1)

»skadegøreren«: Anoplophora chinensis (Forster)

2)

»planterne«: planter til plantning, hvis stængel eller rodhals har en diameter på 1 cm eller derover på det tykkeste sted af Acer spp., Aesculus hippocastanum, Alnus spp., Betula spp., Carpinus spp., Citrus spp., Cornus spp., Corylus spp., Cotoneaster spp., Crataegus spp., Fagus spp., Lagerstroemia spp., Malus spp., Melia spp., Ostrya spp., Photinia spp., Platanus spp., Populus spp., Prunus laurocerasus, Pyrus spp., Rosa spp., Salix spp., Ulmus spp. og Vaccinium corymbosum

3)

»produktionssted«: et produktionssted, som defineret i FAO's internationale standard for plantesundhedsforanstaltninger (»ISPM«) nr. 5 (4)

4)

»værtsplanter«: planter til plantning, hvis stængel eller rodhals har en diameter på 1 cm eller derover på det tykkeste sted af Acer spp., Aesculus hippocastanum, Alnus spp., Betula spp., Carpinus spp., Chaenomeles spp., Citrus spp., Cornus spp., Corylus spp., Cotoneaster spp., Crataegus spp., Cryptomeria spp., Fagus spp., Ficus spp., Hibiscus spp., Lagerstroemia spp., Malus spp., Melia spp., Morus spp., Ostrya spp., Parrotia spp., Photinia spp., Platanus spp., Populus spp., Prunus laurocerasus, Pyrus spp., Rosa spp., Salix spp., Ulmus spp. og Vaccinium corymbosum

5)

»indikatorplanter«: planter som er specielt plantet til støtte for tidlig påvisning af skadegøreren og som anvendes til overvågning.

a)

Den nationale plantesundhedsmyndighed i det pågældende tredjeland har skriftligt meddelt Kommissionen, at skadegøreren vides ikke at forekomme i det nævnte land, og

b)

værtsplanterne ledsages af et plantesundhedscertifikat, hvori det i rubrikken »Tillægserklæring« er angivet, at skadegøreren ikke forekommer i det pågældende tredjeland.

a)

artikel 3, stk. 1, andet afsnit

b)

artikel 8, stk. 1, fjerde afsnit

c)

artikel 9, stk. 1, femte afsnit

d)

artikel 10, stk. 1, fjerde afsnit

e)

artikel 12, stk. 1, tredje og fjerde afsnit.

I kolonne 1

:

Angiv navnet på det geografiske område, udbrudsnummer eller andre oplysninger, der gør det muligt at identificere det pågældende afgrænsede område (AO), og den dato, hvor det blev etableret.

I kolonne 2

:

Angiv størrelsen af AO inden undersøgelsens påbegyndelse.

I kolonne 3

:

Angiv størrelsen af AO efter undersøgelsen.

I kolonne 4

:

Angiv metoden: Udryddelse eller inddæmning. Tilføj det nødvendige antal rækker afhængigt af antallet af AO pr. skadegører og de metoder, som anvendes i disse områder.

I kolonne 5

:

Angiv den zone i AO, hvor undersøgelsen blev foretaget, og tilføj så mange rækker som nødvendigt: Angrebet zone (IZ) eller stødpudezone (SZ) ved hjælp af særskilte rækker. Hvor det er relevant, angives det område i SZ, hvor undersøgelsen blev foretaget (f.eks. de sidste 20 km, der støder op til IZ, omkring planteskoler osv.) i forskellige rækker.

I kolonne 6

:

Angiv antallet og beskrivelsen af undersøgelsessiderne ved at vælge én (eller flere) af de følgende muligheder til beskrivelsen.

I kolonne 7

:

Angiv, hvilke risikoområder der er identificeret baseret på skadegørerens/skadegørernes biologi, forekomsten af værtsplanter, økoklimatiske forhold og risikosteder.

I kolonne 8

:

Angiv de risikoområder, der er omfattet af undersøgelsen, fra dem, der er angivet i kolonne 7.

I kolonne 9

:

Angiv planter, frugter, frø, jord, emballagemateriale, træ, maskiner, køretøjer, vektor, vand eller andet og beskriv den specifikke situation.

