(1)

Ved Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/647 (2) fik Italien tilladelse til at anvende en særlig foranstaltning, der fraviger artikel 285 i direktiv 2006/112/EF, til at indrømme momsfritagelse til afgiftspligtige personer, hvis årlige omsætning højst er lig med 65 000 EUR, frem til den 31. december 2024.

(2)

Ved brev registreret i Kommissionen den 29. november 2022 anmodede Italien om tilladelse til fra den 1. januar 2023 til den 31. december 2024 at anvende en foranstaltning, der fraviger artikel 285 i direktiv 2006/112/EF, til at indrømme momsfritagelse til afgiftspligtige personer, hvis årlige omsætning højst er lig med 85 000 EUR (»den særlige foranstaltning«).

(3)

Ved brev af 8. december 2022 fremsendte Kommissionen i medfør af artikel 395, stk. 2, andet afsnit, i direktiv 2006/112/EF Italiens anmodning til de øvrige medlemsstater. Kommissionen underrettede ved brev af 9. december 2022 Italien om, at den rådede over alle de oplysninger, som den fandt nødvendige for at kunne vurdere anmodningen.

(4)

Den særlige foranstaltning er i overensstemmelse med Rådets direktiv (EU) 2020/285 (3), som tager sigte på at mindske små virksomheders overholdelsesbyrde og forhindre konkurrenceforvridninger på det indre marked.

(5)

Den særlige foranstaltning forbliver frivillig for afgiftspligtige personer. Afgiftspligtige personer kan stadig vælge den almindelige momsordning i henhold til artikel 290 i direktiv 2006/112/EF.

(6)

Ifølge de af Italien indgivne oplysninger vil den særlige foranstaltning kun have en ubetydelig indvirkning på Italiens samlede indtægter fra moms, der opkræves ved det endelige forbrug.

(7)

Efter ikrafttrædelsen af Rådets forordning (EU, Euratom) 2021/769 (4) skal Italien ikke foretage nogen kompensationsberegning for så vidt angår oversigten over momsbaserede egne indtægter for regnskabsåret 2021 og fremefter.

(8)

Eftersom den særlige foranstaltning har haft en positiv virkning med hensyn til at forenkle momsrelaterede forpligtelser, idet den har mindsket den administrative byrde og overholdelsesomkostningerne for både små virksomheder og skattemyndighederne og givet Italien mulighed for at afsætte flere ressourcer til bekæmpelse af momssvig ved at målrette sine kontrolaktiviteter mod større afgiftspligtige personer, og eftersom den ikke har nogen større indvirkning på de samlede momsindtægter, bør Italien gives tilladelse til at anvende den særlige foranstaltning.

(9)

For at sikre integriteten af Italiens afgiftsperiode på et år, der begynder den 1. januar, og for at undgå at pålægge afgiftspligtige personer og skattemyndigheder en uforholdsmæssig stor administrativ byrde bør der gives tilladelse til at anvende den særlige foranstaltning fra den 1. januar 2023. Ved at foreskrive, at den særlige foranstaltning anvendes fra en dato, der ligger forud for ikrafttrædelsesdatoen, respekteres berettigede forventninger hos de berettigede afgiftspligtige personer, eftersom den særlige foranstaltning ikke griber ind i deres rettigheder og forpligtelser.

(10)

Anvendelsen af den særlige foranstaltning bør være tidsbegrænset. Tidsbegrænsningen bør være tilstrækkelig til, at den gældende tærskels effektivitet og hensigtsmæssighed kan vurderes af Kommissionen. Endvidere skal medlemsstaterne i henhold til artikel 3, stk. 1, i direktiv (EU) 2020/285 senest den 31. december 2024 vedtage og offentliggøre de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktivets artikel 1, nr. 12), og de skal anvende disse love og bestemmelser fra den 1. januar 2025. Italien bør derfor gives tilladelse til at anvende den særlige foranstaltning indtil den 31. december 2024.

(11)

Gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/647 bør derfor ophæves —