This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32022D1613
Decision (EU) 2022/1613 of the European Central Bank of 9 September 2022 amending Decision (EU) 2016/948 on the implementation of the corporate sector purchase programme (ECB/2016/16) (ECB/2022/29)
Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2022/1613 af 9. september 2022 om ændring af afgørelse (EU) 2016/948 om indførelse af programmet til opkøb af virksomhedsobligationer (ECB/2016/16) (ECB/2022/29)
Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2022/1613 af 9. september 2022 om ændring af afgørelse (EU) 2016/948 om indførelse af programmet til opkøb af virksomhedsobligationer (ECB/2016/16) (ECB/2022/29)
ECB/2022/29
EUT L 241 af 19.9.2022, pp. 13–15
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
In force
|
19.9.2022 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 241/13 |
DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE (EU) 2022/1613
af 9. september 2022
om ændring af afgørelse (EU) 2016/948 om indførelse af programmet til opkøb af virksomhedsobligationer (ECB/2016/16) (ECB/2022/29)
STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 127, stk. 2, første led,
under henvisning til statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, særlig artikel 12.1, andet afsnit, sammenholdt med artikel 3.1, første led, samt artikel 18.1, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Styrelsesrådet besluttede den 22. juni 2022 at ændre rammerne for programmet til opkøb af virksomhedsobligationer (CSPP), så CSPP-benchmarket giver udstedere med en bedre klimapræstation højere vægtning. I den forbindelse præciserede Styrelsesrådet, at højere vægtning betyder, at andelen af aktiver på Eurosystemets balance, som er udstedt af virksomheder med en bedre klimapræstation, vil blive øget i forhold til andelen af aktiver udstedt af virksomheder med en dårligere klimapræstation. Endvidere besluttede Styrelsesrådet at indføre løbetidsgrænser for obligationer fra udstedere med en dårligere klimapræstation. Udstedernes klimapræstation bør måles på grundlag af deres drivhusgasemissioner, ambitionsniveauet for deres CO2-reduktionsmål og deres klimarelaterede oplysninger. Udstedernes klimapræstation bør vurderes, og vægtningsfaktorerne bør beregnes under anvendelse af metoder, der er godkendt af Styrelsesrådet. |
|
(2) |
Dette er en følge af Styrelsesrådets gennemgang af den pengepolitiske strategi og den ledsagende klimarelaterede handlingsplan, der blev offentliggjort den 8. juli 2021 (1). I den forbindelse anerkendte Styrelsesrådet, at håndteringen af klimaændringerne er en global udfordring og en af Den Europæiske Unions prioriteter. Endvidere understregede det, at klimaændringerne og omstillingen til en mere bæredygtig økonomi påvirker udsigterne for prisstabilitet, idet de påvirker forskellige makroøkonomiske indikatorer og transmissionen af pengepolitikken. Fysiske risici og omstillingsrisici i forbindelse med klimaændringer kan påvirke værdien af og risikoprofilen for de aktiver, der er opført på Eurosystemets balance. Dette gælder navnlig ved opkøb af virksomhedsobligationer, da klimarelaterede finansielle risici for Eurosystemets balance er større for direkte køb end for långivningstransaktioner. Foranstaltningerne er derfor nødvendige for, at Eurosystemet så effektivt som muligt kan styre de klimarelaterede finansielle risici, som det er eksponeret for i forbindelse med gennemførelsen af pengepolitikken, med det primære mål at fastholde prisstabilitet. Eurosystemets vedtagelse af foranstaltninger, der har til formål at begrænse risikoen for finansielle tab, indgår i definitionen og gennemførelsen af pengepolitikken, hvilket også afspejles i artikel 18.1 i statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank (herefter »ESCB-statutten«), hvorefter Eurosystemet kan udføre lånetransaktioner, hvor lån ydes mod passende sikkerhed. |
|
(3) |
Eurosystemet skal i henhold til artikel 127, stk. 1, og artikel 282, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), som afspejlet i ESCB-statuttens artikel 2, med forbehold af målsætningen om prisstabilitet, støtte de generelle økonomiske politikker i Unionen med henblik på at bidrage til virkeliggørelsen af Unionens mål som fastsat i artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union. Disse mål omfatter et højt niveau for beskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten. Der fastsættes i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 (2) (»den europæiske klimalov«) et bindende mål om klimaneutralitet i Unionen senest i 2050 i bestræbelserne på at nå det langsigtede temperaturmål, der er fastsat i Parisaftalen (3). Da den europæiske klimalov påvirker alle tænkelige aspekter af den økonomiske politik i Unionen, udgør den en del af de generelle økonomiske politikker i Unionen, som ECB skal støtte. I lyset af ovenstående vil Styrelsesrådet, når det tilpasser sine pengepolitiske instrumenter, vælge den sammensætning, der bedst understøtter den generelle økonomiske politik i Unionen, forudsat at to sammensætninger af instrumentet er lige gavnlige og ikke påvirker prisstabiliteten negativt. Indarbejdelsen af klimahensyn i benchmarkfordelingen har til formål at reducere den klimarelaterede finansielle risiko for Eurosystemets balance ved at reducere Eurosystemets beholdning af kulstofintensive virksomhedsobligationer. Foranstaltningen er udformet, så den har en neutral indvirkning på den pengepolitiske linje vedrørende de overordnede finansieringsvilkår. Da denne foranstaltning er lige så gavnlig og ikke påvirker prisstabiliteten negativt, støtter dens indførelse også de generelle økonomiske politikker i Unionen. |