I kolonne 10

:

Angiv listen over undersøgte plantearter/-slægter ved hjælp af en række pr. planteart/-slægt.

I kolonne 11

:

Angiv de måneder i året, hvor undersøgelserne blev gennemført.

I kolonne 12

:

Angiv nærmere oplysninger om undersøgelsen under hensyntagen til de specifikke lovkrav vedrørende de enkelte skadegørere. Angiv N/A, hvis oplysningerne i en given kolonne ikke er relevante.

I kolonne 13 og 14

:

Angiv resultaterne, hvis det er relevant, og giv de tilgængelige oplysninger i de tilsvarende kolonner, »Ubestemte prøver« er de analyserede prøver, for hvilke der ikke er fremkommet resultater på grund af forskellige faktorer (f.eks. under påvisningsniveau, ikke behandlet prøve, ikke identificeret, gammel).

I kolonne 15

:

Angiv anmeldelserne af udbrud det år, undersøgelsen fandt sted for resultater i SZ. Det er ikke nødvendigt at angive anmeldelsesnummeret for udbruddet, hvis den kompetente myndighed har vurderet, at forekomsten er omhandlet af artikel 14, stk. 2, artikel 15, stk. 2, eller artikel 16 i forordning (EU) 2016/2031. I så fald angives årsagen til, at oplysningerne ikke er angivet i kolonne 16 (»Bemærkninger«).

—

målpopulationen, den epidemiologiske enhed og inspektionsenhederne

—

påvisningsmetoden og metodefølsomheden

—

risikofaktorerne med angivelse af risikoniveauer og tilsvarende relative risici og andele af værtsplantepopulationen.

I kolonne 1

:

Angiv navnet på det geografiske område, udbrudsnummer eller andre oplysninger, der gør det muligt at identificere det pågældende afgrænsede område (AO), og den dato, hvor det blev etableret.

I kolonne 2

:

Angiv størrelsen af AO inden undersøgelsens påbegyndelse.

I kolonne 3

:

Angiv størrelsen af AO efter undersøgelsen.

I kolonne 4

:

Angiv metoden: Udryddelse eller inddæmning. Tilføj det nødvendige antal rækker afhængigt af antallet af AO pr. skadegører og de metoder, som anvendes i disse områder.

I kolonne 5

:

Angiv den zone i AO, hvor undersøgelsen blev foretaget, og tilføj så mange rækker som nødvendigt: Angrebet zone (IZ) eller stødpudezone (SZ) ved hjælp af særskilte rækker. Hvor det er relevant, angives det område i SZ, hvor undersøgelsen blev foretaget (f.eks. de sidste 20 km, der støder op til IZ, omkring planteskoler osv.) i forskellige rækker.

I kolonne 6

:

Angiv antallet og beskrivelsen af undersøgelsessiderne ved at vælge én (eller flere) af de følgende muligheder til beskrivelsen.

I kolonne 7

:

Angiv de måneder i året, hvor undersøgelserne blev gennemført.

I kolonne 8

:

Angiv den valgte målpopulation og listen over de værtsarter/slægter og de områder, der er omfattet af undersøgelsen. Målpopulationen defineres som en række inspektionsenheder. Dens størrelse udtrykkes typisk i hektar for landbrugsarealer, men kan også udtrykkes i partier, marker, drivhuse osv. Begrund valget i de underliggende antagelser. Angiv de undersøgte inspektionsenheder. »Inspektionsenhed«: planter, plantedele, varer, materialer, skadegørervektorer, som er blevet undersøgt nærmere for at identificere og påvise forekomst af skadegørere.

I kolonne 9

:

Angiv de undersøgte epidemiologiske enheder med beskrivelse og måleenhed. »Epidemiologisk enhed«: et homogent område, hvor interaktionerne mellem skadegøreren, værtsplanterne og de abiotiske og biotiske faktorer og forhold vil føre til samme epidemiologi, hvis skadegøreren forekommer. De epidemiologiske enheder er en underopdeling af målpopulationen, og de er epidemiologisk homogene med mindst én værtsplante. I nogle tilfælde kan hele værtspopulationen i en region/et område/et land defineres som en epidemiologisk enhed. Det kan være NUTS-regioner, byområder, skove, rosenhaver eller bedrifter eller hektar. Valget af de epidemiologiske enheder skal være begrundet af de underliggende antagelser.

