23)

24)

25)

26)

27)

28)

29)

30)

31)

32)

33)

34)

35)

36)

37)

38)

39)

40)

41)

42)

43)

44)