|
(4) |
Indarbejdelsen af klimahensyn i benchmarkfordelingen sammen med indførelsen af løbetidsgrænser for obligationer fra udstedere med en dårligere klimapræstation understøtter også CSPP's proportionalitet, da det afbøder de forventede langsigtede klimarelaterede risici for Eurosystemet, der opstår som følge af opkøb af virksomhedsobligationer, og dermed sikrer, at CSPP ikke går ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dets mål. Desuden er vægtningsmetoden for CSPP-benchmarket udviklet til at være forholdsmæssig i sig selv. Den tager højde for tre objektive kategorier af nøgletal, som direkte vedrører emissioner og således klimarelateret finansiel risiko og klimaneutralitet. Disse nøgletal er for det første en udsteders tidligere CO2-emissioner, for det andet fremadrettede klimamål, f.eks. om udstederen har ambitiøse og pålidelige dekarboniseringsmål, som vurderes under anvendelse af passende metoder, og for det tredje kvaliteten og fuldstændigheden af udstederens klimaoplysninger og tredjeparters verificering af disse oplysninger. Endvidere tager metoden til fastsættelse af klimascore, som en rettesnor, hensyn til bestemmelserne om kravene til EU-benchmarket for klimaovergangen og de Paristilpassede EU-benchmarks i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1011 (4). Endelig vil metoden til fastsættelse af klimascore blive gennemgået og opdateret efter behov for at afspejle den stigende forekomst af klimadata og -modeller samt relevant udvikling på lovgivningsområdet og de fremskridt, der gøres med hensyn til risikovurderingskapacitet, f.eks. gennem klimastresstest af Eurosystemets balance. |
|
(5) |
I forbindelse med indarbejdelsen af klimahensyn i benchmarkfordelingen tager Eurosystemet desuden hensyn til klimarelaterede finansielle risici, den lovgivningsmæssige og retlige udvikling samt dataenes nuværende tilgængelighed og kvalitet, samtidig med at det bevarer det brede anvendelsesområde for opkøbsprogrammerne i overensstemmelse med forpligtelsen til at handle i overensstemmelse med princippet om en åben markedsøkonomi med fri konkurrence, som fremmer en effektiv ressourceallokering. |
|
(6) |
Endelig sikrer foranstaltningen, at CSPP fuldt ud opfylder Eurosystemets forpligtelser i henhold til artikel 11 i TEUF, hvorefter det kræves, at miljøbeskyttelseskrav indarbejdes i udformningen og gennemførelsen af Unionens politikker og aktiviteter, herunder Unionens pengepolitik. Den sikrer ligeledes, at CSPP overholder Eurosystemets forpligtelser i henhold til artikel 7 i TEUF, som kræver, at Unionen sikrer overensstemmelse mellem sine politikker og aktiviteter. |
|
(7) |
Eurosystemet bør anvende ændringen i benchmarkfordelingen, som indarbejder de klimahensyn, der er fastsat i denne afgørelse, for så vidt angår transaktioner, der afvikles fra og med 1. oktober 2022. |
|
(8) |
Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2016/948 (ECB/2016/16) (5) bør derfor ændres i overensstemmelse hermed — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Ændring
I afgørelse (EU) 2016/948 (ECB/2016/16) indsættes følgende artikel 4a:
»Artikel 4a
Indarbejdelse af klimahensyn i benchmarkfordelingen
Benchmarkfordelingen, der er omhandlet i artikel 4, stk. 3, skal indarbejde klimahensyn, navnlig med henblik på at håndtere styringen af Eurosystemets eksponering for klimarelaterede finansielle risici, i overensstemmelse med metoder, der er godkendt af Styrelsesrådet. Denne artikel finder anvendelse på transaktioner, der afvikles fra og med 1. oktober 2022.«
Artikel 2
Ikrafttrædelse
Denne afgørelse træder i kraft den 26. september 2022.
Udfærdiget i Frankfurt am Main den 9. september 2022.
Christine LAGARDE
Formand for ECB
(1) Findes på Den Europæiske Centralbanks (ECB) websted www.ecb.europa.eu.
(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 af 30. juni 2021 om fastlæggelse af rammerne for at opnå klimaneutralitet og om ændring af forordning (EF) nr. 401/2009 og (EU) 2018/1999 (»den europæiske klimalov«) (EUT L 243 af 9.7.2021, s. 1).
(3) Parisaftalen vedtaget inden for rammerne af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (EUT L 282 af 19.10.2016, s. 4).
(4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1011 af 8. juni 2016 om indeks, der bruges som benchmarks i finansielle instrumenter og finansielle kontrakter eller med henblik på at måle investeringsfondes økonomiske resultater, og om ændring af direktiv 2008/48/EF og 2014/17/EU samt forordning (EU) nr. 596/2014 (EUT L 171 af 29.6.2016, s. 1).
(5) Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2016/948 af 1. juni 2016 om indførelse af programmet til opkøb af virksomhedsobligationer (ECB/2016/16) (EUT L 157 af 15.6.2016, s. 28).