Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32022R0413

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/413 af 10. marts 2022 om 330. ændring af Rådets forordning (EF) nr. 881/2002 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder, der har tilknytning til ISIL- (Da'esh) og Al-Qaida-organisationerne

C/2022/1578

EUT L 85 af 14.3.2022, pp. 1–3 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2022/413/oj

14.3.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 85/1


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2022/413

af 10. marts 2022

om 330. ændring af Rådets forordning (EF) nr. 881/2002 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder, der har tilknytning til ISIL- (Da'esh) og Al-Qaida-organisationerne

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 881/2002 af 27. maj 2002 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder, der har tilknytning til ISIL- (Da'esh) og Al-Qaida-organisationerne (1), særlig artikel 7, stk. 1, litra a), og artikel 7a, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Bilag I til forordning (EF) nr. 881/2002 indeholder en liste over de personer, grupper og enheder, der ifølge forordningen er omfattet af indefrysningen af midler og økonomiske ressourcer.

(2)

Den 7. marts 2022 besluttede Sanktionskomitéen under FN's Sikkerhedsråd at tilføje et punkt til listen over de personer, grupper og enheder, der er omfattet af indefrysningen af pengemidler og økonomiske ressourcer.

(3)

Bilag I til forordning (EF) nr. 881/2002 bør derfor ændres.

(4)

For at sikre, at foranstaltningerne i denne forordning er effektive, bør den træde i kraft øjeblikkeligt —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag I til forordning (EF) nr. 881/2002 ændres som anført i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 10. marts 2022.

På Kommissionens vegne

For formanden

Generaldirektør

Generaldirektoratet for Finansiel Stabilitet, Finansielle Tjenesteydelser og Kapitalmarkedsunionen


(1)   EFT L 139 af 29.5.2002, s. 9.


BILAG

I bilag I til forordning (EF) nr. 881/2002 tilføjes følgende punkt under overskriften »Juridiske personer, grupper og enheder«:

»KHATIBA AL-TAWHID WAL-JIHAD (KTJ), (originalt alfabet: Катиба ат-Таухид валь-Джихад), alias: a) JANNAT OSHIKLARI, b) Jama`at al-Tawhid wal-Jihad, tidl. alias: JANNAT OSHIKLARI. Adresse: foreligger ikke. Andre oplysninger: Khatiba al-Tawhid wal-Jihad (tidligere kendt som Jannat Oshiklari) er en terrororganisation, der opererer inden for rammerne af den internationale terrororganisation Al-Nusrah Front for the People of the Levant. Gruppen opererer hovedsagelig i provinserne Hama, Idlib og Ladhiqiyah i Den Syriske Arabiske Republik og gennemfører også operationer i Tyrkiet, Kirgisistan, Usbekistan, Den Russiske Føderation, Tadsjikistan, Kasakhstan, Egypten, Afghanistan og Ukraine. Antallet af krigere i KTJ er ca. 500. KTJ samarbejder også med terrororganisationer som Khatiba Imam al-Bukhari og Islamic Jihad Group. Den i artikel 7d, stk. 2, litra i), omhandlede dato: 7.3.2022.«


Top