I kolonne 10

:

Angiv de anvendte metoder i forbindelse med undersøgelsen, herunder antallet af aktiviteter i hvert enkelt tilfælde, afhængigt af de specifikke krav vedrørende de enkelte skadegørere. Angiv N/A, hvis oplysningerne for en given kolonne ikke er tilgængelige.

I kolonne 11

:

Angiv et skøn over prøveudtagningseffektiviteten. Ved prøveudtagningseffektivitet forstås sandsynligheden for at udvælge inficerede plantedele fra en inficeret plante. For vektorer er det metodens effektivitet med hensyn til at indfange en positiv vektor, når den forekommer i undersøgelsesområdet. For jord er det effektiviteten af udtagningen af en jordprøve, hvori skadegøreren forekommer, når skadegøreren forekommer i undersøgelsesområdet.

I kolonne 12

:

»Metodefølsomhed«: sandsynligheden for, at en metode kan påvise forekomst af skadegørere. Metodefølsomheden defineres som sandsynligheden for, at en reelt positiv vært testes positiv. Det er prøvetagningseffektiviteten (dvs. sandsynligheden for at udvælge inficerede plantedele fra en inficeret plante) multipliceret med den diagnostiske sensitivitet (karakteriseret ved den visuelle inspektion og/eller den laboratorietest, der anvendes i påvisningsprocessen).

I kolonne 13

:

Angiv risikofaktorerne i forskellige rækker ved brug af så mange rækker som nødvendigt. Angiv for hver risikofaktor risikoniveauet og den tilsvarende relative risiko og andelen af værtspopulationen.

I kolonne B

:

Angiv nærmere oplysninger om undersøgelsen under hensyntagen til de specifikke lovkrav vedrørende de enkelte skadegørere. Angiv N/A, hvis oplysningerne i en given kolonne ikke er relevante. De oplysninger, der skal angives i disse kolonner, vedrører oplysningerne i kolonne 10 »Påvisningsmetoder«.

I kolonne 18

:

Angiv antal indfangningssteder, hvis dette antal afviger fra antal fælder (kolonne 17) (f.eks. hvis den samme fælde anvendes forskellige steder).

I kolonne 21

:

Angiv antal prøver, der er fundet positive eller negative, og ubestemte prøver. »Ubestemte prøver« er de analyserede prøver, for hvilke der ikke er fremkommet resultater på grund af forskellige faktorer (f.eks. under påvisningsniveau, ikke behandlet prøve, ikke identificeret, gammel).

I kolonne 22

:

Angiv anmeldelserne af udbrud det år, undersøgelsen fandt sted. Det er ikke nødvendigt at angive anmeldelsesnummeret for udbruddet, hvis den kompetente myndighed har vurderet, at forekomsten er omhandlet af artikel 14, stk. 2, artikel 15, stk. 2, eller artikel 16 i forordning (EU) 2016/2031. I så fald angives årsagen til, at oplysningerne ikke er angivet i kolonne 25 (»Bemærkninger«).

I kolonne 23

:

Angiv undersøgelsens følsomhed som defineret i ISPM nr. 31. Det opnåede konfidensniveau med hensyn til status som fri for skadegørere beregnes på grundlag af udførte undersøgelser (og/eller prøveudtagninger) i forhold til metodefølsomheden og udgangsprævalensen.

I kolonne 24

:

Angiv udgangsprævalensen på grundlag af et skøn foretaget forud for undersøgelsen af den sandsynlige faktiske forekomst af skadegøreren på marken. Udgangsprævalensen er fastsat som et mål for undersøgelsen og svarer til den afvejning, som de ansvarlige for risikostyringen foretager, mellem risikoen for at have skadegøreren og de ressourcer, der er til rådighed for undersøgelsen. For en sporingsundersøgelse fastsættes typisk en værdi på 1 %.