This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32022D1486
Commission Implementing Decision (EU) 2022/1486 of 7 September 2022 postponing the expiry date of the approval of acrolein for use in biocidal products of product-type 12 in accordance with Regulation (EU) No 528/2012 of the European Parliament and of the Council (Text with EEA relevance)
Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/1486 af 7. september 2022 om forlængelse af godkendelsen af acrolein til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 12, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 (EØS-relevant tekst)
Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/1486 af 7. september 2022 om forlængelse af godkendelsen af acrolein til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 12, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 (EØS-relevant tekst)
C/2022/6268
EUT L 233 af 8.9.2022, pp. 83–84
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
No longer in force, Date of end of validity: 26/07/2023; ophævet ved 32023D1423
|
8.9.2022 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 233/83 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2022/1486
af 7. september 2022
om forlængelse af godkendelsen af acrolein til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 12, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 af 22. maj 2012 om tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af biocidholdige produkter (1), særlig artikel 14, stk. 5,
efter høring af Det Stående Udvalg for Biocidholdige Produkter, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Acrolein blev optaget i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/8/EF (2) som et aktivstof til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 12. I henhold til artikel 86 i forordning (EU) nr. 528/2012 betragtedes den derfor indtil den 31. august 2020 som godkendt i henhold til nævnte forordning og under overholdelse af de krav, der er fastsat i bilag I til direktiv 98/8/EF. |
|
(2) |
Der blev den 28. februar 2019 i overensstemmelse med artikel 13, stk. 1, i forordning (EU) nr. 528/2012 indgivet en ansøgning om fornyelse af godkendelsen af acrolein til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 12 (»ansøgningen«). |
|
(3) |
Tjekkiets kompetente vurderingsmyndighed meddelte den 25. februar 2020 Kommissionen, at den i henhold til artikel 14, stk. 1, i forordning (EU) nr. 528/2012 havde truffet afgørelse om, at det var nødvendigt at foretage en fuldstændig vurdering af ansøgningen. I henhold til artikel 8, stk. 1, i nævnte forordning skal den kompetente vurderingsmyndighed foretage en fuldstændig vurdering af ansøgningen senest 365 dage efter dens validering. |
|
(4) |
Den kompetente vurderingsmyndighed kan, hvis det er relevant, anmode ansøgeren om at fremlægge tilstrækkelige oplysninger til at foretage vurderingen, jf. artikel 8, stk. 2, i forordning (EU) nr. 528/2012. I så fald stilles fristen på 365 dage i bero for en periode, der ikke må overstige 180 dage i alt, medmindre en længere suspension er begrundet i arten af de anmodede oplysninger eller særlige omstændigheder. |
|
(5) |
Senest 270 dage efter modtagelsen af en anbefaling fra den kompetente vurderingsmyndighed skal Det Europæiske Kemikalieagentur (»agenturet«) udarbejde en udtalelse om fornyet godkendelse af aktivstoffet og fremlægge den for Kommissionen, jf. artikel 14, stk. 3, i forordning (EU) nr. 528/2012. |
|
(6) |
Ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/1037 (3) blev godkendelsen af acrolein til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 12 forlænget til den 28. februar 2023 for at give tilstrækkelig tid til at behandle ansøgningen. |
|
(7) |
Den 12. maj 2022 meddelte den kompetente vurderingsmyndighed Kommissionen, at vurderingen er forsinket, da der er behov for at vurdere yderligere data efter anmodning fra ansøgeren. Den kompetente vurderingsmyndighed forventer at forelægge vurderingsrapporten vedrørende fornyelse for agenturet i tredje kvartal af 2023. |
|
(8) |
Det må derfor antages, at godkendelsen af årsager, der ikke kan tilskrives ansøgeren, vil udløbe, inden der er truffet afgørelse om fornyelse heraf. Derfor bør den gældende godkendelse forlænges i tilstrækkelig lang tid til, at ansøgningen kan behandles. Under hensyntagen til fristerne for den kompetente vurderingsmyndigheds vurdering, for Det Europæiske Kemikalieagenturs udarbejdelse og fremlæggelse af sin udtalelse og den tid, der er nødvendig for, at Kommissionen kan træffe afgørelse om, hvorvidt godkendelsen af acrolein til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 12 skal fornyes, bør godkendelsen forlænges til den 28. februar 2025. |
|
(9) |
Efter forlængelsen af godkendelsen er acrolein fortsat godkendt til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 12 under forudsætning af, at kravene i bilag I til direktiv 98/8/EF overholdes — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Godkendelsen af acrolein til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 12 som omhandlet i gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/1037 forlænges indtil den 28. februar 2025.
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Udfærdiget i Bruxelles, den 7. september 2022.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 167 af 27.6.2012, s. 1.
(2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/8/EF af 16. februar 1998 om markedsføring af biocidholdige produkter (EFT L 123 af 24.4.1998, s. 1).
(3) Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/1037 af 15. juli 2020 om forlængelse af godkendelsen af acrolein til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 12 (EUT L 227 af 16.7.2020, s. 72).